Karmark Slægten fra Skjern sogn

Visionen er at forebygge sekundær traumatisering hos børn og unge
i traumatiserede flygtninge familier.
”På centret har vi en vision om at tilbyde behandling til børn af voksne med posttraumatisk
stress-syndrom. Behandlingstilbuddet for traumatiserede flygtninge RCT-Jylland indbefatter
ikke behandling af resten af familien og børn”
”Vi ønsker, de får hjælp så tidligt i livet som muligt, for at mindske de psykiske vanskeligheder,
der i sidste ende kan føre til manglende uddannelse, arbejde og uhensigtsmæssige
gruppetilhørsforhold, hvor der f.eks. er kriminel adfærd involveret”
Anna Marie Erbs,
Projektansvarlig og leder ved RCT-Jylland
Dorte Bergholt Hviid,
Projektleder og konsulent ved RCT-Jylland
1
Formål med projektet
Formålet med projektet er, at give sekundært traumatiserede børn og unge mulighed for
stress-reduktion via et musikterapeutisk behandlingstilbud.
Baggrund
I 2012 var der anslået 85.000 flygtninge i Danmark, hvoraf cirka halvdelen mentes at være
ramt af PSTD1. Andre flygtninge havde tilstødende diagnoser indenfor angst og depression.
Af MTV-rapporten2 fremgår det, at børn af flygtninge med PTSD er i risiko for sekundær
traumatisering. Andelen af børn i risiko for sekundær traumatisering er antageligt stor
sammenlignet med opgørelsen på ca. 80.000 børn til voksne med en psykiatrisk sygdom3.
Ifølge den landsdækkende traumeundersøgelse mangler der opmærksomhed og behandling i
forhold til målgruppen af børn og unge i risiko for sekundær traumatisering. Det gælder både
det kommunale system og i det sundhedsfaglige system4. Vi er derfor taknemmelige for at
have fået mulighed for at gøre en forskel for børn til flygtninge med PTSD i risiko for sekundær
traumatisering via midler fra Sundhedsministeriets SATS-pulje: ”Børn som pårørende til
sindslidende”.
Beskrivelse af projektets gennemførelse, herunder de væsentligste tiltag i
projektet og evt. afvigelser fra projektbeskrivelsen.
Projektet forløb fra august/september 2012 til december 2013.
Det musikterapeutiske projekt omfattede to indsatsområder:
1. En sommerferieworkshop, der dels skulle udgøre et relevant ferietilbud for familierne
dels virke som introduktion og PR for den kommende musikterapi på RCT-Jylland.
96 kommuner indgår i en landsdækkende undersøgelse omkring behov og effekten af indsatser i
forhold til flygtningefamilier og deres børn. Projektet er støttet af Social og Integrationsministeriet og
udført af LG insight:
Traumeundersøgelse - Undersøgelse af indsatsen for flygtninge og deres familier. 2013:3
2 MTV-rapport 2008: 45-52
3 Når børn og unge er pårørende. Psykiatrifondens tema-nummer 2013:3.
4 Traumeundersøgelse - Undersøgelse af indsatsen for flygtning og deres familier. 2013:14
1
2
2. Tidlig indsats i form af musikterapeutiske forløb med familier, børn og unge 40 fredage
på RCT-Jylland (svarende til et år).
1. Sommerferieworkshop for flygtningefamilier
Workshop som ferietilbud, introduktion og PR for musikterapien
Baggrund
Størstedelen af familier med PSTD er ressourcesvage. Det betyder at de ikke i særlig høj grad
iværksætter ferieaktiviteter med deres børn. Ferieperioden udgør en lang periode, hvor
børnene ofte mangler stimulation5.
 Gennemførelse af ferieworkshops
Workshoppen startede senere end planlagt og fungerede derved ikke som PR og introduktion
til musikterapien som ellers planlagt.
Projektets start blev rykket frem grundet sen tilbagemelding om tildeling af projektstøtte. Da vi
således var nået forbi det planlagte starttidspunkt: sommerferien 2012, valgte vi at dele
workshoppen i en workshop i efterårsferien 2012 over 2 dage og en workshop i sommeren
2013 over 2 dage. Familierne bekræftede, at det var rigeligt for dem, at deltage 2 dage i træk i
en ferieworkshop.
Efterårsworkshop blev afholdt på Verdande i Haderslev. Sommerworkshoppen blev den ene
dag afholdt i Vojens Musik & Kulturhus og den anden dag på RCT-Jylland.
 Motivation for deltagelse i ferieworkshoppen
I den landsdækkende Traumeundersøgelse udtrykker Kommunale aktører familiernes behov for hjælp
til familieaktiviteter grundet økonomiske og ressourcemæssige årsager. De foreslår at et øget
samarbejde med frivillige organisationer kan løfte opgaven. Trameundersøgelse 2013:14
5
3
Vi skulle i højere grad virke motiverende i forhold til deltagelse i musikterapien end først
antaget6.
De motiverende faktorer for deltagelse i workshop og musikterapi bestod i etablering af
samarbejde med familiernes trygge relationelle netværk på henholdsvis RCT-Jylland, Verande,
2-sproges konsulenter PPR Haderslev, vuggestuer, dagplejere og børnehaver i Haderslev og
Vojens, sundhedsplejersker, sprogskole, familiebehandlere med flere. Disse
samarbejdspartnere var særdeles vigtige, særligt i kontaktetableringsfasen og i
evalueringsfasen, hvor genererede forældrekompetencer, viden om ressourcer og
vanskeligheder, konkrete kontakt og kommunikations øvelser/sanglege mm. skulle
internaliseres og føres videre ud i livet.
Deltagernes religion, kultur og traditioner var væsentlige faktorer, når der skulle planlægges
workshop. F.eks. var der få deltagere den ene dag til workshop i sommeren 2013, da der
samtidig var Ramadan. Trods dette virkede workshoppen som introduktion i 2013 og hurtig
opstart med familier, børn og grupper efter sommerferien. Venlige påmindelser om aftaler
samt relationerne til musikterapeuten og barnets netværk var tydeligvis det, der bar
motivationen for deltagelse og fremmøde til musikterapien.
2. Musikterapi med børn, unge og familier
Baggrund
I 2008 udarbejdede Center for kvalitet i Region Syddanmark en analyse for fremadrettede
anbefalinger i forbindelse med behandlingen af patienter med PSTD. Både internationale og
nationale behandlingsresultater og anbefalinger er samlet og gjort tilgængelige i en brochure
MTV (Medicinsk Teknologi Vurdering).
MTV 2008:
”Anbefaling: Der bør iværksættes interventionsprogrammer med fokus på
mor/barn relationer, familieprogrammer til udsatte familier samt psykosocialt
strukturerede aktiviteter til børn mellem 8 og 17 år”.
Da musikterapi både var et nyt behandlingstilbud på RCT-Jylland og et nyt tilbud til børn og
voksne/familier, har projektet fået karaktér af et pilotprojekt, hvilket også kan forklare noget af den lidt
stille opstart.
6
4
Traumeundersøgelse 2013 er en landsdækkende undersøgelse, hvor det bl.a. fremgår, at 92
procent af adspurgte aktører i kommunerne mener, at det har stor indvirkning på hele
familiens trivsel og den generelle trivsel hos børnene, hvis én eller begge forældre har et
traume7.
Indsatsen i nærværende projekt var:


musikterapi som tidlig indsats i mor/barn relationen (delmål 2a) og
musikterapi med børn og unge (delmål 2b)
 Opstart af musikterapien
Musikterapien om fredagen startede før efterårsworkshoppen 2012. En medarbejder på RCTJylland oplyste alle relevante forældre tilknyttet RCT-Jylland om tilbuddet per telefon. Ligeledes
blev der taget kontakt til relevante forældre tilknyttet Verdande.
Projektet blev slået op på RCT-Jyllands hjemmeside.
Da der var tale om en rolig start, valgte vi at informere om tilbuddet til børnehaver, 2sprogskonsulenter m.fl. i Haderslev kommune. Antallet af deltagere steg omkring vinteren
2012-2013. Efter sommerworkshoppen 2013, yderligere PR og netværksarbejde, kom nye
deltagere hurtigt i gang. Efter projektets afslutning var der forespørgsler fra PPR Haderslev.
Samarbejdet med RCT-Jyllands personale, Verdande, 2-sprogeskonsulenter ved PPR
Haderslev, sundhedsplejersker, børnehaver, dagplejere med flere viste sig vigtig for, at
flygtninge forældre fik kendskab, interesse og tillid til musikterapien.
 Familier i musikterapi
14 familier af forskellige størrelser modtog musikterapi. I musikterapien virkede musikken som
en hurtig kontaktskaber.
Musikterapien havde en så konkret karaktér, at der kunne kommunikeres understøttet med
billeder og anvisninger med flygtningefamilier, der i mindre grad talte og forstod dansk.
Tolkehjælp var dog nødvendig, når der skulle udfyldelses spørgeskemaer og gives
tilbagemeldinger i slutningen af musikterapien. Tolkehjælpen var ikke en del af nærværende
projekt og blev f.eks. finansieret af Haderslev kommune og RCT-Jylland.
7
Traumeundersøgelse 2013:26.
5
 Børn i musikterapi, individuelt eller i gruppe
Forløb hvor børn var alene i musikterapi, var præget af, at familien havde deltaget eller var
deltagende i musikterapi. Musikterapien var baseret på at forældrene følte sig trygge og foregik
i tæt samarbejde og dialog med forældrene.
Børn imellem 4 - 13 år deltog uden forældre i musikterapi. Uanset alder var de hurtige til at
benytte musikken og kontakten til at udtrykke dilemmaer og psykisk pres i deres liv.
Børnene viste stor glæde ved den individuelle kontakt på deres præmisser. Da børn som er i
risiko for sekundær traumatisering mangler opmærksomhed på egne præmisser, kan det være
en økonomisk og behandlingsmæssig overvejelse, hvor vidt børn i risiko for sekundær
traumatisering, får mest ud af den individuelle musikterapi.
F.eks. havde en pige på 6 år deltaget i musikterapi med sin mor 8 gange. Moderen valgte at
stoppe musikterapien på baggrund af, at hun syntes, at hun generelt havde for mange
opgaver. Men, da moderen kunne se, at pigen blev glad af musikterapien og at hun fik
kunstneriske udfoldelsesmuligheder, spurgte hun om datteren kunne fortsætte alene. Pigen
gik herefter alene i musikterapi 12 gange.
En anden vigtig og praktisk omstændighed var, at pigen ikke var tilmeldt sfo og derved fik
tidligt fri fra skole. Da søsteren startede i skolen efter sommerferien 2013, ønskede moderen
også, at den mindre søster fik mulighed for musikterapi. Af praktiske grunde kunne de komme
samtidig efter skole. Den mindre søster var motiveret for at deltage og havde stiftet
bekendtskab med musikterapien gennem den første efterårsworkshop 2012 og deltog også i
sommerworkshoppen 2013 med sin storesøster.
Moderen fortalte, at pigerne konkurrerede om hendes opmærksomhed hjemme. Ligeledes
fortsatte pigerne med at konkurrere om musikterapeutens opmærksomhed i musikterapien.
På baggrund af dette valgte vi en arbejdsmodel, hvor de sammen arbejdede med at lytte til
hinanden og indgå i turtagning samt, at de hver for sig også fik tilgodeset deres behov for udelt
opmærksomhed på egne præmisser. En frivillig fra røde kors gjorde det muligt at tilbyde to
aktiviteter i samme tidsrum. Pigerne modtog henholdsvis musikterapi og motorisk træning hver
gang.
Et andet eksempel ses hos en familie med tvillinger, hvor det retrospektivt havde været bedst
at skille børnene ad. Det skyldtes, at da de konkurrerede om opmærksomheden og havde et
forskelligt udviklingsniveau.
I den familie kom faderen som regel kom alene, da moderen havde store helbredsmæssige
problemer grundet PTSD. Selvom vi skiftede mellem fælles aktiviteter/opmærksomhed og
dyader, var det for svært for faderen at skifte i opmærksomhedsfokus mellem børnene. Han
6
kunne ikke koncentrere sig om at øve en anerkendende tilgang til drengen, hvilket ellers var
meget påkrævet.
I praksis var der flere eksempler på, at både børn og forældre kunne have svært ved at dele
opmærksomheden mellem flere.
Hovedsymptomer ved PTSD er øget stress, genoplevelsesfænomener og
undgåelsesreaktioner8, hvilket for forældre kan påvirke evnen til udadvendt opmærksomhed.
Barnet i risiko for sekundær traumatisering kan pga. mangler i den tidlig tilknytning med
forælderen, have grundlæggende problemer med regulering af arousal,
opmærksomhedsfunktioner samt bearbejdning af følelser9. Disse forhold påvirker formodentlig
i høj grad evnen til at dele opmærksomheden med flere og mellem flere.
Der var gode erfaringer med en forælder og dreng på 4 år, som startede i en dyade: forældre
og barn. Dette forløb dannede baggrund for, at de senere kan indgik i en gruppesammenhæng.
Der var tryghed og genkendelighed i forhold til, at de kendte musikterapeuten og
dagsformen/strukturen i musikterapien med startsang, instrumenter mm. og slutsang. Det gav
øget overskud til at indgå og dele opmærksomhed i en gruppe af Syriske mødre med et barn
imellem 3-6 år.
 APC
Tidligt i foråret 2013 tog musikterapeuten en uddannelse i at anvende det musikterapeutiske
vurderingsredskab APC (Assessment of Parenting Competencies).
APC redskabet giver mulighed for en valid og præcis vurdering af ressourcer og svagheder i
forældre/barn kontakten. Dette nyudviklede og præmierede vurderingsredskab udmærker sig
ved at være kvantitativt, validt og ved at virke konkret for familierne. Praksis er nonverbal,
uafhængig af kultur, sprog, religion og musiske færdigheder. APC er i praksis er sjov/legende
og faciliterer udviklingsmuligheder hos både forældre og barn. Positive samspilstyper mellem
forældre og barn faciliteres i særlig grad10.
I projektet kunne redskabet bruges som baggrundsviden til en mere målrettet træning i den
videre musikterapi, samt til at vise forælderen hvilke samspilstyper, de var blevet bedre til og
8
9
IDC-10, F.eks. Traumeundersøgelse 2013:18-19
MTV 2008:49-50
Forskning i musikterapi – familier med børn med særlige behov og udsatte familier v. Stine Lindahl Jacobsen
2013:24-25.
10
7
hvilke de skulle træne yderligere. APC og de til grundlæggende kvantitative målinger af
kontakttyper i henholdsvis ”kliniske” og ”ikke-kliniske” familier i denne teoridannelse, dannede
endvidere baggrund for evaluering af forløbene med personalet på RCT-Jylland11.
Vi kan fremadrettet se relevansen af, at gennemføre musikterapeutiske forløb i dyader på
baggrund af en APC assessment, der indikerer hvilke mål, der kan arbejdes med i
musikterapien.
Effektmålinger har vist god effekt, når forældre og barn deltager i 10 sessioner musikterapi12.
APC kan igen benyttes som vurderingsgrundlag efter 10 sessioner. Sidste APC vil vise, om der
er sket en større eller mindre udvikling i samspillet. Det er vigtigt at give en anvendelig og
konkret tilbagemelding om kompetencer og kommende træningsområder til familien og
netværket efter sidste APC.
Ovenfor skitserede musikterapeutiske forløb foreslås fremadrettet, som en del af forælderens
øvrige behandling på RCT-Jylland. Det musikterapeutiske forløb skal fungere som tidlig
behandlingsindsats mod sekundær traumatisering hos børn af flygtningeforældre.
 Samarbejdspartnere
I sidste halvdel af projektet fik vi et godt samarbejde med sundhedsplejersken Kirsten
Mamsen. Lederen af RCT-Jylland, Anna Marie Erbs, og Kirsten Mamsen har tidligere haft et
givtigt samarbejde omkring rådgivning af flygtninge mødre og babyer på RCT-Jylland. I
samarbejde med sundhedsplejersken startede vi en gruppe med Syriske mødre med et barn
mellem 3-6 år i Vojens. (Vojens ligger lidt uden for Haderslev).
Kvinderne fortalte, at det var vigtigt for deres deltagelse i musikterapi med deres børn, at
sprogskolen blev informeret om kvindernes fravær.
Efter sommerferien havde vi hjælp af en frivillig fra Røde Kors. Musikterapeut og den frivillige
kombinerede motorik i et rum og musikterapi i et andet. Det var en stor hjælp, da familierne
var store og havde forskellige behov. Erfaringerne var, at opmærksomhed, empati og gode
rammer for samvær var essentielt for opbygning af en tryg kontakt og kommunikation med de
traumatiserede flygtningefamilier.
Andre samarbejdspartnere var PPR 2-sprogskonsulenter i Haderslev, Verdande, børnehaver,
dagplejere med flere. Deres funktion var som tidligere beskrevet at støtte familierne i
Music Therapy Assessment and Development of Parental Competences in Families Where Children Have
Experienced Emotional Neglect. An Investigation of the Reliability and Validity of the Tool, Assessment of
Parenting Competencies (APC). Ph.d. ved Stine Lindahl Jacobsen, 2012
12 Forskning i musikterapi – familier med børn med særlige behov og udsatte familier v. Stine Lindahl Jacobsen
2013:24.
11
8
fremmøde, deltagelse og kommunikation med musikterapeuten. Erfaringerne var, at ”carryover” og sammenhæng blev varetaget bedst, hvis viden genereret i forløbene blev
videreformidlet til familiernes netværk, som børnehaver, skoler, etc..
 Forespørgsel fra Melhedegaard for uledsagede flygtninge
I vinteren 2012 fik vi en henvendelse fra et nyåbnet bosted; Melhedegaard i Tørring for
uledsagede unge flygtninge. Da der ikke er et tilbud til primært traumatiserede uledsagede
flygtninge på RCT-Jylland, måtte lederen Anna Marie Erbs, vurdere rammerne for musikterapi
med denne målgruppe. De unge skulle først udredes, hvorefter de kunne tilbydes relevante
behandlingstilbud på RCT-Jylland. Musikterapi var relevant som ét af behandlingstilbuddene.
Da dette krævede yderligere økonomisk dækning og da det ikke var en decideret ”tidlig
indsats” som beskrevet i nærværende projekt, placerede målgruppen i et eventuelt kommende
projekt.
Musikterapeuten besøgte endvidere Melhedegaard i Tørring den 10.3.2013. Her blev holdt et
oplæg om anvendelsen af beroligende musiklytning for personalet. Brugen af musik på stedet
samt et eventuelt kommende samarbejde blev drøftet.
 Formidling
I årsskriftet på RCT-Jylland blev der formidlet om det musikterapeutiske projekts start og
afslutning. På hjemmesiden ligger der en beskrivelse af projektet.
Endvidere har relevante samarbejdspartnere til tidlig opsporing og indsats, fået kendskab til
projektet og øget fokus på børn i risiko for sekundær traumatisering.
9
Beskrivelse af i hvilket omfang formål, delmål og de forventede resultater er
opnået
Evaluering af Delmål og resultater
Evaluering af succeskriterier for projektets delmål
Delmål 1
Alle familiemedlemmer deltager i et musikterapeutisk sommerferietilbud
(efterårsferie og sommerferietilbud).
Det er en succes
hvis:
familiemedlemmerne deltager hele vejen igennem.
familiemedlemmerne synes, at ferietilbuddene har en relevans for stort
set alle i familien.
familiemedlemmerne syntes: ”at de fik noget” af samfundet og RCT.
børnene syntes, at de har fået et ferietilbud, som kan matche lidt af det de
fleste danske børn får af tilbud over lange ferieperioder.
tilbuddet har virket som introduktion og reklame/kickstart for de følgende
musikterapeutiske forløb.
 familiemedlemmerne deltager hele vejen igennem.
Familierne deltog delvist hele vejen. De 3 deltagende familierne i efterårsferien 2012 valgte
det til i programmet, som de kunne nå og kunne lide. Ud fra disse erfaringer lavede vi inden
næste workshop en forhåndsinvitation for at se, hvem der kom til sommerworkshoppen 2013.
På baggrund af tilbagemeldinger om formodet deltagelse, udformede vi et program.
10
 familiemedlemmerne synes, at ferietilbuddene har en relevans for stort set alle i
familien.
Familierne syntes især børnene var glade for at deltage i musikterapien. Børnene er i godt
humør, glade og spiller når de kommer hjem. Nogle forældre syntes, at der var for meget uro
og skiften rundt i løbet af workshoppen 2012, hvilket vi uddyber nedenfor.
Udfordringer for forældrene
Der kan være flere udfordringer i at deltagelse i musikterapi for forældre med PTSD.
Lydfølsomhed og det at skulle dele sin opmærksomhed, kan virke anstrengende og
overstimulerende på forældrene.
Moderen der syntes, der var for meget uro i workshoppen syntes også, at der var meget larm i
musikterapien. Hendes datter sagde på et tidspunkt vredt til sin mor, at hun gerne ville i
musikterapi, hvor hun ikke skulle være stille, som der hjemme13.
En anden mor syntes, at børnene i en anden deltagende familie fyldte for meget.
En far var bekymret for lydniveauet og sine traumereaktioner før musikterapien, men havde
ikke problemer med musikterapi i dyade, med sin stille dreng på 2 år.
En forældre ”truede” sine børn til at være stille og ”makke ret”. ”Du må aldrig komme til musik
mere hvis….”. Nogle gange flyttedes børnene på en markant måde. Moderen kunne trods den
bedste vilje pludselig fare op og blive meget vred. Moderen havde vanskeligheder med, verbal
afgræsning og ”ikke-truende” afgrænsning af børnene14. Hun satte ikke konsekvente grænser.
Moderen imiterede først musikterapeutens måde at afgrænse på og senere støttede
musikterapeuten moderen i at afgrænse verbalt og ikke-truende.
Ifølge Steven Gross, der underviser i Joyful Playing i Danmark, holder børn op med at lege, når
de rammes af traumatiske oplevelser. De bruger energien på overlevelse, hvilket medfører at
de i mindre grad udvikles i samspil med andre15. Strukturerede, trygge, arousal-regulerende
legesituationer, kan hjælpe børnene med at indgå i positive samspil med andre. På lignende
vis gennemfører Center for tortur og traumeoverlevere pt. et projekt for børn med sekundær
Traumeundersøgelse 2013:23: ”Børn og unge i familier, hvor én eller begge forældre har traumer,
kan have vanskelige opvækstbetingelser. Pårørende må almindeligvis tage udstrakte hensyn til de(n)
traumatiseredes følsomhed og deres reaktioner på f.eks. støj eller andre sansninger. Hjemmet kan
udvikle sig til et sted, hvor der ikke er plads til, at børnene kan give udtryk for glæde og leg”.
14 Traumeundersøgelse 2013:24 ”Traumatiserede forældre kan ligeledes reagere voldsomt på selv
mindre uro eller uheld. Det kan være opfarende adfærd, råb, skæld ud og i mange familier kan
hjemmet være præget af vold”.
15 Chief Playmaker Steven Gross er udvikler af Life is Good. Playmakers. Steve refererer til Panksepps
studier af rotters leg og hvordan legen forstyrres ved farer. Artikkel: Preschool Playmarker Basic
Training:.3-4.
13
11
traumatisering. Projektet er støttet med 3 millioner fra Sundhedsstyrelsen er igangsat på
baggrund af en større Amerikansk undersøgelse (PSSA), der anbefaler stressreduktion gennem
strukturerede psykosociale samspil. Det danske projekt kaldes NUSSA (Neuroaffektiv
Udviklingspsykologisk Struktureret Social Aktivitet)16.
Af forældreudsagn og praksisobservationer fra musikterapi med familierne fremgår det, at jo
mere stresset forælderen er, des sværere er det at indgå i leg og gensidigt samspil med barnet.
Så, når forældrene som en mor på RCT-Jylland fortæller, at hun er begyndt at lege igen, er det
et godt tegn på mindre stress i forhold til barnet17.
Ud fra observationer og ”tilkendegivelser” fra forældrene om motivationen for deltagelse i
workshoppen er egen fri vilje og intentioner i forhold til at give børnene et godt liv, et bærende
motiv for, at forældrene begynder at genoptræne de mere legende, ikke-stressede sider af
kontakten med børnene. Vi udleder, at ønsket om ”at børnene får et godt liv” i høj grad er
motivationen for, at flygtninge forældrene vælger at deltage i en workshop på børnenes
præmisser.
 familiemedlemmerne syntes: ”at de fik noget” af samfundet og RCT
Særligt de familier, der havde længerevarende forløb ytrede stor tilfredshed med, at de fik
mulighed for at deltagelse i en musikterapeutisk workshop.
 børnene syntes, at de har fået et ferietilbud, som kan matche lidt af det de fleste
danske børn får af tilbud over lange ferieperioder.
Forældrene udtrykte tilfredshed med et tilbud i ferien, hvor de havde tid til at deltage. Børnene
blev særligt stimulerede og fik opmærksomhed på deres præmisser i musikterapien. Nogle var
glade for, at få en dvd med hjem af deres musik.
16
Center for tortur og traumeoverlevere: http://www.traumeogtorturoverlevere.dk/wm409633
Fra artikkel: Forskning i musikterapi 2013:25: ”Evidensbaseret forskning viser således, at musikterapi med
familier har en signifikant effekt i forhold til barnets udvikling, familiens samspil samt tilknytning mellem forældre
og barn. Forbedret kommunikation, gensidig afstemthed, mindre forældrestress og større evne til at aflæse barnet
er et påvist resultat af musikterapi. Børns evne til social leg samt forældres engagement i barnet forbedres
gennem musikterapien”.
17
12
 tilbuddet har virket som introduktion og reklame/kickstart for de følgende
musikterapeutiske forløb.
Der var god sammenhæng imellem planlægning af ferieworkshop og den efterfølgende
musikterapi. Det der var vigtigt i startfasen var at skabe en god relation til forældre og
netværket, der kunne hjælpe med at støtte.
F.eks. ringede vi til en dagpleje og bad hende give besked videre omkring tid og sted, da vi ikke
kunne kommunikere med familien via telefon18. Vi måtte bruge de oplysninger, som familierne
havde givet adgang til, hvis de ikke allerede var tilknyttet RCT-Jylland, som f.eks. dagplejere,
hvor forældre havde givet tilladelse til at de kunne interviewes til projektet. Familiernes
netværk fungerede i de fleste tilfælde som vigtige samarbejds- og sparringspartnere.
Delmål 2a
Musikterapi som tidlig indsats i mor/barn relationen
Det er en succes,
hvis:
fremmødet er over 50 procent.
1/3-del af mødre til små børn, viser en markant positivt ændret adfærd i
opmærksomheden og kontakten til deres barn.
mødrene udtaler sig om, at deres børn er virker mere opmærksomme
og/eller glade.
 Fremmødet er over 50 procent.
12 ud af 14 deltagende familier, havde fremmøde over 50 procent. Det var størstedelen af
familierne. 9 ud af 14 familier var i et længerevarende forløb over 1-2 sessioner.
En far meldte afbud i sidste øjeblik og var der 2 gange ud af 5 aftalte. Han responderede
verbalt sin tilfredshed med musikterapien og hjemsendt ”trænings-cd”. Det der skulle have
fået ham til at deltage i yderligere, kunne måske være en skriftlig samarbejdskontrakt eller, at
det var en fast bestanddel af behandlingen. Tydeligheden i forløbet som varighed, skriftelige
aftaler om mødegange mm. kunne blive bedre. Et skitseret og aftalt forløb med APC og
musikterapi ville fremstå tydeligt for forælderen.
Forældre har skrevet under på, at videomateriale måtte bruges i undervisningssituationer på RCT-Jylland, samt
samtykke til at musikterapeuten måtte interviewe relevante personer i barnets/familiens netværk.
18
13
 1/3-del af mødre til små børn, viser en markant positivt ændret adfærd i
opmærksomheden og kontakten til deres barn.
Besvarelse af spørgeskemaerne viser ikke en éntydig forandring før og efter musikterapi. Ifølge
svarene på spørgeskemaer kunne andre forhold som forældres økonomiske vanskeligheder og
stress også påvirke barnets reaktioner.
I selve musikterapien trænede vi ændring af adfærd. For at skabe en mere varig ændring skal
resultaterne af denne træning viderebringes til netværk for børn og familier, som dagpleje og
børnehave, som i følgende case.
En dreng deltog i musikterapi med sin mor i et længere forløb. Musikterapeuten kunne
observere at moderens adfærd ændrede sig i praksis. I tilbagemeldingen fik moderen vist
videoeksempler af episoder, hvor hendes kontakt var hensigtsmæssig og hvor den skulle
trænes. En pædagog fra specialbørnehaven var med og kunne følge op på læringen, så der
blev sammenhæng i forløbet.
 mødrene udtaler sig om, at deres børn er virker mere opmærksomme og/eller glade.
Mødre og fædre sagde, at børnene snakkede om musikterapien hjemme, øvede sig og
glædede sig til musikterapien om fredagen. En mor fortalte i børnehaven, at musikterapi var
godt for hendes børn.
Delmål 2b
Individuel musikterapi for børn og unge
Det er en succes
hvis:
barnet/den unge viser motivation for behandlingen ved at have et
fremmøde på 75 procent eller derover.
barnet og/eller den unge udtaler sig om at være mere glad og mere
aktiv i hverdagen
et familiemedlem/en behandler, der kender barnet udtaler sig positivt
om ændringer i barnets/den unges adfærd. Eller hvis en bestemt
positiv adfærd eller tankegang fastholdes over tid.
barnet/den unge i højere grad kan udtrykke stemninger og følelser
gennem et kunstnerisk medie, som en ventil for psykisk pres og
mulighed for bearbejdning af psykisk materiale.
barnet bedre kan mærke sig selv og viser det ved, at blive bedre til at
”stå frem” i skolen og blive mere tydelig og artikuleret omkring egne
behov og intentioner i forhold til andre.
14
 barnet/den unge viser motivation for behandlingen ved at have et fremmøde på 75
procent eller derover.
Børn der deltog i musikterapi viste stor motivation for deltagelse og havde et stabilt fremmøde,
som for de flestes vedkommende var over 75 procent.
 barnet og/eller den unge udtaler sig om at være mere glad og mere aktiv i hverdagen
F.eks. havde en familie ikke institutionstilbud til den yngste datter på 2-3 år. Datteren glædede
sig til musikterapi og fik et sanghæfte med hjem med sprogstimulerende sanglege og for hele
familien.
Den ældste datter ville gerne spille guitar og senere keyboard. Hun øvede sig hjemme og viste
glæde og interesse ved tilbuddet. Hun kom altid sammen med hele familien.
Når denne familie ankom samlet, var det hensigtsmæssig at dele familien efter behov. I
familien blev den mellemste dreng presset af den mindste søster. Faderen var svær at
fastholde i forløbet, mens moderen deltog hver gang. Én gang kom børnene alene, hvor
musikterapeuten oplyste familien om, at der skulle være mindst én voksen med pga. det
mindste barns alder. Hjælp fra en frivillig eller en anden var nødvendig for, at musikterapien
skulle forløbe positivt for alle parter.
 et familiemedlem/en behandler, der kender barnet udtaler sig positivt om ændringer i
barnets/den unges adfærd. Eller hvis en bestemt positiv adfærd eller tankegang
fastholdes over tid.
Der er flere eksempler på at barnet og den unge viser positiv adfærd i selve musikterapien og i
forbindelse med musikterapi. Det er imidlertid forælderens ændrede adfærd i samspillet med
barnet, som kan ændre barnets respons og udviklingsmuligheder. F.eks. skriver Stine Lindahl
Jacobsen, 2013: ”Forældres evne til at afstemme sine udtryk efter barnet er essentielt i
forhold til barnets emotionelle og sociale udvikling”19.
I en familie med tvillinger, forsøgte musikterapeuten at gennemføre øvelser med anerkendelse
af hinanden. Faderen i familien fulgte ikke spillereglerne i øvelserne og drengen, der havde ud
ad reagerende problematikker, gjorde hele tiden opmærksom på dette. Da der var en
tvillingesøster med, var det vanskeligt at fastholde opmærksomheden på løsningen af dette
problem, som faderen tydeligvis ikke havde forstået. - Der er tale om en særligt velmenende og
støttende fader, hvor et forløb i dyade havde været bedre.
Forskning i musikterapi– familier med børn med særlige behov og udsatte familier v. Stine Lindahl Jacobsen
2013:25.
19
15
Drengen kunne tydeligvis ikke komme videre i en ny rolle, før faderen forstod at ændre sin
tilgang til ham.
Dette er ét blandt mange eksempler, der viser vigtigheden af, at forældrene deltager i den
tidlige indsats. APC brugt som grundlag for og evaluering af musikterapien ville egne sig til, at
kunne arbejde med problematikken i dyade. APC redskabet kan bla. benyttes til grafisk og via
videoklip, at illustrere hvordan forælderens forholdemåde skaber forskelle i barnets
muligheder for respons og samspil.
 barnet/den unge udtrykker i højere grad stemninger og følelser gennem et kunstnerisk
medie, som en ventil for psykisk pres og mulighed for bearbejdning af psykisk
materiale.
Børn på 4-5 år har udtrykt psykisk pres via spontansang om det gode og det onde, hvor
fortællinger om hverdagsepisoder med mor og far indgik sporadisk blandet med fantasien20.
Musikterapeuten viste børnene muligheder for at udtrykke sig gennem musik: instrumenter og
sang, bevægelse, maling mm.. Børn og unge viste tydeligt musikterapeuten, hvordan de ville
støttes. Børnene benyttede musikterapien til at udtrykke vanskeligheder og ressourcer, hvor
musikterapeuten støttede, skabte trygge overskuelige rammer, regulerede forløb af arousal,
stillede passende udfordringer og reflekterede støttende gennem sprog, handlinger og musik.
Børnene viste stor hengivenhed og glæde ved, at få opmærksomhed på egne præmisser.
Børn kunne som i børne- og ungdomspsykiatrien benytte musikterapien som: ”kontaktform”,
”følelsesmæssigt sprog”, ”eksperimentelt rum” og ”som mulighed for både frihed og
struktur”21.
En pige på 6-7 år gik først i musikterapi med sin mor, herefter alene og så med sin søster. I
slutningen af sit individuelle forløb tegnede hun et billede af musikterapeuten og sagde: ”jeg vil
være ligesom dig, når jeg bliver stor”. Vi tolker, at pigen blev reguleret og stimuleret i samspillet
med musikterapeuten på en ny måde, der styrkede hendes selvoplevelse og selvtillid. Senere
udtrykte hun følelser, der blev bearbejdet og snakket om i musikterapien. Hun var f.eks.
skamfuld over at have snydt sin søster, viste vrede og andre følelser, hvor vi trøstede og hjalp
med at bearbejde. - Familien stillede store krav til pigen omkring stille opførsel, artighed,
Et eksempel blandt mange lignende indenfor musikterapi med børn er f.eks. dette dybdegående
caseeksempel, hvor en pige udsat for en voldelig mor, kunne benytte sangskrivning til at udtrykke
følelser og tanker. Under sangskrivningen indgik ”dele” af traumet, som endnu ikke var italesat.
Specialeprojekt 2013 ved Miriam Lucas Arranz: How songwriting contributes to the treatment of trauma
in a child exposed to gender violence against her mother.
21 Irgens-Møller 1998 i Dorte Bergholt Hviid 2005, MIPO.
20
16
kunstneriske og boglige færdigheder og magtede i mindre grad at stimulere hende og støtte
hendes selvoplevelse. I musikterapien fik hun stimuleret andre vigtige sider at sig selv. Men,
der var på intet tidspunkt tvivl om, at hendes forældre gjorde hvad de kunne for, at pigen og
hendes søskende kunne få nogle gode fritidstilbud og ”et godt liv”. Som i dette tilfælde foregik
musikterapien med børn i tæt samarbejde med forældrene.
 at barnet bedre kan mærke sig selv og viser det ved, at blive bedre til at ”stå frem” i
skolen og blive mere tydelig og artikuleret omkring egne behov og intentioner i forhold
til andre.
Pigen i ovenstående eksempel, var i tiltagende grad i verbal opposition til sin mors krav om ro i
hjemmet.
Nogle børns vanskeligheder begyndte at vise sig i skolen, mens andre fik større støtte i
specialbørnehaver, hvilket kunne løfte dem videre. Ud over det personlige, sociale og musiske
område var det sproglige et træningsområde for alle børnene. Det sproglige område kunne
støttes via gentagelse af sange, vejrtrækningsøvelser, billedunderstøttet kommunikation med
mere. Samarbejde med PPR’s 2-sprogskonsulenter omkring forældre/barn-musikterapi for
flygtningebørn med vanskeligheder, har fungeret rigtig godt. Samarbejde og materiale-udvikling
omkring 2-sprogs børn kunne udgøre et kommende samarbejdsområde i arbejdet med at
støtte til integration og reducere risikoen for sekundær traumatisering hos børn i
flygtningefamilier.
Evalueringsredskaber
Spørgeskemaer
Forældre har i de længerevarende forløb i høj grad besvaret spørgeskemaer før og efter
musikterapien. De har også medvirket i et semistruktureret interview efter workshoppen. Det
semistrukturerede interview gav brugbare svar, mens besvarelser af spørgeskemaerne var
mindre anvendelige og pålidelige. Imidlertid fik spørgeskemaerne deres relevans i forhold til at
skabe dialog med netværket og derved sikre ”carry-over” effekt og sammenhæng imellem
musikterapien og familiens/barnets hverdag. Derved viste spørgeskemaerne ikke de
forventede forskelle før og efter forløbet omkring forældreevne og effekten af musikterapien,
men anviste dialogen med netværket, som en mulighed for at skabe sammenhæng i indsatsen
for familierne.
Følgende er et eksempel på en besvarelse af spørgeskemaet, der virkede tilfældig eller som
om forælderen ikke forstod spørgsmålet.
17
Spørgsmål: ”Vil dit barn gerne snakke (øjenkontakt, pludren, aktivitet i kroppen, rækker ud?)”.
Besvarelse inden forløb på 8 gange i gruppe: ”I meget høj grad”. Efter forløb: ”I nogen grad”.
Efter sidste besvarelse på spørgeskemaet fortalte moderen på eget initiativ om hendes
oplevelse af barnets glæde ved musik og her musikterapien. Hun sagde, at han gerne vil
komme igen. Forældre og børn der har deltaget i musikterapi fortæller alle om barnets glæde
ved musik og sanglege.
Forældrenes svar på spørgsmålene kan have forskellige årsager, der ikke nødvendigvis viser,
om børnene eller familierne har glæde af musikterapi eller opnår bedre forældreevner. En
oplagt kilde til fejl er, at de ikke har forstået spørgsmålet, grundet vanskeligheder med det
danske sprog. Måske ved de heller ikke, hvad der menes med spørgsmålet. Der kan være
kulturelle forskelle i opdragelsen af børn. F.eks. kan forældre være mere opmærksomme på
om deres barn opfører sig pænt, er ordentligt klædt, er dygtige til at spille etc. end de er på
øjenkontakten med barnet. At blive opmærksom på om barnet har øjenkontakt, kan måske i
sig selv være et bevidstgørende spørgsmål. Måske har forælderen ikke vægtet øjenkontakt før
musikterapien, men opdager mere bevidst at øjenkontakten måske ikke er fuldt tilstede.
Eks. 1. Musikterapi i gruppe mor til pige 3-4 år
4
3
2
1
0
Aktiv fritid?
Mor inden mt
Trækker barnet sig i
kontakten?
Mor efter mt
Aggressiv adfærd?
Personale inden mt
Matcher musikterapi
behovet?
Personale efter mt
Ovenstående Eks. 1 er et eksempel på hvordan svar på udvalgte spørgsmål fordeler sig.
Moderen har deltaget i et musikterapeutisk forløb i ¾ år med 2 mindre piger. Her er besvarelse
fra moderen før og efter musikterapi vedr. pigen på 3-4 år, samt personalets besvarelse før og
efter musikterapi. Moderens svar omkring hvorvidt hun mener musikterapi matcher barnets
behov efter musikterapien, passer ikke til hendes forløb og resten af hendes svar. Det er som
om moderen svarer på, at hun ”håber” det går godt, da hun står for at skulle flytte - fremfor om
musikterapien har matchet barnets behov. Jeg tror, jeg får svar på noget andet end jeg spørger
om, fordi moderen er vældig følelsesmæssigt berørt omkring håbet og troen på, at det kommer
til at gå godt for hende og hendes børn, når hun flytter og samtidig stopper musikterapien. Hun
18
udtrykker stor glæde ved, at børnene har kunnet fastholde deltagelsen i musikterapi i den
måned, hvor de stoppede på institution. I øvrigt bekræfter alle besvarelserne, at samtlige
familier udtrykker et behov for, at børnene kan få en aktiv fritid. Se f.eks. en anden mors
besvarelse med en pige på næsten samme alder ud fra lidt andre udvalgte spørgsmål
nedenfor. Endvidere fremgår det af stort set alle besvarelser, at musikterapien matcher
børnenes behov i høj grad.
Eks. 2. Musikterapi i gruppe mor til pige 4-5 år
4
3
2
1
0
Aktiv fritid?
Reflektere over egne
handlinger?
Mor inden mt
Udtrykke egne behov
Mor efter mt
Matcher musikterapi
behovet?
Personale inden mt
Moderen i Eks. 2. fortæller ved besvarelse af spørgeskemaet, at hun læser godnathistorier på
Dansk, Kurdisk og Arabisk. Inden musikterapi fortæller moderen under besvarelse af
spørgeskemaet, at pigen på 4-5 år ønsker at ”gå til gymnastik og ballet”. Efter musikterapi
fortæller moderen ved besvarelse af spørgeskemaet, at pigen gerne vil ”gå til musik” og ”spille
violin”. Familien vil gerne integreres og leve som danskere. Personalet der besvarer
spørgeskemaet er en pædagog i børnehaven, der ved ganske lidt om familien, da kontakten
med familien er sparsom.
Monitorering af effekt har været et tema på RCT-Jylland i flere år, hvilket også henviser til nogle
af de ovenstående vanskeligheder med at benytte besvarelser på spørgeskemaerne. Vi kan
foreslå at benytte APC redskabet til kvantitativt at understøtte de mere kvalitative interviews.
APC redskabet brugt i starten og slutningen af musikterapien, kan validt vise eventuelle
forskelle i samspillet mellem forældre og barn. Vurderingen kan fungere trods forskellig kultur
samt sproglige og psykiske vanskeligheder.
Besvarelserne af spørgeskemaerne ved personale i netværket viste, at der var stor forskel på
hvor godt pædagoger i vuggestuer, børnehaver og lærere i skolen kendte familien. Adspurgte
dagplejerne kendte familierne godt, men familierne fortalte generelt ikke, at de havde deltaget
19
i musikterapi eller for den sags skyld anden aktivitet, der involverede barnets oplevelser.
Informationsniveauet fra forælderen til barnets institution var for de flestes vedkommende lavt.
 Årsager til, at projektet opnåede de væsentligste resultater
Samarbejdspartnere, netværk og tillid var vigtige elementer i opstarten af musikterapien.
Det var tillidsvækkende at musikterapien foregik på RCT-Jylland, hvor de fleste havde
erfaringer med en tryg relation.
Det der gjorde en stor forskel var også et stort opsporende arbejde med PR til forskellige
relevante institutioner og derefter, at en person i netværket foreslog familien at deltage i
musikterapi. Workshopdage virkede godt i forhold til at snakke med de forældre som
afprøvede musikterapien med deres barn.
Rum, rammer og instrumenter var en nødvendig struktur for en vellykket musikterapi.
Forældrene gav tydeligvis udtryk for, at transport var en barriere for deltagelse. F.eks. gav rum
og rammer i Vojens Musik & Kulturhus mulighed for, at vi kunne lave en gruppe med Syriske
flygtninge mødre i Vojens. Lokalerne på RCT-Jylland har endvidere været helt nødvendige for
udførelse af musikterapien.
APC redskabet, teori og praksis omkring APC har givet mulighed for, at arbejde mere præcist i
musikterapien og give mere præcise tilbagemeldinger til forældrene om, hvad de skal ”gøre
mere af” i samspillet med barnet. Videooptagelser er imidlertid en stor del af redskabet, hvilket
skal prioriteres.
Det var vigtigt med en hjælper, frivilligt eller betalt, når der kom familier med meget forskellige
behov.
 Barrierer, der hindrede at I opnåede det forventede
Færre havde lyst til at deltage end først antaget. Det kan skyldes at både musikterapi og tilbud
til børn, unge og familier var nyt og ukendt/utrygt. Men det opsporende og motiverende arbejde
er ifølge Traumeundersøgelse 2013 vigtigt, idet der mangler opmærksomhed på og
behandlingstilbud i forhold til målgruppen sekundært traumatiserede børn og unge.
Nogle familier ville ikke deltage grundet for lang køreafstand. Der manglede økonomisk
dækning af transport og/eller, at musikterapien skulle vær flyttet tættere på.
Vi var i nogle tilfælde nødt til at tilkøbe tolkehjælp i forbindelse med information om
musikterapien, udfyldelse af spørgeskemaer og tilbagemelding til forældre.
20
Forældres PTSD har medvirket til at de generelt har haft vanskeligheder med at huske aftaler.
Derfor skulle der sendes sms om aftalen dagen før. Endvidere skulle der opbygges et
forudsigeligt mønster. Når dette var opbygget, var det imidlertid svært at melde ferie en fredag,
hvor forældrene så kom alligevel på det sædvanelige tidspunkt. Det sidste hang også sammen
med sproglige vanskeligheder.
Sundhedsplejersken havde ikke mulighed for, at deltage i et fælles projekt pga. besparelser på
området. Trods dette hjalp hun med opstarten til en gruppe med Syriske mødre i Vojens.
De primært traumatiserede unge uledsagede flygtninge var ikke medtaget som målgruppe for
projektet. På sigt kan det vise sig nødvendigt at medtage dem i et specialiseret
behandlingstilbud til traumatiserede flygtninge som RCT-Jylland.
 Opnåede projektet det uventede resultater såvel positive som negative i henhold til de
konkrete resultater blandt de involverede børn unge og deres familier eller på andre
måder andre organisatoriske samarbejdspartnere,
”Børnerådgiver”
Musikterapeuten blev hurtigt forældrenes allierede i forhold til vanskeligheder med at få barnet
optaget på institution, økonomiske vanskeligheder i forhold til sfo, manglende viden om
fritidstilbud og muligheder. Familierne havde en skamfuldhed i forhold til vanskelighederne,
men havde brug for hjælp.
Der er stor forskel på modtagelsen af en flygtningefamilie og en familie, hvor forælderen har
arbejde i en virksomhed i Danmark. En familie der flytter til Danmark, hvor faderen f.eks. har
arbejde på LEGO, bliver som regel tilbudt ”relocation”, med hjælp til tilrettelæggelse af skole,
fritid, flytning med mere. Flygtningefamilier med særlig behov for støtte, får en helt anden
velkomst i Danmark. Med fokus på børnene, mangler familierne også, som i ”relocation”
programmet, støtte eller hjælp til at organisere familiens fritidsinteresser og f.eks. valg af sfotilbud, der kan vælges fra og skal finansieres.
Som MTV 2008 og kommunerne fremtidigt lægger vægt på, har der på lignende vis i dette
projekt vist sig behov for en helhedsorienteret indsats som sagsholder (MTV, behandling) eller
tovholder (kommunen). Da kommunerne fremadrettet arbejder på, at der er en sammenhæng i
indsatsen for flygtningefamilier, kan vi foreslå, at der oprettes en ”børnerådgiver” på RCTJylland, der bla. kan støtte forældrenes gode intentioner om integration af børnenes via
fritidsinteresser, sfo tilbud mm. På den måde støttes børnene i at indgå i det ”normale” miljø
trods forældrenes psykiske og økonomiske vanskeligheder.
21
Samarbejde
Der opstod et samarbejde med 2-sprogskonsulenter i PPR Haderslev, sundhedsplejerske
indenfor flygtningeområdet og frivillige i Røde Kors.
2-sprogskonsulenterne ville gerne benytte musikterapien både i forbindelse med integration;
børnenes sproglige og sociale udvikling og til at træne forældrekompetencer for derved styrke
barnets udviklingsmuligheder. Generelt fik sprogtræning bevågenhed fra forældre. F.eks. fik et
barn sendt cd med hjem til sproglig stimulering. Samarbejde og materiale-udvikling omkring 2sprogs børn kunne udgøre et kommende samarbejdsområde i arbejdet med at støtte til
integration og reducere risikoen for sekundær traumatisering hos børn i flygtningefamilier.
Samarbejde med sundhedsplejerske gav mulighed for at skabe en mødregruppe med Syriske
kvinder i Vojens. - Den tidlige opsporing kan naturligt foregå her. Optimalt ville der kunne
følges yderligere op via i et musikterapeutisk i forløb dyade på RCT-Jylland. Endvidere ville det
også være optimalt for kvinderne her at kunne bruge en ”børnerådgiver” på RCT-Jylland.
Med tilladelse til udfyldelse af spørgeskemaerne fra familierne, opstod der konstruktiv gensidig
sparring omkring vanskeligheder og ressourcer med f.eks. dagplejere, der i høj grad var alene
med familierne. Vi havde gode erfaringer med at skabe sammenhæng og ”carry-over” ved
tilbagemeldinger til institutioner, dagplejere m.fl. om hvad forældre og barn havde trænet
sammen i musikterapien. Det kunne også være at barnet konkret fik en cd med sange med
hjem og sendt til institutionen.
En frivillig fra Røde Kors hjalp med at dække familiernes forskelligartede behov efter
sommeren 2013. Den frivillige ytrede imidlertid ønske om mere uddannelse indenfor området.
Samarbejdspartnere ville gerne opfordre familier til at deltage i musikterapi på RCT-Jylland.
Vi mener, at musikterapien på RCT-Jylland gav muligheder for positive ændringer i
forældre/barn relationen, som ellers var et svært område at komme ind på for personale, der
arbejdede med børn i risiko for sekundær traumatisering.
Et eksempel på vanskeligheder med at komme i kontakt med flygtningeforældre ses af
projektet ”følelsernes sprog”. Projektet er støttet af Integrationsministeriet og udviklet i
samarbejde mellem Det nye Børnehus i Århus og SYNerGAIA i 2010. Her konkluderes det bla.:
”Konklusionen er også, at forældre og formidling fortsat er en udfordring, hvor vi stadig ikke
helt har knækket koden”.
I projekt ”frirum”, Røde Kors 2011, anbefales opsporing og behandling af børn i risiko for
sekundær traumatisering i forbindelse med de voksnes behandlinger på RCT centre og som
minimum, at børnene får tilbud om deltagelse i en børnegruppe.
22
 Dokumentér og vurdér projektets resultater, herunder resultaternes betydning for
andre aktører på området. Konkretiser dette i forhold til projektets særlige fokus på fx
rekruttering af børn, støtte til børn i samarbejde med familien, udvikling og
iværksættelse af nye indsatser
Ifølge den landsdækkende Traumeundersøgelse 2013, mangler der opmærksomhed og
behandling af børn i risiko for sekundær traumatisering.
RCT-Jylland spiller en rolle i behandlingen af flygtningeforældre ramt af PTSD i Region
Syddanmark. Behandling foregår på baggrund af en tryg relation/alliance. Når denne relation
er dannet kan det give mulighed for en intervention i forældre/barn dyaden, der direkte kan
virke mod årsagen til sekundær traumatisering via støtte til at positivt samspil mellem forældre
og barn. Behandlingen skal rette sig mere imod forælderen end barnet, fordi det er forælderen,
der kan ændre barnets respons og udviklingsmuligheder. Forælderens øvrige behandling på
RCT-Jylland giver forælderen øgede kompetencer til at forstå og kompensere for symptomerne
ved PTSD. Derved gives forælderen både redskaber til at mestre egne psykiske problematikker
og ved et musikterapeutisk forløb, kan forælderen erhverve redskaber, der er med til at sikre,
at deres børn ikke ”arver” de psykiske symptomer ved PTSD. Forældrene på RCT-Jylland viser
generelt motivation for, at deres børn får et godt liv med gode muligheder. Det har endvidere
været motivationen for deltagelse i musikterapi som en hel familie og for børnenes individuelle
deltagelse i musikterapi.
Vi mener, at RCT-Jylland har en vigtig opgave i forhold til opsporing og behandling af børn i
risiko for sekundær traumatisering, idet de faggrupper, der gør en stor forskel for børn i risiko
for sekundær traumatisering, i de fleste tilfælde ikke har en tryg relationel adgang til
forælderen. Endvidere er fokusområdet som regel ikke at skabe en ændring forælderens
tilgang til barnet men, at opnå en vellykket integration af barnet. RCT-Jylland tilbyder i forvejen
behandling, der afhjælper årsagen til sekundær traumatisering, men vil med et
musikterapeutisk forløb og APC i dyade kunne tilbyde, at løfte samspillet imellem forældre og
barn.
APC vurderingsredskab og musikterapi
APC vurderingsredskabet anvendt sammen med musikterapi imødekommer flere vilkår for
behandling af dyader med flygtninge forælder og barn. Der tilbydes en legende nonverbal
tilgang, som er uafhængig af sprog, kultur, musisk kunnen mm.. APC viser validt og præcist
kompetencer og svagheder i kontakten mellem forældre og børn. APC faciliterer udvikling hos
børn og forældre. Særligt faciliteres udviklingen af et positivt samspil mellem forældre og børn.
Efterfølgende musikterapi á 10 sessioner kan have en effekt, hvilket vurderes ved anvendelse
af APC igen. En tilbagemelding om forældrekompetencer og fokusområder for samspillet med
23
barnet, kan formidles sammen med forælderen til én eller flere relevante personer i
kommunen/netværket, som f.eks. kontaktpædagog i børnehaven.
Motivation og opsporing
Vi har erfaret at opsporingen kan være et indsatsområde, der kan udgøre en stor
motivationsfaktor for forældrene og samtidig kan virke opmærksomhedsskabende i forhold til
børn i risiko for sekundær traumatisering.
Opsporingen kan konkret bestå i information og PR om musikterapi tilbuddet på RCT-Jylland.
Workshop, mødregrupper og børnegrupper kan være relevante områder at arbejde med, som
PR for behandlingen i dyade på RCT-Jylland.
Workshop kan foregå på RCT-Jylland á la sommerworkshoppen 2013.
Mødregrupper kan arrangeres i samarbejde med sundhedsplejersker indenfor
flygtningeområdet og børnegrupper kan arrangeres i samarbejde med to-sprogskonsulenter i
PPR.
”Børnerådgiver”
Den foreslåede ”Børnerådgivers” opgave kunne ligeledes være at modvirke sekundær
traumatisering og medvirke til en vellykket integration af barnet i nærmiljøet.
Vi har observeret et behov for en børnerådgiver på RCT-Jylland, der hjælper flygtningefamilier
med at integrere deres børn i institutioner og fritidsliv. Opgaven er også at søge midler til
familieture og aktiviteter, der fremmer samspillet mellem forældre og børn. Disse ture og
aktiviteter kan indgå som et led i at hjælpe forældrene med, at give børnene muligheder og
stimulation, trods typiske økonomiske og ressourcemæssige vanskeligheder.
Omkring alle fremtidige indsatser iværksat for familier på RCT-Jylland som f.eks. en
børnerådgiver, mener vi man skal søge at koordinere mellem kommune, forældre mfl..
Forældre skal inddrages i så høj grad som muligt og høres i forhold til deres behov. Tryghed og
dialog skal få familierne til at føle sig velkomne i Danmark, hvor RCT-Jylland på fortsat vis
medvirker til vellykket integration.
Børn og unge i musikterapi
Børn og unge der er i risiko for sekundær traumatisering kan benytte musikterapien til
stressreduktion som ventil og udtryksmulighed, øget selvfornemmelse og evne til
selvregulering, selvtillid, musiske evner og sprogstimulation/træning.
En relevant opgave, som vi dog må prioritere sekundær da, der formodentlig er større gevinst
ved den tidlige indsats med forældre/barn. Musikterapi i gruppe i nærmiljøet prioriteres før
individuel musikterapi.
Uledsagede unge flygtninge
24
En tredje opgave er behandlingstilbud til unge uledsagede flygtninge. Det er en helt ny
målgruppe, der skal have et særligt tilbud på RCT-Jylland, hvilket inkluderer udredning og
tværfaglig behandling. RCT-Jylland har via et specialiseret behandlingstilbud til voksne
kompetencen til på sigt at udvikle et behandlingstilbud til unge uledsagede flygtninge.
 Hvilke medarbejdere/frivillige/fagprofessionelle har været involveret? Beskriv de
væsentligste erfaringer, som de involverede har tilegnet sig, herunder også hvorvidt
der har været udfordringer/successer i forhold til forløbet
Det var væsentligt, at familiens netværk blev inddraget i musikterapien. Særligt med henblik
på at skabe sammenhæng og give musikterapien en værdi for familierne. Ofte hjalp netværket
med at fastholde familier i at overholde aftalerne om deltagelse i musikterapi.
Børnehaver og dagplejere virkede meget tilfredse med gensidig sparring omkring flygtninge
familierne. Vi forstiller os, at det kunne være udtryk for flere ting; som behov for en
sammenhængende indsats for familierne, behov for mere viden, vejledning og uddannelse
indenfor området og magtesløshed i forhold til at skabe dialog omkring børnenes behov og
hverdag med flygtninge forældre med PTSD.
2-sprogskonsulenter i Haderslev ville gerne benytte musikterapien med forældre/barn-dyaden.
Vi forestiller os, at det var uden for deres arbejdsfelt at arbejde med familien men, at behovet
opstod ud fra den viden, at forælderens samspil med barnet har meget stor indflydelse på
barnets udviklingsmuligheder.
Samarbejde med sundhedsplejerske var oplagt, men svært grundet besparelse indenfor
området. Trods dette fik sundhedsplejersken etableret grundlaget for gruppen med 5 syriske
mødre og deres børn i Vojens. Samarbejde med sundhedsplejerske giver en oplagt mulighed
for en tidlig indsats mod sekundær traumatisering via støtte til positivt samspil mellem
forældre og baby/barn.
Samarbejdet med den frivillige fra Røde Kors viste flere muligheder i praksis. Vi ønsker at
undersøge hvorvidt samarbejdet med organisationer som f.eks. Røde Kors, kan indfri behovet
for etablering en ”børnerådgiver” på RCT-Jylland.
25
 Hvordan videreføres projektets resultater?
Vi undersøger muligheden for at søge nye midler til musikterapeutiske behandlingsforløb med
APC og musikterapi for dyader af flygtninge forældre og børn.
Vi undersøger økonomi og muligheder for at bistå til henholdsvis grupper med mødre og babyer
med sundhedsplejesker og henholdsvis 2-sprogede børn i børnehaver og skoler i samarbejde
med 2-sprogskonsulenter fra PPR Haderslev. Dette skal ses som opsporende,
opmærksomhedsskabende og motiverende indsats for behandling i dyade på RCT-Jylland.
Organisationer som Røde Kors adspørges om muligheden for, at stille med en frivillig eller søge
midler til en børnerådgiver funktionen på RCT-Jylland.
26
Kilder
1. Rapport om undersøgelse af indsatsen for flygtninge med traumer i Danmark. Social- og
Integrationsministeriet, LG insight (2013).
Link: http://www.sm.dk/data/Dokumentertilpublikationer/Publikationer2013/Traumeundersøgelse/Rapport%20om%20traumeundersøgelse.pdf
2. Tværfaglige integrationsindsatser – Erfaringer og løsningsmodeller fra 12 kommuner i
projektet ”Integration – en fælles indsats”. Social- og Integrationsministeriet, LG insight (2012).
Link:http://www.sm.dk/data/Lists/Publikationer/Attachments/699/Rapport_tværfaglig_indsat
s_juni2012e.pdf
3. Familieliv i eksil. Om en styrket indsats for udsatte og traumeramte flygtningefamilier.
Konferencerapport ved Social- og Integrationsministeriet og Dansk Flygtningehjælp.
Link:http://www.sm.dk/Temaer/DemokratiOgIntegration/TraumatiseredeFlygtninge/Documen
ts/Konferencerapport%20-%20FAMILIELIV%20I%20EKSIL.pdf
4
http://relocationsyd.dk/en/auto-draft/
5. Flygtningebørn – virkningsfulde indsatser
Forskningsregistrant om psykosociale interventioner for børn og unge med flygtningebaggrund
http://www.traume.dk/sites/default/files/Flygtningeb%C3%B8rn%20%20virkningsfulde%20indsatser.%20Forskningsregistrant%20om%20psykosociale%20interve
ntioner%20for%20b%C3%B8rn%20og%20unge%20med%20flygtningebaggrund_0.pdf
Center for Udsatte Flygtninge, 2011
6. MTV rapport 2008
Link: http://www.traumeogtorturoverlevere.dk/default.asp?id=409751
7. Når børn og unge er pårørende. Psykiatrifonden, temanummer 2013
Link: http://www.psykiatrifonden.dk/temaer/naar-boern-og-unge-er-paaroerende.aspx
8. Forskning i musikterapi– familier med børn med særlige behov og udsatte familier” v. Stine
Lindahl Jacobsen 2013.
Link: http://vbn.aau.dk/files/76335191/2013F_forskning_i_MT_familier.pdf
9. Musikterapi i projekt der skal styrke tosprogede børns sociale evner og sprog, v. Matthias
Granum 2013
Link: http://integrationsnet.dk/projekter/god-skolestart/
27
10. NUSSA (Neuroaffektiv Udviklingspsykologisk Struktureret Social Aktivitet)
Nye metoder til forebyggelse af sekundær traumatisering hos børn i familier præget af PTSD”
v. Psykiatrien i Region Syddanmark
Link: http://www.traumeogtorturoverlevere.dk/wm409633
11. Music Therapy Assessment and Development of Parental Competences in Families Where
Children Have Experienced Emotional Neglect
An Investigation of the Reliability and Validity of the Tool, Assessment of Parenting
Competencies (APC). Ph.d. ved Stine Lindahl Jacobsen, 2012:
http://vbn.aau.dk/files/68298796/42798_jacobsen2012.pdf
12. Preschool Playmarker Basic Training, Steven Gross
Link: www.lifeisgood.com
13. Udvikling af den musikalske relation med unge sindslidende i et socialpsykiatriske
aktivitetstilbud. Dorte Bergholt Hviid 2005, MIPO:
http://journals.aau.dk/index.php/MIPO/article/view/82/47
14. Følelsernes sprog - psykoedukation i børnehøjde. Udgivet af Integrationsministeriet, 2010:
Link: http://www.nyidanmark.dk/NR/exeres/14AF2755-242C-4AAD-AE7756D2D54A72F7.htm
15. friRum - En håndbog med viden, metoder og inspiration til børnegrupper med børn i
traumatiserede flygtningefamilier. Røde Kors, SINDs Pårørenderådgivning 2011.
Link: http://www.rodekors.dk/media/202365/Frirumhaefte_trykklar.pdf
16. How songwriting contributes to the treatment of trauma in a child exposed to gender
violence against her mother. Specialeprojekt 2013 ved Miriam Lucas Arranz
28