LungePatient.dk 69. årgang • nr. 6 • December 2011 BM Julen 2011 : l e d d e s e k s n Ø SUNDERE LUNGER ge Pa t i e n t .d k Lun STØT LUNGESAGEN F MI GE ND E LU N OR EN UP ING EN BOSER Udgivet af Lungeforeningen Boserup Minde 25 kr Verdens Smukkeste Sørejse Ring til os: 33 12 45 65 Grupperejser til Nordkap i 2012 12 dage inkl. fly og helpension Afrejse 30/3, 13/5, 7/7, 20/8 og 21/12 fra kr.11.490 2 LungePatient.dk BM-Julen 2011 s erfaring mere end 100 år www.NorskRejsebureau.dk Tidsskrift for Lungehandicappede Udgivet af LungePatient.dk Old Gyde 74, 5620 Glamsbjerg Tlf. 64 72 13 57 E-mail:[email protected] E-mail:[email protected] Hjemmeside: www.lungepatient.dk Giro 408-7046 Landsformand: Helge Petersen Korsvang 3, 5610 Assens Tlf. 64 71 42 73 mobil 40 81 70 31 E-mail: [email protected] [email protected] Indhold LungePatient.dk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4 Julenovelle: Der er sket et mirakel. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7 Artikel om Strøjer Tegl og Strøjer Samlingen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Julenovelle: Fru Jensens Jul . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Julekonkurrence . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Utraditionel julepynt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Redaktionsudvalg: Artikel om Juletræet med sin pynt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .23 Helge Petersen (ansvarshavende) Birthe Petersen Grethe Jørgensen Madopskrifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .24 Ferie-, kursus- og rehabiliteringscenter Boserup Minde, 5620 Glamsbjerg Kontoret: tlf. 64 72 13 57 Mandag –torsdag kl. 9-15 Fredag kl. 9 - 13 Beboer: tlf. 64 72 11 54 Bomi-Parken – Plejehjem og aktivitetscenter, Gyldenrisvej 4, 2300 København S. Administrationskontor: tlf. 32 47 92 00 Annoncetegning: BM-Bladet, Skovkildeparken 23, Virring, 8660 Skanderborg Tlf. 86 91 48 23 Tryk: Øko-Tryk, Borrisvej 5 B, 6900 Skjern Tlf. 96 94 04 11 Oplag 25.000 ISSN 0901-7674 Bladet tilsendes alle medlemmer, der optages gennem lokalforeningerne for et kontingent af 180 kr. for 2012. Hvor ikke andet er anført, er tekst og billeder lavet af LungePatient.dk. Livskvalitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26 Artikel om Sanderumgaards Romantiske Have . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .28 Julenovelle: Handskerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .32 Julekrydsord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .35 Artikel om Ferieture med LungePatient.dk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .36 Ønsker du at støtte LungePatient.dk´s - arbejde? . . . . . . . . . . . . . . . . . .39 Køb af gaver fra LungePatient.dk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Lokalafdelinger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .42 Glædelig Jul Vi har alle en mening om, hvordan vi helst vil fejre julen. Det kan være med gamle hyggelige traditioner. Det kan være, vi helst vil have en stille og fredelig jul uden for meget halløj. Men på en eller anden måde overgiver vi os alle og fejrer vinterens mørke tid med lys og varme indendørs. Samtidig glæder vi os til, at dagene efter den 21. december atter begynder at blive længere. LungePatient.dk ønsker alle en rigtig glædelig jul og håber, at læserne vil få glæde af dette julehæfte. Helge Petersen Landsformand LungePatient.dk BM-Julen 2011 3 LungePatient.dk Ferie-, kursus- og rehabiliteringscenter Boserup Minde Patientforeningen har til formål at sammenslutte alle lungehandicappede for herigennem at fremme deres interesser, og være med til at øge den folkelige støtte til arbejdet for de lungehandicappede og forebyggelse af lungesygdomme. Først og fremmest er vi en patientorganisation, som arbejder for at forbedre forholdene for de mennesker, der er ramt af lungesygdomme i Danmark, hvor vi laver et stort arbejde med oplysning om sygdommene samt foretager lungefunktionstest rundt om i landet. Vi har i det seneste år indledt et samarbejde med Danmarks Lungeforening for deri gennem at forstærke kampen for lungesagen. LungePatient.dk Vores organisation er 108 år gammel og består af 14 lokalafdelinger og landsforeningen, som ligger i Glamsbjerg på Fyn. Landsforeningens sekretariat har til huse i foreningens ferie-, kursus- og rehabiliteringscenter, og i foreningens blad kan du læse om nyheder og informationer. Lungeforeningens ferie-, kursus- og rehabiliteringscenter har åbent hele året. Her er der mulighed for at komme på kursus f.eks. som iltbrugere og KOL-patient. Desuden afholder vi kurser for netværksgrupper samt pårørende, hvor alle har adgang. Der er også mulighed for at komme på ferie- og rekreationsophold samt ferieture. Man kan endvidere komme på påske-, jule- og nytårsophold i Glamsbjerg. Lokalafdelingerne Lokalafdelingerne tager sig af den direkte kontakt til medlemmerne. De holder informationsmøder og rådgiver mange mennesker om lungesygdomme. De arrangerer også møder, busture, bankospil og tombola m.m. Lokalafdelingerne ejer 24 feriehuse fordelt i hele landet, og du kan søge om at leje deres feriehuse til Anny Møller meget rimelige priser. 4 LungePatient.dk BM-Julen 2011 Hvis du er medlem og interesseret i at leje et af feriehusene, skal du søge om det inden den 15. marts, og du får besked kort efter, om du har fået et feriehus. I januarnummeret af BM-Bladet kan du se feriehusene, deres beliggenhed og pris. Meld dig ind i LungePatient.dk Hvis du/I skulle være interesseret i at blive medlem af patientforeningen eller være støttemedlem, kan man tilmelde sig til landsforeningen eller lokalafdelingerne, se telefonnumre og adresser på side 42, se også vores hjemmeside www.lungepatient.dk Lungefunktion En persons lungefunktion vokser med de fleste mennesker, indtil de er omkring 25 år. Men det er også forskelligt fra menneske til menneske, hvor stor en lungekapacitet, man har. Lægerne mener, at omkring 15 % af alle personer får KOL. For rygere får omkring 35 % KOL, mens ex. rygere igen er nede på 15 %. For personer, der ikke har røget, får omkring 8 % KOL. Man ved også, at jo flere forskellige skadelige påvirkninger, en person er udsat for, jo værre kan lungefunktionen være nedsat. Nedsættelsen kan skyldes både forurening inden– og udendørs. Hvis en person har betændelsestilstande – og det kan både være i lunger eller i kredsløb – taber man lungefunktion. Diagnosen KOL kan kun stilles ved måling af lungefunktionen der var mange deltagere, virkede det ikke overfyldt. Huset er godt egnet til store arrangementer. Køkkenet havde kræset om maden, der var i top, så gæsterne fik noget godt til ganen. Derfor er det vedtaget, at også næste møde bliver afholdt i Glamsbjerg i 2013. Kursuslokalet udlejer vi til forskellige formål både til små og store arrangementer til rimelige priser. Skal du have et møde eller andet arrangement, så kontakt os for yderligere informationer og priser. Se vores hjemmeside www.lungepatient.dk Sygdomserkendelsen kommer først, når man opdager, at man føler sig rigtigt forpustet og dårlig tilpas. Man må så hurtigt kontakte sin læge eller lungeklinik og få taget en lungefunktionstest. Testen måler, hvor stort lungefunktionen er på det tidspunkt. På skemaet overfor kan man se lidt om lungefunktionen for almindelige personer og ved rygestop. I skemaet er lungefunktionen i procent vist i venstre side, mens personens alder er vist på bundlinjen. Den grønne linje viser, at lungefunktionen falder med alderen. Når man er 75 år gammel, ville lungefunktionen normalt være omkring 70 %. Der skulle altså være masser af luft, også når man bliver gammel under normale omstændigheder. Den røde linje viser den faldende lungefunktion, hvis man er ryger og påvirkelig af røgens effekt. Ved rygestop falder lungefunktionen langsommere end, hvis man ryger. Første gang i Glamsbjerg For første gang blev der holdt repræsentantskabsmøde på Boserup Minde i Glamsbjerg. Der deltog 44 delegerede og 2 observatører i mødet. På mødet blev landsformand Helge Petersen genvalgt for de kommende to år. Det var et godt møde. Selv om Repræsentantskabsmøde 2011 LungePatient.dk BM-Julen 2011 5 6 LungePatient.dk BM-Julen 2011 DER ER SKET ET MIRaKEL aF a. th. Geertsen ILLUSTRERET aF inGeBOrG stranGe-Friis Fru Anne Ege sad med et brev fra udlandet i sine hænder. Det var noget uvant. Hun og hendes mand var skovriderfolk under det store gods Egedal. De havde godt nok en del familie og nogle gode venner, men der var ikke lang vej mellem dem, så de kom ofte sammen eller brugte telefonen, når de havde noget at dele med hinanden. Fru Ege var derfor meget forbavset over brevet med det udenlandske frimærke. Hun undersøgte det nøje, før hun åbnede det, men adressen var rigtig. Beograd, Jugoslavien stod der på frimærket. Det blev hun ikke klogere af. Det blev hun heller ikke af at se på brevet. Der var fire sider, sirligt skrevet på et fremmed sprog, som hun ikke kunne læse en stavelse af. Men fru Ege var blevet nysgerrig, brevet skulle selvfølgelig oversættes. Om eftermiddagen skyndte hun sig til byens skole for at spørge læreren til råds. Han rystede på hovedet og måtte opgive at læse det fremmede sprog. ”Men jeg vil gerne få brevet oversat til Dem, hvis der må gå lidt tid”; sagde han. ”Det må jeg finde mig i, selv om det ser spændende ud”, sagde fru Ege. ”Men måske haster det heller ikke med opklaring af gåden. Nu får vi se”. Nogle dage senere fik fru Ege sit brev tilbage, ledsaget af en maskinskrevet oversættelse. En skolepige havde det med, da hun på hjemvejen skulle forbi skovridergården. Fru Ege satte sig hen ved vinduet. En sær spænding fik hendes hænder til at ryste en smule, da hun foldede brevet ud og gav sig til at læse: Beograd, 27. september 1947 Meget ærede fru Anne Ege! Jeg, der er Dem ganske ukendt, må skrive til Dem og takke Dem for det tøj, som jeg gennem Røde Kors har modtaget fra Dem! I frakkens lomme fandt jeg en seddel med Deres adresse. Jeg takker Dem også meget for denne hilsen. Den og tøjet fortæller mig, at der langt fra vort lidende folk lever mennesker, som vil række os en hjælpende hånd i vor nød. Jeg kender kun lidt til Deres land, men har dog lært lidt om Danmark. Og denne viden sammen med Deres gave har tegnet et smukt billede for mit indre blik, et billede af høj kultur og menneskelig forståelse over alle landegrænser. Vort folk har lidt meget under krigen, mange bærer på dyb sorg, og fattigdom og nød er over os alle. Min far faldt i krigen. Vi havde et lille gartneri uden for byen og havde gode kår i fredens dage, men da far ikke vendte hjem fra krigen, kunne mor ikke beholde gartneriet, der også var meget ødelagt. Vi flyttede ind i et lille hus, og mor gik ud og arbejdede, hvor hun kunne tjene til livets ophold. Men for et år siden blev hun syg af tuberkulose og måtte holde op med at arbejde for fremmede. Det går stadig tilbage med helbredet. Vi er derfor meget fattige. Jeg kom ikke med i krigen, dertil var jeg for ung, så jeg kunne passe min skolegang. I år fylder jeg 18 år og bliver student. Jeg er begyndt på en uddannelse til læge, det har længe været min store drøm, og vort folk trænger hårdt til læger. Men nu ser det meget mørkt ud for mig. Hvis jeg ikke får hjælp, må jeg opgive mit studium, for da bliver jeg nødt til at tage arbejde for at hjælpe min mor og min lillesøster, der er 12 år. Måske kunne jeg skaffe mig et fattigt udkomme for mig selv under min læsning, men min mor og søster har ingen mulighed for at eksistere, hvis jeg ikke hjælper dem. Det er ikke alene os der er fattige, det er vore naboer også, ja hele byen, hele landet. Alle må klare sig som de kan, og mor har ingen anden at stole på end mig. Men jeg er meget ked af at skulle opgive mit studium. Så må jeg tage arbejde ved jorden eller byggeri, og så bliver jeg aldrig læge. Fremtiden ser da meget trist ud for mig, for så kan jeg ikke tjene mit folk, som jeg gerne ville. Mon De kan hjælpe os i vor nød? Nu har De hjulpet mig med tøj, og Deres hilsen får mig til at råbe til Dem. Jeg ved ingen andre steder at sende min bøn. Jeg beder Dem, at De ikke bliver vred over dette nødskrig. Kan De ikke række os en hjælpende hånd, ville jeg dog aldrig blive vred på Dem, og jeg beder Dem da undskylde min bøn. Med oprigtig tak og broderlig hilsen Iven Pacaki, Skadarska 37 Beograd, Jugoslavien. Fru Ege sænkede brevet og så ud i haven og videre ud i skoven, hvor alt var skønt med brogede farver, belyst af den synkende sol. Hvor har vi meget takke for, sagde Haven iat Glamsbjerg hun stille. Så læste hun brevet en gang til. Hun huskede LungePatient.dk BM-Julen 2011 7 godt, at hun lagde en lap papir med hilsen til modtageren, da hun afleverede noget brugt tøj ved indsamlingen for længe siden. Hun havde gjort det efter en pludselig indskydelse med en flygtig tanke om, at en hilsen måske kunne være som en solstråle på en mørk dag. Om aftenen læste hun brevet for sin mand og deres datter Karin, og de talte længe derom. De blev enige om, at de ville prøve at hjælpe, men de var også klar over, at hjælpen kunne de ikke være ene om. ”Hvad om det blev sognets opgave at hjælpe disse mennesker. Det er jo næsten som et kald, der er givet os”. Sagde fru Ege. ”Nej vi kan ikke få hele sognet til at føle opgaven som et kald, og hjælpen skal ikke gøres mulig gennem tiggeri,” mente hendes mand. Han sad og grundede lidt, så sagde han: ”Men vi kan prøve om vi kan blive nogle få, der kan se opgaven på samme måde som vi. Vi kan bringe et lille offer for hjælp og forståelse mellem folkene”. ”Det er syn for dem, at de har det så ondt”, sagde den femtenårige Karin. ”Du sagde et lille offer, men der skal jo mange penge til”, sagde fru Ege stilfærdigt. ”Ja, Ja, det er jeg klar over, og dog tror jeg, opgaven kan løses”, sagde skovrideren bestemt. ”Jeg vil tale med godsejeren, med fabrikant Bjerg og doktor Fenger og med mange flere. Men jeg kan ikke komme bort fra, at de med små midler skal have lov at være med”. ”Ja, optimist har du altid været, mor, og når du først får snakket dig varm plejer der også at ske noget,” sagde skovrideren med sit lidt drilagtige smil. ”Ja for jeg synes det er både en opgave og en gave, der er givet os,” sluttede fru Ege. På den måde blev det begyndt, som siden skulle blive til et helt eventyr, et eventyr i virkelighedens barske verden. Da først hjælpeaktionen var sat i gang, kom flere og flere, der gerne ville være med. Nogen tid efter fru Ege havde fået afsendt et pengebeløb, modtog hun atter et brev fra Iven Pacaki. Der stod: Kære fru Anne Ege! Mit hjerte er fuldt af tak! De hørte min bøn og sendte mig en gave så stor, at jeg ikke kan takke Dem nok derfor. Jeg kan nu både fortsætte mit studium og hjælpe min mor og søster. Der er ingen fremgang i min mors tilstand, men nu kan hun få bedre mad, og vi håber det kan hjælpe hende. Mit studium går godt. Jeg er meget glad for at kunne fortsætte mit arbejde ved universitetet og ser med håb fremtiden i møde, fordi De lover at hjælpe os nu i denne svære tid. Jeg skriver mere til Dem senere, og jeg skal holde Dem underrettet om alt, hvad jeg modtager fra Dem, så De kan være sikker på intet går tabt. I tankerne rækker jeg Dem mine hænder og sender fuld af glæde min oprigtige tak og hilsen Ivan Pacaki Herefter gik hjælpearbejdet sin rolige gang måned efter måned og videre år efter år. 8 LungePatient.dk BM-Julen 2011 Hver måned kom rørende takkebreve fra Ivan Pacaki. Men ud over takken fortalte de ikke meget om forholdene i det fremmede land. Engang fulgte dog et billede med af hele familien. Brevene blev læst af alle, der var med til at hjælpe. De blev emner for samtaler, og mellem dem der støttede hjælpearbejdet, voksede en helt ny samhørighed frem. Skovriderhjemmet var hele tiden det samlende midtpunkt for kredsen. Her var åbne døre, og ildhu og varme for den fælles opgave, som mødte enhver. Efter et par års forløb kom et brev med budskab om, at Ivans mor var død. Hans søster var derefter kommet i huset hos gode mennesker og kunne nu klare sig selv økonomisk. Senere fortalte Ivan glædestrålende, at han havde fået et legat, og nu manglede han kun den afsluttende eksamen. Når den var taget, var hans universitetsuddannelse færdig. I dette brev var han fuld af håb. Det brev vakte stor glæde i skovriderhjemmet, og derfra bredte den sig videre ud. Hjælpearbejdet blev fortsat også det sidste år. Og så blev det atter sommer med ferie og rejser, især for dem, der kunne ryste skolestøvet af sig. I skovriderhjemmet gik man og ventede på det brev, der skulle fortælle, at Ivan Pacaki nu havde afsluttet sin uddannelse som læge. Eksamen måtte være overstået. Men det brev kom ikke. I stedet kom manden selv – uanmeldt. En dag stod han uden for skovridergården og betragtede den længe. Den var for ham næsten som et lille palads eller en hovedbygning til et gods, omgivet af skønhed og harmoni. Han måtte tænke på sit skønne hjemland, hvor der endnu var mange ruiner efter krigen, hvor meget var præget af fattigdom sammenlignet med det, han så her og havde set på rejsen. Det var søndag. Stedet var omgivet af en næsten højtidelig ro. Omsider gik han hen og tog i døren, den var låst. Så gik han ind i haven og satte sig på en af de morsomme stole, lavet af knudrede grene. Lidt efter kørte en bil op for døren, og skovriderfamilien steg ud. Alle tre gik straks til haven. De havde set der var en fremmed. Ivan Pacaki rejste sig og gik familien i møde. Han skønnede, det var stedets folk. Han fik dog kun taget et par tøvende skridt, men de styrede mod fruen. ”Jeg er Ivan Pacaki. Er De fru Anne Ege?” spurgte han på dansk, men med fremmed accent. ”Ja, det er mig,” og fru Ege fik ikke sagt mere, for straks greb Ivan begge hendes hænder, bøjede sig ned og kyssede dem. Han prøvede ikke at skjule, at tårer fyldte hans øjne. Nu vendte han sig til skovrideren for til sidst at hilse på Karin. ”Velkommen!” sagde både skovrideren og hans kone. ”Tak, tak!” Mere blev det ikke til for Ivan liga straks. De stod tavse og så på hinanden. Skovriderparret ranke og statelige, men med ansigtet lysende af mildhed. Karin, ung og skøn i en lys kjole og med lyst hår. Hun havde sænket blikket og fået et lidt forlegent udtryk. Også den fremmede Ivan Pacaki, høj og mørk med et ansigt der udtrykte både smerte og lykke. I få sekunder måtte han tænke på sit eget hjem og forældrene der nu begge var døde, al lidelsen og fattigdommen. Og så stedet her og menneskene, det var som harmoni og lykke omsluttede alt. Omsider brød fru Ege tavsheden og spurgte: ”Taler du dansk Ivan?” Du hilste os jo på vores egen sprog”. ”Ja, lidt. Jeg har det sidste halve år taget nogle informationer. Jeg havde længe planlagt rejsen til Danmark, når jeg blev færdig med mit studium. Og så ville jeg kunne tale med Dem.” ”Det er morsomt. Og eksamen forløb godt?” ”Ja nu er jeg læge og kan få arbejde nok, og så kan jeg klare mig selv med penge. Det er alt sammen Deres hjælp, jeg må takke Dem!” ”Vi har selv haft glæde af at hjælpe dig, Ivan. Men lad os gå indenfor.” Ivan Pacaki blev på skovridergården i tre uger. Han gjorde derfra et par små rejser for at besøge to danske hospitaler. Den øvrige tid var han feriegæst hos skovriderens. De kørte nogle ture for ham og viste ham så meget af landet, som de nu kunne nå. Han kom også til at møde en del af de mennesker, der havde været med i hjælpen til ham og hans hjem. Alle ville gerne se ham og hilse på ”plejebarnet”. Men især holdt han af at opholde sig i skovridergårdens have og færdes i de omliggende skove. Og da Karin netop havde sommerferie på samme tid, blev det ofte således, at de to unge var sammen. Det var også de to, der bedst kunne tale sammen. Alle vanskeligheder med sproget blev af dem overvundet med smil. De morede sig begge af de fejltagelser og misforståelser, der nu og da måtte forekomme. Således var alt godt. Hele familien i skovridergården følte, at der var en egen glans over dagene, mens de havde Ivan Pacaki som gæst. Hans taknemlighed var stor, det lyste ud af hele hans væsen. Hans hensynsfulde og fine væremåde greb alle. Mest grebet blev dog Karin. Hun blev så betaget af Ivan Pacaki, at hun somme tider var ved at tabe vejret derover. Den sidste uge de var sammen, blev hun dag for dag mere stille, og der kom et nervøst træk over hendes tale og færd. Om aftenen kunne hun ikke falde i søvn. Hun tænkte på Ivan, og det bekymrede hende, at han skulle rejse om så kort tid. ”Jeg elsker ham”, hviskede hun stille for sig selv, hun måtte lade tankerne få den svageste lyd, så hun kunne høre ordene. Og så føjede hun til: ”Jeg har ikke elsket sådan før”. Ivan var for sit vedkommende betaget af den lyse pige fra den første dag. Og det blev ikke mindre, mens feriedagene gik. Men han var opdraget og skolet til at tænke i realistiske baner. Det tvang han sig også til at gøre, når kærligheden varmede sindet. De var vokset op i meget forskellige omgivelser, i lande, der lå langt fra hinanden. De havde kun kendt hinanden så kort, og han kunne intet kræve af de forældre, der kun havde dette ene barn, men havde givet og givet til ham så uendelig meget. Dagen før han skulle rejse, bad han Karin om at gå med til Egebjerg, skovens udsigtshøj. Han ville se landet derfra endnu engang, sagde han med et underfundigt smil. ”Men det er bedre når vi er to. Glæderne skal deles med en eller flere,” føjede han til. Og Karin gav ham ret med et smil, der halvvejs lignede gråd. De gik vejen til højen side om side uden at tale ret meget, og for Karins vedkommende blev det kun til korte sætninger eller enstavelsesord. Ivan måtte hele tiden finde på, hvad der skulle tales om. Da de havde aset sig op på højens top, stod de lidt og så ud over landet, som det lå der i mørke skove og marker i grønt og gult. De hvide huse og gårde lyste i solen. ”Vi vil sidde og se lidt på dette skønne land, og så har jeg bestemt, at jeg vil sige noget til dig, Karin, før jeg rejser tilbage til mit eget land og til mit folk,” sagde Ivan. Så skubbede han Karin blidt til sæde på den umagelige bænk, der var lavet af knudrede egegrene, og satte sig ved hendes side. ”Når jeg rejser hjem i morgen, vil jeg tage med mig minder om mennesker, jeg elsker, og om dage, jeg aldrig kan glemme,” sagde Ivan langsomt. ”Jeg kommer igen, når jeg næste år får min store ferie, og hvis du så genser mig med samme glæde, som jeg vil møde dig med, Karin, ja så kan vi tale helt ud om vores fremtidsvej. Er du enig med mig i det, Karin?” ”Ja du må råde,” hviskede Karin, mens tårer løb ned ad hendes kinder. Da brast alle de snusfornuftige skranker, Ivan havde gået og bygget op om sin kærlighed. Han lagde armen om den lyse pige og kyssede hende. Da de gik hjem, var det for dem begge, som om de blev båret af en stor lykke. ”Nu gør det ikke noget, vi skal skilles,” sagde Ivan. ”Vi har livets bedste glæde med os.” Karins ansigt lyste af smil, og der var ikke den mindste gråd deri. Næste dag kørte skovriderfamilien Ivan til toget. De sagde farvel og vinkede. Ivans sidste ord var: ”Jeg er så glad. Der er sket et mirakel.” LungePatient.dk BM-Julen 2011 9 Rekonstrueret langhus 10 LungePatient.dk BM-Julen 2011 Strøjer Tegl Når mursten og Ferrarier bliver til en smagfuld cocktail i det sydfynske landskab Vedstaarup Teglværk på Sydfyn er et af Danmarks mest moderne teglværker, som gennem de sidste 150 år har produceret mursten, kirketegl og klinker til hele Danmark. Vedstaarup Teglværk Teglværket i det sydfynske landskab har gennem årene udviklet sig både teknologisk og produktmæssigt. Det betyder, at der i dag produceres et meget varieret produktsortiment med mange forskellige og spændende murstensvarianter. En mursten i dag er ikke ensbetydende med farven rød eller gul, de blå- og grådæmpede sten er blevet et hit hos forbrugerne. Mange af de huse, der i dag bliver bygget skal være unikke, og det betyder, at murstenene i dag skal matche forbrugernes krav til farve og form. kører alle ugens 7 dage, hvor man får det optimale ud af det, idet ovnen står og brænder hele natten. Strøjer Tegl Foruden et kvalitetsløft på de færdige produkter har teglværket løbende implementeret en højteknologi, der gør at Vedstaarup Teglværk er et af de mest miljøvenlige og moderne teglværker i Danmark. Robotterne styrer en stor del af produktionen, og de tunge løft er overtaget af maskiner. Det betyder, at ganske få ansatte kan fremstille 120.000 tons mursten om dagen. Produktionen ”Strøjer Tegl” er fra 1. januar 2011 det nye handelsnavn for Vedstaarup Teglværk. ”Vi valgte fra årsskiftet at gå egne veje”, som ejer Jørgen Strøjer så ganske kort udtrykker det. Han driver teglværket i femte generation, og det passer ifølge Jørgen Strøjer bedre til virksomheden at stå på egne ben. Teglværket var indtil årsskiftet en del af Egernsund Tegl, der varetog salg og marketing for 4 teglværker. Alle produkter, der ruller ud fra værket på Fyn markedsføres og sælges under navnet ”Strøjer Tegl”. Et navn, der i byggebranchen ønsker at være synonym med nytænkning og innovation. En del ressourcer bliver derfor brugt på at produktudvikle, så kvaliteten af mursten i fremtidens byggeri er så høj, som overhovedet muligt. At være nytænkende og innovativ er noget, Jørgen Strøjer er kendt for på flere områder, end indenfor mursten og tegl. Han har nemlig gennem de sidste 45 år samlet en af Danmarks mest imponerende bilsamlinger – Strøjer Samlingen. Lej feriehus i hele Danmark! www.dansommer.dk e-mail: [email protected] Tlf. 86 17 61 22 LungePatient.dk BM-Julen 2011 11 12 LungePatient.dk BM-Julen 2011 Strøjer Samlingen Så hvordan mursten og biler kan blive til den smagfulde cocktail på Sydfyn, det er på begge områder fascination af teknik og formgivning. Strøjer Samlingen kan besøges på adressen Vedstaarup Teglværk, Bogyden 12, 5610 Assens. Se evt. mere på www.strojersamlingen.dk Samlingen er ukendt i den brede offentlighed, men kendere, samlere, royale og racerkørere er helt bekendt med, hvad der gennem sig i den arkitektoniske perle ved siden af teglværket. Den store interesse for biler har Jørgen ikke fra fremmede, det var hans far Thorvald, der startede bilsamlingen, der her i 2011 rummer mere end 70 drømmebiler i topstand. Strøjer Samlingen er bred, den indeholder unikke biler, som kongelige biler, Le Mans biler, Grand Prix og racerbiler. Biler, der ikke findes i noget stort antal, men som kører rundt med en god historie, en spændende ejer eller måske har den været anvendt til et særligt formål, som den koksgrå Aston Martin, der var med i James Bond filmen ”Die another day”. De besøgende kan også se nyere sportsvogne, som Lamborghini Murcielago, Bentley Continental GT, samt en stribe af Ferrarier fra 1969 til 2002. De mere moderne biler i samlingen tiltrækker især opmærksomheden fra det yngre publikum, mens en gammel Rolls-Royce fra 1930’erne og en Bugatti fra 1920’erne appellerer til det mere modne publikum. LungePatient.dk BM-Julen 2011 13 Bedre vejrtrækning med Pep/Rmt™ Pep/Rmt er en nem og veldokumenteret metode til respirationstræning. Træningen kan let integreres i selv en travl hverdag. Pep/Rmt er et behandlingstilbud til dig, der lider af: • KOL • Astma • Bronkitis • Lungefibrose • Cystiskfibrose • Lungebetændelse DukanvælgemellemetkompletPep/Rmt træningssætbeståendeafenmaske(fåsi5 forskelligestørrelser),8forskelligemodstande ogventil(taskemedfølger)ellerenPEPfløjteog modstandeefteregetvalg. Ring til os på 4371 3377 FordelevedbådePep/Rmttræningssættetog PEPfløjten: • Nematanvende • Hurtigatmontereogafmontere • Træningkanudføres,nårdetpasserdig • Nematrengøre • Modstandenkanjusteresitaktmeddit behov Dinbehandlingskalforegåviaegenlæge,men dueraltidmegetvelkommentilatkontakteos påtelefon 4371 3377meddinespørgsmål Besøg os på www.astratech.dk 77970-DK-1109 Pep-Rmt advertisemenet 184 x 260 + 3 mm fra Astra Tech.indd 1 14 LungePatient.dk BM-Julen 2011 14-09-2011 12:49:53 Fru Jensens Jul Nu står julen atter for døren i gamle Fjordby. Kig blot ud af vinduet, eller gå en tur i byens gader, så er der ingen tvivl. Alle steder er der pyntet op med guirlander, juletræer og julehjerter. I butikkerne er der pyntet med den sidste nye mode i julepynt, og alle varerne er fristende stillet frem, for nu skal der sælges gaver, juleknas og andet godt, for der skal helst sælges mere end sidste år. Til at lokke flere penge ud af folks lommer bliver der spillet julemusik fra butikkernes højtaler. Jo, de forretningsdrivende ved godt, hvad der skal lokke folk til, og så er vi endda kun lige i begyndelsen af november. Overalt er der en skubben og jagen for at få gaver og julesul købt inden jul, så alle mennesker er allerede godt stressede. Midt i dette juleræs var der noget, som ikke rigtig stemte. Folk var allerede begyndt at tale om det, for i fru Jensens fine gamle legetøjsbutik, som lå på hjørnet lige overfor kirken og torvet i et smukt bindingsværkshus fra 1700-tallet, var der stadig brunt papir for vinduerne. Hun plejede normalt også at have pyntet nu, så nu gik der rygter om i byen, at fru Jensen måske havde lukket sin butik. Men inde bag det brune papir gik fru Jensen og glædede sig til netop denne jul, for hun havde meget travlt. Det var hendes sidste jul i legetøjsbutikken, for nu havde hun nemlig drevet den i 50 år, så var det på tide at stoppe, og det skulle være på rigtig gammeldags julemaner, særlig nu, hvor hele familien havde sagt ja til at komme og fejre julen sammen med hende. Et lille skår var der dog i hendes glæde. Hendes ene barnebarn havde hun ikke set siden han var 5 år, da hans mor var omkommet ved en trafikulykke. Hun anede ikke, hvor han var henne i verden, da faderen hurtigt efter ulykken var flyttet med barnebarnet til USA. Hun havde forsøgt at finde dem, men uden held. Hun var engang blevet spået, at der skulle komme et tegn, således at netop denne sidste jul i butikken, skulle blive den bedste jul nogensinde, og det var første gang, hun virkelig troede på en spådom, for hun kunne mærke helt ind i sjælen, at der måtte ske noget. Og ikke nok med det! Den gode fru Jensen var en meget bestemt dame, som også havde sin egen mening om, hvordan julen skulle være. Det gjorde derfor ikke noget, at hun selv hjalp lidt til, og hun havde en idé, som skulle sættes i gang på netop den dag, der var blevet spået hende, at hun skulle få tegnet! Lige i udkanten af byen ligger det store indkøbscenter. Ja, det har nu eksisteret godt 3 år. Stort og flot er det. I centeret ligger der også en stor legetøjsforretning, hvor ejeren længe har været i gang med at forberede julesalget efter alle kunstens regler. Han begyndte allerede omkring 1. oktober, for nu skulle der tjenes penge, rigtig mange penge!! At gamle fru Jensen så ud til at ville holde op, hvilket han selv kunne se fra sin lejlighed lige overfor, ja så var grundlaget for, at julen ville give en ekstra god omsætning, lige det, der skulle til for at vriste penge ud af folk, og gerne mange flere end sidste år. Herregud, regningen ville jo først komme til januar, og det var jo heldigvis ikke hans problem. For ham gjaldt LungePatient.dk BM-Julen 2011 15 det blot om at kunne prale med, at hans fortjeneste blev større end sidste år, og julen kun ren og skær forretning. Hjemme hos ham selv skulle der kun være et meget lille juletræ samt den sædvanlige julegave til konen, og det var da også kun for hendes skyld, han i det hele taget beskæftigede sig med julen. Børn havde de ikke fået, og han selv var fuldstændig ligeglad med julen og alle dens nisser, lys og juletræer. Henne på rådhuset sad kommunalbestyrelsen med borgmesteren i spidsen og glædede sig over, hvor fint byen var blevet pyntet med granguirlander, lys og julehjerter, og alt tydede på, at julehandelen ville slå alle rekorder i år. Det havde i det hele taget været et godt år, for folk var blevet mere flinke til at købe deres varer i byen i stedet for at tage til hovedstaden. Jo, der var fremgang i såvel små som store virksomheder og der kom stadig nye til, og med det flyttede der flere folk til Fjordby, så det så lyst ud for den lille købstad. En enkelt lille hage var der dog ved det. Byens elværk var efterhånden blevet for lille til at kunne producere den strøm, som byen med det stadig stigende erhvervsliv havde behov for. Det var godt nok ved at blive udvidet samti16 LungePatient.dk BM-Julen 2011 dig med, at det skulle kobles på hovedstadens kraftværk for det tilfælde, at byens eget elværk ikke kunne levere nok, men det var ikke blevet færdigt endnu. Nu nærmede den sidste søndag i november - 1. søndag i advent - sig hurtigt. Byen handelsstandsforening havde arrangeret et kæmpestort nisseoptog, som skulle gå gennem byen med masser af musik, uddeling af julegodter til børnene og gløgg og æbleskiver til de voksne, og ikke nok med det: Selveste julemanden skal komme flyvende i helikopter og lande på markedspladsen, hvorefter han skal køre i kane foran optoget gennem hele byen og hen til torvet. Der skal han tænde det store juletræ, og sammen med borgmesteren gennemgå den store bog, som fortæller, om byens børn nu også har været artige i det forgangne år. Søndagen kom, hvor det store juletræ skulle tændes. Det var en rolig søndag morgen. Vejret var gråt og det var begyndt at sne med store fine totter som lagde sig stille og blidt på jorden. De, der var gået til bageren efter morgenbrød talte om, at det for en gangs skyld nok skulle blive hvid jul. Det var mange år siden, man havde oplevet det. Som dagen gik, kom der stadig mere sne, ja, der kom så meget, at fortove og veje skulle ryddes. ”Jo”, sagde folk, vi får helt sikkert en hvid jul i år”, og det satte julestemningen betydeligt i vejret både hos børn og voksne. Kun borgmesteren var bekymret, for hvordan skulle julemanden kunne lande i det vejr? Men de bekymringer kunne han godt spare sig, for ved tretiden om eftermiddagen klarede det op, og julemanden ankom i fin stil. Alle var glade over, at arrangementet lykkedes så flot. Optoget blev en stor succes. Træet blev tændt og der blev sunget og spillet julesange. Pludselig blev der stille! Alle vendte sig om og kiggede forbavset over mod fru Jensens butik, for der skete noget, ingen havde ventet. Der var kommet lys i den gamle legetøjsbutik, og der var noget helt specielt ved det lys. Det udstrålede en så vidunderlig varme, at selv de der stod og frøs, kunne føle varmen i sig. Da de gik hjem, tænkte mange på den gode gammeldags jul, hvor der var mere tid til at hygge sig, og hvor der ikke var det stress og jag som nu. Som dagene gik, kom der igen mere sne. Ja, ingen kunne huske, at der havde været så meget sne de sidste 30 år, og det var nu for alvor ved at blive problematisk for det lille elværk. Kommunalbestyrelsen var blevet indkaldt til møde på rådhuset, for noget måtte der gøres. Der blev diskuteret frem og tilbage i lang tid, og pludselig var der en, der kom med et forslag, som gik ud på, at man da bare kunne slukkede for julepynten. Det var der naturligvis meget delte meninger om, og pludselig rettede borgmesteren sig op! Han havde siddet og tænkt længe over problemet, og nu havde han fundet løsningen. ”Der er kun et at gøre”, sagde han, ”vi slukker for al gadebelysningen, der hvor der er guirlander og juletræer, der lyser op, og samtidig beder vi de forretningsdrivende om at slukke for alle deres neonreklamer!”. For, som han sagde: ”Nu da den gamle legetøjsbutik var blevet så dejlig hyggelig med sin gammeldags juleudsmykning, kunne hele byen da sagtens få den samme udstråling”. Sådan blev det, for alle blev omgående helt enige om, at ideen var god. Julen nærmede sig, og byens borgere vænnede sig hurtigt til, at der ikke var så meget lys i byens gader, og de glædede sig over, hvor hyggeligt der nu var blevet over hele byen. Også legetøjshandleren fra centeret kunne ikke lade være med at glæde sig, når han gik hen over torvet forbi fru Jensens legetøjsbutik, og ofte stoppede han op for at se på vinduerne. Han vidste ikke rigtig hvorfor, men en besynderlig varme bredte sig i hele kroppen og om hjertet, hver gang han stod der og kiggede på vinduerne. Det var nu blevet lillejuleaften, og den sidste arbejdsdag inden juleferien. Folk stod op til en smuk og frostklar morgen. Inde bag vinduerne i forretningen så fru Jensen folk tage på arbejde, også manden, hun så ofte havde set stoppe op foran hendes vinduer. Der var et eller andet, der virkede bekendt, hun kunde bare ikke finde ud af, hvad. Også denne morgen stoppede han op, og denne gang stod han særlig længe. Det var, som om han ikke kunne få sig selv til at gå videre, og da han endelig fik taget sig sammen, var det, som LungePatient.dk BM-Julen 2011 17 om benene ikke ville lystre ham. Han snublede og slog sit knæ så slemt, at han ikke kunne rejse sig op. Da fru Jensen så det fra vinduet, kom hun hurtigt ud af døren og løb hen for at hjælpe ham. Hun fik med helt unaturlige kræfter slæbt ham ind i sin stue ved siden af butikken, og skønt han protesterede voldsomt, begyndte hun tage hans benklæder af, da hun kunne se, at de var helt smurt ind i blod ved knæet. Da hun havde fået dem trukket ned, stivnede hun pludselig! Så hun rigtigt? Jo, der var et modermærke på mandens lår, og hun genkendte det straks, da det havde samme facon som den lille ø Læsø. Så kom tårerne, og langsomt fik hun fremstammet: ”Åh min Gud, du er jo Arne!”. Manden blev så overrasket, at han satte sig op, så forbavset på fru Jensen og udbrød:. ”Hvor kender De mit navn fra og hvorfor græder De?” ”Jamen du er da søn af Hanne og Ole, og Hanne var min datter. Arne, du er mit barnebarn” fremstammede hun, og mens tårerne trillede ned ad kinderne, fik hun fortalt ham hele historien om, hvad der skete dengang, og hvorfor hun kunne kende det modermærke på hans lår. ”Jeg har jo skiftet ble på dig mange gange”, hikkede hun halvt i gråd og halvt i latter. Pludselig forstod han det hele. Han forstod med et, hvad der havde gjort ham så kold, som han var, og varmen begyndte at strømme igennem ham, alt imens tårerne også trillede ned ad kinderne på ham. Han tænkte på alt det, der var sket siden han var en lille dreng. Hvor kold og intetsigende hele hans liv havde været. ”Nå, min dreng. Vi må vist nok lige se på det knæ, så kan vi snakke om alt det andet bagefter” afbrød fru Jensen glad, og bagefter blev der snakket meget og længe om alt det, der var foregået de sidste mange år. De glemte helt deres butikker, men dette her var jo også meget mere vigtigt. Hen på eftermiddagen havde hun også fået fortalt ham, at hun hed Gerda, men han spurgte, om han ikke godt måtte kalde hende for mormor, for han havde jo aldrig før haft en mormor! Der var intet, hun ønskede højere, og hun sagde lykkeligt, at han og hans kone skulle komme over og fejre julen hos hende sammen med resten af familien, og det kunne overhovedet ikke diskuteres, selvom han forsøgte, for han syntes ikke, han ville trænge sig på, men det blev, som fru Jensen ønskede det, for hun var også en meget stædig dame, som ikke lige lod sig sige imod. Juleaften blev der travlhed i fru Jensens køkken for der skulle både and og flæskesteg på bordet, og så oven i købet til to personer mere. Jo, fru Jensen glædede sig også til at fortælle de andre familiemedlemmer, at nu var hele familien samlet igen, og hun skuttede sig lidt, for nerver var der trods alt en del af. Hen på eftermiddagen var alle ankommet, undtagen to, så hun var begyndt at blive lidt urolig, for tænk, hvis de 18 LungePatient.dk BM-Julen 2011 nu ikke kom! Nu havde hun jo forberedt de andre og fortalt dem hele historien, og de var nu lige så spændte som hun selv. Lige før kl. 18.00 ringede det på døren. Endelig kom de! Nu var alle samlet og glæden var stor. Der blev snakket og leet under middagen. Her blev det også bestemt, at Arne skulle havde æren af at tænde juletræet, nu da han var kommet tilbage til sin familie. Så blev der danset om træet og delt julegaver ud. Kun Arnes kone havde ikke købt nogen gave til sin mand, og dog! Hun rejste sig op, så på ham og sagde stille: ”Arne, jeg har ikke købt noget til dig, men alligevel har jeg en stor gave til dig. Du skal nemlig endelig være far. Om cirka et halvt år, har lægen fortalt mig.” Det blev vistnok den bedste julegave, der blev givet denne juleaften. Efter festlighederne, da alle var taget hjem til sig selv igen, sad fru Jensen længe i sin lænestol. Mens hun lykkeligt blundede, tænkte hun tilbage på alt det, der var sket. Hvilken jul! Hun tænkte på spådommen, som var gået i opfyldelse, og for hende var det den største gave, hun nogensinde havde fået! Michael Jørgensen 1995 Julekonkurrence Tegn og mal dit drømmejuletræ Find juletræerne Find ud af, hvor mange små juletræer, der er gemt rundt omkring i bladet. Antal: _____ Inden jul sendes tegningen/løsningen ind til: LungePatient.dk, Old Gyde 74, 5620 Glamsbjerg. Der trækkes lod om de indsendte tegninger/løsninger. Husk navn, adresse og alder. Vinderne får direkte besked med præmien. LungePatient.dk BM-Julen 2011 19 20 LungePatient.dk BM-Julen 2011 Utraditionel julepynt Forslag til hvordan børn selv kan lave pastaengle til juletræet Du skal bruge Sådan gør du Vatkugle 10 mm Pastarør Pastasløjfer Små pastabuer Guldspray Guldsnor Stenbodsperler i guld Lim Lim en 10 mm vatkugle på et pastarør som hoved. Lim en pastasløjfe bagpå som vinger. Lim to pastabuer på som arme. Få en voksen til at spraye englen med guldspray. Lim en guldsnor bagpå til ophæng. Sæt 22 stenbodsperler i guld på en snor. Bind knude, så perlerne danner en krans. Lim kransen på englens hoved som glorie. LungePatient.dk BM-Julen 2011 21 22 LungePatient.dk BM-Julen 2011 Juletræet med sin pynt Til julen hører traditionen tro et juletræ Blot for få hundrede år siden var grantræet ikke en del af de danske skove, hvilket i dag er svært at forestille sig. Ikke et eneste grantræ har sin oprindelse her i landet. Alle er indført – ofte endda fra fjerne horisonter. Nordmannsgran, som vi kender som juletræet, stammer fra Kaukasus-landene. Nobilisgran, som vi bruger til juledekorationer, stammer fra det vestlige Nordamerika. Rødgranen – et af vores almindeligste skovtræer er heller ikke oprindelig i Danmark, men blev indført omkring 1730. De gamle vikinger og vores forfædre i middelalderen kendte således ikke til granskoven – udover hvad de måske havde set i udlandet. I dag dyrker danskerne så mange grantræer, at vi sælger juletræer i tusindvis til både nordmænd, svenskere og tyskere. Nu er nåletræerne en integreret og uundværlig del af skoven, og mange dyre- og fuglearter har knyttet sig hertil. Kunstigt grantræ Giver juletræet flere sorger end glæder, kan løsningen været et kunstigt juletræ, som i dag fås i mange størrelser. Træet, kan stå så længe man ønsker, og afgiver ikke dufte. Inden træet pakkes ned efter jul, er det en god idé at bruse det godt over med vand, så støv og eventuelle allergifremkaldende stoffer ikke bliver gemt til næste år. Træet opbevares støvfrit, eksempelvis i en pose eller kasse. Det kan gemme på en masse støv på de mange tusinde ”grannåle”. Levende lys De levende lys oser, og det kan godt betale sig at investere i elektriske lys, der ikke generer lungerne. Hvilket juletræ skal man så vælge. Det er der mange meninger om. Og som lungesyg har man endda en ekstra overvejelse, man kan være nødt til at gøre. Nemlig, et træ uden duft! Skimmelsvampe på juletræer kan give mennesker med skimmelsvampeallergi reaktioner fra næse og lunger, når træet bliver bragt ind i stuen. Desuden dufter grantræer jo, og det kan genere mennesker med følsomme luftveje og astma. Træerne indeholder harpiksstoffer, der giver den velkendte granduft. Det kan være de stoffer, der udløser symptomerne. Rødgranen Det klassiske grantræ for rigtig mange mennesker. Træet fylder stuen med duft. Den er busket og har mange grene, der kan hænges julepynt på. Desværre drysser træet hurtigt, så træet holder kun ganske kort tid. Nordmannsgranen Der er tale om en ædelgran, hvilket betyder, at den holder længere på nålene, end rødgranen. Træet dufter ikke så meget og er normalt også dyrere. Træet er som regel mere symmetrisk i opbygningen, så man får tit et pænere træ. Blågranen Det er et nyt og moderne træ, der har en særpræget blågrøn farve. Nålene holder bedre end rødgranen. Træet sætter et andet præg på julen, og nålene er ikke bløde, så de stikker. LungePatient.dk BM-Julen 2011 23 Tigertoast Black Tiger rejen er uden sidestykke kongen over alle rejer. Den er ualmindelig fast i kødet og har en let sødme i smagen. Og så er den utrolig anvendelig i madlavningen på et utal af måder 2 personer Fair Fisk black tiger rejer, rå, 175 g 4 skiver brød eller toast 100 g friske asparges 2 spsk. mayonnaise (evt. hjemmerørt) 1 spsk. frisk dild 1 tsk. kapers 1 spsk. citronsaft Rist brødet ganske let. Blanchér aspargesene kort. Kom tiger rejerne i kogende vand med en knivspids salt. Skru ned for blusset og lad dem simre i 3 min. Si vandet fra og lad rejerne afkøle. Bland mayonnaisen med friskhakket dild, hakkede kapers og citronsaft. Smør brødet med mayonnaiseblandingen og anret med asparges og tigerrejer. Mayonnaise Hjemmerørt mayonnaise 1 pasteuriseret æggeblomme 1 tsk. Dijon sennep 1 spsk. vineddike 1 dl. oliven- eller vindruekerneolie Salt og peber 24 LungePatient.dk BM-Julen 2011 Rør æggeblomme, Dijon sennep og vineddike sammen. Tilsæt olien langsomt i en tynd stråle og pisk kraftigt (en stavblender kan anbefales), indtil det er tyknet til en fast masse. Smag til med salt og peber. Fisk med cashewnødder Kødet fra fisken Pangasius kan sammenlignes med søtunge. Fisken har fast lyst kød, med en let og meget lækker smag 2 personer 1 pk. Hverdagsfisken 300 g (Pangasius) 150 g nudler 1 stk. rød chili 1 tsk. ingefær 2 stk. forårsløg 1 spsk. tomatpuré 400 ml kokosmælk 2 spsk. fiskesauce 50 g grønne bønner 2 dl vand 1 spsk. friske mynteblade 40 g ristede cashewnødder 1 spsk. raps- eller majsolie Salt Hæld kogende vand over nudlerne, og lad dem stå i 5 min. Lad dem derefter dryppe af i en sigte. Varm olien op i en tykbundet gryde, svits finthakket chili, friskrevet ingefær og grofthakket forårsløg ganske kort. Tilsæt kokosmælk, tomatpuré, groftskårne bønner, fiskesauce og vand. Læg låg på, og lad det simre i 2 min. Skær fisken i store stykker, og kom den i gryden. Lad det simre ca. 5 min. Anbring nudlerne i små skåle, hæld sauce over, og pynt med mynteblade og ristede cashewnødder. Revisor Carlo Andreasen Torvevænget 10 - 8310 Tranbjerg J Tlf. 86 11 27 16 Sponsoreret LungePatient.dk BM-Julen 2011 25 Livskvalitet af Karen Keinicke Cand. Psych. Aut. Det er ikke hvordan, du har det – men hvordan du tar´ det langt bedre? Finder fordelene er større end ulemperne ved at ryge? Din personlighed er dannet under dine første leve år sammen med din familie. Her har du grundlagt din evne til at være god ved dig selv, være ansvarlig og få tillid til andre udenfor dig selv. Om du søger hjælp, rådgivning, oplysning og behandling og måden du gør det på, er grundlagt i din familie og dens måde at fungere på. Senere kan du ændre lidt på dette mønster gennem dit voksne liv og dets muligheder. - Er vi optimistiske eller det modsatte. Er vi en type, som har brug for at snakke om tingene, eller vender vi problemerne indad? - Tager vi ansvaret for os selv, eller er vi vant til at se situationerne, som noget der opstår…… og som jeg ikke kan ændre på. - Er vi gode til at rumme en svær følelsesmæssig situation og accepterer den, eller har vi brug for at reagere her og nu med at råbe, true, snakke, græde højlydt? Vi har hver vores måde at håndtere kriser og svære livssituationer på. Du kan eller skal ikke reagere som de andre. Du har lov til at være dig selv. Men måske kan din måde at gøre det på have ulemper, som du har set eller Navn: Adresse: By: Tlf. E-mail: Sendes til LungePatient.dk, Old Gyde 74, 5620 Glamsbjerg eller ring på 64 72 13 57. Du kan også maile til os på [email protected] Foto: Roberto Fortuna 26 LungePatient.dk BM-Julen 2011 k E ND MI F OR Ønsker nærmere oplysninger Pa t i e n t .d GE Ønsker at blive medlem Postnr.: ge LU N Medlemskab Lun Psykologen kan ikke ændre på, hvordan du har det – men måske nok hjælpe med til at ændre din måde at reagere på overfor sygdommen og dens følger. Hjælpe med at skille tingene fra hinanden i f.eks. et område, som du har indflydelse på – og et andet, hvor du ikke kan få eller har indflydelse. Din måde at tænke om din situation på, skaber nogle bestemte følelser i dig, som igen skaber flere tanker, som igen påvirker din opfattelse af, hvordan du tror, du vil få det. Alt er aldrig håbløst, men følelsen af håbløshed kan være overvældende og fylde dig og dine nærmestes oplevelser af at hverdagen synes uoverskuelig. Men følelser er kun følelser, og de kan styres gennem den måde, vi tænker på. En form for terapi, som nogle psykologer arbejder ud fra kognitiv terapi. Her arbejder man med tankerne og de mønstre, de ofte har. Når der opstår sygdom hos os selv eller vores nærmeste, så reagerer vi på den situation, ud fra den personlighed vi nu har. De forsvarsmekanismer vi automatisk plejer at bruge til at passe på os selv i svære situationer, bliver også her taget i brug. Har vi tendens til at kæmpe for at ændre på situationen – eller har vi for vane at flygte væk/undgå virkeligheden. Undersøger vi mulighederne for selv at ændre på, eller søge indflydelse på den nye situation? Eller lader vi stå til og undgår måske at tage medicinen, og synes cognac smager og virker EN UP ING EN BOSER er ved at få øje på. Det er her, at psykologen kan være til hjælp. Man skal selv ville en forandring, for at den kan finde sted, psykologen kan kun være en medspiller. Det kan være til stor hjælp, at der er et medlem af familien eller en ven, som støtter, kører og måske går med første gang til samtalen hos psykologen. Har man det meget dårligt og har mistet håbet om, at nogen kan hjælpe en, kan det være svært selv at aftale et møde og møde op. Hele livet sker der forandringer, både på vores personlige plan i forhold til fysik og psyke, men også på det ydre plan i den tilværelse vi er en del af. Der sker ændringer, enten vi er barn, ung, voksen eller ældre. Bedst, som vi synes, nu går det hele godt, sker der ændringer alligevel, måske nogle nye triste ændringer. Der kommer nye muligheder, men der kommer også nye begrænsninger. Dem, vi har indflydelse på og kan kontrollere, kan vi med nød og næppe nå at forholde os til. I disse år sker der mange omvæltninger i samfundet, som har indflydelse på vores hverdag. Det har vores hjerne faktisk svært ved at følge med i. Kommer der for mange kontroltab/chokerende oplevelser i løbet af få år – som sygdom, tab af arbejdsevne, tab af nære pårørende og venner, udefrakommende ændringer som er ubehagelige, kan vi blive ængstelige og kan have brug for rådgivning og måske terapi hos en psykolog. Livstruende sygdomme, som overvindes, giver ofte ængstelighed på mere generelt plan bagefter. Ca. 30 % udvikler stress og depression. Stress er ikke forbundet med at have travlt. Det opstår, når vi er optaget af at leve op til vores egne eller andres forventninger, eller dem vi tror, vi selv eller de andre har. Hvis vi ikke har ressourcer og kræfter til at gøre dette, udvikles der stress. Denne kemiske reaktion som finder sted i hjernen, gennem bl.a. det vi tænker, gør kemien skæv, og vi vil få symptomer på mistrivsel. For eksempel forandres søvn, spisning, hukommelse og koncentration. Vores måde at opfatte os selv og vores muligheder ændrer sig. Vi begynder også at tillægge andre mennesker uheldige aspekter. Vi kan ikke så nemt træffe beslutninger om vigtige og især uvigtige forhold. Hjernen har brug for både medicinsk og terapeutisk hjælp. Det er medicin, som øger mængden af serotonin i hjernen, der skal til, og omtales som ”lykkepiller”. De mennesker, som har brug for dem, oplever oftest en stor lettelse over at kunne fungere igen via dem. Normalt gør vores fysik, at vi kun langsomt bliver ældre. Herved er det lettere at omstille sig til ændringerne. Men når fysikken og vores lunger begynder at svigte og vores jævnaldrende ikke har det på samme måde, så er det sværere at acceptere sine nye begrænsninger. Når den fysiske tilstand forhindrer os i at udfolde os i arbejds-, familie-, og fritidslivet, så har vi mistet noget, som kræver en omstilling indeni os. Hvis du synes, du har et godt liv, er du sikkert god til at leve i nuet, tage ansvar for at skabe den gode dag for dig selv med netop det indhold, som passer til dine kræfter i dag. – Det er næsten umuligt for en person, som har en lungesygdom, idet dagene kan være meget forskellige, uden at det kan forudsiges. Men det er din evne til at styre og træffe beslutninger, som er til gavn for dig, som øger din livskvalitet. Det er oftest forbundet med skyld eller skam at stille krav og kræve særbehandling ud fra en usynlig sygdom. Det kræver en del selvtillid at fortælle andre om, hvordan livet ser ud, set indefra, hvor der er skiftende begrænsninger hele tiden. Har du en tendens til at lade dig styre af, hvad du tror eller ved, at omgivelserne kræver eller forventer af dig, bliver du utilfreds. Så oplever du måske, at du lider, og det er synd for dig. Så kan du nemt falde for at bebrejde andre og dig selv, at livet er så svært og umuligt. Så kommer de negative tanker og de ubærlige følelser. Herved bliver dagen, ugerne m.v. triste, og du genskaber situationen. Vil man bryde dette mønster, gælder det om at lægge mærke til, hvad man tænker og så flytte fokus, når tankerne ikke kan blive til en god beslutning. Se på noget bestemt, lyt til noget konkret, få øje på hvor mulighederne er for at øve indflydelse. Find de opløftende situationer frem og lad dem fylde noget mere i hverdagen. Snak mere med de mennesker omkring dig, som du bliver i godt humør af at være sammen med. Skru ned for tiden du snakker med triste mennesker. Læg mærke til når du selv udbreder dig med selvmedlidenhed. Det får dig kun til at ende som ensom og med rynker. Selvmedlidende mennesker har altid været en belastning at holde kontakt med… om det så er vores mor/far, ven eller nabo. At isolere sig er ofte vejen til yderligere opgiven og smerter af både fysisk og psykisk art. De har samme baggrund. Foto: Roberto Fortuna LungePatient.dk BM-Julen 2011 27 Sanderumgaards Romantiske Have Sanderumgaard er en fynsk herregård beliggende 12 km sydøst for Odense, mellem Fraugde og Davinde landsbyer. Sanderumgaard drives som traditionelt land- og skovbrug med et samlet areal på 900 ha. Godsets jorde er beliggende både i Odense og Kerteminde kommuner. Godsets historie kan føres tilbage til 1400-tallet, hvor Odense fjord gik helt ned til dette område. En stor del af godsets område er således gammel drænet fjordbund, og man mener, det er derfra, Sanderumgaard har fået sit navn Hver dag suser tusindvis af biler, på den fynske motorvej mellem Langeskov og Odense, forbi en af Fyns mange dejlige herregårde, Sanderumgaard. Motorvejen skærer igennem den frodige landbrugsjord, og hvis man kigger op og ser sig omkring midt i farten, vil man få øje på bølgende marker, flotte skovpartier og den smukkeste allé Foto: Roberto Fortuna der fører ned til et helstøbt herregårdsanlæg i historicistisk stil. Her findes et åndehul så smukt og romantisk som noget sted, man kunne ønske sig. Foto: Roberto Fortuna 28 LungePatient.dk BM-Julen 2011 En herregård med et 200 årigt romantisk haveanlæg, der nu efter flere års restaureringsarbejde, er åbnet op for publikum. En have, der emmer af kultur, symbolik og historie. Historien begynder i 1794. Frederik VII har på Christiansborg netop afskediget sin nære ven og højt betroede Hofmarskal Johan von Bülow efter mange års tro tjeneste. Detroniseret vælger Johan Bülow at forlade København og slå sig ned på Fyn, på Foto: Torben Eskerod sit nyerhverve gods Sanderumgaard. I mange år har han interesseret sig for haver og beslutter sig nu for at skabe sig sit eget lille paradis fjernt fra hoflivets mange intriger. Johan Bülow har fulgt med i den sidste nye mode inden for haveanlæg, nemlig den engelske romantiske landskabelige havestil. Det bliver starten på en drøm i det fynske. storie, kunst og videnskab samt en uudtømmelig energi og en god økonomi, udgjorde det den perfekte forudsætning for at skabe et spændende haveanlæg. Haven, som Johan Bülow skaber over de næste 20 år, bliver enestående. Et mesterværk inden for havekunsten, og en hyldest til datidens idealer om kunstnerisk virksomhed, fordybelse og sansernes nærvær. Johan Bülow var ikke professionel ud i havekunsten, men som så mange andre med aristokratisk baggrund på hans tid, var han veluddannet, meget belæst og inspireret af datidens store tænkere. Dette, kombineret med en stor interesse indenfor hi- Den romantiske landskabelige have havde sit indtog i Danmark i slutningen af 1700-tallet. Lulu Salto Steffensen skriver i sit pragtværk Danmarks Havekunst II: ” Der er en sammenhæng mellem oplysningstidens borgerliggørelse og den romantiske haves udbredelse. Den formelle franske have hørte til feudalisme, hofliv og aristokrati. Den engelske landskabelige havestil hørte sammen med demokrati, sansernes nærvær og retten til at tænke selv.” En romantisk have er en stemningshave, hvor virkemidler som lysthuse, monumenter, grotter og obelisker, er med til at iscenesætte den ufordærvede natur. Hvor lys og skygge, beplantninger og vand inspirerer og vækker den besøgendes nysgerrighed og sindsstemninger. Hvad gemmer der sig rundt om hjørnet? Hvor førere denne snoede stil os hen? Hvad er symbolikken i dette monument? LungePatient.dk BM-Julen 2011 29 Johan Bülow sørger for at dokumentere sit livsværk. Han skriver livet igennem dagbog og laver udførlige plantelister. Han får tegnet et kort over haven og sidst men ikke mindst, besøger både malere, tegnere og digtere haven, som dermed bliver udødeliggjort igennem kunsten. ”Hvor dunkelt er det mellem disse Grene; En enkelt Fugl i Træet bygger Rede, Hvor möket sine vinger taus udbrede, Som mellem Gravenes Grönsvær Gravens Stene. Vi vandre vil i Skoven ind alene; Hvo, som vil finde den, maa först jo lede. Det dybe Mörke vil sig vel adsprede, Naar Solen sender sine Straaler rene. En lille Hytte bag de de dunkle Grene Sig reiser hisset, bygt af simpelt Leer: En Eneboer har vist Bolig der, Som flygted bort fra Byens hugne Stene. Der kan han sidde nu i Skoven ene, Thi Sværmens vilde larm ei kommer her; Mens Verdenslivet bruser fjernt og nær, Han bede kan paa Fromheds Vinger rene”. 30 LungePatient.dk BM-Julen 2011 Disse linjer skriver Digteren Mathias Winther, om hytten ”Tankefuld” omkring 1823. ”Tankefuld” var en af de hytter, Johan Bülow fik bygget i sin have, og som stadig står i dag. Symbolikken omkring Tankefuld udspringer sig af det frimureriske tankesæt. Johan Bülow var, tilskyndet af Frederik VI, frimurer, og det var vigtigt for ham at Susanne og Erik Vind talte om, hvor spændende det ville være at føre haven tilbage til den fordums pragt, og åbne den op for gæster. Noget, der ikke var helt fremmed for Susanne, da hun er barnebarn af Nonni og Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille. De åbnede Egeskovs have op for gæster, som nogle af de første herregårdsejere i Danmark. Et initiativ Susanne altid har set op til med stor beundring. omsætte sine frimureriske tanker og idealer i sin have. Digtet, som i øvrigt er på 40 vers i alt, illustrerer på glimrende vis, hvad den Romantiske have tilbyder sin besøgende. Fordybelse, indsigt, og eftertænksomhed. Johan Bülow dør som en lykkelig mand i 1828, og familien Vind, en gammel dansk uradelsslægt, køber herefter Sanderumgaard. Knap 200 år og 5 generationer senere er det de nuværende ejere, Susanne og Erik Vind, der bor på Sanderumgaard. Da familien flyttede dertil i 1992, var Johan Bülows gamle have i en sørgelig forfatning. De mange pavilloner var næsten forsvundet, kanalerne groet til og de mange slyngede stier forsvundet i skov. Takket være flere fonde, bl.a. fonden RealDanias generøse bidrag, kunne Susanne og Erik Vind i 2006 begynde det store restaureringsarbejde. Plantelister, dagbøger og malerier er blevet gransket tæt, og ud fra det efterladte historiske materiale er det lykkedes at genskabe og nyfortolke store dele af den 15 ha. store have. Arbejdet er foregået i tæt samarbejde med Landskabsarkitekt Charlotte Skibsted og HedeDanmark Odense. Det var med glæde og stolthed for Susanne og Erik Vind, at H.M. Dronningen ville forestå indvielsen af haven den 25. maj 2010. I dag er det muligt at komme på en guidet tur rundt i haven med foredrag om havens historie og det store restaurerings projekt samt efterfølgende få servering af kaffe og kage. Man kan også vælge at besøge haven på egen hånd. Du kan læse mere på www.sanderumgaard.dk Den sunde måde at sidde på® Hvad du ønsker skal du få Med en farstrup hvilestol får du siddekomfort i særklasse. Stolen er tilpasset dig. Vi tager os altid god tid til at analysere din siddestilling – uanset om du besøger en af vores butikker eller om stolebussen ruller ud til dig. Nærmeste forhandler, brochurer eller besøg af stolebussen ring 63 83 83 83 Gl æd eli gj ul Cantate www.farstrup.dk LungePatient.dk BM-Julen 2011 31 Handskerne aF GeOrG V. BenGtsOn Det var dagen før lillejuleaften. Sidst på dagen. Ganske præcis en time over lukketid. Den unge, blonde ekspeditrice i handskemagasinet åndede lettet op, da den sidste kunde gik mod døren. Det havde været en lang, en utrolig lang og slidsom dag, der havde givet ømme fødder og lægge, en lammende træthed og borende smerte i baghovedet. Nu tænkte hun kun på at få ryddet op, at få de mange snese handsker lagt i de rigtige æsker og få æskerne stillet på deres rigtige plads. Alt skulle være parat til næste morgen. Og så ville det være vidunderligt at komme hjem, drikke en kop stærk te og ligge ned, bare ligge ned, slappe helt af og komme lidt til sig selv. Men skæbnen ville det anderledes. Endnu inden ekspeditricen havde nået at lukke døren efter sin ”sidste” kunde, myldrede en lille velklædt ældre dame med et bestemt træk om munden frem og satte skulderen mod dørens glasrude. Hun var så belæsset med pakker, at kun skulderen og bagdelen var til hendes disposition. ”Lille De” sagde hun indsmigrende til blondinen. ”Lad mig slippe ind. De er min sidste chance. I morgen er det for sent”. Ekspeditricen pressede udmattet et lille smil frem og lukkede døren op, idet hun indvendig bad til, at det måtte blive en lille, nem og hurtig ekspedition. Men hendes menneskekundskab advarede hende: Typen kunne være farlig. Damen sejlede frem til disken, befriede sig med et ryk for pakkerne og sank om i den nærmeste lænestol med et dybt suk. Hun bemærkede ikke ekkoet fra den anden side af disken Den unge blonde ekspeditrice fik anledning til at sukke. Dagens sidste kunde hørte til den type venlige, ældre damer, der indleder en konversation med almindeligheder om vejret, priserne og de mange mennesker for derefter at gå over til at præsentere deres familie i detaljeret nærbilleder. ”Hvad må jeg vise Dem, frue?” afbrød blondinen venligt og forsøgte at skjule sin utålmodighed. Jo da! Hele familien skulle have handsker i år, havde hun bestemt. Onkel Erik, fætter Kaj, hendes tre gifte døtre og de fire børnebørn såvel som hendes to søstre. 32 LungePatient.dk BM-Julen 2011 Ekspeditricen trak vejret dybt og kastede et orienterende blik over disken og gulv. En del af det der stod fremme, kunne anvendes. Hvor heldigt, hun ikke havde nået at rydde op. ”Skal vi begynde med herrerne” foreslog hun, idet hun med matematisk præcision brød ind i en diminutiv pause. Kunden nikkede, men fortsatte ufortrødent med en omstændig beskrivelse af familiemedlemmernes såvel positive som negative karakteregenskaber. Den unge ekspeditrice gjorde sin pligt og lidt til. Hun skubbede de ømme fødder, hovedpinen og oprydningen i baggrunden og forsøgte med korte, præcise spørgsmål at finde frem til det, den gamle dame ønskede. Hun sparede sig ikke. Gang på gang hentede hun ny sortimenter frem fra de øverste hylder på reolen. Op ad stigen. Ned ad stigen. Igen! Igen! Igen! Efter en lille times tid var det hele overstået, men da var såvel den gamle dame som blondinen segnefærdige. Damen sank med et tilfreds suk ned i lænestolen, mens ekspeditricen med de ømme fødder gav sig til at pakke handskerne ind, hvert par i sin æske! Julepapir, julebånd og sløjfe. Uden hensyn til tidspunkt og træthed blev papiret glattet og foldet skarpt og præcist. Sløjfen blev bundet, elegant, struttende og klippet til. ”Vær så god frue. Og vær så god, her er regningen”. Den gamle dame betalte og fik ved ekspeditricens hjælp alle pakkerne på disken stablet op på armene. Hun satte sig i bevægelse mod døren med et fraværende udtryk i ansigtet. Det gik langsommere og langsommere. Pludselig standsede hun, vendte sig mod blondinen, der stod parat ved døren, og udbrød med et stort forklaret smil: ”Jeg har glemt en! Åh, det var da godt, jeg kom i tanke om det”. Ekspeditricen fandt et lille bitte falmet smil frem og hængte det tøvende ud: ”Er der noget jeg kan hjælpe fruen med?” Den gamle dame bakkede først hen til disken, hvor hun skød pakkerne fra sig. ”Ja, kære lille De. Det er lige bestemt noget, De kan hjælpe mig med. Det er en gave til en ung pige på Deres alder. Jeg ved ikke, hvad hun ønsker og heller ikke, hvad der klæder hende. Men de må kunne hjælpe mig”. Den gamle dame sank ned i lænestolen og trak handskerne af under dyb eftertanke. ”Lad mig nu se! Hun er ikke særlig høj, men hun er moderne, en virkelig nydelig … æh smart pige, hedder det vist. Men smarte piger har jo deres egne meninger om, hvad der klæder dem. Hvad tror De en pige på Deres alder kunne ønske sig i handsker, når der ikke skal tages hensyn til prisen?” ”Det er nok individuelt, frue, men…” ”Vær så rar og vælg som om det var til Dem selv. Jeg er for træt til at tænke mere”. ”Ja”, føjede hun undskyldende til, ”det er langt over lukketid, og jeg ved godt jeg har været frygtelig besværlig”. Blondinen trak forskellige kasser frem og præsenterede de nyeste og dyreste modeller i ungpigehandsker. ”De er henrivende”, mumlede den gamle dame, ”men næsten for elegante, ikke?” ”De unge damer kan lide dem sådan”, smilede ekspeditricen og glemte for et øjeblik sin træthed og hovedpine, medens hun kærtegnede det bløde skind. ”Enhver ung pige vil blive lykkelig for at eje sådan et par handsker”. Hun føjede forsigtigt til: ”men prisen er jo rigtignok også…” ”Pyt med prisen”, sagde den gamle dame og trak sin pung frem. ”Jeg tager Deres ord for, at den unge pige bliver glad for gaven. Pak dem blot ind og giv mig regningen”. Blondinen fjernede prissedlen og pakkede ind: æske, papir, bånd, sløjfe, klippe – klip og vær så god frue og vær så god, her er regningen. Ved fælles hjælp lykkedes det endnu en gang at få pakkerne stablet op, og den unge blondine ilede til døren. Kunden lagde forsigtigt fra, vendte sig trippende og sigtede mod udgangen. ”Lykkedes det mon denne gang?” tænkte ekspeditricen, men pludselig var det hende der standsede kunden. Undskyld, frue! De har glemt en pakke på disken. Det er endda de dyre handsker, De købte sidst”. Den gamle dame vendte sig mod ekspeditricen med et strålende smil og rystede på hovedet: ”Nej, kære lille De. Jeg har ikke glemt noget, men det var rigtignok lige ved. Pakken der er til Dem. Jeg har Deres ord for, at De kan lide handskerne. Tak for Deres tålmodighed og glædelig jul, lille De!” Den gamle dame sejlede gennem døren og forsvandt i mængden, der hastede forbi. Den unge pige stod med pakken i hånden og stirrede. Genskinnet af den gamle dames smil lyste endnu på hendes ansigt. Hun gik hen til disken og skrev: ”Julegave fra ukendt kunde”. Så lagde hun pakken i sin taske og begyndte nynnende oprydningen. LungePatient.dk BM-Julen 2011 33 Høje Taastrupvej 42 • 2630 Taastrup Tlf. 44 92 35 44 34 LungePatient.dk BM-Julen 2011 Julekrydsord Sendes til: LungePatient.dk · Old Gyde 74 · 5620 Glamsbjerg - mærket “Julekrydsord”, senest den 15. januar 2012 eller via e-mail: [email protected] - Vinderne får direkte besked. Løsningen indsendt af: 1. præmie 150 kr. Navn: 2. præmie 75 kr. Adresse: Postnr.: 3. præmie 50 kr. By: LungePatient.dk BM-Julen 2011 35 Ferieture med LungePatient.dk LungePatient.dk har hvert år ferieture for medlemmer Vi benytter vores ferie-, kursus- og rehabiliteringscenter i Glamsbjerg som base for ferien. Herfra tager vi på ture ud i det ganske land. Det er ikke alle med en lungesygdom eller andet handicap, der kan komme rundt i landet og opleve de forskellige steder. Så derfor er en ferietur med LungePatient.dk en rigtig god løsning. Ferieturen er tilrettelagt, så alle kan være med. Ind imellem er der brug for en hjælpende hånd, og der er altid en til at hjælpe, hvor der er brug for det. Ferieturen begynder om mandagen, hvor man samles til frokost. Her mødes man med de andre gæster, og man får information om, hvordan ugen skal forløbe. Turene i år gik til Glücksburg i Tyskland, Ladbyskibets Museum nær Kerteminde og til Naturama i Svendborg. Tur til Kerteminde Tur til Tyskland Turen til Glücksburg Slot i Tyskland gik over Sydfyn til Bøjden. Hvor vi sejlede fra Bøjden til Fynshav. Herefter kørte vi den skønne tur langs med Flensborg fjord og videre over grænsen til Tyskland. Vi kom til Glücksburg Slot ca. kl. 11, her spiste vi vores medbragte frokost ude i det fri, vejret var godt, og vi havde det hyggeligt. Kl. 12.30 havde vi en guidet rundvisning på Slottet, det var meget interessant at høre om slottet og familierne op igennem tiderne, ca. kl. 15 kørte vi videre. Vi fik provianteret i grænsebutikken på vejen hjem. Vi kom til Glamsbjerg igen kl. 17.30, hvor aftensmaden blev serveret efter en pragtfuld dag. 36 LungePatient.dk BM-Julen 2011 Turen til Ladbyskibets Museum ved Kerteminde, der kunne vi se højen ved Vikingemuseet Ladby og opleve den unikke vikingeskibsgrav, hele turen rundt var også guidet med en fortælling om tiden fra dengang. I kælderen kunne man se rekonstruktionen af det vikingeskib, som kaldes Ladbyskibet. Derfra kørte vi ind til Kerteminde, hvor vi spiste en dejlig stor wienerschnitzel, efter middagen kørte vi videre til Fyns Hoved. Her havde vi et ophold, hvor vi kunne nyde den pragtfulde udsigt, naturen og den friske luft ved vandet. Herefter gik turen tilbage til Glamsbjerg. Tur til Svendborg Bankospil Turen gennem Naturama i Svendborg var en fantastisk rejse, hvor vi så naturens dyr, både til vands på jorden og i luften. Også på denne tur havde vi en guide med rundt til at fortælle om de forskellige dyr, det var helt livagtig, fordi det var med lyd på fra dyrene og hele oplevelsen fra solopgang til solnedgang, lyset varierede o.s.v. Ja, det var helt fantastisk. Efter rundvisningen kørte vi en tur rundt i Svendborgs gamle bydel og havneområdet, inden vi skulle ud at spise frokost på Hotel Christiansminde. Derefter gik turen gennem det fynske landskab hjem til Glamsbjerg. Onsdag var der hele dagen afslapning på terrassen. Og vi kunne nyde den gode mad fra Boserup Mindes køkken. Om aftenen havde vi bankospil om de mange fine gaver, som var sponsoreret af de handlende i Glamsbjerg. Efter en uge med mange gode oplevelser og godt selskab i hinandens samvær, var det hjemrejsedag lørdag efter en pragtfuld uge. Vi takker de handlende i Glamsbjerg for støtten til vores arbejde. LungePatient.dk BM-Julen 2011 37 Ny antistatisk AeroChamber Plus* Flow-Vu* Dokumenteret med mere end 300 in-vitro/in-vivo stuider 1 ComfortSeal maske Flow-Vu* indikator - Blød maske uden latex i anatomisk design, hvilket gør at masken sidder tæt med minimalt tryk – bevæger sig med vejrtrækningen. Flow-vu indikatoren bevæger sig med vejrtrækningen når masken sidder korrekt Antistatisk – hvilket sikrer optimal lungedeponering af medicinen. AeroChamber Plus* Flow-Vu* er klar til brug lige ud af pakken. Den skal IKKE primes eller vaskes inden brug Flow Signal fløjte – fløjter hvis man trækker vejret for kraftigt eller hurtigt. Det er vigtigt at trække vejret normalt, dvs. roligt og langsomt, når man anvender spacer Universelt bagstykke - alle typer inhalationsprays kan anvendes til AeroChamber Plus* Flow-Vu* www.aerochamber.dk 1 Study summary. AeroChamber Brand of Valved Holding Chambers. Februar 2011 38 LungePatient.dk BM-Julen 2011 Denmark TEVA Denmark Parallelvej 10, 2800 Kgs. Lyngby Tlf. : 4498 5511 www.tevapharm.dk Ønsker du at støtte LungePatient.dk´s arbejde? Du kan støtte lungesagen på forskellig vis En anden mulighed er oprettelse af et gavebrev. Det er en 10 årig aftale, - information om lungesygdomme via nye brochurer, bøger og BMBladet - opretholdelse af foreningens ferie-, kursus- og rehabiliteringscenter i Glamsbjerg - 14 lokalafdelinger fordelt i hele landet - lokalafdelingerne har feriehuse, som udlejes på meget favorable vilkår til medlemmerne - legater til økonomisk trængende patienter Gaver til LungePatient.dk kan fratrækkes på selvangivelsen ifølge ligningslovens paragraf 8A. Du kan højst fratrække 14.500 kr., og de første 500 kr. medregnes ikke. En gave på 1.000 kr. giver altså ret til et fradrag på 500 kr. Vi indberetter automatisk beløbet til SKAT. Mindegaver Ved dødsfald kan det være et ønske fra afdøde eller de pårørende, at deltagere ved begravelsen eller bisættelsen giver et bidrag til LungePatient.dk i stedet for blomster. Dette kan gøres ved at skrive det i dødsannoncen. Vil man betænke lungesagen og LungePatient.dk i den forbindelse, kan det gøres ved at indsætte beløbet på giro 408-7046. Husk at anføre navn på afdøde samt navn og adresse på nærmeste pårørende. Efterfølgende sender vi et takkebrev til nærme- Ring til landsforeningens kontor på telefon 64 72 13 57 og hør nærmere om de enkelte muligheder for at støtte lungesagen og LungePatient. dk i arbejdet for patienter med lungehandicap. Du er også velkommen til at indsende nedenstående kupon, så kontakter vi dig. Se også vores hjemmeside www.lungepatient.dk Ønsker at give en pengegave Ønsker yderligere informationer om patientforeningens arbejde k Pa t i e n t .d Ønsker at støtte LungePatient.dk og deres arbejde med et gavebrev OR F ge GE Ønsker at høre nærmere om oprettelse af et testamente LU N E Gavebrev Bidrag og gaver LungePatient.dk – anvender midlerne således: ND Man kan f.eks. betænke LungePatient.dk i sit testamente. Ethvert menneske kan oprette et testamente. Så bestemmer man selv, hvad der skal ske med det, man efterlader sig. Det giver ro i sindet at vide, hvad man vil gøre, og det er en lettelse for de efterladte i en tung situation. I testamentet kan arvebeløbet øremærkes til bestemte ting. Man kan efterlade LungePatient.dk eller en af lokalafdelingerne nogle penge, og det har stor betydning for vores arbejde. Man kan få vejledning i forbindelse med oprettelse af et testamente på landsforeningens kontor, eller man kan rekvirere en brochure om, hvordan man kan betænke vores patientforening. ste pårørende med oplysning om, hvem der har bidraget med mindegaver. MI Testamente der betyder, at man hvert år indbetaler et fast beløb til LungePatient. dk. Hele beløbet kan fratrækkes på selvangivelsen ifølge ligningslovens paragraf 12. Lun Gaver betyder meget for LungePatient.dk´s arbejde for at hjælpe og støtte de lungesyge. Et bidrag til lungesagen uanset størrelse er med til at hjælpe mennesker med lungesygdomme. EN UP ING EN BOSER Navn: Adresse: Postnummer: By: Telefon: E-mail: Sendes til LungePatient.dk, Old Gyde 74, 5620 Glamsbjerg eller ring på 64 72 13 57. Du kan også maile til os på [email protected] LungePatient.dk BM-Julen 2011 39 Salg og demo: Stamholmen 153 2650 Hvidovre 88304400 Salg og service siden 1932. Vi tilbyder målrettede og driftssikre løsninger til vores kunder. Vores udvalg af maskiner spænder fra den lille printer til enkelmandskontoret over til de store produktionsmaskiner. Vores service er landsdækkende, og vi servicerer altid selv vores installationer. Kontakt os, og hør hvad vi kan gøre for dig - ofte kan du skifte til en ny maskine med højere kvalitet og endnu støre driftssikkerhed uden større ekstraudgifter. Opdager indbrud, brand, gas og vand Service & adm. Bestil Falck Alarm nu på 70 10 40 80 eller www.falck.dk Esrum Søvej 5A 3080 Tikøb 44730300 Skønne feriedage ved Sharm el-Sheikh Trænger du til en ferie med sandstrande, saltvand og sol på kroppen, er Sharm el-Sheikh det rigtige valg. Det Røde Hav har gode muligheder for at dykke og snorkle, og bagefter kan du tage på opdagelse i Egyptens fortid blandt pyramiderne i Cairo eller Kongernes Dal i Luxor. F.eks. Ghazala Beach Hotel, kat. 3+ Afrejse 8/12, 1 uge Bestil ferien på spies.dk eller 70 10 42 00 40 LungePatient.dk BM-Julen 2011 3.849,- Gul trafikvest 25 kr. Indkøbspose 25 kr. Kuglepen 5 kr. Sweatshirt 299 kr. T-shirt 99 kr. Regnjakke 199 kr. Kikkert 99 kr. Fingerpulsoximeter 995 kr. Ovennævnte ting kan bestilles og købes på landsforeningens kontor tlf. 64 72 13 57 eller på mail: [email protected] Læs mere om informationsmaterialer på www.lungepatient.dk Følgende kan gratis bestilles: - Hvem er LungePatient.dk? - At leve med en lungesygdom. Pjece om den lungehandicappedes vilkår. 32 s. - Boserup Minde, – ferie-, kursus- og rehabiliteringscenter - Brochure om lungesygdomme. 28 s. - Kursuskatalog - Arv, gave og testamente - Ansøgningsskema til Den Blå Nål - Rund etikette med landsforeningens navn og logo LungePatient.dk BM-Julen 2011 41 LOKALAFDELINGER KØBENHAVNS AFDELING Kontor Studsbøl Allé 45, 2770 Kastrup Tlf. 35 35 88 81 - Tlf. tid, torsdag kl. 12 - 15. Bank: Reg.nr. 0165 konto nr. 8655-612-700 E-mail: [email protected] www.lunger.dk Kasserer Lis Ullits Baldersvej 12, 8920 Randers NV Tlf. 86 43 89 60 Formand Anne-Lise Nerving Studsbøl Allé 45, 2770 Kastrup Tlf. 32 51 61 53 RIBE AMTS AFDELING Kasserer Susanne Overbye Alkmaar Alle 40, 2791 Dragør Tlf. 32 94 61 51 Formand Erik Pedersen Løgstørvej 4, 6700 Esbjerg Tlf. 75 13 10 79 LOLLAND-FALSTER AFDELING Kasserer Erna Schack Spurvevænget 9, 6760 Ribe Tlf. 75 42 09 37 Bank: Reg.nr. 0693 konto nr. 2815632809 Formand Peder Pedersen Reimersgade 11, 4900 Nakskov Tlf. kontoret 54 90 26 71 Tlf. privat 54 92 16 41 Tlf./Fax 54 95 16 41 Kasserer Berit Pedersen Bresemanns Allé 43, 4900 Nakskov Tlf. 54 92 14 43 NORDFYNSK AFDELING Kontor Toldbodgade 5-7 5000 Odense C. Man. kl. 14 - 17, Tlf. 66 11 04 47 Giro 648-1671 E-mail: [email protected] Formand Frede Jensen Brobæklunden 135, 5260 Odense S Tlf. 66 15 75 52 Kasserer Jørgen La Cour Rugårdsvej 664, 5210 Odense NV Tlf. 23 46 91 63 NORDVESTJYDSK AFDELING Giro:900-9795 www.bm-ribeamt.dk SYDFYNS AFDELING Bank: Reg. nr. 0861 konto nr. 8130468226 Formand Grete Nielsen Krøyersvej 28, 5700 Svendborg Tlf. 62 21 82 24 Kasserer Henning N. Nielsen Bülowsvej 53, 5700 Svendborg Tlf. 62 22 44 59 SYD- OG MIDTSJÆLLANDS AFDELING Bank: Reg.nr. 1551 konto nr. 6480330 Formand Lene Jakobsen Ådalsvej 6, Vallø, 4600 Køge Tlf. 56 26 79 38 Kasserer Willy Jeppesen Ragnhildgade 20, st. th., 2100 Kbh. Ø Tlf. 39 27 03 26 eller 21 43 79 63 Bank: Reg.nr. 9312 konto nr. 0000186538 SØNDERJYDSK AFDELING Formand Lizzi Andersen Kongevejen 53, Jegindø, 7790 Thyholm Tlf. 97 87 93 50 eller 41 44 01 47. Formand Thomas Rasmussen Arnkær 7, 6310 Broager Tlf. 20 83 58 83 Kasserer Leo Lykholt Fjordvej 46, Knud, 7860 Spøttrup Tlf. 97 56 19 62 RANDERS AFDELING Kontor Jyllandsgade 3 C, i kld., 8900 Randers C, Tlf. 86 42 08 92 eller 41 66 06 44 Torsdag kl. 16 - 18. E-mail: [email protected] www.bm-randers.dk Bank: Reg.nr. 9335 konto nr. 3310300216 42 Formand Erik Søgaard Brorsonsvej 8, 8981 Spentrup Tlf. 86 47 74 61 LungePatient.dk BM-Julen 2011 Giro: 544-8115 Kasserer Claus Helweg H. P. Hansensgade 3,1., 6200 Aabenraa Tlf. 29 82 56 14 VEJLE AFDELING Bank: Reg.nr. 9209 konto nr. 4960957127 Formand Lisbeth S. Ipsen Golfsvinget 6, 7000 Fredericia Tlf. 87 53 80 55 Kasserer Finn Sørensen Åstræde 10, 7100 Vejle Tlf. 75 83 79 46 VENDSYSSEL AFDELING Bank: Reg.nr. 9190 konto nr. 236-58-73057 Formand Jørn Schmidt Trindelvej 34, 9990 Skagen E-mail: [email protected] Tlf. 98 44 41 83 Kasserer/sekretær Grethe Jørgensen Thorvaldsensvej 2, st. tv. 9700 Brønderslev, Tlf. 36 92 18 94 E-mail: [email protected] www.lungepatientvendsyssel.dk VESTSJÆLLANDS AFDELING Giro: 506-3604 Formand Ove Hansen Dyrehovedgårds Allé 33, st., 4220 Korsør, Tlf. 58 37 13 17 Kasserer Hans Jørgen Christensen Halsskov Tværvej 10, 4220 Korsør Tlf. 58 37 47 68 AALBORG AFDELING Bank: Reg.nr. 9374 konto nr. 2460224031 Formand Jan Simonsen Gammelholmvej 7, 9541 Suldrup Tlf. 40 31 09 07 Kasserer Lars Hjørringgaard Bygaden 67 C, 9200 Aalborg SV Tlf. 26 21 00 29 Kontortid tirsdag kl. 16 - 20 ÅRHUS AFDELING Bank: Reg.nr. 2318 konto nr. 6873189450 Kontor Skovvangsvej 220 kld., 8200 Århus N, Tlf. 86 10 58 43 Onsdag kl. 16.30 - 18.00 Formand Per Rasmussen Capellavej 11, 8270 Højbjerg Tlf. 26 44 73 35 Kasserer Helga Gisladottir Glentevej 4, 8370 Hadsten Tlf. 86 23 04 22 LungePatient.dk BM-Julen 2011 43 310337 · Vang Rasmussen A/S · September 2011 · Resp 11.53698D KOL Kronisk Obstruktiv Lungesygdom er en kronisk lidelse, som man skal leve med resten af livet. Med den fornødne viden, den rette behandling og støtte fra familie og venner, kan du alligevel leve et fuldt og indholdsrigt liv med KOL. AstraZeneca A/S · www.astrazeneca.dk 310337 KOL Annonce 184 x 260.indd 1 20-09-2011 08:15:36
© Copyright 2024