Tværprofessionel rapport Januar 2012 Af Peter Fosgerau Studienummer 142 073 Vejleder Gitte Sigaard 1. Lønnede praktik 1 Indledning. I denne rapport vil jeg beskrive det tværprofessionelle samarbejde imellem socialrådgiver og pædagoger, konteksten i dette vil være den kommunikation der er professionerne imellem og fastholdelsen af denne. Fokus i denne rapport vil som sagt være kommunikation, det er som udgangspunkt langt fra sikkert at de to faggrupper har den samme idé om brugergruppen, og ej heller det samme udgangspunkt for at løse hver deres opgave og det de skal løse i fællesskab. Så derfor er kommunikationen de to faggrupper imellem yderst vigtig. Jeg finder det meget interessant hvorledes man bibeholder kommunikationen faggrupper imellem, og hvordan kommer man til at tale det samme sprog? Og er man sikker på at man forstår brugergruppen på samme måde? Dette vil jeg vende tilbage til senere i rapporten. Konteksten i det tværfaglige samarbejde er følgende: Fagpersoner møder børn i forskellige situationer og miljøer, hvor de kan støde på en bekymrende adfærd hos, eller mødebekymrende forhold et barn. I de situationer er det afgørende, at barnet får hjælp og støtte så tidligt som muligt. Det tværfaglige samarbejde mellem relevante faggrupper, spiller en stor rolle i den sammenhæng. Formålet er at optimerer den samlede indsats ved at dele viden, og ved at koordinerer indsatsen, så den er sammenhængende og helhedsorienteret og kan iværksættes tidligt. 1 I min 1. lønnede praktik har jeg været i en Integreret institution, Grævlingehulen i Hammel. Jeg var her tilknyttet børnehavegruppen bestående af 2 store enheder på hver 24 & 26 børn. Grævlingehulens beliggenhed er i et meget ressource stærkt område. Jeg nåede dog ikke at komme ind på det tværprofessionelle samarbejde her på grund af en arbejdsskade. I dette tilfælde vil brugergruppen være børn, i børnehavealderen. 2 professioner mødes. Hvornår starter så kommunikationen imellem de to faggrupper? Det kan være når pædagogen indsender en underretning og man har jo underretningspligt som pædagog2. Der står i servicelovens § 154 gælder for enhver borger ubetinget underretningspligt. En udvidet underretningspligt har man som professionel, i servicelovens § 153 står der at personer der udøver offentlig tjeneste eller hverv det vil sige blandt andet ansatte i dagtilbud. Men også andre fag inden for det humanistiske felt gælder dette. Hverken pædagoger eller socialrådgivere kan komme udenom at skulle samarbejde med (hinanden) den anden faggruppe. Derfor er det vigtigt med et tværprofessionelt samarbejde allerede på uddannelserne. Her har vi som kommende professionelle en mulighed for at lære lidt om hinandens virke i det tværprofessionelle samarbejde, og i øvrigt allerede her at udvise den respekt man skal have for hinandens faglighed. Jeg vil i næste afsnit prøve at definere henholdsvis socialrådgiveren & pædagogens faglighed. Pædagogens faglighed: Der står følgende i bekendtgørelsen af pædagoguddannelsen. 1 2 Håndbog om barnets reform s. 69, Servicestyrelsen www.bupl.dk mandag d. 16/1 2012 kl. 0950 2 § 1. Den studerende skal gennem uddannelsen erhverve sig viden, indsigt og kompetencer til som pædagog at varetage de udviklings-, lærings- og omsorgsopgaver, der er forbundet med pædagogarbejdet inden for et bredt arbejdsfelt samt erhverve sig grundlag for videreuddannelse.3 Ved en pædagogs faglighed menes der, at denne skal kunne vise empati og indfølingsevne overfor brugergruppen. Pædagogen skal have viden om brugergruppens udvikling ud fra en psykologisk betragtning og have viden om brugergruppens sprog og sanser. Derudover skal pædagogen kunne iagttage og observere og ligeledes kunne fortolke konflikter mellem brugergruppens individer 4. Pædagogen skal vise brugergruppen omsorg og fungere som en opdragende part på baggrund af teoretiske og erfaringsbasere overvejelser5. Socialrådgiverens faglighed: Der står følgende i bekendtgørelsen af socialrådgiveruddannelsen. § 1. Formålet med uddannelsen til professionsbachelor som socialrådgiver er at kvalificere den uddannede til at varetage opgaver inden for socialrådgivning og socialt arbejde. Den uddannede skal selvstændigt og på tværs af professioner og sektorer kunne bidrage til forebyggelse og løsning af sociale problemer samt planlægge, koordinere, gennemføre, evaluere og udvikle socialfaglige indsatser på individ-, gruppe-, organisations- og samfundsniveau inden for den offentlige forvaltning, herunder på beskæftigelsesområdet, foranstaltningsområdet og i privat regi.6 For at få fat i socialrådgiverens faglighed har jeg lavet et interview med Anette Fosgerau, der til dagligt er ansat som socialrådgiver i Randers kommune, social afd. Hun udtaler følgende: Min faglighed er at analysere og anskueliggøre sociale problemer. Det gør jeg på baggrund af teknik, erfaring, teori, rammer. Og i samarbejde med brugergruppen komme frem til den bedste foranstaltning. Endvidere siger Anette, at baseret på erfaring og samtaleteknikker bliver man i stand til at analysere brugergruppens problemstillinger, og høre det brugergruppen ikke siger. Anette udtaler også at økonomien kan hæmme den daglige faglige indsats i forhold til brugergruppen, desværre. Begge fag er inden for det humanistiske felt, og har begge til opgave at få brugergruppen på ret køl igen, dog er forskellen den at pædagogen er tættere på brugergruppen, og socialrådgiverens arbejde meget er administrativt, de har dog også fysisk kontakt til brugergruppen. Det kan skabe en del frustrationer, hos begge faggrupper, når dialogen ikke foregår i samme sprog. Pædagogen er tæt på brugergruppen og vil at deres henvendelse (underretning) bliver handlet på hurtigt og med en information tilbage til underretter. Socialrådgiverne er bundet af sin tavshedspligt og kan ikke oplyse underretter om hvad der sker i sagen eller om der er sket noget på baggrund af underretningen. Ifølge § 497 i 3 Retsinformation.dk 4 Introduktionen til pædagogisk teori og praksis, s. 107 Ibid., s. 14 6 Retsinformation.dk lørdag d. 14/1 2012 kl. 09.30 7 Håndbog om barnets reform S. 79-81 servicestyrelsen 5 3 serviceloven kan der dog udveksles informationer hvis fagpersoner eller myndighed på baggrund af en konkret bekymring, for et konkrets barns trivsel udvikling eller sundhed. Et teoretisk perspektiv på kommunikation Interpersonel kommunikation er den kommunikation, der foregår mellem mennesker, der så at sige står ansigt til ansigt med hinanden. Herunder skelnes der mellem samtalens manifeste – og latente niveau (nonverbal). Det manifeste niveau er de ting, der siges, høres og observeres, altså det er både det talte sprog, kropssproget og mimikken. Det latente niveau er de underforståede medbetydninger, som samtalens deltagere skaber imellem sig. Samtalen kan tolkes forskelligt alt efter hvilke forforståelser og perspektiver, der gør sig gældende for aktørerne. Dette udmunder i to forskellige typer af samtaler – nemlig den selvreferentielle samtale og dialogen. Den selvreferentielle8 samtale handler i bund og grund om, at man refererer til sig selv og sin egen forforståelse. Denne type samtale er kendetegnet ved, at man ubevidst overtager den anden aktørs perspektiver, og gør dem til sine egne9. Derfor kan selvreferentielle samtaler godt være ganske uproduktive, da samtalen her ofte vil bære præg af perspektivsammenstød, og man vil dermed ikke nå frem til en løsning. Selvreferentialitet er et grundvilkår, vi har alle altid en forforståelse med os, og det er med den, vi forstår verden. Den er derfor ikke noget, man kan komme til livs, men noget vi bliver udfordret på, og som professionelle henholdsvis socialrådgivere og pædagoger noget vi konstant bliver nødt til at være bevidste om i vores arbejde med børnene. Og særligt, hvornår er det hensigtsmæssigt at argumentere ud fra sin selvreferentialitet? Dialogen er kendetegnet ved, at man stiller spørgsmål til den andens perspektiv, samtidig med at man bliver udfordret på sit eget perspektiv. Dialoger handler så at sige om at problematisere selvreferentialiteten. Hvis man tager sine Vygotsky- eller Piaget-briller10 på, er det i dialogen, at al læring foregår. Der foregår en metakommunikation11, hvor man reflekterer over både sagte og usagte udsagn. Dialogiske kompetencer er vigtige for at opbygge et ligeværdigt samtaleforhold. Dialoger er fx uhensigtsmæssige, hvis der stilles krav, gives ordrer eller gives bestemte svar. Disse dialogiske kompetencer er ikke blot nogle kommunikative færdigheder (som fx at kunne stille et spørgsmål), der kan læres. De refererer også til noget indvendigt i mennesket, og de kan ses som en treenighed af færdigheder, forholdemåder og væremåder. Hvis kompetencerne ikke kommer indefra og ikke er båret af oprigtighed og næstekærlighed, bliver de dialogiske kompetencer blot kommunikative færdigheder, og den ”viden”, man får af en samtale, kan komme til at bære præg af manipulation og mistillid. 8 Selvreferentielt system: fx biologisk eller socialt der afgrænser sig (selv) i forhold til omgivelserne. Psykologisk Pædagogisk ordbog. 9 Kommunikation som opbygning af relationer og læringsrum, s. 172 (øverst) 10 Lev Semyonovich Vygotsky (1896-1934), russisk psykolog. Piaget (1896-1980), schweizisk videnskabsmand indenfor psykologi, biologi og filosofi 11 Metakommunikation: kommunikation om kommunikation, så man sikre sig at der ikke opstår fejltagelser i en kommunikation mellem mennesker, og den ene part for mulighed for at spørgen hvad den anden part mener. Psykologisk Pædagogisk ordbog. 4 Børnelinialen som metode og værktøj. Børnelinealen12 er et arbejdsredskab til afklaring af den bekymring der er for barnet. Den er en symbolsk målestok, der har til hensigt – på et givent tidspunkt – at vurdere et barns udvikling/trivsel og særlige behov. Børnelinialen har den fordel at den tvinger alle faggrupperne der er indblandet i det tværprofessionelle samarbejde til at kommunikere på det samme grundlag, og på det samme niveau. Det er et simpelt værktøj, der giver et øjebliksbillede af brugeren, man kan samtidig bruge den til at registrere fremgang, eller tilbagegang for brugeren, netop da den giver et øjebliksbillede. Andy Højholdt13 skriver at, samarbejdsparterne får øje på at netop deres del af indsatsen nytter i den store sammenhæng., de professionelles forventninger til hinanden bliver afstemt og normalsystemet får redskaber til fortsat at rumme brugergruppen. Dokumentation. Til at dokumentere mit arbejde som pædagog, vil jeg bruge SMTTE Modellen14, et enkelt og let værktøj at håndtere for mange faggrupper. På den måde ved jeg at jeg kommer hele vejen rundt, når jeg som pædagog skal dokumentere mit arbejde med brugergruppe, samtidigt også et redskab jeg kan fremvise til andre professionelle. 12 Socialrådgivning & social behandling Tine Egelund & Lis Hillgaard / Den tværfaglige praktikker af Andy Højholdt Den tværfaglige praktiker s.204 af Andy Højholdt. 14 Ministeriet for børn og undervisning www.uvm.dk 16-1-2012 13 5 Litteraturliste Tine Egelund & Lis Hillgaard: socialrådgivning og socialbehandling, udgivet 1998 Mogens Hansen: Psykologisk Pædagogisk ordbog 16 udgave, udgivet 2008 Andy Højholdt: Den tværfaglige praktikker, udgivet 2009 Ole Løw: psykologiske grundtemaer udgivet 2002 Servicestyrelsen: Håndbog om barnets reform, udgivet 2011 www.retsinformation.dk www.uvm.dk 6