4.-6. klasse
Lærervejledning til besøg på Formidlingscenter Garderhøj
4.– 6. klasse, et tværfagligt undervisningsforløb
Dansk, historie, natur/teknik, matematik og idræt
2
VÆR FORTBEREDT
Denne lærervejledning henvender sig til lærere, der
underviser elever på mellemtrinnet, 4.- 6. klasse.
Før besøget kan du blandt andet oplæse historien
”Det bankede på døren om natten” af Ida Toldbod.
I kan arbejde med undervisningsforløbet Vær Fortberedt som et tværfagligt forløb mellem fagene
dansk, historie, natur/teknik, idræt og matematik.
På side 15 finder du en soldaterbog med aktiviteter, der kan printes ud og foldes til eleverne. Soldaterbogen skal udfyldes derhjemme før og efter
besøget.
Begreber der arbejdes med:
Under besøget skal eleverne skrive og læse morsetegn. Udfyld derfor personlige oplysninger og
arbejd med morseaktiviteten inden besøget. Det er
side 2 og 3 i soldaterbogen.
• Kortlæsning
• Kodning
• Statistik
• Kondition
• Koordinater
Afsæt 2–4 lektioner før besøget, 1 dag til
besøget og 2–4 lektioner efter besøget til
forløbet.
Ideen med forløbet er, at eleverne skal få en fornemmelse af soldaterlivet på Garderhøjfortet anno
1914 og arbejde med træningsopgaver, der minder
om dem som soldaterne arbejdede med. Eleverne
skal selv være soldater på fortet, og som lærer bliver du deres sergent.
Eleverne skal arbejde i fire grupper under besøget
med jeres hjælp. Lav grupperne før besøget. I skal
være mindst 2 lærere med ved besøget.
Når I kommer hjem, kan I udfylde resten af soldaterbogen. Du kan som elevernes sergent sætte din
signatur, når eleverne har udfyldt en side.
På side 7 finder du en beskrivelse af alle aktiviteterne og forløbet på fortet. På næste side finder du
praktiske informationer om at booke et besøg og
finde vej til fortet etc.
INDHOLDSFORTEGNELSE
Vær Fortberedt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2
Planlæg besøget på Garderhøjfortet . . . . . . . . . . . 3
Læs fortælling og lær at morse før besøget . . . . . 4
Soldaterbogen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
Vær Fortberedt 4.-6. klasse
Besøget på Formidlingscenter Garderhøj . . . . . . . 7
© Experimentarium 2013
Aktiviteter der kan laves efter besøget . . . . . . . . . 8
Redaktion: Anette Vestergaard Nielsen
Tekst: Anette Vestergaard Nielsen og
Det bankede på døren om natten. . . . . . . . . . . . . 10
Ane Nina Ethelberg
Bilag: Morsekoder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
Pædagogisk konsulent: Allan Ohlsen
Bilag: Ram søerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Print Soldaterbogen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Layout: Lise Rasted, PUNKT og PRIKKE a:s
ISBN: 978-87-91400-81-0
3
PLANLÆG BESØGET
PÅ GARDERHØJFORTET
Book besøget
Besøget på Formidlingscenter Garderhøj bookes
på befaestningen.dk/skoletjenesten. Et forløb tager ca. 1 time og 15 minutter.
Læs mere på garderhoejfort.dk
Om Garderhøjfortet
Garderhøjfortet blev bygget mellem 1886
– 1892 og skulle fungere som en del af
Københavns Landbefæstning. Fortet er
betalt med private midler, men udformet
og designet i samarbejde med krigsministeriet. Den formodede fjende, tyskerne,
kom dog aldrig, og efter Garderhøjfortet i
1920 blev nedlagt, er det blevet brugt som
øvelsesplads for forsvaret og politiet samt
som ammunitionsdepot.
I dag er Formidlingscenter Garderhøj åbnet for offentligheden og fortæller historien om dengang i 1914, hvor man ventede
tyskernes invasion.
Besøget kan evt. kombineres med Skoletjenestens
forløb ”Soldat for en dag”, som foregår i den anden ende af Formidlingscenter Garderhøj. Det kan
også bookes på ovenstående hjemmeside.
Få desuden gode råd om planlægning af klassebesøg i planlægningsguiden ”På tur med skolen” på
experimentarium.dk
Transport
orvejen
Kommer I med S-toget eller Nærumbanen, skal I
stå af på Jægersborg Station, derfra er der ca. 10-15
min. gåtur til fortet. Bus nr. 169 eller 179 stopper
også tæt på fortet. Når I har fundet vejen ”Garderhøjfort”, skal I ligeud og derefter til højre og så til
venstre.
t
or
jf
Der er mulighed for at spise medbragte madpakker indenfor i madpakkelokalet eller på området
omkring fortet. Der er mulighed for at købe drikkevarer og is i butikken, men der kan ikke købes
mad. sv
s
gå
rd
Pas på
Jægersborg Alle
S
m
ak
ke
Ø
re
gå
angen
På fortet er der meget stejle skrænter, som er glatte, når det regner. De kan være farlige at klatre på!
rd
j
j
gå
sv
ve
Sm
j
ve
ve
r
ej
tes
rg
ke
ds
Formidlingscenter Garderhøj
Garderhøjfort 4
2820 Gentofte
ve j
un
bo
S c hä
fe r
rs
ak
r
gå
Sa
ge
Jægersborg
Station
ds
t
ej
Ga
v æn g e
up
tr
Ib
Jæ
Madpakker
Jæ g e rv
gørmot
h
Helsin
ng 3
orri
j
rd
er
ø
pve
ve j
I
ru
Toiletter
Der er kun toiletter ved kommandantboligen ca.
100 m fra fortets indgang, og det anbefales derfor
at benytte toiletterne, inden skoleforløbet begynder.
GARDERHØJFORTET
t
bs
Klassen skal være klar ved indgangen til formidlingscentret 10 min. før undervisningsforløbet begynder.
Er m el un ds
Mot
Lille Ermelund
Mødested
S ø nde r s øv
ej
4
LÆS FORTÆLLING
OG LÆR AT MORSE FØR BESØGET
Begynd med at printe soldaterbogen ud og kopier
den til alle elever. Se side 15.
Fortællingen: ”Det bankede på døren om natten”
af Ida Toldbod starter på side 10. Fortællingen
handler om, hvordan det var at blive indkaldt som
soldat for 100 år siden. Den lægger op til, at eleverne skal forstå, hvordan soldaterne må have følt,
når de havde forladt familien derhjemme og blev
soldater på Garderhøjfortet.
Eleverne kan evt. tegne en soldat fra 1914, mens du
læser fortællingen højt for eleverne.
– del tavlen i fire dele
Det var godt
Tal om teksten. Brug evt. ”Det mener jeg!”-øvelsen.
Hver elev siger en god ting om fortællingen. Hvis
flere mener det samme, sættes en streg. Sådan
fortsætter I med at skrive på tavlen, hvad eleverne
synes var dårligt, hvad de har af spørgsmål til teksten, og hvad eleverne kom til at tænke på i forhold
til teksten. Dette kan også laves i mindre grupper.
Bagefter har I et overblik over, hvad teksten drejer
sig om og kan diskutere det element i teksten, som
har optaget de fleste elever (de udsagn med flest
streger). Diskuter i klassen eller i grupper.
Målet med aktiviteten er, at eleverne diskuterer
fortællingen og bliver bevidste om deres eget udbytte og forståelse af teksten.
”DET MENER JEG!”-SKEMA
+
Aktivitet til fortællingen:
”Det mener jeg!”
–
Det var ikke godt
?
Spørgsmål
til teksten
!
Det kom jeg
til at tænke på
- Det var sørgeligt,
han savnede
moderen og
faderen
- Han blev slået
- Hvornår foregik
den?
- Den minder lidt
om en krigsfilm
- Det var godt,
der var nogle,
der beskyttede
Danmark
- Han kunne
ikke hjælpe
derhjemme
- Skulle drengen i
krig?
- Jeg vil aldrig være
soldat!
Osv.
Gå herefter i gang med at udfylde elevernes
soldaterbog. Start med at udfylde personlige
oplysninger og arbejde med morseaktiviteten på
side 2 og 3.
5
SOLDATERBOGEN
De sidste 2 sider i dette lærermateriale kan printes, klippes og foldes til en soldaterbog.
Print soldaterbogen, så der er print på begge sider
af papiret. Del siden og fold bogen i A6 format, så
der bliver i alt 8 sider i bogen. Bogen kan evt. hæftes i ryggen.
PRINT- OG FOLDEINSTRUKTION
Forside A4 ark
op
Bagside A4 ark
op
2
7
3
1
cm
(gen nem snit shø
jden for
soldater var 169
cm i 1914)
6
8
Na vn:
Højde:
Alder:
år
✁
Bukkes her
4
5
Bukkes her
Hver elev får deres egen soldaterbog.
Soldaterbogen skal ikke udfyldes under besøget
men på skolen før og efter besøget. Du kan sætte
din signatur på siden, når eleven har gennemført
en aktivitet.
Soldaterbog side 2
8
6
1
3
PERSONLIGE OPLYSNINGER
Det er vigtigt for en sergent og andre overordnede
på fortet at kunne finde oplysninger om soldatens
baggrund i soldaterbogen. Derfor fremgår det af
en soldaterbog, hvem forældrene er, og hvor soldaten er fra.
1
7
3
5
1
Færdig bog
Eleverne skal udfylde de personlige oplysninger i
soldaterbogen.
Om Soldaterbøger
Soldaterbøger findes stadig i dag. De er en
slags journal eller logbog over hver soldat
og deres bedrifter i militæret.
6
Soldaterbog side 3
MORSEØVELSER
Om morsealfabetet
Soldaterne på Garderhøjfortet skulle være i stand
til at kommunikere med soldater på forter og soldater rundt om København, så hovedstaden kunne
forsvares effektivt. Telefonen var opfundet, men
var endnu ikke særlig udbredt i Danmark, og telefonnettet var heller ikke udbygget. Morse-kommunikation var den hurtigste måde at kommunikere over store afstande og var grundlæggende for
soldaterne.
Morsealfabetet blev opfundet af Samuel
Morse i 1837. Herefter blev det muligt at
sende kodede signaler over længere afstande via den elektriske telegraf. Signalsystemet kan ligeledes sendes med lys og
lyd. Helt op til 1999 blev morsealfabetet
brugt som kommunikation indenfor international søfart. Da den franske flåde
i 1997 gik bort fra morse, var den sidste
transmission: ”Calling all. This is our last
cry before our eternal silence.”
Det er en god ide at øve sig på at morse, inden I
besøger Garderhøjfortet.
Opgaven for eleverne er at oversætte beskeder,
der skal sendes fra fortet til soldater på øvelse ude
i terrænet. Eleverne skal oversætte bogstaver og
ord til prikker og streger i soldaterbogen. Tilføj evt.
flere sætninger.
Vis morsealfabetet på tavlen eller kopier og del ud
til eleverne (Bilag side 13). Forklar, hvordan morsealfabetet kan bruges.
MORSEALFABETET
Hvert bogstav eller tal sammensættes af prikker
og vandrette streger. Mellem hver bogstav-kode er
der lidt afstand, og mellem hver ord-kode er der
lang afstand. Ved signalering erstattes ”prik” af
en kort tone, et kort lysglimt eller en kort elektrisk
impuls, mens ”streg” erstattes af længerevarende
toner, lysglimt eller elektriske impulser. Signalerer
man flere ord, er der korte pauser mellem hvert
bogstav i de enkelte ord og lange pauser mellem
ordene.
7
BESØGET PÅ
FORMIDLINGSCENTER GARDERHØJ
Når I ankommer til fortet, skal I melde jeres ankomst ved indgangen. I skal være mindst to lærere
med klassen.
En sergent vil byde jer velkommen. Fortæl sergenten, hvad I har arbejdet med i klassen.
Sergenten gør eleverne til menige soldater på fortet ved at udlevere soldaterkasketter og lære dem
at stå i geled. Sergenten vil fortælle, at eleverne er
soldater på et af flere forter rundt om København,
og at alle soldater skal være klar til at forsvare
fortet, hvis fjenden angriber, og krigen kommer til
Danmark.
Soldaterne skal holde sig i form, så de kan løbe
hurtigt og bære tunge kanonkugler. De skal kunne
morse, for det er måden, de kommunikerer med de
andre forter, så de kan hjælpe hinanden og holde
ringen sluttet hele vejen udenom København. De
skal kunne affyre den store kanon og ramme rigtigt. Og de skal forstå topografiske kort, fordi de
bruges til at planlægge en oversvømmelse som en
gigantisk voldgrav udenom København for at beskytte Hovedstaden.
Alle disse aktiviteter skal eleverne øve sig på i de
fire aktivitetsrum til Vær Fortberedt-forløbet inde
på fortet.
Ingeniørens Kvarter.
Her kan eleverne stifte
bekendtskab med befæstningens plan om
at oversvømme arealer
rundt om København.
Eleverne kan farvelægge et kort over, hvor
dybt vandet ville være
forskellige steder, hvis
oversvømmelsen kom. Hjælp
eleverne med at overveje, hvor godt et forsvar
oversvømmelsen er rundt om København.
Som lærere vil I også blive sergenter og blive bedt
om at være ansvarlige for klassen, mens de arbejder i de fire aktivitetsrum. I har ca. 45 minutter
til at arbejde i rummene. Del eleverne i fire grupper, og fordel jer selv i hver sit rum, så I kan hjælpe
grupperne. Signal-kontoret og Ingeniørens Kvarter er de to aktivitetsrum, hvor eleverne har mest
brug for hjælp.
I må gerne gå forsigtigt på opdagelse på resten af
fortet, men hold afstand, hvis I møder andre klasser i gang med andre forløb.
Når I er færdige i aktivitetsrummene, er besøget
slut. Sergenten, der tog imod jer, vil samle jer og
sige tak for god indsats.
Signalkontoret. Her kan eleverne være telegrafister og øve sig i at morse. De kan morse til hinanden en og en eller to og to overfor hinanden ved
otte borde. Hjælp eleverne med at bruge morsealfabetet.
8
Gymnastiklokalet. I Gymnastiklokalet skal soldaterne træne ved at følge en rute, der starter ved
indgangen. De skal bevæge sig, så de træner hele
kroppen. Husk et ur, hvis I vil lave turen rundt i
rummet til en konkurrence. Vis eleverne, hvordan
man skal bevæge sig på ruten.
To-kanonen. Her skal eleverne samarbejde på to
etager for at ramme et af de mål, der blev anvendt,
når kanonen skulle testes. Eleverne i bunden af kanonen kan dreje kanonen, så de sigter i den rigtige
retning. Eleverne øverst i kanonen kan vippe kanonen, så kuglen kommer ud i den rigtige vinkel.
Hjælp eleverne med at overveje, at vinklen op og
ned på kanonrøret er vigtig for kanonkuglens bane.
AKTIVITETER
DER KAN LAVES EFTER BESØGET
Soldaterbog side 4
4
UNIFORMSB
ESTILL ING
MANDSKABSSTATISTIK
Te gn st ør
relsesfordeli
ng en af di
og di ne so
g selv
ldater ka m
merater in
søjle -d iagr
d som et
am.
Det var vigtigt, at soldaterne, der skulle yde deres
optimale, havde udstyret i orden. De skulle for eksempel have uniformer i de rette størrelser.
Dato: Na vn:
A
B
C
1
D
E
F
G
H
I
J
2
Elevernes opgave er at bestille uniformer, der passer til klassen. Eleverne skal lave statistik over deres klasses højde. Du kan sige, de skal rapportere
fordelingen i form af et diagram.
3
4
5
6
7
Mål elevernes højde. Inddel i grupper efter størrelse.
For eksempel:
• Mindre end 117 cm
• 117 – 128 cm
• 129 – 140 cm
• 141 – 152 cm
• 153 – 164 cm
8
9
10
A
1
B
C
D
E
2
3
Fortsæt 4evt. med typetal, gennemsnithøjde mm.
5
Lad eleverne lave et søjle diagram, der viser hvor
mange uniformer, der skal bestilles i hver størrelse. Eleverne tegner i soldaterbogen.
I kan supplere ved at lave øvelsen med hovedstørrelse også. Eleverne har soldaterkasketter på under forløbet på Formidlingscenter Garderhøj.
9
Soldaterbog side 5
FYSISK FORM
Det var vigtigt, at soldaterne holdt sig i form, så
de var klar, hvis krigen skulle bryde ud. Soldaterne
skulle kunne løbe hurtigt og kunne løfte rundt på
tungt udstyr for eksempel kanonkugler til kanonen. Soldaterne på Garderhøjfortet konkurrerede
indbyrdes om at løbe hurtigst og være stærkest.
A
B
C
D
E
F
G
H
I
J
A
B
C
D
E
F
G
H
I
J
1
2
3
4
5
Opgaven for eleverne er at løbe 100 meter på tid,
lave så mange mavebøjninger som muligt på 30
sekunder, lave så mange englehop som muligt på
30 sekunder og gennemføre en forhindringsbane
på fem forskellige dage. Forhindringsbanen bestemmer du selv, hvor svær skal være. Du kan for
eksempel få eleverne til at mave sig hen ad jorden,
som om de holder sig i skjul for fjenden, og lade
dem bære noget med sig, som om de havde oppakning på.
Eleverne udfylder skemaet i deres soldaterbog.
Soldaterbog side 6
KORT-TEGNING
For soldaterne var det meget vigtigt, at de havde detaljerede kort over de områder, de var i. De
skulle vide, hvor de kunne gemme sig i tilfælde af,
at fjenden angreb, og de skulle vide, hvor der var
marker, skov, vandløb osv. Det var militæret, der
startede med at udarbejde detaljerede kort over
landområder. I lang tid var det kun grøfter og bakker så høje, at de kunne skjule soldater med fuld
oppakning, der kom med på topografiske kort.
Elevernes opgave er at tegne et kort over området
ved Garderhøjfortet.
Vis eleverne et luftfoto over området ved Garderhøjfortet, du kan evt. tage et satellitbillede fra
www.maps.google.dk. Lad eleverne tegne i soldaterbogen.
Soldaterbog side 7
RAM SØERNE
Det var vigtigt, at soldaterne på Garderhøjfortet
kunne skyde og ramme præcise mål. Den evne
skulle de bruge, når de bemandede To-kanonen.
6
1
7
2
8
3
9
4
10
5
Soldaterne
øvede sig på at sigte med To-kanonen
6
udenA at skyde.
blev affyret en gang,
B
C To-kanonen
D
E
hvor
man sigtede efter Furesøen. På den måde
7
1
undgik man at ramme mennesker og bygninger.
8
2
Opgaven for eleverne er at ramme modstanderens
9
søer
så præcist som muligt. Eleverne træner bru3
gen
af
koordinatsystemer i denne opgave.
10
4
Eleverne skal 2 og 2 spille en tilpasset udgave af
5
’Sænke
Slagsskibe’. Du kan printe A4-arket (Bilag
B
C ternede
D
E spilleplader til hver elev.
side A14) med
de
Der
er
to
spil
på
et
A4-ark,
så hvert elevpar kan
1
spille to gange.
2
Hver elev har et koordinatsystem, som den anden
3
ikke
må se. Sæt evt. noget op mellem eleverne.
Hver elev indtegner nu et antal søer i koordinat4
systemet. Eleverne indtegner f.eks. tre små søer,
derfylder
et tern hver og tre større søer, der fylder
5
tre tern hver. Eleverne skyder ved at sige et tal og
et bogstav.
Eksempelvis siger Elev 1 ”Jeg skyder mod A3”, og
Elev 2 svarer ”Du ramte ikke søen” eller ”Du har
ramt” og derpå er det Elev 2 til at skyde og Elev
1 til at svare. Eleverne kan indtegne om de ramte
eller ej på skemaet, hvor der står ”Mine skud mod
modstander”.
Den, der rammer alle søer først, har vundet. Eleverne skriver i soldaterbogen, om de vinder eller
taber.
10
DET BANKEDE PÅ DØREN OM NATTEN
En historie om en soldat i 1914.
Fortælling til oplæsning for 4.–6. klasser.
Månen lyste ind gennem det lille tagvindue. Det
var varmt, og dynen var tung. Vi havde kørt korn
ind i laden hele dagen. For det gjaldt om at nå så
meget som muligt –... hvis nu tyskerne gik ind i
Danmark.
Mine tanker begyndte at svirre om kap med en
irriterende flue lige over mit hoved. Zzzzzz. Mon
der kom krig i Danmark? Zzzzzz. Hvor alvorligt
ville det blive?
Jeg må være faldet i søvn. For jeg vågnede med
et sæt, ved at det bankede hårdt og bestemt på
døren – netop som uret nede i stuen slog halv
fire. Månelyset var væk, og solen var endnu ikke
stået op. Der kunne kun være én grund til, at der
blev banket på døren midt om natten. Nogen
skulle indkaldes til hæren. Og nogen var mig.
Mit hjerte begyndte at slå, som om der galoperede en hest rundt inde bag mit brystben. Så hørte
jeg far åbne døren. Der blev ikke sagt mange ord,
og snart lød der fødder på vej op ad trappen til
loftet, hvor jeg sov. Så var det nu.
Min fars ansigt var alvorligt, da han gik hen mod
mig og tog fat om mine skuldre.
– Det var Jespersen. Han kom med ordren om, at
du skal møde ved hæren.
Jeg nikkede. Hver eneste aften hele sommeren
havde mine tanker kredset om denne ene ting.
Mon der kom krig – i Danmark? Jeg var næsten
lige kommet hjem fra min uddannelse som soldat på Garderhøjfortet. Nu skulle jeg af sted igen
– for at forsvare Danmark, hvis tyskerne angreb.
– Pas nu på dig selv min dreng. Du skal vide, at
mor og jeg er stolte af dig.
Jeg kæmpede med tårerne og en klump i halsen
på størrelse med en kartoffel. Det var sjældent,
at far holdt sådan om mig. Det var alvor.
Jeg vidste, hvad jeg skulle have med: To skjorter,
to par underbukser, to uldtrøjer, pudsegrej til våben, barbergrej, et par seler, et par støvler, et par
sko, et par strømper .... og mit billede! Vi havde
været hos fotografen for tre uger siden, far, mor
og mig. Jeg var deres eneste søn. Det var et fint
billede.
I køkkenet stod mor allerede og smurte en madpakke. Hendes ryg sitrede let. Jeg skulle ikke
se hende græde. Med ét blev mine hænder så
tunge. De hænder, som ellers havde så let ved at
stryge hende over kinden, føltes pludselig, som
om de blev holdt nede med lodder af bly. Hun
vendte sig og rakte madpakken frem. Et nervøst
og bekymret smil blafrede over hendes mund.
Med en kraftanstrengelse fik jeg løftet hånden
til hendes kind.
– Du skal ikke være bekymret, mor.
Hun rystede bare på hovedet til svar.
Vi vidste begge to godt, at det var løgn. Der var al
mulig grund til bekymring.
Der var ikke mange meter hen til stationen – alligevel føltes turen uendeligt lang.
Da jeg nåede frem, var der allerede mange andre
unge mænd, som stod og ventede på toget i det
sarte morgenlys. Jeg kendte godt de to – Mogens
og Jørgen. Jeg hilste og stillede mig ved siden af
dem. Det var en meget tavs flok. Unaturligt tavs.
Der var noget på færde. Noget som var stort nok
til at lukke munden på en stor flok unge mandfolk.
Netop som toget rullede ind på stationen, kom
smedens søn springende op ad trappen til perronen. Ejnar! Mit hjerte sank i livet på mig. Ejnar,
som jeg altid havde været bange for, da jeg var
yngre. Han var kun et år ældre end mig. Men han
var stor. Kæmpestor. En rigtig smede-søn med
svulmende overarme. Og rygtet gik, at han var
lidt af en slagsbror. Det var jeg ikke. Nærmere
tværtimod. Jeg var hverken særlig stor eller særlig stærk. Og jeg havde altid haft følelsen af at
være en tøsedreng i Ejnars øjne. Nu stod vi dér
og ventede på samme tog.
Ejnar kom først op i toget. Hvis jeg bare kunne
finde en plads så langt væk fra ham som muligt
– og hvis jeg så bare kunne undgå, at vi skulle
11
det samme sted hen i København. Det blev min
tur til at stige på. Toget var tæt pakket, og jeg
måtte følge strømmen af kroppe, der prøvede at
finde en siddeplads. Og få sekunder efter sad jeg
i samme togkupé som Ejnar. Jeg slog blikket ned
og forsøgte at gøre mig usynlig.
Mine tanker begyndte at kredse om dem derhjemme. Vi havde snakket meget om krig den
sidste tid. Hver dag skrev aviserne om uroen i
Europa. Farbror Jørgen fra København havde
været på besøg. Han syntes, det var en god idé,
at det var København, man forsvarede. Et lands
hovedstad er jo det vigtigste – havde han sagt.
Hvis man først mister sin hovedstad, så er slaget
tabt. Men far havde ikke være enig. Det vidste
jeg – selv om han ikke sagde så meget. Det føltes
bare ikke retfærdigt, at man skulle sende sine
store sønner af sted til hovedstaden, mens det
sted man selv boede, ikke blev forsvaret.
Toget fløjtede og satte i gang. Nogle begyndte
at snakke lavmælt. Andre sad helt stille. En ung
mand med røde øjne bed sig hele tiden i læben.
En anden kiggede bare ud over markerne, mens
vi rullede af sted. Alle tænkte på én ting – på
hver deres måde. Vi vidste jo godt, at krigen rasede ude i Europa.
Ejnar begyndte at tale til sin sidemand – tilpas
højt til at alle kunne høre det:
– Jeg håber, de har et godt signalkontor, dér hvor
jeg skal hen.
– Er du da telegrafist, spurgte den anden.
– Ja, det kan du bide spids på.
– Du ligner ellers ikke en telegrafist...
– Næh, måske ikke. Men jeg var den hurtigste til
at telegrafere på mit hold.
– Det må jeg nok sige. Jeg hørte engang om en
telegrafist, der lige nåede at sende et nødsignal,
før han blev taget af fjenden. Han vidste vist
temmelig meget, som fjenden var interesseret i.
Ejnar blev pludselig stille. Han havde vist aldrig
før tænkt over, at det også kunne blive livsfarligt
at være en heltemodig signalmand med lidt for
megen viden.
Togets skrumlen var stoppet. Vi var ved færgen,
der skulle sejle os over Storebælt.
Da vi gik om bord, hørte jeg Ejnars stemme lidt
længere fremme:
– Nu må vi ikke håbe, at tyskerne allerede ligger
derude og venter på at tage kampen op. Så når vi
aldrig frem til København.
Der var vist ikke nogen, der svarede.
Ville Danmark være stærk nok mod Tysken, hvis
de gik ind i landet? Ville vores forældre klare den
derhjemme, nu hvor der ikke var unge hænder
til at hjælpe med jorden og dyrene, tømrerværkstedet eller købmandsbutikken?
Men vi mødte ingen forhindringer, og snart kunne vi gå i land på Sjælland, hvor lange rækker af
tomme tog stod parat til, at vi kunne stige på.
Morgenen var umærkeligt gledet over i højlys
dag og videre over i skumring, og inden dagen
var omme, var vi fremme ved vores mødested –
Frederiksholms Kanals Kaserne.
Uden for vinduet kunne jeg se, at vi var nået til
de sidste huse i byen. Om lidt ville vi passere
forbi Alberts hus. Han lå nok og sov sødt under
sin dyne. Albert var altid forkølet, og han døjede
med hørelsen. Han var næsten døv på det ene
øre. Så han var blevet kasseret som soldat. Det
havde han været rigtig ked af. Jeg husker det
tydeligt, for vi var på session sammen. Albert
ville gerne have være soldat. Det ville jeg også –
dengang. Og jeg husker følelsen af stolthed over
at blive valgt ud – selv om jeg kun lige akkurat
målte de nødvendige 169 cm i højden. Men lige
i dette sekund, ville jeg nu alligevel godt bytte
med Albert.
En travl befalingsmand bad os om at aflevere
alt vores tøj og vores personlige ejendele. Det
blev puttet ned i en papirsæk og sat på depotet. Væk. Så fik vi i stedet udleveret et sæt lærredstøj, en tyk og tung ulduniform, et gevær, en
patrontaske, en spade, en pigtrådssaks og en
forbindingspakke. Og et nummer. Fra nu af hed
jeg ikke Niels – men 892. Et nummer i rækken. Et
lille bitte tandhjul i en kæmpestor maskine. 892.
Det var en sær fornemmelse. Som om lidt af ens
person blev efterladt i en helt anden verden. Den
gode gamle trygge verden.
Solen begyndte at stå op over markkanten, og
himlens dunkle mørke blev afløst af en varm rød
farve.
Det var her, at det gik op for mig, at Ejnar også
skulle til Garderhøjfortet. Han kom og dunkede
mig i ryggen, så jeg kom til at hoste af det.
12
– Nå, Niels læsehest – så kom vi sg’u samme
sted hen.
– Og hvilken ret tror De så, at De har til at komme for sent 547!?
Jeg delte ikke hans glæde og mærkede en ubehagelig nervøsitet brede sig i min mave.
Jeg kunne mærke spyttet fra hans hidsige mund
sprøjte helt over på min kind. Det var tydeligt,
at her kom man altså ikke bare få sekunder over
tid. Jeg stirrede stift lige ud. Mærkede en sveddråbe glide ned fra min pande og fornemmede,
at Ejnar sænkede hovedet en anelse.
– Vær venlig at se på mig, når jeg taler til Dem!
Man kunne slet ikke se fortet på afstand, som
det lå gemt og beskyttet bag en stor græsklædt
jordvold. Jeg huskede tydeligt overraskelsen, første gang jeg var der. Man kunne heller ikke se
kanonerne udefra. Og der var særlige tårne, hvor
man kunne holde øje med fjenden uden selv at
blive set. Garderhøjfortet var det stærkeste af
alle forterne i Københavns Befæstning. Det lignede heller ikke noget, man bare lige kunne løbe
over ende. På en eller anden måde virkede det
beroligende, selv om jeg skulle være der med Ejnar. Og der var jo heldigvis også så mange andre mænd end lige Ejnar. Jeg kunne vel holde
mig lidt fra ham. Desuden var det jo lige præcis
Garderhøjfortet, der havde den store To-kanon,
som kunne skyde en kugle næsten seks kilometer væk fra fortet. Det var egentlig slet ikke til at
fatte. Der skulle også temmelig mange soldater
til at betjene den. Seks kilometer! Engang havde
jeg drømt om at være med til at fyre den af. Indtil videre var det kun blevet til øvelser. Nu blev
det måske alvor.
Mine dagdrømme blev brat flænset af et hornsignal, som betød, at vi havde få minutter til
at sætte vores ting ind på den belægningsstue,
hvor vi skulle sove. Herefter skulle vi stille op på
række uden for fortet.
Et ualmindeligt hidsigt brøl fik det til at løbe
koldt ned ad ryggen på mig:
– ALLE RET!
Jeg genkendte stemmen, fra dengang jeg blev
uddannet som soldat. Det var befalingsmanden,
som kunne få store stærke mænd til at ligne små
drenge med seler. Fra min plads yderst i rækken
kunne jeg ud af øjenkrogen se, at Ejnar kom løbende og stillede sig ved siden af mig, lige netop
som alle vi andre havde indtaget vores pladser
og fået fuldstændig ro på kroppen. Dér stod Ejnar nu og prustede en anelse for højt.
Befalingsmanden hævede blikket og begyndte
overdrevent langsomt at bevæge sig hen mod
Ejnar.
I et kort øjeblik kunne jeg ikke lade være med
at fryde mig over, at Ejnar pludselig ikke var så
kæphøj. Men dét, der skete i de næste sekunder,
fik mig på andre tanker, og jeg fik helt ondt af
ham.
– Kan De ikke klokken 547? Befalingsmanden
brølede endnu højere end før.
– Jo.
– Og hvordan kan det så være, at De kommer for
sent?
Manden var nu helt unaturligt blårød i hovedet.
– Jeg skulle lige..., stammede Ejnar.
Mere nåede Ejnar ikke at sige. Den rasende befalingsmand havde allerede svinget sin hånd, som
ramte Ejnars kind med et klask så hårdt, at han
væltede omkuld.
Jeg burde måske have tænkt først – men det nåede jeg slet ikke. Før jeg vidste af det, begyndte
min mund bare at tale:
– Undskyld Hr., men De burde da om nogen vide,
at man ikke må slå i militæret!
Der gik mindre end et sekund, før jeg også fik en
lussing, så det sang for mine ører længe efter.
– Sådan to bondeknolde, hvæsede han af os.
– Og 892! De skal passe på med at blande Dem i
andres sager. De kunne meget let få en tur i mørkearresten.
Det sved i kinden. Men det viste sig mærkeligt
nok at være det hele værd. For fra den dag holdt
Ejnar op med at betragte mig som en tøsedreng.
Og befalingsmanden – ja han slog ikke mere,
mens jeg var på Garderhøjfortet. For det var jo
ganske rigtigt forbudt.
13
BILAG: MORSEKODER
MORSEALFABETET
14
BILAG: RAM SØERNE
Spil nr.
Mine søer
A
B
C
D
E
F
Mine skud mod modstander
G
H
I
J
1
1
2
2
3
3
4
4
5
5
6
6
7
7
8
8
9
9
10
10
A
B
C
D
E
Spil nr.
1
2
Mine søer
A
B
C
D
E
F
G
H
I
J
2
3
1
4
2
4
2
5
3
5
3
4
4
5
5
6
6
7
7
8
8
9
9
10
10
1
B
C
D
B
C
D
E
A
B
C
D
E
F
G
H
I
J
I
J
1
3
1
A
A
E
1
Mine skud mod modstander
A
B
C
D
E
A
B
C
D
E
F
G
H
8
1
FORMIDLINGSCENTER
GARDERHØJ
– Et brag af en oplevelse!
Navn:
Oplev hvordan det var at være soldat
på fortet. Prøv udstillingerne lavet af
Experimentarium.
Højde:
cm
Alder:
år
(gennemsnitshøjden for
soldater var 169 cm i 1914)
garderhoejfort.dk
Præsenteret af
5
4
3
2
1
A
B
C
D
E
Sergent signatur
Sergent signatur
Skriv tid og antal
10
9
8
7
100 m løb på tid
Mavebøj på
30 sek.
Englehop på
30 sek.
Forhindringsbane på tid
6
dag 1
5
4
dag 2
3
2
dag 3
1
A
B
C
D
E
F
G
H
I
J
Dato: dag 4
Navn:
Tegn størrelsesfordelingen af dig selv og
dine soldaterkammerater ind som et søjlediagram.
dag 5
HOLD DIG I FORM SOM SOLDAT
UNIFORMSBESTILLING
5
4
OVERSÆT BOGSTAVER OG ORD
TIL MORSEKODE
TEGN ET KORT OVER OMRÅDET
VED GARDERHØJFORTET
3
6
Besked: Krigen er brudt ud
Morsekode:
Besked: Meld jer på Garderhøjfortet
Morsekode:
Besked: Signaler til næste fort
Morsekode:
Sergent signatur
Sergent signatur
Sergent signatur
Sergent signatur
Øjenfarve:
Vægt:
Tabt:
Fødselsår og sted:
Vundet:
Forældres navn:
Sæt en streg hver gang du har vundet eller tabt.
Spil med dine klassekammerater.
Navn:
2
7
PERSONLIGE OPLYSNINGER
RAM SØERNE