1. No category

FORDI VI VIL
Frivillige ildsjæle løfter i fællesskab i Albertslund
Årsskrift for Albertslund Boligsociale Center, 2013.
- 1 - Udgivet februar 2014
Her finder du ABC
Du er velkommen til at kontakte en af medarbejderne direkte.
ABC’s adresser:
Områdesekretariatet · Kanalens Kvarter 104 · 2620 Albertslund
Lokalkontor Blokland · Blokland 48 · 2620 Albertslund
Lokalkontor Nord · Bækgården 17 · 2620 Albertslund
Lokalkontor Hedemarken · Hedemarksvej 14 · 2620 Albertslund
Områdesekretariat:
Leder: Mai Green Petersen · Kanalens Kvarter 104 · tlf: 6035 4630 · [email protected]
Souschef: Trine Sander · Kanalens Kvarter 104 · tlf: 6035 4631 · [email protected]
Aktivitetskoordinatorer:
Kanalens Kvarter: Louise Ø. Andersen · Kanalens Kvarter 104 · tlf: 6035 4635 · [email protected]
Albertslund Nord: Rikke Stougaard Olesen · Bækgården 17 · tlf: 6035 4634 · [email protected]
Hedemarken: Lone Kaas · Hedemarksvej 14 · tlf: 6035 4671 · [email protected]
Blokland: Anette Gregersen · Blokland 48 · tlf: 6035 4672 · [email protected]
Tværgående medarbejder:
Børn og unge: Lam Cai Truong · Bækgården 17 · tlf: 6035 4637 · [email protected]
Gratis sms-service
Du kan modtage nyheder om aktiviteter i dit boligområde direkte på din telefon. Henvend dig til den lokale
aktivitetskoordinator eller se mere på www.abcenter.dk.
Facebook
Følg med på www.facebook.com/AlbertslundBoligsocialeCenter
Facts om ABC
ABC er et boligsocialt samarbejde mellem AB, AKB Albertslund, VA, BO-VEST, KAB samt Albertslund
Kommune. ABC blev etableret i januar 2008, og i alt ti forskellige boligafdelinger har deltaget i samarbejdet. Seks boligafdelinger er med i ABC i perioden 2013-2016.
De seks boligafdelinger, der deltager, er AB Nord, VA Bæk- og Fosgården, AB Etagehusene, VA Kanalens Kvarter, VA Blokland og AKB Hedemarken.
Omkring 66 % af udgifterne betales af Landsbyggefonden. Resten er finansieret af Albertslund Kommune og afdelingerne. Hertil kommer støtte fra forskellige fonde og puljer til projekter af kortere
varighed i boligområderne.
Tekst, fotos og illustrationer: Jakob Fälling · Fälling.dk
-2-
Rammer for frivillighed
ABC’s årsskrift 2013 handler om nogle af de varige
spor, som det boligsociale arbejde gerne skal sætte
i boligområderne. Vi har valgt at sætte fokus på frivilligt arbejde. Og på nogle af de metoder, som man
rundt omkring i projekterne har taget i brug i 2013
for at tiltrække og fastholde ildsjæle. Det har vi valgt,
fordi det frivillige arbejde fylder langt mere i det nye
projekt end i det forrige. Og fordi ildsjælene kan gøre
så afgørende en forskel for trivslen og det sociale miljø i boligområderne.
De historier, vi har valgt ud, handler alle sammen om
at skabe gode rammer for frivillighed. Rammer, der
kan bestå, også når støtten fra Landsbyggefonden til
det boligsociale arbejde i Albertslund en dag ophører.
Det kan være fysiske rammer som etableringen af et
cafélokale eller et havefællesskab. Det kan være or-
ganisatoriske rammer som dannelse af nye foreninger og nye samarbejder.
Det kan være kulturelle rammer, som giver de frivillige gode vilkår og mulighed for at være med på den
måde, der passer den enkelte. Og det kan være rammer i form af nye traditioner, der kan forene de forskellige beboergrupper og med årene blive en fast del
af årets gang i boligområdet.
Rigtig god læselyst.
Albertslund Boligsociale Center
Ergoterapeut-studerende laver juledekorationer med netværkshusets kvinder. Ler er godt at arbejde med, når man lider af gigt i
hænderne. Foto: Mai Green Petersen.
-3-
Det boligsociale arbejde
søger ankerplads
'Forankring’ har været et gennemgående tema i ABC i 2013.
Men hvad betyder det?
Af Mai Green Petersen, sekretariatsleder
Slår man op i en ordbog, kan man
se, at ’forankring’ betyder at ’fastgøre’ noget eller at ’have rødder i’
noget. Altså at skibet ikke driver
rundt på må og få, men er fortøjret med et anker, der skaber forbindelse til fast grund. Overfører
man det til det boligsociale arbejde, handler det om, at de projekter
der sættes i søen med støtte fra
Landsbyggefonden fra 2013-16,
ikke må være løsrevet fra projektejernes faste opgaver. Projektejerne er boligafdelingerne, boligselskaberne og kommunen.
Det er ikke nyt, at vi skal forankre.
Men særligt i de boligområder, der
har haft projekter i mange år, kan
dette vigtige fokus let fortone sig.
Opstarten af en ny boligsocial helhedsplan i 2013 har været en god
anledning til at stille skarpt igen.
For det er nu, fra begyndelsen, at
projekterne skal have deres rødder
i de behov og den hverdag, som boligafdelingerne, boligselskaberne
og kommunen oplever. Ellers er
det mindre sandsynligt, at nogen
vil gøre gavn af erfaringerne om tre
år. Og hvis erfaringerne ikke bæres
videre, er de for så vidt spildt.
Samarbejde giver mening
Afdelingsbestyrelser, boligselskaber og kommune ser på boligområderne med hver deres briller og
har hver deres kerneopgaver.
Men et og samme projekt kan være
svar på parternes forskellige udfordringer. Tag som eksempel et
lommepenge-projekt, hvor unge
hjælper med forskellige opgaver i
boligområdet og optjener penge til
en fælles tur. For de unge og deres
forældre handler det nok mest om
at finde gode kammerater og få
råd til en oplevelse. For afdelingsbestyrelsen handler det mere om,
at de unge er med til at passe på
området, så udgifterne til hærværk
mindskes, og huslejen ikke stiger.
Set med boligselskabets briller
bidrager projektet til, at unge og
voksne lærer hinanden at kende
på en god måde, så de er trygge
i boligområdet, bliver boende og
klager mindre over hinanden. Set
fra rådhuset kan projektet lære de
unge at være ansvarlige og måske
hjælpe dem på vej til et rigtigt fritidsjob og på sigt en uddannelse.
Perspektiverne er forskellige,
men alle ønsker velfungerende
boligområder med tilfredse bebo-4-
ere. Det er derfor, det giver så god
mening at mødes og samarbejde
om trivslen i boligområderne. Forankring handler også om, at alle
parter gør sig nogle erfaringer og
får nye kontakter – og dermed nye
måder at tænke på og nye muligheder for at handle i hverdagen.
Fremtiden uafklaret
I dag er der en lang række aktiviteter i de boligområder, der deltager i ABC. De fleste handler om
beboernetværk, inddragelse og
demokrati. Projekt-ejerne har prioriteret på den måde, fordi beboernes sammenhold kan forebygge
mange problemer. Og fordi de tror
på, at beboerdemokratiet og det
frivillige arbejde kan bære en stor
del af de nye traditioner videre.
Der er vist ingen tvivl om, at der
i fremtidens velfærdssamfund er
brug for, at vi alle gør en forskel
som frivillige – f.eks. i vores boligområde. Men der er selvfølgelig
også grænser for, hvad man kan
lægge på ildsjælenes skuldre.
Frivilligt arbejde skal være drevet af lyst og personligt overskud.
Derfor vil der, når bevillingen til
ABC udløber med udgangen af
2016, ret sikkert stadig være brug
for boligselskabernes og kommunens engagement. Til at støtte og
anerkende de frivillige og beboer-
demokratiet. Til at fremme de brobyggende netværk, der ikke opstår
af sig selv. Til at skaffe rammer og
finansiering til nogle af ildsjælenes gode idéer. Til at bringe de lokale ressourcer sammen.
Om opgaver som disse skal ligge
på ejendomskontorerne, i boligadministrationerne, hos kommunen og/eller i et fælles sekretariat
som i dag, det er et af de spørgsmål, der skal tages stilling til.
-5-
Fakta:
ABC’s visionsgruppe har i 2013 nedsat et udvalg, der arbejder med forslag til, hvilken form det boligsociale
arbejde skal tage efter 2016.
Flere
traditioner
Nye haver og nye traditioner skal
bygge bro mellem grupper af beboere i Hedemarken. Der er masser af
ressourcer at bygge på i afdelingen
Beboernes tilfredshed med boligområdet er stor. Men der er også
ting, der kan blive bedre. Hede-
marken har en meget aktiv afdelingsbestyrelse, men den efterlyser redskaber til at rekruttere
flere frivillige. Selvom der findes
et miljøråd og et velholdt, hyggeligt udemiljø i Hedemarksvænge,
forfalder opgangshaverne i andre
dele af bebyggelsen. Selvom der
er fester og beboeraktiviteter, tiltrækker de meget få beboere af
anden etnisk herkomst. Og selvom
der er mange beboere, der trives,
Ved festivalen 'I Love Hedemarken' deltog nye beboergupper i en fejring af bydelen.
-6-
er der også en stor gruppe, der er
ensomme eller har andre udfordringer.
Da AKB Hedemarken startede deres projekt 1. januar 2013, var der
masser af paradokser i den store
afdeling. Tag nu bare Naboskabsundersøgelsen:
Der var ikke så mange, der deltog
i undersøgelsen, som styregrup-
pen havde håbet, men dem der
svarede, var meget glade for at bo
der. Alligevel kom de med mange
ønsker til forbedringer af det sociale miljø i boligområdet. Og det
sprang i øjnene, at der er begrænset kontakt mellem de forskellige
beboergrupper.
»Vi har arbejdet på en boligsocial
handlingsplan i snart to år. Og
i 2013 kom vi endelig gang med
nogle boligsociale tilbud. Styregruppen har i tæt samarbejde med
vores aktivitetskoordinator Lone
Kaas fået afdækket og prioriteret de ønsker og idéer, som vi fik
i forbindelse med naboskabsundersøgelsen«, siger Helle Sørensen, der er den ene af afdelingsbestyrelsens tre repræsentanter i
Hedemarkens styregruppe. I styregruppen sidder også afdelingens
ejendomsleder, lederen af medborgercentret og integrationskonsulenten i Albertslund Kommune.
Helle Sørensen fortsætter:
»I Hedemarken har vi gode traditioner med mange deltagere, men
der er også mange beboere, der
aldrig har deltaget i vores arrangementer. Derfor er det meget opløftende, at der er kommet mange
gode nye idéer på banen. Tiltag,
hvor det ser ud som om et bredere
udsnit af Hedemarkens beboere
deltager«
Aktivitetskoordinator i Hedemarken, Lone Kaas, supplerer: »Min opgave er at hjælpe afdelingen med at skabe fælleskaber
beboerne imellem. Jeg skal være
en slags brohoved mellem beboere med anden etnisk baggrund
og beboere med dansk baggrund.
Mellem de forskellige behov, interesser og ressourcer i området«.
Rummeligt fællesskab
Lone Kaas’ opgave lyder måske
mere kompliceret, end den er.
»Først og fremmest skal folk mødes om noget, som er rart og sjovt,
noget som man har til fælles. Så
lærer man hinanden at kende og
glemmer for en tid, at man er forskellige«, siger hun.
Det lykkedes ved arrangementet
’I Love Hedemarken’, der blev afholdt i sommeren 2013. Med rapmusik, tyrkisk-kurdisk musik, affaldsindsamling og aktiviteter for
børnene.
»Der dukkede en stor og blandet
flok beboere op og deltog. Det var
meget positivt og gav os noget at
bygge videre på«, siger Lone Kaas.
»Det handler ikke om at slå gamle
traditioner ihjel, men om at supplere med nye og rummelige traditioner«, siger Lone Kaas.
Lysten spirer
Børnene i bebyggelsen bød under
’I Love Hedemarken’ meget aktivt ind på en planteworkshop, der
foregik sammen med det lokale
bydelsbibliotek. Den succes tager
man nu videre, da børnene i 2014
skal stå for en ny urban byhave
på området omkring bibliotek og
medborgercenteret. Desuden forsøger aktivitetskoordinatoren at
sætte gang i et projekt, der på én
gang forskønner og skaber fællesskab. Mange af Hedemarkens
opgangshaver ligger ubrugte hen.
Der er 72 haver á ca. 20 kvadratmeter, og hver have deles af en opgang på 8-11 lejemål.
»Opgangshaverne kan meget let
omdannes. Hvis beboerne kan finde sammen om at tilplante dem og
-7-
gøre dem hyggelige, får de et bedre udemiljø ud af det. Og samtidig
lærer de naboerne at kende. Vi har
taget hul på processen i 2013«, siger Lone Kaas.
I første omgang skal tre haver omdannes. Disse haver skal give inspiration til resten af bebyggelsen.
Traditioner binder
Hvis opgangshaverne sættes i
stand på den rette måde, er det
drømmen, at beboerne gør vedligeholdelsen af haverne til en vane og
tradition, der fortsætter år efter år.
»Det er meget lettere at vedligeholde en have, som der er gang i.
Det er også lettere at blive del af
et fællesskab, hvis beboerne i opgangen kender hinanden og har
noget at snakke sammen om«, siger Lone Kaas.
På samme måde er det strategien
at gentage ’I Love Hedemarken’festen og flere af de andre aktiviteter, som Hedemarkens styregruppe har sat i gang. Målet for
den fireårige indsats er at starte
flere fælles traditioner, som kan
leve videre, længe efter ABC-samarbejdet i Hedemarken er slut.
»Traditioner sidder bare i os. De
giver tryghed, kontinuitet og tilhørsforhold. Det gavner et boligområde«, siger hun og tilføjer, at
det er vigtigt, at traditionerne er
rummelige og inkluderer så mange typer beboere som muligt.
Fakta:
Hedemarken har 1800 beboere og
er det eneste nye boligområde i
ABC-samarbejdet i 2013. Afdelingen deltager i ABC-samarbejdet
frem til og med 2016.
Et sted, hvor alle
kan samles
I køkkenet i Café 72 går frivilligt arbejde og socialt samvær op i en højere
enhed. Caféen er ved at blive et naturligt samlingspunkt i Kanalens Kvarter
»Nej, hvor ser det godt ud, drenge
og piger«.
Elmer Jensen kigger ind i den gigantiske ovn, hvor tre fade med
aftenens hovedret, forloren hare,
står og braser. Det ene fad er frit
for svinekød.
»Lyder godt. Skal vi stille det an
heroppe«, spørger Torben Nielsen, mens han flytter rundt på et
par skåle og gør klar til at anrette
måltidet.
Bag ham er omkring 20 beboere
lige så stille drysset ind, nogle
hjælper med at dække bordet og
tænde stearinlys, andre sludrer
bare. Vi er til fællesspisning i Café
72 i Kanalens Kvarter. Tirsdag, ti
minutter i spisetid.
En stor succes
Café 72 er opstået på grund af afdelingsbestyrelsernes ønske om
et mødested, der på sigt kan være
med til at styrke beboerdemokratiet. Caféen er en af succeshistorierne i Kanalens Kvarter i 2013.
Caféen er en succes, fordi den efter et år rummer aktiviteter for
børn, voksne og ældre. Fordi fæl-
lesspisningen nu udvides til at
foregå tre gange månedligt, og
særligt fordi frivillige gennem året
har taget mere og mere ansvar for
cafélokalets drift.
»I Café 72 kan man være frivillig
på alle niveauer. En kommer og
vander blomster. En lille gruppe
gør rent en gang om måneden. En
gruppe tager ansvar for indretningen. Der er cafédamerne, som
hver måned deler ud af hjerterum
og hjemmebag, og der er madlavningsholdene, som fast bespiser
ret mange mennesker – både til
fællespisning og til frokosten for
ældre. Det er imponerende«, siger
Louise Ø. Andersen, aktivitetskoordinator i Kanalens Kvarter.
Med så mange involverede mennesker er der brug for faste og tydelige rammer for at sikre, at alle
har det godt. Det er en udfordring,
som Louise Ø. Andersen sammen
med nogle af de frivillige og de to
afdelingsbestyrelser arbejder på
at få på plads i det kommende år.
Møder nye mennesker
Til aftenens fællesspisning kommer både børnefamilier og enlige.
»Når du bor for dig selv, kan det
være kedeligt at sidde hjemme. Så
har du brug for at komme ud og
møde nogle andre mennesker«,
siger køkkenholdets Torben Nielsen.
Torben Nielsen har mødt flere
nye naboer gennem det halve år,
Hun har haft til opgave at støtte og
fremme de spirende initiativer, der
er vokset frem i de nyindrettede
lokaler langs med kanalen.
»Vi startede med at lave nogle aktiviteter, og så se hvem der dukkede op, og så har vi løbende videreudviklet aktiviteterne sammen.
Vi har nu en situation med mange
frivillige, som lægger meget tid og
kræfter i caféen«.
Louise Ø. Andersen foran Café 72, det nye
samlingssted i Kanalens Kvarter.
-8-
F.v. Torben Nielsen, Christa Rosager og Elmer Jensen er nogle af de frivillige i Café 72. De udgør madlavningsholdet denne tirsdag.
han har været frivillig her. Hans
holdkollega Christa Rosager kom
første gang til fællesspisning som
nytilflytter til kvarteret, og på den
baggrund har hun mødt mange
nye mennesker her i caféen.
»Når jeg skal herned om tirsdagen, betyder det meget, at jeg skal
ned og være sammen med nogle
søde mennesker på køkkenholdet.
Vi har det sjovt og rart, og der er
ikke noget fnidder. Det er vigtigt«,
siger Elmer Jensen. Torben Nielsen tilføjer: »Det er vigtigt for mig
at gøre noget godt for andre mennesker. Og samtidig have det hyggeligt«.
En pointe, de andre på køkkenholdet nikker til. Indtil videre har de
tre planlagt at lave mad frem til
sommerferien. Et andet køkkenhold tager halvdelen af køkkenvagterne, og hver gang er der et
oprydningshold med andre frivillige, som tager over, når maden er
spist.
Selvkørende på sigt
Louise Ø. Andersen hjælper stadigvæk med det praktiske som
tilmeldinger, betaling og indkøb,
men hun står sjældent selv i køkkenet.
»På sigt skulle det hele jo gerne
kunne køre uden mig eller et boligsocialt projekt, men ting tager
også tid. Vi er allerede nået langt,
og i første omgang er det vigtigt, at
der bliver skabt nogle traditioner,
og at de frivillige laver det arbejde,
som de synes er sjovt«, siger hun.
De to afdelingsbestyrelser har
sammen lavet et cafénævn og en
driftsgruppe, som sikrer caféens
forankring i beboerdemokratiet.
Som aktivitetskoordinator har
Louise Ø. Andersen ansvar for, at
der bliver skabt tydelige retningslinier mht. roller og ansvar og at
de frivillige får opbakning og anerkendelse. Samt at der følges op
på de aftaler, man laver. Men uden
hygge dur det ikke, forklarer hun:
»Med nye frivillige er det vigtigt at
sammensætte folk, så de hygger
sig med hinanden og synes, det er
rart at være der. Så kan de blive til
en gruppe, der kører det selv«.
En anden ting Louise Ø. Andersen
bidrager med, er arbejdet med at
skabe rummelighed til alle.
»Det handler meget om at hjælpe
med at bygge bro mellem folk og
sørge for at alle føler sig godt tilpas. Når alle mulige mennesker
mødes på tværs kan det altid give
udfordringer, men der nedbrydes
også fordomme og skabes nye
venskaber og tryghed, fordi man
pludselig har nogle at hilse på, der
hvor man bor«, siger Louise Ø.
Andersen.
Fakta:
Fællesspisning i Café 72 afholdes på tirsdage, tre gange om måneden. Den
fjerde tirsdag er der café-eftermiddag med hjemmebag. Tilmelding og mere
information hos Louise Ø. Andersen på 6035 4635 eller [email protected]. Café
72 drives af AB Etagehusene og VA Kanalen. De to afdelinger har tilsammen
1040 beboere.
-9-
De bærer faklen
videre
Beboernes frivillige engagement
fester og juletræsaftener, der var
støttet af ABC.
havde daglige udflugter, aktiviteter
og fællesspisning.
»Vi lærte folk at kende. Fik et nyt
socialt netværk og mødte nogle
mennesker, som vi ellers ikke lige
ville komme til at snakke med«,
fortæller Karin Holm Nielsen.
»Mange af dem, der var med, ville
ellers ikke være kommet på ferie.
Så føler man da, at man har gjort
en forskel«, siger Tonny.
kan bære dele af den boligsociale
indsats videre på længere sigt.
Et par fra Gårdhavehusene viser
vejen
Mød dem til juletræsfest, hvor der
er sjov og juleknas for 150 mennesker. Kom til banko, hvor Karin
har organiseret præmier og hygge for 35-40 mennesker. Deltag i
værksteder, sangaftener eller beboerferier i og omkring Kanalens
Kvarter. Du vil helt sikkert støde
på ildsjælene Tonny og Karin, der
har en finger med i – eller står for
– en del arrangementer.
Tonny Bodal og Karin Holm Nielsen er nogle af de frivillige, der er
kommet på banen, efter Albertslund Syd i knap fire år var med i
ABC. De organiserer nu selv lokale
aktiviteter og er dermed med til at
bære det boligsociale arbejde videre på deres helt egen måde.
Havde glæde af aktiviteter
Det startede egentlig, da parret
flyttede til Gårdhavehusene for
fem år siden.
Tonny Bodal og Karin Holm Nielsen deltog i teaterture, fastelavns-
Parret gav af og til en hånd med,
og blev mere og mere aktive efterhånden som Albertslund Boligsociale Center skulle til at trække sig fra Gårdhavehusene. På en
frivilligdag blev de opfordret til at
sætte aktiviteter i gang i beboerlokalet lige på den anden side af kanalen. Den opfordring greb Karin,
mens Tonny tændte på tanken om
at organisere en beboerferie.
»Vi havde været med på ferien
året forinden og havde haft en
god oplevelse. Så satte vi os ned
og arrangerede en tilsvarende tur
selv«, forklarer Tonny og fortsætter:
»Det var jo ikke svært at arrangere en beboerferie. Vi var vel omkring ti mennesker, der mødtes og
planlagde det«.
ABC’s sekretariat hjalp med at
søge penge til ferien, men det store arbejde med at planlægge og
afvikle ferien foregik som frivilligt
arbejde. 42 mennesker boede en
uge på en feriekoloni ved Sorø og
- 10 -
Beboerferien var så stor en succes, at samme arrangørgruppe
har booket en ny lejr i 2014. En
frivillig tradition er skabt i forlængelse af ABC-projektet.
Netop fordi Albertslund Boligsociale Centers projektperioder er tidsbegrænsede, er det helt centralt at
finde frem til ildsjælene og involvere beboerne helt fra begyndelsen.
Plads til alle
Karin skabte en anden tradition,
da hun begyndte at afholde bankoaftener i Café 72 i 2013. Forud
for de månedlige bankoaftener går
hun på tilbudsjagt efter de fineste
bankopræmier til få penge.
Hun pakker gaverne sirligt ind, laver kaffe og afvikler arrangementet med alt det, det nu kræver.
»Folk hygger sig og alle kan være
med, stærke som svage. Nogle
beboere kommer ikke meget ud,
men kommer til bankoaftenerne.
Vi har allesammen godt af at tale
med folk, vi ellers ikke ville falde i
snak med, siger hun.
Efter selv at have været med til mange arrangementer for beboere har Tonny Bodal og Karin Holm Nielsen selv gjort en stor indsats
som frivillige.
Karin er selv førtidspensionist og
har egentlig nok at bruge tiden på.
Ligesom Tonny, der sidder i kørestol, har hun kæmpet med sygdom
i de seneste år.
»Det kan være en befrielse at
komme væk fra ens egne bekymringer og gøre noget for andre.
Tonny supplerer: »Den glæde, du
ser hos andre, betyder meget. Den
giver energi og inspiration til dit
eget liv.
Den samme historie kunne man
fortælle om en del af de andre
arrangementer, parret har været
involveret i. Som sangafternerne,
årets juletræsfest og den fælles
nytårsfest«.
Ny gruppe aktive på vej
Tonny og Karin fremhæver, at det
gør en stor forskel, når der er et
sted i boligområdet, hvor man som
frivillig kan gå hen for at få støtte
og sparring fra nogen, der har erfaring med fundraising og formidling, og som har kontakter til andre frivillige og beboergrupper.
Men parret er i gang med at danne
en fælles gruppe af aktive ildsjæle
i Albertslund Syd med udgangs- 11 -
punkt i afdelingsbestyrelserne.
De har søgt penge fra Albertslund
Kommune til boligsociale aktiviteter, såsom ture ud af kvarteret og
beboerferier. Noget tyder på, at
ildsjælene bærer noget af det boligsociale arbejde videre i Albertslund Syd.
»Hvis man får et smil, giver det en
gnist, som tænder det næste projekt«, siger Tonny.
Næstformand og formand i den nye forening Netværkshusets Kvinder, yderst t.v.
Hatice Kan og yderst t.h. Baseerat Saif.
De siger farvel til Stine Maria Jespersen
og Inga Andersen (i midten).
Kvinderne løfter
Netværkshuset
Kvinderne i Netværkshuset har organiseret sig i en forening for at bevare deres mødested. 2014 vil vise, hvor
den nye forening bærer Netværkshuset hen
- 12 -
Hvor meget kan brugerne selv
løfte?
Det spørgsmål trænger sig på i
2014 i Netværkshuset i Albertslund.
Efter fire et halvt års massiv succes
med at skabe integration, sundhed
og livskvalitet for især ældre kvinder af anden etnisk baggrund end
dansk, sagde Netværkshuset pr. 1.
januar 2014 farvel til sin daglige leder, Inga Andersen og projektleder
fra Albertslund Boligsociale Center, Stine Maria Jespersen. Stillingerne har hidtil været finansieret
af Integrationsministeriet og ABC,
og huset har udover et mødested
rummet sundheds- og beskæftigelsesinitiativer.
Men selvom bevillingerne og medarbejderne er faldet væk, lukker
Netværkshuset ikke. En større
gruppe af husets brugere er meget fast besluttet på holde huset
åbent og drive det selv.
I december 2013 dannede kvinderne foreningen 'Netværkshusets Kvinder', som skal drive Netværkshuset fremover.
Meget at bygge på
Foreningens nye forkvinde, Baseerat Saif, finder meget positivt
at bygge på blandt Netværkshusets kvinder:
»Mange af kvinderne kalder Netværkshuset 'deres andet hjem'«,
siger hun og tilføjer:
»De er meget glade for huset. De
er næsten allesammen syge eller har det svært, men med Netværkshuset har de fået noget at
stå op til«.
Derfor vil Baseerat Saif godt sætte
tid af til det store frivillige arbejde,
for hun ønsker at hjælpe andre
kvinder, der har det svært. Også
resten af bestyrelsen virker opsat
på at bevare huset i nogenlunde
den nuværende form – men på
foreningshænder. Huset har åbent
16 timer ugentligt og har en række
aktiviteter, såsom årstidsfester,
udflugter, gymnastikhold og fitnessrum, men også dagligt samvær.
Da ingen af kvinderne har prøvet
forenings- eller bestyrelsesarbejde før, forberedte de den nye forening i en længerevarende proces
gennem efteråret 2013. Kvinderne
blev oplært og vejledt i foreningsarbejde. Processen sluttede med
en succesfuld generalforsamling,
hvor der var stor opbakning.
stillet til rådighed af kommunen i
2014.
Drømmen er at fortsætte
Hvad drømmer den nye forening
så om at skabe?
I første omgang er udfordringen
at få huset til at fungere i det daglige, forklarer Baseerat Saif. På
lidt længere sigt er drømmen at
opstarte gymnastikhold, gennemføre udflugter ud af huset - og måske danskundervisning, udført af
frivillige lærere. For som Baseerat
Saif siger, så skal kvinderne ud at
se nogle smukke ting i Danmark,
og opleve steder i Danmark, som
de aldrig har set før. Og så må de
meget gerne blive bedre til dansk.
En stor udfordring
Baseerat Saif lægger ikke skjul
på, at det er en stor udfordring
at skulle drive huset på frivillige
hænder.
Kigger man på brugerflokken i
huset, kan man godt forstå kvindernes bekymring. Der er tale om
ældre kvinder, mange af dem med
helbredsproblemer og mange taler dårligt dansk. Selvom de fleste
kommer fra to lande, Tyrkiet og
Pakistan, er deres største udfordring, at der er store forskelle på
kvindernes indbyrdes værdier og
kulturer.
For at lette overgangen til et foreningsdrevet Netværkshus er
Albertslund Kommunes integrationskonsulent og andre ressourcepersoner blevet tilknyttet bestyrelsen. Men den daglige drift skal
foreningen selv stå for. Huset er
- 13 -
Fakta:
Netværkshuset har mellem 80
og 100 brugere – og en kerne på
20, som kommer fast hver dag.
Kvinderne er typisk fra 55 år og
opefter.
Det koster 40 kr. om måneden
at være medlem af foreningen
Netværkshusets Kvinder.
Man kan blive støttemedlem af
Netværkshusets Kvinder ved at
møde op på Damgårdsvej 10.
Indtil videre betales kontant.
Netværkshuset holder åbent
mandag-torsdag kl. 12-16.
Kort nyt
Som en del af deres uddannelse
besøgte en gruppe kommende bydelsmødre Christiansborg og Folketingets
formand, Mogens Lykketoft.
Bydelsmødre på vej
Albertslund Nord er ved at uddanne et korps af ‘bydelsmødre’. Det består af kvinder med anden etnisk
baggrund, der vil hjælpe andre kvinder med anden
etnisk baggrund med at forstå og klare sig i det
danske samfund.
Bydelsmødrene har gået på kursus siden efteråret
2013, og efter et halvt års uddannelse kan de hjælpe
med små og store udfordringer fra beboere, der har
spørgsmål omkring bolig, arbejdsmarked, børneopdragelse, uddannelse, sundhed og mange andre
emner.
»Mange af disse kvinder kender de kulturelle udfordringer fra deres eget liv og vil derfor gerne hjælpe
andre kvinder og familier med at bygge bro til det
danske samfund«, forklarer aktivitetskoordinator
Rikke Stougaard.
Support til frivillige
Bloklands Mandagscafé for børn og unge får i 2014
støtte af Albertslund Kommunes Familiehus. Mandagscaféen er drevet af frivillige, som fremover
vil få nye værktøjer til pædagogikken og arbejdet i
klubben. Det sker ved, at en medarbejder fra Familiehuset giver supervision til de frivillige ved månedlige møder.
»Det skal give de frivillige en større tilfredsstillelse
ved arbejdet. Med flere værktøjer kan de frivillige
bedre gøre en forskel«, siger aktivitetskoordinator
Anette Gregersen og tilføjer, at de nye faglige inputs
forhåbentlig kan gøre arbejdet i caféen attraktivt
også for nye frivillige.
Supervisions-aftalen er en del af et større samarbejde mellem Blokland og Familiehuset, der også
indebærer anonym familierådgivning til børnefamilier i bebyggelsen.
Projektet består i skrivende stund af 12 frivillige
ulønnede bydelsmødre i alderen 30 til 50 år. Halvdelen bor i Albertslund Nord, halvdelen kommer
fra andre boligområder. En netværksgruppe bestående af repræsentanter fra den kommunale sundhedspleje, Netværkshuset, kommunens integrationskonsulent samt et medlem af integrationsrådet
er med til at understøtte og forankre projektet.
- 14 -
Netværkshusets kvinder
Få et kig indenfor i Netværkshuset og oplev nogle af husets aktiviteter via webfilmen .
Foto: Mai Green Petersen.
Boligsociale historier på film
Vil du opleve, hvad der sker, når 12 børn fra Kanalens Kvarter holder kokkekonkurrencen Masterchef Junior i Café 72? Eller vil du have et kig ind i Netværkshuset og se,
hvad damerne laver? Du kan se de små film på www.ABCenter.dk. Eller ved at scanne
qr-koderne med din telefon, hvis du har en smartphone.
Masterchef Junior
Reportagefilmen fra Masterchef Junior fortæller om en spændende dag i Café 72, hvor lokalområdets børn konkurrerede om at lave
lækker mad til et dommerpanel. Foto: Mai Green Petersen.
- 15 -
- 16 -