Indbydelse og program her

ALBERTSLUND
BOLIGSOCIALE CENTER
BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN
FOR 2013-2016
OKTOBER 2012
For boligområderne
Kanalens Kvarter, Blokland, Hedemarken og Albertslund Nord,
der er ejet af Albertslund Boligselskab, Vridsløselille Andelsboligforening og Boligselskabet AKB Albertslund
administreret af BO-VEST og KAB
og beliggende i Albertslund Kommune
Indholdsfortegnelse
1. Forord
side 2
1.1 Helhedsplanen bliver til
side 3
2. Resumé
side 3
3. Baggrund
side 5
3.1 Albertslund Nord
side 8
3.2 Blokland
side 11
3.3 Hedemarken
side 14
3.4 Kanalens Kvarter
side 16
3.5 Perspektiverne i det boligsociale arbejde
side 19
4. Vision
side 20
5. Indsatser
side 21
5.1 Børn, unge og familier
side 22
5.2. Beboernetværk, inddragelse og demokrati
side 27
5.2.1 Albertslund Nords aktiviteter
side 30
5.2.2 Bloklands aktiviteter
side 34
5.2.3 Hedemarkens aktiviteter
side 37
5.2.4 Kanalens Kvarters aktiviteter
side 41
5.2.5 Netværkshusets aktiviteter
side 44
6. Organisering
side 48
6.1 Evaluering
side 50
7. Overordnet tidsplan/milepælsplan for hele helhedsplanen
side 51
1
1.Forord
Boligområder med attraktive boliger, grønne omgivelser og fællesskab blandt beboerne har været en
hjørnesten i Albertslund siden byen blev grundlagt. Albertslund har mange rigtig gode almene boliger, men
de har efterhånden nogle år på bagen og trænger til en håndsrækning. I de kommende år vil vi derfor se
byggeaktivitet mange steder i byen, så beboerne kan få gode, tidssvarende boliger.
I nogle boligområder trænger også fællesskabet mellem beboerne til en håndsrækning. Nye og gamle
beboere, unge, enlige og familier skal alle kunne bo og have et godt liv i boligområderne i Albertslund.
Den boligsociale indsats skal give beboerne gode muligheder for at tage ejerskab for livet i boligområdet.
Indsatsen skal støtte de forskellige initiativer, som beboerne er med til at sætte i gang. Aktive og levende
boligområder inviterer beboerne til at byde ind med idéer og engagement i de enkelte aktiviteter. Stort
eller småt – det hele tæller i hverdagen
I nogle af kommunens boligområder kører aktiviteter på rent beboerinitiativ, i andre skal mulighederne
løftes frem og udvikles. I samarbejde mellem boligområderne kan områderne lære af hinandens erfaringer.
Jeg tror på, at det er med til at binde et fællesskab sammen. - I de enkelte boligområder og i Albertslund
som by. Vi har brug for hinanden.
Derfor fokuserer helhedsplanen på, at vi hjælper hinanden til at være medansvarlige for det gode liv i
boligområderne. Både børn og voksne opfordres derfor til at gå med i fællesskabet. Det kan være
fællesskabet i opgangen eller i afdelingen, hvor ejendommens økonomi og klimabelastning er på spil.
Det boligsociale arbejde har mange facetter og kan tilbyde kurser, praktisk støtte og økonomiske ressourcer
til at få aktiviteter i gang, men initiativet og drivkraften skal først og sidst komme fra beboerne.
Albertslund Kommune er glad for at være en aktiv samarbejdspartner for boligselskaberne i det boligsociale
arbejde, der er med til at understøtte det gode liv i vores by.
Albertslund skal være en ung by med moderne boliger og gode fællesskaber, der skaber et rigt liv mellem
husene.
Det gode liv i byen skaber vi i fællesskab. Og vi starter i og med jeres boligområder.
Med venlig hilsen
Steen Christiansen
Borgmester
2
1.1. Helhedsplanen bliver til
Denne helhedsplan er blevet til i dialog mellem samarbejdets parter: De seks boligafdelinger AKB
Hedemarken, VA afd. 7 Blokland, AB Etagehusene, VA afd. 5 Kanalens Kvarter, AB Nord, VA afd. 8 Bæk- og
Fosgården, AKB Albertslund, Albertslund Boligselskab, Vridsløselille Andelsboligforening, BO-VEST, KAB og
Alberslund Kommune.
Processen startede i maj 2011, hvor de hidtidige parter i Albertslund Boligsociale Center (herefter ABC) på
et midtvejsseminar evaluerede resultaterne og fremlagde deres ønsker til fremtidens boligsociale arbejde.
Afdelingsbestyrelserne og kommunen havde forinden hver for sig drøftet, hvad der var det vigtigste for
dem fremadrettet, og dette blev fremlagt på seminariet. I juni 2011 blev der nedsat en følgegruppe også
med repræsentation fra den nye samarbejdspartner AKB Hedemarken. Følgegruppen kvalificerede
indholdet af den ansøgning om prækvalifikation, som blev indsendt til Landsbyggefonden i begyndelsen af
januar 2012.
I februar-marts 2012 prækvalificerede Landsbyggefonden først 4, siden 6 af de 10 ansøgende
boligafdelinger til at modtage støtte til en boligsocial helhedsplan. Siden er ABC’s organisation blevet
udvidet, så den inkluderer AKB Hedemarken og KAB. ABC’s visionsgruppe har drøftet partnerskabsaftale,
organisering, medfinansieringsniveau og prioritering af indsatsområderne. ABC’s arbejdssekretariat har
drøftet indholdet af børne- og ungeindsatsen, det praktiske samarbejde og arbejdssekretariatets rolle
fremover. De lokale styregrupper har drøftet indholdet af de lokale indsatser og projekter samtidig med at
der er udarbejdet delaftaler med de forskellige parter for at sikre forventningsafstemning.
Helhedsplanen er blevet til under en løbende dialog og kvalificering hen over sommeren 2012, af
repræsentanter fra de involverede parter, styregrupper og ABC medarbejdere.
Helhedsplanen er fremlagt og godkendt i organisationsbestyrelserne og på de seks boligafdelingers
beboermøder i august-september samt i kommunalbestyrelsen i oktober 2012.
Arbejdsgruppen der har stået for udformning af helhedsplanen og koordinering af processen har bestået af
en repræsentant fra Albertslund Kommune, en fra BO-VEST, en fra AKB Hedemarken og en fra ABC.
2. Resumé
Den boligsociale helhedsplan i Albertlund er et samarbejde mellem Albertslund kommune, KAB, BO-VEST
og seks boligafdelinger, der tilsammen udgør Albertslund Boligsociale Center (ABC). Helhedsplanen er
gældende fra 1/1 2013 til 31/12 2016 og dækker de fire boligområder: Hedemarken, Albertslund Nord,
Kanalens Kvarter og Blokland med i alt ca. 2250 lejemål som huser ca. 5.000 beboere.
Den overordnede vision for den boligsociale indsats er at kvalificere medansvarlige beboere, som tager
aktiv del i at skabe og synliggøre boligområdernes unikke kvaliteter, til gavn for beboerne selv og for
omverdenen.
ABC arbejder ud fra ABCD metoden, som handler om at sætte fokus på ressourcerne i boligområdet i stedet
for på problemerne. Det frivillige arbejde skal udvikles i samspil med områdernes ressourcer, så der skabes
solide netværk, hvor beboernes kompetencer udnyttes optimalt i samspil med boligområdernes ressourcer.
Helhedsplanen fokuserer på de to indsatser: Beboernetværk, inddragelse og demokrati samt Børn, unge og
familier. I de fire boligområder arbejdes der lokalt med beboernetværk, inddragelse og demokrati, hvor der
på tværs af boligområderne arbejdes med indsatsen Børn, unge og familier. I 2013 rummer helhedsplanen
også Netværkshuset, som er et kvindekompetencecenter, der fysisk er placeret tæt på boligområdet
3
Albertslund Nord. Netværkshuset vil også arbejde med indsatsen beboernetværk, inddragelse og
demokrati. Da det er afgørende for ejerskabet og beboerinvolveringen, at indsatsen tager udgangspunkt i
det enkelte boligområdets ressourcer og forskelligheder, har de enkelte områder prioriteret en række
underaktiviteter under Beboernetværk, inddragelse og demokrati:
1. Albertslund Nords aktiviteter
 Styrkelse af det frivillige arbejde
 Imagepleje og demokratiudvikling
 Bydelsmødre
2. Bloklands aktiviteter
 Dialogskabende aktiviteter gennem sparekampagner
 Brobygning og fysisk forskønnelse
 Beboernetværk og frivillige beboere
3. Hedemarkens aktiviteter
 Udvikling af beboerdemokratiet
 Netværk for udsatte beboere
 Etablering af nære fællesskaber
4. Kanalens Kvarters aktiviteter
 Det fysiske og sociale gårdmiljø
 De fælles aktivitetslokaler
 Styrkelse af beboerdemokratiet gennem fælles formidling
5. Netværkshuset (indsatsen er kun i 2013)
 Dialogskabende aktiviteter med målgruppen, potentielle foreninger og relevante aktører
Under den tværgående indsats Børn, unge og familier, har parterne prioriteret tre aktiviteter:
1. Lokale netværksskabende aktiviteter
2. Introduktion til foreningslivet
3. Noget for noget projekter
Til at løfte projektopgaven er der i ABC organisationen etableret et områdesekretariat med to ansatte, én
opsøgende børn- og ungemedarbejder, som arbejder på tværs af alle fire områder, fire lokale
aktivitetskoordinatorer, der fysisk vil være placeret i hvert sit boligområde samt for 2013 ligeledes en
projektleder og en huskoordinator i Netværkshuset.
For at sikre fremdrift og lokalt ejerskab organiseres arbejdet i hvert af de fire boligområder gennem en lokal
styregruppe med repræsentanter fra afdelingsbestyrelserne, driften, kommunen og administrationen.
Der skal også nedsættes en styregruppe for børn- og ungeindsatsen og for Netværkshuset (kun i 2013),
hvor styregruppemedlemmerne vil være bredere repræsenteret. Den overordnede indsats og fremdriften i
projektet sikres gennem en visionsgruppe og et arbejdssekretariat.
Der vil årligt blive udarbejdet en status omkring årets aktiviteter og i 2016 vil der blive udarbejdet en
afsluttende evaluering. Der er i 2012 udført en naboskabsundersøgelse i tre af områderne,
naboskabsundersøgelsen vil blive gentaget i 2016 i alle fire områder.
4
3. Baggrund
Den boligsociale helhedsplan dækker 6 boligafdelinger, der er placeret geografisk fire forskellige steder i
Albertslund. Selvom afstanden mellem boligområderne ikke er stor, adskiller de fire bydele sig fra hinanden
arkitektonisk, kulturelt og demografisk, og har hver deres udfordringer og potentialer.
Den øgede koordinering og det styrkede boligsociale samarbejde i 2008-12 har vist, at boligområderne på
nogle områder kan have stor nytte af at gøre ting i fællesskab på tværs af boligområderne; man kan nå
smallere målgrupper, få mere for pengene, styrke kontakten til kommunen, kvalificere indsatserne, udnytte
hinandens erfaringer og lade sig inspirere af hinanden ved at dele områdesekretariat og boligsocial
organisation. Men det er fortsat afgørende for ejerskabet og beboerinvolveringen, at indsatsen tager
udgangspunkt i det enkelte boligområdes ressourcer og udfordringer.
I de følgende delkapitler præsenteres de enkelte boligområder, som denne helhedsplan dækker:
Albertslund Nord, Blokland, Hedemarken og Kanalens Kvarter. Der redegøres for boligområdernes
nuværende situation, deres udvikling over de sidste 5 år samt deres særlige udfordringer. Redegørelsen
tager udgangspunkt i to slags datamateriale: KÅS-tal og resultaterne af de Naboskabsundersøgelser, der
blev gennemført i de enkelte boligområder under den boligsociale helhedsplanen 2008-2012, dog kun
delvist gældende for Hedemarken, da dette boligområde ikke var en del af den tidligere helhedsplan.
KÅS- tal
KÅS er årlige statistiske nøgletal for boligområder, med oplysninger om demografiske, økonomiske og
sociale forhold. Taltabellerne foreligger for hver af de afdelinger, der er inkluderet i denne helhedsplan, og
for Albertslund kommune som helhed.
Tabellerne er baseret på de seneste tilgængelige tal inden for de enkelte statistikområder og indeholder
tidsserier på op til fem år. Derfor er nogle af de nyeste tal, vi har arbejdet med, fra 2011, andre fra 2010.
Dette vil fremgå af teksten. Det er kun enkelte af de 18 standardtabeller (de i nærværende sammenhæng
relevante tabeller), der vil blive inddraget i det følgende.
Naboskabsundersøgelsen
Naboskabet.dk er et redskab til boligområder til at måle på områdets sociale kapital eller ’det sociale liv i
området samt dets ressourcer’. I form af et spørgeskema stilles der spørgsmål inden for 7 temaer, der
tilsammen giver et billede af områdets sociale kapital. Der måles på beboernes oplevelse af følgende:
 Den generelle tilfredshed med at bo i området
 Naboskabet – hvordan omgås man hinanden i området?
 Beboernes kontakter uden for området – igennem sport, frivillige aktiviteter osv.
 Trygheden – hvor trygge føler beboerne sig ved at bo i området?
 Det fysiske miljø – hvor gode muligheder giver det for at møde hinanden og være sammen?
 Ressourcer i boligområdet – hvor meget laver man sammen i området? Er der lyst og energi til
mere?
 Accept af forskellighed – hvordan er accepten af, at der bor personer i området, som er
anderledes?
Alle personer fra 6 år og opefter kan deltage i undersøgelsen. Spørgeskemaerne er aldersopdelte og består
af forskellige spørgeskemaer til hhv. voksne og tre børne-/ungegrupper: 6-11 år, 12-15 år og 16-18 år.
Skemaerne kan udfyldes på papir eller på nettet, og voksenskemaerne findes på 7 forskellige sprog. Alle
svar fra hvert boligområde indtastes/samles efterfølgende i et elektronisk system, der på baggrund af de
samlede svar genererer en analyserapport for det pågældende boligområde med en illustration og tolkning
af resultaterne.
5
De analyserapporter, som den efterfølgende beskrivelse tager udgangspunkt i, viser
undersøgelsesresultaterne i form af såkaldte ’trafiklys’, som samler beboernes svar inden for hvert af de
nævnte 7 temaer. Hver aldersgruppe har sine egne trafiklys. Trafiklysene viser fordelingen af overvejende
positive, neutrale & negative svar inden for et tema i procenter. Det betyder, at når der i det følgende f.eks.
er tale om, at 50 % af en beboergruppe er tilfredse med at bo i deres boligområde, så har 50 % af
respondenterne givet overvejende positive svar på de underspørgsmål i spørgeskemaet, der tilsammen
afdækker den grundlæggende tilfredshed med at bo i boligområdet.
Beboernes svar inden for de enkelte temaer kan sammenlignes med landsgennemsnittet. Denne
sammenligning fremgår direkte af rapporterne. Med landsgennemsnit menes der et gennemsnit af alle de
svar inden for de enkelte temaer, der er blevet givet i alle Naboskabsundersøgelser, der er blevet
gennemført i Danmark inden for det seneste år1.
Gennemførelsesmetode
I foråret 2009 og igen i foråret 2012 gennemførte ABC Naboskabsundersøgelsen i de boligområder, der på
tidspunktet var med i ABC-samarbejdet. Hedemarken har således ikke været en del af undersøgelsen, men
gennemførte i 2008 dele af Naboskabsundersøgelsen som pilotprojekt. Undersøgelsen blev gennemført
som en totalundersøgelse med personlig opsøgning af samtlige husstande i alle boligområder og udlevering
af spørgeskemaer. Hvis ikke beboerne kunne træffes hjemme, blev der foretaget et genbesøg på et senere
tidspunkt. Hvis beboerne heller ikke var hjemme ved genbesøget, blev et antal skemaer lagt i postkassen
sammen med en følgeseddel. Omdelingen af spørgeskemaerne blev foretaget af ABC-medarbejderne og
medlemmer af de respektive afdelingsbestyrelser.
Der var sat en frist for besvarelsen af spørgeskemaerne, der lå ca. 3 uger efter omdeling af skemaerne, og
inden fristens udløb blev der udsendt en påmindelsesskrivelse til alle beboere. Til besvarelsen af
spørgeskemaerne var der begge år knyttet en lodtrækningskonkurrence for beboerne med attraktive
gevinster for at øge deltagelsen i undersøgelsen. Ligeledes var den intensive indsats med det personlige
besøg og evt. genbesøg af alle husstande blevet valgt ud fra en tanke om, at den personlige kontakt til
beboerne kunne øge motivationen til at deltage i undersøgelsen og dermed sikre en højere svarprocent.
1
Sammenligningen skal tages med forbehold, idet det ikke er bekendt, hvor stort sammenligningsgrundlaget er.
6
Brug af resultaterne
Ser man på svarprocenterne2 for de enkelte boligområder i både 2009 og 2012, så kan man konstatere, at
den er faldet i Blokland og Nord, mens den er steget lidt i Kanalens Kvarter. For en kort oversigt, se her:
Svarprocent 2009
Svarprocent 2012
Blokland
38,8 %
37,5 %
Nord
35,9 %
27,8 %
Kanalen
22,5 %
24,9 %
Ser man nærmere på fordeling af svarene inden for de enkelte boligområder, kan der peges på et par
interessante forhold: Ved begge undersøgelser og i alle boligområder har der været en nogenlunde ligelig
kønsfordeling inden for respondentgruppen3. Det vil sige, at der har været en relativ ligelig fordeling af hhv.
antal drenge/mænd og piger/kvinder, der har besvaret spørgeskemaerne. På nær undersøgelsen i Kanalen
i 2009 (hvor antal af kvindelige respondenter lå på 49 %) har der i alle undersøgelser dog været en lille
overvægt af piger/kvinder, der har deltaget i undersøgelsen (mellem 52 % og 57 %).
Hvad aldersfordelingen angår, kan der observeres forskellige tendenser i de forskellige boligområder. I
Blokland i 2009 var 7 % af de voksne, der har deltaget i Naboskabsundersøgelsen, over 65 år, i 2012 lå dette
tal på 11 %. Sammenligner man tallet med Bloklands beboersammensætning som helhed, så udgjorde
beboere på 65 år og opefter i 2009 16,3 % af alle voksne i Blokland, og 17,4 % i 20124. Sammenlignet med
Bloklands samlede beboersammensætning er der således forholdsvis flere voksne under 65 år, der har
deltaget i Naboskabsundersøgelserne. I Nord er forskellen knap så stor. Forholdet mellem voksne
respondenter under 65 år og over 65 år svarer i begge undersøgelser nogenlunde til forholdene i Nord som
helhed. Ser man derimod på Kanalens Kvarter, er tendensen den omvendte end i Blokland. I Kanalens
Kvarter var 19 % af de voksne deltagere i Naboskabsundersøgelsen over 65 år i 2009, i 2012 er det 21 %. I
Kanalens Kvarter som helhed ligger andelen af beboere over 65 år på hhv. 12,7 % (for 2009) og 15,5 %
(2012). Dermed er der forholdsvis lidt flere ældre beboere, der har deltaget i undersøgelserne, end hvad
der gælder for aldersforholdene i Kanalens Kvarter som helhed.
Idet undersøgelsen er blevet gennemført på samme måde i de samme boligområder med 3 års mellemrum,
tillader det nogle refleksioner omkring den udvikling, der er sket i boligområderne i den periode. Dog er der
nogle forhold, man skal være opmærksom på: Det skal understreges, at Naboskabsundersøgelsen peger på
nogle tendenser, ikke endegyldige sandheder. Resultaterne fra 2009 og 2012 skal ikke læses som en direkte
sammenligning i den forstand, at der ud fra resultaterne i 2012 kan udledes evt. forandringer hos de
samme personer, der har svaret i 2009. Undersøgelsen er anonym og ’tilfældig’ forstået på den måde, at
der ikke foreligger viden om, hvem der har svaret – hverken i 2009 eller 2012. Resultaterne inden for de
enkelte aldersgrupper giver således et billede af, hvordan aldersgrupperne har det som helhed – i hhv.
2009 og 2012.
2
Svarprocenterne er blevet udregnet på baggrund af gældende KÅS-tal for de enkelte boligområder. Der skal herved
tages højde for den mindre fejlmargin i udregningen af svarprocenter, der opstår, fordi Naboskabets svar/alderskategorier ikke matcher KÅS-tabellernes aldersinddelinger 100%. Afvigelsen er dog så lille, at den ikke vurderes
som værende af afgørende betydning for den samlede svarprocentsberegning.
3
Hermed henvises til samtlige besvarelser/respondenter ved undersøgelserne, dvs. børne-/unge-kategorierne og
voksenkategorien sammenlagt betragtet.
4
Også her skal der for en god ordens skyld peges på den lille fejlmargin i beregning af procenterne på grund af
Naboskabsundersøgelsens og KÅS-tabellernes forskellige aldersinddelinger.
7
3.1 Albertslund Nord
Albertslund Nord består af de to tvilling-afdelinger Bæk- og Fosgården, afdeling 8, som er ejet af
Vridsløselille Andelsboligforening (VA), og Afdeling Nord i Albertslund Boligselskab (AB). Bebyggelsen ligger
nord for Roskildevej omgivet af Damgårdsvej og Stenmosevej. Godt en kilometer syd for området ligger
Albertslund station og butikscenter.
Afdelingerne er bygget i fællesskab af VA og AB i
årene 1969-1971 og omfatter i alt 504 boliger og
ca. 1.600 beboere. Bebyggelsen består af 18 4etagers blokke. Blokkene er orienterede med
gavlene mod nord og syd. Boligerne er fordelt på
3, 4 og 5-værelses lejligheder. Alle 3-rums
lejligheder ligger i stueetagen, mens de større
lejligheder ligger på de øvrige etager. 4- og 5-rums
lejlighederne har flytbare vægge, vestvendt altan,
badeværelse og gæstetoilet samt et
hobby/pulterrum i stueetagen med direkte
udgang til det fri. 3-rums lejlighederne har have
mod vest og hobby/pulterrum.
Mellem husblokkene er der grønne områder, og ved tilkørselsvejene findes der carporte. I hver af de to
afdelinger er der fællesvaskeri og fælleshus med selskabslokaler. De to afdelinger har et fælles
ejendomsadministrationskontor og til fælles afbenyttelse en midlertidig pavillon, der benyttes som
aktivitetshus.
Der er netop gennemført en stor
renovering, som har givet bebyggelsen et
helt nyt arkitektonisk udtryk og et
betydeligt imageløft. Mangefarvede
altaner, mørke indgangspartier og nedslidte
udearealer er erstattet af nye ensartede
facader, plads og lys omkring opgangene,
nye carporte, haver og brolægninger.
Albertslund Kommune har netop modtaget
offentlig støtte til områdefornyelse, som
ABC-indsatsen arbejder tæt sammen med i
2012-13. Områdefornyelsen forventes at
løse en del af bebyggelsens behov for
udendørs opholdssteder, pejlemærker og
aktivitetsmuligheder.
Andelen af børn og unge under 25 år er højere i Nord (43,5 %) end i Albertslund som helhed (34,2 %). Som
en naturlig følge af dette er de dominerende husstandstyper par med børn eller enlige med børn. Disse
udgør 43,6 % af husstandene i Nord, hvor det tilsvarende tal for Albertslund kommune som helhed er
30 %5.
Markant flere skattepligtige beboere i Albertslund Nord tjener under 200.000 kr. om året (64,3 %), end det
5
Alle tal i afsnittet er angivet på 2011-niveau
8
gør sig gældende i kommunen som helhed (46,3 %). De lave indkomster er forårsaget af et lavt
uddannelsesniveau, stor arbejdsløshed og mange førtidspensionister (9,7 % i Nord i forhold til 6 % i
kommunen). I Nord har 32,2 % en erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse (kort, mellemlang
eller lang) mod 52,5 % i kommunen. Arbejdsstyrken udgør 54,5 % af beboerne over 15 år i Nord, hvor det
tilsvarende tal for kommunen er 61,1 % 6.
I en nedlagt daginstitution på Damgårdsvej 10, som støder op til boligområdet ligger Netværkshuset som er
et kvindekompetencecenter/sundhedshus, som også vil blive omfattet af helhedsplanen i 2013.
Netværkshuset har eksisteret i de sidste 4 år og huser mange af områdets etniske minoritetskvinder, som
har fundet fælles identitet og ikke mindst en sameksistens, der ikke eksisterer i boligområdet.
Udvikling de sidste 5 år
Et af de områder, hvor der kan konstateres en effekt af den helhedsorienterede indsats i boligområdet de
seneste år, er, at andelen af nytilflyttere, der hurtigt fraflytter lejemålet igen, er faldende. I forhold til
alderssammensætningen er der sket en ændring fra 2007 til 2011. I 2007 var 47,7 % af beboerne under 25
år. Dette tal er i 2011 faldet til 43,6 %. I samme periode er andelen af beboere over 65 år steget fra 6,3 % til
10,4 %. Andelen af indvandrere og efterkommere er faldet fra 64,4 % i 2007 til 61,2 i 2011. I forhold til
uddannelsesniveauet er der fra 2007 til 20107 sket et fald i den andel af beboere, der har grundskole som
højeste uddannelse (63,8 % i 2007 og 59,6 % i 2010), og en stigning i antal af personer, der har en
erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse (kort, mellemlang eller lang): fra 28,7 % i 2007 til 32,2
% i 2010. Andelen af skattepligtige personer, der tjener mindre end 200.000kr om året, er faldet fra 67,8 % i
2007 til 64,3 % i 20108.
I 2009 og igen i 2012 er der gennemført en naboskabsundersøgelse i Nord. Sammenholdes de to
undersøgelser, kan der registreres en stigende tilfredshed med boligområdet generelt, da 26 % af de
voksne i 2009 var utilfredse mod kun 15 % i 2012. Det generelle billede er, at alle aldersgrupper, på nær
den yngste gruppe, er blevet mere tilfredse med at bo i Nord. Hos de 6-11 årige er der ikke sket en egentlig
forandring i tilfredsheden i løbet af de 3 år.
Naboskabet opleves som bedre i den yngste gruppe (6-11 år) og af de voksne, men derimod er den
generelle tilfredshed med Naboskabet faldet fra 21 % til 19 % hos de 16-18 årige og fra 60 % til 48 % hos de
12-15 årige. Særligt sidstnævnte må siges at være et markant fald. Betragter man alle aldersgrupper samlet,
varierer utilfredsheden med naboskabet fra 3 % til 21 % i 2009, hvor den i 2012 kun varierer fra 2 % til 8 %.
Generelt er naboskabet således forbedret, men der er mange beboere, der hverken er tilfredse eller
utilfredse. Der er fortsat store udfordringer med at skabe et godt naboskab i Nord, og det er særligt
aldersgruppen 12-15 år, der skal være opmærksomhed omkring.
Antallet af kontakter uden for boligområdet er steget markant for de 6-11 årige, nemlig fra 57 % i 2009 til
70 % i 2012. I denne aldersgruppe er der også flere, der deltager i fritidsaktiviteter efter skoletid. I 2012 er
det 29 %, der ikke deltager i aktiviteter, hvor det i 2009 var 42 %. For de 16-18 årige er antallet af kontakter
uden for boligområdet derimod faldet fra 54 % i 2009 til 37 % i 2012, for de resterende grupper er det
nogenlunde uændret.
Trygheden er i perioden steget betragteligt for alle aldersgrupper, og alle aldersgrupper i Nord er i 2012
tryggere end landsgennemsnittet. I 2009 følte 41 % af de 6 – 11 årige sig utrygge - det tal er faldet til 28 % i
2012. 17 % af de 12-15 årige var førhen utrygge - det tal ligger nu på 10 %. I 2009 var kun 36 % af de 16-18
6
Alle tal i afsnittet er angivet på 2010-niveau
Der foreligger ikke tal for 2011, de nyeste tal er fra 2010.
8
Der foreligger ikke tal for 2011, de nyeste tal er fra 2010.
7
9
årige trygge, og 21 % var utrygge - i 2012 er 44 % trygge, og kun 7 % svarer, at de er utrygge. Hos de voksne
er der også sket ændringer: I 2009 var kun 14 % trygge - dette tal er steget til 29 % i 2012. Hvor næsten
halvdelen i 2009 svarede, at de var utrygge, er tallet nu kun 23 %. Selvom der er sket et fald i oplevelsen af
utryghed fra 2009 til 2012, så er den stadig markant, særligt i den yngste målgruppe og hos de voksne. En
markant udvikling blandt de 16-18 årige er, at væsentlig flere i 2012 svarer, at kriminalitet ikke er et
problem i deres boligområde, end det var tilfældet i 2009. Derudover er der flere beboere, der aldrig føler
sig utrygge ved personer, der færdes i området.
Sammenholder man svarene fra 2009 og 2012, så er der i 2012 færre, der oplever det fysiske miljø i Nord
negativt, men samtidig også færre, der oplever det positivt, og dette gælder for alle grupper undtagen de
voksne. Hos dem er de negative svar faldet fra 48 % til 37 %, samtidig med at den positive oplevelse af det
fysiske miljø er steget fra 11 % til 20 %. Generelt kan man pege på, at der både i 2009 og i 2012 er mange
beboere, der hverken er tilfredse eller utilfredse med det fysiske miljø. Man kan også konstatere, at
tilfredsheden med det fysiske miljø, dvs. den positive oplevelse af, hvor gode mulighederne er for at møde
hinanden og være sammen, i 2012 er lavere end på landsplan, og dette gælder for alle aldersgrupper. Børn
og unge peger bl.a. på, at der ikke er nok gode fællessteder at opholde sig, hverken indenfor eller
udendørs.
Mht. ressourcerne i boligområdet ligger Nord generelt set på niveau med eller over landsgennemsnittet.
Det kan bemærkes, at der er flere 6-11 årige, der i 2012 svarer negativt (26 % mod 12 % i 2009), mens der
har været en svag positiv tendens blandt de 16-18 årige og de voksne. Kigger man på de 16-18 årige, så er
der i 2012 flere end i 2009, der svarer, at de enkelte gange deltager i fællesaktiviteter i området. For de 1215 årige er der er en større procentdel, der angiver, at de gerne vil deltage i aktiviteter i området. For de
voksne er svarene stort set det samme for 2009 og 2012.
Besvarelserne omkring accept af forskellighed er lidt mere positive nu end i 2009. Disse ligger for de 16-18
årige over landsgennemsnittet og for de voksne noget under gennemsnittet. Der er hos disse grupper sket
en generel stigning i accepten af, at der bor beboere med anden politisk overbevisning, religion eller
nationalitet, gamle mennesker, børnerige familier, narkomaner, alkoholikere, psykisk syge og tidligere
kriminelle i området.
Udfordringer, som helhedsplanen skal konfrontere
Med en gennemsnitsindkomst på under 200.000kr for omkring 2/3 dele af beboerne i Nord er der tale om
et boligområde, i hvilket en stor del af beboerne både er socialt og økonomisk udfordrede. Det giver sig
ofte udtryk i manglende overskud og tolerance over for naboer og opgangsfæller. Blandt beboerne opleves
ofte en mangel på fælles identitet, som kan gøre det lettere at leve sammen. Nord er et særdeles
multietnisk boligområde, hvor beboere med mange forskellige kulturbaggrunde bor tæt sammen. Over 61
% af beboerne har en anden etnisk baggrund end dansk. Det behøver ikke automatisk at føre til problemer,
men i en hverdag, hvor man selv kæmper med at skabe holdbare rammer for sin familie og for sit liv i det
hele taget, kan det vise sig som en udfordring jævnligt at blive konfronteret med anderledes normer og
værdier.
De aktiviteter, som lige nu foregår i boligområdet, er mest attraktive for områdets ældre etnisk danske
beboergruppe, og der findes en del velfungerende aktiviteter for denne målgruppe, som herigennem har et
godt socialt netværk. Det opleves dog som svært at inkludere andre grupper i disse netværk, da disse
aktiviteter ofte indbefatter spiritus og svinekød og en kultur omkring sammenblanding af kønnene, som
især beboere med muslimsk baggrund ikke tiltales af. Der mangler i høj grad kontakt til de forskellige
etniske minoritetsgrupper. Det gælder både, i forhold til beboerdemokratiet, og oplysende og sociale
aktiviteter, som kan skabe netværk.
10
3.2. Blokland
Blokland består af en afdeling under Vridsløselille Andelsboligforening, som er opført i 1970. Afdelingen
ligger syd for Roskildevej, nord for banen, øst for Albertslund Centret og tæt på Albertslund Nord og
Hedemarken. Nabobebyggelserne mod vest er murstensbebyggelser med mange ældre beboere.
Nabobebyggelserne mod øst er COOP’s administrative hovedkvarter.
Bebyggelsen består af etagehuse i fire boligblokke, hvoraf den ene adskiller sig markant ved, at være både
højere og strække sig over 400 meter, mens de tre øvrige blokke er lavere med en længde på ca. 1/3 af den
store blok. Langs den store blok ligger en parkeringsgade, som også fungerer som indkørselsvej til en
parkeringsplads syd for den lange blok.
Blokkene har gavle i gule mursten og hvide eternitfacader mod øst. Mod vest er facaderne domineret af
altanbrystninger i lyse betonelementer, der danner lange gennemgående bånd. I 2000 fik 60 boliger
glasinddækket altan. Øvrige altaner ligger tilbagetrukket i facaden. Der er rejste tage med eternitbølgeplader på husene. Køkkenerne er fra 1997, og badeværelserne blev renoveret i 2008.
Blokland har en meget alsidig sammensætning af boliger. Der er 303 boliger i afdelingen fordelt på 28 et
rums boliger, 36 to rums boliger, 135 tre rums boliger og 104 fire rums boliger.
Afdelingens fysiske udformning medfører en skæv fordeling i beboersammensætningen, da den lange blok
med fire etager rummer de største lejligheder og dermed er præget af mange børnefamilier med anden
etnisk baggrund end dansk. Den nederste etage er en parterreetage, der er indrettet med vaskerier,
beboerlokaler, ældreboliger og depotrum. De øvrige tre blokke, som er i to etager, rummer de små
lejligheder og er præget af mange pensionister med overvejende dansk baggrund.
Blokland står overfor en fysisk helhedsplan med opstart i 2013/2014, som forventes at indeholde bl.a.
energirenovering af bebyggelserne, opbrydning af facadernes ensformige udtryk, huslejestøtte,
forskønnelse af udearealerne ved etablering af mindre opholdssteder samt etablering af et fælles
beboerhus.
Blokland er generelt kendetegnet ved, at der bor mange indvandrere og efterkommere, der er mange
enlige med og uden børn, og uddannelsesniveauet er lavere end i kommunen som helhed.
Andelen af beboere med indvandrerbaggrund (indvandrere og efterkommere) ligger i Blokland på 48,5 %,
hvor det samme tal for Albertslund kommune er 26,3 %. Derudover bor der markant flere enlige eller enlige
med børn i Blokland (64,5 % af husstandene) end i Albertslund Kommune generelt (47,1 %)9.
Indtægtsgrundlaget er væsentligt lavere i Blokland sammenlignet med Albertslund Kommune. 59,8 % af de
skattepligtige personer over 15 år tjener under 200.000kr. Kun 17 % af Bloklands beboere tjener over
300.000, mens det tilsvarende tal for kommunen er 34,9 %.10
9
Alle tal vedr. bebeboernes/befolkningens oprindelse og husstandstyper er 2011-tal.
Alle tal vedr. indkomstgrundlag er 2010-tal.
10
11
Udvikling de sidste 5 år
Blokland har i 2008-12 deltaget i ABC-samarbejdet, men har ikke haft samme ressourcer som de øvrige
afdelinger, idet der ikke har været tilknyttet en fast lokal medarbejder til at støtte afdelingens bestyrelse og
ildsjæle. Da bebyggelsen i en årrække har været tiltagende præget af utryghed, dårlig stemning og kulturog generationssammenstød, har det de senere år været et stort ønske for afdelingsbestyrelsen at styrke
den boligsociale indsats i området. I 2012 valgte VA’s Dispositionsfond at støtte et ét-årigt boligsocialt
projekt i afdelingen. Dette har vist, hvilken forskel det gør at have en fast lokal medarbejder, der kan være i
dialog med beboerne i hverdagen, understøtte beboernes initiativer og tage konflikter i opløbet.
I forhold til beboersammensætningen er der sket et fald i antallet af indvandrere og efterkommere fra 53,4
% i 2007 til 48,5 % i 2011. Derudover ses en tydelig ændring i antallet af enlige forsørgere. I 2007 boede
30,7 % af børnene med en forsørger og 69,3 % med to forsørgere. Disse tal var i 2011 henholdsvis 47,2 % og
52,8 %. Indkomstgrundlaget er ændret fra, at 63 % tjener under 200.000kr i 2007, til at det tilsvarende tal i
2010 var 59,8 %. Samtidig er der i samme tidsinterval sket en stigning i antallet af beboere, der tjener over
300.000kr fra 13,3 % til 17 %.
I foråret 2009 og igen i 2012 er der gennemført en naboskabsundersøgelse i Blokland.
Sammenholdes de to undersøgelser, kan der som overordnet tendens registreres en stigende generel
tilfredshed med boligområdet – i 2009 var 35 % af de voksne utilfredse mod kun 20 % i 2012. Kun de 12-15
årige er blevet mindre tilfredse. I 2009 viste 40 % af besvarelserne i denne aldersgruppe en generel
tilfredshed med at bo i Blokland, mens 32 % gav udtryk for utilfredshed. I 2012 var der kun 21 % tilfredse og
21 % utilfredse. Således er flere af dem, der i dag er 12-15 år, hverken tilfredse eller utilfredse med
boligområdet, og sammenlignet med landsgennemsnittet er kun halvt så mange godt tilfredse i denne
aldersgruppe.
Naboskabet opleves af de 6-15 årige som både bedre og værre (dvs. der er flere i mellemkategorien og
dermed hverken positive eller negative). Hos de 16-18 årige er der et markant fald i oplevelsen af
Naboskabet som værende positivt (47 % positive i 2009 mod kun 9 % i 2012). De voksnes oplevelse af
naboskabet er næsten uændret. For de voksnes vedkommende dækker det dog over en kønsforskel:
Kvinderne oplever naboskabet mere positivt i dag, mens mændene oplever det dårligere i dag end i 2009.
Der er således fortsat store udfordringer med at skabe et godt naboskab i Blokland – afstanden op til
landsgennemsnittet er blevet øget inden for den treårige periode.
Besvarelserne fra dem, der i dag er 16-18 år, peger på, at det dårligere naboskab især handler om, at de har
færre venner i deres boligområde. Det modsvares af, at denne aldersgruppe i dag har væsentligt bedre
kontakter uden for boligområdet, end det var tilfældet for dem, der var 16-18 år i 2009 (en stigning fra 53
til 73 %). For de øvrige aldersgrupper er der ikke sket en markant ændring i kontakterne uden for
boligområdet, som fortsat ligger over landsgennemsnittet.
Trygheden er i perioden steget betragteligt for alle aldersgrupper. I 2009 var 38 % af de 6-11 årige børn
overvejende utrygge - det tal er faldet til 25 % i 2012. 28 % af de 12-15 årige følte sig utrygge - det tal er nu
halveret. I 2009 var kun 28 % af de 16-18 årige trygge, mens 6 % følte overvejende utryghed - i 2012 føler
55 % sig trygge, og ingen svarer, at de er utrygge. Hos de voksne er der også sket noget: I 2009 var kun 8 %
overvejende trygge - det tal er steget til 23 %. Hvor halvdelen i 2009 svarede, at de var utrygge, er tallet nu
kun 33 %. Det er især blandt kvinderne, at der er sket en udvikling: 55 % af de voksne kvinder var utrygge i
2009, mod nu kun 29 %. Utrygheden er dog stadig lidt større end på landsplan blandt de voksne og de 1215 årige.
De 16-18 årige ser lidt mere positivt på det fysiske miljø i boligområdet i 2012, men ellers er der en svag
tendens til en stigende utilfredshed med det fysiske miljø. Tilfredsheden med det fysiske miljø er således
stadig lavere end på landsplan. De voksne svarer bl.a., at der ikke er særlig gode muligheder for at sætte sig
12
ned og drikke en kop kaffe eller spise sin mad udenfor, og at beboerne i området er dårlige til at passe på
de fælles ting. De ældste unge og børnene fremhæver, at der ikke er nok at lave, mens de 12-15 årige ser
mere positivt på mulighederne for at lave noget i området, end de gjorde i 2009. Børn og unge peger på, at
der ikke er nok gode fællessteder at opholde sig, hverken indenfor eller udendørs.
Mht. ressourcerne i boligområdet er der markant flere 16-18 årige, der svarer positivt (47 % mod 18 % i
2009), men også flere der svarer negativt. Der kan registreres en svag tendens til forbedring hos de øvrige
aldersgrupper. Boligområdet ligger alt i alt dog under landsgennemsnittet. Kigger man på de voksne, kan
man se, at flere deltager i fælles aktiviteter i dag. Medens der kun var 11 %, der som oftest deltog i fester,
beboermøder osv. i 2009, er tallet nu 21 %. Lysten til at deltage aktivt er dog uændret hos de voksne siden
2009, og hos de 16-18 årige er den faktisk faldet. Anderledes ser det ud hos de 6-15 årige. De er blevet
gladere for de aktiviteter, der foregår, og vil gerne deltage i mere.
Besvarelserne omkring accept af forskellighed er mere gule(neutrale) nu end i 2009. Dette betyder, at
beboerne vælger mere nuancerede besvarelser på, hvorvidt det er i orden, at der bor beboere med anden
politisk overbevisning, religion eller nationalitet, gamle mennesker, børnerige familier, narkomaner,
alkoholikere, psykisk syge og tidligere kriminelle i området.
Udfordringer, som helhedsplanen skal konfrontere
Der er behov for en styrket boligsocial indsats, samarbejde og koordinering, når den fysiske
helhedsrenovering starter, da boligområdet vil blive omdannet til en byggeplads. Afdelingen er i forvejen
belastet af en høj husleje i forhold til andre almennyttige boliger i kommunen, da beboerne betaler 856 kr.
pr. kvm. pr. år. Det medfører en stigende fraflytning og dermed en høj beboergennemstrømning med
dalende interesse for at involvere sig i afdelingens sociale liv som konsekvens. Det er således kun 45,7 % af
de indflyttede beboere, der stadig bor i Blokland efter tre år. De mange fraflytninger medfører økonomiske
konsekvenser for de blivende beboere, da fraflytninger ofte er forbundet med økonomiske tab for
afdelingen.
Afdelingens fysiske udformning samt de mangelfulde fysiske faciliteter til socialt samvær inde som ude,
betyder at der er et begrænset socialt netværk og fællesskab mellem bebyggelserne hvilket også afspejles i
afdelingsbestyrelsens repræsentation og opgaveløsning. De mange forskellige beboergrupper bidrager til
isolation, ensomhed og eksklusion beboerne imellem.
13
3.3. Hedemarken
AKB Hedemarken er et almennyttigt boligområde, som er opført i årene 1968-69. AKB Albertslund er et
selvstændigt boligselskab, med kun denne ene afdeling, hvor administrationen varetages af KAB.
Hedemarken består af 12 etagehuse med 747 boliger samt 6 to-etagesblokke med 144 boliger, som
tilsammen udgør 891 boliger. Afdelingen ligger mellem Roskildevej og banestrækningen og afgrænses mod
øst af Vridsløselille Fængsel, mod nord af Herstedlund Skole og mod vest af Vridsløsevej med Vridsløselille
landsby og den ældre boligafdeling Toften på den
anden side. Etagehusene er grupperet om et grønt
strøg, som rummer gode legefaciliteter. Centralt i
bebyggelsen ligger ”Den Røde Plads” med en
kommunal daginstitution, Ungehuset som er
kommunens gratis værested for 10-18 årige samt
Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken.
Afdelingens beboerhus samt ejendomskontor ligger
også her, ligesom den ene af områdets to
købmænd. De lave blokke ligger i afdelingens østlige
ende og er orienteret modsat etagehusene. Her er
tættere mellem blokkene med haveanlæg. En af
kommunens hovedstier går via pladsen fra en bro
over jernbanen til Herstedlund skole – en skolevej
for mange børn fra Albertslund Syd.
Hedemarken har mange små lejligheder; 456 2værelses, bl.a. alle lejligheder i de lave blokke og
ensidige lejligheder i etagehusene, 360 3-værelses,
9 4-værelses og 61 5-værelses samt 1 bofællesskab
med fem beboere. De to typer af blokke har
temmelig forskellig karakter. I de lave blokke bor
mange ældre og i etagehusene bor mange familier
med anden etnisk baggrund end dansk. Mange
danske børnefamilier fraflytter, fordi det ikke er
muligt i afdelingen at få mere plads. Derfor er
afdelingen i de indledende overvejelser om en
fysisk helhedsplan, der kan etablere
lejlighedssammenlægninger og tiltrængt isolering
til nutidig standard. KAB har udarbejdet en
fremtidssikringsanalyse med forslag til mulige løsningsmodeller, f.eks. etablering af to-planslejligheder i de
lave blokke.
Udvikling de sidste 5 år
Andelen af beboere med anden etnisk baggrund er stigende i området. I 2011 ligger andelen på 56 %, en
stigning fra 51,9 % i 2008. En tredjedel af beboerne er under 25 år, og blandt dem har 67 % anden etnisk
baggrund. Hedemarken har dog også mange enlige i kraft af sine mange små lejligheder. 50 % af
husstandene er enlige uden børn. En stor del af disse er folke- og førtidspensionister. I alt er 23 % af
beboerne i Hedemarken på forskellige former for pension.
Hedemarken gennemførte i 2008 Naboskabsundersøgelsen blandt voksne. De indvandrere og
efterkommere, der har besvaret spørgeskemaet, er tydeligt mere tilfredse end landsgennemsnittet, og
14
kvinder ser ud til at være lidt mere tilfredse end mænd. Langt de fleste føler sig trygge ved at bo i området
til trods for, at op imod halvdelen svarer, at de oplever kriminalitet i boligområdet. Hvad angår det fysiske
miljø, er der stor tilfredshed. Dog er der ikke så mange, iflg. undersøgelsen, der bruger fællesområderne.
Der er ikke siden gennemført en naboskabsundersøgelse, men derimod interview med afdelingsbestyrelsen
i forbindelse med fremtidssikringsanalysen. Den konkluderer om afdelingens sociale forhold, at beboerne
generelt er tilfredse med det sociale miljø, men at der er tendens til sociale problemer. Beboernes
indbyrdes forhold er tålelig med plads til forbedring. M.h.t. aktiviteter i området iværksætter beboerne
meget få aktiviteter selv, det er primært afdelingsbestyrelsen, der afholder fælles sociale arrangementer.
Hedemarken har i 2010-2012 gennemført et nålestiksprojekt med støtte fra Landsbyggefonden for at
afdække, hvilke udfordringer og aktiviteter der skal med i en boligsocial helhedsplan. Nålestiksprojektet har
haft fokus på det sociale liv omkring ”Den Røde Plads” og trafikken igennem området. Kommunens
engagement i området er blevet afklaret i forbindelse med ombygning af daginstitutionen, sammenlægning
af skoler og renovering af udeområder i forbindelse med Ungehuset. Initiativer i forhold til udsatte grupper,
særlig den meget synlige gruppe af øldrikkere foran den centralt placerede købmand, er blevet diskuteret.
Nålestiksprojektet har i samarbejde med Medborgercentret gennemført et beboerinddragelsesprojekt for
at få beboernes ønsker til udeområderne, hvilket bl.a. har resulteret i opsætning af motionsredskaber på
pladsen. Et andet fokusområde har været børn og unge.
Hedemarken har en stor gruppe børn og unge, hvoraf to tredjedele har anden etnisk baggrund.
Tilstedeværelsen af Ungehuset og FC Albertslund, en lokal fodboldklub drevet af frivillige med
tyrkisk/kurdisk baggrund, betyder, at der er tilbud til børn i skolealderen. Boligområdet har også prioriteret
at etablere gode, moderne legefaciliteter, som giver gode muligheder for denne aldersgruppe. Derimod har
der været problemer med en gruppe ældre drenge fra 16-20 år, der har skabet utryghed ved ”Den Røde
Plads” og på biblioteket. Inden for rammerne af nålestiksprojektet er der i starten af 2012 etableret et
bemandet værested for denne gruppe.
Udfordringer, som helhedsplanen skal konfrontere
Hedemarken har mange socialt udsatte beboere. Andelen af førtidspensionister er høj, og der er en del
beboere med psykiske diagnoser, samtidig med at afdelingen oplever en stigning af beboere, som bliver
udsat pga. huslejerestancer. Problemerne kommer bl.a. til udtryk gennem grupperinger af øldrikkere, som
er synlige ved områdets legefaciliteter og foran de to købmænd, der ligger i afdelingen, og som er til gene
for andre beboergrupper.
Selvom der er mange ressourcer i
Hedemarken, både i kraft af en stor og
aktiv afdelingsbestyrelse, mange
traditioner, beboerklubber og fysiske
faciliteter, er det til stadighed en meget
stor udfordring at skabe fællesskab og
netværk på tværs af beboergrupperne.
Beboere med anden etnisk baggrund end
dansk deltager kun i mindre grad i
boligområdets aktiviteter.
Medborgercentret arbejder med at skabe
kontakt til de netværk, der findes blandt
beboere med anden etnisk baggrund end
dansk, bl.a. gennem familienetværk og
NUKA, Netværk for Unge Kvinder i Albertslund. Udfordringen er at samle de eksisterende netværk om
fællesskab omkring de enkelte blokke og øge deltagelsen i de beboerdemokratiske processer.
15
3.4. Kanalens Kvarter
Kanalens Kvarter er fællesbetegnelsen for de to almene boligafdelinger VA afdeling 5 og AB Etagehusene,
som er opført i betonelementer i årene 1966-68. Kanalens Kvarter er beliggende langs Kongsholm Allé på
nordsiden og en kanal-gågade på syd siden. Kanalgaden fører mod øst til Albertslund bymidte og mod vest
til et grønt parkområde med vandhaver. Kanalen går som et bånd gennem det sydlige Albertslund, hvor
husene er placeret mellem hovedårerne for den kørende og den gående trafik, som er adskilt.
AB Etagehusene har 294 boliger. VA Kanalens Kvarter har 254 boliger. Bebyggelsen består af 3-etagershuse,
der ligger dels som karréer omkring et gårdhaverum, dels som enkeltstående blokke med parkeringspladser
foran. Parterreetagen har cykel- og depotrum samt indgang til trapperum. En del af boligerne i bebyggelsen
er ældreboliger. Ud over boliger rummer boligområdet en lokalkøbmand, butikker og andre
erhvervslejemål.
Kanalens Kvarter ligger i midten af det område, som kaldes Albertslund Syd. Bydelen Albertslund Syd er
sammensat af seks almene afdelinger, som ligeledes ejes af de to boligselskaber Albertslund Boligselskab
(AB) og Vridsløselille Andelsboligforening (VA). Bebyggelserne i Albertslund Syd er en del af den første
samlede regionplan for København, egnsplanskitsen af 1947, populært kaldet fingerplanen. Bydelen er et
mønstereksempel på samtidens funktionalistiske arkitektur og byplanideal og bebyggelserne er nogle af de
første byggerier i Danmark, hvor man i større stil anvendte præfabrikerede elementer.
Kanalens Kvarter har gennemgået en
helhedsrenovering, som den første afdeling
under Masterplan Syd renoveringsprojekt,
som har givet bebyggelsen et arkitektonisk
løft og plads til flere familier, idet mange af
de små boliger er blevet lagt sammen, og der
er kommet boliger i stueplan med altaner ud
til kanalgaden. De omkringliggende
bebyggelser i Albertslund Syd skal i de
kommende år gennemgå en meget
omfattende helhedsrenovering under
Masterplan Syd, som uden tvivl vil komme til
at belaste Kanalens Kvarter, mens byggeriet
pågår.
Der bor væsentligt flere borgere med anden etnisk baggrund i Kanalens Kvarter(45,1 %) end i resten af
kommunen (26,3 %)11. Og væsentligt flere tjener under 200.000 kr. om året i Kanalens Kvarter (55,4 %) end
i resten af kommunen (46,3 %)12. Derudover er der flere førtidspensionister (10 %) sammenlignet med
Albertslund som helhed (6 %)13. En stor del af husstandene i Kanalens Kvarter består af enlige uden børn,
denne gruppe udgør 54,1 % sammenlignet med Albertslund hvor det tilsvarende tal er 38,4 %.14 Området
har en højere fraflytningsprocent og beboergennemstrømning end i resten af kommunen.
Udviklingen de sidste 5 år.
I forhold til beboersammensætningen er der fra 2007-2011 kommet færre beboere i alderen 25 til 34 år, og
samtidig er der sket en stigning i antallet af beboere over 65 år. Disse udgjorde i 2007 6,9 % af det samlede
11
Tallene er angivet på 2011-niveau
Tallene er angivet på 2010-niveau
13
Tallene er angivet på 2010-niveau
14
Tallene er angivet på 2011-niveau
12
16
beboertal, og i 2011 11,6 %. I samme tidsperiode kan der registreres en stigning i antal børn og unge under
25 år (fra 31,8 % af det samlede beboertal i 2007 til 34,3 % i 2011). Andelen af indvandrere og
efterkommere har været på nogenlunde samme niveau perioden igennem (omkring 45 %).
I efteråret 2009 og igen i 2012 er der gennemført naboskabsundersøgelse i Kanalens Kvarter.
Der har desværre været for få besvarelser både i 2009 og 2012 for de 16-18 årige, så der ingen data er for
denne gruppe. Derudover er det værd at bemærke, at andelen af piger blandt alle de 6-11 årige, der har
deltaget i Naboskabsundersøgelserne, er steget markant: fra 47 % i 2009 til 82 % i 2012. Ingen af de 12-15
årige, der besvarede spørgeskemaet i 2009, havde forældre, der begge var født i Danmark. I 2012 var det
derimod 29 % af de adspurgte 12-15 årige, der svarede, at begge deres forældre var født i Danmark. Hos de
voksne svarede i 2009 47 %, at de havde boet over 10 år i Kanalen, hvor det tilsvarende for 2012 var 39 %.
Hvis man sammenligner tallene omkring den generelle tilfredshed med at bo i området, er der ikke sket en
ændring i de voksne besvarelser, den ligger fortsat noget under landsgennemsnittet. Mændene er mere
utilfredse end kvinderne, både i 2009 og 2012. Hos de 6-11 årige er der flere, der er overvejende utilfredse
med at bo i boligområdet i 2012 (23 % mod 18 % i 2009), og hos de 12-15 årige kan der registreres en
markant faldende tilfredshed, fra 40 % i 2009 til 29 % i 2012. Tallene fra Kanalens Kvarter ligger i denne
kategori på et markant lavere niveau end landsgennemsnittet.
Naboskabet er blevet markant dårligere for de
6-11 årige. 59 % syntes, at naboskabet der, hvor
de bor, var godt i 2009. Det tal er faldet til 29 % i
2012. Det kan skyldes, at 23 % ikke har nogen
venner, som bor i området, at 41 % ikke har
andre voksne end deres forældre, som de kan
gå til, samt at 32 % aldrig er hjemme hos
vennerne i området. Til gengæld synes de
voksne, at naboskabet, dvs. hvordan man omgås
hinanden i området, er blevet bedre. Tallene i
denne kategori nærmer sig landsgennemsnittet,
men er dog stadig lavere. Det positive er, at
flere taler med personer med anden etnisk
baggrund end deres egen, og færre har
udfordringer med at komme i kontakt på grund af sproget. For de 12-15 årige er der ikke tal for oplevelsen
af naboskabet i 2009, men hvis man dykker ned i tallene for 2012, kan man se, at 50 % af de unge i denne
aldersgruppe, der deltog i undersøgelsen, svarer, at de har flere personer, de kan banke på hos, hvis de ikke
kan komme ind derhjemme, og 82 % synes i høj eller nogen grad, at beboerne i deres boligområde er
hjælpsomme. Det generelle billede er dog stadig, at den positive oplevelse af naboskabet hos de 12-15
årige i 2012 er væsentligt lavere end landsgennemsnittet (38 % positive i Kanalen og 67 % gennemsnittet).
Beboernes kontakter ud af området igennem sport, frivillige aktiviteter etc. er faldet for de 6-11 årige fra 53
% i 2009 til 32 % i 2012. Hos de voksne kan der også konstateres et fald, men i mindre grad: fra 61 % i 2009
til 58 % i 2012. Det er mændene, der har flest kontakter uden for området i 2012, med 62 %, hvor det
tilsvarende tal for kvinderne er 54 %. Resultaterne af svarene i aldersgruppen 12-15 år er på samme niveau
de to år. Inden for gruppen af de 6-11 årige er der fra 2009 til 2012 sket en stigning i antallet af dem, der
angiver, at de ikke går til noget efter skoletid: fra 41 % til 64 %. Tallene for gruppen af de 12-15 årige tyder
på en lignende tendens: I 2012 svarer 50 %, at de mindre end en gang om ugen deltager i aktiviteter på
skolen efter skoletid (mens det kun var 30 % i 2009), samtidig med at 19 % (i modsætning til 0 % i 2009)
sjældent laver ting med deres venner, der ikke bor i boligområdet.
17
Utrygheden i Kanalen er faldet markant for de 6-11 årige. Her var 47 % utrygge i 2009, og dette tal ligger i
2012 på 23 %. Hermed er tallet på niveau med landsgennemsnittet. Flere af børnene giver udtryk for, at de
aldrig har fået stjålet noget, og at tingene ikke så tit bliver ødelagt i området. For de 12-15 årige er
trygheden derimod dalet, fra 50 % i 2009 til 33 % i 2012, hvilket skal ses i lyset af, at flere svarer
hverken/eller, altså hverken er trygge eller utrygge i boligområdet, eller hverken trygge eller utrygge ved
personer, der færdes i området. For de voksne er oplevelsen af tryghed blevet lidt bedre (fra 12 % i 2009 til
19 % i 2012).
I forhold til det fysiske miljø, og hvor gode muligheder det giver for at møde hinanden og være sammen,
ligger alle 6-11 årige og 93 % af de 12-15 årige i det gule område – dvs. svarer hverken decideret positivt
eller negativt. For de voksnes vedkommende er den positive oplevelse af det fysiske miljø i boligområdet
steget lidt – fra 12 % i 2009 til 18 % i 2012, og der er færre, der er negative. De negative svar er faldet fra 39
% til 30 %. Det er dog stadig en stor procentdel, der ikke synes de fysiske rammer er optimale og tallene
ligger under landsgennemsnittet. Blandt de 6-11 årige er der flere, der mener, der findes en god legeplads
og at der er indendørsmuligheder. For de 12-15 årige er det et andet billede, her mener 73 % i 2012, at der
ikke er indendørs muligheder mod 30 % i 2009. De voksne mener, at der er blevet bedre mulighed for at
sætte sig med en kop kaffe og nyde vejret på en bænk eller græsplæne, samtidig mener de, at de indendørs
muligheder for socialt samvær er blevet lidt bedre.
Hvis man kigger på ressourcerne i området, og hvor meget man laver sammen, er der en positiv tendens,
både for de 6-11 årige og de voksne. For de voksne er der særligt mændene, der er positive i 2012 med 39
%, hvor kvindernes andel af positive tilkendegivelser er 29 %. I de andre aldersgrupper er kønsopdelingen af
svarene ikke muligt. Blandt de 12-15 årige (piger og drenge samlet set) er der i 2012 flere, der tilkendegiver,
at de gerne ville være med til at arrangere en aktivitet i området, hvis de blev spurgt, end i 2009. Der er 58
%, som sjældent eller aldrig deltager i aktiviteter i området, og 90 % har sjældent eller aldrig været med til
at planlægge en aktivitet i området. Dog er det positivt, at flere i 2012 giver udtryk for, at de gerne ville
deltage i eller arrangere en fælles aktivitet, hvis de blev opfordret til det.
50 % af de voksne beboere, der deltog i Naboskabsundersøgelsen, føler, at de sjældent eller aldrig bliver
hørt i beslutninger, der vedrører boligområdet.
I forhold til accept af forskellighed er tallene meget ens i de to undersøgelse, og tallene ligger begge år over
landsgennemsnittet. Tendensen er, at der er mindst tolerance over for narkomaner, psykisk syge og
beboere med en kriminel fortid, medens der er stor tolerance i forhold til ældre beboere, beboere med en
anden religion eller en anden politisk overbevisning end en selv.
Udfordringer, som helhedsplanen skal konfrontere
Selvom helhedsrenoveringen af Kanalens Kvarter har skabt rum og muligheder for nye fælles mødesteder i
form af fælleslokaler, har det også medført en del genopretningsarbejde i de to afdelinger. Renoveringen
har belastet afdelingernes økonomi yderligere og beboernes engagement og lyst til at involvere sig i
områdets sociale liv. Samtidig var der i projektet ikke afsat midler til etablering og indretning af
fælleslokalerne, hvorfor størstedelen endnu står tomme og rå, kombineret med at det er en udfordring at
udleje de nye lejlighedstyper, bl.a. på grund af indretningen. Dette betyder, at der er mange tomme lokaler
i stueplan, som gør det mindre attraktivt for nytilflyttere.
Kommunen har netop afsluttet en flerårig områdefornyelse kaldet Syd2020, som har givet bydelen nye
fælles uderum og støttet etableringen af en beboercafé i et af fælleslokalerne, som forventes færdig i
efteråret 2012. Forventningerne er, at denne café vil kunne skabe rammerne for en intensiveret boligsocial
indsats i de kommende år.
18
Mellem blokkene i Kanalens Kvarter ligger syv gårde omkranset af bebyggelse. Gårdene har potentiale til at
blive sociale samlingssteder, men hovedparten bærer pt. præg af mangelfuld vedligeholdelse, manglende
liv og ejerskab fra beboernes side. Der er et behov for at styrke det nære fællesskab og beboerengagement.
Som konsekvens af det manglende sociale netværk og fællesskab er beboerdemokratiet meget svagt,
skrøbeligt og ustabilt, særligt i den ene afdeling, som flere gange har stået uden en afdelingsbestyrelse. En
vigtig opgave er derfor at synliggøre, styrke og kvalificere bestyrelsesarbejdet, så flere frivillige beboere kan
og vil involveres i de beboerdemokratiske processer og områdets sociale liv.
3.5 Perspektiverne i det boligsociale arbejde
Der har været boligsocialt arbejde siden 1994 i Kanalens Kvarter og Nord under Byudvalget og med den
første fælles boligsociale helhedsplan fra 2008, som dannede grundlaget for ABC kom også Blokland med i
samarbejdet. I 2009 støtte Syd til den boligsociale helhedsplan med en tillægsbevilling.
Indsatsen i den kommende helhedsplan vil i endnu større grad have fokus på at udvikle kompetencer og
opbygge ressourcer hos beboerne, både i beboerdemokratiet, hos de frivillige i aktiviteterne og gennem
netværk blandt beboerne og dermed sikre den sociale sammenhængskraft og forankring af indsatsen.
Gennem dette arbejde er det målet at områderne bliver selvkørende, med et stærkt beboerdemokrati og
en bred vifte af frivillige, der kan bakke op om aktiviteterne. Det aktivitetsniveau der er under en boligsocial
helhedsplan vil ikke være realistisk at opretholde uden ansatte og målet er, at det boligsociale arbejde er
med til at understøtte den positive udvikling.
Det positive naboskab og relationerne skal dyrkes, og den frivillige indsats i lokalområderne skal fejres,
styrkes og fortsat udvikles. Der skal sikres ejerskab på alle niveauer gennem en fortsat decentral
organisering med plads til udvikling og forskellige former for inddragelsesprocesser, da det er de ting, der
skabes fra bunden, som giver ejerskab på sigt. Interessen for og villigheden til at tage ansvar og bidrage til
at udvikle områdernes potentialer skal fremhæves og videreudvikles. Derfor skal der bygges videre på det,
der fungerer, og på de frivillige beboeres engagement, med henblik på at endnu flere beboere involveres.
Metode: ABCD( Asset Based Community Development- Ressource Baseret Bydels Udvikling)
I ABC arbejdes der efter ABCD metoden, som handler om at sætte fokus på ressourcerne i boligområdet, i
stedet for på problemerne, om at skabe netværk mellem disse lokale ressourcer og om at lade
lokalsamfundet sætte dagsordenen. Heri ligger også, at hvis det boligsociale arbejde skal være bæredygtigt
og have effekt på sigt, skal det bygge på lokale kræfter og ikke på udefrakommende, der tager
værktøjskassen med sig igen, når de går. En vigtig opgave for ABC er derfor at sørge for, at der hos frivillige
beboere opbygges tradition for og kompetencer til at iværksætte netværksskabende og brobyggende
aktiviteter, så denne indsats på sigt bliver selvbærende.
19
Det boligsociale arbejde kan grundlæggende udføres ud fra to meget forskelligartede strategier. Én strategi
hvor beboerne er passive modtagere af en professionel indsats, og én hvor beboerne er initiativtagere og
selv er ansvarlige for at udføre alle initiativerne. I denne strategi iværksættes der ingen initiativer fra
professionel siden.
Det boligsociale arbejde i Albertslund bygger grundlæggende på den sidst nævnte strategi, hvor det er på
baggrund af beboernes initiativer og ressourcer, der iværksættes forskellige tiltag. Det vigtigste er den
proces, der fører til beboernes eget engagement, så arbejdet udføres med beboerne og ikke for beboerne.
Samtidig er der dog en erkendelse af at denne ideal-situation, selvom den er ønskværdig, ikke altid er
realistisk at gennemføre i virkeligheden. I en boligsocial helhedsplan er der opstillet en række
succeskriterier og udfyldt målopfyldelsesskemaer, som skal opfyldes inden for en tidsbegrænset periode.
Hvis der udelukkende tages udgangspunkt i beboernes ønsker og engagement, sikres indsatsens opfyldelse
af succeskriterier og mål ikke nødvendigvis. I realiteten bliver den boligsociale indsats tilrettelagt ud fra
beboernes ønsker og engagement, sammen med en aktiv indsats fra den lokale medarbejder sikres
indsatsens fremdrift og opfyldelse af kriterier og mål.
4. Vision
Frivillighed, sammenhold, medansvar og aktivt fritidsliv
Den boligsociale indsats bygger på boligorganisationernes og kommunens intentioner om, at udvikle det
frivillige arbejde i samspil med områdernes ressourcer, så der skabes solide netværk, hvor beboernes
kompetencer udnyttes optimalt.
Samarbejdsparternes vision er således, at skabe medansvarlige beboere, som tager aktiv del i at kvalificere
og synliggøre boligområdernes unikke kvaliteter, til gavn for beboerne selv og for omverdenen.
I Albertslund er der mange almene boligafdelinger og kun et fåtal af dem har en boligsocial helhedsplan. I
mange afdelinger er der velfungerende, selvkørende og forankrede beboerinitiativer og aktiviteter.
Boligorganisationernes vision er, at alle de almene boligafdelinger i Albertslund skal dele deres viden og
erfaring og samarbejde på kryds og tværs – også de selvkørende afdelinger uden en boligsocial indsats skal
inspireres og inddrages. På den måde kan der opstå en synergi-effekt mellem de enkelte boligområder, og
der kan skabes grobund for en fælles frivillig boligsocial indsats for hele Albertslund, hvor alle aktiviteterne
forankres hos beboere eller samarbejdspartere.
Kommunen har i sin strategi for Albertslund 2012 – 15, Forstad på Forkant, præciseret, at det er
Kommunens vision at udfordre alle borgere, så det enkelte menneskes ressourcer og potentialer bringes i
spil. Ethvert menneske er unikt, og Kommunen vil have fokus på det enkelte menneskes kompetencer og
20
potentialer gennem hele livet. Dette kan styrke fællesskaberne, og Kommunen vil arbejde for, at den
enkelte borgers adgang til fællesskabet bliver lettere.
Boligorganisationernes og Kommunens vision spiller således fint sammen. ABC vil udmønte samspillet
mellem boligorganisationernes og Kommunens vision og fungere som katalysator for, at boligafdelingernes
ressourcer stimuleres og potentialerne realiseres, så der opstår nye synergier og beboerne fortsat har lyst
til at blive boende mange år ud i fremtiden.
5. Indsatser
Parterne i ABC har valgt at fokusere på to overordnede indsatser i det boligsociale arbejde i Albertslund på
følgende måder:
Indsatsområdet børn, unge og familier arbejdes der med på tværs af boligområderne, gennem den
tværgående børn- og ungemedarbejder med fokus på børn og unge i alderen 8 til 18 år. Indsatsen udføres i
samarbejde med de 4 lokale aktivitetskoordinatorer, der mere fokuserer på forældrene i deres arbejde.
Indsatsområdet beboernetværk, inddragelse og demokrati arbejdes der med lokalt i de enkelte
boligområder, gennem de fire lokale aktivitetskoordinatorer samt i Netværkshuset.
Børn- og ungeindsatsen er som alle ABC’s aktiviteter funderet i ABCD- tankegangen, hvor der tages
udgangspunkt i ressourcerne frem for i problemerne, når der udvikles nye tiltag. Boligområderne Blokland
og Albertslund Nord er meget børnerige, og det er et faktum at børnene i mindre omfang deltager i
organiserede fritidsaktiviteter end børn fra Albertslund Kommune gennemsnitligt gør. Det er også et
faktum at nogle unge bruger fritiden i boligområderne og præger udearealerne i en negativ retning.
Disse problemer skal et boligsocialt projekt naturligvis gerne adressere, men det er samtidigt vigtigt ikke at
putte alle børn i ”problemkassen”, blot fordi de bebor et udsat boligområde. Problemer og konflikter bliver
taget op i samarbejde med de relevante kommunale instanser, mens energien fra ABC-samarbejdets side
lægges i at skabe de aktiviteter, der kan være med til at løfte og tilrette det sociale liv i området (herunder
sameksistens mellem unge og ældre), og give områdernes børn og unge oplevelser og redskaber til et godt
liv i såvel som uden for boligområdet. De boligsociale medarbejdere er oplagte ”mellemmænd” mellem
afdelingsbestyrelser og styregrupper og børn og unge. De har et netværk begge veje, som er medvirkende
til en mere positiv kontakt mellem autoriteter og de unge.
21
5.1. Børn, unge og familier
Problemkompleks
En tværgående børn- og ungeindsats er et af de indsatsområder, som kommunen og boligområderne
samstemmende har peget på som vigtigt og effektfuldt i relation til målgruppen børn og unge i alderen 818 år. Selvom de forskellige boligområder ikke har præcis samme udfordringer med børn og unge, er det en
beboergruppe, som fylder rigtig meget i alle områderne, og som det er meningsfuldt at arbejde med i en
forebyggende indsats.
Hensigten er at støtte børn og unges muligheder for uddannelse, styrke deres kompetencer omkring
fritidsjobs samt skabe rammerne for, at de kan involveres aktivt i deres boligområde og eksisterende
foreninger og fritidstilbud. Da målgruppen er mobil og flytter sig rundt i boligområderne, er der behov for
en styrket vidensdeling og erfaringsudveksling, så ressourcerne kan følge målgruppen i en fælles indsats
mellem kommune og boligafdeling.
Boligområdernes mangfoldighed betyder, at mange forskellige kulturer og aldersgrupper deler
matrikelnumre – og alle har ønsker og forventninger til et boligområde. Ofte stemmer ønskerne og
forventninger ikke overens på tværs af forskellene. Selv ganske små kulturelle forskelle kan føre til
konflikter i det daglige. Der er ofte en tendens til berøringsangst de forskellige beboergrupper imellem.
Divergerende syn på børneopdragelse og på, hvad der f.eks. er et acceptabelt støjniveau i bebyggelserne,
er udtryk for manglende forståelse af områdets forskelligheder, og dette kan hyppigt giver anledning til
interne konflikter i bebyggelserne.
De grupper af børn og unge, som er synlige i boligområderne, udviser ofte en decideret problematisk
adfærd, som skaber utryghed i nærområdet og omgivelserne. Denne adfærd er med til at give alle unge et
dårligt ry, selvom det i realiteten er et fåtal, der opfører sig uhensigtsmæssigt. Et boligområde kan
eksempelvis blive dyrket af de unge som ”Ghettoen”, det barske kvarter for de få rå, mens det for andre er
ubehageligt at få et sådan stempel på sit hjem. Ikke desto mindre udtrykker de unge også en positiv
stolthed ved deres ”hjemstavn”.
Dertil kommer, at boligområderne huser en del forsømte børn, hvor mange forældre ikke er
opmærksomme på, hvad deres børn foretager sig uden for hjemmet. Flere faktorer spiller ind i børns
tilknytning til foreningslivet og for en del forældres vedkommende er børnenes fritidsliv ikke noget de går
op i eller involverer sig i af forskellige årsager. Det kan være økonomiske årsager, fordi pengene ikke rækker
til et medlemskab af sportsklubben eller indkøb af tøj og udstyr. Det kan være kulturelle årsager eller på
grund af manglende tradition, da forældre som ikke selv er vokset op med foreningstraditionen, ofte
kendetegnes ved at have svært ved at hjælpe deres børn i gang. Eller personlige årsager, fordi der ikke er
kræfter, tid eller mentalt overskud til at hjælpe barnet med lektierne eller støtte op omkring fritidsjobs.
Fritidsjobs, foreningsmedlemsskab og uddannelsesmuligheder er vigtige især for børn fra konfliktfyldte
sociale vilkår, da tilbuddene giver barnet mulighed for at definere sig selv som et skabende/handlende
menneske og finde sin identitet i noget, man er god til. Samtidig danner det grundlag for et netværk med
andre børn og unge, hvor man er sammen om en interesse, ”et fælles tredje”, hvor hverken kulturel
baggrund, social status eller forældrenes indkomst har betydning.
Mange af områdernes børn og unge oplever en udbredt skoletræthed og mangler forudsætningerne for at
kunne varetage et fritidsjob eller starte på en ungdomsuddannelse. En undersøgelse fra CFBU fra 2012
viser, at fritidsjob kan være med til at bryde den sociale arv. Flere af de udsatte unge i undersøgelsen, der
havde haft et fritidsjob, var efter to år i beskæftigelse eller uddannelse sammenlignet med gruppen der
ikke havde haft et fritidsjob. (Læs hele undersøgelsen på:
http://www.cfbu.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/Godt_paa_vej_01.pdf) .
22
Samtidig viser naboskabsundersøgelser, at børn og unge i netop disse boligområder har en lav grad af
deltagelse i organiserede fritidstilbud. At hænge ud i boligområdernes fællesfaciliteter, parterrer,
kælderrum eller opgange er for mange børn og unge også en aktivitet og et vigtigt socialt rum, som
desværre ofte er til gene for andre beboergrupper og medfører slitage, støj og utryghed. En del af
boligområdernes børn og unge er kriminalitetstruede, og der er tilbagevendende oplevelser med hærværk,
indbrud, vold, trusler og chikane.
Formål
Formålet med en tværgående børn- og ungeindsats, hvor fokus er på foreningslivet, fritidsjobs og
netværksskabende aktiviteter er, at kvalificere målgruppens kompetencer og styrke deres egne
udviklingsmuligheder for at kunne indgå i civilsamfundet og bidrage positivt til det enkelte boligområde.
Målet er, at de involverede børn og unge i højere udstrækning får et fritidsjob og bevarer kontakten til
arbejdsmarkedet op i deres voksenliv. Kriminaliteten og hærværk i boligområderne skal sænkes ved at
engagere børn og unge aktivt og give dem ansvar og ejerskab i lokalområdets faciliteter.
Trygheden skal øges gennem aktiviteter, der fremmer kendskabet og dialog på tværs af beboergrupper
samt konkrete tilbud, hvor børn og unge mødes, enten med andre unge, med voksne fra området, lokale
foreninger, institutioner eller virksomheder, som danner rammen om ”det fælles tredje”, sådan at man får
lært hinanden at kende fra andre og positive vinkler.
Overordnede mål for indsatsen 2013-2016
 At trygheden i de enkelte boligområder øges.
 At kriminaliteten og hærværk i boligafdelingerne mindskes.
 At børn og unge´s kompetencer kvalificeres ift. at kunne varetage et fritidsjob.
 At der opbygges tættere videns forum, koordinering og samarbejde blandt de involverede parter.
 At 20% af boligområdernes børn og unge fastholdes i foreningslivet.
 At flere børn og unge tager aktivt del i lokalområdet.
Indhold og praksis for børn- og ungeindsatsen
Lokale netværksskabende aktiviteter
Målet er gennem opsøgende
arbejde, at øge trygheden og
fællesskabet mellem de
forskellige kulturer og
beboergrupper, ved at sikre en
bredere kontakt til de børn og
unge som ikke er en del af de
kommunale tilbud.
Aktiviteterne kan foregå i
boligområdet som
beboeraktiviteter, såvel som i
kommunalt regi, og gerne
begge steder, så de kan
supplere hinanden. Hvis dette
skal realiseres er der behov for en bredere vidensdeling, så tilbuddene ikke bidrager til parallelforløb, hvor
aktiviteterne udkonkurrerer hinanden, og målgruppen ”shopper rundt”, men at ressourcerne samles til en
helhedsorienteret indsats.
Der er behov for at styrke den opsøgende indsats og dyrke de gode relationer i det enkelte boligområde, så
de kommunale tilbud kan suppleres med nære rammer for at sikre et bredere sammenhold og integration
23
af børnene. Konflikterne skal mindskes gennem tryghedsskabende aktiviteter, som engagerer børn og unge
på en konstruktiv og positiv måde.
Den opsøgende børn- og ungemedarbejder fungerer som katalysator mellem børn- og ungegrupperne og
de enkelte boligområders forskellighed afspejles i deres lokale aktiviteter. I nogle af boligområderne skal
allerede eksisterende sociale aktiviteter videreføres, mens der i andre boligområder er behov for nye
aktiviteter. Fælles for de lokale aktiviteter vil være, at de er fundamentet for, at det sociale netværk
udvikles og der kan etableres forpligtende relationer, som bidrager til at boligområdernes børn og unge
involveres aktivt og på sigt kan inkluderes i eksisterende forenings- og fritidstilbud.
Faste aktiviteter arrangeret af beboere for beboere giver et boligområde liv og en mulighed for at mødes på
tværs om gode oplevelser. Dette er medvirkende til bedre naboskab og en konstruktiv og positiv indbyrdes
dialog mellem beboerne. Nogle unge fremstår i denne forbindelse som de ”passive forbrugere” i deres
boligområde. De tager imod de tilbud der er, men bidrager ikke selv til fællesskabet. Der er i mange
områder tradition for at ældre/voksne beboere laver aktiviteter for områdets børn og unge, men at de
unge sjældent er medbestemmende omkring aktiviteten og deltager i planlægningen af denne, og dermed
får aktiviteterne ”serveret”.
Dette kan bl.a. imødekommes ved, at etablere de fysiske rammer for at pige- såvel som drengegrupper, kan
være sammen i boligområdet, på steder hvor de ikke er til gene for andre, omkring aktiviteter som f.eks.
motion, mad, musik, computerspil eller kunstnerisk udfoldelse.
(CFBU 1.3 Fritidsaktivitet i boligområdet)
Medarbejderressourcer: 30% af arbejdstiden i forhold til aktiviteter.
Introduktion til foreningslivet
Børn og unge fra boligområderne skal knyttes tættere til det eksisterende foreningsliv og der skal skabes en
positiv kontakt mellem børn og voksne frivillige, gerne internt fra boligområdet. De kommunale tilbud og
foreningsmuligheder skal gøres tilgængelige, synlige og attraktive for at områdernes børn og unge kan
inkluderes i fritids- og foreningslivet.
Dette kan ske dels ved at tiltrække lokale foreninger og klubber til at tilbyde forskellige aktiviteter i
boligområderne, som sportsturneringer og mesterskaber gennem fodboldklubber, kampsportsforeninger
og lokale børneidrætsforeninger. Dels ved at skabe ens økonomiske forudsætninger for inklusion i
foreningslivet, så målgruppen kan deltage på lige vilkår med andre børn og unge i resten af kommunen.
Dette gøres bl.a. gennem frivilligpleje hvor børn og unge kan få deres foreningsudgifter dækket ved at
engagere sig aktivt. Dels ved at invitere klubber til at deltage i de eksisterende lokale arrangementer/events
i boligområdet, som f.eks. markedsdage og loppemarkeder. Dels ved at tage særlig hånd om de børn og
unge, som har brug for voksent følgeskab, støtte og introduktion til den enkelte forening, gennem
foreningsguidekonceptet i samarbejde med aktivitetskoordinatoren i Albertslund Nord. Ifølge
24
Naboskabsundersøgelsen 2009 og 2012 er der et større antal børn i Nord, som ikke er tilknyttet et
fritidstilbud. Gennem foreningsguideprojektet er det tanken at videreudvikle samarbejdet med
kommunens foreningskonsulent, børn- og ungemedarbejderen, lokale foreninger samt høste erfaringerne
fra skoler i nærmiljøet, som har stiftet bekendtskab med foreningsguidekonceptet. Foreningsguideprojektet
er et projekt, hvor frivillige voksne eller unge rekrutteres til at hjælpe ”foreningsløse” børn ind i en
etableret forening. Den frivillige har til opgave på et praktisk plan at introducere barnet og familien til, hvad
det vil sige at gå i en forening. Det drejer sig typisk om at rådgive forældrene og motiverer barnet, følge
barnet til foreningen de første par gange og efter en periode følge op på forløbet. Et sådant forløb varer
typisk en måned. Hvorefter den frivillige så bliver koblet til et nyt barn.
Arbejdsopgaverne i projektet fordeles således at aktivitetskoordinatoren i Nord bliver tovholder på
projektet med fokus på de frivillige. Børn- og ungemedarbejderen skal fungere som katalysator og være
kontaktskabende i forhold til foreningerne samt rekruttere børn og unge og sikre et match mellem det
enkelte barn/ung og forening ud fra målgruppens ønsker og behov.
(CFBU 1.4 Introduktion til foreningslivet)
Medarbejderressourcer: Børn- og ungemedarbejderen: 30% af arbejdstiden i forhold til aktiviteter og
aktivitetskoordinatoren i Nord: 10 % af arbejdstiden i forhold til aktiviteter.
”Noget for noget” projekter
Børn og unge skal udføre opgaver, der kan fungere som introduktion til arbejdslivet, da mange af
områdernes børn og unge ikke får den nødvendige støtte og support til et fritidsjob hjemmefra. Mange
unge vil gerne bidrage, men ved ikke hvordan de skal gribe det an og er ikke klar over, hvilke
handlemuligheder de har. Den røde tråd vil være forskellige rollemodelsprojekter på flere niveauer, som
har til formål at introducere, involvere og fastholde børn og unge i etablerede fritidsjobs samtidig med, at
støtte de unge til selv at være aktivt medvirkende til at etablere levedygtige initiativer. Ældre unge skal
være forbilleder for yngre unge, så de får en positiv rolle for andre grupper i lokalmiljøet, samtidig med at
de kvalificerer deres kompetencer i forhold til at kunne varetage et reelt fritidsjob på sigt.
”Fritidspatruljen” er en videreudvikling af skolernes legepatruljeprojekt i boligområderne, for børn og unge
mellem 11 og 15 år. Aktiviteten skal bidrage til et bredere netværk og skabe ejerskab for områderne ved at
aktivere yngre børn, og derigennem lære dem hvad det vil sige, at have et ansvar med definerede opgaver,
til gavn for boligområdet og afdelingernes yngre børn. De unge lærer f.eks. at gå til ansættelsessamtale,
oprette en bankkonto så de kan få udbetalt løn, overholde mødetider, være ansvarlig for opgaverne og
medbestemmende på indholdet.
Noget for noget projekter under ABC, er målrettet de 14 til 17 årige
unge, som er i risikozonen eller decideret kriminalitetstruede og
derfor har brug for en ekstra medarbejderopbakning med en særlig
håndholdt støtte. Samtidig er aktiviteten tryghedsskabende i forhold
til kendskab og beboernes syn på de unge, da kravene til
opgaveløsningen gavner boligområdet i form af fysisk forskønnelse og
hjælp til forskellige beboergrupper og netværk med lavpraktiske
opgaver. Hensigten er, at lønnen består af oplevelser eller andre
aktiviteter, som bidrager til nye relationer og et styrket netværk.
Derudover, vil der blive gennemført forskellige kompetencegivende
forløb, som f.eks. mentorordning der giver de unge indsigt og lærer
dem ansvarlighed ved f.eks. at introducere dem til specifikke
uddannelsesinstitutioner og erhverv, som f.eks. opfølgning på
”Gennem ild og vand” projektet, hvor unge deltager i et særligt
tilrettelagt praktikforløb på en brandstation.
(CFBU 1.3 fritidsaktiviteter i boligområdet)
Medarbejderressourcer: 40% af arbejdstiden i forhold til aktiviteter.
25
Medarbejderressourcer
Indsatsen målrettet børn og unge i alderen 8 til 18 år skal løftes ved at der ansættes en opsøgende børn- og
ungemedarbejder på fuld tid, som skal dække alle 4 boligområder med aktiviteter på tværs.
Derudover bidrager kommunen med 10 timer ugentligt svarende til ¼ stilling, fordelt på forskellige
medarbejdere i BUF alt efter arbejdsopgavernes karakter og boligområdernes behov. Det kunne f.eks. være
opgaver som:
- Tovholderfunktion i styregruppen med beslutningsoplæg, referater, dagsorden.
- Ugentlige møder der sikrer sparring og support til børn- og ungemedarbejderen.
- Udlån af medarbejder til løbende drift af boligsociale fritidstilbud.
- Deltagelse i afvikling af enkeltstående arrangementer.
- Udføre særligt opsøgende gadeplansarbejde.
- Sikre vidensdeling ift. koordinering og samarbejde omkring fælles snitflader.
De metodiske overvejelser er at børn- og ungemedarbejderen udstationeres i det enkelte boligområde i
f.eks. et halvt år af gangen, for på den måde at dyrke de nære eksisterende relationer og udvikle de lokale
netværk. Arbejdet udføres i tæt samarbejde og koordinering med de fire lokale aktivitetskoordinatorer,
ejendomskontorer og de kommunale klubber, særligt i de tre andre boligområder hvor medarbejderen ikke
har fast kontorplads, så det enkelte boligområde forbliver omdrejningspunkt for egne unikke lokale
aktiviteter, men også at børn og unge fra alle fire områder har mulighed for at blive involveret i indsatsen.
Den opsøgende børn- og ungemedarbejder arbejder med at være:
 Synlig i området så de unge ved, at medarbejderen er der og ved, hvor de kan gå hen med ønsker
og problemer i forhold til deres boligområde. Medarbejderen skal være opsøgende i de lokale
grupper, foreninger, klubber og andre relevante aktører i forhold til at skabe kontakter og udvikle
netværk på tværs og fungere som det brobyggende element mellem de unge og nærmiljøet.
 Udførende ved konkrete netværksskabende aktiviteter, som skal knytte børnene og de unge
positivt til deres boligområder, og medvirke til at forebygge problemer i fremtiden.
 Koordinerende i forhold til at Albertslund Kommune og ABC’s aktiviteter skal supplere hinanden,
sådan at der skabes den størst mulige effekt af indsatsen for børn og unge i de udsatte
boligområder.
Indsatsområdets succeskriterier for 2013
 At der gennemføres mindst 5 netværksskabende aktiviteter i boligområderne.
 At der tilknyttes mindst 30 børn i alderen 8-18 år i netværksskabende fritidsaktiviteter i
boligområderne.
 At der iværksættes 4 forskellige aktivitetstilbud, som skaber rammerne for at målgruppen
introduceres til foreningslivet.
 At 40 børn og unge deltager i enkeltstående aktiviteter, som introducerer dem til fritids- og
foreningslivet.
 At 15 børn og unge i alderen 14-18 år deltager i sammenhængende kompetencegivende forløb.
 At der bliver afholdt mindst 8 aktiviteter/møder, hvor relevante parter deltager for at styrke
samarbejdet, koordineringen og vidensdeling.
 At 8 frivillige er engageret som foreningsguider og at 25 børn er blevet hjulpet i gang i en forening.
 At 15 unikke unge tilknyttes et ”Noget for noget” projekt.
 At 10 unge har forbedret deres adfærd efter deltagelse i et ”Noget for noget” projekt.
Samarbejdsrelationer
Børn- og ungeindsatsen skal organiseres således, at den bidrager til et styrket formelt samarbejde, netværk
og vidensdeling på tværs af faggrupper og boligområder, så ressourcerne udnyttes optimalt.
26
Der skal nedsættes en styregruppe, som er bredt repræsenteret og får til opgave at styre, koordinere,
kvalificere samt evaluere indsatsen.
En styrket koordinering skal sikre at de unge introduceres til relevante uddannelsestilbud og indsluses i
eksisterende muligheder omkring fastholdelse gennem styrket samarbejde og netværk institutionerne
imellem. På det kriminalitetsforebyggende område skal der sikres en rimelig reaktionstid i forbindelse med
uheldig adfærd hos børn og unge. Det er vigtigt at der etableres et tættere samarbejde med politiet, og at
parterne er orienteret i forbindelse med en alvorlig konflikt, eksempelvis hvor der er tale om groft brud på
husordenen.
Forankringsstrategi
Arbejdet tilrettelægges i styregruppen, i tæt samarbejde med de lokale aktivitetskoordinatorer, driften og
boligområdets nøglepersoner. Dette skal sikre, at kun de ting lokalområdet føler ejerskab til iværksættes.
Indsatsen foregår i samarbejde med børn, unge og disses forældre, for at sikre at disse får redskaber til selv
at fortsætte netværksskabelse og dermed forbedringen af den sociale kapital i afdelingerne.
5.2 Beboernetværk, inddragelse og demokrati
Problemkompleks
I de boligområder, der er med i ABC-samarbejdet, er det en stor udfordring at finde frivillige, der vil tage
ansvar for aktiviteter. Frivillige er essentielle, da de kan bidrage til at udvikle og gennemføre aktiviteter og
tilbud, som kan være med til at skabe et attraktivt socialt miljø, et godt naboskab og tryghed i
boligområderne – på sigt uden at være med i et boligsocialt projekt.
Der arbejdes i ABC med fire typer af frivillige. Der er den valgte frivillige, fx beboerdemokraten; der er den
trofaste frivillig, der selvstændigt står for en aktivitet; der er den frivillige medarbejder, der er frivillig i en på
forhånd defineret funktion; og endelig er der den nysgerrige frivillige, der varetager en afgrænset opgave
ved et enkeltstående arrangement.
Det centrale omdrejningspunkt for
samarbejde med frivillige beboere er
styregrupperne. De er det
beslutningsdygtige organ i forhold til de
boligsociale projekter i det enkelte
boligområde. I styregrupperne sidder
medlemmer fra afdelingsbestyrelserne og
en repræsentant fra Albertslund
Kommune, altså projektejerne, som er
med til at finansiere ABC. Det er helt
afgørende, at styregrupperne føler et
ejerskab til den boligsociale indsats. De skal vide, hvad der foregår i boligområdet, og hvilke initiativer
(igangsat af områdesekretariatet eller andre) som boligområdet kan have glæde af. Det er vigtigt, at
beboerdemokraterne ved, hvad der foregår i området, påtager sig et ansvar og kan besvare eventuelle
spørgsmål fra andre beboere.
Når det frivillige arbejde spiller en vigtig rolle i det boligsociale arbejde, bygges det på følgende antagelser:
- at tryghed og trivsel hænger sammen med social kapital
Dvs. sammenhængskraften i boligområdet, de menneskelige ressourcer og den værdi og synergi, som
sociale netværk giver. Hvis man kender dem, man bor side om side med, trives man bedre i hverdagen, og
27
der opstår nye handlemuligheder i samspillet med naboerne. Dette kan have vidtrækkende betydning f.eks.
i forhold til helbred og sundhed, kontakter i foreningslivet, uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.
Derfor er en vigtig metode i ABC at skabe møder mellem beboere og beboergrupper.
- at netværksskabende aktiviteter skal gennemføres med frivillige
I ABC arbejdes der som tidligere nævnt efter ABCD metoden. Implicit i denne metode er, at hvis den
boligsociale indsats skal være bæredygtig og have effekt på sigt, skal den bygge på lokale kræfter og ikke på
udefrakommende konsulenter, der tager værktøjskassen med igen, når de forlader området.
Projektmedarbejdernes rolle er at præsentere beboerne for deres handlemuligheder. En vigtig opgave er
derfor at sørge for, at der hos de frivillige beboere opbygges tradition for og kompetencer til, at iværksætte
netværksskabende og brobyggende aktiviteter, så denne indsats på sigt bliver selvbærende.
Beboerdemokratiet er ikke repræsentativt for beboersammensætningen i områderne, og der er et ønske
om at stimulerer bevidstheden om boligområdets beslutningsprocesser. Ligeledes opleves det som en
udfordring at engagere flere frivillige, som vil og kan løfte opgaver med at skabe sammenhænge i området.
Beboerne ved ofte ikke hvilke arbejdsopgaver en afdelingsbestyrelse varetager, hvilke kompetencer de har,
og hvilken indflydelse man kan få, hvis man melder sig til arbejdet. Afdelingsbestyrelserne i de fire
boligområder bærer flere steder præg af, at det er én beboergruppe repræsenteret, nemlig den
midaldrende beboer med dansk baggrund. For at rekruttere flere beboere til at løfte opgaverne, skal
beboerdemokratiet kvalificeres gennem uddannelsesforløb, afdelingsbestyrelsens arbejde skal tilpasses de
enkelte afdelinger og de beboerdemokratiske processer synliggøres.
En udfordring er også at få engageret forældrene mere i deres børns
liv og inddrage familien. Dette kunne for eksempel ske gennem
forældrenetværk – hvilket der netop er mulighed for, når man
arbejder dér hvor folk bor. I alle fire områder skal der samarbejdes
med områdets forældre for at skabe gode betingelser for børnene.
Hvis der i områderne opstår alvorligere konflikter, som involverer børn
og unge, er det en vigtig metode i løsningen af konflikten at kontakte
forældrene. Der gives generelt udtryk for stor tillid fra forældrene over
for ansatte og frivillige medarbejdere omkring børnene, men der er
stadig et behov for støtte og opbakning fra hjemmene. Deltagelsen og
dialogen kan give sig til udtryk på forskellige måder og behøver ikke
nødvendigvis være formaliserede møder.
Formål
Målet med den frivillige indsats i boligområderne er: At synliggøre de muligheder der er for at være frivillig.
At skabe sociale netværk og ejerskab. At sikre uddannelse til de frivillige på tværs af de fire områder
Derudover er formålet at sikre at beboerdemokratiet er velfungerende og kan støtte op om aktiviteter i
områderne, at sikre ejerskab og i det hele taget at gøre boligområderne attraktive for den brede
befolkningsgruppe. Der skal skabes positive netværk blandt beboerne, og beboerne skal engageres og
involveres, så de føler ansvar og ejerskab, men også så de får et bedre socialt liv, hvor alle beboergrupper
trives og føler sig trygge.
Medarbejderressourcer
Der ansættes fire fuldtids aktivitetskoordinatorer fordelt med én i hvert boligområde. Derudover ansættes
der én fuldtidsprojektmedarbejder samt 1 flexjobber 20 timer om ugen i Netværkshuset i 2013.
Aktiviteter
Albertslund Nord
28
Blokland
Hedemarken
Kanalens Kvarter
Netværkshuset (kun 2013)
Overordnede mål for indsatsen 2013-2016
 At naboskabet forbedres
 At frivilligpolitikken løbende revideres og værkstøjskassen udbygges og kvalificeres
 At der hvert år afholdes kursus / uddannelsesforløb for frivillige
 At der opbygges vidensforum for afdelingsbestyrelser og frivillige
 At beboerdemokratiet bliver mere repræsentativt og afspejler områdernes beboersammensætning
 At beboerne udviser aktivt medborgerskab
 At alle beboerne føler sig som en del af fællesskabet
 At beboerne trives og bliver boende i deres boligområde
Forankringsstrategi
Fokus skal, helt fra starten af helhedsplanens implementering, være på forankring: at skabe ejerskab og
sørge for uddannelse af frivillige. Dette for så vidt muligt at sikre at de projekter, som der er interesse for,
kan forankres lokalt. Dermed er der større chance for at de fortsætter, når helhedsplanen ophører. Derfor
skal der løbende identificeres frivillige tovholdere til de forskellige aktiviteter. Forankring i boligområdet
skal tænkes ind fra starten af en aktivitet, og det er vigtigt at beboerne får ejerskab til de forskellige
aktiviteter. Dette kan også medføre, at referater, indkaldelser mm. på sigt kan varetages af de frivillige i den
udstrækning, det er muligt, og at de ansatte fokuserer på at understøtte og supplere de frivillige.
Forankringsstrategien for de fire lokale indsatser er, at de frivillige skal kunne bære den positive udvikling
videre, når de projektansatte medarbejderes ansættelse ophører. Beboerinddragelse er derfor ikke kun et
middel, men også et mål i sig selv. Projektorganisationen omkring ABC tager højde for dette, ved at valgte
frivillige deltager i alle beslutningsorganer: den lokale styregruppe, arbejdssekretariatet og visionsgruppen.
Samarbejdsrelationer
 Albertslund Bibliotek og det lokale medborgercenter i Hedemarken er vigtige samarbejdsparter i den
kommende helhedsplan. Biblioteket har en interesse i at beboerne benytter bibliotekerne og
deltager i de kulturelle og sociale arrangementer, der foregår rundt om i kommunen.
Medborgerskab er et centralt begreb i deres arbejde. Særligt for områderne nord for Roskildevej er
der mulighed for at arrangere lokale arrangementer med støtte fra biblioteket. Arrangementerne,
bibliotekerne evt. afholder i samarbejde med ABC, skal være åbne for alle borgere og kan på den
måde være med til at åbne boligområderne op. Fra 2015 indføres der digital kommunal
selvbetjening, og der vil blive udviklet samarbejde omkring IT for borgere der har svært ved dette
eller ikke har adgang til pc/internet.
 Foreningslivet i kommunen er en vigtig samarbejdspart. Der er 170 foreninger i kommunen. Der
samarbejdes ad hoc om enkelte foreningers deltagelse i arrangementer og der kan skabes varige
samarbejder, f.eks. om idrætstilbud til beboerne eller integrationstiltag.
 Frivillige i Albertslund har en base i Frivilligcentret, som er en samarbejdspart i forhold til at udvikle
og organisere frivillige.
 Andre aktører vil inddrages hvor det er relevant. F.eks. kan der samarbejdes med Albertslund
Agendacenter ved energispareprojekter.
 Andre landsdækkende frivillige foreninger og organisationer på områder, hvor der er relevante
snitflader (Fx Ungdommens Røde Kors og Dansk Flygtninge Hjælp).
 Almene boligafdelinger i Albertslund, der ikke er omfattet af en boligsocial helhedsplan.
29
5.2.1 Albertslund Nords aktiviteter
Problemkompleks
Det manglende overskud i hverdagen, som mange beboere oplever, bliver ofte til en problemstilling som
drejer sig om beboernes forskellige kulturbaggrund. Der er tendens til en stærk gruppering
etnicitetsmæssigt, hvilket danner baggrund for misforståelser og manglende accept af hinanden. En del
beboere med etnisk dansk baggrund er usikre på, hvordan de skal håndtere mødet med fremmede skikke
og traditioner og vælger derfor en mindre imødekommende og til tider ekskluderende tilgang. At mange
ældre etniske minoritetsbeboere ikke kan kommunikere på dansk og eller har mangelfulde
sprogkundskaber har også betydning for manglende sammenhængskraft i området.
Netop sammenhængskraften – eller den sociale kapital er udfordret. Der er behov for flere sammenhænge
hvor beboere kan mødes om et fælles tredje og skabe en fælles identitet og respekt omkring det område
de bor i. For en del af områdets etniske minoritetskvinder har et fælles tredje netop været Netværkshuset.
En gruppe som i andre sammenhænge er en minoritet, udgør i Netværkshuset størstedelen af den
kvindelige beboergruppe i området og er tilmed rollemodeller for en meget stor gruppe unge piger og
drenge som vokser op i boligområdet. Da Netværkshuset står for lukning efter 2013, er der behov for at
inkludere og fastholde gruppens potentiale i boligområdet.
De aktiviteter som lige nu foregår i boligområdet er mest attraktive for områdets ældre etnisk danske
beboergruppe og der findes en del velfungerende aktiviteter. En større gruppe har herigennem et godt
socialt netværk. Det er lykkedes boligområdet at vende en negativ spiral, omkring nye beboere som flytter
hurtigt igen. Det ser ud til, at nye familier i højere grad bliver boende og føler sig hurtigere tilrette. En del
kan givetvis tilskrives den store gennemgribende renovering som har givet hele boligområdet et fysisk løft.
Sideløbende har den boligsociale styregruppe gennemført velkomstaftner for nye beboere i de sidste fire
år. Hvilket muligvis også har haft en positiv virkning. Det kniber dog stadig med at få disse nye beboere
engageret i det frivillige arbejde. De nytilflyttede repræsenterer ofte en anden gruppe som det er svært at
engagere, nemlig de yngre familier med børn. Dette gælder både for nye beboere med etnisk dansk og
anden etnisk baggrund end dansk.
Nord har mange store familier med mange børn. Et stort antal af børn i boligområderne betyder et stort
pres på områdets udearealer. Ofte opholder en stor del af områdets unge sig på parkeringspladsområdet
imellem blokkene, hvilket af og til fører til hærværk på biler og utryghed for folk der kommer forbi på vej til
og fra deres lejlighed. Områdets parterre er ofte opholdssted for unge drenge i 15-25 års alderen. Det
betyder at beboerne føler sig utrygge ved at passere gennem på vej op til deres lejlighed, og navnlig ældre
beboere i stuelejlighederne bliver utrygge og generet ved den ofte højlydte tilstedeværelse. Som i mange
andre udsatte boligområder er det primært drenge og unge mænd som ikke vil/kan være hjemme i
lejlighederne og derfor opholder sig en stor del af deres tid i områdets udearealer. Med en særlig
områdespecifik identitet som værende fra ”gårdene” kan det være svært at give de unge et tilhørsforhold
til en forening eller et andet fællesskab. En del af de unge mangler gode rollemodeller i forhold til at
komme videre efter folkeskolen.
Formål
Indsatsområdet har til formål at styrke beboernes kompetencer omkring boligområdets udvikling og deres
engagement i beboerdemokratiet. Dertil er der behov for at skabe de fysiske rammer, som gør det muligt
for beboerne at mødes på tværs af kultur, alder og etnicitet, så potentielle frivillige kræfter bliver involveret
i aktiviteterne. Det betyder, at interne og eksterne samarbejder med relevante aktører optimeres så
ressourcerne udnyttes. De store børnefamilier skal integreres i det sociale liv og de rodløse børn skal
involveres i etablerede tilbud.
30
Indhold og praksis for Albertslund Nord
Styrkelse af det frivillige arbejde
Der ønskes en styrkelse af det frivillige arbejde og fællesskabet. Der er et ønske om at få fat på nogle af de
potentielle frivillige, som vi ikke ser i det nuværende arbejde. Derudover er det en udfordring i Nord, at der
ikke er et naturligt samlingssted for beboerne og dermed også de frivillige. Følgende delaktiviteter vil der
blive arbejdet med:
-Muligheden for mere fleksible åbne beboerhuse til gavn for de fælles sociale aktiviteter vil blive afdækket,
f.eks. i form af en café. Et café- sted vil kunne rumme muligheden for, at beboere mødes på tværs af
diverse skel, at samle flere frivillige i området og på den måde styrke det frivillige arbejde. Et mødested som
en åben café vil også fungere som et sted at komme i kontakt med de etniske minoritetskvinder som
tidligere har samledes i Netværkshuset. Det kendskab som tidligere er blevet skabt kan vedligeholdes
gennem et fysisk sted at mødes. I forhold til formidling af boligområdets informationer og tilbud er det
nødvendigt med et sted at formidle ansigt til ansigt. Flere af de nuværende tilbud vil kunne få en
permanent base og bibeholde traditioner som fastelavnsfest, juletræsfest og Eid-fest, som tiltrækker
beboere i kraft af socialt samvær. Andre traditioner som markedsdag og beboerferie vil også kunne tage sit
afsæt her som mødested for planlægningsgrupper, deltagere og frivillige.
-For at opprioritere det frivillige engagement, vil der blive arbejdet på opkvalificering af de frivillige via
kurser og uddannelse af forskellig art på tværs af de fire boligområder. Tanken i forhold til uddannelse er at
de faste frivillige, som pt. findes i boligområdet, bliver mere kompetente til at klare de opgaver selv, som
under en helhedsplan løses af lønnede medarbejdere. Set i forhold til nye frivillige er tilbuddet om kurser
eller anden form for uddannelse en måde at gøre det frivillige arbejde attraktivt, og samtidigt give den
frivillige mulighed for at udvikle sine kompetencer på det personlige plan. For at stimulere den frivillige
indsats, er det derudover hensigten at udvikle andre tiltag i forhold til frivilligpleje, som kan promovere det
frivillige arbejde. Det kan f.eks. være omtale i det lokale beboerblad, eller at få forskellige former for goder
som markerer den frivillige indsats f.eks. sportstaske eller en sweatshirt. Et allerede eksisterende tilbud til
de frivillige er deltagelse i ”frivilligaften”, som har til formål at honorere alle, som har gjort en frivillig
indsats i det forgangne år.
-De grupper som pt. sjældent ses repræsenteret
blandt de frivillige er de unge, kvinder/mænd
med etnisk minoritetsbaggrund og yngre etnisk
danske familier. Der er i den forbindelse behov
for at satse på nye fællesskaber/aktiviteter, hvis
nye beboergrupper skal engageres. Det kunne
f.eks. være opgangsfokuserede tiltag eller
aktiviteter for bestemte målgrupper som f.eks.
”fællesspisning for singler med børn”,
”fodboldtræning”, ”børneklub” , ”pavillonklub
for drenge mellem 17-21 år” mv.
-Det anses for vigtigt, at der er en åben mulighed
for at virkeliggøre de tiltag, som måtte opstå i
perioden, drevet af nye potentielle kræfter og
som derfor ikke kan forudbestemmes og fastlægges som en konkret aktivitet i helhedsplanen. Derudover
kan mange af de ”faste” og stabile frivillige godt drive aktiviteter med minimal støtte, og det
gennemgående behov for at engagere flere frivillige i boligområdet søges indfriet gennem en
beboeraktivitetspulje. Beboeraktivitetspuljen åbner muligheden for, at tiltag fra nye frivillige hurtigt kan
31
blive realiseret samtidig med at kunne støtte op om etablerede aktiviteter. Det vil betyde, at der løbende vil
være sat midler af til at understøtte frivilliges ideer. Denne pulje vil max være på 10.000 kr. årligt og der vil
blive opstillet kriterier således at den ikke kan bruges til ture til fx bon bon land. Under en
beboeraktivitetspulje er det muligt at placere nuværende aktiviteter som lektiecafé, banko, fællesspisning,
stavgang etc. Det er dog tanken at arbejde på en vis forankring af flere af aktiviteterne i
afdelingsbestyrelserne eller driften i løbet af perioden.
(CFBU 3.8 Frivillige beboere)
Medarbejderressource:40 % at arbejdstiden i forhold til aktiviteter.
Imagepleje og demokratiudvikling
De lokale informationskilder er vigtige i forhold til beboernes tryghed og ejerskab til området og de er også
væsentlige i forhold til nytilflyttere og deres engagement. Nord har et dårligt image. Derudover mangler
der en fælles identitet blandt beboerne og det er særligt én beboergruppe, der er aktive i
beboerdemokratiet og som frivillige, nemlig beboere med dansk baggrund +50. Set i en beboerdemokratisk
kontekst, styrker beboerbladet og hjemmesiden udviklingen af beboerdemokratiet, da disse medier er med
til at samle beboernes identitet omkring området, som noget at være fælles om og arbejde for. Igennem
bladet kan beboere gøre andre beboere bevidste om en sag, ligesom bestyrelserne kan bruge bladet til at
orientere og skabe debat om nogle aktuelle beslutninger i boligområdet.
Fortsættelse af arbejdet omkring beboerbladet Nordstjernen og albertslundnord.dk bidrager til at skabe et
godt image omkring området. Det formidler nyheder og tilbud til beboerne, ligesom det for beboerbladets
læsere, er med til at skabe en positiv identitet omkring boligområdet. Bladet sendes også til
samarbejdsparter, som på den måde kan være med til at fortælle den gode historie. De beboere, som
inddrages i arbejdet, støttes i at synliggøre de positive sider ved boligområdet og de aktiviteter som
foregår. Det kan ses som en vedvarende øvelse i at tænke positivt og ressourceorienteret. Indsatsområdets
formål er at forbedre boligområdets image internt blandt beboerne og eksternt i det omkringliggende
samfund.
Opbygning af en frivillig imagegruppe vil også kunne styrke beboerdemokratiet. Gruppen vil have ansvar for
opgaver som forankring af de nuværende velkomstaftner for nye beboere og de nuværende to udgående
velkomstteam, som besøger beboere på deres bopæl. Derudover vil den også have ansvaret for de
eksisterende medier. Beboerdemokratiet skal gøres interessant gennem de netværksskabende aktiviteter
som foregår i området. Velkomstaftner benyttes til, allerede når nye beboere flytter ind, at skabe større
interesse for og viden om beboerdemokratiet.
Både de to interne medier og de sociale tiltag, der handler om velkomst af nye, er med til at tilskynde
beboerne til at deltage i demokratiet. Det blotlægger hvilke muligheder der er i ens lokalområde, samt
hvilke fælles udfordringer styregruppen og bestyrelserne har fokus på at arbejde med. Samtidig er det en
32
mulighed for at tydeliggøre, hvad man kan forvente af afdelingsbestyrelsen, og hvad man som beboer selv
kan gøre for at bidrage konkret.
(CFBU 3.9 Udvikling og styrkelse af beboerdemokrati)
Medarbejderressource: 20 % af arbejdstiden i forhold til aktiviteter
Bydelsmødre
En til tider meget passiv beboergruppe er de etniske minoritetskvinder. Bydelsmødre er tænkt som et
redskab til at nå det store tavse flertal som de etniske minoritetskvinder udgør. Gennem Bydelsmødre vil
det være muligt at samle op på de netværk og kompetencer, der er oparbejdet i forbindelse med
Netværkshuset og den dertil knyttede brugergruppe. Ved at give en gruppe kvinder en uddannelse som
bydelsmødre er det muligt at nå en større gruppe af kvinder i boligområdet, som vi i dag har svært ved at
nå. De såkaldte bydelsmødre kan fungere som beboerambassadører, som kan være med til at få kontakt til
de kvinder og familier, som det etablerede beboerdemokrati og frivillige ikke kan nå.
Bydelsmødrene gennemgår en uddannelse over 14 gange i emner som sundhed og kost, danske
samfundsforhold, ligestilling og børneopdragelse og selvfølgelig hvad det vil sige at være bydelsmor. Efter
fuldendt uddannelse får de overrakt et diplom og kan herefter påbegynde deres virke i lokalområdet.
Kvinderne skal herefter finde ud af hvordan de vil være bydelsmødre – skal der dannes en forening, være
en åben rådgivning, arrangeres aktiviteter eller andet. Bydelsmødrene skal derudover bringe deres viden
videre i deres netværk, så informationerne breder sig som ringe i vandet. Det er vigtigt, at der til en start er
en tovholder på projektet, der kan guide kvinderne i forhold til de muligheder, der er som bydelsmor. I
Nord er det aktivitetskoordinatoren der vil bakke op om kvinderne. Tanken er, at der efter en periode kan
uddannes en ny gruppe kvinder til bydelsmødre.
Meget tyder på at mødrene i etniske
minoritetsfamilier ofte spiller en stor rolle i forhold til
børnenes kendskab til og integration i det danske
samfund. Det er derfor tanken, at man gennem
mødrene kan styrke den indsats og det samarbejde
med forældrene, som vil være gavnligt i forhold til
boligområdet. (CFBU 3.12 Nabo/beboerambassadører med fokus på beboernes
udvikling)
Medarbejderressourcer: 30 % af arbejdstiden i forhold
til aktiviteter
Udover ovenstående aktiviteter bruger medarbejderen 10 % af sin tid på foreningsguider som er beskrevet
under børn og unge afsnittet.
Succeskriterier for 2013






At der er sket en afdækning omkring etablering af beboercafé.
At en form for café er startet op i et af beboerhusene, drevet primært af frivillige hænder.
At der er afholdt 5 møder med potentielle parter mhp forankring af aktiviteter.
At der er afholdt møder med 2 frivilliggrupper omkring aktiviteter mhp forankring.
At minimum 8 aktiviteter søgte penge i beboeraktivitetspuljen.
At der er etableret en imagegruppe som bl.a. står for at afholde 2 årlige velkomstaftner og aflægge
nye beboere et besøg.
 At 10 kvinder er blevet tilknyttet bydelsmødre uddannelsen og heraf har 6 gennemført forløbet og
fået diplom.
 At bydelsmødrene afholder 2 aktiviteter.
33
5.2.2 Bloklands aktiviteter
Problemkompleks
Boligområdets fysiske udformning fremstår monotont og uhomogent og afdelingen har få fælles faciliteter.
Energiforbruget i Blokland er generelt højere end i resten af Albertslund, og et højt huslejeniveau
kombineret med høje forbrugsudgifter betyder, at mange familier er økonomisk trængte, da ca. 60 % af
beboerne tjener mindre end 200.000 kr. pr. år. Dette kan være medvirkende årsag til, at Blokland har en
høj fraflytningsprocent, samtidig gav kun 56 % af de voksne beboere i Naboskabsundersøgelsen udtryk for,
at de ville blive boende i Blokland i mange år.
Blokland står over for en snarlig fysisk renovering, som skal bryde med bebyggelsens ensartede udtryk,
foretage energibesparende foranstaltninger, fastholde en lavere huslejestigning og etablere de fysiske
rammer til fælles aktiviteter. Hele bebyggelsen skal renoveres og en del af beboerne skal flytte ud af deres
lejligheder under renoveringen. Der vil i denne periode, være et stort behov for et stærkt
beboerfællesskab, så beboerne undervejs kan hjælpe og støtte hinanden, med at overkomme de mange
udfordringer der uundværligt vil opstå. Derfor skal der være et tæt samarbejde og koordinering mellem den
boligsociale og den fysiske helhedsplan. Koordineringen skal både ske på det overordnede niveau og på
aktivitetsniveau.
Det generelle billede af Blokland er, at der er store udfordringer med at skabe et godt naboskab. Kun 19 %
gav i Naboskabsundersøgelsen udtryk for, at de var tilfredse med naboskabet, og der er begrænset
beboernetværk grupperne imellem. Ca. 50 % af Bloklands beboere er af anden etnisk oprindelse end dansk
og på grund af lejlighedernes størrelse, er denne gruppe fysisk placeret i den lange høje blok sammen med
andre store børnefamilier. I de lave blokke bor fortrinsvis etnisk danske pensionister, hvilket skaber mange
interne konflikter og generationssammenstød blokkene imellem. En anden udfordring, der gør kulturmødet
sværere, er de store sprogbarrierer mellem de forskellige beboergrupper. Desuden rummer området
mange hundeejere, som udviser dårlig adfærd og manglende hensyn, samtidig med at hundene skaber
utryghed i bebyggelsen og på legepladserne.
Naboskabsundersøgelsen i 2012 viste en stigende utilfredshed med det fysiske miljø. Der mangler
muligheder for at opholde sig udendørs f.eks. at grille og spise sammen. Blokland har de sidste år forsøgt at
afholde to store fester i afdelingen, men både 40 års jubilæet og Sankt Hans festen blev aflyst, da det ikke
var muligt at samle tilstrækkeligt med frivillige beboere, der var villige til at hjælpe med arrangementerne.
Det manglende sociale fællesskab og netværk afspejles også i forhold til beboerdemokratiet. Ved
beboermøderne er kun få husstande repræsenteret, og disse er ikke repræsentative i forhold til
beboersammensætningen. Det er en stor udfordring at rekruttere beboere, der er villige til at yde en
indsats i afdelingsbestyrelsen, og der er et akut behov for yngre kræfter i beboerdemokratiet, for at
bestyrelsesarbejdet kan fortsætte.
Blokland kæmper med et dårligt image, og selvom afdelingen har lokale medier som hjemmeside, infokanal
og et beboerblad Bloknyt, bliver disse ikke anvendt optimalt, og de gode historier ikke tilstrækkeligt
videreformidlet. Der er behov for nye og flere kræfter til informationsstrategien, som kan løfte kvarteret og
gøre det attraktivt for ressourcestærke beboere at bosætte sig i afdelingen. Dette vil medvirke til, at de
nuværende beboere får øjnene op for alt det positive, der sker i boligområdet og bliver gladere for at bo i
Blokland. Afdelingsbestyrelsen ønsker at prioritere informationen højt, men udvikling af hjemmesiden,
infokanalen og beboerbladet, er både meget tidskrævende og forudsætter specifikke kompetencer og
kræver flere frivillige ressourcer, end hvad der er til stede for at videreføre dette store arbejde.
34
Formål
Formålet er at få etableret positive netværk blandt beboerne,
der giver større kendskab til hinanden og er medvirkende til,
at beboerne udvikler større forståelse og respekt for
hinanden. Beboerdemokratiet og de aktive frivillige skal
plejes, støttes og tilbydes kompetencegivende forløb, så de
bliver i stand til at udnytte afdelingens eksisterende
ressourcer, samtidig med at der skal rekrutteres flere frivillige
blandt nye tilflyttere såvel som ”gamle” beboere. Afdelingens
image skal forbedres både på det fysiske og sociale område,
så Blokland fastholder og tiltrækker ressourcestærke
beboere.
Indholdet og praksis for Blokland
Dialogskabende aktiviteter gennem sparekampagner
For at styrke netværkene og de sociale relationer beboerne imellem vil der gennem et fælles tredje som i
denne sammenhæng er miljøtiltag blive arbejdet på at udbygge beboernes kompetencer og familiernes
viden. Der mangler initiativer der kan samle beboerne og styrke netværket, så de mange nabokonflikter og
manglende overskud i hverdagen minimeres. En måde at have et neutralt grundlag at møde sine naboer
omkring kan være forskellige miljøtiltag. Et andet aspekt er at beboerne vil få et større økonomisk råderum
gennem holdningsbearbejdning og ændrede forbrugsvaner. Aktiviteten giver også mulighed for at
rekrutterer frivillige til forskellige udvalg og aktiviteter, som der er behov for i forbindelse med den fysiske
renoverings opstart. Derfor skal der iværksættes en række miljø- og sparekampagner med information og
motivation til ændring af forbrugsvaner hos beboerne omkring varme, vand og el og sortering af affald. Der
skal tilbydes gratis gennemgang af lejligheder, hvor lejlighederne bliver tjekket i forbindelse med vand,
varme og strømforbrug, vinduer og udsugning. Der skal ligeledes afholdes informationsmøder om
besparelser i dagligdagen i forhold til madlavning, indkøb, opvask og tøjvask. Der kan udvikles en ordning så
beboerne kan købe diverse energispareforanstaltninger til fordelagtige priser på ejendomskontoret.
Spar-varme-kampagnen skal sættes i gang i starten af 2013 som en naturlig forlængelse af Bloklands Sparvand-kampagne, der fandt sted i 2012. De røde forbrugere kontaktes af BO-VEST via brev, og via telefon
tilbydes de en gratis gennemgang af deres lejlighed. Der afholdes informationsmøde om varmebesparende
tiltag og iværksættes andre aktiviteter og happenings som optakt til den fysiske renovering, ved f.eks. at
udlevere termometer til alle lejligheder. Følgende år følges op med andre sparekampagner.
(CFBU 3.13 Dialogskabende aktivitet)
Medarbejderressourcer: 20 % af medarbejderens aktivitetstid.
Brobygning og fysisk forskønnelse
For at sikre det lokale ejerskab og danne rammen om sociale fællesskaber vil der i den kommende periode
blive arbejdet med netværk og udemiljø. Målet er at involvere beboerne og give dem indflydelse på tiltag i
den fysiske helhedsplan omkring forbedring af de nære udeområder, som fremmer det sociale samvær og
miljø. Dette kan resultere i at beboerne får mulighed for at sidde sammen og spise og dermed udvikler et
bedre naboskab end det eksisterende. For at sikre sammenhængskraften i området og forbedre de sociale
fællesskaber og netværk vil der blive arbejdet på at etablere opgangsfællesskaber i hver blok.
Aktivitetskoordinatoren retter personlig henvendelse til beboerne i opgangene for at motivere disse til at
deltage i opgangsfællesskaber. Som et forsøg dannes der i starten kun ét opgangsfællesskab i hver af de
små blokke og to i den lange blok. På møderne skal behovet for hyggekroge, grillsteder, blomsterkummer
mm. afdækkes. Desuden skal frivillige beboere identificeres, og der skal udarbejdes planer for det videre
forløb. I foråret påbegyndes arbejdet, der løber hen over hele sommeren. Der skal udvikles et koncept
35
omkring afholdelse af opgangsmøder, og der skal i hele perioden bakkes op om etablering af møderne og
de aktiviteter, der kommer ud af dem.
Der skal endvidere arbejdes på at få skabt et netværk mellem hundeejerne, så de via hundene lærer
hinanden bedre at kende. Der skal udvikles en strategi for, at hundeluftning ikke foregår på legepladser og
lign. Gennem inddragelse af beboerne vil det på længere sigt betyde, at der bliver skabt fokus på problemet
til gavn for både hundeejere og børn på legepladserne. Der nedsættes en fokusgruppe af beboere, der skal
udvikle en plan for at afhjælpe de problematikker, der er i forbindelse med hundeluftning, så beboerne får
ændret deres adfærd.
(CFBU 3.3 Involvering af beboerne i fysisk omdannelse af boligområdet)
Medarbejderressourcer: 30 % af medarbejderens aktivitetstid.
Beboernetværk og frivillige beboere
Det sociale netværk skal udbygges og brobygningen mellem de forskellige beboergrupper skal etableres
ved at inddrage flere beboere, så de bliver inspirerede, informerede og opdaterede og dermed får lyst til at
engagere sig aktivt i afdelingens sociale liv og beboerdemokratiske processer.
Der skal lokaliseres nye frivillige til et aktivitetsudvalg, som skal være tovholdere på de forskellige
årstidsarrangementer. Beboerne skal informeres om de muligheder, de har for indflydelse i
beboerdemokratiet og opgaverne skal synliggøres. Når beboerne involverer sig i bestyrelsesarbejdet, føler
de større ansvar for og kendskab/ejerskab til afdelingen. Dette kan imødekommes ved at udarbejde sms og
mail systemer, som sikrer en hurtig, relevant og direkte information til beboerne om de forskellige tiltag.
Som en strategi til at få kendskab til beboerne skal der dels støttes op om eksisterende aktiviteter, dels
sættes nye aktiviteter i gang. Der er det seneste år blevet arbejdet på at etablere fællesskaber gennem
aktiviteter såsom fællesspisning, ture ud af Blokland, en fiskeklub (som nu er lokalt forankret), højtidsfester,
arrangementer for børnefamilier, loppemarked mm. Disse aktiviteter skal fortsætte, men kræver stadig
støtte fra den lokale medarbejder, indtil de kan forankres i boligafdelingen udelukkende ved hjælp af
frivillige beboere.
For at rekruttere potentielt nye frivillige og sikre beboere der vil blive boende længe i deres boligområde,
skal der også foretages besøg hos alle nytilflyttere umiddelbart efter indflytning. Medarbejderen
introducerer de nye beboere til det boligsociale arbejde, og registrerer desuden om det er en familie med
36
børn, en enlig, en pensionist mm. Denne registrering benyttes til at rette direkte henvendelse til beboerne,
så de får en mail/sms angående arrangementer, der passer specifikt til deres behov. Derudover fortælles
om beboerdemokratiet og de muligheder de har i forhold til at få indflydelse.
Ved at afholde arrangementer for de forskellige beboergrupper kommer den lokale aktivitetskoordinator i
kontakt med beboerne og får på denne måde mulighed for at motivere beboerne til at deltage i frivilligt
arbejde i boligafdelingen.
For at løfte Bloklands image, er det vigtigt at informationsstrategien videreudvikles i samarbejde med
afdelingsbestyrelsen. Den gode historie skal fortælles, så der bliver fokuseret på alt det positive, der foregår
i Blokland. Den lokale medarbejder skal finde frivillige beboere, der har lyst til at arbejde med
kommunikationen og evt. vil opkvalificeres gennem kurser og lign.
(CFBU 3.8 Frivillige beboere).
Medarbejderressourcer: 50 % af medarbejderens aktivitetstid.
Succeskriterier 2013
 At mindst 25 beboere deltager i workshop og informationsmøde om sparetiltag.
 At bloklands gennemsnitlige varmeforbrug er nedsat med 10 % i 2013.
 At der har deltaget min. 1/3 af beboerne til opgangsmøder i de berørte opgange.
 At der er nedsat et udvalg af beboere i hver af de tre små blokke på min. 4 personer der har lyst til at
arbejde med udemiljøet.
 At der er nedsat to udvalg af beboer i den store blok på min. 6 personer i hvert udvalg, der har lyst til
at arbejde med udemiljøet.
 At 20 aktiviteter blev afholdt for at rekruttere frivillige til aktivitetsudvalget.
 At der er nedsat et aktivitetsudvalg med 10 deltagere.
 At 15 deltagere styrkede deres sociale netværk.
 At der er oprettet en sms/mail liste på 25 % af alle beboere.
 At min. 30 % af Bloklands beboere har deltaget i et arrangement.
5.2.3 Hedemarkens aktiviteter
Problemkompleks
Hedemarken er en afdeling med mange fysiske faciliteter, faste sociale traditioner og en velfungerende
afdelingsbestyrelse. På trods af dette er der en stor procentdel af beboere, som fortsat lever isoleret og
afskåret fra boligområdets sociale fællesskaber og liv. En del beboere udviser ligegyldighed, ansvarsløshed
og manglende respekt, hvad angår områdets fysiske miljø samt overfor andre beboergrupper, hvilket
belaster afdelingens image og medfører eksklusion og yderligere gruppering af de forskellige
beboergrupper. Afdelingens frivillige arbejde afhænger af få aktive beboere, som overbebyrdes, samtidig
med at bestyrelsen oplever høje forventninger og mangeartede krav til, hvad der er beboerdemokratiets
opgaver. Selvom over halvdelen af afdelingens beboere har en anden etnisk baggrund end dansk, bidrager
denne gruppe kun i meget begrænset omfang til afdelingens fælles sociale liv. Derfor er der behov for en
bredere beboerrepræsentation, både hvad angår involvering i de beboerdemokratiske processer,
engagement i afdelingens frivillige sociale arbejde og deltagelse i de mange sociale arrangementer. Der er
især tre beboergrupper, som afdelingen ikke har kontakt til og som der er et ønske om at inddrage aktivt i
fællesskabet i boligområdet: familier med anden etnisk baggrund end dansk, nytilflyttere med eller uden
børn, samt ensomme, isolerede eller udsatte beboere, bl.a. ældre, psykisk syge eller beboere med
misbrugsproblematikker.
Hedemarken rummer mange små toværelses lejligheder og den fysiske sammensætning af Hedemarkens
byggeri betyder en skæv fordeling af beboersammensætningen. Dette bidrager til grupperinger, isolation
37
og medfører et dårligt socialt fællesskab beboergrupperne imellem. Halvdelen af lejemålene i Hedemarken
består af toværelses lejemål, hvor der bor mange enlige ældre, psykisk syge eller misbrugere. Derudover er
Hedemarken en stor boligafdeling med 891 lejemål, hvilket betyder, at det forekommer uoverkommeligt
for mange beboergrupper at
involvere sig i afdelingens fysiske
faciliteter og sociale liv. Der vil
derfor være behov for at etablere
nære fællesskaber for specifikke
målgrupper som f.eks.
opgangsfællesskaber, som
introduktion og springbræt til at
engagere sig i afdelingens øvrige
fællesskaber.
Formål
Formålet for den boligsociale indsats i Hedemarken er, at styrke sammenhængskraften og fællesskabet i
afdelingens sociale liv. Beboere, som har ressourcer der kan komme afdelingen til gode, skal inkluderes og
fastholdes, for at sikre et bredere ejerskab og medansvar blandt beboerne.
Der skal etableres netværk blandt de udsatte beboergrupper, der ikke er repræsenteret i
beboerdemokratiet eller synlige i afdelingen. Kommunikationen og samarbejdet skal styrkes mellem de
enkelte beboergrupper, mellem afdelingsbestyrelsen og beboerne samt mellem afdelingsbestyrelsen,
Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken og Ungehuset omkring sociale aktiviteter.
De beboerdemokratiske processer skal synliggøres og de frivillige skal kompetenceløftes, så flere beboere
rekrutteres til afdelingens frivillige arbejde.
Indhold og praksis i Hedemarken
Udvikling af beboerdemokratiet
Hedemarkens afdelingsbestyrelse er ikke i tilstrækkelig grad repræsentativ i forhold til
beboersammensætningen og bestyrelsen ønsker at inkludere forskellige minoritetsbeboergrupper, som
ikke deltager i afdelingens aktiviteter i dag, for at kunne imødekomme deres ønsker og behov for sociale
netværksskabende aktiviteter. Afdelingsbestyrelsen oplever, at beboere med anden etnisk baggrund end
dansk ikke selv mener, at de har de nødvendige forudsætninger for at deltage aktivt eller kunne overskue
beslutningsprocesserne.
Der er derfor behov for en forventningsafstemning omkring beboerdemokratiets virke og opgaver, gennem
en styrket kommunikation til alle målgrupper i bebyggelsen, som dels skal synliggøre bestyrelsens
kompetencer og beslutningsprocesser og dels synliggøre de etniske beboergruppers muligheder for
involvering.
Der skal iværksættes forskellige tiltag omkring kulturforståelse for at rekruttere, inkludere og fastholde de
beboer- og aldersgrupper, der ikke deltager i beboerdemokratiet på nuværende tidspunkt.
Afdelingsbestyrelsen skal kompetenceløftes til selv at kunne gennemføre aktiviteter der tilgodeser de
forskellige beboergrupper og etniske foreninger i nærområdet for derigennem at rekruttere etniske
beboere til de forskellige udvalg.
En mulighed kunne f.eks. være at udvikle mødernes form, organisering og indhold. Synliggøre
beboerdemokratiske processer gennem forskellig former for formidling. Støtte børnefamiliers deltagelse i
afdelingens møder ved f.eks. at tilbyde børnepasning eller fællesspisning. Uddanne frivillige til at være
brobyggere, så de kan være kontaktskabende i forhold til de enkelte grupper og være det bindeled som
sikrer en god kommunikation. Iværksætte kompetencegivende kurser, både i afdelingsbestyrelsen og for
38
andre frivillige i Hedemarken eller i samarbejde med de øvrige områder, der indgår i ABC-samarbejdet.
(CFBU 3.9. Udvikling, uddannelse og styrkelse af beboerdemokratiet)
Medarbejderressourcer: 20 % af medarbejderens aktivitetstid.
Netværk for udsatte beboere
Hedemarken rummer mange små lejligheder, hvor der bor
udsatte beboergrupper, som ikke er synlige i afdelingen og
beboerdemokratiet eller som andre beboere er utrygge ved. Her
er særligt tale om psykisk syge, førtidspensionister, ældre
isolerede, alkoholikere eller andre misbrugsgrupper. Der er
derfor behov for at iværksætte forskellige initiativer til de enkelte
grupper for at forebygge utryghed, social isolation, fare for
udsættelser eller følgesygdomme.
Aktivitetskoordinatoren skal fungere som katalysator, brobygger
og kontaktskaber, så der kan etableres netværk i de enkelte
grupper og hjælpe beboere med sociale eller økonomiske
problemer, så det er muligt at gribe tidligere ind ved f.eks. risici
for udsættelser. Den opsøgende indsats kan bruges som et
middel til at opbygge relationer og tillid og på sigt inddrage disse
beboere i fælles sociale aktiviteter i afdelingen som f.eks.
fællesspisning.
En af de udsatte grupper er alkoholikerne, hvis netværk udfoldes gennem uhensigtsmæssig adfærd lige
foran en kommunal daginstitution, til stor gene og utryghed for de forbipasserende og som er med til at
skabe et dårligt image for afdelingen. Afdelingen ønsker en helhedsorienteret indsats for at imødegå
gruppens behov og skabe andre rammer for deres fællesskab, som samtidig kan bidrage positivt til
afdelingens image, tryghed og andre beboergruppers lyst til at benytte udearealerne. Indsatsen vil favne
flere tilbud, som udvikles i samarbejde med målgruppen selv, Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken,
kommunens misbrugskonsulent og andre relevante aktører. Det kunne f.eks. være et fysisk opholdssted, så
gruppen ikke vil være til gene for andre beboere, hvor opgaven vil være at etablere nye fysiske rammer
med de nødvendige regler og indhold. Afdelingen er indstillet på at bidrage økonomisk til etableringen af et
fysisk opholdssted. Der kan også etableres en sundhedsfremmende indsats for at begrænse
følgesygdomme eller gruppen kan involveres i sociale aktiviteter, som styrker målgruppens netværk og
fundament samt øger trygheden gennem kendskab til de andre beboergrupper.
(CFBU 3.13 Dialogskabende aktiviteter)
Medarbejderressourcer: 40 % af medarbejderens aktivitetstid.
Etablering af nære fælleskaber
Formålet er at sikre et større ejerskab og medansvar blandt beboerne samt fastholde flere børnefamilier,
hvorfor der er behov for at udvikle fællesskabsfølelsen og lysten til at engagere sig socialt i nærmiljøet. Det
boligsociale arbejde skal skabe rammerne for det frivillige engagement i en lille, overskuelig skala, som
beboerne kan relatere sig til.
Gennem en familieorienteret indsats skal der fokus på de familier, der gerne vil indgå i relationer til glæde
for deres børn, men mangler et sted at gøre det. Aktiviteterne skal udmøntes i samarbejde med Bibliotek
og Medborgercenter Hedemarken, så deres lokalerfaring og kendskab kan inddrages i en fælles indsats. Der
er behov for sociale og festlige aktiviteter, som opbygger traditioner og samler beboerne i et fællesskab og
involverer forældrene som frivillige. Det kan være netværksskabende aktiviteter, som aflaster familierne
som f.eks. indkøbsordning, fællestransport, legegrupper eller fællesspisning. En anden indsats kunne være
højtidsarrangementer eller traditionsbunde aktiviteter i området eller sikre at beboergruppernes egne
initiativer understøttes, med det formål at få flere frivillige i spil.
39
De sociale aktiviteter
skal skabe grobund
for, at der kan
etableres mindre
opgangsfællesskaber
omkring de
eksisterende
opgangshaver og
legepladser mellem
blokkene, som
fundament for at
inddrage og
fastholde flere
ressourcestærke beboere som ambassadører for et godt naboskab. Som et af redskaberne arbejdes der
med det fysiske miljø, som en nærværende og almen problemstilling for alle beboere. Der laves en
håndholdt opsøgende indsats, der kan bygge på erfaringer med miljøråd, som har fungeret godt i de lave
blokke. En miljøholdningskampagne igangsættes med fokus på at få beboere til at lade være med at smide
affald på fællesarealerne og overholde affaldssortering, f.eks. gennem fælles rengøringsdage og noget-fornoget-projekter for børn, som kan være en god indgang til at påvirke hele familiens adfærd.
Som opfølgning på et nålestiksprojekt i Hedemarken skal det afklares, hvordan en gruppe unge
drenge/mænd med, primært kurdisk baggrund, kan støttes i at få etableret og udviklet et succesfyldt
værested. Værestedet giver gruppen mulighed for kontakt med gode rollemodeller i kraft af de to personer,
der er ansat til at køre stedet og målet er på sigt, at værestedet skal forankres med frivillige kræfter. Den
nuværende gruppe skal kunne udvikle sig, så værestedet kører som et tilbud, der kan tage nye teenagere
ind. Frivillige skal rekrutteres blandt de ældste unge eller blandt forældregenerationen, gerne i samarbejde
med Ungehuset, Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken og den lokale fodboldklub FC Albertslund samt
børn- og ungemedarbejderen.
(CFBU 3.8. Frivillige beboere)
Medarbejderressourcer: 40 % af medarbejderens aktivitetstid.
Succeskriterier for 2013
 At der gennemføres 2 kompetencegivende kurser målrettet afdelingsbestyrelsen.
 At der iværksættes mindst 4 aktiviteter som synliggør bestyrelsesarbejdet.
 At der deltager mindst 30 nye beboere i fælles arrangementer.
 At mindst 10 udsatte beboere deltager aktivt i sociale fællesskaber.
 At der oprettes relevante tilbud for de udsatte beboere.
 At der afholdes minimum 4 gårdblokmøder.
 At der gennemføres 4 aktiviteter af frivillige udenfor afdelingsbestyrelsen.
Samarbejdsrelationer
Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken, er en central samarbejdspartner i udviklingen af den
boligsociale indsats i afdelingen, hvorfor aktivitetskoordinatoren vil dele kontorfaciliteter i
Medborgercentret, for at styrke samarbejdsfladerne, koordinere opgaverne og supplere de eksisterende
aktiviteter.
40
5.2.4 Kanalens Kvarters aktiviteter
Problemkompleks
I Kanalens Kvarter er beboersammensætningen præget af mange mennesker med få ressourcer og trængt
økonomi. En del beboere har misbrugsproblemer, fysiske eller psykiske handicap, og mange beboere lever
en tilbagetrukket tilværelse uden megen kontakt til omverdenen. Der er mange ensomme ældre i området
og mange beboere står udenfor arbejdsmarkedet, er kontanthjælpsmodtagere eller førtidspensionister. En
stor del af de børn og voksne, som bor i området, deltager ikke i de organiserede fritidstilbud.
Beboerdemokratiet i området er skrøbeligt og ustabilt, særligt i den ene afdeling som flere gange har stået
uden en afdelingsbestyrelse. Der er meget få husstande repræsenteret til beboermøderne, og det er en
stor udfordring at identificere, motivere og fastholde beboere til at indgå i det frivillige arbejde og de
beboerdemokratiske processer.
Der er brug for en holdningsbearbejdning, da boligområdet tynges af rygtedannelse, gamle konflikter og
manglende rummelighed beboerne i mellem. Dette bremser udviklingen af det sociale liv, beboernetværk
og fællesskab, samtidig med at det spænder ben for beboerdemokratiets etablering, råderum og
kompetenceudvikling.
Afdelingernes informationsplatform er mangelfuld, og der er behov for en fælles, ensartet og koordineret
information til beboerne i området. En fælles kommunikationskilde kunne være med til at aflive myter og
negative rygter, og desuden formidle de positive historier og aktiviteter i området. Det kunne samtidig give
mulighed for at informere om opgaver, ansvar og forretningsgange i beboerdemokratiet, hvilket kunne
afhjælpe frustrationer og forvirring, og skabe et mere stabilt og vidende grundlag for både nye og erfarne
beboerdemokrater.
Kanalens Kvarter består af to afdelinger, som på drifts- og bestyrelsesniveau har etableret flere formelle
samarbejdsrelationer, men der er stadig behov for at styrke samarbejdet, det sociale netværk og
fællesskabsfølelsen blandt beboerne i de to afdelinger. Resultatet af det eksisterende formelle samarbejde
er bl.a. en ny beboercafé, som skal være styret af beboere og danne grundlag for fælles netværksskabende
aktiviteter for beboere i de to afdelinger samt de resterende fire boligafdelinger i Albertslund Syd.
Beboercaféen skal være omdrejningspunkt for nye netværksskabende aktiviteter på tværs i området og er
en oplagt platform til at rekruttere og fastholde nye frivillige beboere.
Der er de seneste år blevet arbejdet på at etablere fællesskaber gennem aktiviteter som f.eks.
fællesspisning, diverse ture, en kreativ klub (som nu er forankret med frivillige), diverse motionstilbud til
børn og voksne. Disse aktiviteter skal fortsætte, men kræver mindre støtte fra ABC, hvorfor der
fremadrettet kan bruges ressourcer på at udvikle og forankre disse netværk og koble dem sammen med
f.eks. de nye aktivitetslokaler, så disse bliver en integreret del af fællesskabet. De allerede aktive frivillige
skal plejes og inddrages endnu mere, og der skal arbejdes på at få flere og nye frivillige til at blive en del af
det boligsociale arbejde i området, samtidig med at der skal være fokus på at klæde dem godt på til
opgaven f.eks. gennem kurser og anden information.
Formål
Formålet med indsatsen i Kanalens Kvarter er at styrke de sociale netværk, mobilisere beboere og fastholde
de frivillige gennem sociale aktiviteter. Flere aktive beboere skal involveres i områdets nye fælles
aktivitetslokaler herunder beboercaféen. Beboerdemokratiet skal støttes og udbygges til at være bredere
repræsenteret og bestyrelsens kompetencer skal styrkes. Kommunikation mellem beboerne internt og
mellem afdelingsbestyrelserne og beboerne skal kvalificeres.
Indholdet og praksis i Kanalens Kvarter
Der skal arbejdes med tre overordnede aktiviteter. Indsatsen vil ske i faser, hvilket betyder at aktiviteterne
prioriteres forskelligt gennem den kommende periode på fire år. De første to år vil der være fokus på at
41
lokalisere og inddrage frivillige beboere i gårdene og i aktiviteterne i de fælles aktivitetslokaler med henblik
på at skabe netværk og ad den vej styrke beboerdemokratiet og lysten til at tage ansvar for sit lokalområde.
De sidste to år vil fokus ligge på at støtte de allerede engagerede frivillige, bakke op om nye netværk og
idéer med henblik på forankring af aktiviteterne blandt de frivillige, gennem ejendomskontoret, kommunen
eller hvor det vil være relevant. For at fremme en selvbærende informationsindsats skal udgivelsen af et
beboerblad understøttes med udgangspunkt i de eksisterende beboerressourcer, hvor fokus vil være at
kvalificere de frivilliges kompetencer og arbejde på en organisering, der sikrer stabilitet.
Det fysiske og sociale gårdmiljø
Der skal ske en styrkelse af miljøet i de syv gårde på det fysiske og sociale plan med henblik på at skabe
netværk, ejerskab og sociale uderum gennem fysisk forskønnelse. Det er det sociale sigte, der er i fokus,
dette vil der blive arbejdet på, omkring en konkret aktivitet som er aktuel og tæt på alle beboernes
hverdag, nemlig gårdene. Gårdene skal gennem fælles arbejdsdage og etablering / forankring af gårdudvalg
blive samlingssteder, hvor beboerne har lyst til at færdes og mødes. Beboerne skal selv inddrages i arbejdet
med at skabe hyggelige og brugbare gårde, og gårdene skal blive noget, man som beboer er stolt af og
passer på.
Der er allerede
påbegyndt arbejde
med at etablere
gårdudvalg og
aktiviteter. I nogle
gårde er der allerede
engagerede beboere,
i andre er det en stor
udfordring at få
nogle til at deltage.
Det er erfaringen, at
aktiviteter i gårdene
er noget, som alle
kan være med til,
som er synligt for
alle, og som dermed
spreder sig som ringe
i vandet og ”lokker” flere til lidt efter lidt. Der skal samarbejdes med den tværgående børn- og
ungemedarbejder om at inddrage børn/unge til renholdelse af gårdene gennem f.eks. noget-for-noget
projekter eller fritidspatruljer.
Aktivitetskoordinatoren skal samarbejde med ejendomskontoret og inddrage ejendomsfunktionærerne i
arbejdsdage, så beboere og ejendomsfunktionærer får en bedre kontakt og begge parter får mere ejerskab
til gårdene.
Arbejdet med gårdene er betinget af godt vejr, og vil derfor blive prioriteret højest i forårs- og
sommermånederne. Der iværksættes følgende delaktiviteter:
 Fælles arbejdsdage med deltagelse af børn og voksne og ejendomsfunktionærer.
 Afholdelse af netværksskabende aktiviteter i gårdene, f.eks. loppemarked, fest, legedag for børn.
 Netværksskabende aktiviteter på tværs af de 7 gårde. F.eks. ”konkurrence om flotteste gård”, ”tour
de gård”, arrangementer med mad eller oplevelser i alle gårde. (Disse aktiviteter kan evt. kobles
med en årlig festdag i Kanalens Kvarter).
(CFBU 3.3 Involvering af beboere i fysisk omdannelse af boligområdet)
Medarbejderressource: 40 % af medarbejderens aktivitetstid.
42
De fælles aktivitetslokaler
Det sociale liv og naboskabet i Kanalen er ikke optimalt. For at forbedre disse skal der skabes nogle
aktiviteter og kursusforløb for beboerne, hvor de har mulighed for at udvide deres netværk og lære nye
kompetencer. Det er først indenfor de seneste år, at der er blevet etableret aktivitetslokaler, som kan
bruges af beboerne til fællesarrangementer og kurser. For at skabe rammerne om fælles aktiviteter skal der
skabes selvbærende beboerlokaler med et aktivt socialt liv. De nye fælles beboeraktivitetslokaler skal være
omdrejningspunkt for netværksskabende aktiviteter. De allerede etablerede lokaler skal fortsat bruges til
sport og andre aktiviteter målrettet forskellige aldersgrupper, og den nye beboercafé skal introduceres til
beboerne f.eks. ved at afholde fællesspisninger, madlavningskurser, temadage mv. Når beboerne først
kender og bruger caféen, skal der arbejdes på at få udvidet det frivillige netværk omkring caféen. Desuden
skal der afdækkes behov og fundraises til de lokaler, der endnu ikke bliver brugt og som står uistandsatte.
Derudover skal der skabes forankringsmuligheder således at det eksisterende mountainbike hold, hvor en
frivillig beboer hver uge cykler med en gruppe børn fra området, kan fortsætte med flere frivillige kræfter.
MTB holdet har en fast base i et af aktivitetslokalerne, når de ikke er ude og cykle. Der iværksættes
følgende underaktiviteter:
 Fællesspisning i den ny beboercafé, hvor beboerne selv står for madlavningen.
 Madlavningskurser, som evt. kan afholdes i forbindelse med fællesspisning.
 Behovsafdækning og fundraising til uetablerede fælleslokaler.
 Afholdelse af temaaftener/dage. F.eks. kulturmiddage, oplæg om sundhed, sundhedsdag mv.
 Støtte til igangværende aktiviteter i lokalerne i Kanalens Kvarter 198 og 138 og etablering af
samarbejde med frivillige organisationer om disse.
Der kan samarbejdes med Røde Kors eller lignende organisationer i forbindelse med hjælp til at
gennemføre ovenstående aktiviteter samt at rekruttere frivillige, som kan indgå aktivt i de fælles
aktivitetslokaler. Hvis det er muligt, kan der arbejdes på at udvikle aktiviteterne i beboercaféen til f.eks.:
brunch for mødregrupper, formiddagscafé for ældre/pensionister, morgenmad for skolebørn i hverdagene
mv. Der skal samarbejdes med Albertslund Kommune hvor det er relevant.
(CFBU 3.1 Beboerhus/værested/klubber)
Medarbejderressource: 30 % af medarbejderens aktivitetstid.
Styrkelse af beboerdemokratiet gennem fælles formidling
Målet er at styrke og kvalificere beboerdemokratiet og netværkene i området med henblik på at skabe
engagement, ejerskab, få involveret flere frivillige til aktiviteterne og til at bidrage aktivt til
beboerdemokratiet.
Gennem forskellige formidlingsformer skal nye tilflyttere informeres om deres muligheder for at blive
inkluderet aktivt i boligområdets aktiviteter og sociale liv.
Både nye og erfarne beboerdemokrater skal have styrket deres kompetencer i forbindelse med arbejdet i
afdelingsbestyrelser gennem kurser og ensartet og koordineret information om beboerdemokrati, som
tydeliggør organiseringen, forretningsgange, kompetencefordeling og arbejdsopgaver i afdelingsbestyrelser
og styregrupper. Der skal arbejdes med følgende indsatser:
 Udvikling af strategi for modtagelse af nye tilflyttere i Kanalens Kvarter (f.eks. velkomstaftener/
møder), som på sigt skal integreres i de to afdelingsbestyrelsers arbejde og forankres hos disse.
 Kompetencegivende kurser for frivillige og andre interesserede i samarbejde med de andre
boligområder. Emner kunne være: konflikthåndtering, kommunikation (med fokus på at uddanne
beboerambassadører og gøre beboerne opmærksomme på de gode historier i området).
 Frivilligpleje, fx gennem temadage og hyggeaftener for frivillige i området for at skabe netværk og
udveksle erfaringer.
 Udarbejdelse af oversigt over frivillige i Kanalens Kvarter (interesser, kontaktoplysninger).
 Arbejde med at etablere et fælles beboerblad, baseret på en frivillig indsats.
43
(CFBU 3.9 Udvikling og styrkelse af beboerdemokrati)
Medarbejderressource: 30 % af medarbejderens aktivitetstid.
Succeskriterier for 2013
 Der er afholdt mindst en arbejdsdag/aktivitet i hver af de 7 gårde med minimum 10 deltagere
 10 beboere bliver del af faste arbejdsgrupper omkring gårdene
 35 beboere styrkede deres sociale netværk gennem de fælles gårddage
 Der er afholdt mindst 24 aktiviteter / madlavningskurser i den ny beboercafé med minimum 10
deltagere
 Der er afholdt mindst 4 kurser for frivillige med deltagelse af minimum 8 pr gang
 Minimum 10 brugere har medvirket i udviklingen og driften af aktivitetslokalerne
 Der er afholdt mindst ét introduktionsmøde for nye beboere med minimum 10 deltagere
 Der er udarbejdet en oversigt over frivillige i Kanalens Kvarter
5.2.5 Netværkshusets aktiviteter
Problemkompleks
Indtil udgangen af december 2011 blev Netværkshuset drevet for midler fra Integrationsministeriet og ABC.
I 2012 finansieres huset af ABC samt Albertslund kommune. Huset er målrettet de marginaliserede kvinder i
boligområderne, men er åbent for alle kvinder i Albertslund.
Potentialet for, at huset kan forankres i sin nuværende form, er ikke holdbart, hvorfor kommunen og
boligafdelingerne har prioriteret en tidsbegrænset indsats i 2013. Opgaven er at inkludere målgrupperne i
Netværkshuset i andre fællesskaber rundt om i boligområderne og kommunen herunder afdække rum og
faciliteter, der kan indfri kvindernes sociale, sundhedsmæssige og personlige behov.
Netværkshuset bruges i dag af flere forskellige grupper af kvinder primært med anden etnisk baggrund end
dansk. De fleste af husets brugere (81 %) har tyrkisk/kurdisk baggrund eller pakistansk baggrund.
Hovedparten af brugerne (76 %) kommer fra det nærliggende boligområde, Albertslund Nord.
Gennemsnitsalderen var i sidste brugerundersøgelse 54 år, og den gennemsnitlige tid kvinderne har været i
Danmark er ca. 30 år. Ca. 65 % af brugerne er enten på pension/førtidspension eller forsørges af deres
mænd. Ca. 30 % af brugerne er ledige eller sygemeldt på henholdsvis dagpenge eller kontanthjælp. Tallene
nævnt her stammer fra en brugerundersøgelse fra maj 2012.
Tilbuddene i Netværkshuset omhandler en uformel åben café samt aktiviteter indenfor sundhed og motion,
kreative håndværk, sociale arrangementer i huset, udflugter, informationsmøder, samt rådgivning af
integrationskonsulenten. Desuden tilbydes brugerne at deltage i en samtalecafe, hvor man på dansk taler
om traditioner og kultur samt en it-cafe, hvor kvinderne kan få hjælp til de digitale medier. Begge drives
udelukkende af frivillige kræfter. Der er nedsat en brugergruppe, som fortsat vil være aktive i 2013, der
består af kvinder med repræsentanter fra de forskellige sproggrupper. Formålet med brugergruppen er at
inddrage brugerne i en demokratisk proces omkring planlægning af sociale arrangementer i huset,
informationsmøder, udflugter mm.
En meget væsentlig udfordring er, at mange af kvinderne intet dansk sprog har eller kun taler et meget
begrænset dansk. Desuden er mange af kvinderne ikke vant til at bevæge sig udenfor lokalområdet, enten
på grund af tradition eller også har de ikke fysikken til det.
De kvinder, der bruger huset, gør det på forskellige måder.
”De daglige brugere” som kommer en eller flere gange om ugen, nogle kommer hver dag. Mere en 70 % af
44
brugerne i undersøgelsen kommer 2 eller flere gange om ugen. 45 % af dem kommer hver dag.
”De kendte brugere” udgør ca. 20 %. De kommer måske 1 gang om ugen eller mindre, men i en periode har
de brugt huset så meget, at de er kendte af personalet og de andre brugere. Det kan være kvinder, der er
eller har været arbejdsløse, sygemeldte eller på barsel i en periode og derfor har brugt huset og som nu
kommer, når de har tid. De vil typisk rigtig gerne tale med huskoordinatoren i Netværkshuset. De kendte
brugere indeholder også en gruppe kvinder, der gerne kommer til de forskellige faglige arrangementer. De
kommer ikke pga. det sociale eller motionen, men vil gerne høre nyt og lære mere.
”De pårørende” er døtre eller svigerdøtre, der kommer sammen med de ældre kvinder. De deltager ikke på
regelmæssig basis og kommer sjældent alene.
”Fest gæsterne” er de kvinder der kommer til de større arrangementer for kvinder. F.eks. sommerfester,
Eidfester, Fastelavn eller annoncerede udflugter. Det er typisk kvinder, der kun sjældent bruger huset i
hverdagene, og som heller ikke gerne blander sig med de andre kvinder, men som gerne deltager ved
større begivenheder. Det er typisk kvinder med palæstinensisk baggrund.
”De daglige brugere” deler sig typisk i to grupper: de kvinder, der kommer for at dyrke motion og være
sammen med de andre kvinder før eller efter motion, og de kvinder der kommer for at dyrke de sociale og
kreative aktiviteter og som måske dyrker motion. 50 % af brugerne siger, at de dyrker motion hver gang.
Mange af kvinderne bruger huset mange gange om ugen og fortæller, at huset har en stor betydning for at
de er glade, føler sig raskere, mindre deprimerede og at det er det eneste sted de kan dyrke motion.
Brugerne af huset har ikke selv de nødvendige ressourcer til at kunne drive huset videre i f.eks. en social
forening, selv om de fik hjælp både til opstart og drift. Kvinderne er uvante med selv at tage den slags
ansvar med at deltage i foreningsarbejde og meget andet, der er nødvendigt for at kunne drive en forening.
Derudover er der sprogproblemerne og de fysiske udfordringer, som en del af kvinderne har.
”Foreningsløsningen” er derfor ikke umiddelbart en mulighed, med mindre der findes ressourcestærke
frivillige udenfor målgruppen, der vil gøre en stor del af arbejdet. Der skal derfor findes andre eksisterende
fælleskaber/faciliteter, som kvinderne kan bruge, med de begrænsninger de har, og som kan tage imod
kvinderne.
Det er med Netværkshuset lykkedes at skabe kontakt med og tilbud til en stor gruppe af isolerede kvinder
med anden etnisk baggrund end dansk, som man typisk ikke kan få kontakt til hverken i det boligsociale
arbejde eller i kommunalt regi. I huset har kvinderne mulighed for at have socialt samvær med andre på
neutral grund, mulighed for rådgivning og hjælp samt mulighed for at tale med en dansk kvinde udenfor
deres eget netværk (Netværkshusets huskoordinator). Desuden har der været lavet en række forebyggende
sundhedstiltag, som normalt aldrig finder vej til denne gruppe. Mange af brugerne har aldrig dyrket motion
før og dyrker nu motion regelmæssigt. Det har også været muligt at afholde forskellige kurser og
informationsmøder (med tolk) om f.eks. ny lovgivning og andre samfundsmæssige forhold. Ved hjælp af
sociale arrangementer er det også lykkedes at skabe nye netværk mellem kvinder på tværs af boligområder
og kulturelle skel.
45
Formål
Formålet med indsatsen i Netværkshuset i 2013 er at arbejde på at finde andre faciliteter eller fællesskaber,
som kvinderne kan bruge i stedet for Netværkshuset. Dette gøres i dialog med kvinderne både for at
afdække hvilke behov brugerne af huset har, men også for at inddrage kvinderne i processen for at sikre
succes og samarbejde. Kvinderne støttes i perioden i at opsøge og bruge alternative tilbud.
Desuden skal der arbejdes på at udvikle metoder/en platform til fremtidig kontakt med de forskellige
kvindegrupper, således at forskellige instanser fremadrettet kan kommunikere med kvinderne omkring
forebyggende og oplysende informationsindsatser f.eks. sundhed, lovgivning og digitalisering.
Indhold og praksis for Netværkshuset i 2013
Dialogskabende aktiviteter med målgruppen, potentielle foreninger og relevante aktører.
Huset vil i 2013 fortsat være åbent 4 gange om ugen og tilbyde de sædvanlige aktivitetstilbud (se under
indledning), så længe det giver mening - det vil sige så længe der stadig kommer brugere i huset.
For at kunne matche andre lignende tilbud og føre kvinderne over i dem, er det nødvendigt at afdække de
forskellige grunde til, at kvinderne kommer i huset. Det betyder, at der skal skabes dialog med kvinderne,
både individuelt og i grupper, for at identificere deres ønsker og muligheder. Der vil være brug for tolk til de
fleste af disse samtaler, fordi en stor del af brugerne har et meget begrænset dansk. Næste trin vil være at
undersøge eksisterende tilbud og faciliteter i kommunen, der helt eller delvist vil kunne dække kvindernes
behov. Der vil derefter være brug for dialog med de respektive instanser/foreninger, for at afklare om de er
rustet til at tage i mod denne brugergruppe og om der eventuelt er brug for tilpasninger, for at kvinderne
kan bruge den pågældende facilitet eller fælleskab.
Det vil være nødvendigt at inddrage brugerne i, hvad planerne for huset i 2013 er. Huset afholder jævnligt
husmøder en til to gange om året (med tolke), hvor der tales om forskellige emner med relation til alle
brugerne og husets hverdag. Det vil derfor være oplagt at bruge husmøderne til at orientere og inddrage
brugerne i planerne for fremtiden.
I perioden vil der blive iværksat en række informationsaktiviteter og dialogmøder omkring forskellige
emner for at udnytte den kontakt, man lige nu har til kvinderne. En del af kvinderne har meget stor
uvidenhed omkring forskellige samfundsforhold mm. Ved at oplyse og undervise de brugere vi har lige nu,
vil vi kunne sprede den viden ud i gruppen, så den kommer både familie og andre kvinder til gode i
fremtiden. En del emner vil kunne behandles på dialogmøder, således at kvinderne ikke kun hører, men
også kan fortælle, hvordan de oplever de forskellige emner. Eksempelvis kunne emner være ”hvorfor er der
så mange foreninger i Danmark?”, ”hvad kan man bruge borgerservice til?”, ”hvorfor skal jeg gå til
beboermøder?”
Information til denne type kvinder går ofte via personlige relationer og det er nødvendigt at identificere
nøglepersoner for at kunne få kontakt til gruppen fremover. Med udgangspunkt i de daglige brugeres
netværk skal der etableres en mulighed for fortsat kontakt f.eks. via kontaktpersoner, telefonkæder eller
SMS (evt. på modersmål)
Afslutningsvis vil der blive brugt en del tid på at hjælpe kvinderne til at benytte de nye fælleskaber og/eller
faciliteter. Formodentlig vil der blive brug for en del tid på en massiv håndholdt indsats med at flytte
kvinderne over i noget nyt.
(CFBU 3.13 Dialogskabende aktivitet)
Succeskriterier for 2013
 At der er gennemført en undersøgelse af, hvorfor kvinderne bruger Netværkshuset.
 At der etableres samarbejde med mindst 3 andre aktører, instanser, foreninger.
46
 At alle brugerne i Netværkshuset er blevet gjort bekendt med de alternative muligheder.
 At der er blevet afholdt min 4 informationsmøder/dialogmøder med brugerne.
 At der er skabt en metode, hvorved man kan komme i kontakt med en større gruppe af de
nuværende brugere efter 2013.
 At mindst 50 % af brugerne hjælpes videre i andre relevante tilbud.
Samarbejdsrelationer
Allerede i 2012 påbegyndes arbejdet med at nedsætte en styregruppe for Netværkshuset, som er bredt
repræsenteret med relevante parter. Der udarbejdes et kommissorium for styregruppens arbejde, som
sikrer fremdrift og udvikling. Arbejdet med at forankre husets brugere i andre fællesskaber i kommunen
koordineres og planlægges i denne styregruppe.
I det nærliggende boligområde Albertslund Nord vil der i den kommende periode uddannes en gruppe
bydelsmødre. Det vil derfor være vigtigt at knytte tætte kontakter imellem disse bydelsmødre og brugerne
af huset, idet de kommende bydelsmødre vil kunne overtage nogle af de rådgivningsfunktioner som huset
indeholder i dag. Der vil derfor arbejdes tæt sammen med Albertslund Nord i forbindelse med uddannelsen
af bydelsmødre.
Medarbejderressourcer og økonomi: Til at lede huset og lave det primære arbejde med at afdække behov,
samt undersøge muligheder for nye fælleskaber, fortsat kontakt mm vil være en projektleder(fuld tid) og til
at drive cafeen vil der være en huskoordinator (fleksjob).
Forankring
Forankringen for denne aktivitet vil være etableret, når det lykkes at skabe en måde hvorpå boligområdet
og/eller kommunen fortsat kan komme i kontakt med grupperne af kvinder. Forankring vil også være, når
kvinderne begynder at bruge andre tilbud end Netværkshuset.
47
6. Organisering
Det boligsociale samarbejde foregår på flere niveauer gennem denne organisering:
Boligafdelingerne
De enkelte boligafdelinger er udgangspunktet for projektorganisationen. Det er beboermøderne, der har
godkendt den boligsociale helhedsplan, mens afdelingsbestyrelserne eller beboermøderne udpeger
repræsentanter til de lokale styregrupper.
Lokalt forankrede styregrupper
For hvert af de involverede boligområder er nedsat en lokalt forankret styregruppe, der samler og arbejder
med de lokale boligsociale problemstillinger i bebyggelsen. Hver styregruppe mødes 8-12 gange om året og
disponerer over 100.000 kr. årligt til aktiviteter i boligområdet inden for de rammer, der er fastlagt i ABC’s
budget. De fire aktivitetskoordinatorer arbejder således via en lokal styregruppe i boligområderne.
Styregruppen har til opgave at sikre fremdrift og styring af lokalindsatsen.
Styregrupperne kan på forskellig vis involvere flere beboere i beslutningerne og i det frivillige arbejde.
F.eks. kan de uddelegere kompetencer og budget til udvalg, projektgrupper eller arbejdsgrupper, eller de
kan beslutte at iværksætte workshops for at involvere flere frivillige. De kan også bevillige
aktivitetsmidler til frivillige beboere, der henvender sig med en god idé.
Hver styregruppe består af en repræsentant fra Albertslund Kommune samt beboerdemokrater og evt.
andre udpegede beboere fra den eller de pågældende afdelinger, der udgør boligområdet. Herudover
deltager den lokale projektmedarbejder fra ABC, den lokale drift, samt evt. andre relevante
samarbejdspartnere. Hver styregruppe vedtager et kommissorium, hvori det præciseres, hvem der
48
deltager. Styregruppens medlemmer er bindeled mellem ABC-organisationen og deres bagland, som de
informerer om de dispositioner, der træffes i styregruppen.
Hver styregruppe udpeger mindst én beboerdemokrat fra hver boligafdeling, som repræsenterer den
pågældende styregruppe i Arbejdssekretariatet.
Tema-styregrupper
For den tværgående børn- og ungeindsats nedsættes en styregruppe f.eks. med repræsentanter fra de fire
boligområder, Børne- og Undervisningsforvaltningen, klubberne, Ungdomsskolen, 10. element, Bibliotek og
Medborgercenter Hedemarken eller andre relevante samarbejdspartnere med relation til børn og unge.
Børn- og ungemedarbejderens arbejde koordineres og planlægges i denne styregruppe. Styregruppen
mødes ca.10 gange årligt og disponerer over 50.000 kr. årligt til aktiviteter i boligområdet inden for de
rammer, der er fastlagt i ABC’s budget. Der udarbejdes et kommissorium for styregruppen når den endelige
bemanding er afklaret.
For Netværkshuset nedsættes en styregruppe f.eks. bestående af op til fire beboerrepræsentanter,
Integrationsrådet, idrætsorganisationer (f.eks. AIF Senioridræt), Kvinder på tværs i Opstandelseskirken,
Frivilligcentret, Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken, Damgårdshave, Kulturforvaltningen,
Socialforvaltningen eller andre relevante samarbejdspartnere. Projektmedarbejderens arbejde koordineres
og planlægges i denne styregruppe. Styregruppen mødes ca. 10 gange i 2013 og disponerer over 50.000 kr.
til aktiviteter inden for de rammer, der er fastlagt i ABC’s budget. Der udarbejdes et kommissorium for
styregruppen når den endelige bemanding er afklaret.
Arbejdssekretariat
Arbejdssekretariatet spiller en central rolle i samarbejdet på tværs af de fire boligområder, herunder at
udvikle nye idéer, kontakter og samarbejder mellem parterne. Der afholdes møder ca. 2 gange årligt.
Arbejdssekretariatets rolle er at sikre en helhedsorienteret indsats i boligområderne gennem koordinering
parterne imellem (beboerdemokrati, kommune, administrationer, boligområdernes drift, politi m.fl.), sikre
vidensdeling, erfaringsudveskling samt udvikling af aktiviteter og projekter, så indsatserne kvalificeres.
I Arbejdssekretariatet sidder: en eller flere repræsentanter fra hver af de lokalt forankrede styregrupper,
embedsmænd fra de involverede dele af den kommunale forvaltning såsom Jobcentret, Børne- og
Undervisningsforvaltningen, Kulturforvaltningen, Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken,
Borgerservice, Sundheds- og Socialforvaltningen, Miljø- og Planforvaltningen samt driftsmedarbejdere fra
AKB Albertslund og BO-VEST. ABC projektansatte deltager også. Andre relevante aktører inddrages ad hoc,
bl.a. politiet og administrative medarbejdere fra KAB og BO-VEST.
49
Visionsgruppe
Visionsgruppen mødes ca. 2-4 gange årligt for at følge udviklingen i projektet og revidere, diskutere og
beslutte de overordnede visioner og strategier for det boligsociale arbejde på tværs af de involverede
boligområder. Visionsgruppen har den overordnede politiske ledelse, følger op på tidsplanerne og bidrager
til konfliktmægling i ABC organisationen i det omfang det er nødvendigt.
For at sikre, at kommunalbestyrelse, organisationsbestyrelser og administrationer får de samme
informationer, skal visionsgruppen løbende informeres skriftligt om projektudviklingen.
I Visionsgruppen sidder: Borgmesteren, formændene for de 3 organisationsbestyrelser: AB, AKB
Albertslund og VA, kommunaldirektøren og repræsentanter fra den øverste administrative ledelse i
boligselskaberne KAB og BO-VEST samt ansatte i ABC områdesekretariatet.
Kommunalbestyrelse og selskabsbestyrelser
Kommunalbestyrelsen og de tre boligorganisationers bestyrelser er de øverste besluttende organer i
forhold til projektorganisationen. De har godkendt helhedsplanen.
Organisationen kan udvides, hvis flere boligafdelinger og boligorganisationer sluttes til ABC i perioden.
Områdesekretariatet
Hovedopgaverne for det fælles ABC-sekretariat bliver at servicere arbejdssekretariatet og visionsgruppen,
at fundraise, at give sparring til de lokale projekter, at formidle fremdriften i projektet, at koordinere
evaluering og måling, at følge op på ABC’s økonomi og at stå for personaleledelsen. Hertil kan komme
koordinering af evt. fælles frivilligpleje/studieture etc., som styregrupperne måtte ønske at samarbejde om,
samt evt. andre opgaver, der betales gennem fundraising og/eller egenbetaling. Muligheden for at udvide
områdesekretariatet med henblik på også at gennemføre og koordinere projekter, der finansieres på anden
vis holdes åben.
6.1 Evaluering
ABC indgår i Landsbyggefondens evaluering af det boligsociale arbejde på landsplan. ABC indgår derudover
i Rambølls og SFIs evalueringer og der vil i helhedsplanens levetid løbende blive fulgt op på resultaterne og
erfaringerne herfra. Projektaktiviteter som afsluttes før helhedsplanen udløber i 2016, evalueres særskilt.
Endelig vil der blive gennemført en naboskabsundersøgelse i slutningen af projektet, der kan vise
udviklingen i beboernes trivsel, da der er udført en start-måling under den tidligere helhedsplan i 2012. For
Hedemarkens vedkommende ligger Naboskabsundersøgelsen dog tilbage fra 2008.
Der bliver udarbejdet en årlig status til samarbejdsparter, styregrupper, kommune etc. Derudover bliver
der med udgangen af 2016 udarbejdet en afsluttende evaluering for projektperioden 2013-2016.
50
7. Overordnet tidsplan/milepælsplan for hele helhedsplanen
Januar 2013-juli 2013:
Styregrupper etableres og der sendes mødeplan ud for 2013
Handleplaner udarbejdes for de lokale og tværgående aktiviteter
Formidling omkring den nye helhedsplan til bl.a. Albertslundposten, relevante hjemmesider og
beboerblade.
Visionsgruppemøde
Opstartsarrangement for områderne på tværs
Kurser / studieture for frivillige og afdelingsbestyrelser planlægges (der er afsat 25.000 kr. i 2013)
Frivilligstrategien opdateres
Fundraising
Informationsstrategi udarbejdes
August 2013-december 2013
Arbejdssekretariatsmøde
Afholdelse af kurser / studieture for frivillige og afdelingsbestyrelser
Status på årlig handleplan
Status for 2013 udarbejdes
Fundraising
Milepælsplan 2014 udarbejdes
Visionsgruppemøde
Opfølgning på succeskriterier og målopfyldelsesskemaer
2014
Handleplaner udarbejdes for de lokale og tværgående aktiviteter
Visionsgruppemøder og arbejdssekretariatsmøder planlægges
51
Afholdelse af kursus / studietur for frivillige og afdelingsbestyrelser i de 4 områder (der er afsat 4.000 kr.
2014)
Fundraising
Status for 2014 udarbejdes
I slutningen af 2014 eller starten af 2015 afholdes midtvejskonference
Milepælsplan 2015 udarbejdes
Opfølgning på succeskriterier og målopfyldelsesskemaer
2015
Informationsstrategi revideres
Afholdelse af kurser / studietur for frivillige og afdelingsbestyrelser i de 4 områder (der er afsat 25.000 kr.
2015)
Fundraising
Status for 2015 udarbejdes
Milepælsplan 2016 udarbejdes
Opfølgning på succeskriterier og målopfyldelsesskemaer
2016
Afholdelse af kursus / studietur for frivillige og afdelingsbestyrelser i de 4 områder (der er afsat 4.000 kr.
2016)
Naboskabsundersøgelse gennemføres
Afsluttende evaluering udarbejdes
Opfølgning på succeskriterier og målopfyldelsesskemaer
Afslutning af helhedsplan
52