1. No category

Den private jernbane Horsens - Juelsminde og de landsbyer der på
baggrund af jernbanens oprettelse fik ”posthuse”.
Banen er en af de 4 private baner, der havde udgangspunkt i Horsens
Af Finn Skriver Laursen
Med åbningen af den østjyske længdebane i 1868 blev grundlaget skabt for oprettelsen af de mange
lokale baner, som i de følgende år byggedes med udgangspunkt i de østjyske købstæder. Der skulle
dog gå en årrække, før de mange planer blev ført ud i livet. Modsætninger mellem købstædernes
interesser i fælles opland og snæversynet lokalpatriotisme forhalede og i mange tilfælde vanskeliggjorde de nødvendige forhandlinger om linieføring og finansiering.
Udbygningen af de forskellige privatbaneanlæg faldt ret nøje sammen med landets tekniske
udvikling, hvilket også i høj grad var en forudsætning for banernes bygning.
Det primære mål med bygningen af privatbanerne var naturligvis at tilvejebringe forbedrede
trafikforhold.
Allerede i slutningen af 1870èrne begyndte man i Bjerre Herred at diskutere mulighederne for en
jernbane gennem sognene sydøst for Horsens. Vi skal helt frem til 1881, før der skete noget i
Horsens oplands område. En komite, med bl.a. fabrikant Rousthøj fra Stenderup, etatsråd Levy,
Horsens og andre kendte mænd fra egnen som medlemmer og med herredsfoged Bræstrup som
formand, forelagde et udkast til anlæg af en jernbane fra Horsens til Juelsminde. Overslaget lød på
960.000 kr., og banen skulle anlægges uden statstilskud. Juelsmindebanens financering blev ganske
enestående i Danmark. Aktiebeløbet (se fig.1.) var kun 100.000 kr., medens resten af
anlægskapitalen blev fremskaffet som lån. Da banens drift næppe ville give større overskud, måtte
Vejle Amt, Horsens Kommune og landkommunerne garantere for lånets forrentning og
tilbagebetaling, hvilket også viste sig nødvendigt for langt den største dels vedkommende. Lånet
var tilbagebetalt i 1928.
Den 12. maj 1882 stadfæstede kongen loven om Horsens - Juelsminde jernbane (HHJ).
Lovforslaget havde fået en velvillig behandling i Rigsdagen, hvilket skyldtes, at staten ikke skulle
deltage økonomisk i baneanlægget bortset fra dækning af halvdelen af ekspropriationsomkostningerne
Entreprenør på banens bygning var J.W.Werner i samarbejde med J. Glud.
Horsens-Juelsminde banen er en af de 4 private baner, der udgik fra Horsens. Banen er åbnet den
26.05.1884! strækningen var 30,2 km. Banen blev nedlagt igen den 29.09.1957.Altså en samlet
drifttid på 72 år 3 mdr. og 30 dage.
Fig. 1.
Aktie for Horsens Juelsminde Jernbanen fra 1884 (nedfotograferet)
Horsens – Juelsminde er den første af de fire baner, der åbner. Efter en rimelig problemløs
projektering og anlæg af banen modsat mange andre private baner fra den tid f. eks. banen
Horsens – Odder, hvor de lokale var længe om at nå til enighed om, hvilke byer der skulle berøres.
Ja så fandt den festlige indvielse af Horsens-Juelsminde banen sted den 25.5.1884, og allerede
dagen efter havde man tre daglige afgange i hver retning. I retning mod Horsens afgik der tog fra
Juelsminde kl. 6.20, 10.35 og 18.35. I retning mod Juelsminde fra Horsens kl. 8.40, 14.15 og 20.20.
Køretiden var 1½ time for de ca. 30 km. Banen får bureau sammen med åbningen og har
bureauvogn med på første afgang fra Horsens og sidste afgang fra Juelsminde. Banen har bureau
lige til den nedlægges.
Af driftsmateriel anskaffedes i starten følgende:
3 tendervogne
5 personvogne
2 person- og bagagevogne
2 post og bagagevogne
20 godsvogne
Lokomotiver leveredes af det tyske firma Egestorff i Hannover, mens vognene kom fra Breslauer
Actiengaschellscaft für Eisenbahn Wagenbau.
Den massive udvikling i den private jernbanedrift i disse år medførte en lige så massiv udvikling i
dækningen af landbobefolkningens behov for en bedre postal betjening. Bjerre Herred var ingen
undtagelse, der var langt mellem brevsamlingsstederne, og selvfølgelig set med nutiden øjne var det
kun en begrænset mængde post, der skulle ekspederes. Man må dog konstatere, at portoreformen i
1851 også i landdistrikterne medførte en væsentlig forøgelse af postmængden i årene fremover.
Indtil jernbanens oprettelse i 1884 var der bare to brevsamlingssteder i hele det store område
nemlig: Barrit oprettet den 15.06.1878, og Lindved oprettet den 1.06.1883. Ellers var der jo
sognebudet, andre private bude, og når en diligence kom forbi.
En anden væsentlig afledet effekt af jernbanens etablering var den udvikling, der skete med
landsbyerne langs banen. Næringsfriheden betød, at håndværk og handel over en årrække
etablerede sig i landdistrikterne – ikke mindst i byer langs jernbanen med en befolkningstilvækst til
følge, og dermed opstod behovet for detailforretninger , sparekasse, missionshus, hotel og læge.
Hele denne opblomstring af stationsbyerne betød en væsentlig forøgelse af postmængden
Fig. 2.
Billede af den private stationsbygning i Horsens, der lå syd for selve
Stationsbygningen.
Fig. 3
Damplokomotiv type 1B0t. Bygget i Tyskland af Hannoversche Mashinenbau AG.
Lokomotiv nr. 1 bar navnet ”Bjerreherred”
Der er 16 stop på strækningen: Horsens, Ørnstrup Møllevej, Ørnstrup st., Dallerupvejen,
Stenderup, Bråskov, Gramrode, Hornsyld,( Lindved blev oprettet som BRS den 1.6.1883, men var
underlagt Vejle), Grønvejen, Barrit, Gramtange, Vesterby, Klakring, Juelsminde. I 1950 oprettes
et trinbræt ved navn Torsvang lige uden for Horsens. (Se fig. 4.)
9 af de 16 stationsbyer har egen postekspedition: Horsens, Ørnstrup, Stenderup,
Bråskov, Gramrode, Hornsyld, Barrit, Klakring, Juelsminde.
Fig. 4.
Kortudsnit med strækningsforløbet Horsens – Juelsminde jernbane 1884 - 1957
HORSENS.
Horsens var udgangspunkt for HJJ. Det var her stationsbygning, lager og værksted var beliggende,
de fleste aktiviteter udgik fra Horsens.
Fig. 5.
Horsens Gamle banegård1905. Den private banegård lå til venstre.
ØRNSTRUP.
Ørnstrup var første stop på turen. Ørnstrup bliver oprettet som BSF (Brevsamlingssted med
udvidede forretninger og selvstændig postadresse den 1.4.1905). Den 1.5.1907 bliver der indrettet
JBS ( jernbane brevsamlingssted på stationen i Ørnstrup). Den 1.10.1916 bliver det omdannet til
PXP (Postekspedition underlagt Horsens). Den 29.09.1957 nedlægges postekspeditionen sammen
med Jernbanen.
Fig. 6.
Brevkort sendt fra Ørnstrup til Vester Nebel den 27.7.1905. Tre uger efter stemplets
udgivelse. Stemplet havde kun en kort levetid ca. 2 år.
Fig. 7.
Julebrevkort fra Ørnstrup til Oens Mark pr. Horsens 23.12.1933 Takst landsporto 1.1.1927 –
1.7.1940: 10 øre
STENDERUP.
Oprettet 25.5.1884 som BRS. Den 24.01.1894 omdannet til BSB (Brevsamlingssted med selvstændig
adresse for brevposten). Men allerede den 1.11.1895 bliver det omdannet til BSF, for så den
29.2.1896 at få selvstændig postadresse. I 1907 nærmere den 1.5 bliver der JBS .i Stenderup For
endelig den 1.10.1916 at blive PXP. Hvilket det stadig er.
Fig. 8.
Brevkort sendt fra Stenderup pr. Stenderup station den 30.12.1907 til Skaarup station. Kortet er
annulleret med Stenderup stjernestempel II. Her anvendt et halvt år efter senest officielt kendte dato.
Sidestemplet med Horsens – Juelsminde Bureaustempel Brotype Ie. 28, taget i brug den 31.08.1906.
BRÅSKOV.
Her er igen en oprettelse af et BRS som en naturlig følge af Jernbanens oprettelse nemlig den
25.5.1884. I 1894 bliver det BSB. I 1895 BSF. Den 29.02.1896 får det selvstændig postadresse. Den
1.5.1907 bliver der oprettet JBS på stationen. I 1916 får status af PXP. Og i 1921 bliver det et
rigtigt postkontor og bliver samtidig selvstændig regnskabsførende. I 1952 bliver det igen PXP og
underlagt Horsens, for i 1971 degraderet til IPX. Hvorefter det nedlægges den 31.5.1972.
Fig. 9.
Opfrankeret helsagsbrev fra Braaskov til Horsens, perioden meget tæt på portoændringen i 1902. Kartestemplet
Braaskov er anvendt i forbindelse med rekommandation. Det firkantede R. stempel bliver første gang anvendt i 1883,
stemplet er ikke tidligere kendt senere end august 1902, men da 1 øre våbentype er udgivet i sept. 1902, er denne
brugsperiode af stemplet angiveligt udvidet.Taksten er forkert, brevet er takseret ud fra landsportotaksten, skulle
have været lokalportotaksten, der er derfor en overfrankering på 4 øre.1.1.1875 – 30.9.1902 lokalporto 4 øre
anbefalingsgebyr 16 øre.
Fig. 9a. Braaskov station omkring år 1895-1900!
GRAMRODE.
25.5.1884 oprettes et BRS underlagt Horsens, i øvrigt hed stedet dengang GRAMSRODE med S.
I 1894 bliver det et BSB. Den 31.3.1895 bliver stedet ændret til GRAMRODE uden S. Den
1.11.1895 ændres til BSF, og i 1896 får det selvstændig postadresse. Først i 1907 får Gramrode et
JBS. I 1916 ændres Gramrode til et PXP, som i 1921 underlægges Braaskov for i 1952 at
underlægges Juelsminde og endelig den 31.10.1969 at nedlægges.
Fig. 10.
Julebrevkort fra Gramrode, sendt med Horsens – Juelsminde JB. Den 22.12.1907 altså kun et ½år´s
tid efter, der blev etableret JBS den 1.5.1907. Kortet er annulleret med Gramrode Stjernestempel og
sidestemplet med Horsens – Juelsminde Bureaustempel type Ie. 27½
HORNSYLD.
Oprettet 25.5.1884 underlagt Horsens, i 1894 BSB, i 1895 BSF, den 29.21896 får det selvstændig
postadresse. Den 1.5.1907 oprettes der JBS på stationen. Og i 1916 får byen en PXP. I 1921 bliver
postekspeditionen underlagt Braaskov, og 1952 underlagt Juelsminde for til sidst at blive underlagt
Horsens igen.
Fig. 11.
UDVANDRING. Et kvalificeret gæt på anvendelsen af dette landsporto brev. Brevet er uden tvivl fra
århundredskiftet mellem det 19 og det 20 århundrede + - 5 år. Udvandringen var stadig i fuld gang
til det forjættede land, hvor ” mælk og honning” flød på gaderne. Udvandringen var især stor fra
landdistrikterne. AFA nr. 35C fra okt. 1902 tilsiger, at brevet er fra perioden okt. 1902 – nov. 1904,
hvor AFA nr.47 udgives. Takstperioden er 1.10.1902 – 30.6.1919: 10 øre I`vægtklasse.
BARRIT.
Som en undtagelse i forhold til de fleste andre stationsbyer på strækningen bliver der i Barrit
oprettet som BRS allerede den 15.6.1878 og underlagt Horsens. I 1879 får byen PXP og stadig
underlagt Horsens. Den 1 juli 1882 oprettedes en daglig brev og pakkepostbefordring mellem
Horsens og Barrit, hvor Barrit samtidig bliver regnskabsførende postekspedition. Den daglige
forbindelse blev dog kun kortvarig, idet den nedlagdes, da banen åbnede i 1884. I 1902 ændredes
det til PKT under Horsens. I 1921 flytter PXP til Juelsminde. Men i 1979 får Barrit igen et PXP dog
underlagt Horsens. I 1985 bliver der indrettet et BSU med omdeling fra Juelsminde.
Fig. 12.
Pakkeledsagebrev. Postvæsnet indførte den 1.10.1888 færdigtrykte adressebreve, altså må
pakken være sendt før denne dato. Ved analyse af mærkerne kan det afgøres, at de er fra tryk nr. 37
fra den 4.1.1886. Her annulleret den 22.4.1886.
Pakken er som sagt sendt fra Barrit, der er en station på linien Horsens – Juelsminde. Der er ingen
afsender, men mon ikke det har været en ”kavaler”!! Se på adressaten: Frøken Cathrine Saabye i
Ringkøbing og se ikke mindst den indrammede påtegning i øverste venstre hjørne:
Indhold: Levende blomster. Registeretiketten er af type A2, der første gang bliver taget i brug i
August 1868.
Takstperiode 1.4.1871 – 30.9.1902: Grundtakst 12 øre + 4 øre pr. pund i alt 20 øre.
KLAKRING.
BRS oprettet den 25.5.1884 underlagt Barrit. 24.4.1894 BSB. I 1895 BSF. Den 29.2.1896 får
posthuset selvstændig postadresse, for så i 1907 at få et JBS i lighed med de andre stationsbyer på
linien. I 1916 bliver der oprettet et PXP i Klakring. I 1921 bliver det underlagt Juelsminde. Året
1966 bliver Klakring til et BRS.
Fig. 13.
Lokalt brevkort, afstemplet med Klakring brotype den 29.7.1926. Klakring var da blevet underlagt
Juelsminde postkontor. Lokalportotaksten var fra 1.4.1926 – 1.7.1946: 7 øre provisorium AFA. nr.
157.
Klakring havde allerede så tidligt som i 1830`ne forbindelse til omverdenen, idet der var oprettet
en færge og børtfart mellem Bogense og Klakring. Denne rute blev drevet af Postvæsnet.
Først så sent som 1896 blev der bygget en havn ved Juelsminde / Sandbjerg Vig lige ud for Juelsminde
station.12 år efter Jernbanens oprettelse. Nu hang tingene sammen for hele egnen, og herefter kom der for
alvor gang i udviklingen af egnen.
Fig. 14.
Lokalportobrev fra Vesterby (Klakring). Annulleret med Horsens – Juelsminde Bureaustempel type
II.28, der blev anvendt fra 1.7.1933 til den 19.10.1949. Sidestemplet med brevkassetømningsstempel
type II. Udsendt i 1934. Dette forhold (brevkassetømningsstemplet) betød, at der ikke var hverken
JBS, JPX på Vesterby trinbræt, men bare en postkasse der tømmes af togpersonalet og behandles i
bureauvognen. Brevet er ved ankomst til Horsens overleveret til postvæsnet. Herefter udbragt lokalt
i Horsens. I øvrigt den eneste station på denne strækning med brevkassetømningsstempel.
Portoen er i øvrigt forkert, breve af I`vægtklasse i lokal portoperioden 1.3.1921 – 30.6.1946 var 10
øre, 2`vægtklasse 15 øre, 3´vægklasse 50 øre. Brevet er afstemplet i toget den 13.10.1945
Fig. 15.
Det er ikke verdens mindste station, men næsten… Vesterby trinbræt på Horsens Juelsminde banen. Bemærk postkassen på gavlen. Foto 1957.
JUELSMINDE.
Starttidspunktet er det sædvanlige nemlig den 25.5.1884 åbner der BRS i Juelsminde med
underlægningsforhold til Barrit. I 1894 bliver det BSB. I 1895 BSF og den 29.2.1896 får det
selvstændig postadresse. Atter i 1907 oprettes der JBS på stationen i Juelsminde, 1916 PXP, i 1921
PKT og bliver samtidig selvstændig regnskabsførende. Den 30.9.1981 bliver postkontoret underlagt
Horsens.
Fig. 16.
Brev afsendt fra Juelsminde den 25.6.1887 til Valencia i Spanien, vel ikke en almindelig
destination på den tid. Brevet ankommer til Valencia den 30.6.1887.
Takst for breve til udlandet, 1.7.1875 – 1.7.1919 1 vægtklasse: 20 øre
Som det ses, får de fleste af de ni byer på strækningen oprettet et BRS. Samtidig med oprettelsen af
jernbanelinien bortset fra Barrit der får det meget tidligere. Alle får JBS i 1907 bortset fra Barrit,
som aldrig får et jernbanebrevsamlingssted.
Postvæsnet benyttede sig af de frembrusende jernbaner til at transportere en voksende mængde
post, først som ladepost d.v.s. aflåsede kasser, som blev transporteret i togets godsvogn. Senere
indsatte man en postvogn i togstammen, de såkaldte bureauvogne, der udelukkende tjente
postvæsnet, og hvis bemanding var en postfunktionær. I de private baner var det dog togets
personale, der tog sig af postbehandlingen.
Fig.17.
Det rullende materiale ved HJJ.
Fig. 17.
Bureaustempler, som det ses af skemaet, har der været brugt 6 forskellige stempler i banens
driftsperiode. Det ses også af skemaet den tidligste og seneste brugsperiode, disse perioder kan findes
både tidligere og senere end det anførte.
Gods 1.
Gods 2.
Gods 3.
Fig. 18.
Typiske Godsmærker fra 1884. De havde i øvrigt det samme udseende helt op i 1920´erne.
Senere er der udgivet mærker med mere moderne grafik
Afslutning:
Den 29 september 1957 var den sidste dag for banen, toget kører ind på Juelsminde station. Banens
direktør Damgaard Andersen, som var med, vekslede et par ord med stationsmesteren og gik så til
motorfører Svend Lund forrest i skinnebussen. ” Så er toget meldt tilbage, og driften er indstillet”,
sagde direktøren. I den stille efterårsnat satte Svend Lund hånden på skinnebussens sirene. Lyden
forsvandt mellem huse og træer og døde til sidst ud som et hult suk. En epoke var forbi, en epoke
der havde bragt udvikling og velstand til hele Bjerre Herred.
Kilder:
Horsens Folkeblad Chr. Rimestad
Østjyske Jernbaner af Niels Nielsen
De Danske Jernbanebureauer af Svend Hovard
Horsens Privatbanernes by. Af Niels S. Lundvig
Danmarks Posthuse 1624 - 1989
Billemateriale. Erik Carrel.