Brandinstruktion og evakueringsplan for Tallerupskolen. Formålet med denne plan er, at sikre skolens elever og personales evakuering i tilfælde af brand eller anden ulykke. At leve op til de stedlige brandmyndigheders krav om hurtig og sikker evakuering ved alarmering af brandvæsen og/eller redningskorps, samt give gode betingelser for redningsindsats. For at sikre, at skolen kan leve op til ovennævnte formål, udarbejdes brandinstruktion til skolens personale. Heri beskrives hvorledes alarmering og evakuering på Tallerupskolen skal foregå, samt hvilke opgaver det forventes at udpegede personer og personalegrupper udfører. Brand og evakueringsplan for Tallerupskolen 1. Enhver, som opdager brand eller overhængende fare herfor, skal straks advare de umiddelbart truede samt alarmere, medmindre faren umiddelbart kan afværges med de forhåndenværende midler. 2. Bekæmp om muligt branden/hændelsen uden at forsinke evakueringen af eleverne, og giv nødvendig førstehjælp. 3. Alarmering kan foretages ved at løfte glasset på de røde alarmtryk og aktivere alarmen. Når disse alarmtryk aktiveres er beredskabet alarmeret. Informer derefter kontoret/sekretær. 4. Kontoret alarmerer alarmcentralen på 112 med yderlige oplysninger. Varslingssignalet er en høj vedvarende hyletone. Teknisk serviceleder slukker for alle ventilationsanlæg og afbryder trykflasker/gasforsyning. 5. Brandudrykningen kan forventes ca.15 minutter efter alarmeringen. 6. Samlingsstedet er sportspladsen. Eleverne tager opstilling klassevis. 7. Indskolingens og SFO’s evakueringsvej til sportspladsen må ikke gå gennem skolegården ved flagstangen rundt om gymnastiksalen. Det er brandvejen for slukningskøretøjerne. 8. Viceskoleleder SJ (ved hans fravær afdelingsleder: JC) begiver sig til sportspladsen og skaber overblik over evakueringens forløb, så brandvæsenets indsatsleder kan blive informeret ved ankomsten. 9. Lærerne tæller eleverne i lokalet og fører dem til anviste plads på sportspladsen, hvor de tælles igen inden melding til viceskoleleder. Døren til klassen skal lukkes, men ikke låses. Eleverne må medtage overtøj i nødvendigt omfang, mens tasker m.v. efterlades. De elever, som ikke befinder sig i klasselokalet når der alarmeres, går selv til sportspladsen og finder deres klasse på anviste plads. Gå roligt, ikke løbe, lærerne skal holde klasserne samlet indtil der gives anden besked. Det er den pågældende lærers ansvar, straks at melde tilbage til viceskolelederen /afdelingslederen om alle elever er kommet ud af klassen, og medbringe ajourført klasseprotokol. 10. Eleverne må ikke benytte mobiltelefoner under evakueringen, af hensyn til fuld opmærksomhed på situationen, og de instrukser der bliver givet. 11. Hvis ild, røg eller andet forhindrer udgang fra lokalet, skal lærer og elever forblive i klassen. Vinduerne lukkes og om nødvendigt sætter personerne sig på gulvet for at komme under røgen. Læreren skal gøre ledelse og brandvæsen opmærksom på, at der er personer i lokalet, om muligt ved at telefonere til kontoret, alternativt på viceskoleleder /afdelingslederen mobiltelefon 4053 2922 / 2134 1207. Der kan også signaleres fra vinduet. Endelig har man muligheden for at ringe 112 på mobiltlf. 12. Skoleleder GM (ved hendes fravær viceskoleleder /afdelingsleder i rækkefølge SJ, JC) holder kontakt til brandvæsenets og politiets indsatsledere. Brandvæsenets indsatsleder kan kendes på sin sølvblanke hjelm eller på tre røde striber på hjelmen. Politiets leder vil være iført en limegrøn vest med påskriften ”Politileder”. 13. Kontoret meddeler så vidt muligt viceskolelederen /afdelingslederen, hvilke klasser der ikke er på skolen. Kontoret skal, så vidt muligt, være bemandet under evakueringen og bistå skolelederen i nødvendigt omfang. 14. I tilfælde af varsling i frikvarteret, må elever og personale ikke gå ind i bygningerne, men skal gå direkte til sportspladsen. Lærerne skal på sportspladsen tage sig af de elever, de skal have i den kommende time. 15. Afdelingslederen efterser toiletter, aktivitetsrum, personalegarderober mv. efter liste, og melder klar til viceskolelederen. 16. Skolelederen/stedfortræder informerer borgmester, kommunaldirektør, skolebestyrelsens formand og andre udefra om situationen og varetager desuden pressekontakt og information til forældre m.fl. 17. Enhver iværksættelse af brand- og evakueringsplanen (øvelse eller reel) skal følges af en debriefing af samtlige involverede. I tilfælde af (risiko for) psykiske reaktioner blandt skolens elever, personale eller pårørende efter en øvelse eller reel hændelse, skal skolelederen udforme en handleplan i samarbejde med PPR eller Psykologhuset Odense Aps. 18. Der vil være specielle forhold som gør sig gældende for Skole Fritids Ordningen, se bilag: Huskeliste for personale i Skole Fritids Ordningen. 19. Det påhviler samtlige ansatte, at gøre sig bekendt med indholdet af denne brand- og evakueringsinstruks, at kende skolens flugtveje samt placering og brug af de opsatte slukningsmidler. 20. Viceskoleleder har ansvaret for, at implementere denne brand- og evakueringsplan med instrukser og opslag m.v., samt at indsamle erfaring efter øvelser og iværksættelse af planen. 21. Brand- og evakueringsplanen skal revideres i arbejdsmiljøgruppen og forelægges skolebestyrelsen ved hvert skoleårs begyndelse. 22. Viceskoleleder har ansvaret for, at ajourførte opslag om brand og evakuering hænger i alle klasser m.v., samt at planen indøves to gange om året, herunder senest 8 uger efter skoleårets begyndelse. 23. Denne plan er udarbejdet med henblik på den almindelige skoletid, men gælder med relevante tilpasninger også uden for denne tid. Det påhviler de ansvarshavende lånere/lejere at informere en repræsentant for skolen snarest muligt efter indtrufne hændelser. Uden for normal skoletid (14.00 til 7.00) foretages alarmering ved at løfte glasset på de røde alarmtryk og derefter trykke. Når disse alarmtryk aktiveres er beredskabet alarmeret, derefter ringes direkte til 112 med yderlige informationer. Dette gælder også SFO. 24. Andre hændelser som f.eks. bombetrussel og kemisk eller nukleart udslip. Hvis de offentlige sirener går i gang, skal lærerne bringe deres elever inden døre og lukke vinduer og døre. Samtidigt skal teknisk serviceleder slukke alle ventilationsanlæg. Kontoret aflytter beredskabsmeddelelsen i Danmarks Radio og informerer viceskoleleder og teknisk serviceleder. Herefter følges ovenstående plan i relevant omfang. Godkendt af Beredskabschef den ……………………… Beredskabschefens underskrift ...……………................ Brand og evakueringsplan for Tallerupskolen: Huskeliste for skoleleder. Holde kontakt til brandvæsnets og politiets indsatsledere. Holde kontakt til skolens kontor. Informere borgmester og kommunaldirektør, skolebestyrelsesformand, forældre og pressekontakt. Udforme efterfølgende handleplan i samarbejde med PPR eller Psykologhuset Odense Aps. Husk skemabog. Brand og evakueringsplan for Tallerupskolen: Huskeliste for viceskoleleder Gå til sportspladsen, husk mobiltelefon, papir og blyant. Modtage information fra kontoret. Danne dig et overblik over situationen og påbegynd registrering af elever/klasser. Informere indsatsleder om situationen ved deres ankomst. Opsamle og registrere tilbagemeldinger fra klasser/lærere. Informere indsatsleder når alle er kommet ud. Sikre at alle bliver på sportspladsen indtil anden ordre fra indsatsledelsen. Husk skemabog. Brand og evakueringsplan for Tallerupskolen: Huskeliste for skolesekretær/kontor Ved telefonisk alarmering spørges til hvor det brænder og hvem der har alarmeret. Herefter alarmeres brandvæsenet på 112. Teknisk serviceleder kontaktes på 2273 8817 og orienteres om hvor det brænder. Ved alarmering over alarmanlæg ringes 112. Teknisk serviceleder kontaktes på 2273 8817 og orienteres om, fra hvilken del af skolen alarmeringen er sket (kan aflæses på alarmtavlen). Meddele viceskoleleder/afdelingsleder hvilke klasser, der ikke er på skolen. Tlf. 4053 2922 / 2134 1207 Kontoret skal så vidt mulig være bemandet under evakueringen og bistå skolelederen/viceskolelederen/afdelingslederen i nødvendigt omfang. Brand og evakueringsplan for Tallerupskolen: Huskeliste for lærere og pædagoger ved evakuering. Sørg for altid at vide hvor mange elever du har - Ajourfør protokol! Luk vinduer og døre. Tæl eleverne, er alle til stede. Lad eleverne tage det nødvendige tøj på, tasker og lignende efterlades. Før eleverne samlet til sportspladsen. Medbring ajourført protokol. Tæl eleverne igen. Stemmer det med det antal, som skal være der i.fgl. ajourført protokol. Meld straks tilbage/klar til viceskolelederen/afdelingslederen. Bliv på stedet sammen med eleverne og hold dem samlet, indtil I får anden ordre fra indsatslederen eller viceskolelederen/afdelingslederen. Brand og evakueringsplan for Tallerupskolen: Huskeliste for personale i Skole Fritids Ordningen. SFO Føre børnene ud til sportspladsen. Medbringe indkrydsningslister. Blive ved børnene på pladsen og arrangerer dem klassevis. Personen som har tilsynet i SFO’en, tjekker hele underetagen og 1. sal. Den person som har tilsyn i Træværkstedet og den person som har udetilsyn, tjekker alle lokaler i deres afdeling, husk toiletter. Personen som har tilsyn med Gymnastiksal tjekker alle toiletter, og omklædning. Hvis alle er ude. Alle andre går til sportspladsen og hjælper med at holde børnene samlet. Morgenvagten, før kl 7.00 ringer til alarmcentralen 112. Tager børnene med til sportspladsen. Medbringe telefon og indkrydsningslister. Teknisk serviceleder gennemgår hele bygningen og holder kontakt med viceskolelederen SJ. Eftermiddagsvagten, efter 14.00 (Lukkeren) har samme opgaver som morgenvagten. Brand og evakueringsplan for Tallerupskolen: Huskeliste for afdelingsleder. Ved alarmering kontrolleres: Bibliotek. Musik. Sløjdlokale. Toiletter. Kælderetagen. Herefter meldes klar til viceskolelederen/afdelingslederen. Husk skemabog. Brand og evakueringsplan for Tallerupskolen: Huskeliste for rengøringspersonalet Ved alarmering: Forlad bygningen og gå til sportspladsen. Kontroller at alle er til stede. Meld klar til viceskolelederen/afdelingslederen, når alle er samlet på pladsen. Brand og evakueringsplan for Tallerupskolen: Huskeliste for teknisk serviceleder: Ved alarmering: Afbryd trykflasker/gasforsyning/ventilationsanlæg. Modtag informationer fra sekretær/kontor. Bistå afdelingslederen med at kontrollere lokaler. Begiv sig ud til hovedport med ekstra sæt nøgler for at møde udrykningen. Bistå indsatslederen med nødvendige informationer om skolens fysiske forhold. Husk skemabog.
© Copyright 2024