Nr. 3 - Kystartilleriforeningen

Referat af den ordinære generalforsamling i Ejerforeningen Albertshus, 2620 Albertslund, afholdt
tirsdag den 6. maj 2014, kl. 18.00 i restaurant Felix Steakhouse, Bytorvet 9, 1. sal., 2620
Albertslund.
______________________________________________________________________________________
Til stede var 23 ejerlejlighedsejere, der i alt repræsenterede et fordelingstal på 236 ud af det samlede
fordelingstal på 1.000. ATZ Administration var repræsenteret ved Søren Michaelsen.
______________________________________________________________________________________
Dagsordenen i henhold til vedtægterne:
1.
Valg af dirigent.
2.
Valg af referent.
3.
Aflæggelse af årsberetning om det forløbne år.
4.
Godkendelse af årsregnskab for 2013 med påtegning af revisor.
5.
Budget for 2014 til godkendelse.
6.
Forslag fra bestyrelse og medlemmer.
a. Forslag fra Søren Lundberg vedr. lys ved cykelparkering. Se bilag A.
b. Forslag fra Søren Lundberg vedr. støj. Se bilag B.
c. Forslag fra Søren Lundberg vedr. tryghed i ejendommen. Se bilag C.
7.
Valg af bestyrelse.
8.
Valg af revisor.
9.
Eventuelt.
Ad 1
Valg af dirigent.
Formanden for ejerforeningen Arne Faurholt bød velkommen til generalforsamlingen, efter at
forsamlingen havde indtaget et lettere måltid. Formanden foreslog på bestyrelsens vegne Søren
Michaelsen fra ATZ Administration som dirigent, der herefter blev valgt.
Dirigenten kunne konstatere, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet ved skrivelse af 16. april
2014 med bilag, og at generalforsamlingen var beslutningsdygtig. Der var indkommet 3 forslag.
Det blev bemærket, at forslag til behandling på generalforsamlingen efter vedtægterne skulle være
indgivet inden 1. januar 2014.
Ad 2
Valg af referent.
Dirigenten foreslog Per Schaeffner, Kanalgaden 10 som referent. Han blev valgt.
Ad 3
Aflæggelse af årsberetning om det forløbne år.
Formanden Arne Faurholt aflagde årsberetningen. Han bemærkede, at beretningen i år ville være
forholdsvis kort, efter at det store renoveringsprojekt var næsten overstået. Han forklarede i den
forbindelse, at budgettet for renoveringen var godt og vel holdt, og at det overskydende beløb af
bestyrelsen blev foreslået henlagt til kommende vedligeholdelse.
Arne forklarede videre, at trappen til pulterrum (ved Kanaltorvet 8) skal istandsættes. Arbejdet vil
blive udført på en måde, der sikrer så skridsikre trin som muligt. Der er i den forbindelse behov for
afspærring, hvorefter trappen i noget tid ikke vil kunne benyttes. Bestyrelsen håber, beboerne i
perioden vil klare sig uden denne adgang til kælderen. Opgaven forventes at vare 4-6 uger.
Yousee, som ejerforeningen i øjeblikket har kontrakt om signallevering med, har været ude i for at
gennemgå anlægget med henblik på, om det kunne ændres til mere individuelle kanalvalg. Det har
vist sig, at der skal bores i de nye skydedørspartier, hvis et nyt anlæg skal etableres. For at undgå
dette henstiller bestyrelsen til, at man bibeholder det nuværende anlæg indtil der findes en anden
måde at fremføre kablerne på, eller der fremkommer andre løsninger, f.eks. trådløs signallevering.
Ved at beholde det nuværende anlæg kan vi desuden bibeholde vores specielle takster med
kollektiv rabat. Et nyt anlæg koster samtidig ca. kr. 210.000 at etablere.
Arne oplyste, at en ny fuldpakke koster kr. 435,00 om måneden, mens vores eksisterende
fuldpakkepris er kr. 371,00.
Det blev bemærket, at erhvervslejemål kan se fjernsyn i f.eks. en frokoststue, men at man, hvis
anlægget benyttes til publikum, skal aftale prisen herfor med Yousee.
3
Kommunen arbejder meget på at stramme affaldssorteringen. Kommunen henvender sig en del til
ejerforeningen med henblik på at effektivisere sortering af affald mv. Bestyrelsen henstiller til, at
man efterlever reglerne om affaldshåndtering, der står i affaldshæftet 2013, da foreningen kan få
ekstraregninger, hvis der sker fejl.
Bestyrelsen har undersøgt, om det var muligt at etablere græs på tager af blomsterhandlen i
Kanaltorvet 6. Vi er fra flere sider blevet advaret om, at tagets konstruktion ikke var stærk nok til at
bære græsbelægningen, og vi har derfor besluttet foreløbig at bibeholde den nuværende
belægning.
Baldakinen i Kanalgaden 2-10 er nu færdigmonteret, og det er de forretningsdrivende meget glade
for, da solen til tider er meget generende ved de store vinduer. Vi har skullet afvente, at
leverandøren har kunnet igangsætte en større produktion, da det ellers ville fordyre arbejdet for os.
Arne oplyste, at der i øjeblikket arbejdes på et projekt omkring kanalen. Det er meningen, at
kanalen skal indgå i en større plan, der skal hjælpe til ved kraftige nedbørsmængder. Arbejdet
forventes at vare ca. 5 år. Forarbejdet til projektet er i gang. Længere nede ad kanalen har man
lavet et prøvestykke med vandhaver, der skal kunne oversvømmes, hvis der kommer store
mængder vand.
I lighed med tidligere år, bemærkede Arne, at en af ejendommens store udfordringer er duer.
Bestyrelsen henstiller til beboerne at fjerne duer og reder og rengøre altanerne. Dette skal gøres
regelmæssigt, da vi ellers ikke kan løse problemet. Der er enkelte boliger i Kanaltorvet 8, hvis
altaner er hårdt ramte, og navnlig disse ejere anmodes om at sikre, at duerne kommer væk. Vi har
haft kasser oppe til at fange duerne, men det har givet anledning til utilfredshed fra dyrevenner. Vi
har også haft besøg af en dyreværnsforening, der dog ikke har kunnet angive løsninger på,
hvordan vi slipper af med duerne. Hvis man ikke holder altanen ren, er der risiko for, at betonen
nedbrydes.
Arne bemærkede videre, at beboerne skal ringe til HRH Service på telefon 70 20 41 13, hvis de
skal i kontakt med viceværten. Nummeret fremgår af den elektroniske beboerorientering på
foreningens hjemmeside.
Tina Poulsen orienterede om ejerforeningens hjemmeside, der findes på www.albertshus.dk.
Man kan her finde orienteringsmappen, hvor man kan søge oplysning om mange forskellige ting
vedrørende ejerforeningen. Tina forklarede om indholdet på hjemmesiden, herunder at der var en
sidste-nyt side og en vejledning om, hvad man skulle gøre, hvis man havde det ene eller det andet
problem i boligen.
Der ligger også på hjemmesiden papirer vedrørende ejendommen, herunder også regnskaber og
referater. Datoen for generalforsamling fremgår ligeledes.
Det vil efterhånden blive sådan, at man kan få en mailbesked, hvis der kommer nyt fra bestyrelsen.
Man opfordres i den forbindelse til at tilmelde sig hjemmesiden med sin mailadresse. Der ligger en
vejledning på siden, når man slår den op på internettet.
Der var fra salen følgende bemærkninger til bestyrelsen beretning:
Kan man bede et firma om at komme og gøre rent efter duerne? Arne forklarede, at man har været
i bund med problemet, men at beboerne herefter ikke holder deres altan ren og fri for duer.
Foreningen kan ikke varetage opgaven, hvis det ikke følges op af beboerne. Der er i øjeblikket
fortsat enkelte beboere, som har svært ved at renholde deres altan.
Der var også forslag om, at man kan indkøbe en uglesilhuet for at skræmme duerne væk. Arne og
andre bemærkede dog, at det var erfaringen, at duerne hurtigt vænnede sig hertil.
Der blev givet ros til Tina for hjemmesiden.
Bestyrelsens beretning blev herefter enstemmigt godkendt.
Ad 4
Godkendelse af årsregnskab for 2012 med påtegning af revisor.
Søren Michaelsen forhørte sig, som man ønskede det omdelte regnskab gennemgået. Der var ikke
ønske herom.
Der var ingen spørgsmål til det omdelte regnskab.
Herefter blev årsregnskabet for 2013 enstemmigt godkendt af forsamlingen.
Ad 5
Budget for 2013 til godkendelse.
Søren Michaelsen gennemgik i hovedtallene budgettet for 2014. Fællesudgifterne fastholdes.
Der var ingen spørgsmål eller bemærkninger til budgettet, der herefter blev enstemmigt godkendt
af forsamlingen.
Ad 6
Forslag fra bestyrelse og medlemmer.
Der var fra Søren Lundberg fremsat følgende forslag:
•
Lys ved cykelparkering
At det undersøges, om der er mulighed for, at der opsættes sensor/sensorer, så lyset
automatisk tændes når man nærmer sig cykelskurerne.
Lyset brænder i øjeblikket konstant i disse rum.
Søren forklarede, at han gennem en årrække har undret sig over, at der var fuld belysning hele
tiden. Af hensyn til energiforbruget og signalværdien kunne man måske opsætte en sensor. Han
bemærkede, at lyset i øvrigt også brænder hele tiden i Kanalgaden 2 - 10.
Arne forklarede om historien bag belysningen, som den er nu. Han lovede, at bestyrelsen ville tage
det op igen.
En beboer bemærkede, at man også kunne undersøge, hvad det ville koste at få etableret
sensorer til styring af lyset.
Sagen blev videregivet til bestyrelsen uden afstemning.
•
Støj
Det gælder i øjeblikket, at boremaskiner og andre støjende maskiner ikke må anvendes før
kl. 8 og ikke efter kl. 18, lørdage, søndage samt andre helligdage dog først efter kl. 10.
Reglerne foreslås ændret til, at boremaskiner og andre støjende maskiner, ikke må
anvendes før kl. 8 og ikke efter kl. 18, lørdage dog først efter kl. 10:00, samt at disse
maskiner ikke må anvendes søndage og andre helligdage.
Forslaget stilles for at forhindre den tiltagende støj på alle tidspunkter.
Søren begrundede sit forslag. Han bemærkede, at der det sidste års tid havde været meget støj i
forbindelse med arbejde hos nogle beboere. Han foreslog, at man som det mindste varslede
naboerne, hvis man skulle foretage støjende arbejde.
Forslaget blev drøftet, herunder om der med forslagets rammer var tilstrækkelig mulighed for at
udføre arbejde hos sig. Det blev bemærket, at man havde ringe mulighed for at udføre arbejde,
hvis forslaget blev vedtaget.
Søren bemærkede, at hans forslag alene vedrørte arbejde på søn-og helligdage.
Der var forslag om, at man i stedet varslede hinanden, hvis man skulle foretage større, støjende
arbejder.
Søren kunne acceptere, at hans forslag ændredes, så man ved større arbejder fremover varsler
hinanden. Der var tilslutning hertil.
•
Tryghed
Det foreslås, at bestyrelsen arbejder for at sikre mere tryghed i og omkring Ejerforeningen
Albertshus.
Dette skal/kan ske i samarbejde med kommune, politi og specielt butikker, ved at indrette
trygge omgivelse og foranstaltninger, der gør det mindre attraktivt at benytte området som
værested.
Butikker skal tage ansvar og skal være med til at sikre ro og orden, også rydde
efterladenskaber op efter deres kunder.
Eksempler: Butikker kan efter særlige regler, opsætte kamera til overvågning af egne
indgange og facader. Dette vil formentlig have en præventiv effekt. Ligeledes vil særlig
belysning i belastende og støjende områder i aftentimerne, have en præventiv effekt. Det er
muligt, at dette kan tænkes ind i planerne for renovering af Kanalgaden.
Det lægges op til bestyrelsen at undersøge mulighederne.
Søren bemærkede, at vi i forbindelse med det igangværende kanalprojekt måske kunne søge
indflydelse på udformningen, så vi undgår uro nedenfor boligblokken. Han foreslog, at bestyrelsen
arbejder videre med dette.
En beboer bemærkede, at der fortsat kører biler uretmæssigt ned ad rampen, og at der spilles høj
musik og larmes ved brandvejsarealet / Shavarmaforretningen. En anden bemærkede, at det også
var den nyetablerede bænk i nærheden, der samlede uromagere.
Arne bemærkede, at bestyrelsen havde haft fat på lokalpolitiet og kommunen i den anledning, men
at det var svært at få hjælp derfra. Politiet og brandmyndighederne har afvist en bom ved
nedkørslen til rampen. De forretningsdrivende er desuden blevet gjort opmærksom på, at man ikke
kan parkere dernede.
Forslaget blev videregivet til bestyrelsen, der vil arbejde videre med spørgsmålet.
Ad 7
Valg af bestyrelse
Formanden Arne Faurholt oplyste, at Tina Poulsen, Vivian Vinsten, Allan Popp, Per Schaeffner og
han selv var villig til genvalg.
Bestyrelsen blev genvalgt, hvorefter bestyrelsen frem til næste generalforsamling ser således ud:
Arne Faurholt, formand
Tina Poulsen
Kanalgaden 8, 2. tv.
Kanaltorvet 8, 3 - 29
2620 Albertslund
2620 Albertslund
Per Schaeffner
Vivian Vinsten
Kanalgaden 10, 1. tv.
Kanalgaden 10, 1. th.
2620 Albertslund
2620 Albertslund
Allan Popp
Kanaltorvet 8, 3 – 32
2620 Albertslund
Ad 8
Bestyrelsen
Valg af revisor
foreslog
genvalg
af
Revisionsfirmaet
AP
Statsautoriserede
Revisorer
v/
statsautoriseret revisor Henrik Sattrup, som blev valgt.
Ad 9
Eventuelt
En beboer efterlyste om muligt gæsteparkeringsbilletter. Arne bemærkede hertil, at det var næsten
umuligt at administrere. Han var lidt bange for at komme til at stå for det selv. Det blev af en
beboer bemærket, at nogle parkeringsselskaber også havde endagsbilletter. Bestyrelsen vil drøfte
spørgsmålet igen.
Arne blev takket for sin store indsats som formand i foreningen, og det blev bemærket, at
hjemmesiden med tiden skulle aflaste arbejdet for ham i dagligdagen. Tina blev i den forbindelse
takket for sit arbejde med hjemmesiden.
Det blev bemærket, at man ville kunne henvende sig til Tina, hvis man havde forslag til tilføjelser
eller ændringer til hjemmesiden. I den forbindelse blev det bemærket, at ejerforeningen havde fået
egen postkasse ved Kanaltorvet 8 - postkasse 42.
Det blev nævnt, at det havde været en stor omgang for formanden at bistå i forbindelse med
renoveringsarbejdet, og at han kunne trænge til aflastning. Ejernes egen indsats og orientering via
hjemmesiden kunne være en del heraf. Det blev bemærket, at bestyrelsesarbejdet også skulle
søges tilrettelagt, så en person med mindre energi end Arne i fremtiden ville kunne varetage
posten som formand.
Det blev af en beboer bemærket, at informationen omkring den enkeltes deltagelse i belåning af
renoveringen havde været mangelfuld, og at man havde haft for kort frist til at forholde sig.
Der blev spurgt til det gamle sikringsrum under P-pladsen. Arne forklarede, at det var svært at
holde fri for hensatte møbler mv.
Der blev spurgt til det varme vand, herunder både temperaturen og trykket. Arne forklarede, at der
i øjeblikket var problemer med kalk i rørene. Når man hæver temperaturen, stiger risikoen for
tilkalkning desværre. Der arbejdes med problemet.
Der var et ønske om, at bestyrelsesreferaterne blev tilgængelige på hjemmesiden, så der var
mulighed for at følge med. Arne bemærkede, at der blev lavet referater men at der kunne være
oplysninger vedrørende personlige spørgsmål. Han foreslog, at bestyrelsen bestræbte sig på at
orientere om bestyrelsesarbejdet gennem sidste nyt på hjemmesiden.
Bestyrelsen blev opfordret til at uddelegere arbejdet og at søge at tilegne sig Arnes store viden om
foreningen, så det også blev muligt med en uddelegering.
Da der ikke forelå yderligere, takkede dirigenten for god ro og orden og hævede
generalforsamlingen kl. ca. 20.15.
Dato:
Dato:
Dato:
______________________
_______________________
______________________
Formand Arne Faurholt
Dirigent Søren Michaelsen
Dirigent Per Schaeffner