Tag med Vester Nebel og Ø Starup-Ågård Efterløns- og Pensionistforening til Lüneburger Hede – 3 dage Oplev hedelandskabet fra hestevogn, Nyd residensbyen Celle og saltets by Lüneburg Afrejse d. 19. marts 2013 Opsamlingssted: Ågård Plejecenter Kl. 8 og Vester Nebel Brugs Kl. 8.15 1. dag: Når vi er samlet går turen sydpå med Jydske Buslinier. Undervejs gør vi holdt og nyder en kop morgenkaffe med et rundstykke til. Med passende pauser kører vi til Celle, hvor vi holder frokostpause. På en byrundtur skal vi opleve denne charmerende by med de mange gamle bindingsværkhuse. Celle er en gammel residensby, hvortil Christian d. 7’s dronning Caroline Mathilde blev forvist i 1772. Vi ser Celle Slot og Celle Stadtkirche, hvor krypten rummer sakofaget med Caroline Mathilde. Sidst på eftermiddagen, når vi vores dejlige hotel på Lüneburger Hede, hvor værelserne står klar. 2. dag: I dag skal vi opleve hedelandskabet fra hestevogn. Efter et dejligt morgenbord, holder hestevognene for døren for at køres os gennem det fantastiske hedelandskab med afsmeltningsdale dannet i istiden, moræner og stedvis smeltevandsslette, med hede-, mose- og skovområder. Her er lyng, grupper af enebærbuske og langs vejene i det fredede område birketræer. Her finder vi også en traditionsrig fåre- og biavl, og vi oplever hedegårde og vand- og vindmøller. Her støder vi også på levn fra Lüneburger Hede’s rige historie, hvor kæmpehøje og gravhøje fra stenalderen minder om de tidligere bosættelser i regionen. Efter formiddagens naturoplevelser, venter frokosten på hotellet. Om eftermiddagen kan vi nyde de dejlige omgivelser og evt. spille et spil kegler. Aftenen byder på fest med dans og musik. 3. dag: Efter nogle dage med fantastiske oplevelser må vi pakke bussen og starte hjemturen. Vi kører til „byen på saltet“ og hedens navnefader: Lüneburg. I middelalderen var Lüneburg en af Nordtysklands rigeste byer pga. saltudvindingen. I dag fascineres vi af de prægtige patricierhuse med deres teglstensgavle og det middelalderlige rådhus ved markedspladsen. Vi får mulighed for at besøge Saltmuseet, som viser historien om udvindingen af ”det hvide guld”. Herefter går turen tilbage Danmark efter en rejse fyldt med den ene store oplevelse efter den anden. Ret til ændringer forbeholdes. Teknisk arr. Jydske Buslinier reg. Nr. 1255 Pris kr. 1845,- inkl. dansk rejseleder, halvpension fra første dags aftensmad til sidste dags morgenmad. Dog incl. hestevognstur med efterfølgende frokost samt festaften på hotellet med dans og sang. Tillæg for eneværelse: kr.260,-. Også incl. bidrag til rejsegarantifonden. Ikke inkl.: evt. entreer og drikkevarer. Busrejseforsikring kr. 103,- / Afbestillingsforsikring 6%. Tilmelding inden d. 1.2.2013 til Formand: Ø Starup-Ågård Karen Karlsen Vester Nebel Pauli Winther Tlf.: 75863093 eller Tlf. 75518133 Betaling umiddelbart efter sidste tilmeldingsfrist – Jydske Buslinier fremsender faktura.
© Copyright 2024