stersposten -

STEDET TÆLLER - Kvalitet i kysternes turistbyer
EGIL FISCHERS
FERIEBY
FEMMØLLER STRAND
INDHOLD
1
2
3
ANMODNING
EGIL FISCHERS FERIEBY – FEMMØLLER STRAND
1: PROJEKTETS VISION
2: PROJEKTETS BAGGRUND
3: PROJEKTETS FORMÅL
4: PLANMÆSSIG SAMMENHÆNG
5: PROJEKTINDHOLD OG AKTIVITETER
6: PROJEKTORGANISATION, SAMARBEJDSPARTNERE OG FORANKRING
7: PROJEKTETS ØKONOMI
8: TIDSPLAN
BILAG 1
KULTURARVSKOMMUNE SYDDJURS
4
BILAG 2
OM EGIL FISCHER
FOTOGRAF MED OPHAVSRET TIL BILLEDERNE: KJELD NIELSEN, FEMMØLLER STRAND
4
1.0
ANMODNING
5
6
ANMODNING
Dansk Bygningsarv
Borgergade 111
1300 København K
Stedet-Tæller – Kvalitet i Kysternes turistbyer
Ansøgning om projektstøtte til revitalisering af Egil Fischers Ferieby
Grundejerforeningen for Femmøller Strand søger hermed om projektstøtte til revitalisering af Egil Fischer ferieby. Planerne for Feriebyen blev til som en del af den
udvikling, der fandt sted i slutningen af 1800 tallet hos det bedre borgerskab om
at have et aktivt ferieliv i de kystnære områder.
Egil Fischer udarbejder en byplan for en Ferieby ved foden af Mols Bjerge i
1920’erne. Planen blev realiseret dels ved at Ellen Dal (Karen Blixens søster) og
Egil Fischer opkøbte arealet, hvor feriebyen skulle etableres og dermed styrede
udstykningen. Derudover udarbejdede Egil Fischer en række servitutter, som blev
tinglyst for området. Servitutter som endnu i dag er gældende.
Grundejerforeningens medlemmer har været særdeles aktive for at få revitaliseret
området, men har ikke haft de fornødne midler hertil. For Molskroen som er en del
Fischers ferieby udarbejdede i 1998 Lars Morell og Poul Petersen en bog om Egil
Fischer ”Egil Fischer Mols”, hvor hans betydning for området er beskrevet.
Syddjurs kommune og Nationalparken Mols Bjerge har begge peget på Egil Fischers
Ferieby, som et af kystturismens historiske steder, og de giver begge deres støtte til
Grundejerforeningens ansøgning. De vil begge, hvis der bevilges støtte til projektet,
deltage i projektets tilblivelse således at de historiske og naturmæssige værdier der
er i området bevares og udvikles koordineret med de overordnede planer man
har for området.
Grundejerforeningen og dermed alle vore 400 medlemmer ser frem til at høre, hvorledes Stedet-Tællers sagkyndige panel og sagsbehandler bedømmer vores projekt.
Vedlagt ansøgningen i 10 hardcopy eksemplarer samt en pdf-fil på USB-stik
På Grundejerforeningens veje
Susanne BødkerLeif Støy
FormandBestyrelsesmedlem
cc: Nationalparken Mols Bjerge og Syddjurs Kommune.
7
2.0
GIL FISCHERS FERIEBY –
E
FEMMØLLER STRAND
1: PROJEKTETS VISION
2: PROJEKTETS BAGGRUND
3: PROJEKTETS FORMÅL
4: PLANMÆSSIG SAMMENHÆNG
5: PROJEKTINDHOLD OG AKTIVITETER
6: SAMARBEJDSPARTNERE
7: PROJEKTETS ØKONOMI
8: TIDSPLAN
EGIL FISCHERS FERIEBY – FEMMØLLER STRAND
1. PROJEKTETS VISION
Visionen er at skabe en revitalisering af Egil Fischers Ferieby fra 1924. Vi ønsker at
vise, hvorledes de oprindelige planer for Feriebyen i dag næsten 100 år efter, kan
genfindes i området, og hvordan de særlige kulturhistoriske værdier kan reetableres i samspil med den stedfundne udvikling, således at området unikke landskabelige og arkitektoniske værdier bliver tilgængelig for Nationalparken Mols Bjerges
og Kystturismens gæster.
2 PROJEKTETS BAGGRUND
Kystturismen på Mols
Syddjurs Kommunes unikke natur- og landskabskvaliteter – herunder ikke mindst
den lange og afvekslende kystlinje – samt den nære beliggenhed til Århus og
Randers, har gennem tiden gjort Syddjurs til et attraktivt ferie-, fritids- og bosætningsområde. De kulturhistoriske spor efter fortidens besejlings-, ferie- og fritidsaktiviteter gøres i dag til et omdrejningspunkt for både turistudvikling og bosætning.
Derfor indarbejdes kulturarven også som et strategisk element i kommuneplanen,
med udgangspunkt i de betydelige muligheder der ligger i en målrettet satsning
på kystens kulturarv, den historiske turisme-kultur og Nationalpark Mols Bjerge.
Langs Syddjurslands kyst findes en bred vifte af kulturmiljøer inden for kategorierne
havne, ladepladser, pakhuse, badehoteller, feriekolonier, sommerhusområder, helårsområder og landemærker. Bilag 1 ”Livet langs kysten”
I begyndelsen af 1900-tallet opstod feriekolonierne og spejderlejrene på Mols,
med det formål, at borgernes og arbejdernes børn kunne komme ud i ferielandet
til frisk luft og vand. Således Bogensholmlejren i 1907. Feriekoloniernes bygninger
findes endnu, og står som store, specielle bygningsværker, opført med fine arkitektoniske detaljer.
Med etablering af et badehotel i Femmøller i 1909 (nu Femmøller Efterskole)
blev Mols center for de første turister, der foruden strandbadet også skattede
vandreturen ad Den Italienske Sti ind i Mols Bjerge. Knap en snes år senere kom
Egil Fischers smukke badehotel ved Femmøller Strand til (nu Molskroen), og i takt
med udbredelsen af feriebegrebet byggedes yderligere feriehoteller langs kysten.
Senere fulgte store indgreb i de kystnære arealer i form af udstykning til individuelle
feriehuse. Således er Syddjurs Kommune hjemsted for landets første sommerhusområde, der blev anlagt ud fra en overordnet plan, nemlig Egil Fischers Ferieby ved
Femmøller Strand. Såvel i dette sommerhusområde som i et sommerhusområde
ved Fuglsø Strand findes stadig oprindeligt opførte sommerhuse, der blev tegnet
ud fra en bærende, fælles arkitektonisk ide.
Egil Fischers Ferieby
Egil Fischer (f. 1878 -*1963) var en betydningsfuld og anerkendt dansk arkitekt,
byplanlægger og maler. I begyndelsen af hans karriere var han ansat hos arkitekten
Martin Nyrop, og gjorde siden byplanlægning til sit speciale, samtidig med at han
varetog en lang række tillidsposter. I 1924 udarbejdede han en plan for udvikling
af en Ferieby ved Femmøller Strand. Denne ferieby skulle blive den første af sin art,
10
1
5
8
RANDERS
11
12
15
17
GRENÅ
19
26
32
Havne, ladepladser, pakhuse
Gl. Løgten
Hestehaveskoven
Nappedam med pakhus og skibet “Skødshoved”
Knebelbro med pakhus
Tved
Skødshoved med pakhus og sporanlæg
Begtrup (Særbæk) - nu deltidserhvervsfisker
Kongsgårde med pakhus
Ebeltoft med pakhuse
Rugaard
Badehoteller
Gl. Løgten Strandkro
Kalø Vig Badehotel
14 Skødshoved Badehotel
25 Molskroen
2
6
Hornslet
1
2
3
Knebel
12 11 10
ÅRHUS
Balle
4
Rønde
5
6 7 8
9
Vrinners
13
Tved
14 15
16
19
13
16
23
28
24 25
23
22
17
18
32
30
26 27
28
Ebeltoft
29
30
31
3
22
24
29
31
20
Feriekolonier, spejderlejre
Hvidovrekolonien
Kongslejren
Bogensholmlejren
Århuskolonien
Silkeborgkolonien
Sommerhusområder
Følle Strand
Fuglsø Strand
Egil Fischers ferieby
Ahl
Øer maritime ferieby
21
Helårsområder
Egens Havhuse
Knebel Bro
10 Ebeltoft
27 Ugelbølle - nye udsigtshuse
4
9
Landmarks
Kalø Slotsruin
18 Sletterhage Fyr
20 Tyskertårnet
21 Ryes Skanser
7
Anlæg langs kystlinjen
11
EGIL FISCHERS FERIEBY – FEMMØLLER STRAND
og blev skabt på baggrund af Fischers egen fascination af Mols, som han i første
omgang blot besøgte for at male, og siden valgte at bosætte sig i, langt fra det
København hvorfra han stammede. Vedlagt i bilag 2 ”Om Egil Fischer”.
MOSEPARKEN
KIRKEBAKKEN
VESTTORVET
HO
SPORTSPLADS
VE
DG
AD
STJERNEPLADSEN
ØSTTORVET
EN
MOLSKROEN
GRØNNING
FU
TENNINSBANER
MØLLEÅEN KULTURAKSE
12
G
Ø
LS
VE
J
LYNGB
Æ
NØRREHALD
K V E JEN
Fischer erhvervede selv, og i samarbejde med Karen Blixens søster Ellen Dahl,
omkring 1920 de arealer som hans plan omfattede, og sikrede dermed at planerne
blev gennemført ved de efterfølgende byggerier og udlægning af friarealer. Byggerier som i dag alle er unikke og fredede. Umiddelbart nord for Feriebyen erhvervede
Fischer et skovområde, som i dag er udlagt til rekreative formål. Alle friarealer samt
skovområdet vedligeholdes af Syddjurs kommune.
Som i de gamle østjyske byer lagde Fischer sin ferieby i en dal ud mod en vig,
som en levende ferieby, der kunne fungere hele året og ikke blot henligge som
spøgelsesby uden for feriesæsonen. Her skulle være liv, lys, luft og udsigt, med
inspiration i det man oplevede som almuens sunde liv på landet. Her skulle være
helårshuse, sommerhuse og store fredede friarealer. Her skulle være privat og
offentlig adgang til stranden, parkeringspladser, busdrift til de lokale "storbyer",
badehotel med anløbsbro, kurhotel, kirke og kirkegård, idrætspladser af forskellig
art, udsigtspladser, samt små virksomheder og forretninger.
I skitseform afgrænses området i dag af: Lyngsbækvejen mod øst, vandet mod
syd, Lyngsbækgård Skovdistrikt mod nord og Mølleåen, Vestervangen og Nørrehald
mod vest.
Grundplanen består af en akse, Kulturaksen, fra Kirkebakken over Stadion og Grønningen ned til vandet. En anden akse, Den kommercielle, følger Hovedgaden med
Østtorvet over for Molskroen og et lignende torv, Vesttorvet, ved Stadion.
Kulturaksen skulle især omfatte kirke og friluftsliv, mens den Kommercielle akse
især skulle forbeholdes handlende og håndværkere. Den nu berømte Molskroen
skulle placeres centralt, hvor vejene mødtes og Vestervangen skulle være en diagonal til området ligesom Fuglsøvejen var det. Feriebyen fik også sin egen "stjerneplads", hvor Parkvej, Ellevang og Vestervang mødes.
Karakteristisk for byen blev med tiden også de spændende og hyggelige Egil
Fischer-huse, der ligesom Nørrehald i dag er arkitektoniske klenodier.
Området har siden Fischers tid udviklet sig kraftigt med mange sommerhuse,
u-styret beplantning, vej- og parkeringsanlæg og nogle få butikker. Der er nu behov
for at ’fremkalde’ de oprindelige værdier og landskabsarkitektoniske intentioner
som tidens tand i nogen grad har fjernet eller skjult i området.
Hvis man i forvejen kender Fischers plan kan den genfindes, men området ville
vinde ved at blive revitaliseret efter Fischers ideer, og således bidrage til Nationalparken Mols Bjerges attraktivitet.
Samtidig vil der skabes mulighed for at fastholde og udvikle de helt særlige kulturværdier som stedet repræsenterer, og som sådan være et væsentligt bidrag til
Ebeltoft-områdets identitet som turistby.
Endvidere har Skulpturlandskab Syddjurs, som er et initiativ iværksat af Syddjurs
kommune, valgt Egil Fischers Ferieby som et af de steder, hvor der skal placeres
en skulptur.
Med baggrund i et stort ønske fra sommerhusejerne, de fastboende i området samt
Nationalparken Mols Bjerges og Syddjurs Kommunes udpegning af området til et
særligt indsatsområde har Grundejerforeningen for Femmøller Strand, Nationalparken for Mols Bjerge og Syddjurs kommune derfor taget initiativ til dette projekt.
13
EGIL FISCHERS FERIEBY – FEMMØLLER STRAND
3. PROJEKTS FORMÅL
Formålet med projektet er derfor:
• At restaurere og videreudvikle Arkitekt Egil Fischers plan for området gennem en
udviklings- og vedligeholdelsesplan baseret på de oprindelige ideer, omfattende
hele grundejerforeningens område.
• At synliggøre og revitalisere kystturismen og fritidskulturens historie på Mols
• At skabe en tydelig markering af feriebyens område og fremhæve de udsigtspunkter hvorfra man kan overskue hele planens historiske udlæg. Herudover
skal der skabes klare definitioner af ankomst områderne fra de omkringliggende
indfaldsveje.
• At skabe gode adgangsmuligheder til feriebyen for vandrere og cyklister, til Mols
Bjerges stisystemer og i det hele taget Nationalparken Mols Bjerges område.
• At gøre friarealer herunder strandarealerne bedre tilgængelig for folkelige fællesaktiviteter.
• At repræsentere og informere om Egil Fischers Ferieby ved hjælpaf fotomontager
og tegninger af de mange smukke huse tegnet af Fischer. Det vil ligeledes være
naturligt at præsentere Feriebyen som en del af Nationalparken Mols Bjerge.
Stranden er et Blåt flags område, så det vil også skulle præsenteres som en del
af områdets attraktivitet.
4. PLANMÆSSIG SAMMENHÆNG
Syddjurs kommune har, som en del af sit kommuneplanarbejde, udarbejdet en ramme
for ”Livet langs Kysten – revitalisering af kystens kulturarv gennem kommuneplanlægning”. I denne ramme er Egil Fischers Ferieby udpeget som et særligt fokusområde.
På samme måde har Nationalparken Mols Bjerge i sin ”Forslag til Nationalparkplan
2012 – 2018” udpeget området som et særligt nedslagspunkt.
5. PROJEKTINDHOLD OG AKTIVITETER
Projektmidler søges til de indledende initiativer som omfatter et planlægningsprojekt vedrørende en perspektivplan der har udgangspunkt i Egil Fischers planer for
hele grundejerforeningens område. Denne perspektivplan udarbejdes af arkitektfirmaet Schønherr A/S. Perspektivplanen rummer ligeledes et arkitektonisk forslag
for pladsdannelsen omkring ”bycentret” som udformes med afsæt i Fischers planer
for området.
Efterstående arbejder vil omfatte udarbejdelsen af lokalplan herunder rammer for
de private veje og bevoksninger i området, samt en vedligeholdelsesplan for de
grønne områder.
Herudover skal der produceres en vedligeholdelsesplan for de fredede bygninger,
ligesom det kan overvejes at udarbejde en egentlig kunststrategi for området.
Efterfølgende vil der blive ansøgt om midler til restaurering af landskabsplanen, herunder beplantning, park og trappeanlæg, etablering af et nyt ”bycenter” omkring
Molskroen, rundkørsel, p-anlæg og vejanlæg, samt et formidlingsområde til synliggørelse af Egil Fischers byplantanker i sammenhæng med Nationalpark Mols Bjerge.
14
Etablering af vandre- og cykelruteforbindelser i området vil også være højt prioriteret.,
ligesom projektet skal understøtte de muligheder der findes for at udnytte stranden
og parken til et folkeligt mødested.
6. PROJEKTORGANISATION, SAMARBEJDSPARTNERNE OG FORANKRING
Nedenstående vil alle have interesse i dette projektforslag, og forslaget er støttet
af dem alle:
• Nationalparken Mols Bjerge
• Syddjurs Kommune
• BLIS By- og landskabskultur i Syddjurs
• Grundejerforeningen for Femmøller Strand
• Visit Djursland
Projektet vil blive ledet på følgende måde:
1. Projektstyrelse bestående af repræsentanter fra ovenstående interessenter med
formand udpeget af grundejerforeningen.
2. Projektsekretariat og ledelse drevet af Grundejerforeningen i samarbejde med
kommunen. Rådgiver: SCHØNHERR A/S samt evt. andre
3. Borgerinddragelse vil ske løbende med afholdelse af borgermøder og nedsættelse af ad-hoc grupper som har speciel indsigt i forhold til særlige emner
4. Statsautoriseret revisor til monitorering af projektets økonomi vil være Henrik
Steenfeldt Jacobsen
Ansøger og kontaktperson:
Ansøger er Grundejerforeningen for Femmøller Strand repræsenteret ved Formand
Susanne Bødker og Bestyrelsesmedlem Leif Støy.
Kontaktperson er:
Leif Støy, cand.oecon.
Fortebakken 22, 8240 Risskov
Tlf.: 23115999 eller 86178538
Email: [email protected]
7. PROJEKTETS ØKONOMI
Der søges om i alt kr. 125.000 til planlægningsprojektet.
Planlægningsprojektets økonomi er budgetteret således:
• Arkitekthonorarkr. 110.000
• Andre udgifterkr.   15.000
I alt kr. 125.000
Anlægsomkostninger forventes at anddrage omkring 5 mio. kr til restaurering af
beplantning, park og trappeanlæg, samt pladsdannelsen ved 'Bycenteret' ved
Molskroen. Etablering af projektet søges finansieret på følgende måde:
• Udarbejdelse af lokalplan – betales af Syddjurs Kommune og med bidrag af
Grundejerforeningen
• Igennem driften af arealerne som varetages af Syddjurs Kommune, vil en renovering af området blive etableret
15
16
• Grundejerforeningens eget bidrag vil omfatte både midler og frivilligt arbejde
• Lodsejerne (virksomheder, sommerhusejere og helårsbeboere) vil bidrage gennem vedligeholdelse af egne arealer samt økonomiske bidrag.
• Det er håbet at Skov og Naturstyrelsen, som i forvejen har driftsforpligtigelserne
af dele af området, etablerer stiforbindelser til Nationalparkens områder.
• Til restaurering af landskabsplanen, etablering af bycentret, informationsstedet og
kunststrategien søges midler i næste fase af projekt ”Stedet-Tæller”.
8. TIDSPLAN
Fase 1: Planlægningsprojektet fra 01.03 til 01.10.2012
Fase 2: Udarbejdelse af- og godkendelse af lokalplan 01.10.2012 til 01.04.2013
Fase 3: Restaurering af landskabsplan og etablering af bycenter 01.04.2013 –
01.04.2015
17
3.0
B
ILAG 1
KULTURARVSKOMMUNE SYDDJURS
Udviklingsprojekt for Syddjurs Kommune
Livet langs kysten
- revitalisering af kystens kulturarv gennem kommuneplanlægning
20
Syddjurs Kommune og kulturarven
Livet langs kysten
side 2
Syddjurs Kommune er beriget med en 137
km lang kystlinje, et storslået landskab og en
velbevaret kystkultur. Byrådet har i sin Planstrategi 2007 understreget, at ”vores historie i
udpræget grad (er) kystkulturens historie”. På
den baggrund ønsker byrådet at opbygge den
nye kommunes fælles identitet. Kulturarv og
landskab er derfor naturligt blevet et centralt
tema i kommuneplanen for Syddjurs Kommune
Byrådet arbejder frem mod, at kystens kulturhistorie bevares, synliggøres og formidles i
tilknytning til kommuneplanarbejdet med sigte
på blandt andet helårsturisme og bosætningsstrategi.
For
slag
Pla
- på
til
nst
et s
und
rate
t og
bæ
gi 2
red
ygti
007
gt g
run
dlag
Udviklingspotentialet for Syddjurs
Kommune
Syddjurs Kommunes unikke natur- og landskabskvaliteter - herunder ikke mindst den
lange og afvekslende kystlinje - samt den
nære beliggenhed til Århus, har gennem tiden
gjort Syddjurs til et attraktivt ferie-, fritids- og
bosætningsområde. De kulturhistoriske spor
efter denne proces er i sjælden grad bevaret i
området og kan med en målrettet indsats blive
et stort aktiv for Syddjurs Kommunes strategiske
udviklingsarbejde i kystområderne. Sagt med
andre ord kan de mange spor efter fortidens
besejlings-, ferie- og fritidsaktiviteter gøres til
et omdrejningspunkt for fremtidens turistudvikling og bosætning. Det fordrer, at kulturarven
indarbejdes som et strategisk element i kommuneplanen.
Det er Syddjurs Kommunes vision, at en målrettet satsning på kystens kulturarv i samspil
med Nationalpark Mols Bjerge rummer betydelige muligheder. Nationalpark Mols Bjerge
forventes i kraft af sin status som en af landets
Syddjurs Kommunes Planstrategi 2007
første nationalparker, at blive en magnet og en
dynamo for turisme og oplevelseskultur i Syddjurs Kommune.
Djursland er udnævnt til helårsturistdestination.
Produktudvikling og markedsføring med
udgangspunkt i kystkulturen kan medvirke til
udbredelse af helårsturismen.
Kystkulturmiljøet som kilde til udvikling af oplevelsesproduktet kan gøres til genstand for
”story-telling” og levendegørelse af historiske
begivenheder. Det er hensigten at:
a. Benytte kystkulturarven som grundlag for
produktudvikling i forhold til turister og besøgende.
b. Kystkulturen skal danne ramme for gæsternes, turisternes og den lokale befolknings
oplevelse og læring.
21
side 3
Livet langs kysten
Molsbåden ”Mols” på vej ud af Århus Havn i 1904 (Lokalhistorisk Arkiv, Hovedbiblioteket i Århus)
c. Kystkulturen skal styrke turismen som erhverv.
Projektet
Projektet vil kortlægge kystens kulturspor med
henblik på at tilvejebringe grundlaget for en
ambitiøs synliggørelse og formidlingsindsats af
Syddjurs Kommunes mangesidede kystkultur.
Fokus ligger på tiden fra slutningen af 1800-tallet og frem, men der vil også blive trukket linjer
længere tilbage i historien.
Kortlægningen af kulturarven vil også omfatte
en registrering af det enkelte kulturelements
beskyttelse og sårbarhed.
Kortlægningen vil også belyse hvilken beskyttelse eksisterende lovgivning giver: Naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinier (især strandbeskyttelseslinien og fortidsmindebeskyttelsen),
landskabsfredning, bygningsfredning, servitutter, lokalplaner, herunder bevarende lokalplaner,
landzonebestemmelser, osv.
Projektet vil analysere disse beskyttelser med
henblik på forslag til supplerende beskyttelse
gennem kommuneplanens retningslinier og
rammebestemmelser.
Projektet vil endvidere udvikle projektideer,
Knebel Bro
Knebel Bro er et byområde med
helårsboliger der er opstået i tilknytning til sejladsen i 1800 og 1900tallet.
På billedet til venstre ses Kong Christian X og dronning Alexandrine på
besøg på dampskibsbroen i Knebelbro omkring 1920 (Lokalhistorisk
Arkiv, Hovedbiblioteket i Århus).
Billedet til højre viser Knebel Bro år
2008.
22
1
5
8
RANDERS
11
12
15
17
GRENÅ
19
26
32
Badehoteller
Gl. Løgten Strandkro
Kalø Vig Badehotel
14 Skødshoved Badehotel
25 Molskroen
2
6
side Livet langs kysten
Havne, ladepladser, pakhuse
Gl. Løgten
Hestehaveskoven
Nappedam med pakhus og skibet “Skødshoved”
Knebelbro med pakhus
Tved
Skødshoved med pakhus og sporanlæg
Begtrup (Særbæk) - nu deltidserhvervsfisker
Kongsgårde med pakhus
Ebeltoft med pakhuse
Rugaard
Hornslet
1
2
3
Balle
4
Rønde
5
6 7 8
9
Vrinners
Knebel
13
16
23
28
24 25
23
12 11 10
13
Tved
22
14 15
16
17
ÅRHUS
18
19
32
30
26 27
28
Ebeltoft
29
30
31
3
22
24
29
31
20
Feriekolonier, spejderlejre
Hvidovrekolonien
Kongslejren
Bogensholmlejren
Århuskolonien
Silkeborgkolonien
Sommerhusområder
Følle Strand
Fuglsø Strand
Egil Fischers ferieby
Ahl
Øer maritime ferieby
21
Helårsområder
Egens Havhuse
Knebel Bro
10 Ebeltoft
27 Ugelbølle - nye udsigtshuse
4
9
Landmarks
Kalø Slotsruin
18 Sletterhage Fyr
20 Tyskertårnet
21 Ryes Skanser
7
Anlæg langs kystlinien
Pakhuse
Billedet yderst til venstre
viser pakhuset ved Skødshoved Havn: Pakhuset anvendes stort set ikke i dag.
De gamle banespor findes
stadig.
Til venstre ses en bygningsdetalje fra pakhuset
ved Knebel Bro.
23
Målene med projektet er således
•
at kortlægge kystens kulturarv i Syddjurs Kommune med henblik på synliggørelse
og formidling.
•
at registrere og vurdere beskyttelsen af
kulturarvselementerne.
•
at beskrive projektideer, som respekterer kulturarvselementernes integritet.
•
at udvikle kommuneplanens retningslinier og rammebestemmelser til at omfatte
kulturarvselementer. Det er målet at skabe et
bedre grundlag for myndighedsbehandlingen.
indledende sondering har udpeget en bred vifte
af kulturmiljøer langs Syddjurslands kyst inden
for kategorierne havne, ladepladser, pakhuse,
badehoteller, feriekolonier, sommerhusområder,
helårsområder og landemærker.
Arbejdet med kulturarvskategorierne leder i en
senere fase frem til en helhedsbetragtning af såvel formidlingen som af planlægningen af sammenhængende geografiske områder. Således
kan Kalø-området være udgangspunkt for den
ældre historie, Knebel Bro for paketsejladsen og
Femmøller Strand for ferieanlæggene.
Omstændighederne er vidt forskellige for de
mange kulturspor:
Nogle kulturspor er nationale klenodier, fx Kalø
Slotsruin og Fregatten Jylland. Bevaring, anvendelse og organisation er på plads og har været
det i mange år til gavn for turister og lokale.
•
at videregive erfaringer med beskyttelse
og anvendelse af de enkelte kulturarvskategorier til andre kommuner .
Nogle kulturspor er foreningsejede eller privatejede og anvendes og restaureres under
respekt for den kulturarv, de repræsenterer, fx
Molskroen, nogle pakhuse, sommerhusområdet
Fuglsø Strand, spejderlejren Bogensholm m.fl.
Kulturarvskategorier
Andre kulturspor er oversete. Enten anvendes
de ikke eller også bruges de på en måde så der
Søvejenes forbindelseslinjer og de tilknyttede
anlæg på land samt ferie- og fritidsområdets
mange kulturspor er i centrum for projektet. En
Feriekolonier
Bogensholmlejren på billedet til højre er 100 år. Johannes Frederiksen, en bror til hushjælpen på gården Bogensholm, var på besøg hos sin søster en varm sommersøndag i 1906. Sammen cyklede de ned til stranden
og her fik han, der var leder af Århus KFUM, ideen til
at der skulle være en sommerlejr. Ejeren af Bogensholm
stillede velvilligt et areal til rådighed og allerede året efter
blev der opstillet 2 store telte til 14 drenge og 2 ledere.
I 1908 blev de første barakker rejst og i 1920 blev den
første rigtige lejrbygning indviet. I dag ejes lejren af FDF
Århus. Den er nu en moderne, firlænget lejr og bruges
året rundt. Billedet til venstre viser en detalje på Københavns Lærerforenings Koloni Ahlhage.
24
Livet langs kysten
som sigter mod en mulig nutidig og fremadrettet brug i harmoni med bevaring af bygninger
og anlæg. Syddjurs Kommune betragter i den
sammenhæng kommuneplanen som et handlingsorienteret dokument, der er mere end en
arealanvendelsesplan.
side Kongslejren ved Begtrup Vig
bysamfundet Knebel Bro, der er et enestående
eksempel på en marin ”stationsby”.
En molbohistorie
Livet langs kysten
side I midten af 1800-tallet var det sydlige Djursland
og ikke mindst Skødshoved, Helgenæs og Mols
en afsides del af landet. Det er næppe tilfældigt,
men heller ikke helt retfærdigt, at vandrehistorier
om bondske og fiffigdumme folk først og fremmest
blev kendt over det ganske land som molbohistorier. Andre afsides liggende egne af landet, som Agger og Mors, var også befolket af ”molboer”, men
opnåede kun at blive genstand for lokalt drilleri. De
fleste steder i landet var det jernbanen, der åbnede
op for handel og udvikling i fjernereliggende landområder, men på Syddjurs var det små rutebåde i
fast fart på Syddjurslands kyst.
eksisterer en fare for spekulativ udnyttelse fx i
forbindelse med et ejerskifte.
Arbejdet disponeres med relation til kulturarvskategorier, som også er repræsenteret
i andre af landets kommuner, hvorfor disse
kommuner kan drage umiddelbar nytte af projekterfaringerne.
Havne, ladepladser, pakhuse
Sejlads på Kalø Vig og øvrige åbne vande omkring Syddjurs var gennem århundreder forudsætningen for transport af varer og personer til
og fra Syddjurs kystlinie. Lodsning og lastning
foregik ved primitive ladepladser. En overgang
varetog de såkaldte paketbåde besejlingen.
En egentlig rutetrafik langs kysten blev først
etableret med de pålidelige dampskibe, der
modsat sejlskibene var uafhængige af vejr og
især vind, samt med etableringen af anløbsbroer
på passende steder langs kysten mellem Århus
og Ebeltoft. Over en kort årrække blev der lavet
anløbsbroer - nogle steder med pakhuse - i
Nappedam, Knebel Vig, Skødshoved, Særbæk
og Kongsgårde.
I Knebel Vig førte anlæggelsen af anløbsbroen til
Badehoteller
Med etablering af et badehotel i Femmøller i
1909 (nu Femmøller Efterskole) blev Mols center for de første turister, der foruden strandbadet
også skattede vandreturen ad Den italienske
sti ind i Mols Bjerge. Knap en snes år senere
kom Egil Fischers smukke badehotel ved Femmøller Strand til (nu Molskroen), og i takt med
udbredelsen af feriebegrebet byggedes yderligere feriehoteller langs kysten, men knap så
mondæne.
Feriekolonier
I begyndelsen af 1900-tallet opstod også feriekolonier og spejderlejre med det formål, at
borgernes og arbejdernes børn kunne komme
ud i ferielandet til frisk luft og vand. Således
Bogensholmlejren i 1907. Feriekoloniernes
bygninger findes endnu. De er ofte store, specielle bygningsværker, der er opført med fine
arkitektoniske detaljer.
Sommerhusområder
Senere fulgte store indgreb i de kystnære arealer i form af udstykning til individuelle feriehuse.
Således er Syddjurs Kommune hjemsted for
et af landets første sommerhusområder, der
blev anlagt ud fra en overordnet plan, nemlig
Egil Fischers ferieby ved Femmøller Strand.
Såvel i dette sommerhusområde som i et sommerhusområde ved Fuglsø Strand findes stadig
oprindeligt opførte sommerhuse, der blev tegnet
ud fra en bærende, fælles arkitektonisk ide.
Disse 2 sommerhusområder husede de bedst
stillede, mens et område ved Følle Strand med
små sommerhuse på små grunde mere var for
Egil Fischers ferieby
Arkitekt Egil Fischers ferieby ved Femmøller Strand fra
1920erne er enestående som den første feriebebyggelse i Danmark, der fra starten var planlagt med veje,
alleer, beplantninger, rekreative områder og udstykninger. For at sikre planens realisering købte han jorden
op og fik tinglyst servitutter, der forudsatte hans godkendelse af de enkelte huse. Han tegnede desuden
selv 8 af husene. Fischer sørgede også for at beplantningen blev som planen forudsatte ved med sin stok at
lave huller og putte agern i. En stor del af den smukke
plan er realiseret. Bebyggelsen og planen bør yderligere sikres gennem kommune- og lokalplanlægning,
måske med fuldendelse af Fischers planideer.
25
side 7
Livet langs kysten
Et landemærke: Sletterhage Fyr
arbejderfamilier fra Århus.
Helårsområder
Den ældste bebyggelse i Syddjurs Kommune,
som udspringer af kystnærheden er søkøbstaden Ebeltoft. Byen havde sin storhedstid i 100100-tallet, hvor korn og træ fra kronens skove
i Kalø Len blev udskibet fra byen. Ebeltoft blev
ikke mindst favoriseret af sin centrale beliggenhed tæt på de vigtigste sejlruter, men Ebeltoft
Vig var også en god nødhavn, som holdt sig isfri
længere end de fleste andre havne.
del relateret til skibsfart (som fx i Knebel Bro) ,
mens det i vore dage bl.a. er havudsigten, der
trækker, senest ved en større boligbebyggelse
i Ugelbølle.
Landemærker
Endelig en kulturarvskategori, som er givet fællesbetegnelsen landemærker (”landmarks”). Det
er de kulturarvselementer, som ses fra land og
vand som fixpunkter på kystlinien. På oversigtskortet er nævnt fire.
Den oprindelige helårsbosætning var for en stor
Sommerhusområdet Fuglsø Strand
Et 70 tønder land smukt beliggende område mellem landsbyen Fuglsø og kysten mod Ebeltoft Vig blev i 1918 opkøbt af arkitekt Madsen og ingeniør Nielsen med henblik på udstykning
til sommerhuse. Lykkeligvis havde de to nye ejere sans for
områdets naturværdier og for god arkitektur. Derved skabtes
et af Danmarks mest ekstensive og eksklusive sommerhusområder med start i 1920erne og 30erne og med den kraftigste udbygning i 1960erne. Arkitekten tegnede et hus om året
og kontrollerede indtil sin død i 1930 gennem servitutter, at de
øvrige huse også besad arkitektonisk kvalitet. Sommerhusbebyggelsen og en ekstensiv videreudbygning med respekt
for de oprindelige tanker er sikret gennem en nylig vedtaget
lokalplan, men historien er ikke synliggjort på stedet.
26
Litteraturhenvisninger
• Albeck, G. og P. Rasmussen: Ebeltoft Købstadshistorie
• Egevang, R., 1975: Det gamle Ebeltoft
• Hansen, V. F. (red.): Folk og liv på Røndeegnen
• Hansen, V. F. (red.), 2005: Molslandet - højdepunkter og seværdigheder
• Jensen, K. C. & Vedsted, J., 1994: Ebeltoft - en søkøbstad
• Jensen, K. C. & Vedsted, J., 2001: Ebeltoft - købstadsliv i 700 år
• Morell, Lars, 1998: Egil Fischers Mols
• Månsson, P., Hansen, H. O., Pedersen, M. L. (red.), 2005: Pilotprojekt Nationalpark
Mols Bjerge - Styregruppens samlede rapport til miljøministeren
• Saunte, Lise, m.fl, 1998: Fuglsø Strand
• Skov- og Naturstyrelsen: Kommuneatlas Ebeltoft
• Århus Amt 2005: Kulturmiljøer i Ebeltoft, Midtdjurs, Rosenholm og Rønde Kommuner
• Århus Amt 1997: Kulturhistoriske bevaringsinteresser i Ebeltoft og Rønde Kommuner
• Århus Amt 1997: Natur- og kulturguide
Udarbejdet af:
Planlægningschef Mika Leth Pedersen, Syddjurs KomUdviklingskonsulent Tina Degn Rasmussen, Syddjurs
Kommune
Kulturhistoriker Poul Henning Jensen, Kulturhistorie &
Landskab
Byplanarkitekt Kisa Lindgaard, Plankonsulenterne Lindgaard
Byplanlægger, ingeniør Gert Lindgaard, Plankonsulenterne Lindgaard
SYDDJURS KOMMUNE
Plan, Udvikling og Kultur
Hovedgaden 77
8410 Rønde
tlf. 8753 5000
[email protected]
27
4.0
B
ILAG 2
OM EGIL FISCHER
EGIL FISCHER
EGIL FISCHER
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Egil Fischer (21. oktober 1878 i København – 23. april 1963 i Ebeltoft) var en
dansk arkitekt, byplanlægger og maler.
Egil Fischers forældre var landskabsmaleren Hans Christian Fischer og kunstvæveren Emma Elise Kirstine Fabricius. Han blev murersvend 1896 og tog afgang
fra Teknisk Skole i København 1897. Han var medarbejder hos Martin Nyrop (på
Københavns Rådhus) 1897-1901 og hos Martin Borch 1903.
Fischer var i bestyrelsen for Den frie Architektforening 1909, ansat hos Stadsarkitekten i København 1910-12, formand for Byggelovsudvalget under Akademisk Arkitektforening 1929 og byplankonsulent for Horsens, Svendborg, Ebeltoft og Dragør.
Egil Fischer, der oprindelig ville have været maler, gjorde tidligt byplanlægning til
sit speciale og vandt en række konkurrencepræmier. Udfaldet af konkurrencen
om Københavns banegårdsterræn var ham imidertid en stor skuffelse, og han
beskæftigede sig derefter i flere år mest med malerkunst og handel med spansk
kunst og antikviteter.
Byplanlægningen vedblev imidlertid at drage ham, og 1922 begyndte han på egen
hånd anlægget af bebyggelsen Femmøller Strand. Efter vedtagelsen af Byplanloven
af 1938 genoptog han sin virksomhed som byplanarkitekt og udførte betydningsfulde arbejder og rådgivning. En stor indsats gjorde han i inden for byggelovgivningen, navnlig ved udformningen af betænkningen af 1931.
Han grundlagde den første planlagte ferieby og sommerhusområde i Danmark,
Femmøller Strand, der fik nogle servitutter, der siden blev toneangivende for lignende områder: 9. december 1924 udsendte Egil Fischer sit berømte manifest
med de grundlæggende sommerhusdeklarationer for området. Disse deklarationer
blev tinglyst og henvist til i skøder, ofte suppleret med særlige servitutter for den
enkelte parcel. Af de almindeligt gældende bestemmelser kan særligt nævnes:
•"at der ikke på parcellen må findes nogen virksomhed,der ved røg, støj eller ilde
lugt forulemper de omboende,
•at det er forbudt at henstille beboelsesvogne på parcellen i længere tid end tre
måneder,
•at ny bebyggelse ikke må finde sted før tegninger hertil med angivelse af placering, materiale, farve,hegn m.m. er godkendt af Naturfredningsforeningen og
hovedparcelejeren..."
For at sikre hele Femmøllers ubebyggede friarealer for eftertiden overdrog Fischer
disse til daværende Dråby Kommune i 1957. I gavebrevet står: "De overdragne
ejendomme skal i henhold til den af Danmarks Naturfredningsforening den 30.
juni 1942 godkendte byplan for bebyggelse for Femmøller Strand stedse henligge
som vejarealer, strandarealer, grønne områder og naturpark m.v. og bebyggelse
af arealerne eller anvendelse af disse i strid med nævnte byplan må derfor ingen
sinde finde sted".
30
Fischer, der selv bosatte sig i Femmøller, blev således en pionér inden for såvel
planlægning som naturbeskyttelse i Danmark.
Egil Fischer fik Stoltenbergs legat 1912-13, Akademiets stipendium 1930, tildeling
fra Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse 1931, Eckersberg Medaillen 1939
og blev æresmedlem af Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse 1941.
Han var i Tyskland og Italien med faderen 1884-85, i Tyskland, Italien 1901-02, i
Tyskland, Schweiz, Frankrig, Spanien 1904-05, i Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien
1912-13 og i Spanien 1915, 1916, 1917, 1919 og 1920.
Fischer blev gift første gang 21. maj 1904 i Kristiania (Oslo) med Magnella Kirstine
Djørup Arentz (f. 30. december 1874 i Tromsø), datter af læge, senere distriktslæge
Fr. Chr. Holberg A. og Johanne Emilie Djørup. Ægteskabet blev opløst 1932. Han
ægtede anden gang 12. juni 1943 i Svendborg Olga Hersom (5. juni 1920 sammesteds - 7. august 2004), datter af snedker Axel Hersom og Anne Cathrine Faigh.
Fischer er begravet i en urne i naturparken, Femmøller Strand, Mols.
Egil Fischers Vej i Femmøller er opkaldt efter ham. Dråby Kommune rejste et mindesmærke for Fischer 25. april 1964.
INDHOLDSFORTEGNELSE
• 1 Værker
• 1.1 Tegninger
• 1.2 Byggerier
• 1.3 Vej- og bebyggelsesplaner
• 1.4 Konkurrencer
• 1.5 Skriftlige arbejder
• 2 Litteratur
• 3 Kilder
• 4 Noter
VÆRKER
Tegninger
•Gadebillede fra Trastevere i Rom (udst. 1914)
•Tempelherrekirken Veracruz (udst. 1914)
•Middelalderlige tårne, Corneto (udst. 1914)
•Aften ved grevinde Mathildes kastel i Corneto (udst. 1915)
Byggerier
• Villaer til Landsudstillingen i Århus 1909
• Holbæk Kaserne (1912-14, sammen med Olaf Petri)
• Molskroen, Mols (1923)
• Direktør Gunnar Sadolins Museum, Dragør, nu bibliotek (1933-34)
• Mange villaer, bl.a. eget hus i Nørhald ved Femmøller Strand
[redigér] Vej- og bebyggelsesplaner
• Udstykningsplan for Femmøller Strand [1] (1935-38)
31
32
• Gade- og bebyggelsesplan for de centrale ældre dele af Århus
(1939, Eckersberg Medaillen)
• Forslag til bebyggelsesplan for det sanerede Borgergade-kvarter, København
(1940, ikke udført)
• Byplan for Svendborg (1941)
• Byplan for Ebeltoft (1941)
• Byplan for Horsens (1942, sammen med C.O. Gjerløv-Knudsen)
Konkurrencer
• Bebyggelsesplan for kvarter i Odense (1901, 2. præmie)
• Bebyggelsesplan for Grønningen, København (1902, 2. præmie)
• Bebyggelsesplan for Islands Brygge, København (1907, 2. præmie)
• Plan for arealer ved Marselisborgvej, Århus (1908, 1. præmie)
• Plan for kvarter i Randers (1910, 2. præmie sammen med Erik Erstad-Jørgensen)
• Bebyggelsesplan for banegårdsterrænnet, København (1911, 1. præmie sammen med Holger Rasmussen)
• Regulering af Algade, Holbæk (1915, 2. præmie)
• Ordning af Børsrampen, København (1922, 1. præmie)
• Ordning af Rådhuspladsen, København (1942, 1. præmie sammen med Tyge
Hvass)
Skriftlige arbejder
• Talrige artikler om byplanspørgsmål og byggelovgivning i dagblade og tidsskrifter, især i Arkitekten
• "Byplanlægningens Love" i: Kjøbenhavn, som den er og som den burde være,
1914, 43-77;
• Betænkning, der blev afgivet til regeringen 1931, udarbejdet som formand for
Byggelovsudvalget, Akademisk Arkitektforening
• Byggelovgivningen, 1939.
• Dragør, 1949.
Litteratur
• Lars Morell og Poul Pedersen, Egil Fischers Mols, Molskroen 1998.
Kilder
• Weilbachs Kunstnerleksikon 1947 og 1994
Noter
1. Grundejerforeningen Femmøller Strand Historien om Femmøller Ferieby og
Egil Fischers Naturpark
33