1864 - Den historiske ROman FOR BØRN OG UNGE

Referat
af
Generalforsamling i Hvissingehallen
søndag d. 15. april 2012 kl. 10.30
Dagsorden:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Valg af dirigent
Forslag til en forretningsorden
Nedsættelse af stemmeudvalg
Beretning
Regnskab for 2010
Indkomne forslag
Budget for 2011
Valg ifølge vedtægterne
Referat:
Inden første punkt på dagsordenen bød formand Hans Vedderkop velkommen og startede mødet med en
fællessang.
En særlig velkomst til generalforsamlingens indbudte gæster samt til nye medlemmer.
Formanden udtrykte mindeord for afdøde foreningsmedlemmer og bad forsamlingen rejse sig i et æret
være deres minde.
ad 1. Valg af dirigent
Bestyrelsen foreslog foreningens advokat, Dorte Hesselholt, som dirigent, da bestyrelsen ikke fandt det af
Andy Hansen, have 611, fremsendte indlæg, om at foreningens advokat skulle være inhabil, relevant.
Afstemning: Dorte Hesselholt blev valgt med akklamation. Der var 126 stemmeberettigede.
Dorte Hesselholt
- takkede for valget,
- konstaterede generalforsamlingens lovlige indvarsling og beslutningsdygtighed,
- konstaterede at regnskabet var aflagt rettidigt,
- fik generalforsamlingens godkendelse af dagsordenen.
ad 2. Forslag til forretningsorden
Afstemning: Forslaget blev enstemmigt godkendt.
ad 3. Nedsættelse af stemmeudvalg
Til stemmeudvalg blev valgt Jørgen Arnull, have 144, Mogens Meyer, have 198, og Hanne Madsen, have
766.
ad 4. Beretning (komplet udskrift af formandens beretning)
Der er udsendt en skriftlig beretning, som jeg synes er godt dækkende for forløbet af 2011. - Jeg vil i dag,
supplere den, på udvalgte punkter.
I den skriftlige beretning udtrykker jeg min glæde over, at bestyrelsen for 2012, har fået løst foreningens
problemer med afhentning af affald på to af de 3 skæve helligdage. Derfor ærgrer det os voldsomt, at der er
sket en misser i den aftale, vi havde med kommunen, så den 1. haveaffaldsafhentning ikke skete som aftalt,
men allerede i uge 12. Vi havde aftalt, at denne afhentning skulle rykkes til slutningen af sæsonen.
Jeg beklager - jeg forstår fuldt ud jeres klager!
Jeg håber, at I alle har fået glæde af vor nye Hjemmeside, som vi med god hjælp fra Kim Limkilde-Welcher
- vor tidligere havemand - har fået op at stå. Vi synes selv, at den er blevet god, og vi vil løbende udbygge
den.
Vi er selvfølgelig meget åbne, overfor gode forslag og ideer fra jer alle.
Oversvømmede haver er fortsat et kæmpeproblem for mange af vore medlemmer. Fritz og Per fra
drænudvalget, har lovet - her i dag - at fortælle lidt om bestyrelsens planer, og de vil prøve at svare på alle
jeres spørgsmål.
Men jeg vil allerede her pege på, at når vi - som i 2011 - får den største regnmængde i foreningens historie,
så kan det ikke undgå at give problemer.
Vi kan dog glæde os lidt over, at vi - trods alt - ikke har de samme skader, som i 2007 – eller som dem, vi
har set i mange andre områder af landet. Meget tyder på, at vi skal indstille os på, at fremtiden kan give lige
så dårligt vejr – og måske endnu værre.
Det må vi - efter bedste evne og økonomi - forsøge at indrette os på, og forhåbentlig uden, at vi skal til at
have vores huse på pæle - og uden at vi skal overgå til at dyrke ris i køkkenhaven.
Jeg vil ikke komme nærmere ind på vores regnskab her, men jeg vil allerede nu informere om, at vi har
overskredet det afsatte budget til drænarbejder i 2011. Og det er bestyrelsens klare plan, at vi også i 2012,
vil bruge de nødvendige penge på området, hvis generalforsamlingen giver os mandat til det, når vi senere i
dag skal tage stilling til budgettet for 2012.
I den skriftlige beretning er det kun kort omtalt, at nogle medlemmer har et ret afslappet forhold til
foreningens regler.
Det jeg tænker på, er fx:
- at der køres for stærkt på stier og alléer,
- at der køres og parkeres ulovligt på fællesområderne,
- at vejbomme saboteres,
- at affald smides på fællesområder,
- at der parkeres ulovligt på stierne, og
- at haver og stier misligholdes, og så videre og så videre.
Det ville virke helt håbløst, hvis det ikke var fordi, det trods alt kun er en lille andel haveejere, som forsynder
sig.
Men det er til stor gene – og nogle gange til reel fare – for andre haveejere. Og i nogle tilfælde koster det
foreningen - og dermed os alle – ganske mange penge. Fx når vi skal renovere ødelagte bomme eller
opkørte fællesarealer.
I sidste ende er det selvfølgelig bestyrelsens opgave, at gribe ind over for synderne. Men hvis ikke den
brede kreds af medlemmer aktivt hjælper med til at få bragt synderne ind på dydens smalle sti, så får vi ikke
løst problemet.
Jeg tror på, at de fleste ”problemvoldere” vil rette ind, hvis det bliver klart for dem, at naboer og genboer, og
det store flertal i foreningen, finder deres adfærd uacceptabel.
Skulle der så være enkelte, som er helt uden for pædagogisk rækkevidde, så må vi fra bestyrelsens side,
tage vores eneste sanktionsmiddel, i brug: Ophævelse af deres medlemskab!
Men jeg håber, og jeg tror ikke på, at nogen synes, at vi skal have en forening, hvor bestyrelsen farer rundt
og ekskluderer den ene efter den anden. Og det bliver nok også svært, at finde bestyrelsesmedlemmer, som
vil lade sig vælge til et sådant job.
Jeg synes, vi skal tilstræbe den allerstørste grad af fordragelighed, og af al magt forsøge at snakke os til
rette.
Derfor vil opfordre jer alle til, at I ikke - som det første - sender klager til bestyrelsen. Men at I stille og roligt
tager en snak med dem, som ikke rigtigt har forstået fornuften i diverse regler, og forsøger, at lede dem på
rette vej.
Så vil jeg nævne, at der har vist sig en del problemer med tinglysning i vore haver. Problemerne har måske
været her hele tiden, men de er blevet meget mere synlige, efter at tinglysningen er blevet digitaliseret.
Hvis en långiver kræver pant tinglyst, så oprettes der et blad i tingbogen, hvor husejerens adkomst til huset
samtidig tinglyses.
Hvis jeg skal prøve at oversætte begrebet ”at lyse adkomst”, som jeg vil bruge flere gange efterfølgende,
kan det nok bedst oversættes med noget i retning af, at man i tingbogen registrerer en haveejers ret, eller
rettighed til - eller krav på - det konkrete have lod.
Selvom den tinglyste gæld bliver betalt tilbage, så betyder ”En gang tinglysning af adkomst” - fremover ”Altid tinglysning af adkomst, til dette have lod”!
Det betyder på klart dansk, at alle fremtidige ejere - af pågældende have - skal sørge for at tinglyse deres
adkomst til huset – til erstatning for den tidligere ejers, tinglyste adkomst.
Og det gælder altså også, selvom de nye ejere ikke låner penge i banken.
Hvis man ikke får dette gjort, kan den tidligere ejer faktisk fortsat optage lån i huset. Det vil selvfølgelig
være svindel. Men det hjælper faktisk ikke den nye ejer ret meget.
Det er også blevet mere almindeligt, at bankerne vil have pant tinglyst til sikkerhed for deres lån, og vi har
desværre haft et par sager, hvor en sælger pludselig har opdaget, at den forhenværende ejer - eller måske
en endnu tidligere ejer – fortsat står som tinglyst adkomsthaver til huset.
Det er besværligt, og også dyrt, at få redt rådene ud i den slags sager, men bestyrelsen er gerne til
rådighed, med råd og vejledning.
Foreningen har i snart mange år tjekket, at der ikke var tinglyst pant i en have, når den blev overdraget.
Men foreningen har ikke været helt så gode til at gøre køberne opmærksomme på:
- at hvis den tidligere ejer havde fået oprettet et blad i tingbogen, i forbindelse med tinglysning af pant, til sin
bank,
2
- så skulle den nye ejer sørge for, at tinglyse sin adkomst,
- også selvom man - som køber - ikke havde brug for at tage et lån i sin bank, med sikkerhed i form af et
tinglyst pant.
Det kan derfor være en rigtig god idé - for nyere haveejere - lige at tjekke, om en tidligere ejer stadig skulle
stå med tinglyst adkomst i ens hus.
Til slut vil jeg gerne rette en tak til alle mine bestyrelseskolleger og til den lange række af medlemmer og
grupper, som hver - på deres måde - har gjort et stort stykke arbejde, for livet i foreningen. Ingen nævnt Ingen glemt.
Dog synes jeg, at jubilæumsarrangementet fortjener et par særlige ord med på vejen. Det var et flot
arrangement! Der var mange fra bestyrelsen og fra Sporten, som gav en hånd med. Vi siger jer alle endnu
engang, tak! Og så synes jeg, at vi her på generalforsamlingen, lige skal give - de primære arrangører - en
hånd.
Så Per, Morten og Ebbe: ”Tak for en god jubilæumsfest!”
Selvom jeg egentlig syntes, at jeg mødte med ganske gode erfaringer med foreningsarbejde, så er det
alligevel kommet en smule bag på mig, hvor mange besynderlige ting man bliver rodet ind i – som formand –
i en butik, som Sommerbyen.
Derfor skal der til sidst lyde en særlig tak fra mig til de mange, som i og uden for bestyrelsen har hjulpet mig
til at komme godt ind i bestyrelsesarbejdet.
Med disse ord lægger jeg den skriftlige og mundtlige beretning ud til generalforsamlingens drøftelse.
Og husk. - Vi ikke har noget punkt "eventuelt" på dagsordenen – så alle kommentarer og spørgsmål – som
ikke hører til under de efterfølgende dagsordenspunkter, de skal frem nu.
Tak for ordet.
Herefter gik den skriftlige og den mundtlige beretning til debat.
Have 611, Andy Hansen
- oplyste, at der i en sag om et ekskluderet medlem skulle være forsøgt at hæve penge på det
ekskluderede medlems konto. Andy ønskede oplyst, hvem der havde forsøgt at hæve pengene..
Formanden
- oplyste, at hverken foreningen eller bestyrelsen havde adgang til nogen medlemmers bankkonti.
Have 611, Andy Hansen
- oplyste en række vandforbrugstal for årene før, under og efter den rørsprængning, som for nogle års
siden blev konstateret. Andy bed den kommende bestyrelse fortsætte bestræbelserne at få
refunderet i al fald vandafledningsafgiften for det meget store vandspild, foreningen havde haft.
Formanden oplyste, at kommunen skriftligt havde besvaret foreningens ansøgning om refusion med, at hvis
tabet var under 300 m3 vand pr. havelod, så kunne vi ikke få nogen refusion. Bestyrelsen var af den
opfattelse, at denne fortolkning af reglerne var urimelig, og bestyrelsen arbejdede sammen med foreningens
advokat fortsat på at få ændret afgørelsen, da det for foreningen jo drejede sig om et betragteligt beløb.
Jørgen Arnull, have 144,
- beklagede at Andy for 6-7 år i træk bidrog til at spolere generalforsamlingens arbejde ved at
fremkomme med meningsløse forslag og indlæg om så det ene og så det andet,
- påpegede, at ingen af Andys forslag gennem den seneste årrække havde fået flertal eller blot mere
end 1 stemme,
- opfordrede Andy til at stoppe sine meningsløse indlæg og trække samtlige de forslag, som han
havde fremsendt i år, tilbage.
Villy Bruun-Madsen, have 439
- havde med valget af en ny formand fra det frie, liberale erhvervsliv forventet nogle friere tøjler og at
det ville smitte af på bestyrelsens arbejde så foreningen kunne følge med i den udvikling, som var
sket siden Kolonihaveforbundets dannelse for 100 år siden,
- fandt at det modsatte nærmest var sket, fx ved at det i seneste Ejbypost havde stået, at man ikke må
låne sin have ud. Det burde i al fald formuleres på en anden måde, så det fx blev præciseret, at
organiseret udlejning ikke var tilladt,
- fandt at forslagene om opsparing til jubilæer var en tvangsopsparing, og at det burde være
brugerne/deltagerne, som selv betalte,
3
-
fandt at bestyrelsen hellere burde bruge tid på at få stoppet ulovlig gennemkørsel af stier.
Sekretæren
- oplyste, at det jo var en generel bestemmelse i kolonihaver under Kolonihaveforbundet, at man ikke
må overlade brugen af sit havelod til andre. Problemet var imidlertid, at såvel i vores forening som i
andre foreninger, havde man gennem de seneste år konstateret et stigende problem med, at huse
blev beboet af større grupper af udenlandske håndværkere, som man måtte formode betalte leje for
det. Derfor var det skrevet meget tydeligt i bladet, men det var klart, at der aldrig i foreningen var
noget medlem, som havde fået vrøvl over at have familien boende et par dage eller havde familien
boende til at passe huset, medens de selv var på nogle ugers ferie.
Villy Torholt, have 314
- takkede for jubilæumsfesten,
- påpegede at han som gammel formand og som medlem i samtlige 50 år i foreningen, ville give
Jørgen Arnull fuldstændig ret i synspunkterne om Andys forslag og opfordrede Andy til at trække
forslagene tilbage.
Per Svindt, have 678
- oplyste fra drænudvalget, at der i 2012 var brugt 463.000 kr. på drænarbejder – dvs. 63.000 kr. mere
end budgetteret,
- de store regnmængder i 2012 havde afsløret behov for at omprioritere lidt i drænplanerne for året, så
indsats var blevet rykket til områder, hvor huse var truede af oversvømmelse,
- orienterede om planer om at etablere regnvandsbede på udvalgte steder, hvor denne løsning ville
være mere egnet end lægning af drænledninger,fx mellem Astersstien og Gyldenrisstien, mellem
Bregnestien og Irisstien samt – hvis løsningen viser sig at være en succes – også på området bag
VIVO. Endvidere var der planer om at få ledt vandet væk fra området omkring Stærestien. Endelig
var der planer om at få gjort noget på Borgmester Munks Allé ved Alperosestien, Astersstien og
Azaliestien. Endelig var der også problemområder ved Jasminstien og Skovmærkestien. Arbejdet
ville blive udført efter en prioritering og i den takt, som pengene rækker til – i budget 2012 er afsat kr.
400.000.
Sekretæren
- opfordrede frivillige til at melde sig til at hjælpe med gennemførelsen af bankospil og pensionistfest.
Der var samlet de fleste af det nødvendige personale, men man manglede fortsat 3-4 til at hjælpe til
– ikke mindst til at afhente præmier.
Beretningen blev godkendt med akklamation. Der var 126 stemmeberettigede til stede.
ad 5. Regnskab 2010
Kassereren
- gennemgik de væsentligste forskelle mellem budget og regnskab og oplyste, at den
foreningsmæssige værdi for det enkelte havelod i 2012 udgjorde kr. 38.992.
Regnskabet gik herefter til drøftelse.
Andy Hansen, have 611,
- mente at der var fejl i opgørelsen af ”Vandforbrug samt vandafledningsafgift”, hvor der ifølge
oplysninger, som Andy havde indhentet fra Glostrup Kommune, var afregnet et væsentligt større
beløb end anført i regnskabet,
- mente at der måtte være fejl i de oplysninger om vandforbrug, som fremgik af
Regnskabsberetningen – tallene stemte ikke overens med de tal, som Andy havde fået oplyst fra
kommunen,
- mente at der måtte være fejl i oplysningerne om prisen for dagrenovation. I regnskabet står kr.
1.302.552, kommunen havde til Andy oplyst at opkrævningen var kr. 1.299.800 – altså en forskel på
kr. 2.572?
- mente også at der var fejl vedr. oplysningerne om kloakudgifter,
- mente også at der var fejl vedr. vandafregning for Ny Vestergaard, som blev vandforsynet over
foreningens hovedmåler,
- fandt at der burde gennemføres en krydsrevision af vandforbrugsopgørelserne 10 år tilbage,
- fandt at der også burde gennemføres en krydsrevision af hovedkloakudgifterne
- fandt ikke, at man kunne godkende regnskabet, når der var tal, som ikke stemte.
4
Kassereren
- bad foreningens bogholder, Leif Sivertsen, forklare, hvorfor der helt naturligt vil være forskelle
mellem Glostrup Kommunes tal for foreningens årsforbrug og foreningens regnskab.
Leif Siversten, foreningens bogholder,
- undrede sig lidt over, at Andy ikke tillagde det betydning, at regnskabet var gennemgået og
godkendt af en statsautoriseret revisor,
- forklarede at regnskabet slet ikke kunne læses på den måde, som Andy gjorde. For eksempel
var det sådan i 2011 regnskabet, at foreningen pr. 31.12.2011 var opgjort til at have kr. 569.176
til gode fra kommunen på grund af mindre vandforbrug, end vi havde betalt for aconto til
kommunen. Dette beløb indgik i status under ”Andre tilgodehavender”. Samtidig var det pr.
31.12.2011 opgjort, at medlemmerne havde et tilgodehavende hos foreningen på kr. 508.506 på
grund af mindre vandforbrug end medlemmerne havde betalt aconto for til foreningen. Dette
beløb indgår i status i posten Diverse kreditorer, og beløbet kommer til udbetaling, når
vandregnskabet opgøres pr.1. juli 2012.
- oplyste, at forskellen mellem regnskabets udgiftspost til renovation og kommunen oplysning til
Andy skyldtes, at kommunen åbenbart havde glemt at oplyse Andy om, at vi ud over renovation
også betaler et pligtigt gebyr for adgang til genbrugsstationen – et beløb på den forskel, som
Andy havde konstateret, kr. 2.752,50.
Regnskabet blev ved håndsoprækning godkendt med alle stemmer mod 1.
Ad 6. Indkomne forslag
Forslag fra bestyrelsen:
Forslag nr. 1
Forslag til ændring af ordensreglernes punkt 1
Det nuværende punkt k)
Parkering må kun ske i de afmærkede P-bokse eller på fælles P-pladser.
foreslås ændret til
k) Parkering må kun ske i de afmærkede P-bokse eller på fælles P-pladser. Kun indregistrerede biler må
parkeres. Biler uden nummerplader må ikke forefindes i Sommerbyen Ejby – hverken i afmærkede P-bokse
eller på fælles P-pladser.
Begrundelse
Et stigende antal biler uden nummerplader hensættes i Sommerbyen, hvilket medfører en unødig belastning
af vores P-arealer, foruden at det må anses for uhensigtsmæssigt, at Sommerbyen udvikler sig til en
skrotplads.
Afstemning: Forslaget vedtaget ved håndsoprækning med overvældende flertal
Forslag 2
Beslutningsforslag vedr. budget for 2013 og fremover.
Det foreslås, at der i budgettet for 2013 og fremover etableres en opsparing til en vandmålerfond beregnet
for afholdelse af udgifter til vedligeholdelse, kontrolforanstaltninger og udskiftning af vandmålere. I 2013
sættes opsparing til kr. 35 pr. kvartal pr. have. Beløbet indeksreguleres.
Begrundelse
Vores vandmålere skal underkastes lovpligtig stikprøvekontrol, og formentlig om 10 år skal målerne
udskiftes. For at undgå store udsving i fællesudgifter for de enkelte år, finder bestyrelsen det
hensigtsmæssigt at starte en opsparing i en ”Vandmålerfond”. Med et indeksreguleret beløb på kr. 35 pr.
kvartal pr. have, startende til næste år, 2013, forventer bestyrelsen, at det nødvendige beløb for løbende
kontrol, vedligehold og kommende udskiftning vil være til stede.
Andy Hansen, have 611,
- kunne ikke stemme for forslaget og stillede et ændringsforslag baseret på at vandmålerne efter
reglerne skulle kunne sidde i op til 16 år – hvis de klarede stikprøvekontrollen i den mellemliggende
periode. Forslaget var endvidere baseret på at Glostrup Kommune skulle stå for kontrollen.
Susanne Mortensen, have 920,
- gennemgik reglerne som de er i dag, dvs. der efter 6 år skal udtages 70 målere til kontrol. Hvis de
klarer kontrollen må målerne sidde yderligere 3 år, hvor der igen udtages til kontrol. Består målerne
igen får vi yderligere 3 år inden samtlige målere skal udskiftes. Så målerne kan maksimalt sidde i 12
år.
Afstemning: Forslaget vedtaget ved håndsoprækning med overvældende flertal
5
Forslag 3 a)
Beslutningsforslag vedr. etablering af generel jubilæumsfond
Bestyrelsen foreslår, at hver have med virkning fra 1. juli 2012 hvert kvartal indbetales et beløb til en
jubilæumsfond med henblik på afholdelse af jubilæum hvert 10’ende år.
I 2012 foreslås beløbet at være kr. 30 pr. kvartal. Beløbet reguleres hver 1. januar med indekstallet.
Begrundelse
Bestyrelsen antager, at foreningen også fremover ønsker at markere sine jubilæumsår. Erfaringerne fra 50års jubilæet i 2011 viser dels, at det var en god idé, at vi i god tid begyndte at spare op til festen. Endvidere
viste festen, at man i 2011-priser kunne holde en flot fest for det beløb, som vi havde sparet op – ca. 1
mio.kr., om end det holdt hårdt at få pengene til at slå til. Havde endnu flere meldt sig til at deltage i 50-års
jubilæet, havde det været nødvendigt at skære ned på programmet – og det havde jo været ærgerligt.
Bestyrelsen synes på den baggrund, at vi skal starte en permanent opsparing til jubilæumsfond med sigte på
de runde jubilæer – 60 år, 70 år, 80år osv..
Med en indeksreguleret betaling på kr. 30 pr. kvartal pr. have, vil vi i 2021 have ca. 1,1 mio.kr. i 2012prisniveau at holde fest for.
Det til enhver tid opsparede beløb vil indgå i ”den foreningsmæssige værdi” og vil således komme en
sælgende haveejer til gode – naturligvis forudsat, at man ved salg kan opnå salg til vurderingen.
Formanden
- havde noteret sig de kritiske bemærkninger, der var faldet til forslaget under beretning –
bemærkninger som han havde forståelse for. Men bestyrelsen var af den opfattelse, at foreningens
medlemmer gerne ville markere jubilæerne og at vi kunne takke afdøde formand Torben Schwaner
for, at vi havde kunnet holde den flotte 50-års fest. Formanden var overbevist om, at Torben ved 40
års jubilæet var blevet så træt af at skulle lave et jubilæum uden at der reelt var penge til at
gennemføre det, og at bestyrelsen den gang derfor havde fået flertal for at starte en opsparing til 50års jubilæet. Bestyrelsen synes nu, at det ville være rettidig omhu at lave en sådan, permanent
opsparing – og det var jo trods alt sådan, at det opsparede beløb ville indgå i den foreningsmæssige
værdi og dermed forøge en havens salgsværdi, hvis man solgte inde næste fest. Men formanden så
det som udtryk for en holdning, om man ville støtte forslaget – eller om man syntes, at de, der deltog
i festen måtte betale selv.
Villy Bruun-Madsen, have 439,
- anbefalede at stemme imod forslaget og at man brugte det princip, som i stigende grad var
gældende på mange andre områder: Brugerbetaling.
Andy Hansen, have 611,
- stillede et ændringsforslag til forslag 3a) og 3b) gående ud på, at foreningen skulle
leasingarrangementet for traktor og købe en i stedet.
Dirigenten
- konkluderede, at Andy ikke kunne støtte bestyrelsens forslag, men af ændringsforslaget om afvikling
af leasing af traktor og i stedet at spare op til køb, ikke havde noget med jubilæumsfondsforslaget at
gøre.
Afstemning: Forslaget vedtaget med overvejende flertal ved håndsoprækning
Forslag 3b)
Beslutningsforslag vedr. etablering af jubilæumsfond for afholdelse af 75-års jubilæum.
Bestyrelsen foreslår, at der med henblik på afholdelse af 75-års jubilæum i 2036 med virkning fra 1. juli 2012
indbetales et beløb til jubilæumsfonden.
I 2012 foreslås beløbet at være kr. 12 kr. pr. kvartal. Beløbet reguleres hver 1. januar med indekstallet.
Begrundelse
Bestyrelsen forudser, at foreningen til sin tid også ønsker at fejre 75 års jubilæum. Forslag 3a) om opsparing
til afholdelse af jubilæum hvert 10’ende år, giver i sagens natur ikke økonomisk grundlag for at afholde et
jubilæum ”ind-i-mellem”. Ved at starte en opsparing til et 75-års jubilæum allerede nu, letter vi kommende
medlemmers og en kommende bestyrelses muligheder for at festligholde også denne begivenhed.
Med en indeksreguleret betaling på kr. 12 pr. have pr. kvartal vil der i 2036 være samme beløb til rådighed
for 75-års jubilæet som til jubilæerne hvert 10’ende år, jævnfør forslag 3a).
Det til enhver tid opsparede beløb vil indgå i ”den foreningsmæssige værdi” og vil således komme en
sælgende haveejer til gode – naturligvis forudsat, at man ved salg kan opnå salg til vurderingen.
6
Formanden
- erkendte, at bestyrelsen var meget tidligt ude med dette forslag, og man jo kunne være bekymret
for, hvor mange af foreningens nuværende medlemmer, der ville få oplevelsen af 75-års jubilæet
med, men ved at starte en opsparing allerede nu med bare 12 pristalsregulerede kroner i kvartalet,
kunne man sikre, at bestyrelsen i 2035 fik råderum til at lave en god fest - og jo der længere man
ventede med at starte opsparingen, jo større beløb skulle der opkræves. Bestyrelsen anbefalede
derfor forslaget – selvom det for mange måske mest bliver til glæde for vores efterkommere.
Sekretæren
- fandt at forslaget var i smuk samklang med den idé om fællesskab, som var en grundlæggende idé i
kolonihavebevægelsen, men som desværre i en årrække havde været under pres i en
samfundsudvikling, hvor folk i stigende grad var sig selv nok.
- anbefalede derfor, at man i god kolonihaveånd stemte for forslaget.
Afstemning: Forslaget blev forkastet, da der ikke var flertal af de afgivne stemmer for forslaget. 62
stemte for, 58 stemte imod, 6 undlod at stemme.
Forslag 4
Beslutningsforslag vedr. renovering af tag på Statenegården inklusive udnyttelse af tagetagen
Bestyrelsen foreslår, at der med henblik for fremlæggelse på generalforsamlingen i 2013 udarbejdes et
forslag/udbudsmateriale på udskiftning af taget på Statenegården og en samtidig udnyttelse af tagetagen.
Begrundelse
Taget på Statenegården er i en meget ringe forfatning og har snart længe trængt til udskiftning. Samtidig har
foreningen hårdt brug for mere plads til kontor og arkiv.
Bestyrelsen foreslår derfor, at vi i løbet af 2012 får udarbejdet et projekt for udskiftning af taget i kombination
med, at taget isoleres og tagetagen udnyttes til kontor, arkiv og mødelokale for bestyrelsen. Bestyrelsens
foreløbige sonderinger tyder på, at en simpel udskiftning af tag vil koste 6-700.000 kr. – og det skal under
alle omstændigheder udføres, hvis ikke Statenegården skal forfalde. Hvis tagudskiftningen kombineres med
isolering og udnyttelse af tagetagen, forventer vi en samlet pris på 1,5 – 2 mio. kr..
Bestyrelsens ønsker med beslutningsforslaget generalforsamlingens afgørelse af, om vi i 2012 skal bruge
penge på at udarbejde et projektforslag, som omfatter en udnyttelse af tagetagen. Vi forventer, at
udarbejdelsen af projektforslaget kan koste op til kr. 50.000. Projektet vil blive fremlagt på
generalforsamlingen i 2013, så projektet – hvis det vedtages endeligt – kan gennemføres i sensommeren
2013 eller i 2014.
Formanden
- konstaterede, at spørgsmålet om udskiftningen af taget havde været oppe på adskillige
generalforsamlinger, og at vi jo også havde en mindre opsparing til formålet fra den gang, vi havde
et lille overskud på at administrere en kollektiv forsikringsordning,
- forklarede om behovet for mere plads til foreningens administrationsarbejde og,
- bad om forsamlingens tilslutning til at bruge penge på udarbejdelsen af et projektforslag, hvor vi
benyttede lejligheden, hvor taget skulle udskiftes under alle omstændigheder, til at kombinere det
med en udnyttelse af tagetagen.
Afstemning: Forslaget vedtaget med overvældende flertal.
Forslag 5
Gebyrer i 2012
Forslag 5.1.
Bestyrelsen foreslår at gebyret for P-boks hæves fra kr. 1.000 til kr. 1.500,
Begrundelse
Materialer til en ny P-boks i form af sten, rammer, grus og skilt koster i dag mere end gebyret. Bestyrelsen
finder det derfor rimeligt at hæve gebyret, så foreningen ikke har udgift at sælge P-bokse til nyanlæg. Det
skal bemærkes, at gebyret også betales ved gensalg af allerede anlagte P-pladser, som dog så forsynes
med nye materialer, hvis de gamle er for ødelagte. Gensalg betyder, at der i mange år har været et lille
overskud på salg af P-bokse. Dette overskud har gennem årene dækket udgifterne til øvrig skiltning i
Sommerbyen.
Afstemning: Forslaget vedtaget med overvældende flertal.
Forslag 5.2
Bestyrelsen foreslår at navnet ”Indmeldelsesgebyr” ændres til ”Overdragelsesgebyr”
Begrundelse
7
Ordet ”Indmeldelsesgebyr” er i visse situationer uhensigtsmæssigt – fx opkræver vi ikke Indmeldelsesgebyr
for 2, hvis man ønsker at have 2 navne på lejekontrakten, skønt begge jo bliver medlemmer. Bestyrelsen
foreslår derfor navnet ændret til ”Overdragelsesgebyr”, så det kun er ved overdragelser. at de(n) nye lejer(e)
betaler gebyret.
Afstemning: Forslaget vedtaget med overvældende flertal.
Forslag 5.3
Øvrige gebyrer foreslås uændrede i 2012.
Gebyrerne i 2012 foreslås herefter at blive som følger:
Gebyroversigt:
Indmeldelsesgebyr
kr.
1.000,For sent betalt haveleje
kr.
300,Administrationsgebyr
kr.
100,Udeblivelse fra fællesarbejde
kr.
500,Gebyr for hegnssyn
kr.
700,Frostsprængning af vandledning
kr.
500,Vurdering
kr.
1.500,Forgæves besøg ved vurdering
kr.
800,Besigtigelse
kr.
500,Forgæves besøg ved besigtigelse
kr.
250,Folkeregisterattest
kr.
100,Byggesag – under 10 m2
kr.
400,Byggesag – over 10 m2
kr.
800,P-boks
kr.
1.500,Optagelse på interesselisten
kr.
50,Timeløn for havemand
kr.
375,Afstemning: Forslaget vedtaget med overvældende flertal.
Fra Andy L. Hansen, have 611 var modtaget følgende forslag. Redaktionen af Ejbyposten havde i kursiv
indføjet forslagsnumre af hensyn til punkternes behandling på generalforsamlingen.
Vedtægtsændringer.
(red.: Forslag 6)
5.3
Nuværende tekst.
Er leje eller anden pligtig pengeydelse ikke betalt rettidigt, kan foreningen kræve et gebyr, hvis
størrelse er fastsat af generalforsamlingen + et tillæg af 2 % af det skyldige beløb ud over 1000 kr. for hver
forsinket indbetaling.
Ændres til
5.3.
Ved for sen betaling af haveleje kan opkræves et gebyr(bøde) svarende til det påkravsgebyr, der ifølge
lejeloven kan opkræves ved for sen betaling af leje. ( der reguleres årligt jf. Lejelovens § 93, stk. 2. for hver
forsinket indbetaling.
Mine bemærkninger
Det er lejelovens bestemmelser der gælder.
Formanden
- Bestyrelsen kan ikke gå ind for forslaget. Andy henviser til at det skulle være lejelovens
bestemmelser, der gælder for foreningen – det er ikke tilfældet. Vi kan som frivillig forening helt frit
fastsætte, hvad der skal betales i rykkergebyr, og bestyrelsen finder, at vores gældende
bestemmelse er rimelig. I øvrigt kan jeg oplyse, at gebyret ifølge lejeloven i 2012 er kr. 266 – vores
gebyr er 300 kr. plus 2% af de skyldige beløb, som normalt er et kvartals leje, hvilket giver ekstra ca
50 kroner på gebyret.
Andy Hansen, have 611,
- insisterede på, at det var lejelovens bestemmelser, som var gældende.
Afstemning: Forslaget blev forkastet med overvældende flertal
Vedtægtsændringer.
(red.: Forslag 7)
§ 7. Opsigelse eller ophævelse af lejemål
8
7.1.
Nuværende tekst
Foreningens bestyrelse er berettiget til at foretage ophævelse af den indgående lejeaftale, såfremt leje eller
anden pligtig pengeydelse ikke er betalt rettidigt, og medlemmet ikke har berigtiget restancen senest 14
dage efter, at skriftlig påkrav herom af foreningen bestyrelse er afsendt eller fremsat.
Ændre til
7.1. (Punkt1)
Foreningens bestyrelse er berigtiget til at ophæve indgående lejeaftale, jf. lejelovens bestemmelser, hvis leje
eller anden pligtig pengeydelse ikke er betalt rettidigt og medlemmet ikke har betalt restancen senest 14
dage efter, skriftlig påkrav er afsendt eller fremsat, f. eks. i skrivelse overbragt af bestyrelsen på haveloddens
adresse. Eller anden personlig kontakt fra bestyrelsen.
Hvis haveejeren ikke kan betale leje eller anden pligtig pengeydelse, kan det i sidste ende betyde, at man
mister sin have. Men det skal ske ’ uhyre sjældent’>> Bestyrelsen skal give mulighed for at afdrage en leje
restance eller ekstrabetaling ( f.eks. Vand) over 3 måneder.
Mine bemærkninger
Det er lejelovens bestemmelser der gælder.
Jeg har talt med vores tidligere kasserer Viktor, han har været kasserer i Sommerbyen ”Ejby” i 21 år og han
har aldrig sat nogen haveejere ud af deres haver, så jeg mener vi er nød til at tage disse
forholdsregler over bestyrelsen. ( Vi ved jo ikke, hvad det er for nogle personer vi stemmer ind i
bestyrelsen)(Og vi skal ikke behandles ringere end leje i almene boligselskaber)
Formanden:
- Bestyrelsen kan ikke støtte forslaget. Også i dette forslag henviser Andy til lejeloven, som altså ikke
har noget med udlejning af kolonihaver at gøre.
Bestyrelsen finder det endvidere dybt uhensigtsmæssigt, at indføre bestemmelser – som Andy
foreslår – om afdragsordninger eller at indføre begreber som ”uhyre sjældent” i vedtægterne.
Hvis medlemmer passer deres betalinger pænt og punktligt, og så kommer i et akut problem med en
kvartalsbetaling, så kan de her i foreningen - ligesom i næsten alle andre skyldnerforhold –
henvende sig til formand eller kasserer og få en snak om, hvorvidt der kan findes en
betalingsordning. Den slags plejer vi at kunne finde ud af. Men hvis medlemmer ikke reagerer på
rykker efter rykker og heller ikke reagerer på den rykker, hvor der står, at hvis betaling ikke er sket
inden en bestemt dato, så ophæves deres medlemskab, så må vi sige stop. Bestyrelsen kan ikke
anbefale, at vi vedtager bestemmelser, der gør kontingentbetaling til en form for kassekredit.
Afstemning: Forslaget blev forkastet med overvældende flertal
(red.: Forslag 8)
Forsat.
7.1 ( punkt 2)
Nuværende tekst
Et medlem, der har fortabt sin medlemsret i medfør af foranførte, har intet krav på genoptagelse i
foreningen, selv om restancen berigtiges.
Mine bemærkninger
Da ovenstående er mere byrdefuld for haveejerne end lejeloven tillader, er det ikke lovligt og dermed skal
det fjernes fra vores vedtægter.
Øvrige oplysninger
Jeg har den 25.03.2011 modtaget medlemsblad fra Sommerbyen ”Ejby”
Herfra kan følgende oplyses:
For sen betalt haveleje kr. 300
INDTÆGTER
Gebyr ved for sen betalt kr. 33.018
33.018 : 300 = 110, det vil sige, at der er 110 haveejere der har betalt gebyr ved for sen betaling.
Mine bemærkninger
Ole Hasselbalch, Foreningsret, 3. Udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2001.
Side 55
Ændringer i foreningsforholdet
Og hvorledes skal man afbalancere den nævnte interesse over for behovet for at undgå, at der i det lange
løb oparbejdes et vedtægtsmæssigt grundlag i flere >> lag<< - altså medlemsgrupper
med forskelligartede rettigheder i relation til vedtægterne. Også her havner man i udpræget skønsmæssige
afgørelser, der da ikke er sikke retspraksis på området.
Side 173
Medlemsrettigheder
9
Medlemmer vil have krav på, at der disponeres efter almene og saglige retningslinier, herunder således at
foreningen dispositioner ikke indebære en usaglig forskelsbehandling i forhold til
andre medlemsgrupper
Lejefogedsager, Finn Haargaard, Jurist- og Økonomforbundets forlag 2003 , 2.udgave.
Side 103
Hvis vedtægterne er uklare eller ikke indeholder bestemmelser om eksklusion ved betalingsmisligholdelse,
må lejelovgivningens regler, hvor disse beskytter lejer, anvendes analog, således, at haveejeren for samme
retsbeskyttelse som lejer.
Dette gælder også, hvis vedtægtsbestemmelserne indeholder procedureregler, der er mere byrdefulde
for haveejerne end dem, der fremgår af lejelovgivningens regler om betalingsmisligholdelse.
Mine bemærkninger
Da ovenstående er mere byrdefuld for haveejerne end lejeloven tillader, er det ikke lovligt og dermed
skal det fjernes fra vores vedtægter.
Andy L. Hansen Have 611
Formanden
Bestyrelsen kan ikke støtte forslaget. Hvis medlemmer har forsømt deres betalinger og – som
nævnt under foregående forslag – ikke har reageret på diverse rykkere og derfor er blevet
ekskluderet, så er det efter bestyrelsens opfattelse helt uholdbart, hvis medlemmet skulle kunne
blive genoptaget i foreningen ved at betale sin gæld. I hvor lang tid, skulle medlemmet så have den
ret? Og i de fleste tilfælde får foreningen jo sit tilgodehavende, når hus og have bliver solgt – skulle
det ekskluderede medlem så herefter have ret til at blive genoptaget i foreningen? Forslaget hænger
ikke sammen.
Heller ikke hvad dette forslag angår, har lejeloven noget med os at gøre – og jeg tror endda, at Andy
her fejllæser lejeloven.
Jeg ved, at der er almennyttige boligforeninger, som undlader at udsætte lejere, hvis lejeren betaler
den dag fogeden kommer for at sætte dem ud af lejligheden – men der er bestemt også
boligforeninger som fastholder udsættelsen af lejeren.
Men vi er ikke en almennyttig boligforening. Vi skal – som kolonihaveforening – tage udstrakte
sociale hensyn, men vi har trods alt ikke en forpligtelse som kommuner og boligforeninger til at
skaffe tag over hovedet på folk, som ikke udviser et minimum af ansvarlighed over for foreningens
bestemmelser. Som frivillig forening har vi lov til at forlange bare et minimum af interesse og
ansvarlighed over for foreningen fra ethvert medlems side – og udviser medlemmer ikke et sådant
minimum af ansvarlighed, så må medlemsforholdet ophøre. Det skylder vi hensynet til alle de øvrige
medlemmer.
Andy Hansen, have 611
- argumenterede for at haveforeningen ikke burde have strengere bestemmelser end hvad der var
gældende for almennyttige boligforeninger, hvilket Andy også fandt var ulovligt. Andy hævdede
endvidere, at der ikke var sikkerhed for, at foreningen overhovedet udsendte rykkere inden man
ekskluderede medlemmer, som ikke havde betalt til tiden.
Dirigenten
- redegjorde for, at når foreningen havde sendt mindst 2 rykkere og derefter overdrog sagen til hende
som advokat for foreningen, så sendte hun, som det første en rykker med såvel almindelig post som
anbefalet til skyldneren. Først når også denne rykker blev tilsidesat, blev eksklusion og udsættelse
effektueret.
Afstemning: Forslaget blev forkastet med overvældende flertal
(red.: Forslag 9)
Er vores dirigent advokat Dorte Hesselholt inhabil.
Som bekendt er vores dirigent på generalforsamlingen advokat Dorte Hesselholt, også bestyrelsens advokat
i retssager mod medlemmer af Sommerbyen ”Ejby”
Jon Andersen, Social, Forvaltningsret, 2. Udgave, 2006, nyt juridisk forlag.
Side 140
3) Tilknytning til private juridiske personer
Personer med ansættelse eller andet engagement i private juridiske personer er ifølge § 3 . stk. 1, nr. 3 ,
inhabile, når >>vedkommende deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til et selskab, en
forening eller en anden privat juridisk person, der har en særlig interesse i sagens udfald<<.
Side 144
5) Andre omstændigheder, der rejser tvivl om vedkommendes upartiskhed.
10
Opregning af interesser, der fremkalder inhabilitet, kan i sagens natur ikke være udtømmende. Det er derfor
supplerende i § 3, stk. 1, nr. 5. Bestemt, at hvis >> der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til
at vække tvivl om vedkommende upartiskhed<< foreligger der inhabilitet.
Mine bemærkninger
Efter ovenstående anmoder jeg bestyrelsen om at finde en anden dirigent.
Dirigenten
- konkluderede, at da hun tidligere på generalforsamlingen var blevet valgt og nu havde ledet
generalforsamlingen i en rum tid, anså hun dette forslag som allerede behandlet og afvist.
(red.: Forslag 10 - som dog ikke er et forslag, men en meddelelse/spørgsmål til bestyrelsen).
Andy L. Hansen Have 611
Meddelelse til kloakudvalget.
Vedrørende regnvand i vore kloaker fra Ny Vestergård, når det regner løber overfladevandet fra Ny
Vestergård til en brønd ved Busstoppestedet og over i vores kloak , da der ikke er dæksel på deres kloakbrønd, jeg har sagt det til bestyrelsen flere gange med der sker ikke noget.
Andy L. Hansen Have 611
Formanden
Jeg har fået at vide, at det er helt korrekt, at Andy har påpeget spørgsmålet om det manglende låg
over for bestyrelsen flere gange. Den famøse brønd ligger på kommunens jord på Ny Vestergård. Vi
har nævnt det for kommunen, men har ikke fulgt op på sagen. Men jeg kan love, at vi prøver igen.
(red.: Forslag 11 - som dog ikke er et forslag, men en meddelelse/spørgsmål til bestyrelsen).
Meddelelse til frostsikring af målerbrønde.
Der henvises til Ejby – Posten nr. 4, 2011
Hvor vores sekretær Jens Krumholt skriver følgende:
Hvorfor er tætningsringene vigtige?.
Tætningsringene er sat på, fordi vi sidste år hårde vinter havde en halv snes frostspringninger i brøndene.
Der var i alle tilfælde tale om, at der ikke var tappet vand af systemet og samtidig at huset ikke var i brug,
hvilket typisk vil sige haveejere, som holder deres hus frostfrit om vinteren, og som derfor ikke finder det
nødvendigt at tappe vandet af systemet – men det skulle målerbrøndene jo også gerne kunne klare, selv i
længerevarende frostperioder. Leverandøren har da også dækker udgifterne på de frostsprængte målere og
ventiler.
Vi vurderede, at de manglende tætningsringe var årsagen til, at der under særlige vejrforhold kunne
komme svag frost i brøndene – nok til at give frostspringninger under de specielle driftsforhold. Vi fik derfor
overbevist leverandøren om , at det var hans ansvar at levere og påsætte de tætningsringe, som isolerede
brøndlåg normalt leveres med.
Mine bemærkninger.
Norm for vandinstallationer DS 439
Vandinstallationer skal udføres således, at der ikke opstår frostskader. Jf. bygningsreglement og byggelov.
VA – Godkendelse.
Produkter der indgår i drikkevandsinstallationer, kræves VA– godkendelse, dvs. at vores låg til målerbrønde
skal være VA – godkendte. Og er vores låg til målerbrøndene ikke VA – godkendte skal de udskiftes til låg
der er VA – godkendte.
Anmoder bestyrelsen kontakte Glostrup Kommune Teknik – og miljøforvaltning om godkendelse af vores
låg til målerbrøndene efter byggetilladelsen, og kan Glostrup Kommune ikke godkender vores låg til
målerbrøndene skal de udskiftes til VA – godkendte låg.
Sekretæren
- Målerbrønde og låg til samme skal ikke være VA-godkendte. Det er muligt, at brønde og låg skulle
være VA-godkendte i henhold til lovgivningen som den var før 2003-2004, men det er altså ikke
tilfældet længere. Jeg har til glæde for Andy brugt tid på at få en liste fra ETA-Danmark – som er
ansvarlig for VA-godkendelser – over produkter, som skal VA-godkendes – og for en sikkerheds
skyld har jeg brugt tid på at tale med Erhvervs- og Byggestyrelsen, som er ministerielt ansvarlige for
området, og de har bekræftet, at målerbrøndslåg ikke skal VA-godkendes. Vi har nu nogle låg, som
har en tykkere isolering end de fleste andre fabrikater, så det kan næppe blive meget bedre.
(red.: Forslag 12 - som dog ikke er et forslag, men en meddelelse/spørgsmål til bestyrelsen).
11
Meddelelse til drænudvalget og bestyrelsen.
Bestyrelsen skal ansøge Glostrup Kommune om byggetilladelse før dræn – arbejdet påbegyndes .
Har bestyrelsen ikke ansøgt om byggetilladelse bedes de gøre det nu. Der kan blive tale om et
mistillidsdagsorden til bestyrelsen fra forsamlingen.
Mine bemærkninger
Altså vi betaler ikke for noget dræn –arbejde, der ikke kan godkendes af Glostrup Kommune og evt. skal
laves om. ( der er noget med spulebrønde ?)
Andy L. Hansen Have 611
Formanden
- Foreningen har afledningstilladelse for overfladevand til åen, og vi skal ikke søge byggetilladelse for
at etablere dræn. Det var vist endda kommunen selv, der gjorde os opmærksom på dette, da en
tidligere bestyrelse pænt bad om lov til at etablere en drænledning. Men vi er i øvrigt i en udmærket
dialog med kommunen om vores kloak- og drænforhold.
(red.: Forslag 13)
Formandens beretning
Mistillidsdagsorden mod Formand Hans Wedderkop
I forbindelse med en retssag mod et medlem der skal udsættes, sender jeg de relevante sagsakter til
Formand Hans Wedderkop, Hans ringer mig op de 31. Maj 2011, kl. 17.00 og udtaler, at hvis jeg skriver til
ham mere, vil mine skrivelser blive revet i stykker før de bliver læst.
Mine bemærkninger
Jeg mener ikke det er betrykkende, at ens Formand vil rive mine skrivelser i stykker, før han har læst dem, i
en retssag hvor en person skal udsættes. ( Bestyrelsen har jo en selvstændig pligt, til at vurder sagen efter
mine skrivelser og sagens akter)
Kære Hans anmoder om, at du fra talerstolen giver mig og forsamlingen en undskyldning og at alle
skrivelser til mig fremover vil blive behandlet ansvarligt af mig og bestyrelsen.
Kære Hans hvis du ikke giver denne undskyldning, må forsamlingen gå til afstemning.
Formanden
- Andy har foreslået en mistillidsdagsorden til mig, begrundet i en konkret sag. I finder Andys forslag
som forslag 13, på side 20 i Ejby-Posten.
Andy henviser til min ageren i en konkret sag, hvor vi har udsat en haveejer af sin have. - Af hensyn
til generalforsamlingen vil jeg give et par facts om sagen inden jeg svarer Andy.
Da jeg deltog i min første kontortid, som ny formand for foreningen, var Andy den 1. haveejer, som
besøgte mig i kontortiden, hvor han, som befuldmægtiget af pågældende haveejer, klagede over
bestyrelsens håndtering af haveejerens sag. Jeg lovede Andy, at jeg ville undersøge sagen
nærmere, og lovede, at jeg ville forholde mig positivt til at rette en fejl, hvis bestyrelsen havde
håndteret sagen forkert. I den forbindelse kontaktede jeg foreningens advokat Dorte Hesselholt og
bad hende om at udarbejde en skriftlig redegørelse til haveejeren med kopi til Andy.
Vor advokat sendte den 15. maj en meget fyldestgørende redegørelse om sagen, vedlagt 19 bilag. Redegørelsen viser klart, at bestyrelsen og Sommerbyens advokat har behandlet sagen fuldstændig
korrekt og fået en fogedretsafgørelse, som efterfølgende er blevet stadfæstet af Landsretten.
Trods modtagelsen af denne redegørelse, som har kostet Sommerbyen megen tid og en hel del
omkostninger, blev Andy ved med at sende bestyrelsen - ved mig - nye skrivelser om sagen, hvor
han udtrykker, at der er tale om en misforståelse, og at bestyrelsen slet ikke har nogen sag.
Jeg har talt med Andy flere gange og den 31. maj 2011 forholdt jeg ham, at sagen er afsluttet, og at
bestyrelsen fastholdt alle punkter i den tilsendte redegørelse, og dermed følge rettens afgørelse.
Alternativt var de selvfølgelig velkomne til at køre en sag mod foreningen.
Den 31. maj 2011 bad jeg også Andy om, at al korrespondance vedrørende denne sag fremover
blev sendt til foreningens advokat.
Trods dette har jeg efterfølgende modtaget 5 nye skrivelser fra Andy, og jeg har undervejs i forløbet
fortalt Andy, at jeg ikke fremover ville læse flere skrivelser fra ham i denne sag, men blot smide dem
ud.
Det er min opfattelse, at der må være en grænse for, hvor mange gange og hvor mange siders
tekst, man som formand skal være forpligtet til forholde sig til fra et medlem i en sag, som er gået til
retten og er blevet 100 % afklaret. - Der er jo også andre medlemmers interesser, som jeg og
bestyrelsen skal varetage.
Det er første og eneste gang, at jeg i foreningen - eller i anden foreningssammenhæng - har givet et
medlem en sådan besked, og jeg håber så sandelig også, at det bliver sidste gang.
Men Andy har altså nået grænsen for, hvad jeg kan og vil acceptere af opførsel fra et medlem. - Den
12
holdning står jeg ved, og jeg har ikke tænkt at undskylde det passerede!
Men når dette er sagt, vil jeg love Andy, at han altid er velkommen til at komme til mig, hvis der
opstår nye sager, eller han har andre spørgsmål til foreningen, men altså ikke i denne konkrete
sag!
Og så vil jeg overlade til generalforsamlingen at afgøre, om I fortsat har tillid til mig, og vil bruge mig
som formand for Sommerbyen.
Andy Hansen, have 611
- fandt, at i sager af denne art, måtte bestyrelsen have et ansvar for at forholde sig selvstændigt til de
informationer, som den modtog i form at de notater, som Andy fremsendte. Andy fandt ikke, at
bestyrelsen kunne afvise dette og blot henholde sig til advokat og domstole.
Dirigenten fandt på grundlag af forsamlingens reaktion på formandens svar, at der ikke var en
generel mistillid til formandens måde at røgte sit hverv på. Dirigenten fandt det uhensigtsmæssigt at
stille den slags forslag. Hvis man var utilfreds med en formands eller en bestyrelses virke, kunne
man tage det op under beretningen og så i øvrigt undlade at genvælge dem, man var utilfredse med.
Dirigenten fandt ikke, at mistillidsdagsordner var noget, som hørte til på generalforsamlinger i en
kolonihaveforening.
(red.: Forslag 14)
Formandens beretning
Mistillidsdagsorden mod Sekretær Jens Krumholt
Jeg har den 25.01.2011 skrevet til vores tidligere formand Knud Jakobsen og anmodet om, at udsættelsen af
en person i Sommerbyen kommer op på et punkt i indkaldelsen og bliver taget op på generalforsamlingen.
Svar fra bestyrelsen den 11.02.2011
Bestyrelsen afviser anmodningen, da sagen om ophævelse af lejemål på grund af misligholdtebetalinger afgøres af bestyrelsen og efterfølgende af domstolene, såfremt medlemmet ikke vil affinde sig
med bestyrelsens afgørelse.
Ole Hasselbalch, Foreningsret, 3. Udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2001.
side 110
Selv uden hjemmel i vedtægten vil det dog ( i al fald i foreninger, hvor medlemskabet er en nødvendighed)
kunne kræves, at eksklusionssagen er optaget som punkt på indkaldelsen eller en umiddelbart indlysende
sammenhæng med et heri nævnt punkt. Ligeledes at den der står for eksklusion, for lejlighed til at møde og
stemme og fremføre sit forsvar, på generalforsamlingen.
Side 109
Om delegation af eksklusionskompetencen, se U 17/6 H. IU 87/793 H*. antaget, at den omstændighed, at
eksklusionskompetencen er henlagt til bestyrelsen, ikke udelukker generalforsamlingen fra at tage stilling til
sagen i egenskab af højeste foreningsmyndighed, og at den eksklusionsramte kan kræve sagen for
generalforsamlingen, Tillige U 35/747 H*
Mine bemærkninger
Kære Jens Krumholt anmoder om, at du giver mig og forsamlingen en undskyldning, og at det ikke vil ske
igen, hvis du ikke giver denne undskyldning, må forsamlingen gå til afstemning.
Andy L. Hansen Have 611
Sekretæren
- Der er mange gode og praktiske grunde til, at kompetencen til at ekskludere på grund misligholdte
betalinger er tillagt bestyrelser, og at uenighed mellem bestyrelse og den ekskluderede må afgøres
af domstolene. Vores regler på det område følger helt kolonihaveforbundets standardregler.
Jeg begår fejl som de fleste andre, og undskylder gerne, når det sker, men i den konkrete sag har
jeg absolut ikke tænkt mig at undskylde noget som helst. Jeg har, sammen med den daværende
formand, effektueret bestyrelsens beslutning helt i overensstemmelse med vedtægterne. Og jeg
finder ikke bare vores handling helt lovlig men også yderst fornuftig.
Jeg mener, at jeg har handlet korrekt og fornuftigt, og jeg vil handle på samme vis, hvis der kommer
en tilsvarende sag. Og hvis det ikke er i orden, så er jeg på valg om et øjeblik.
Dirigenten konkluderede, at der herefter ikke var flere forslag til behandling.
ad 7. Budget 2011
Kassereren
- nævnte, at vedligeholdelsesområdet var hævet med kr. 300.000 i forhold til sidste år, hvilket skyldtes
drænomkostninger,
13
-
nævnte, at det faldende vandforbrug havde medført, at foreningen skal betale mindre aconto for
vand end oprindelig forventet. Medlemmernes acontobidrag til vand ville derfor også blive en smule
mindre end anført i Ejbyposten.
Afstemning: Forslaget blev vedtaget med overvældende flertal.
ad 8. Valg ifølge vedtægterne
a. Valg af Kasserer.
Bestyrelsen foreslog Alice Kisum, have 706.
Alice Kisum blev valgt med akklamation uden modkandidater.
b. Valg af bestyrelsesmedlemmer for 2 år:
Genopstillede:
Jens Krumholt, have 167, genopstiller,
Per Svindt, have 678, genopstiller,
Fritz Sutrowitz, have 613, genopstiller
Susanne Mortensen, have 920, opstiller, foreslået af bestyrelsen
Isabelle Jytte Littau, have 64, opstiller, foreslået af bestyrelsen
Alle valgt med akklamation uden modkandidater
Valg af 1 bestyrelsesmedlem for 1 år idet Stefan Prokesch, have 624, havde besluttet at forlade
bestyrelsen inden udløbet af sin valgperiode.
Sanne Hundborg, have 251, opstiller, foreslået af bestyrelsen
Valgt med akklamation uden modkandidater
c. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen - for 1 år
Jørgen Arnull, have 144, opstiller, foreslået af bestyrelsen
Johnny Bjerregaard, have 141, opstiller, foreslået af bestyrelsen
Begge valgt med akklamation uden modkandidater
d. Valg af 1 kritisk revisor – for 2 år:
Ove Nielsen, have 535, genopstiller,
Valgt med akklamation uden modkandidater
e. Valg af 2 kritisk revisorsuppleanter – for 1 år.
Henning Gram, have 697, genopstiller
Kjeld Hansen, have 711, genopstiller
Begge valgt med akklamation uden modkandidater
f. Valg af Hegnsudvalg, 2 person for 2 år:
Hans-Jørgen Jensen, have 252, genopstiller
Henning Gram, have 697, genopstiller
Begge valgt med akklamation uden modkandidater
g. Valg af 2 suppleanter til hegnsudvalg for 1 år
Kenn Staudorf, have 142, genopstiller som 1. suppleant
Mogens Meyer, have 198, genopstiller som 2. suppleant
Begge valgt med akklamation uden modkandidater
h. Valg af vurderingsfolk, 2 personer for 2 år
Kjeld Jakobsen, have 233, opstiller, foreslået af bestyrelsen
Harly Gøtterup, have 342, opstiller, foreslået af bestyrelsen
Begge valgt med akklamation uden modkandidater
Dirigenten gav herefter ordet til formanden, som udtrykte følgende til de afgåede
bestyrelsesmedlemmer:
Kære Stefan
Du har valgt, at din karriere i bestyrelsen skulle blive kort. Måske skyldes det, at dit temperament er til
hurtigere beslutninger og hurtigere handlinger end det, som er typisk for en foreningsbestyrelse. Du har –
uden at spørge alt for mange – gjort et kæmpe arbejde for bedre udnyttelse af området omkring søen,
senest har du foreslået og fået lov til at etablere en hundelegeplads. Og ikke mindst har du skabt
støtteforeningen Søens Folk, som jeg er sikker på, at foreningen vil få glæde af fremover – så vi ser frem til
et omfattende og fortsat godt samarbejde med dig i mange år fremover.
14
Kære Morten
Du har varetaget den svære kassererpost i 6 år, og gjort hvad du kunne for at holde hus med pengene. Det
er en udfordring for en kasserer altid at skulle være den, der stiller spørgsmålet om, hvor pengene skal tages
fra, når kreative bestyrelsesmedlemmer kommer med deres utallige forslag om udgifter, som er fuldstændig
nødvendige og i al fald slet ikke kan udskydes til budgettet for næste regnskabsår.
Jeg har fornemmet på de mere garvede bestyrelsesmedlemmer, at du med rimeligt held har holdt skiftende
bestyrelsesmedlemmer i kort snor, og det skal du have tak for.
Jeg har forståelse for at du nu har valgt at ville indrette dit liv på en ny facon og vil tilbringe så stor en del af
året under varmere himmelstrøg, at det er uforeneligt med et kassererarbejde. Jeg ønsker dig al mulig held
og lykke med denne omvæltning.
Kære Ole
Du har sagt at 16 år er livstid – så nu synes du, at du efter 17 år har lov at sige stop. Du har været
foreningen en utroligt nyttig mand, hvor vi ikke mindst har nydt godt af din store viden om IT. Længe inden
Kolonihaveforbundet fik sat lagt vurderingsreglerne ind i pc-programmer, der kunne foretage de mange,
besværlige beregninger, som indgår i en vurdering, havde du udviklet programmer til det formål – til stor
glæde for vores vurderingsfolk. Du har også været ledende og toneangivende i vurderingsarbejdet her i
foreningen, ligesom du har lagt en masse andre ting i smarte rammer. Seneste har du medvirket til at få
skabt dialog mellem vores nye, elektronisk vandmålersystem og vores – noget gammeldags – medlems- og
regnskabsprogram. Og vi er glade for dit tilsagn om at hjælpe dette system den sidste vej i mål.
Tak for et mangeårigt, stort og engageret arbejde til gavn for foreningen.
Kære Jøns
Jeg ved ikke hvad jeg skal sige til dig – som ikke allerede er sagt tidligere, fx ved dit 25 års og dit 30 års
bestyrelsesjubilæum og senest ved foreningens 50 års jubilæum. Du har været med fra starten i 1961, du
har siddet i bestyrelsen siden 1979, og du er for længst udnævnt til æresmedlem i foreningen. Du har ydet
en indsats, som ingen før dig og som jeg tror aldrig vil blive overgået af nogen.
Vi har en gave til dig fra foreningen som en beskeden tak for indsatsen. Den får du, ved vores sammenkost
efter generalforsamlingen, men her vil jeg blot sige dig tak for indsatsen og ikke mindst give
generalforsamlingen mulighed for at sige dig tak, så jeg vil bede jer alle om – sammen med mig at give Jøns
en varm hånd som anerkendelse af en enestående indsats.
Herefter sluttede generalforsamlingen.
Dirigenten takkede for god ro og orden.
Formanden takkede dirigenten og ønskede alle en god sæson.
Generalforsamlingen slut kl. 13.15
___________________
Hans Vedderkop
formand
____________________
Dorte Hesselholt
dirigent
____________________
Jens Krumholt
referent
15