Kære forældre og medarbejdere i Landsbyordningen Ejer Bavnehøj

Pensionist eller 2013
Efterlønsmodtager
Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013 1
Pensionist eller
Efterlønsmodtager
2013
Udgiver
LO Faglige Seniorer
Islands Brygge 32D
Postboks 340
2300 København S
Tlf. 35 24 64 12
[email protected]
www.losenior.dk
Redaktion:
Lisbet Graff Larsen
Pia Theilsgaard
Carsten Elert
Knud Farver
Design og tryk: Clienti
Illustrationer: Lars-Ole Nejstgaard
Oplag: 20.000 stk.
ISBN: 87-91422-05-1
Udsendt januar 2013
Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013 3
Forord
Vi har fastholdt regneeksempler, så ikkeIT- brugere også kan udregne, hvilke tilskud de måtte have ret til.
Vi håber, at den nye håndbog “ Pensionist
eller Efterlønsmodtager” kan være til glæde
for rigtigt mange af vore medlemmer og
alle andre, der er på pension eller efterløn.
Alle de materialer, der henvises til, kan
rekvireres i vores sekretariat eller downloades / læses på vores hjemmeside
www.losenior.dk.
Hvis du overvejer at gå på efterløn eller
pension, så afprøv dine overvejelser på
vores hjælpeprogram www.seniorklar.dk.
Efter et mangeårigt samarbejde med
Pensionisternes Samvirke om udgivelse
af håndbogen “Pensionist eller Efterlønsmodtager”, har LO Faglige Seniorer valgt at
udgive vor egen håndbog med det samme
emneområde. Vi har udvidet håndbogen
og har tilføjet en række relevante oplysninger til efterlønsmodtagere og pensionister.
Samtidig har vi i forbindelse med tilpasning
af vore materialer og hjemmeside indføjet
QR-koder, så de enkelte informationer kan
bruges på iPad (tablet), mobil og web.
Det betyder, at alle beregninger og oplysninger også kan indhentes på disse medier.
Der vil således være en APP til brug for de
nye medier.
4 Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013
Hvis du er i tvivl om dine resultater eller
har uddybende spørgsmål, er du altid
velkommen til at ringe til sekretariatet
tlf. 35246412 eller sende os en mail:
[email protected].
Redaktion:
Lisbet Graff Larsen
Pia Theilsgaard
Carsten Elert
Knud Farver
Indhold
Folkepension...............................................................6
• Andre muligheder efter de 60 år............. 31
• Grundbeløb..............................................................8
-Delpension........................................................ 31
• Pensionstillæg........................................................9
-Førtidspension................................................ 31
- Reelt enlige....................................................... 10
- Pension i udlandet........................................ 34
- Enlige (ugifte, men samboende i
Hvornår efterløn eller folkepension?....... 36
ægteskabslignende forhold).................. 11
• 2. årsreglen............................................................ 38
-Ægtepar
• Efterlønsbevis....................................................... 38
Pensionist gift med pensionist............. 12
• Seniorjob................................................................. 38
- Pensionist gift med ikke-pensionist.....13
• Fleksydelse............................................................. 39
• Efterlevelsespension........................................ 15
• Fortrydelsesordning......................................... 39
• Personlige tillæg................................................. 15
• Født før 1. januar 1956.................................... 40
• Nedsat licens........................................................ 17
• Efterløn i udlandet............................................ 40
• Helbredstillæg..................................................... 17
Fornyelse af kørekort.......................................... 41
- Tandproteser, briller og
Begravelse og arv.................................................. 42
fodbehandlinger............................................ 18
IT og digitaliseringen.......................................... 45
• Varmehjælp........................................................... 19
Retssikkerhed .......................................................... 48
- Varmehjælp enlig.......................................... 20
Frivillighed.................................................................. 50
- Varmehjælp ægtepar.................................. 20
Ledsageordning..................................................... 51
• Supplerende pensionsydelse
Kørsel.............................................................................. 51
”Ældrechecken”.................................................... 22
Udbetaling Danmark.......................................... 53
• Opsat pension..................................................... 23
Mad og sundhed.................................................... 54
• Venteprocent....................................................... 23
Ældreråd – ekstra indflydelse for dig,
• Brøkpension.......................................................... 24
der har forladt arbejdsmarkedet ................... 56.
• Ikke-danske statsborgere............................. 24
Vores eget blad – LIV & lidt mere................. 58
• Tjenestemandspension................................. 25
Andre foreninger,
• Boligydelse............................................................. 27
der har særlig viden............................................. 59
• Ejerbolig/ejendomsskatter.......................... 30
Lovhenvisninger..................................................... 66
Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013 5
Folkepension
Ved møder med seniorer hører vi ofte:
”Pensionslovgivningen er indviklet og
uforståelig! ”Og: ”Det kan jo ikke betale
sig at have indtægt ved siden af pensionen”.
I det følgende oplyses om de generelle
regler. Der gives eksempler og principperne forklares. Med hensyn til, om det
kan svare sig at have indtægt ved siden
af pensionen, vil håndbogen vise, at det
næsten altid er en fordel at have en opsparing eller supplerende indtægter.
Generelt henvises til, at du har krav på at
få en uddybende forklaring på pensionskontoret / borgerservice / Udbetaling
Danmark (vedrørende Udbetaling Danmark
– se side 53).
Hvem kan få folkepension?
Folkepensionsalderen er i dag 65 år.
Du kan få folkepension, når du fylder
65 år, hvis du er født før den 1. januar
1954.
I forbindelse med regeringens såkaldte
velfærdsforlig i 2006 vedtog man en
gradvis forhøjelse af pensionsalderen
– i takt med, at levealderen er stigende.
I følge den nye tilbagetrækningsreform
vil pensionsalderen være 67 år for personer,
der er født efter den 30. juni 1955, men i
2013 er reglerne stadig som beskrevet i
denne håndbog.
6 Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013
For at opnå fuld pension skal du have boet
i Danmark i mindst 40 år, fra du fyldte 15 år
og til du fylder 65.
Du får automatisk tilsendt et ansøgningsskema
fra din kommune et par måneder før du fylder
65. Husk, at man skal ansøge om folkepensionen, hvis man ønsker at modtage den.
Hvis du har indtægter ud over et vist beløb,
har det betydning for din folkepension. Du
har pligt til at meddele pensionskontoret i
din kommune alle ændringer i dine økonomiske forhold.
Hvornår udbetales folkepensionen
Pensionen udbetales månedsvis bagud. Vær
opmærksom på betydningen af dette ved
førstegangsudbetaling. Hvis du for eksempel fylder 65 den 4. november, vil den første
udbetaling være den 31. december.
Til gengæld vil du være dækket af for eksempel efterløn indtil da. Såfremt du var tilkendt
folkepension inden den 2. februar 1999 (jfr.
Vejledning om folkepension fra Socialministeriet) udbetales pensionen dog fortsat forud.
Folkepensionen består af:
Grundbeløb og pensionstillæg.
Begge dele er skattepligtige beløb.
Pension fra udlandet
Vær opmærksom på, at hvis du har opholdt
dig og arbejdet i et andet EØS land (EU og
blandt andet Norge), er du berettiget til
pension fra det pågældende land.
Når du modtager ansøgningsskema fra
kommunen om folkepension, er der en
rubrik, hvor du skal svare ja på spørgsmålet om arbejde i udlandet. Kommunen
og Pensionsstyrelsen ordner herefter det
fornødne. Eventuel pension fra udlandet
har ikke betydning i forhold til beregning
af pensionstillæg (se afsnit om pensionstillæg senere).
I redaktionen har vi talrige eksempler
på, at mange er blevet opmærksomme
på dette og efterfølgende har fået adskillige tusinde kroner efterbetalt. Det er
nemlig sådan, at man kan få tilkendt pension fra udlandet med tilbagevirkende
kraft fra ansøgningstidspunktet om
folkepension. Læs mere om det på
Pensionsstyrelsens hjemmeside:
www.penst.dk.
Med hensyn til, om det kan
svare sig at have indtægt
ved siden af pensionen,
vil håndbogen vise, at det
næsten altid er en fordel at
have en opsparing eller
supplerende indtægter.
Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013 7
EKSEMPEL: Beregning af grundbeløb
Grundbeløb
Fuldt grundbeløb er årligt 69.648 kr.,
månedligt 5.804 kr.
Grundbeløbet nedsættes, hvis du ud
over pensionen har en arbejdsindtægt på
295.900 kr. eller derover.
Grundbeløbet nedsættes med 30 % af
indtægten ud over denne grænse. Du kan
derfor have en arbejdsindtægt på omkring
500.000 kr. før grundbeløbet helt bortfalder.
Søren Andersen er gift, 72 år og tilkaldevikar i et forsikringsselskab.
Hans årsindtægt ved
arbejdet er ..............................................355.000 kr.
Indtægtsgrænsen er .........................295.900 kr.
Nedsættelsen beregnes af ...............59.100 kr.
Grundbeløbet nedsættes
med 30 % af 59.100 kr. = ...................17.730 kr.
Søren Andersens grundbeløb bliver
(69.648 – 17.730) kr. = ...........51.918 kr. pr. år
svarende til: ........................4.326 kr. pr. måned
Eventuelle andre indtægter eller formue
har ingen betydning ved beregning af dit
grundbeløb.
Hvis du har arbejdsindtægt ved siden af
pensionen, kan du på figuren herunder
selv finde, hvor stort dit grundbeløb er.
Scan QR-koden og få
adgang til beregneren
på hjemmesiden.
Figur A: Grundbeløb
Grundbeløb pr. md. i kr.
6.000
5.500
5.000
4.500
Eksempel
4.000
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
0
100.000200.000300.000400.000 500.000
Arbejdsindtægt pr. år i kr.
8 Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013
Hvis du har arbejdsindtægt ved siden af
pensionen, kan du på
figuren selv finde,
hvor stort dit grundbeløb er.
Pensionstillæg
Tillægget beregnes ud fra, om man er:
1. Reelt enlig.
2. Enlig, men samboende
3. Gift med en folke- eller førtidspensionist
4. Gift med en ikke-pensionist.
opgørelse af indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg. Beløbet i eksemplerne angiver indkomsten efter at denne
eventuelle arbejdsindtægt er fratrukket
Vær dog opmærksom på: Ved tilkendelse af
pension efter den 1. marts 1999 beregnes
samboende som gifte. Samboende betragtes dog som enlige, hvis pensionen er
tilkendt før den 1. marts 1999, og samlivsforholdet er påbegyndt før denne dato.
Løbende indtægter
I de følgende afsnit beskrives, hvilken
betydning indtægt ud over folkepensionen har. Det drejer sig om
de såkaldte “løbende indtægter”:
arbejdsindtægt, renter, arbejdsmarkedspension, ratepension,
ATP m.v. Eventuel formue har
ingen betydning for beregning
af pensionstillæg. Kun renterne
regnes som indtægt.
Skal du læse det hele?
Det er selvfølgelig en personlig vurdering,
om man ønsker at sætte sig ind i beregningen af pensionstillægget for alle 4 kategorier. Men afsnittene kan sagtens læses
uafhængigt af hinanden. Så hvis du er
reelt enlig, kan du godt nøjes med at
læse afsnittet, som vedrører dette.
Indtægter fra personligt arbejde kan
fradrages med op til 30.000 kr. ved
Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013 9
EKSEMPEL 1:
Pensionstillæg for reelt enlige
Pensionstillæg for reelt enlige
Pensionstillægget udgør årligt 72.336 kr.
Månedligt 6.028 kr. For at opnå fuldt
pensionstillæg må indtægten ud over
pensionen ikke overstige 65.300 kr. pr. år.
Pensionstillægget nedsættes med 30,9 %
af indtægten udover 65.300 kr., og bortfalder helt ved ca. 280.000 kr.
Eva Petersen har indtægter udover folkepensionen på 106.000 kr. Heraf er de
21.000 kr. fra et seniorvikarjob.
Beløb til beregning
(106.000-21.000)......................................85.000 kr.
Indtægtsgrænsen er.............................65.300 kr.
Nedsættelsen beregnes af ...............19.700 kr.
Pensionstillægget nedsættes
med 30,9 % af 19.700 =.........................6.087 kr.
Eva Petersens pensionstillæg:
(72.336–6.087) kr. =.................66.249 kr. pr. år
svarende til:.........................5.520 kr. pr. måned
.
Scan QR-koden og få
adgang til beregneren
på hjemmesiden.
Figur B: Reelt enlige
Pensionstillæg pr. måned i kr.
6.000
5.500
5.000
Eksempel 1
4.500
4.000
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
0
100.000200.000300.000400.000 500.000
Årlig indtægt udover pensionen i kr.
10 Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013
Hvis du har indtægter
ud over pensionen, kan
du på figuren se, hvad
du vil få udbetalt i
pensionstillæg
EKSEMPEL 2:
Pensionstillæg for enlige, men samboende
Pensionstillæg for enlige,
men samboende
Lever du i et ægteskabslignende forhold,
er det fulde pensionstillæg årligt 34.968 kr.,
månedligt 2.914 kr. (Husk: hvis du har fået
tilkendt pensionen eller er flyttet sammen
med én efter den 1. marts 1999, og lever
i et ægteskabslignende forhold, skal dit
pensionstillæg beregnes, som om du er
gift. Det vil sige, at samleverens indtægter
indgår i beregningen, se side 12).
Marianne på 79 år og Søren på 80 år har
boet sammen siden 1997.
Marianne har indtægter udover folkepensionen på 89.000 kr.
Indtægtsgrænsen er.............................65.300 kr.
Nedsættelsen beregnes af ...............23.700 kr.
Pensionstillægget nedsættes
med 30,9 % af 23.700 kr =....................7.323 kr.
Mariannes pensionstillæg:
(34.968 – 7.323) kr. = ..............27.645 kr. pr. år
svarende til:.........................2.303 kr. pr. måned
Pensionstillægget beregnes uafhængigt
af din samlevers indtægter (med mindre
du har fået tilkendt folkepensionen efter
1. marts 1999).
For at opnå fuldt pensionstillæg må din
egen indtægt ud over folkepensionen
ikke overstige 65.300 kr.
Pensionstillægget nedsættes med 30,9 %
af indtægten ud over 65.300 kr. og bortfalder helt ved ca. 160.000 kr.
Scan QR-koden og få
adgang til beregneren
på hjemmesiden.
Figur C: Enlige, men samboende
Pensionstillæg pr. måned i kr.
Hvis du har indtægter
udover folkepensionen,
kan du på figuren se,
hvad du vil få udbetalt
i pensionstillæg.
6.000
5.500
5.000
4.500
4.000
3.500
3.000
2.500
2.000
Eksempel 2
1.500
1.000
500
0
0
100.000200.000300.000400.000 500.000
Egen indtægt udover pensionen i kr.
Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013 11
EKSEMPEL 3:
Pensionstillæg for pensionistægtepar
Pensionstillæg for
pensionistægtepar
Fuldt pensionstillæg udgør for hver
ægtefælle årligt 34.968 kr., månedligt
2.914 kr.
For at opnå fuldt pensionstillæg må
ægteparrets samlede indtægt ud over
folkepensionen ikke overstige 131.000 kr.
Pensionstillægget nedsættes med 32 %
(16 % til hver) af indtægten ud over
131.000 kr.
Tillæggene bortfalder helt ved indtægter på tilsammen ca. 330.000 kr.
Jens og Katrine er gift og begge folkepensionister. Jens har en privat pension på
115.000 kr. årligt. Katrine har en ATP-indtægt
på 18.500 kr. årligt.
Samlet årlig indtægt ud over folkepensionen:
(115.000 + 18.500) kr.........................133.500 kr.
Indtægtsgrænsen er...........................131.000 kr
Nedsættelsen beregnes af...................2.500 kr.
Pensionsbeløbet nedsættes
med 32 % af 2.500 kr................................... 800 kr.
Halvdelen trækkes af hver
ægtefælles pensionstillæg....................... 400 kr.
Hver får et pensionstillæg på
(34.968–400) kr. =.....................34.568 kr. pr. år
svarende til:.........................2.880 kr. pr. måned
Scan QR-koden og få
adgang til beregneren
på hjemmesiden.
Figur D: Pensionistægtepar
Pensionstillæg pr. md. for én ægtefælle i kr.
6.000
5.500
5.000
4.500
4.000
3.500
3.000
2.500
Eksempel 3
2.000
1.500
1.000
500
0
0
100.000200.000300.000400.000 500.000
Ægteparrets samlede indtægt ud over pensionen i kr.
12 Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013
Hvis I har indtægter ud
over folkepensionen, kan
I på figuren side 16 se,
hvad I vil få udbetalt i
pensionstillæg.
Pensionstillæg, når ægtefællen
ikke er pensionist
Fuldt pensionstillæg udgør årligt 34.968 kr.,
månedligt 2.914 kr. Hvis ægtefællen
ikke modtager social pension, men har
indtægter fra følgende: arbejdsindtægt,
delpension, kontanthjælp, sygedagpenge,
arbejdsløshedsdagpenge eller efterløn
gælder særlige regler. Der ses bort fra
halvdelen af ægtefællens indtægter op til
204.300 kr. Indtægter herudover indgår
fuldt ud i beregningen.
Pensionistens egne indtægter ud over
folkepensionen indgår ligeledes fuldt ud
i beregningen. Pensionstillægget nedsættes med 32 % af beregnet indtægt over
131.000 kr. og bortfalder helt ved beregnet
indtægt på tilsammen ca. 235.000 kr.
(Husk: Hvis du har fået tilkendt pensionen,
eller er flyttet sammen med en efter den
1. marts 1999, og lever i et ægteskabslignende forhold, skal dit pensionstillæg
beregnes, som om du er gift. Det vil sige,
at samleverens indtægter indgår i beregningen, se side 12).
Ved siden af Jørgen og Tove bor Thomas
og Anni. Se beregninger for deres forskellige
pensionstillæg her til højre:
De to ægtepar er venner og kommer en
dag til at sammenligne deres pensionsmeddelelser. De undrer sig over den store
forskel, eftersom de samlede indtægter
udover den sociale pension er næsten
lige store.
EKSEMPEL 4:
Pensionstillæg, når ægtefællen ikke er
pensionist
Jørgen er folkepensionist. Hustruen Tove er
59 år og stadig på arbejdsmarkedet. Tove
har en årsløn på 230.000 kr. Der ses bort fra
halvdelen af 204.300 kr. = 102.150 kr.
Beløb, der indgår i beregningen.....102.150 kr.
230.000 – 204.300 kr.............................25.700 kr.
Jørgens ATP................................................15.300 kr.
I alt................................................................143.150 kr.
Nedsættelse af pensionstillægget er herefter
32 % af (143.150 –131.000) =.............3.888 kr.
Tillægget til Jørgen bliver derfor
(34.968 –3.888) kr. =................31.080 kr. pr. år
Svarende til..........................2.590 kr. pr. måned
Scan QR-koden og få
adgang til beregneren
på hjemmesiden.
EKSEMPEL 5:
Pensionstillæg, når ægtefællen ikke er
pensionist
Thomas er folkepensionist og modtager
15.500 kr. årligt i ATP og 120.000 kr. årligt i
arbejdsgiverbetalt pension. Hustruen Anni
er 59 år og deltidsarbejdende og tjener årligt
118.000 kr. Der ses bort fra halvdelen af
Annis indtægt på 118.000 kr. = 59.000 kr.
Beløb, der indgår i beregningen.......59.000 kr.
Thomas ATP...............................................15.500 kr.
Thomas arbejdsgiverbetalte pension
........................................................................120.000 kr.
I alt................................................................194.500 kr.
Nedsættelse af pensionstillægget er herefter
32 % af (194.500 –131.000) =.............20.320 kr.
Tillægget til Thomas bliver derfor
(34.968 – 20.320) kr. =............14.648 kr. pr. år
Svarende til..........................1.220 kr. pr. måned
Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013 13
Jørgen og Tove:
Toves løn .................................................... 230.000 kr.
Jørgens ATP..................................................15.300 kr.
I alt.............................................. 245.300 kr.
Thomas og Anni :
Annis løn..................................................... 118.000 kr.
Thomas ATP.................................................15.500 kr.
Thomas arbejdsgiverbetalte
pension........................................................ 120.000 kr.
I alt.............................................. 253.500 kr.
Her er altså to familier, som i kroner og øre
har næsten den samme indtægt ud over
pensionen. Alligevel er der en væsentlig
forskel på, hvad der udbetales i pensionstillæg. Eksemplerne viser tydeligt gennemslagskraften i de særlige regler om fradrag
af halvdelen af ægtefællens indtægt, når
den stammer fra arbejdsindtægt m.v.
(se ovenfor).
Hvis pensionisten ikke selv har anden indtægt end den sociale pension (folkepensionen), kan ægtefællen faktisk tjene omkring 205.000 kr. årligt uden at pensionstillægget nedsættes. Tillægget bortfalder
først helt ved en ægtefælles arbejdsindtægt på omkring 325.000 kr.
”Almindelige folkepensionister”
Vi får ofte spørgsmålet: Hvad får en
almindelig folkepensionist egentlig
– altså en person der kun har den sociale
folkepension og måske lidt ATP. Et meget
relevant spørgsmål eftersom der stadig
er ca. 250.000 pensionister i Danmark, der
må leve med disse økonomiske vilkår.
14 Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013
Her kan du se beløbene. Der skal betales
skat af beløbene. Der er ikke medtaget ATP,
eftersom det er meget forskelligt, hvad
man modtager der.
Grundbeløb Pensionstillæg I alt Reelt enlig 5.804 kr. 6.028 kr. 11.832 kr. Andre
5.804 kr.
2.914 kr.
8.718 kr.
Det vil sige, at et ægtepar tilsammen har
17.436 kr. Dertil kommer eventuelt den en
gang årligt udbetalte ”ældrecheck på
max. 15.900 kr.
Efterlevelsespension
Udbetalingen af folkepension stoppes med
virkning fra dagen efter pensionistens død.
Hvis der er en efterlevende ægtefælle eller
samlever, som også modtager social pension,
får vedkommende udbetalt efterlevelsespension i 3 måneder efter dødsfaldet.
Efterlevelsespensionen udgør parrets
samlede pensioner, men beskattes hos
den efterlevende. Der anvendes alene
den efterlevendes personfradrag, hvilket
betyder, at den samlede udbetaling bliver
mindre end da begge pensionister
levede.
Personlige tillæg
Personlige tillæg søges hos kommunen.
Tillægget ydes til økonomisk vanskeligt
stillede pensionister.
Det siger loven:
I forbindelse med personlige tillæg benytter
man begrebet personlig tillægsprocent:
Hvis en enlig ikke har mere end 18.800 kr.
pr. år i indtægt ud over folkepensionen, er
den personlige tillægsprocent 100.
sonlige tillægsprocent beregnes, som
om du var gift.
Ved indtægter udover ovenstående grænser nedsættes tillægsprocenten med 1 for
hver 465 kr. for enlige og med 1 for hver
938 kr. for gifte. Der sker altså en gradvis
nedtrapning af det personlige tillæg, indtil
det helt bortfalder ved indtægter udover
folkepensionen for enlige på 65.300 kr.
og 131.000 kr. for ægtepar.
På pensionsmeddelelsen fra kommunen kan
du se, hvad din personlige tillægsprocent er.
Hvis den for eksempel er 65, vil du kun få
hjælp med 65 % af kommunens bevilling.
Din personlige tillægsprocent har også
betydning ved beregningen af ”helbredstillæg” (se side 17), ”varmehjælp” (se side
19) og ”supplerende pensionsydelse”
(se side 22).
Hvad bestemmer kommunen?
Den enkelte kommune bestemmer selv
om og hvilken hjælp den yder til for
eksempel: flytning, egenbetaling af briller,
diætkost, højskoleophold m.m. Se dog
også afsnittet om ”Helbredstillæg”.
Hvis et ægtepar ikke har mere end 37.200 kr.
pr. år i indtægt udover folkepensionerne, er
den personlige tillægsprocent 100.
Kommunen afgør også selv, hvor meget
man må have i formue for at kunne få
personlige tillæg. Socialministeriet
udsender dog hvert år en vejledende
formuegrænse, som i 2013 er på 78.900 kr.
Husk: Hvis du har fået tilkendt folkepensionen efter den 1. marts 1999 og lever i et
ægteskabslignende forhold, skal din per-
Endvidere opererer de fleste kommuner
også med et såkaldt rådighedsbeløb.
Det er det beløb, man vurderer, du skal
Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013 15
EKSEMPEL 6:
Personlig tillægsprocent
have til rådighed til mad, tøj og fornøjelser
mv., når de faste udgifter er betalt.
Kommunen skal altid foretage en konkret
individuel vurdering. Der er stadig store
forskelle på kommunernes forvaltning og
bedømmelse af behov for personligt tillæg.
Så spørg din egen kommune. På nedenstående figur kan du beregne din personlige tillægsprocent. Husk, at selv om du har
en tillægsprocent på over 0, kan en formue
og dit rådighedsbeløb være til hinder for,
at du kan få personligt tillæg.
Personlige tillæg er ikke skattepligtige.
Ida er pensionist. Hun bor alene og har ATP
med 19.000 kr. årligt og et lille job, som årligt
giver 19.500 kr. og en formue i banken på
83.000 kr.
Indtægt udover pensionen...............38.500 kr.
Indtægtsgrænsen er.............................18.800 kr.
Nedsættelsen beregnes af ...............19.700 kr.
Tillægsprocenten nedsættes
med (19.700 : 465)..............................................42 %
Idas tillægsprocent: (100 – 42) %..............58 %
MEN – Ida har en formue på 83.000 kr.
Det vil afskære hende fra personlige tillæg,
bortset fra varmehjælp, som er uafhængig af
formue. Se senere side19.
Scan QR-koden og få
adgang til beregneren
på hjemmesiden.
Figur E: Personlig tillægsprocent
100 %
90 %
80 %
Enlige
70 %
Ægtepar
60 %
50 %
Eksempel 6
40 %
30 %
20 %
10 %
0
0 20.00040.00060.00080.000100.000
Indtægt udover pensionen i kr.
16 Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013
Nedsat licens
Helbredstillæg
Hvis du har en personlig tillægsprocent
på 100, kan du få nedsat din medielicens
(tv-licens) til det halve, samt blive fritaget
for at betale radiolicens.
Helbredstillæg søges hos kommunen.
Nedsættelsen sker fra den dag, hvor DR
Licens har modtaget din ansøgning, hvorpå
din kommune har bekræftet, at du har en
personlig tillægsprocent på 100.
Tillægget ydes til pensionister, der har en
personlig tillægsprocent (jfr. side 15) og en
likvid formue på under 78.900 kr. Denne
grænse gælder også for ægtefællers/
samleveres samlede formue.
I opgørelsen af den likvide formue indgår
ikke friværdi af egen bolig.
Du kan få ansøgningsskemaet hos din
kommune.
Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013 17
Det siger loven:
Helbredstillægget dækker en del af de udgifter du har til medicin, tandlæge, fysioterapi, fodterapi, kiropraktor og psykologhjælp. Der kan kun ydes helbredstillæg til
de typer medicin og de behandlinger,
som sygesikringen også yder tilskud til.
Sygesikringen yder bl.a. tilskud til det meste
lægeordinerede medicin, til almindelig
tandbehandling og til visse behandlinger
hos kiropraktorer.
Til lægeordineret medicin ydes kun tilskud i forhold til prisen for det tilsvarende
billigste lægemiddel.
Helbredstillægget dækker dog også udgifter til tandproteser, briller og fodbehandlinger. Se særskilte afsnit herom nedenfor.
Hvor meget kan du få i tilskud:
Hvis du har en personlig tillægsprocent på
100 og din likvide formue er under 78.900 kr.,
har du ret til et helbredstillæg på 85 % af
dine egne udgifter til ovenstående. Det
betyder, at hvis du f.eks. har en udgift til medicin på 300 kr. (efter fradrag af sygesikringens
tilskud), vil helbredstillægget dække 255 kr.
heraf. Din egen reelle udgift er herefter 45 kr.
Helbredstillægget nedsættes i takt med den
personlige tillægsprocent. Hvis din personlige tillægsprocent f.eks. er beregnet til 60 på
grund af indtægter ud over folkepensionen,
vil du få 60 % af det du ville have fået ved
en tillægsprocent på 100.
Hvis du får andre tilskud (f.eks. fra en
privat sygeforsikring), skal disse tilskud
18 Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013
fratrækkes inden kommunen beregner
helbredstillægget.
Tandproteser, briller og fodbehandlinger
Sygesikringen yder ikke tilskud til disse
formål, men der kan alligevel ydes helbredstillæg på visse betingelser. Du skal ansøge
hos kommunen inden behandlingen/varen
bestilles. Kommunen skal vurdere, om udgiften er nødvendig.
Helbredstillæg til tandproteser ydes til
udgiften til billigste (men tilstrækkelige)
aftagelige protese. Hvis du ønsker en fast
protese, kan du dog også få tilskud, som
så blot beregnes i forhold til udgiften til en
aftagelig protese.
Helbredstillæg til briller kan ydes til udgiften til en standardbrille (stel og glas), men
ikke til glas med ”glidende overgang” og
ikke til almindelige læsebriller, medmindre
der er en forskel mellem glassene på 1 dioptri eller derover, eller du har en bygningsfejl
på 1 dioptri eller mere på mindst ét øje.
Hvis du ønsker kontaktlinser, bliver tilskuddet
beregnet i forhold til udgiften til en standardbrille. Hvis du ønsker brilleglas med ”glidende overgang”, bliver tilskuddet beregnet i forhold til en standardbrille med indbygget
læsefelt.
Kommunen kan indgå prisaftaler med leverandører, f.eks. tandteknikere, optikere og
fodbehandlere. Men du kan alligevel selv
vælge, hvilken leverandør du vil bruge. Dit
tilskud vil så blot blive beregnet på grundlag af den udgift kommunen eventuelt har
indgået en prisaftale om.
Du skal ansøge om helbredstillæg hos
kommunen. Helbredstillæg er en ret du har,
hvis ovennævnte generelle betingelser er
opfyldt. Kommunen skal ikke beregne dit
rådighedsbeløb som ved ansøgning om
andre personlige tillæg (jfr. tidligere afsnit
herom).
Helbredstillæg er skattefrit.
Varmehjælp
gennemsnit af de sidste 3 års dokumenterede varmeudgifter (husk derfor altid
at gemme kvitteringer eller varmeregnskaber). Udgiften til opvarmning af vand
indgår også i beregningerne.
For pensionister med kollektiv varmeforsyning (f.eks. fra fjernvarmeværk) beregnes
varmehjælpen dog kun på grundlag af 90 %
af varmeregningen, idet fradraget på 10 %
dækker udgifter til drift og vedligeholdelse,
som der ikke kan ydes varmehjælp til.
Varmehjælp skal søges hos kommunen.
Varmehjælp ydes uanset opvarmningsform,
og uanset om man bor i leje-, andels- eller
ejerbolig. Hjælpen beregnes ud fra et
Hvis du får boligydelse, vil du blive kompenseret for dette fradrag ved et tillæg til
din boligudgift ved beregningen af boligydelsen.
Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013 19
Hvis din kompensation i boligydelsen bliver
større end det beløb du ”mister” i varmehjælp, fradrages det overskydende beløb
i din varmehjælp.
Varmehjælpen ydes som personligt tillæg,
men her spiller formuen ingen rolle.
Hvordan beregnes varmehjælpen:
Før der kan blive tale om beregning af varmehjælp skal man som enlig selv betale de
første 4.600 kr. pr. år og som ægtepar selv
betale de første 6.900 kr. pr. år.
(Husk: Hvis du har fået tilkendt pension efter
den 1. marts 1999 og lever i et ægteskabslignende forhold, skal din varmehjælp
beregnes som om du er gift).
Varmehjælpen nedtrappes i 3 intervaller:
I: Der ydes varmehjælp med 75 % af
dine udgifter mellem egenbetalingen
(4.601/6.901 kr.) og op til 14.600 kr. pr. år.
II: Der ydes varmehjælp med 50 % af dine
udgifter mellem 14.601 kr. og op til
19.300 kr. pr. år.
III:Der ydes varmehjælp med 25 % af dine udgifter mellem 19.301 kr. og op til
23.900 kr. pr. år.
Der ydes ingen varmehjælp til den del af
udgifterne der overstiger 23.900 kr. pr. år.
Varmehjælpen kan højst udgøre 10.998 kr.
årligt til en enlig (sat til 11.004) for at være
deleligt med 12) og højst 9.273 kr. til gifte
og samlevende pensionister (afrundet til
9.276 for at være deleligt med 12).
Den beregnede varmehjælp afrundes til
nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12.
20 Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013
Den udbetales månedsvis sammen med
pensionen.
Varmehjælpen kommer kun til fuld
udbetaling, hvis din personlige tillægsprocent er på 100. Ellers nedsættes
varme-hjælpen i takt med den personlige tillægsprocent (jfr. side 15).
Varmehjælpen er ikke skattepligtig.
EKSEMPEL
Varmehjælp
Ægteparret Hansen har en årlig varmeudgift
på 20.600 kr. = gennemsnit for de seneste
3 år. De har en personlig tillægsprocent på
82. De skal selv betale de første 6.900 kr. af
varmeudgiften.
I 75 % af 14.600 – 6.901 kr. = ........5.775 kr.
II 50 % af 19.300 – 14.601 kr.= ........2.350 kr.
III 25 % af 20.600 – 19.301 kr.= .............325 kr.
Fuld varmehjælp 8.450 kr. afrundet til deleligt
med 12 =........................................................8.448 kr.
Varmehjælpen skal reduceres i forhold til
ægteparrets personlige tillægsprocent på 82.
De får således udbetalt
82 % af 8.448 kr. = 6.927 kr.
(afrundet) dvs......................... 577 kr. pr. måned
Scan QR-koden og få
adgang til beregneren
på hjemmesiden.
Det kan du få
Benyt tabellen her til
højre for at se, hvad
du er berettiget til i
varmehjælp:
Højeste varmehjælp
er altså 11.004 kr.
for enlige (917 kr. pr.
måned) og 9.276 kr.
for gifte (773 kr. pr.
måned).
Husk, at den beregnede varmehjælp skal
nedtrappes i forhold
til den personlige
tillægsprocent.
Varmeudgift / kr.
Enlig / varmetillæg Ægtepar / varmetillæg
4.600
0,000,00
5.000
300,000,00
5.500
675,000,00
6.000
1.050,000,00
6.500
1.425,000,00
7.000
1.800,0075,00
7.500
2.175,00450,00
8.000
2.550,00825,00
8.500
2.925,001.200,00
9.000
3.300,001.575,00
9.500
3.675,001.950,00
10.000
4.050,002.325,00
10.500
4.425,002.700,00
11.000
4.800,003.075,00
12.000
5.550,003.825,00
12.500
5.925,004.200,00
13.000
6.300,004.575,00
13.500
6.675,004.950,00
13.900
6.975,005.250,00
14.000
7.050,005.325,00
14.500
7.425,005.700,00
14.600
7.500,005.775,00
15.000
7.700,005.975,00
15.500
7.950,006.225,00
16.000
8.200,006.475,00
16.500
8.450,006.725,00
17.000
8.700,006.975,00
17.500
8.950,007.225,00
18.000
9.200,007.475,00
18.300
9.350,007.625,00
18.500
9.450,007.725,00
19.000
9.700,007.975,00
19.300
9.850,008.125,00
19.500
9.900,008.175,00
20.000
10.025,008.300,00
21.200
10.325,008.600,00
21.700
10.450,008.725,00
22.100
10.550,008.825,00
22.700
10.700,008.975,00
23.000
10.775,009.050,00
23.500
10.900,009.175,00
23.900
11.000,009.275,00
Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013 21
Supplerende pensionsydelse, ”Ældrechecken”
Den supplerende pensionsydelse, ”Ældrechecken”, er et engangsbeløb, som – uden
ansøgning skal udbetales hvert år i januar
måned til økonomisk svagt stillede folkepensionister. Ydelsen udbetales sammen
med den folkepension, der udbetales den
sidste bankdag i januar, og vil fremgå af pensionsmeddelelsen for januar eller februar.
Ydelsens fulde beløb er i 2013: 15.900 kr.
Til par, som begge opfylder nedenstående
betingelser, udbetales ydelsen til begge.
Betingelser
Man skal opfylde betingelserne for folkepension inden 1. januar i udbetalingsåret,
d.v.s. bl.a. være fyldt 65 år inden 1. januar.
Det er endvidere en betingelse, at pensionisten – og en eventuel ægtefælle eller
samlever – har en samlet likvid formue,
der ikke er over 78.900 kr. I opgørelsen
af likvid formue indgår ikke friværdi i
egen bolig. Men vær opmærksom på,
at en boligkassekredit betragtes som
likvid formue. Formuen opgøres pr.
1. januar.
Hvor meget kan du få i ydelse?
Størrelsen af ydelsen afhænger af din personlige tillægsprocent (se side 15).
Er din personlige tillægsprocent = 100, og
din likvide formue under 78.900 kr., har du
ret til den fulde ydelse på 15.900 kr.
Er din personlige tillægsprocent f.eks. =
25, har du ret til en ydelse på (15.900 x 25 %)
3.975 kr.
22 Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013
Det vil sige, at for enlige vil ydelsen være
bortfaldet ved indtægter (ud over folkepensionen) på ca. 64.000 kr. og for ægtepar ved ca. 129.000 kr.
Hvis den supplerende pensionsydelse bliver
mindre end 200 kr. udbetales den ikke.
I øvrigt:
Den supplerende pensionsydelse er skattepligtig, men indgår – i modsætning til hvad
folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg gør – ikke i indtægtsgrundlaget for
beregning af boligydelse.
Opsat pension
Du har mulighed for at få en højere pension,
hvis du venter med at søge folkepension.
Også hvis du er begyndt at modtage folkepension, kan du opsætte den og senere
genindtræde med en højere folkepension.
I opsætningsperioden optjenes en venteprocent, der forhøjes jo længere tid folkepensionen opsættes, og jo ældre du er ved
overgangen til folkepension.
Betingelser
Kommunen skal anmodes om opsætning
af folkepensionen. Det er en forudsætning,
at der er ansøgt om folkepension.
Der er et beskæftigelseskrav for optjening
af venteprocent og ret til forhøjet folkepension. Du skal i opsætningsperioden
have indtægt ved personligt arbejde i
mindst 1000 timer i hvert kalenderår. Man
kan højst optjene venteprocent i 10 år.
Er beskæftigelseskravet ikke opfyldt for et
kalenderår, kan der ikke optjenes tillæg for
denne periode. I stedet udbetales et engangsbeløb, der svarer til den folkepension,
der ville være udbetalt, hvis den ikke var opsat.
Venteprocenten
Når man vælger at overgå til folkepension
udregnes venteprocenten, og folkepensionen
forhøjes med denne procentdel i resten af
pensionistens levetid. Venteprocenten opgøres som forholdet mellem det antal
måneder folkepensionen har været opsat,
og den gennemsnitlige middellevetid for
mænd og kvinder i den pågældende
tilbagetrækningsalder.
Middellevetiderne offentliggøres hvert år af
Socialministeriet. Ventetillægget er skattepligtigt, ligesom de øvrige pensionsydelser.
Ovenstående er kun de enkle regler, og pensionsbeløbene nævnt i eksemplet er de
aktuelle beløb, som vil ændre sig med årene.
Ligeledes ændrer middellevealderen sig med
årene. Det kan være vanskeligt at regne ud
om man er bedst tjent med at få udbetalt
sin folkepension frem for at udskyde den. Man
skal have en ret høj arbejdsindtægt og dermed en lille eller ingen folkepension før det
kan betale sig at udskyde den. Spørg din
kommune om de konkrete muligheder for dig.
EKSEMPEL
Venteprocenten
En enlig mand fortsætter med at arbejde og
opsætter sin folkepension til han bliver 70 år,
dvs. i 5 år = 60 måneder.
Middellevealderen for 70-årige antages i 2013
at være 178 måneder = 14 år og 10 måned.
Hans venteprocent er dermed 60/178 = 33,7 %
(afrundes til nærmeste hele procent)
=..........................34 % i resten af hans levetid.
Da han går på folkepension er han berettiget
til grundbeløb = 5.804 kr. pr. måned + pensionstillæg = 4.428 kr. pr. måned (pensionstillægget nedsat på grund af ATP og private
pensionsindtægter) = i alt 10.232 kr. mdl.
Hans ”ventetillæg” bliver derfor 34 % af 10.232 kr.
pr. måned. = ......................3.479 kr. pr. måned
i resten af hans levetid.
Scan QR-koden og få
adgang til beregneren
på hjemmesiden.
Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013 23
Brøkpension
Ikke-danske statsborgere
Langt de fleste danske statsborgere, som
bor i Danmark har ret til fuld folkepension.
Men hvis du har været bosat i udlandet, kan
du risikere at folkepensionen bliver nedsat.
Hovedreglen for ikke-danske statsborgere
er, at man skal have boet i Danmark i
mindst 10 år fra det fyldte 15. år. Af disse
10 år skal man skal have boet i Danmark
i mindst 5 år umiddelbart inden man når
pensionsalderen for at være berettiget til
folkepension. Denne regel gælder dog
ikke for EU/EØS statsborgere og statsborgere fra Schweiz.
For at få udbetalt fuld folkepension, skal du
have boet i Danmark i mindst 40 år fra du var
15 år og frem til pensionsalderen. Har du ikke
boet i Danmark i sammenlagt 40 år, nedsættes
pensionen forholdsmæssigt dvs. jo længere
tid du har boet i udlandet des mindre pension
udbetales. Du skal dog som minimum have
boet i Danmark i 3 år mellem det 15. og 65. år.
Hvis du ikke har boet i Danmark i 4/5 af
tiden, nedsættes pensionen forholdsmæssigt. Har du fået tilkendt brøk-førtidspension
(efter 1.1.2003) kan du søge din kommune
om supplement til folkepensionen (kontanthjælp) efter Lov om aktiv Socialpolitik.
Det sidestilles med bopæl i Danmark, hvis
man er udenlands, fordi man er udsendt
i dansk tjeneste, arbejder i dansk firma,
er under uddannelse eller arbejder på et
dansk skib. Samme regler gælder for ens
ægtefælle i resten af dennes levetid.
EKSEMPEL
Brøkpension
Du har boet 19 år i udlandet og skal på
folkepension som 65 årig. Du har således
boet i Danmark i 31 år mellem det 15. og
65. år. Du vil være berettiget til 31/40 af
den fulde folkepension.
24 Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013
Folkepensionen nedsættes forholdsmæssigt efter det antal år man har opholdt sig
i Danmark. jfr. reglerne ovenfor.
Der gælder endvidere særlige regler
for flygtninge.
Tjenestemandspension
Tjenestemandspensionen er opdelt i
3 elementer: Egenpension, ægtefællepension og børnepension.
Egenpension
Egenpension beregnes efter skalatrin på
fratrædelsestidspunktet og optjent pensionsalder. Pensionsalderen regnes fra tidspunktet for ansættelse med ret til tjenestemandspension, dog tidligst fra det 25. år.
Pensionsalderen kan højst blive 37 år.
Pensionen beregnes med forskellige procenter
af den pensionsgivende løn alt efter antal
pensionsår. Maksimalt kan det løbe op i 57 %.
Førtidspensionering kan finde sted fra det
fyldte 60 år, dog tidligst efter mindst 10 års
fuldtidsbeskæftigelse. Der sker i så fald et
førtidspensionsfradrag i pensionen.
Dette fradrag er livsvarigt. Fradraget er
som anført i tabellen næste side.
Ved afgang før folkepensionsalderen gives
det såkaldte 67/65-års tillæg. Det beregnes
ud fra den opnåede pensionsalder og
falder væk, når retten til folkepension
indtræder. Er man født efter 1. juli 1944 og
går på pension som 60/61 årig, nedsættes
pensionen med 50 % af tillægget.
Egenpensionen indeholder mulighed for
svagelighedspension, kvalificeret svagelighedspension samt pension ved tilskadekomst i tjenesten.
Ægtefællepension
Ægtefællepension kan kun udbetales, hvis
der er indgået ægteskab eller registreret
partnerskab.
Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013 25
Betingelser:
Ægteskabet/partnerskabet skal være indgået før afdøde fyldte 65 år.
Ægteskabet skal være indgået før afdøde
var fratrådt med ret til egenpension.
Såfremt børnene er forældreløse, udbetales dobbelt børnepension.
I tvivlstilfælde kan du få vejledning
hos din organisation.
Ægteskabet skal være indgået mindst 3
måneder før dødsfaldet.
Ægtefællepension udgør 71 % af egenpension. Der kan ske fradrag i ægtefællepensionen ved stor aldersforskel.
Børnepensionstillæg
Børnepensionstillæg udbetales til en
pensioneret tjenestemands børn under
21 år.
Hvis tjenestemanden er afgået ved døden,
har børn under 21 år ret til børnepension.
Tabel 1: Førtidspensionsfradrag
Fyldt 60 år senest 30.06.04 Over 200 timer
Fyldt 60 år 01.07.04 eller senere
Under
200 timer
Alder Under 30 år Mellem 30-35år Over
35 år
60 år 21 % 14 % 7% 3½% 10 %
61 år 18 % 12 % 6% 3% 7%
62 år 15 % 10 % 5% 2½% 4%
63 år 12 % 8% 4% 2% 3%
64 år 9% 6% 3% 1½% 2%
65 år 6% 4% 2% 1%
66 år 3% 2% 1% ½%
26 Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013
Boligydelse til
pensionister
I det følgende gennemgås mulighederne
for boligydelse til pensionister. Boligydelse
skal søges i kommunen, og kan gives til
såvel leje-, andels- som ejerboliger.
Bemærk: Efterlønsmodtagere har ikke
mulighed for at søge boligydelse. De er
henvist til at søge boligsikring.
Grundlaget for beregningen
Boligydelsen er afhængig af husstandens
indkomst- og formueforhold, boligens
størrelse og boligudgiftens størrelse.
Boligens størrelse
Boligydelse kan kun gives til et vist antal
kvadratmeter. For en enlig kan der højst
ydes boligydelse til 65 kvadratmeter, og
til et ægtepar kan der højst ydes til 85
kvadratmeter.
For et ægtepar, der f.eks. bor i en bolig
på 100 kvadratmeter, medregnes kun
85/100 af boligudgiften ved beregningen af boligydelse.
Er man stærkt bevægelseshæmmet
(eksempelvis kørestolsbruger) kan der
ydes boligydelse til 10 kvadratmeter
mere end de nævnte grænser.
Husstandens indkomst og formue
Alle indtægter i familien indgår, herunder
skattepligtige beløb fra folkepensionen,
med undtagelse af evt. indtægt fra den
supplerende pensionsydelse (”ældrechecken”).
Også eventuelle hjemmeboende børns
indtægter over 20.600 kr. indgår. Er formuen under 771.900 kr. medregnes den
ikke ved beregningen af boligydelse.
Afkastet af formuen (renter) medregnes som indtægt ved beregning
husstandsindkomsten.
Ved en formue på mellem 771.900 kr.
og 1.543.900 kr. medregnes 10 % i
indkomstgrundlaget, og af formue
herudover medregnes 20 % i indkomstgrundlaget. Formue ved friværdi i egen bolig medregnes.
Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013 27
Boligudgiftens størrelse
I leje- og andelsboliger tages udgangspunkt
i den husleje, du betaler for boligen. Du får
ikke støtte til det, du betaler ved siden af lejen,
f.eks. varme- eller antennebidrag. Ved beregningen forhøjes boligudgiften dog med særlige beløb pr. kvadratmeter i følgende tilfælde:
• du betaler for vandforbrug udover lejen
• du har pligt til at vedligeholde boligen
helt eller delvist
• din bolig opvarmes udelukkende ved
el eller gas
• din bolig opvarmes fra et kollektivt
varmeforsyningsanlæg (eksempelvis
fjernvarme eller naturgas).
Bor du i ejerbolig (parcelhus eller ejerlejlighed) opgøres boligudgiften ud fra de udgifter, der er ved boligen. Der medregnes
normalt 80 % af renter og afdrag på lån i
boligen. Dertil kommer ejendomsskatter,
ejendomsværdiskat, vej- og kloakbidrag
og standardudgift til vedligeholdelse.
standsindkomst og altid mindst 15.500 kr.
årligt inden, der kan beregnes boligydelse.
Har du f.eks. en husstandsindkomst på
150.000 kr. skal du altså selv betale 11 %
af 150.000 kr., dvs. 16.500 kr. inden
beregning af boligydelse.
En enkelt husstand kan højst modtage
43.404 kr. pr. år i boligydelse. (Dette gælder
dog ikke for de samme pensionister som
nævnt sidst i foregående afsnit).
Boligydelse på under 3.180 kr. pr. år udbetales ikke.
Sådan beregnes din boligydelse i 2013
Din boligydelse i 2013 udgør forskellen
mellem:
A) 75 % af din beregnede boligudgift
(jfr. ovenfor) med et tillæg på 6.200 kr.
årligt og
B) 22,5 % af din husstandsindkomst over
146.600 kr.
Eventuelle lejeindtægter fratrækkes i
boligudgiften.
Hvis der er mere end 1 barn i husstanden
forhøjes denne grænse.
Der kan beregnes boligydelse til en boligudgift på højst 82.200 kr. årligt. (Dette beløb
forhøjes dog, hvis der er børn i husstanden).
Udbetaling af boligydelse
Boligydelse er skattefri.
Har du fået anvist din bolig af kommunen
og boligen er en almen bolig eller en ældrebolig efter den tidligere ældreboliglov, er
der dog ikke noget maksimum for den
boligudgift, der indgår i beregningen.
Grænsebeløb
Du skal altid selv betale 11 % af din hus28 Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013
Lejere:
Boligydelse til lejere gives som tilskud.
Ejere og andelshavere:
Hele beløbet ydes som lån.
For andelshavere skal pensionisten underskrive en gældserklæring for lånet. Lånet
skal tilbagebetales ved flytning eller død.
De andelshavere, som inden den 1.6.2008 har
fået boligydelse med 40 % tilskud og 60 % lån
beholder denne beregningsmåde. Ændringen rammer således alene nye ansøgere.
For ejere skal der tinglyses et pantebrev
til sikkerhed for lån i boligen, og man skal
underskrive en gældserklæring. Der skal
være dækning for lånet inden for den
offentlige ejendomsvurdering. Lånet skal
tilbagebetales ved flytning eller død.
EKSEMPEL
Boligydelse
Erik Jensen er alene og bor i en lejlighed på
70 kvadratmeter. Leje (inklusiv evt. tillæg
– jfr. ovenfor) 47.500 kr.
Heraf medregnes 65/70, dvs.
beregnet leje.....................................................44.107 kr.
Husstandsindkomst
Pensioner (folkepension og private
pensioner)................................................... 142.712 kr.
Renteindtægt...................................................2.000 kr.
ATP...................................................................... 19.000 kr.
I alt................................................................... 163.712 kr.
bankens diskonto pr. 1. oktober året før.
Nationalbankens diskonto pr. 1. oktober
2012 var 0,0 %.
Spørg på boligstøttekontoret
Som det fremgår af ovenstående er
reglerne for beregning af boligydelse
afhængigt af mange faktorer. Det kan
være svært selv at vurdere, om du er
berettiget til boligydelse eller om din
boligydelse er beregnet korrekt.
Vi har ovenfor gennemgået reglerne i
hovedtræk. Vi vil anbefale, at du får Borgerservice i din kommune til at vurdere dine
muligheder for at modtage boligydelse.
Du kan også hos kommunen få en forklaring på, hvordan din boligydelse er
beregnet.
Boligselskabernes Landsforening har
udgivet en pjece om Boligydelse og
Boligsikring. Den kan rekvireres på
tlf. 33 76 20 00.
Beregnet husstandsindkomst
Boligudgiftsandel 75 % af
(44.107 kr. + 6.200 kr.) 50.307 kr.......... 37.730 kr.
Indtægtsandel 22,5 % af
(163.712 – 146.600) kr. ...............................3.850 kr.
Boligydelse – afrundet........................... 33.880 kr.
Grænsebeløb (mindste egenbetaling)
11 % af 163.712 kr...................................... 18.008 kr.
OBS !
Da grænsebeløbet (egenbetalingen) for Erik
Jensen er 18.008 kr. vil hans maksimale boligydelse udgøre (44.107 – 18.008 kr.) – afrundet
Renten
på lånene
er svarende
til National26.100
kr. svarende
til 2.175
kr. pr. måned.
Scan QR-koden og få
adgang til beregneren
på hjemmesiden.
Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013 29
Ejerbolig – ejendomsskatter
For ejere af egen bolig er der mulighed
for at få lån til betaling af de kommunale
ejendomsskatter, der påhviler boligen, samt
lån til tilslutningsafgift til kollektive anlæg
f.eks. fjernvarme. Den enkelte kommune
kan beslutte, om lånemuligheden også
skal omfatte vej- og kloakudgifter.
Du kan også vælge at få lån til betaling
af ejendomsskatterne i et eventuelt
sommerhus, men du kan kun få lån til én
ejendom. Lånet ydes af den kommune
ejendommen ligger i.
Du kan ikke få både
boligydelseslån og lån
til betaling af ejendomsskatter – du må altså
vælge. Spørg i din
kommune, hvad der
bedst kan betale sig
for dig.
30 Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013
Betingelserne er, at du har fast bopæl her
i landet og at du eller din ægtefælle er
fyldt 65 år eller får social pension, brøkpension eller modtager efterløn.
Du kan få lån uanset størrelsen af din indkomst eller formue.
For at kommunen må yde lånet, er det en
betingelse, at der er friværdi i ejendommen.
Lånet skal sammen med øvrige tinglyste
hæftelser på ejendommen ligge indenfor
den seneste offentlige vurdering.
Som sikkerhed for kommunens ydelse af
lånet skal der tinglyses et skadesløsbrev
eller ejerpantebrev.
Lånet skal tilbagebetales ved flytning, salg
eller dødsfald. Dog kan kommunen beslutte,
at lånet forbliver i ejendommen, hvis denne
overtages af et husstandsmedlem i forbindelse med ejerens død eller flytning
til plejehjem. En ægtefælle har dog krav
på, at lånet forbliver i ejendommen.
Renten af ejendomsskat er i 2013 2,23 %.
Renten fastsættes hvert år efter markedsniveauet og tilskrives én gang årligt ved
årets udgang. Kommunen skal hvert år
senest 1. marts give dig besked om, hvor
meget du skylder, hvilke skatter lånet har
dækket og tilskrevne renter.
Andre muligheder
efter de 60 år
I det følgende beskrives kort, hvilke andre
økonomiske muligheder der kan være, såfremt du ønsker at forlade arbejdsmarkedet
mellem 60 og 65 år. Der kan være tale om
delpension og førtidspension.
Delpension
Delpension søges hos kommunen.
Du skal:
Førtidspension
Den 1. januar 2003 trådte en ny lov om
førtidspension i kraft.
I det følgende beskrives både de gamle
og de nye regler. Afsnittene forklarer
reglerne i hovedtræk.
Såfremt du er mellem 18 og 65 år og
mener, at du ikke kan fortsætte på arbejdsmarkedet længere og derfor overvejer at
søge førtidspension, skal du have en meget
grundigere gennemgang af reglerne i
din kommune.
1: Bo i Danmark.
2: Være mellem 60 og 65 år. Fra 2014
stiger delpensionsalderen gradvist til
63 år.
3. Være født før 1. januar 1959 (ordningen
bortfalder således, når disse personer
er gået på folkepension).
4. Arbejde i Danmark eller på dansk
skib.
5: Have betalt fuldt ATP-bidrag
svarende til mindst 10 år af de sidste
20 år.
6: Have arbejdet i Danmark mindst
2.340 timer indenfor de sidste
24 måneder.
7: Nedsætte din arbejdstid til gennemsnitlig mindst 12 timer og højst
30 timer ugentlig.
8: Ikke have ret til efterløn.
Førtidspension til personer, som har fået
tildelt eller har søgt pension før 1. januar
2003.
Delpension bortfalder, når du overgår
til folkepension.
• Forhøjet almindelig førtidspension:
er tilkendt personer i alderen 18-65 år,
hvis erhvervsevne er nedsat på grund
af helbredsmæssige forhold med mindst
halvdelen.
For hver time arbejdstiden nedsættes
gives 82 % af dagpengemaksimum for
en time.
Tildelingskriterier
Efter de gamle regler opererer man med
følgende former for førtidspension:
• Højeste førtidspension: er tilkendt
personer i alderen 18-60 år, der i ethvert
erhverv må anses for kun at have ubetydelig erhvervsevne i behold.
• Mellemste førtidspension: er tilkendt
personer i alderen fra 18-60 år, hvis
erhvervsevne er nedsat med 2/3. og
til personer i alderen 60-65 år, der i
ethvert erhverv må anses for kun at
have ubetydelig erhvervsevne i behold.
Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013 31
• Personer i alderen 18-65 år, hvis erhvervsevne er nedsat med mindst halvdelen,
uden at nedsættelsen alene skyldes
helbredsmæssige forhold – eller personer
i alderen 50-60 år, når sociale og hel bredsmæssige forhold taler for det.
Førtidspension til personer som søger
og får tildelt pensionen efter den
1. januar 2003
Med førtidspensionsreformen er der
sket en forenkling forstået på den måde,
at der kun er én type førtidspension.
Bemærk: Både grundbeløb, pensionstillæg
og erhvervsudygtighedsbeløb er skattepligtige beløb. Bemærk endvidere at flere
af beløbene er påvirkede af eventuel egen
indtægt ud over pensionen og ægtefællens
indtægt. Se afsnittet om Pensionstillæg.
Tildelingskriterier
Førtidspension kan tildeles personer i
alderen 18-65 år.
Hvad får man pr. måned?
Højeste førtidspension: Reelt enlige Andre
Grundbeløb 5.804,- 5.804-
Invaliditetsbeløb 2.822,- 2.822,-
Erhvervsudygtighedsbeløb 3.895,- 3.895-
Pensionstillæg 6.028,- 2.914,-
18.549,- 15.435,
Grundbeløb 5.804,- 5.804,-
Invaliditetsbeløb 2.822,- 2.822,-
Pensionstillæg 6.028,- 2.914-
14.654,- 11.540,-
Grundbeløb 5.804,- 5.804,-
Førtidsbeløb 1.476,- 1.476,-
Pensionstillæg 6.028,- 2.914,-
Ekstra tillægsydelse 1.346,- 1.346,-
14.654,- 11.540,-
I alt Mellemste førtidspension:
I alt Forhøjet almindelig førtidspension:
I alt 32 Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013
Det er en betingelse, at erhvervsevnen
er varigt nedsat og at nedsættelsen er
af et sådant omfang, at pågældende
uanset mulighederne for støtte efter
den sociale eller anden lovgivning,
herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke
vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.
Hvad får man pr. måned?
Enlige: 17.348,Andre: 14.746,Bemærk: Beløbene er skattepligtige
og til en vis grad afhængige af eventuel anden indtægt. Søg nærmere
oplysninger herom i din kommune.
Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013 33
Pension i udlandet
Hvis du ønsker at bosætte dig i udlandet,
skal du indtil 28.2.2013 kontakte pensionsafdelingen i din kommune.
Du kan læse mere om pension i udlandet
på www.borger.dk under punktet:
”Hvis du gerne vil have din folke- eller
førtidspension med til udlandet”.
Efter 1.3.2013 skal du kontakte Udbetaling Danmark (se afsnittet herom
side 53).
Midlertidige udlandsophold
Kommunen vil typisk vurdere, at et ophold
i udlandet er midlertidigt og derfor ikke
har betydning for din folkepension, hvis
du normalt bor fast i Danmark, og hvis du
beholder en ”reelt faktisk bopæl” i Danmark.
Det vil du normalt kunne dokumentere
ved, at du stadig er tilmeldt folkeregistret
i Danmark og opfylder en af følgende
betingelser:
Her tager man stilling til om, du kan tage
pensionen (det gælder både førtids- og
folkepension) med dig og i givet fald
hvilke dele af pensionen, der kan udbetales i udlandet. Dernæst sender kommunen din pensionssag til Pensionsstyrelsen, som varetager udbetalingen.
Pensionsstyrelsen giver ATP besked om
at du får udbetalt pension i udlandet.
Du skal én gang om året udfylde en leveattest og en civilstandsattest, som sendes
til Pensionsstyrelsen, for at du fortsat kan
få pensionen sendt udenlands.
Du skal én gang om året
udfylde en leveattest og
en civilstandsattest, som
sendes til Pensionsstyrelsen, for at du fortsat
kan få pensionen sendt
udenlands.
34 Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013
•
•
Du rejser kun en enkelt gang, og rejsen er kortere end 12 måneder.
Du rejser flere gange. Hver rejse er kortere end 3-4 måneder. De samlede udlandsrejser varer højst seks måneder
i løbet af et år.
Rejser du til et land uden for EU/EØS og
Schweiz – undtagen Færøerne og
Grønland – i mere end to måneder, skal
du give kommunen en række oplysninger:
Før du rejser, skal kommunen have
besked om afrejsedato og forventet
hjemkomstdato.
Tjen 10.000 kr. skattefrit
Fra 1. januar 2013 får du som folkepensionist mulighed for at tjene 10.000 kr.
årligt skattefrit, hvis du arbejder i private
hjem for private personer.
Arbejdet skal være ting, som man normalt
laver selv som for eksempel havearbejde,
rengøring, indkøb, madlavning m.v.
Du må gerne arbejde for flere forskellige,
så længe indtægten ikke overstiger
10.000 kr. sammenlagt.
Så snart du tjener mere end 10.000 kr.,
skal du betale skat af det, du tjener over
de 10.000 kr. Du behøver ikke modtage
folkepension for at kunne benytte
muligheden, hvis blot du opfylder
alderskravet til folkepension.
Læs mere på www.skat.dk.
Klik på ”om ministeriet” øverst oppe.
Find dernæst ”Kommunikation” og klik på
”Nye regler mod sort arbejde”.
Under ”Fra 1. januar 2013” klikker
du på ”Folkepensionister kan
arbejde skattefrit i private
hjem…”
Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013 35
Hvornår efterløn eller
folkepension?
I det efterfølgende vil vi give dig et
overblik over efterlønsreglerne og
retten til seniorjob og folkepension.
Der er tale om en glidende overgang
med en stigende længde af arbejdslivet.
Det gør, at der er mange overgangsregler
alt efter, hvornår man er født. Samtidig
skal du selvfølgelig have optjent retten
til henholdsvis efterløn eller folkepension
(længden af dit statsborgerskab).
Efterlønnen er ændret på en række væsentlige punkter. Hvis du er født før 1953, er
reglerne uændret. Du kan få efterløn fra
du er 60 år. Herefter er der en stigende
arbejdsperiode før du kan gå på efterløn.
Det samme gælder tidspunktet, hvor du
kan gå på folkepension.
I forbindelse med disse ændringer er der
en række kolleger, der er i vanskeligheder,
hvis de mister deres job uden at kunne
finde et nyt. Her er der indført et nyt tilbud,
som hedder Ret til seniorjob. Du har kun
ret til dette job, hvis du har bibeholdt din
efterlønsindbetaling og har optjent de
nødvendige timer.
Følg dit fødselstal i skemaet på næste side
og se, hvornår du kan gå på efterløn eller
folkepension.
Lov om seniorjob blev indført fra 2008 og afløste den
tidligere ret til forlængelse af
dagpengeperioden til man
blev 60 år, hvis aktivperioden udløb efter man
var fyldt 55 år og havde
ret til efterløn.
36 Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013
Hvornår kan jeg få ret til seniorjob,
efterløn eller folkepension?
Født i Født i Alder/år
halvår årstal 54 ½ 55 55 ½ 56 56 ½ 57 57 ½ 58 58 ½ 59 59½ 60 60 ½ 61 61 ½ 62 62 ½ 63 63 ½ 64 64 ½ 65 65 ½ 66 66 ½ 67 67 ½ 68 68 ½ 69
1
1953
2
1953
1
1954
2
1954
1
1955
2
1955
1
1956
2
1956
1
1957
2
1957
1
1958
2
1958
1
1959
2
1959
1
1960
2
1960
1
1961
2
1961
1
1962
2
1962
1
1963
2
1963
1
1964
2
1964
1
1965
2
1965
1
1966
2
1966
1
1967
2
1967
1
1968
2
1968
1
1969
2
1969
1
1970
2
1970
I arbejde
eller på
dagpenge
Ret til
seniorjob
Ret til
efterløn
Ret til
folkepension
Det skal bemærkes, at de ældste aldersgrupper i tabellen allerede har passeret de nye aldersregler for, hvornår man kan få et seniorjob. De har allerede mindre end fem år til efterlønsalderen, og vil derfor kunne have ret til seniorjob i en kortere periode.
Bemærk: Inden du tager beslutning, kontakt først din A-kasse.
Kilde: AK-Samvirket.
Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013 37
2 års-reglen
Efterlønsbevis
Er du født i 1955 eller før, kan du få gavn
af 2 års-reglen. Opfylder du 2 års-reglen,
får du bedre vilkår omkring efterlønssats,
pensionsmodregning samt ret til optjening
af skattefri præmie.
Bevis, der udstedes af a-kassen, når du
opfylder betingelserne for at gå på efterløn.
Beviset giver dig bl.a. ret til at gå på efterløn, selv om du senere bliver syg.
Personer, der er født før 1. januar 1956,
skal udskyde efterlønnen i mindst to år
og arbejde i mindst 3.120 timer, hvis man
er fuldtidsforsikret.
Personer, der er født i perioden 1. januar
1956 til 30. juni 1956, skal udskyde efterlønnen i mindst 1½ år og arbejde i mindst
2.340 timer, hvis man er fuldtidsforsikret.
Personer, der er født i perioden 1. juli 1956
til 31. december 1958, skal udskyde efterlønnen i mindst et år og arbejde i mindst
1.560 timer, hvis man er fuldtidsforsikret.
Personer, der er født i perioden 1. januar
1959 til 30. juni 1959, skal udskyde efterlønnen i mindst ½ år og arbejde i mindst
780 timer, hvis man er fuldtidsforsikret.
Sådan opfylder du 2 års-reglen
1. Du skal vente med at gå på efterløn
i mindst 2 år efter udstedelsen af dit efterlønsbevis.
2. Du skal i perioden efter udstedelsen
af dit efterlønsbevis arbejde i 3.120 timer (fuldtidsforsikrede) / 2.496 timer (deltidsforsikrede).
38 Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013
Seniorjob
Et seniorjob er en ekstraordinær ansættelse
i kommunen på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Du har ret til seniorjob, hvis opfylder anciennitetetskravet for ret til efterløn, og du samtidig opbruger din dagpengeret mindre end fem år før efterlønsalderen, som fremover hæves med den stigende levetid.
Hvis du stopper i efterlønsordningen, mister
du altså retten til at få et seniorjob – uden
fortrydelsesret. For mange ældre betyder
seniorjob bedre tryghed i overgangen fra
arbejdsmarkedet til efterløn og pension.
Før tilbagetræknings- og efterlønsreformerne
betød det, at du kunne få et seniorjob, hvis
du var fyldt 55 år. Med den øgede levetid
og reformen øges efterlønsalderen og
dermed alderen for, hvornår du kan få et
seniorjob også – fordi du tidligst kan få et
seniorjob 5 år før du kan gå på efterløn. Hvis
du f.eks. kan gå på efterløn som 62-årig, kan du
derfor tidligst få tilbudt seniorjob som 57-årig.
Alle der er født i 1954 og derefter vil blive
berørt af efterlønsreformens ændringer.
Med finansloven for 2013 er regeringen
og Enhedslisten dog enige om at gøre en
ekstra indsats for i en midlertidig overgangsordning at sikre arbejde til seniorer fyldt 55 år,
som er overrepræsenteret blandt dem, der
risikerer at opbruge dagpengeretten.
Målgruppen omfatter personer, der er født
i perioden fra og med 2. halvår 1955 og til
og med 2. halvår 1957, og som pr. 1. april
2012 havde modtaget dagpenge i 3 år eller
mere. Den midlertidige udvidelse af seniorjob ordningen gælder perioden 2013-16
– og giver dem ret til ordningen selvom der
er mere end 5 år til de kan gå på efterløn.
På hjemmesiden for A-kassernes Samvirke
www.ak-samvirke.dk kan du se detaljer
om seniorjob.
Udpluk af reglerne for ret til seniorjob
• Din bopælskommune har pligt til at
ansætte dig i et seniorjob i kommunen,
når du opfylder betingelserne. Du skal
selv sende en ansøgning til kommunen
– der er ingen blanketter. Du kan tidligst
søge 3 måneder før og senest 2 måneder efter din dagpengeret udløber.
• Kommunen skal tilbyde ansættelse i
seniorjob på fuld overenskomstmæssig
arbejdstid til personer, der er fuldtids forsikrede og 30 timer om ugen til
deltidsforsikrede.
• Kommunen fastsætter seniorjobbets
indhold og omfang efter samtale med
dig og bl.a. under hensyn til dine kvalifikationer og interesser.
• Løn- og arbejdsvilkårene skal være over enskomstmæssige eller de for tilsvarende
arbejde sædvanligt gældende.
• Seniorjob er støttet arbejde og kan derfor ikke berettige til en ny dagpengeret.
• Når du er i seniorjob skal du være tilmeldt
uden ydelse i jobcenteret og du skal tage
imod formidlet arbejde. Får du ordinært
arbejde og bliver uforskyldt ledig, har du
fortsat ret til seniorjob. Men hvis du gen optjener en ny ret til dagpenge, bortfalder
din ret til seniorjob2.
2
Kilde: Lov om seniorjob
Udpluk af regler for a-kasser
og kommuner
• A-kasserne skal vejlede om evt. ret til
seniorjob til relevante medlemmer.
• Ansættelse af personer i seniorjob skal med føre en nettoudvidelse af antallet af
ansatte i den pågældende kommunale
virksomhed.
• Kommunen får et årligt tilskud fra staten
på 132.018 kr. (2013) pr. helårsstilling i et
seniorjob.
Fleksydelse
Efterlønslignende ordning for personer i
fleksjob.
Fleksjob gives til personer med en varig
begrænsning i arbejdsevnen, og som ikke
kan opnå eller fastholde beskæftigelse
på normale vilkår.
Fortrydelsesordning
Fortrydelsesordningen er et tilbud til dig,
hvis du har fortrudt, at du ikke har tilmeldt
dig efterlønsordningen.
Fortrydelsesordningen giver mulighed
for at opnå efterløn på nedsatte satser,
hvis du har haft et langvarigt og uafbrudt
medlemskab af a-kassen.
Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013 39
Ordningen forudsætter blandt andet, at:
• Du har været tilmeldt i mindst 15 år før
din efterlønsalder.
• Du ikke får dine efterlønsbidrag
udbetalt skattefrit i 2013.
Født før 1. januar 1956
2-årsregel ikke opfyldt
Opfylder du ikke 2 års-reglen, vil alle pensionsordninger medføre, at din efterløn bliver
mindre, uanset om dine pensioner bliver
udbetalt sammen med efterlønnen eller ej.
2 års-reglen går ud på, at du udskyder din
overgang til efterløn i mindst 2 år fra datoen
på dit efterlønsbevis og i denne periode
arbejder i mindst 3.120 timer (fuldtidsforsikrede) eller 2.496 timer (deltidsforsikrede).
I visse situationer er der ret til et bundfradrag, der samlet kan udgøre op til
14.200 kr. årligt3.
Eksempler på pensionsmodregning
Pensionsordninger kan påvirke størrelsen
af efterlønnen. Derfor indberetter danske
pensionsselskaber, banker osv. værdien
af pensionsordningerne et halvt år før
din efterlønsalder.
Der bliver også indberettet om udbetalinger
efter 60 års dagen, hvis efterlønsalderen er
over 60 år. A-kassen modtager disse oplysninger og sender en opgørelse umiddelbart før, du når din efterlønsalder.
Du skal kontrollere disse oplysninger og
supplere opgørelsen, hvis du har pensio-
40 Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013
ner, som ikke fremgår af opgørelsen. Det kan
f.eks. være udenlandske arbejdsmarkedspensioner, hvis du har arbejdet udlandet.
Det afhænger af alderen, hvilke regler der
gælder for fradrag for pension i efterlønnen.
Men i hovedtræk er der forskel på reglerne
for personer født indtil 1. januar 1956 og
dem, der er født fra og med denne dato.
AK-Samvirke har lavet 12 eksempler på,
hvordan pensioner påvirker efterlønnen
For at skabe et overblik over, hvordan pensionerne påvirker efterlønnen, har vi lavet
12 regneeksempler som hver især viser,
hvordan de pensioner påvirker efterlønnen
afhængigt af, hvad man gør med pensionerne. Gå ind på www.ak-samvirke.dk
for at se disse beregninger.
Det er altid din egen A-kasse, der kan
vejlede dig i din konkrete sag.
Efterløn i udlandet
Hvis du bosætter dig i et andet EØS-land,
Grønland, Færøerne eller Schweiz, kan
du tage din efterløn med dig. Du vil som
hovedregel blive beskattet, som hvis du
fortsat boede i Danmark.
Hvis du tager ophold udenfor EØS, kan du
få udbetalt efterløn i op til 3 måneder pr.
kalenderår. Du har pligt til at oplyse din
A-kasse om ophold udenfor EØS-lande.
Du kan få nærmere oplysninger om
reglerne i din A- kasse.
3
Det gælder for de fleste pensioner.
Fornyelse af kørekort 1
Fornyelse af kørekort
Fornyelse af
kørekort
Et af LO Faglige Seniorers videnshæfter
hedder “Fornyelse af kørekort”. I hæftet
kan du skal læse om, hvad du skal gøre
for at få et nyt kørekort, hvor ofte det skal
skiftes, hvad det koster samt andre
tilknyttede emner.
Og tilknyttede emner
46181_Fornyelse af kørekort.indd 1
Den dag du fylder 70 år, gælder dit gamle
kørekort ikke mere – så en køretur på din fødselsdag kræver, at du har fornyet kørekortet.
Hvis du får det fornyet inden et år efter
70-års fødselsdagen, så gælder det fornyede
kørekort i fire år. Er du derimod fyldt 71 år
ved fornyelsen, gælder kørekortet i tre år.
Er du fyldt 72 år, men ikke 80 år, gælder
fornyelsen i to år.
10/19/10 8:30 AM
Scan QR-koden og læs
mere i hæftet “Fornyelse
af kørekort”.
• Kørekort til almindelig personbil skal fornyes, når man fylder 70 år.
• Derefter skal det igen fornyes når man fylder 74, 76, 78 og 80 år.
• Når man er fyldt 80 år skal kørekortet fornyes hvert år.
• På hjemmesiden Sikker trafik kan
du læse meget mere
Du kan læse hæftet direkte på
www.losenior.dk eller bestille
online på “Bestil materialer” eller
ved at kontakte Sekretariatet på
telefon: 35 24 64 12.
Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013 41
Forbered dig i tide 1
Forbered dig i tide
En række alvorlige emner
Begravelse
og arv
Du kan læse hæftet direkte på
www.losenior.dk eller bestille online
på “Bestil materialer” eller ved at kontakte
Sekretariatet på telefon: 35 24 64 12.
Revideret udgave juni 2012
Praktiske oplysninger
Enhver der har oplevet et dødsfald blandt
sine nærmeste ved hvilken kaotisk situation, det kan give.
Sorgen og de mange følelser, der er forbundet med et dødsfald, kan man ikke tage fra
de pårørende. Men der er en lang række
praktiske elementer, som du kan forberede
i tide og som gør tiden efter dødsfaldet og
begravelsen lettere for de efterladte.
”Min sidste vilje”
“Min sidste vilje” er et dokument, hvor den
enkelte selv giver en række oplysninger, der
er nødvendige i forbindelse med et dødsfald og begravelse. Her kan den enkelte
endvidere selv vælge forløbet af sin begravelse, hvor og hvordan højtideligheden skal
foregå, om selve begravelsen skal være
en jordbegravelse eller ligbrænding (bisættelse). Gå på vores hjemmeside og find
dokumentet ”Min sidste vilje”.
Økonomiske forhold omkring dødsfald
og begravelse
Som udgangspunkt er det boet eller de
pårørende, der betaler ved en begravelse.
Der er forskellige muligheder for at få
42 Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013
1901_Forbered dig i tide_REN.indd 1
01/06/12 09.19
Scan QR-koden og
læs mere i hæftet
“Forbered dig i tide”.
tilskud til en begravelse. Offentlige tilskud
afhænger af afdødes formue, men forsikringer, fagforeninger, pensionsselskaber og
lignende udbetaler ofte også beløb ved
dødsfald. Om der kan opnås tilskud, skal man
selv undersøge ved det enkelte dødsfald.
Det er altid en god ide at spørge om prisen
på de forskellige ydelser hos en eller flere
bedemænd.
Efterlevelsespension
Udbetalingen af folkepension stoppes med
virkning fra dagen efter, at pensionisten
er død. Hvis der er efterlevende ægtefælle
eller samlever, som også modtager
socialpension, får vedkommende udbetalt
efterlevelsespension i 3 måneder efter
dødsfaldet. Efterlevelsespensionen udgør
parrets samlede pensioner.
Testamenter – hvad bør jeg vide?
Alle mennesker, uanset alder og livssituation, bør overveje at oprette testamente.
De eneste, der ikke umiddelbart har grund
hertil, er de, som skylder mere væk end
de ejer, og som ikke regner med, at dette
nogensinde kommer til at ændre sig.
Hvorfor testamente?
Ved at oprette testamente kan du selv
bestemme, hvad der skal ske med dine
ejendele, når du dør.
Arvelovgivningen skelner i den forbindelse
mellem såkaldte tvangsarvinger (ægtefælle,
børn, børnebørn osv.) og øvrige arvinger,
hvor sidstnævnte gruppe alene vil arve,
såfremt der er oprettet testamente.
Mange familier er i dag sammenbragte
familier og specielt disse kan have et ønske
om en anden fordeling af arv end den
fordeling, der sker efter arvelovens regler.
Ved at oprette et testamente, kan man
således testamentere en del af arven til
f.eks. en ugift samlevende, dennes barn/
børn eller en anden person, der ellers som
udgangspunkt ikke ville arve.
Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013 43
Hvad kan man testamentere?
Som udgangspunkt tilfalder ¼ af arven
altid tvangsarvingerne. Er man gift arver
ens ægtefælle halvdelen af tvangsarven,
mens den anden halvdel af tvangsarven
fordeles ligeligt blandt ens livsarvinger
(børn, børnebørn osv.). Er man derimod
ikke gift, fordeles tvangsarven ligeligt
blandt ens livsarvinger. Man kan således
alene testamentere over de resterende
tre fjerdedele (¾) af arven, der ikke automatisk tilfalder tvangsarvinger.
Har man ingen tvangsarvinger, kan man frit
disponere over alle ens værdier og ejendele.
Oprettelse af testamente
Der gælder visse formkrav (gyldighedsbetingelser) ved oprettelse af et testamente:
• Man skal være fyldt 18 år.
• Man skal være i stand til at handle
fornuftsmæssigt.
• Testamentet skal oprettes skriftligt og
• Det skal underskrives eller vedkendes
(dvs. accepteres) under overværelse af
to vidner (hvis der er tale om et såkaldt
vidnetestamente) eller en notar i
byretten (hvis der er tale om et såkaldt
notartestamente).
Vidnerne/notaren skal efterfølgende
underskrive testamentet for at gøre det
gyldigt.
Hvis formkravene til et testamente ikke
er opfyldt, kan den person, som ellers ville
have været arveberettiget, anfægte testamentets gyldighed. Herefter vil testamentet
blive erklæret ugyldigt.
44 Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013
Det er derfor vigtigt, at man sikrer sig, at
testamentet er gyldigt. Det mest ”sikre”
testamente er notartestamentet, da dette
sædvanligvis underskrives eller vedkendes
på dommerkontoret for en notar, som
påtegner dokumentet med en erklæring
om, at ovenstående krav er opfyldt.
Notaren hjælper normalt ikke med formuleringen af et testamente. I den sammenhæng bør man henvende sig til
en advokat. Det er muligt at søge om
økonomisk støtte i forbindelse med
oprettelse af testamente.
Efter indlevering af testamentet på
dommerkontoret, opbevarer retten en
kopi af testamentet og sørger for at oprettelsen indberettes til Centralregistret
for Testamenter. Dette sikrer, at skifteretten får besked efter dødsfaldet.
Gode råd og vejledning i forbindelse med
oprettelse af testamente kan findes på
domstolenes hjemmeside via linket
http://www.domstol.dk/saadangoerdu/.
Såfremt du er i tvivl om formulering
eller gyldighed af dit testamente, kan
det anbefales at søge rådgivning hos en
advokat med erfaring indenfor arveretten.
IT og digitaliseringen
Vil du være
rigtig klog
- eller blot
klog af skade ?
For mange borgere er det nyt at bevæge
sig i IT-verdenen, men som på alle andre
områder kan udviklingen ikke stoppes.
IT-udviklingen kan heldigvis også være et
redskab til en nemmere tilværelse.
Dette hæfte er
ikke for ITnørder, men for
alle os andre!
Vi vil opfordre alle til at bruge tid på at
lære at bruge dette nye hjælpemiddel,
hvis du ikke allerede er bruger.
Du vil have et godt hjælpemiddel, hvis du opretter en E-mail adresse, så andre kan sende
mails til dig, – og du skal have et E-mail program eller en web-mail, så du kan læse og svare
på disse mails og selv sende mail til andre.
Du bestemmer selv, om du vil have et egentligt E-mail program som f.eks. Microsofts
Outlook/Outlook ekspress, eller om du vil have
en web-mail, fra f.eks. Yhaoo, TDC, Hotmail
fra Microsoft eller G-mail mail fra Google.
De fleste web-mails er gratis, så længe din
datamængde holder sig inden for en vis grænse.
Besøg en af Ældremobiliseringens
datastuer:
www.aeldremobiliseringen.dana4.dk/
datastuer/datastue-danmarkskort.html
hvis du har behov for hjælp. Du kan også
læse mere i vores pjece “Vil du være rigtig
klog – eller bare klog af skade”. Her kan du
også læse om de farer der er, når man går
på internettet.
IT Håndbog LO Faglige Seniorer 1
1851_IT Folder_LOFS_17x24_1704_2012.indd 1
17/04/12 12.37
I håndbogen ”Vil du være rigtig
klog – eller blot klog af skade?”
finder du mange gode råd om
brug af IT.
Scan QR-koden og læs mere.
NemID og NetBank
NemID er det samme login til alle steder.
Uanset om du vil bruge din netbank eller
din kommunes online selvbetjening, og
uanset om du skal hente din årsopgørelse
fra SKAT, åbne din e-Boks eller ordne dine
forsikringer. Måden du logger ind på er
fuldstændig den samme.
NemID består af et bruger-id, en adgangskode og et nøglekort med “nøgler”
(engangskoder). Når du logger på, taster
du først dit bruger-id og din adgangskode
og derefter en kode fra dit nøglekort.
Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013 45
Sådan får du NemID
Du kan få dit NemID login
• Ved at bestille det online hos NemID (kræver at du har pas eller kørekort).
• Ved personligt fremmøde på Borger service eller et skattecenter.
• Ved bestilling af NetBank hos din bank.
I alle tilfælde kræver det, at du har den nødvendige legitimation med (kørekort, pas
m.v.). Har du ikke det, så skal du have dåbseller navneattest, sundhedskort (sygesikringskort) eller bopælsattest – eller seneste årsopgørelse eller forskudsopgørelse fra Skat,
eller dokumentation for udbetaling af
offentlig ydelse (max. tre måneder gammel).
Bemærk, at mindst det ene af legitimationsbeviserne skal være sundhedskort (sygesikringskort), bopælsattest eller dåbs- eller
navneattest.
46 Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013
Brug NemID
Første gang du skal bruge NemID skal du
bruge en midlertidig kode, som du får
sammen med nøglekortet. Du skal derefter
selv oprette et brugernavn og en adgangskode. Disse 2 koder bestemmer du selv.
Disse koder skal anvendes hver gang du
”logger” på – sammen med dit nøglekort.
Når du har anvendt de rigtige koder,
kommer der et felt, hvor der står et 4-cifret
tal. Dette tal skal du finde på dit nøglekort og taste det tilsvarende 6-cifrede tal
ind i kolonnen nederst i feltet. Hos nogle
netbanker skal du indtaste dette tal, når du
logger ind – og hos andre skal du indtaste
tallet fra nøglekortet, når du skal godkende
en betaling eller lignende.
Husk dit nøglekort
Du kan tage NemID med dig og bruge den
fra andre computere. Du skal bare huske dit
nøglekort, så kan du bruge NemID fra de
fleste computere med internetforbindelse.
En sikker løsning
NemID er bygget op omkring noget, du
ved, og noget, du har. Din adgangskode
er noget, som kun du ved, og dit nøglekort er noget, som kun du har.
For at misbruge dit NemID skal en ITkriminel både opsnappe din adgangskode og have fat i dit nøglekort.
Dermed er NemID meget bedre beskyttet mod indbrudstyve og hackere end
mange andre løsninger, der kun er
beskyttet af en adgangskode.
Du skal huske tre ting for at kunne bruge
dit NemID: Dit bruger-id, din adgangskode
og dit nøglekort.
Læs mere og bestil NemID online:
www.nemid.nu/privat/bestil_nemid/
faa_nemid_via_borgerservice/gyldig_
legitimation/.
Scan QR-koden og
læs mere om NemID.
Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013 47
Retssikkerhed
Det kan være forbundet med ængstelse
og usikkerhed at have en sag til behandling hos det offentlige. Det er derfor
vigtigt, at du forbereder dig godt inden
du henvender dig og at du kender dine
rettigheder.
Skriv f.eks. en huskeliste med stikord inden
du går til en samtale. Bed om en kvittering
på, at du har afleveret en eventuel ansøgning, så du sikrer dig, at din ansøgning
bliver registreret som modtaget.
Få også altid navnet på den person, du taler
med – både ved personlige og telefoniske
henvendelser, da det er lettere at få klarlagt
eventuelle misforståelser, når du kan henvise til, hvem du har talt med.
Bisidder
Du har ret til at tage en anden person
med, en bisidder, når du skal til møde i
kommunen / forvaltningen. Det kan være
en god ide at have en person med (f.eks.
et familiemedlem, en god ven eller en
kollega), som kan støtte og bistå dig.
Du kan bede bisidderen tage notater om
væsentlige oplysninger og om aftaler for
at sikre dig, at du bagefter har alle vigtige
informationer fra mødet. Det giver dig
også mulighed for efterfølgende at drøfte
forløbet af mødet og de oplysninger
du fik, med bisidderen.
Aktindsigt:
Når du har en sag eller journal hos det
offentlige (f.eks. socialforvaltning, læge,
48 Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013
hospital eller andre offentlige instanser)
har du ret til aktindsigt.
Aktindsigt vil sige ret til at se og få kopier
af de akter, journaler, breve, erklæringer,
notater og beregninger, som ligger i din
sag og som handler om dig.
Det giver dig mulighed for bedre at følge
med i din sag og at kontrollere om de
oplysninger, som kommunen ligger inde
med, er korrekte. Ligeledes kan du så se om
der i sagen/journalen eventuelt mangler
nogle relevante oplysninger. Hvis akterne
er svære at læse på grund af, at de er skrevet på fagsprog, har du ret til at få oversat
fagsproget til almindeligt dansk ved en gennemgang af akterne med en fagperson.
Når du anmoder om aktindsigt, skal du have
akterne indenfor 10 dage. Såfremt myndigheden ikke kan nå at give aktindsigt indenfor de 10 dage, skal du have en begrundelse
samt oplysning om, hvornår du kan forvente at få akterne. Hvis du har internetadgang kan du på www.sundhed.dk få
adgang til din elektroniske sygehusjournal.
Klageadgang
Hvis du har fået afslag på en ansøgning eller
er utilfreds med en afgørelse, har du som
hovedregel ret til at klage/anke. Kommunen
skal skriftligt begrunde et afslag og samtidig vejlede dig om dine klagemuligheder.
Det er altid klogest at klage skriftligt. Kommunen har pligt til at hjælpe dig med klagen.
Klagefristen er som hovedregel 4 uger fra
du har modtaget afgørelsen. Det er meget
vigtigt at overholde denne tidsfrist. Kan
du ikke nå at formulere din klage indenfor tidsfristen, så send en foreløbig klage,
og skriv, at du efterfølgende vil uddybe
klagen.
Klagen skal sendes til den myndighed som
har truffet afgørelsen, med mindre andet
er anført i klagevejledningen. Der er ingen
formkrav til klagen, men du skal huske at
påføre dato på klageskrivelsen og at tage
en kopi til dig selv.
Patientombud
Ønsker du at klage over sundhedsfaglig
behandling eller tilsidesættelse af dine
rettigheder som patient, skal du henvende
dig til Patientombuddet (tidligere Patientklagenævnet). Du skal klage senest 2 år efter
du har opdaget, at der er begået fejl.
Hvis din klage også omfatter et erstatningskrav skal dette sendes til Patientforsikringen.
Du kan læse mere herom på
www.patientombuddet.dk og
www.patientforsikringen.dk,
hvor du også finder klageskema.
Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013 49
Frivillighed
Vi siger ja til frivilligt arbejde – men nej til at agere
billig arbejdskraft.
LO Faglige Seniorer mener, at overalt hvor
frivillige skal supplere de uddannede eller
selvstændigt løse opgaver, bør der udformes en klar beskrivelse af, hvori det frivillige arbejde består, og hvem der har ansvaret for de enkelte dele af det frivillige arbejde.
LO Faglige Seniorer deltager gerne aktivt
i frivilligt arbejde alle steder, hvor det kan
give en medborger et rigere hverdagsliv.
Naturligvis vil LO Faglige Seniorers fokus
være på den ældre del af befolkningen.
Men også andre befolkningsgrupper kan
være interessante.
LO Faglige Seniorers krav til frivilligt
arbejde
• må aldrig erstatte professionelle og
uddannede medarbejdere
• skal alene være til hjælp for samfundet
• må ikke bygge på faste aftaler om opgaver, vagter og andre ydelser
• skal give øget livsglæde for både giver
og modtager
• er ikke noget man skal, men noget man
gerne vil
• frivilligt arbejde skal kendetegnes ved,
at det er – frivilligt!
LO Faglige Seniorers opfattelse af frivilligt
arbejde bygger på, at indsatsen virkelig er
frivillig.
50 Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013
Der er god grund til at blive betænkelig,
hvis udviklingen betyder, at det frivillige
arbejde hen ad vejen overtager de arbejdsområder, som de uddannede medarbejdere skal tage sig af. Dels fordi meget af
det, som bliver udført som frivilligt arbejde,
forudsætter nogle kvalifikationer, som kun
de ansatte og det uddannede personale
besidder. Dels fordi der følger et ansvar med,
når man foretager sig noget med og for
andre mennesker. Det kan være f.eks. ansvar
for fejlagtig rådgivning eller behandling.
Læs mere om spillereglerne for frivilligt
arbejde i vores folder om frivilligt arbejde,
den kan også hentes på vores hjemmeside
www.losenior.dk.
Vi siger ja til frivilligt arbejde
– men nej til at agere
billig arbejdskraft!
Her er
nogle spilleregler
Ledsageordning
En ledsageordning er til voksne, der er ude
af stand til at færdes på egen hånd på grund
af betydelig og varig nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne. Det kan f.eks. være
kørestolsbrugere, personer med svære
bevægelseshandicap eller svagtseende.
Formålet med ordningen er at give handicappede mulighed for større selvstændighed
til at deltage i aktiviteter efter eget valg
udenfor hjemmet.
Ordningen omfatter personer mellem 18
og 67 år. Har du har fået bevilget en ledsageordning bevarer du ordningen efter,
at du er fyldt 67 år.
Ledsageren yder praktisk hjælp til f.eks. at
deltage i sociale og kulturelle aktiviteter, indkøb eller til at benytte offentlig transport.
Der kan bevilges 15 timers ledsagelse
om måneden. Du behøver ikke at bruge
timerne samme måned, men kan vælge
at spare timerne op indenfor 6 måneder.
Ordningen er gratis, men du skal selv
betale udgifter til transport og aktiviteter.
Det kan f.eks. være teater- eller biografbilletter til dig selv og ledsageren. Du har
dog mulighed for at søge kommunen om
tilskud til dækning af aktivitetsudgifter på
op til 810 kr. årligt (2013).
Kommunen stiller en ledsager til rådighed,
men du kan også selv pege på en person,
som dog ikke må være nær familie.
Ledsageren skal godkendes og eventuelt
ansættes af kommunen.
Kørsel
Rabatordninger
Trafikselskaberne i Danmark tilbyder rabatordninger på abonnementskort til folke- og
førtidspensionister. Uden for Storkøbenhavn
kan kortet bruges døgnet rundt. I Storkøbenhavn er der nogle begrænsninger
for brug af pensionistkortet på hverdage
mellem kl. 07.00-09.00 og 15.00-17.00.
65-billet
Hos DSB og Arriva kan du købe billetter
med rabat, hvis du er fyldt 65 år eller
modtager førtidspension. Er du under 65
og modtager pension, skal du have et
legitimationskort hos DSB. Kortet er gratis,
men du skal hos DSB forevise din seneste
pensionsmeddelelse eller en blanket
fra din kommune/borgerservice, der
bekræfter, at du er førtidspensionist.
Er du fyldt 65 år skal du kunne dokumentere din alder ved køb af billetten og ved
billettering i toget.
Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013 51
Ved rejse med en 65-billet får du 25-50 %
rabat på togbilletten afhængigt af hvilken
ugedag, du rejser på.
Læs mere på www.dsb.dk under 65-billet.
Handicapservice
Når du rejser med tog i ind- og udland kan
du få hjælp til på- og afstigning, hvis du
bruger kørestol, rollator, gangstativ m.v.
og ikke ved egen hjælp kan komme på
og af toget.
Hos DSB og Arriva skal du anmode
om handicapservice senest 2 dage før
rejsen enten hos:
DSB handicapservice på tlf. 70 13 14 15
tryk 6 – eller sende e-mail til
[email protected] – eller ringe til
DSB på tlf. 70 13 13 11 eller til
Arrivas kundeservice på tlf. 70 27 74 82.
Læs mere på www.dsb.dk under
handicapservice.
Handicapkørsel
Hvis du ikke kan benytte de offentlige
transportmidler, fordi du er stærkt bevægelseshæmmet og f.eks. benytter rollator
eller kørestol, kan du søge din kommune
om hjælp til transport til fritidsformål.
Kommunen vurderer dit behov og
beslutter om kørsel kan bevilges.
Godkendes du til handicapkørsel har
du ret til 104 ture pr. år. De fleste
kommuner har aftaler med trafik-,
bus- og taxiselskaber om kørsel.
Læs på din kommunes hjemmeside om
kommunens tilbud. Kommunen fast52 Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013
sætter din betaling for handicapkørsel,
som normalt afregnes pr. kilometer.
Kørselsbevilling til fritidsformål må ikke
benyttes til kørsel til behandling hos
læge, tandlæge eller anden form for
behandling. Kommunens afgørelse om
handicapkørsel kan ikke ankes.
Transport til behandling eller undersøgelse
Du kan i visse tilfælde få dækket dine transportudgifter, hvis du skal til undersøgelse
eller behandling hos praktiserende læge,
speciallæge, på sygehus eller du skal til
genoptræning efter sygehusophold.
Du skal som udgangspunkt selv sørge
for transporten, men du kan i visse
situationer få arrangeret befordring.
Som hovedregel skal du benytte det
billigste transportmiddel. For folkepensionister ydes godtgørelse, hvis
udgiften overstiger 25 kr. tur/retur.
Du kan altid spørge på behandlingsstedet eller læse mere på
www.sundhed.dk/borger/
patientrettigheder/transport.
Udbetaling Danmark
Fra den 1. marts 2013 overgår udbetaling
af folkepension, førtidspension og boligstøtte fra kommunerne til Udbetaling
Danmark.
Har du behov for vejledning f.eks. til at
udfylde et ansøgningsskema eller har du
problemer med at bruge internet, kan
du fortsat kontakte din kommunes
borgerservice.
Udbetaling Danmark placeres rent fysisk i
følgende fem centre rundt om i landet:
Frederikshavn, Holstebro, Haderslev, Vordingborg og Hillerød. Desuden er der to midlertidige filialer i Aarhus og Odense. Udbetaling
Danmark varetager allerede udbetaling af
familieydelser og barselsdagpenge.
Hvis du har spørgsmål om boligstøtte eller
folke- og førtidspension inden Udbetaling
Danmark overtager opgaven pr. 1. marts
2013, kan du finde svar på www.borger.dk,
din kommunes hjemmeside eller ved at
kontakte din kommune.
Skal du, som borger i kontakt med
Udbetaling Danmark, sker det enten
telefonisk eller via e-mail.
Du kan læse mere om udbetaling
Danmark på www.borger.dk og
www.udbetalingdanmark.dk.
Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013 53
Mad og sundhed
God og sund mad er en vigtig hjørnesten, når vi taler om at ha’ et godt liv. Vi
ved, at god mad styrker krop og hjerne.
Vi forlænger livet, og livskvaliteten stiger,
når vi spiser ordentlig og lækker mad.
Vi ved, at en lang række sygdomme kan forebygges, hvis vi spiser god mad. Det gælder
ikke mindst, når vi kommer op i årene. Bliver
man syg, er god mad noget af medicinen,
der skal til, for at man kan blive rask igen.
Der er ingen tabere, når vi spiser sundt.
Alle vinder: Samfundet sparer store
summer i udgifter til sundhedsvæsenet.
Vi bliver sundere og gladere. Glade
mennesker smitter af på andre, så de
også bliver gladere.
Egentlig er det ganske simpelt. Du skal
følge de 8 råd:
• spis frugt og grønt – 6 stykker om dagen
• spis fisk og fiskepålæg – flere gange om
ugen
• spis kartofler, ris eller pasta og groft brød
– hver dag
• spar på sukkeret – fra sodavand, kager
og slik
• spar på fedtet – specielt fra mejeri produkter og kød
• spis varieret og bevar normalvægten,
• sluk tørsten i vand (mange ældre drikker
alt for lidt vand).
• du skal som minimum være fysisk aktiv i mindst 30 minutter per dag.
54 Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013
Tiden kan deles op i eksempelvis 3 gange
10 minutter. Alt tæller med: en gåtur, turen
op og ned af trappen, havearbejde, leg
med børnebørnene eller petanque og
stavgang. Seksuel aktivitet er også god
motion. Kommer du over de 30 minutter,
er det bare ekstrabonuspoint for kroppen.
Motion må gerne gøre dig lidt forpustet.
Så et par gange om ugen er det godt, at
du – for eksempel sammen med andre
– dyrker lidt ekstra motion udover det
daglige. Det kan være i et motionscenter
eller på badmintonbanen.
Du vil opdage, at alt bliver nemmere i dagligdagen. Din appetit og fordøjelse også får
det bedre. Selv din søvn bliver bedre.
Undervægtige og småtspisende ældre
Når du bliver ældre, kan du helt miste
lysten til at spise, eller du spiser for lidt.
Det kan have katastrofale følger. Selv
ganske små vægttab forøger risikoen for
sygdom. Samtidig bliver du svækket fysisk,
og så er du ude på et skråplan.
Det bedste er naturligvis at forebygge, at
du ikke taber i vægt. Men begynder du
at tabe dig, er det vigtigt at få hjælp til at
vende skuden. I første omgang kan du kontakte din læge, der så kan henvise videre.
Taber du dig, skal du naturligvis snakke
med din læge. Du skal ikke foragte mayonnaise og smør. De fede ting som smør, ost
og olier bliver tit udråbt som store “syndere”.
Alt med måde naturligvis, men man skal
sørge for også at få fedt til kroppens
funktioner.
Velbekomme 1
Velbekomme
Blandt andet på Fødevarestyrelsens
hjemmeside www.foedevarestyrelsen.dk
er der gode råd til småtspisende.
Flere opskrifter og madplaner
Du kan finde flere spændende opskrifter
og ugemadplaner i eksempelvis Søndagsavisen eller på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Der er uanede muligheder. Og det er
gratis.
Revideret udgave juni 2012
2165_Velbekomme_REN.indd 1
Mange organisationer, såsom Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse,
har også sunde opskrifter på hjemmesiderne. Se for eksempel:
www.hjerteforeningen.dk
www.opskrifter.nu
www.altomkost.dk
LO faglige Seniorers hjemmeside
www.losenior.dk har en speciel madside, hvor du kan finde opskrifter og
indkøbslister for et helt år. Den er udarbejdet af kokken Nikolaj Kirk.
01/06/12 10.11
Du kan få flere gode idéer i
en pjece som LOFS har skrevet
om sundhed og mad.
Scan QR-koden og læs mere i
hæftet “Velbekomme”.
Motion må gerne gøre dig
lidt forpustet. Så et par gange
om ugen er det godt, at du
– for eksempel sammen
med andre – dyrker lidt
ekstra motion udover det
daglige. Det kan være i
et motionscenter eller på
badmintonbanen.
Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013 55
Ældrerådene
Det er fastsat ved lov, at alle kommuner i
Danmark skal have et Ældreråd.
Resultatet af Ældrerådsvalgene i 2009 blev,
at der var 67 % valgdeltagelse til fremmødevalg og 52 % valgdeltagelse til brevvalg.
Store stemmeprocenter giver et godt mandat i ryggen, når ældrerådene afgiver råd
og indstillinger til kommunale politikere.
Ældrerådene har til opgave at holde politikerne ajour med ældres behov og holdninger til den kommunale politik.
80 ældre- og seniorråd holdt valg i samme
kvartal som kommunalvalget i 2009, og
lige så mange forventes at gøre det i 2013.
Valgprocessen er en god anledning til, at
ældreråd, forvaltning og kommunalpolitikere i fællesskab løser en opgave.
Lov om Ældreråd
Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område
(Retssikkerhedsloven)
Lovbekendtgørelse nr 656 af
15/06/2011
Retssikkerhedslovens bestemmelser
vedrørende Ældreråd
Ældreråd
§ 30:
I hver kommune etableres mindst ét ældreråd. Ældrerådets medlemmer vælges ved
direkte valg. Ældrerådet rådgiver kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål
og formidler synspunkter mellem borgerne
og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske
spørgsmål, der vedrører de ældre.
Stk. 2. Ældrerådet består af mindst 5 medlemmer, og for hvert medlem kan vælges
en stedfortræder. Der kan ikke anvendes
listeopstillinger eller indgås valgforbund i
forbindelse med valg til ældreråd.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal i samarbejde med ældrerådet fastlægge de
nærmere rammer for rådets virke, herunder
aftale nærmere om, hvordan og i hvilket
omfang ældrerådet skal høres. Såfremt der
ikke kan opnås enighed om, hvordan og i
hvilket omfang ældrerådet skal høres, skal
kommunalbestyrelsen høre ældrerådet
om alle forslag, der vedrører de ældre.
56 Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013
§ 31:
Kommunalbestyrelsen fastsætter i samarbejde med ældrerådet vedtægter for
ældrerådet. Ældrerådet fastsætter selv
sin forretningsorden.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen betaler udgifterne ved ældrerådets virksomhed og
stiller sekretariatsbistand til rådighed, hvis
Ældrerådet ønsker dette.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen yder diæter,
erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter
reglerne i § 16 a i lov om kommunernes
styrelse til ældrerådets medlemmer.
Stk. 4. Et medlem af Ældrerådet er ikke
forpligtet til at modtage diæter eller udgiftsgodtgørelse, der tilkommer den pågældende efter stk. 3.
§ 32:
Kommunalbestyrelsen sørger for, at der afholdes valg til ældrerådet mindst hvert
fjerde år, og fastsætter i samarbejde med
ældrerådet regler for, hvordan valget skal
afholdes.
Stk. 2. Personer, der har fast bopæl i kommunen, og som er fyldt 60 år, har valgret
og er valgbare til ældrerådet.
Stk. 3. Er der ikke 4 uger før valgdagen
opstillet det nødvendige antal kandidater,
kan kommunalbestyrelsen i samråd med
det siddende ældreråd beslutte at aflyse
afstemningen. Alle de opstillede kandidater er i så fald valgt.
§ 33:
Socialministeren kan efter ansøgning fra
kommunalbestyrelsen give dispensation
fra reglerne i §§ 30-32.
Læs desuden:
Vejledning om ældreråd
VEJ nr 40 af 11/05/2011
Om udbetaling af diæter
Læs § 16 i kommunestyrelsesloven
Lovbekendtgørelse nr 1440 af 01/11/2010.
LO Faglige mener:
Det er væsentligt for demokratiet at rigtig
mange stiller op til valgene. Det er også
væsentligt at rigtig mange stemmer til
valgene. LO Faglige Seniorer bakker op om
begge dele. Ønsker du at stille op til at blive
valgt og også have LO Faglige Seniorers
opbakning, er forudsætningen, at din lokale
klub har sagt god for dig.
LO Faglige Seniorer arbejder for at få ældrerådsvalgene lagt på den samme dato i
alle kommuner, og helst i forbindelse med
kommunalrådsvalgene hver 4. år. Det vil
gavne omtalen og stemmeprocenten.
LO Faglige Seniorer ser også gerne, at det
bliver muligt at stille op med et politisk parti
eller en organisation i ryggen. Det er vigtigt
at have et bagland. Altså, at listevalg bliver
tilladt. Ældrerådsarbejde er politik.
Derudover arbejder LO Faglige Seniorer
for, at ældrerådene bliver mere udfarende
og synlige.
Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013 57
LO FAG LIG E
LIV & lidt mere
SEN IOR ER
12
Nr. 16 · V inter 20
LO Faglige Seniorer udgiver seniormagasinet LIV & lidt mere 4 gange om året.
Bladet udtrykker ældrepolitiske holdninger og samfundsrelevante artikler.
Der er således ikke tale om et blad, der har
dagsaktuelle oplysninger eller synspunkter.
i
Da jeg trådte ind
Finansministeriet, dle
kom det til at han
om jobskabelse. og nu.
Jobskabelse her
Job, job, job…
LO FAG LIG E
Lykketoft 34
Bladet har lidt længere oplysende artikler
om personer eller specielle forhold, der kan
belyse en periode eller er en idé, der kan
være til glæde og gavn for andre.
Derudover er der ældrerelevante oplysninger, samt artikler med fokus på, at
dét at være ældre ikke er en sygdom,
men er tid i frihed og mange oplevelser.
22
Helle Virkner
Gift Krag
28
Arne Würglerab
Musik med budsk
LO FAG LIG E
SEN IOR ER
Nr. 15 · Ef
terår 2012
Er du seniorklar?
Test dig selv
SEN IOR ER
Det breder sig ov
er hele
12
Nr. 13 · Forår 20
Seniorer støttlanedert: u
på erhvervsskole nge
rne
Kort sagt er LIV & lidt mere et blad der
udtrykker erfaring og livsvilje.
10
Livsvilje
Knud lagde sit
liv om
14
Vi rejser
På toppen af Afrika
LIV_15_2012__3008
_REN.indd 1
34
Ny behandling
Lever godt med
diabetes
31/08/12 07.43
Du kan abonnere på bladet – ring til
35 24 64 12 eller bestil det på
www.losenior.dk.
LO FAG LIG E
ann:
Lone Kühomlm
men!
Afskaf alderd mennesker
Vi er vel voksne
SEN IOR ER
Nr. 12 · V i
nter 2011
18
22
Solidaritet
Vi bygger en skole
Seniorhøjskole
Brovst
Bjarne Nielsen
LO FAG LIG E
SEN IOR ER
Nr. 14 · So
32
ingen
Ældremobiliser
IT-læring
Åbent brev om
13/02/12 15.31
1467.indd 1
LIV_13_2012_13feb_
LO FAGLIGE
Schlüter:
Thomas Nielsen
ødelagde det
for Anker
22 Otium
I kolonihaven
26 Udvikling
Fremtidens Plejeh
jem
32 Pension
Pengene er små
RE R
SE NIOnior.
dk
www.lose
Efterår 2011
Jelved:
Anders Fogh split
Vind
500 kroner
i Livs sudoku
22
Troels al
vaned d
lø
K
m
i
fr
en
Jeg er
bodia
20 Cam
En stor oplevelse
www.losenior.
58 Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013
dk
dværk
24 Hån
Bager på Hjerl
Hede
LIV_14_2012__0305
_1623.indd
1
26
Livskvalitet
Med et kateter
i lommen
34
Knud Heinesen
Om 1970’ernes
kriser
03/05/12 12.32
stuer
28 Data
ed
En nødvendigh
Efterår 2011
Nummer 11 •
tede Danmark
På rejse
Gennem Mali
1
mmer 2012
Andre foreninger,
der har særlig viden
Nogle adresser, der er gode at kende, hvis man har brug for hjælp – eller bare et godt råd.
Vi kan ikke medtage alle handicaporganisationer. Vi har valgt dem, vi oftest henviser til i
LO Faglige Seniorers rådgivning.
www.parkinson.dk
Parkinsonforeningen
Nørre Voldgade 90, 1358 København K
Mandag-fredag kl. 10.00-14.00
Tlf: 33 41 47 70, E-mail: [email protected]
www.hjernesagen.dk
HjerneSagen
Handicaporganisationernes Hus, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup.
Tlf: 36 75 30 88, E-mail: [email protected]
www.hjerneskadeforeningen
Hjerneskadeforeningen
Handicaporganisationernes Hus, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup
Tlf. 43 43 24 33, E-mail: [email protected]
www.diabetes.dk
Diabetesforeningen
Rytterkasernen 1, 5000 Odense C
Tlf: 66 12 90 06 / Fax: 65 91 49 08, E-mail: [email protected]
Åbningstider: Mandag-torsdag kl. 9-15, fredag kl. 9-14
www.hoereforeningen.dk
Høreforeningen
Handicaporganisationernes Hus, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup
Tlf: 36 75 42 00, E-mail: [email protected]
www.danskhandicapforbund.dk
Dansk Handicap Forbund
Handicaporganisationernes Hus, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup
Tlf: 39 29 35 55, E-mail: [email protected]
Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013 59
Noter
60 Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013
Noter
Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013 61
Noter
62 Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013
Noter
Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013 63
Noter
64 Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013
Noter
Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013 65
Lovhenvisninger
Pension:
Lov om social pension:
Lovbekendtgørelse nr. 783 af 9. juli 2012.
Lov om tjenestemandspension:
Lovbekendtgørelse nr. 489 af 6. maj 2010.
Efterløn:
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v..
Lov nr. 114 af 24. marts 1970 kapitel 11.A
om efterløn – med senere ændringer.
Lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september
2005.
Boligydelse:
Lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område: Lovbekendtgørelse
nr. 930 af 17. september 2012.
Ældreråd:
Lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område: Lovbekendtgørelse
nr. 930 af 17. september 2012.
Fornyelse af kørekort:
Reglerne om fornyelse af kørekort findes i
kørekortbekendtgørelsens §§ 69-71.
Du kan læse mere herom på din kommunes
hjemmeside.
66 Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013
Islands Brygge 32D
Postboks 340
2300 København S
Tlf. 35 24 64 12
[email protected]
www.losenior.dk
Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013 1