GUU-GUA foreningen Medlemmer af forældrenetværket inviteres til temaaften Sov godt! Kom og bliv klogere på søvn; hvordan ”normal” søvn ser ud, og hvad vi ved om søvnen hos børn med autismespektrumforstyrrelser og ADHD. Foredrag v/Cand.med. Anne Virring Sørensen Tirsdag den 25. november kl. 17.30 – 21.00 På Sabro Kro Viborgvej 780, 8471 Sabro ”Godnat… Nu skal du lægge dig til at sove…” er en sætning du med stor sandsynlighed ofte har gentaget, efter at dit barn er kommet i seng. Når du så kommer til ”Sov så!” hjælper det formentligt stadigvæk ikke. Hvorfor er det, at nogle børn har svært ved at find ro og lægge sig til at sove om aftenen, mens andre børn bare vender sig om og efter kort tid glider ind i søvnens underfundige verden? Hvorfor evner nogle børn at sove stille og rolige hele natten, mens andre vågner op flere gange og kalder på enten mor eller far? Og hvilken betydning har disse forskelligartede søvnmønstre for den daglige trivsel? Det korte svar er: Det ved vi faktisk ikke!! Vi ved, at børn med udviklingsforstyrrelserne autisme og ADHD ofte har vanskeligheder med søvnen. Vi ved også, at søvnproblemerne fylder meget og har stor betydning for barnets og familiens funktionsniveau. Foredragsholder: Anne Virring Sørensen uddannet læge og har de sidste fire år forsket i søvn i børnepsykiatrien. Der vil være mulighed for at diskutere, hvilke problemer I selv oplever, og hvad I eventuelt har gjort for at hjælpe jeres barn og jer selv. Tilmelding Betaling Senest 17. november 2014 til [email protected] Husk at oplyse: Arrangement: sov godt Dit medlemsnummer Dit navn Dit telefonnummer* Begrænset deltagerantal – pladser vil blive tildelt efter først-til-mølle princippet kr.100,- pr. forælder indbetales senest 17. november 2014 til foreningens konto i Jutlander bank reg.nr. 9851 konto 2071172778. Arrangementet inkluderer middag inkl. drikkevarer fra kl. 17.30 VIGTIGT: Skriv dit telefonnummer* som følgetekst ved indbetalingen. Tilmelding er endelig og bindende, når du har fået en bekræftelse på e-mail.
© Copyright 2024