Er du læge - og har du lyst til at gøre livet lettere for

Er du læge - og har du lyst til at gøre livet lettere for mennesker med alkoholproblemer?
FONDEN LÆNKE-AMBULATORIERNE SØGER EN LÆGE TIL AMBULATORIET I LYNGBY
Vi søger en engageret læge med erfaring i alkohol- eller anden misbrugsbehandling til vores ambulatorium i
Lyngby. Lyngby Lænke-ambulatorium er et behandlingstilbud under Sundhedslovens § 141, hvor vi udfører
ambulant alkoholbehandling til mennesker med alkoholproblemer og deres pårørende.
Vi kan tilbyde dig at blive en central person i et tværfagligt team bestående af sygeplejersker,
alkoholbehandlere og sekretærer. Vi arbejder i et sundt visionært miljø og har et højt fagligt niveau. Vi har
fokus på, at brugere og deres pårørende til enhver tid får en velkvalificeret behandling, med respekt og
omsorg for den enkelte.
Du bliver en del af lægegruppen, som består af ansatte læger i Fondens 11 ambulatorier. Vi tilbyder
kontinuerlig supervision og gode muligheder for efter- og videreuddannelse både internt og eksternt.
I de sidste år har alkoholbehandlingen mødt krav om højere kvalitet og efterspørgsel efter et mere
familieorienteret perspektiv. Det er en udvikling, som vi følger og imødekommer i vores behandling.
Spændende tiltag er på vej i behandling af Voksne børn af alkoholafhængige, mentorordninger og samtidig
behandling af sidemisbrug.
Det er en del af Lænke-ambulatoriernes strategi at bidrage til større kendskab til alkohol og alkoholskader,
og Lænke-ambulatoriernes ansatte stiller derfor op til undervisning og information, hvor det ønskes.
Som læge i ambulatoriet vil dine hovedopgaver vil være:
 Udredningssamtaler
 Abstinensbehandling
 Samarbejde med myndigheder ift. en helhedsorienteret behandlingsindsats
 Medicinansvarlig i samarbejde med ambulatoriets sygeplejersker
 Supervision
 Oplæg om alkohol og behandling for samarbejdspartnere
Overordnede farmakologiske/behandlingsfaglige dispositioner aftales med den behandlingsansvarlige
overlæge i Fonden Lænke-ambulatorierne.
Vores forventninger til dig:
 Du er uddannet læge, gerne med erfaring inden for psykiatriområdet
 Du har erfaring med alkoholbehandling eller anden misbrugsbehandling
 Du brænder for at arbejde tværfagligt, og bidrager hertil med din egen faglighed
 Du er ambitiøs, kvalitetsbevidst og bidrager til at højne kvaliteten i det fælles arbejde
 Du har fokus på en helhedsorienteret behandlingsindsats
 Du har lyst til at samarbejde med vores kommunale og frivillige samarbejdspartnere
 Du er positiv, ansvarsfuld, fleksibel og loyal
 Du er en god ambassadør for vores virksomhed
 Du bidrager til god trivsel og højt engagement
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 18,5 timer om ugen, fordelt på tre dage om ugen. Arbejdstiden ligger i dagtimerne. Stillingen
ønskes besat pr. 1. august 2015 eller snarest muligt derefter.
Aflønning sker med inspiration i overenskomst indgået mellem Danske Regioner og Yngre Læger, svarende
til afdelingslægeniveau. Dertil kommer et pensionsbidrag på 18,05%,som finansieres samlet af Fonden
Lænke-ambulatorierne.
Ansøgning
Synes du, at det kunne være interessant at blive en del af Lænke-ambulatorierne, så send din ansøgning,
CV og anden relevant dokumentation til os online på [email protected] med overskriften ”Læge
til Lyngby Lænke-ambulatorium”
Ansøgningsfrist er fredag den 19. juni 2015 kl. 12.00. Ansættelsessamtalerne finder sted onsdag den 24. juni
2015 i Lyngby Lænke-ambulatorium. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at
kontakte Overlæge Thomas Fahmy på tlf. 39 45 54 55 eller leder David Kristensen på tlf. 24 89 83 51.
Om Fonden Lænke-ambulatorierne i Danmark
Fonden Lænke-ambulatorierne i Danmark tilbyder behandling af alkoholmisbrug og rådgiver pårørende. Vi er
ca. 100 ansatte, primært med social- og sundhedsfaglige uddannelser. Personalet er fordelt på 11 ambulatorier i
Storkøbenhavn, Roskilde, Køge og Lejre. Lænke-ambulatoriernes særkende er samarbejdet med frivillige fra
Landsforeningen Lænken. Fonden driver også Lænke-Pensionatet og Stofrådgivningen, samt hashbehandlingen i Ringe
Statsfængsel og forbehandlingen i arresthusene i Nordsjælland og Sydsjælland.
Læs mere på www.laenken.dk