Wiking Fyr plankegulve

Magten til at vælge
Scorekurser hitter i Danmark. Men er det blot et univers af skarpladte
scorereplikker eller ligger der mere bag facaden? For Martin Andersen er
det ikke kun en jagt på stribevis af piger-han vil finde den perfekte mage.
Af Sandra Haugaard
____________________________________________________________________________________________
Kalenderen viser år 2007. Martin
Andersen hamrer fingrene ned i
tastaturet. Han sidder hjemme på sit
værelse i Fredericia og chatter på
MSN. Pludselig popper der en
besked op på computerskærmen.
”Hvis du læser denne bog, bliver du
fantastisk med kvinder”, skriver en
god kammerat til ham på chatten.
Bogen er The Game. ”Det kan da
umuligt passe”, tænker Martin. Men
han bliver dog nysgerrig, for Martin
kan godt bruge lidt hjælp på
scorefronten. Den fyr, Martin gerne
vil være, stemmer ikke overens med
den, han ser i spejlet hver dag. Han
mangler en mængde selvtillid og
nogle redskaber, før hans adfærd
med det modsatte køn er optimal.
Måske er denne bog løsningen på
hans problemer. De to kammerater
aftaler, at han må låne bogen, hvis
kammeraten til gengæld får en pizza.
En sen aften lander den sorte
scorebibel i Martins favn. Han sætter
sig til rette i en hvid stol, og pulsen
dunker hårdt. Han kan næsten ikke
vente.
Scorekunstens fremmarch
Martin fortæller, at han pjækker fra
arbejde dagen efter, han vil læse
bogen færdig. Han sidder urokkeligt
til klokken 09:00 næste morgen og
læser, mens han kradser adskillige
noter ned. Hans slagplan er sikker,
Martin Andersen
han vil lære at mestre scorekunsten.
Og som en igle der suger blod ud af
en vene, vil han skrabe al viden til
sig.
Bogen The Game udkom i 2005 og
er skrevet af journalisten Neil
Strauss. Den amerikanske journalist
fortæller om hans forvandling fra en
tilbageholdende nørdet fyr til en
dristig scorekunstner, der nedlægger
stribevis af piger. Bogen er på
mange måder rygraden i
scoreuniverset. Før bogens fødsel
var forførelsesmiljøet en
undergrundskultur, fortæller dating
coach Malte Lange. Inden for de
seneste par år har studiet af
scoremiljøet tændt de danske fyre. I
Danmark bliver denne flok af
drenge, som nærstuderer The Game
og videreudvikler de teknikker, som
bogen omtaler, kaldt for The
Community. Martin Andersen
mener, at omkring 6000 til 7000 fyre
er en del af dette Community.
Størstedelen har en profil på
thegame-online.dk, som er et forum,
1
hvor fyre deler erfaringer og hjælper
hinanden med at score piger.
Besat af at score
Der går ikke lang tid, før Martin
finder sig en wingman at prøve de
nye teknikker sammen med. Han er
en del bedre til at håndtere piger
end Martin, og det lærer den 20-årig
jyde meget af. De to kammerater
bliver inden længe besatte af det
østrogenfyldte univers. De er fast
besluttet på at få kontrol over den
del af deres liv, og de lader ikke et
par kolde afvisninger slå dem ud.
I et år dykker Martin helt ned i
det omfattende forførelsesmiljø. Han
gennemlæser alle bøger og
manualer, skrevet af amerikanske
scoreguruer og kan dem helt ud til
fingerspidserne. Han bliver god til at
score, men ikke god nok. De sidste
detaljer mangler at falde på plads.
Som en candyfloss, der tiltrækker
sultne fluer, scorer Martin piger der
er for tilgængelige. Det skal ændres.
Martin søger en pige af en anden
kaliber, og han vil have magten til at
vælge mellem det brede sortiment.
Hans mål er at være i stand til at
score ”creme de la creme” pigerne,
de bedste af de bedste. Dem, der
virker uopnåelige. Derfor melder
han sig i år 2008 til et tre dages
scorekursus i Sverige.
Martin fortæller, at valget faldt på
den svenske muld først og fremmest,
fordi de svenske piger er smukke
som gudinder. Men det er ikke kun
de blonde flickas, som er fristende.
Et Tv hold skal følge de fem drenge,
som har meldt sig til kurset, og
Martin er blevet hovedpersonen i Tv
indslaget. Som en eltandbørste på
overarbejde, dirrer han af spænding.
En flittig elev
Hovedet er kronraget, og begge
øreflipper er dekoreret med store
glitrende diamanter. Tre slidte
lædersnore dækker hans højre
håndled, og rundt om halsen hænger
en tynd snor med en hajtand. Han er
trukket i et par lyse Dieseljeans, og
et hvidt FRIIS bælte strammer dem
ind til hofterne. Et pakistanertørklæde i sorte og hvide nuancer
hænger og dingler på brystkassen.
Den veltrænede overkrop er dækket
af en hvid og gråstribet T-shirt, som
er hans yndling. Martin er på vej til
sin første lektion i Stokholm, og han
har tappet pengepungen for at være
med. Forventningerne er høje.
Martin ankommer til mødestedet
sammen med sin wingman, hans
bedste kammerat. Holdet, som de
begge skal tilbringe de næste tre
dage sammen med, er samlet ude
foran en bygning. De spændte
fremmødte uddeler faste håndtryk.
En speciel håndflade er Martin
ekstra begejstret for at klemme. Det
er datingcoachen Max Stanfords. En
mand Martin beundrer.
De fem elever og de tre scorekunstnere træder inden for. Ved
dørtærsklen smider Martin sit ego.
Han ved, at han bliver nødt til at
fjerne sin stolthed for at kunne lære
mest muligt. Sammen med de andre
kommer han ind i en cafe og går op
ad en trappe. En lounge fyldt med
sofaer og puder danner rammerne
for undervisningslokalet.
Lærdommen står i forførelsens tegn.
”Det er os, der bestemmer, og I
skal adlyde”. Ordene stammer fra
Max Stanford. Han henviser til den
adfærd, drengene skal udvise, når
flokken senere drager ud i nattelivet.
Her skal fyrene som marionetdukker
føres igennem de teknikker, de har
2
lært, på et diskotek. Martin sidder
lyttende i loungen og suger de vise
ord til sig. Ingen informationer går
ham forbi-han er kommet for at
lære. Og han ved, hvis ikke han
lystrer de erfarne scorecoaches, er
han ikke sikret resultater.
Ord er overflødige
Det bliver aften, og den lille flok
drager ud i mørket. Gruppen uddeler
håndklask til hinanden og skråler
kampråb i kor. Det bugner af
testosteron. Målet er et stort
diskotek, som ligger i nærheden. De
er alle ædru, og ingen har til hensigt
at banke en solid promille op.
Faktisk er det strengt forbudt at
indtage alkohol, når man er på
scorekursus, her skal alle sanser
fungerer optimalt.
Fyrene passerer de pumpede
dørmænd og smider jakkerne i
entreen. De bevæger sig ind under
diskokuglens plettede skær, og
holdet samles. Scorecoachen Mateo
vil udføre en livedemonstration, så
eleverne ved, hvordan pigerne skal
gribes an. Mateo går målrettet hen til
den første flotte blondine. Drengene
kan ikke høre, hvad der bliver sagt,
men kropssproget siger alt. Den
blonde pige trækker på smilebåndet
og kigger smigrende ind i Mateos
øjne. Efter et par minutter slynger
Mateo armene rundt om hende og
strækker dem, så hun hænger og
svajer i luften. Han laver en
roterende pirouette, så hun svinger
rundt om sig selv, stiller hende ned
igen og kysser den rødmede pige på
panden. Hun gør ingen modstand.
”Hvordan fanden gjorde han det?”,
tænker Martin. Han bliver bekræftet
i, at scoreguruerne kan udøve magi
ved hjælp af de rette trylleformler.
Martin vil selv prøve det samme.
Efter Mateos fangst, splittes holdet
op, og drengene spreder sig rundt i
rummets kroge. Martin går i baren.
Han sætter sig til rette i en barstol og
udser sig sit første offer. En pige,
som sidder ved hans side. Han har
igennem dagens undervisning lært,
at ord i forførelsens tegn er
overflødige. Kropssproget er kernen,
og de små detaljer er altafgørende. I
stedet for at rette sin krop mod
baren, vender han den mod den
blonde svensker uden at få
øjenkontakt. Denne position holder
han i omkring 30 sekunder,
hvorefter han vender sig væk igen.
Teknikken handler om at virke
interesseret, men så alligevel spille
kostbar. Nogle minutter senere er
hans tunge i hendes mund.
At tale kvindernes sprog
Der er omkring en håndfuld store
firmaer, der tilbyder scorekurser i
Danmark. Og en masse små
virksomheder er lige så stille på vej
frem. Hos det odenseanske firma
enrigtigmand.dk har de haft stor
succes med deres seminarer. De
startede i 2008 og har afholdt
omkring 40 scorekurser. På
hjemmesiden har de solgt omkring
15.000 produkter som e-bøger,
manualer og lydbånd, der alle giver
et bud på, hvordan man bliver bedre
til at score piger. Initiativtageren
Malte Lange fortæller, at det er lige
fra den 35-årig advokat til den
usikre gymnasieelev, der deltager på
kurserne. En time hos en dating
coach koster 1000 kroner, men man
kan også komme på et
weekendkursus hos enrigtigmand.dk
for 7000 kroner.
Mange drenge har brug for et hurtigt
fix i form af en magisk pille til at
kunne score. Men for Martin handler
det ikke om at sværme rundt som en
robotlignende Don Juan og fyre
3
dresserede scorereplikker af til
højre og venstre. Han har en
brændende lyst til at lære at tale
kvindernes sprog, frem for at
frastøde dem med forkert
kropssprog og latterlige
indgangsreplikker.
Indre ro
Det er næsten to år siden Martin
deltog i scorekurset, i dag er Martin
selv en datingcoach. Scoremiljøet er
blevet en livsstil. Martin fortæller, at
han ikke føler sig som en scoreguru,
der med sit tryllestøv kan få enhver
dreng trænet til at score massevis af
piger. Han er bare en almindelig
mand, som vil dele sit eventyr. Der
er sket meget med Martin, siden den
weekend i Sverige. Før søgte han
anerkendelse hos andre, i dag har
han en indre bekræftelse i form af en
ordentlig portion selvtillid. Han har
ikke længere trang til at score
stribevis af damer, men han vil lære
andre, hvordan man bærer sig bedst
ad. Når folk møder Martin i dag, er
de chokeret over hans udvikling.
Drengen, der drog på scoretogt for
næsten to år siden, var ikke en
dreng, der var vellidt af mange. Og
heller ikke af sig selv. Men i dag har
han ingen problemer med at elske
sig selv og blive elsket, specielt af det
kvindelig køn.
Martin sidder inde i varmen og
kigger ud af vinduet. De
krystallignende snefnug falder
elegant ned på fortovet og bryder
sneens hinde. Jyden er rykket til
København, hvor han bor i en
kæmpe herskabslejlighed ved
søerne. Hjemmet rummer 350
kvadratmeter, og han deler det med
fire fyre. I Martins værelse fylder en
stor futonmadras det meste af
trægulvet. De lyse nuancer er
dominerende, og blot nogle lilla
kondompakker ligger på en
kommode, ellers er overfladerne
rene for nips. I stuen sidder Martin i
en sort læder sofa. En bøjle med en
koksgrå habitjakke hænger og svajer
i en vindueskarm bag ham, og på
gulvet foran det store
panoramavindue ligger en
skinnende grå pilates bold og
gynger. Martin læner sig tilbage i det
sorte læder med et selvtilfreds smil
på læben. Øreflipperne er bare, og
kun nogle små huller afslører, at der
før hang øreringe. Overkroppen er
dækket af en tyk marineblå sweater,
og han er trukket i et par posede grå
joggingbukser. Håret er vokset frem.
4
5