Telefon - Skive Kommune

Kopiark 1: De filmiske virkemidler - elevudgave
Virkemiddel:
Konsekvenser for de der ser filmen:
Biiledbeskæring
S u p e r t o t a l : N å r m o t i v e t f i l m e s f r a m e g e t l a n g af- D e r sættes f o k u s på det miljø o g de o m g i v e l s e r , s o m
h a n d l i n g e n u d s p i l l e r sig i .
stand.
T o t a l b i l l e d e : Viser personer eller a n d r e m o t i v e r i Instruktøren b r u g e r t o t a l b i l l e d e t , når der skal skaf u l d størrelse. Personerne skæres l i g e o v e r h o v e d e t bes et o v e r b l i k . T o t a l b i l l e d e t b r u g e s ofte, når m a n
k l i p p e r f r a en scene t i l en a n d e n . D e t g i v e r en behaog lige under fødderne.
gelig overgang.
H a l v t o t a l : H a l v d e l e n eller l i d t mere e n d h a l v d e l e n Bruges ofte i samtalesituationer, h v o r m a n også ser
af en person vises, o g personen v i l ofte v æ r e b e s k å - personernes a r m b e v æ g e l s e r o g k r o p s h o l d n i n g .
ret v e d h o f t e r n e .
H a l v n æ r : M o t i v e t eller personen f y l d e r efterhån- H a l v n æ r er m e d t i l at vise os, h v o r d a n personerne
^ d e n det meste af b i l l e d e t . Personen er beskåret lige f o r h o l d e r sig t i l h i n a n d e n o g o m v e r d e n e n . Denne
biiledbeskæring benyttes også tit i s a m t a l e s i t u a t i o Pover h o v e d e t o g lige u n d e r brystkassen.
ner.
N æ r b i l l e d e : Når m o t i v e t eller hele personens ansigt A n s i g t s f o r a n d r i n g e r og u d t r y k b l i v e r meget t y d e vises, .så det l y d e l i g t fremgår, h v a d der er d e t cen- lige f o r d e m der .ser f i l m e n . P s y k o l o g i s k e aspekter
fremhæves.
trale i b i l l e d e t .
U l t r a n æ r : Også kaldet close-up, i d e t m o t i v e t er De m i n d s t e p s y k o l o g i s k e aspekter tydeliggøres.
Billedet \-irker ofte s k r æ m m e n d e o g v o l d s o m t på
u n o r m a l t ta>t på. Viser små detaljer, m i m i k osv.
os.
Perspektiv
Her er s y n s v i n k l e n n e u t r a l . Forstået på d e n m å d e
at b i l l e d e t .svarer t i l den m å d e v i selv v i l l e se. V i r ker d e r f o r roligt på os.
N o r m a l p e r s p e k t i v : Er i øjenhøjde m e d vores a l mindelige blik.
Fugleperspektiv: Motivet filmes ovenfra og k o m p i l e r t i l at v i r k e m i n d r e end det er i v i r k e l i g h e d e n .
Frøperspektiv: D e r filmes lavere e n d m o t i v e t , der
d e r m e d v i r k e r større end n o r m a l t
Bruges t i l at få m o t i v e t t i l at v i r k e u n d e r l e g e n t ,
m i n d r e b e t y d n i n g s f u l d . K a n også g i v e os et overb l i k over det der sker.
M o t i v e t v i r k e r overlegent o g d o m i n e r e n d e . Perspektivet er et stærkt v i r k e m i d d e l , d e r k a n vise os
v e r d e n set fra de u n d e r k u e d e o g s m å s s y n s v i n k e l .
Kamerabevægelser
P a n o r e r i n g : K a m e r a e t b e v æ g e r sig v a n d r e t fra v e n - Afhæ^ngig af h v o r h u r t i g t kameraet b e v æ g e s , skabes der enten ro o g h a r m o n i eller p a n i k o g kaos.
stre m o d højre eller o m v e n d t .
T i l t n i n g : Kameraet b e v æ g e s nedefra o g o p eller Benyttes ofte, når instruktøren v i l f r e m h æ v e noget
v i g t i g t v e d en person eller en b y g n i n g , fx størrelse.
omvendt.
T r a v e l l i n g : Kameraet køres m e d en v o g n , på s k i n - A f h æ n g i g af h v o r d a n d e n bruges, k a n t r a v e l l i n g e n
ner, eller ved hjælp af en k r a n . Det foregår i en pa- skabe enten ro eller p a n i k . De benyttes også tit t i l at
b r i n g e os i n d i eller u d af h a n d l i n g e n .
rallel b e v æ g e l s e s a m m e n m e d m o t i v e t .
H å n d h o l d t k a m e r a : Kameraet er placeret på foto- H a r den effekt, at v i s o m ser f i l m e n , føler at v i bef i n d e r os m i d t i h a n d l i n g e n , oplevelsen b l i v e r mere
grafens skulder.
intens.
© G e G e Forlag
20
Kopiark 1: De filmiske virkemidler - fortsat
S u b j e k t i v t k a m e r a : Kameraet i n d l a g e r en
persons V i , s o m ser f i l m e n , ser h v a d k a m e r a e t ' ,si-r.
plads.
linse k a n skabe en w i d e z o o m N å r v i k o m m e r tættere på, er d e t ofte f o r al sa-lte
( m o t i v e t skubbes væk) eller en t e l e z o o m ( m o t i v e t v o r e s følelser i g a n g . N å r v i k o m m e r l æ n ^ i ' r e va'k,
er d e l for at skabe et o v e r b l i k o v e r s i t u a t u ) n e n e l l r i
t r æ k k e s tæt på).
Z o o m : Kameraets
for at skabe a f s t a n d .
Klipning
L a n g s o m k l i p n i n g : N å r f i l m e n s h a n d l i n g o g h i s t o - V i får m u l i g h e d for at t æ n k e m e r e o v e r d t - l , s o m v i
rie b l i v e r f o r t a l t i et r o l i g t t e m p o .
oplever i filmen.
H u r t i g k l i p n i n g : N å r f i l m e n s h a n d l i n g o g h i s t o r i e Som t i l s k u e r e t i l f i l m e n får v i i k k e el r o l i g t njeblik
bliver fortalt i el hurtigt tempo.
D e n h u r t i g e k l i p n i n g b e n y t t e s o f t e o g h a r slor c)fekl i actionfilm.
K r y d s k l i p n i n g : B e g i v e n h e d e r d e r foregår på sam- ( a v e r slor effekt, dramatisk. Er g o d t i l at opbygge
me t i d , m e n f o r s k e l l i g e steder. D e r k a n også k r v d s - spaMiding eller uhygge.
k l i p p e s n n ' l l e m to personer i en d i a l o g .
I lash baek: .Sct-ner eller sekven.ser fra f o r l i d e n . K r o - K a n f o r k l a r e o g skabe forståelse f o r de in\'olveri'de
nolog,ien i h i s t o r i e n b l i v e r b r u d t .
personer i f i l m e n .
Lyd
K*'a)L>:dj Er en nøjagtig gengivelse af d e n l y d , der Når der i k k e er a n d r e fremlrft>dende I v d e l e n u ' n i c r
har v . i ' r e t l i l stede på o p l a g e i s e r n e .
e n d r e a l l y d e n , skaber f i l m e n en f r o v æ r d i g t r c m s t i l l i n g at det, v i ser.
I ' f f t ' k t l y d : E f f e k l l y d e skabes på flere måder. B å d e Som t i l s k u e r e b l i v e r v i ekstra o p m æ r k s o m m e , n . i r
.it torst.erke l y d e n af ciet v i .ser o g ved at la^gg*' en Kel o v e r d r i v e s
eller h\'is \ ' i k a n ]wiv noget,
Ivd i n d pa f i l m e n , .som i k k e k a n ses i b i l l e d e t .
s o m \ i i k k e k a n se.
ved
I InderItVgningsmusik:
U n d e r l æ g n i n g s - m u s i k k e n U n d e r l a ^ g n i n g s m u s i k k e n b r u g e s i s æ r t i l at u m l c r
k , n \ l i . u i e v a ' i e orkestreret m u s i k , eller sange, h\()r strege o g forsta-rke d e n folelsi', s o m m a n i toi\'e)en
t( k . t i t i I I m e d t i l at u i u i e r s t r e g e h a n d l i n g e n .
har, nar m a n ser f i l m e n .
Andre virkemidler
1 \
1 \ M t k , m s.i'ttes på mangt" f o r s k e l l i g e m a d e r , Lvsel har s t o r b e t y d n i n g f o r v o r e s forståelse af f i l -
o i ; d l 1 k . i n i n . u i i p u l e r e s i i u - t l det.
men
Det k a n v æ r e m e d t i l at skabe u h y g g e , vise
t o r s k e l l e m e l l e m d e n g o d e o g d e n o n d e , o g få os t i l
al f o k u s e r e på det der er særligt v i g t i g t i b i l K x l e t .
i , i i \ t r : N å r m a n r e d i g e r e r en f i l m , k a n m a n v æ l g e M a n g e f a r v e r s y m b o l i s e r e r n o g e t M a n skelner m e l at l.i-j'.j^e e t b e s t e m t far\'ehlter n e d over b i l l e d e t . l e m k o l d e o g v a r m e farver. N å r f a r v e r n e ankendes
1 ) t r k a n o g s å fokuseres på f i n g , d e r h a r en bestemt b e v i d s t , er d e t m e d t i l a l p å v i r k e os, der ser f i l m e n .
larve
intet t c k s l u a l i t e t : N å r m a n g e n b r u g e r eller r e f e r e r e r .At m a n k a n g e n k e n d e det m a n ser, er m e d t i l a l skatil k i i u l k - scener eller r e p l i k k e r fra a n d r e f i l m , r e b e e n f o r v e n h i i n g hos p u b l i k u m . S a m t i d i g skaber
kiaiiiei eller m u s i k v i d e o e r .
i n f e r t e k s t u a l i t e t e n en t y d e l i g g ø r e l s e af g e n r e n .
.S't u p / P a y o f f : Set u p b e t y d e r , at d e r l æ g g e s o p t i l Er m e d t i l at u n d e r s t r e g e , al alle b i l l e d e r i f i l m e n e r
n o i ; r t 1 s t a r t e n af f i l m e n , s o m senere viser sig al v i g l i g e . Er ofte m e d t i l al s a m l e trådene o p l o r o s ,
\ a M c \>i?.sentligt f o r h a n d l i n g e n - p a y off.
d e r .ser f i l m e n .
_ ®. G e G ^ Forlag
Kopiark 8: Berettermodel
B e r e t t e r m o d e l l e n g i \ i ' i i't ()\i-rblik
ONI'I
filrm-ns liandlingsforløb, o g i k k e m i n d s t f i l m e n s s p æ n L l i i i g s k n i \ ' e
Klimaks
Anslag
Uddybning
Præsentation
Konfliktoptrapning
Konfliktlosning U d t o n i n g
Point of no return
I l d \ i k l i n g , e n . i l l i i m e n s s p a - n d i n g s f o r l ø b beskrives især m e d 7 o v e r s k r i f - t e r :
Anslag:
s k a l g i v e p u b l i k u m en i d e o m h v i l k e n h i m m a n skal se, fange p u b l i k u m s interesse tor h i s t o r i e n o g personerne. .Set u p .
Præsentation:
I iov»-dpersonerne p r æ s e n t e r e s o g v i tar s v m p a t i for n o g l e , m e n s v i f i n d e r a n d r e u b e h a g e l i g e e l l e r d i r e k t e
o i u l e K o n f l i k t e n i h i s t o r i e n b l i v e r også præsen-teres.
Uddybning:
S | ' , i ' i u l i i i ) ' , i ' i i stij',er l a n g s o m t , \ i tår et n . e r m e r e k e n d s k a b t i l k o n f l i k t e n ( d e l k o n t l i k t e r ) o g t i l d e in\()lveI i i l c
pti
'.Ol H T I
tilmen.
Point of n o return:
l u l l p i i i i k t f t 1 t o r l æ l l i n g e n , n u vi d e t i k k e m u l i g t for vores helt al v e n d e o m , har m å s k e g j o r t s i g meget
i i p o [ M i i a ' r , e l l e r b r æ n d l e n masse broer bag sig.
Konfliktoptrapningen:
I ) e l k o n l l i k l e r n e får følger, h o v e d p e r s o n e n o p d a g e r når en e r k e n d e l s e eller får fat i en v i g t i g i n f o r m a t i o n .
1 k s c m p e l : i )t.>l var hans b e d s t e \en d e r s k o d hans k o n e .
Klimaks og k o n f l i k t l ø s n i n g :
I ler l a l d e i a l k ' b r i k k e r n e på p l a d s . Det er d e n del af h i s t o r i e n d e r er mest d r a m a t i s k , alle k o n f l i k t e r løse.s,
j;år ilet ) ' o d t k i r vores h o v e d p e r s o n eller går det s k i d t . Pay o f f .
Udtoning:
l'.n b l o d at r u n d i n g på h i s t o r i e n , i ' f l e r en h æ s b l æ s e n d e action-seene, k a n helten o g h e l t i n d e n b l i v e g i f t . De
sidslr tr.idi' k a n eventuelt reddes u d .
f
Aktantmodel
Giver
Objekt
Hjælper
>- Subjekt
Modtager
Modstander
Aktantmodel (klassisk folkeeventyr)
Kongen
Giver
Komfniiiiikiilionsaksf
Prinsessen
_ Objekt
Den unge mand
Modtaqer
^
Prtijektakse
Konflik1:»ksc
Hjijelper
Subjekt
Modstander
Den ( j a m l e m a n d
Den uncje m a n d
Trolden
^
Oversigt over de syv parametre
ji
NB Som allerede nævnt skal følgende former for sam-^pil eller balance betragte som
midler til at berige en foricvlling, og ikke som krav. Der er ikke tale om regler, men om
muligheder
^. person-fokus <=> person-interaktion
en klarhed ang. hvis historie der fortælles, forsyner tilskueren med et solidt ståsted i
f i l m e n , mens v e d k o m m e n d e s interaktion med historiens øvrige personer skaber liv i
fortiellingen o g formindsker faren for statisk portra-ttering
2 . kausalitet <^ valg
årsagssammenhamg er ( cnlral i f o r t a ' l l i n g e n , m e n stammer fra valg truffet af hovedpersonen/hovedpersonerne, som får ting til at ske, idet han/hun/de griber chancerne
for al handle; i n i t i d t i - . / i ( S | H ) n s - f i g u r e r kan hjæl[)e til at sikre at kaus<ililelen udspringer
al personernes vilje
3.
konsekvens
<=i>
overraskelse
personerne bliver defineret lidligt i f i l m e n , og derefter handler de i overensstemmelse
m(>d de egenskaber de får tilskrevet; m e n selv o m de forbliver ' i n character," er deres
handlinger a l d r i g forudseelige o g bliver ved m e d at overraske tilskueren gang på gang
4. billede <^ lyd
I sted(-l for at lorUelle e n hisloric' hvor lyd danner en auditiv h a g g r L i n d for u d e l u k k e n d e
l)illedl)aserede handlinger, kan en k o r t f i l m lade personerne producere o g reagere på
lyde, således at lyd tidloser og selv er en del af fiandlingcrn(>
3. person <=> ting
fremfor at personerne s v . w c r i et ubestemt r u m kan de interagere med særprægede
fysiske omgivelser og med enkelte genstande som har stor betydning for d e m , således
al ('(>r opstår et samspil m e l i e m personernes subjektivitet o g ydre, materielle t i n g
(). enkelhed <•> dybde
e n historie der er tilslra-kkeligl enkel kan give plads til tilskueren, som fra et ståsted
inde i fortællingen kan va-re med lil at udforske o g k o n s t r u c ? dens betydningsmæssige
d y b d e , mens en hisioru der er så k o m p l e k s at den overvælder eller forvirrer, holder
tilskueren oå alst.ind og |iar>K'oksall resulterer i en fornemmelse af historien som værende flad
7. økonomi <^> helhed
k o r t f i l m e n kan v.ere skåret ind til benet med alle " d a r l i n g s " fjernet, således at kun det
absolut n o d v e i n l i g e er tilbage, uden at fortællingen virker skrabet eller ufuldstændig;
alle o v e n n a ' v n i e s.imspilsformer samt en slutning der lukker fortællingen (fx ved hjælp
af en tilbagevenden lil lidligere begivenheder og/eller symbolske handlinger der gor
de sidste ø j e b l i k k e særligt betydningsfulde) kan bidrage t.! tilskuerens oplevelse af
f i l m e n som en t'uldendt helhed