Sådan ser man (og renser for) sensorspots

Sådan ser man (og renser for) sensorspots
Hvis ens kamera har støv på sensoren, kan man hurtigt få øje på det ved at gøre følgende:
1. Indstil kameraet på blændeprioriteret Mode (A eller Av).
2. Indstil målemetoden til Matrix / evaluerende måling.
3. Indstil kameraet ISO til den lavest mulige værdi såsom ISO 100 eller 200.
4. Sluk Auto ISO.
5. Sluk autofokus og indstil objektivet på manuel fokus (sæt afstanden til uendeligt - det liggende 8-tal).
6. Indstil blænden til den største til rådighed værende værdi. For eksempel er den mindste blændeåbning (største
tal) på Nikon 50mm f/1.4G på f/16, så hvis man fotograferer med dette objektiv, skal man sætte blænden til f/16.
7. Gå da udenfor og lad kameraet pege op mod den klare blå/grå himmel og tag et billede. Hvis man er indendørs,
find da et stykke almindeligt hvidt papir og zoom ind, så papiret passer til rammen. Sørg for at ”motivet” er helt ude
af fokus og tag et billede.
Hvis man sidder foran en computer, åbn da en teksteditor som Notesblok eller et blankt Word-dokument, maksimer
det på skærmen, og sæt dernæst kameraet/objektivet så tæt på skærmen som muligt, således at kun den hvide
farve er synlig i søgeren. Sørg for, at fokus er sat til uendelig (helt ude af fokus) - kun på den måde vil støvpartikler
være synlige.
Det billede, man i givet fald får frem, kan måske se sådan ud (her et billede af en himmel):
Pletter kan også sidde andre steder: På spejlet, prismet eller på objektivet.
Pletter på objektivet viser sig oftest som større udflydende områder (evt. med farvefortegning på billedet).
Hvis pletterne sidder på spejlet eller på prismet, vil de kunne ses, når man kigger gennem okularet; men vil ikke
fremtræde på billederne.
Lysets vej gennem kameraet er som følger:
Når lyset kommer ind i kameraet gennem objektivet, rammes det semi-transparente (primære) spejl, der dels kaster
lyset op gennem prismet og ud gennem okularet. Dels går noget af lyset gennem det primære spejl og rammer et
bagved liggende spejl, der kaster lyset ned til en lysmåler.
Når vi tager et billede, løftes spejlene og lukkergardinerne (der ligger foran sensoren) åbnes, således at sensoren
eksponeres for lys.
Foran sensoren ligger en glasplade til beskyttelse. Den kan samtidig indeholde et filter, der modvirker Moiré
(flimmer på billedet). Når vi laver sensorrens, kommer vi altså ikke i direkte berøring med selve sensoren.
Det billede, som vi vil undersøge, importeres til et fotobehandlingsprogram.
I Photoshop kan man ved at Invertere billedet (få det til at fremstå som et negativ) tydeligt se, hvor støvpartiklerne
befinder sig.
I Lightroom bruger man først funktionen ”Spot Removal Tool” og sætter dernæst et flueben ud for ”Visualize Spots”:
Også her bliver billedet lavet om til et negativbillede med stor kontrast - og så er det let at se, om (og hvor) man har
støvproblemer!
Man husker lige, at billedet er drejet (flippet) på sensoren: En plet, der f.eks. sidder øverst til højre på et billede,
befinder sig fysisk nede til højre på sensoren, når denne ses forfra jf. artiklen Sensor_Spots.pdf
Når man skal rense sin sensor er der nogle punkter, man skal følge:
•
Ens batteri skal være fuldt opladet - det vil være en katastrofe, hvis spejlet pludseligt klapper ned pga.
strømsvigt, medens man har en rense-swap dybt begravet i kameraet. Det kan koste et skævt spejl og et
ødelagt lukkergardin.
•
Man starter med en udvendig rengøring (blød børste og en blæsebold).
•
Når man adskiller kamera fra objektiv, skal man placere kameraet med bagsiden opad, medens man puster
støv væk fra bunden af objektivet.
Dernæst er det bare at følge nedenstående billedserie:
Medens spejlet stadig er klappet ned, blæses ind i kamerahuset, idet dette holdes vandret med åbningen nedad.
Herved kan skidt, der sidder på spejlet eller på undersiden af prismet, blæses ud.
Spidsen af blæsebolden må ikke komme indenfor åbningen i kameraet!
Så er det tid til at gå ind i kameraets menu for at få åbnet/hævet spejlet, så vi kan komme til at rengøre sensoren.
Hvad menupunktet hedder på det aktuelle kamera, må man kigge i brugsvejledningen for at finde ud af - her er det
mit Nikon:
PS: Menupunktet ”Rens billedsensor” er der, hvor man kan sætte kameraet til automatisk at ryste-rense sensoren,
når man tænder og/eller slukker kameraet.
Man kan evt. bruge en lup holdt hen til åbningen i kameraet for at se, om man kan få øje på noget skidt.
Man skal vælge en størrelse swap, der passer til ens sensor. Den skal dække hele området på een gang.
Swappen skal ikke løftes fra sensoren, når retningen skiftes.
Brug aldrig en swap mere end een gang.
Når man når til enden efter at have kørt frem og tilbage, smides swappen væk.
Herefter gentages ovenstående med den i pakken liggende tørre swap for at fjerne evt. overskydende væske fra
overfladen på sensoren, inden denne tørrer ind (~stribedannelse).