Salgskonsulent til Home & Garden, Fyn og Sydjylland

Har du lyst til at gøre livet lettere for mennesker med
alkoholproblemer?
FONDEN LÆNKE-AMBULATORIERNE SØGER EN ERFAREN PROJEKTLEDER TIL PROJEKT
”KVALITET I ALKOHOLBEHANDLING”
Vores ambulatorier i Glostrup, Hvidovre og Amager søger en projektleder til vores projekt ”Kvalitet i
Alkoholbehandling” (KIA). KIA-projektet er etableret af Sundhedsstyrelsen i 2011, og har i de sidste 4 år haft
fokus på at udvikle nyeste metoder inden for familiebehandling i relation til alkoholmisbrug. Første etape af
projektet er netop afsluttet, og erfaringer har været så gode, at projektet nu videreføres. Næste etape af
projektet skal nu i gang og har – foruden familiebehandling – også fokus på at opbygge kompetencer til at
behandle og hjælpe patienter, som har en dobbeltbelastning (fx i form af alkoholmisbrug og en psykiatrisk
lidelse, sidemisbrug e.l.).
Fonden Lænke-ambulatorierne deltager i projektet i samarbejde med 9 kommuner på hhv. Amager og
Vestegnen. Projektet løber indtil udgangen af 2016.
Vi søger en dygtig projektleder, der kan være primus motor i dette arbejde, og som kan være med til at lette
samarbejdet mellem de forskellige aktører i kommuner, regioner og hos private virksomheder. Din opgave
bliver at pege på de løsninger, der kan give en koordineret behandling på tværs af fagområder og sektorer –
og få det til at lykkes. Samarbejde med og kompetence-udvikling af kommunale nøglepersoner, der har
kontakt til personer og familier med alkoholproblemer, er således en betydelig del af arbejdet.
I stillingen kan vi tilbyde dig:
 At blive nøglespiller i et prestigeprojekt inden for alkoholbehandling
 Mulighed for at påvirke projektets udvikling, da det stadig er helt nyt
 Stor kontaktflade med mange samarbejdspartnere inden for det social- og sundhedsfaglige
område i kommuner, regioner og styrelser.
 At blive en del af et tværfagligt miljø af alkoholbehandlere og læger. Du vil referere til leder Anja
Koblauch, som sammen med vores overlæge har ansvar for behandlingen.
 Stor indflydelse på at tilrettelægge din arbejdsdag selv.
Vi forventer at:
 Du har en kandidatuddannelse, helst med fokus på det social- og sundhedsfaglige eller
psykiatriske område og gerne inden for misbrugsområdet
 Du har dokumenteret erfaring med projektstyring og har meget gerne kendskab til kommunale
og regionale strukturer
 Du har lyst til at samarbejde med vores kommunale samarbejdspartnere
 Du er analytisk, har fokus på detaljerne, og du trives både med at lægge de overordnede linjer
og at stå for den praktiske udførelse af det.
 Du finder det attraktivt at arbejde tværfagligt, og bidrager konstruktivt til god trivsel og højt
engagement
 Du er ambitiøs og kvalitetsbevidst og bidrager til at højne kvaliteten i det fælles arbejde
 Du er positiv, ansvarsfuld, fleksibel og loyal
 Du er en stærk kommunikator, har blik for dine interessenter og forstår at formidle projektet og
dets resultater på en inspirerende og let forståelig måde.
Som projektleder for KIA-projektet får du bl.a. ansvar for:
 At drive og styre aktiviteterne i projektet – herunder planlægning og afvikling af mødeaktiviteter
m. samarbejdspartnere, kollegaer m.fl.
 Udarbejdelse af rapporter vedr. opfølgning og resultater
 At initiere samarbejdet mellem dine kollegaer og inddrage dem, hvor det er relevant
 At udarbejde retningslinjer for samarbejdet mellem Lænke-ambulatorierne og kommunale og
regionale samarbejdspartnere til gavn for borgerne.
 Rådgivning til medarbejdere internt og ekstern om, hvordan man skaber et godt og virkningsfuldt
forløb med borgere omkring behandlingen
 Samarbejde med relevante instanser omkring systematisk og tidlig indsats vedr. borgere med
alkoholproblemer
 Kommunikation om behandlingsforløb i relation til projektet til borgere med alkoholproblemer
samt til medarbejdere, samarbejdspartnere m.fl.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er i udgangspunktet en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen, men færre timer kan aftales.
Arbejdstiden ligger primært i dagtimerne. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og er tidsbegrænset til
udgangen af 2016. Du bliver tilknyttet Glostrup Lænke-ambulatorium, Hvidovre Lænke-ambulatorium og
Amager Lænke-ambulatorium. Primært arbejdssted aftales.
Ansøgning
Synes du, at det kunne være interessant at blive en del af projektet, så send din ansøgning, CV og anden
relevant dokumentation til os online på [email protected] med overskriften ”medarbejder til KIA”
Ansøgningsfrist er den 20. januar 2015 kl. 12.00. Ansættelsessamtalerne finder sted mandag den 26. januar
2015 i Hvidovre Lænke-ambulatorium. Hvis du vil vide mere om stillingen og projektet, er du meget
velkommen til at kontakte sekretariatschef Charlotte Hauerslev på tlf. 39 45 54 59. Du kan også kontakte
leder Anja Koblauch frem til den 9. januar 2014 på tlf. 29 11 08 63.
Om Fonden Lænke-ambulatorierne i Danmark
Fonden Lænke-ambulatorierne i Danmark tilbyder behandling af alkoholmisbrug og rådgiver pårørende. Vi er
ca. 100 ansatte, primært med social- og sundhedsfaglige uddannelser. Personalet er fordelt på 11 ambulatorier i
Storkøbenhavn, Roskilde, Køge og Lejre. Lænke-ambulatoriernes særkende er samarbejdet med de frivillige fra
Landsforeningen Lænken. Fonden driver også Lænke-Pensionatet og Stofrådgivningen, samt hashbehandlingen i Ringe
Statsfængsel og forbehandlingen i Arresthusene i Nordsjælland og Sydsjælland.
Læs mere på www.laenken.dk