Europæisering af politisk interessevaretagelse
ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Samfund og Globalisering Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter, fagmodulsprojekter og specialer på: Internationale Studier Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies – A European Perspective Politik og Administration Socialvidenskab EU-studies Forvaltning (scient.adm) Udfyldningsvejledning på næste side. Projekt- eller specialetitel: Europæisering af politisk interessevaretagelse Projektseminar/værkstedsseminar: Politisk interessevaretagelse i Danmark – nye udviklinger, organisationer og værktøjer (Mads) og Europeanization of Politics and Public Policy (Tobias) Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Mads Bjerregaard Mikkelsen 47532 Semesterprojekt K2 Tobias Weltzer Søborg 47126 Semesterprojekt K2 Vejleders navn: Jesper Dahl Kelstrup Afleveringsdato: 27. maj 2015 Antal anslag inkl. mellemrum: (Se næste side) 156.743 Tilladte antal anslag inkl. mellemrum jf. de udfyldende bestemmelser: (Se næste side) 180.000 OBS! Hvis du overskrider de tilladte antal anslag inkl. mellemrum vil dit projekt blive afvist indtil en uge efter aflevering af censor og/eller vejleder EUROPÆISERING AF POLITISK INTERESSEVARETAGELSE Roskilde Universitet 2015 Af Mads Bjerregaard Mikkelsen & Tobias Weltzer Søborg Abstract This project explores Europeanization of Danish interest groups, by examining the number of organizations that have chosen a presence in Brussels. The project explores whether the compensation hypothesis’ assumption that organizations with low access at home will seek influence at the EU is true, or whether the positive persistence hypothesis’ assumptions of the opposite is. The project also examine the type of group in the EU. The project describes 47 found Europeanized interest groups differences to 47 like cases, using policy field and resources. It is concluded that there is a relationship between national access, group type, and policy field with the presence of Danish interest groups in Brussels, while resources is not found to have an effect. The project has a limited inference potential, because of a stratified sampling. Resume Dette projekt undersøger europæisering af danske interesseorganisationer, ved at kigge på, hvor mange organisationer, der har valgt at have en tilstedeværelse i Bruxelles. Projektet undersøger hvorvidt kompenseringshypotesens antagelser om at organisationer med lav adgang hjemme vil søge mod EU, er korrekt, eller om vedholdenshedshypotesens antagelser om det modsatte er. Projektet undersøger også hvilke typer af interesseorganisationer der er i EU. Projektet beskriver ligeledes 47 fundne europæiserede interesseorganisationers forskelle fra 47 tilsvarende cases med baggrund i politikområde og ressourcer. Det konkluderes, at der er en sammenhæng mellem national adgang, organisationstype og politikområde i forhold til tilstedeværelse i EU for danske interesseorganisationer i Bruxelles, mens ressourcer findes ikke at have nogen betydning. Projektets resultater er dog begrænset generaliserbar, grundet stratificeret sampling. 1 Indholdsfortegnelse Abstract ................................................................................................................................................ 1 Resume ................................................................................................................................................. 1 Indholdsfortegnelse .............................................................................................................................. 2 Tabeloversigt ........................................................................................................................................ 4 Indledning ............................................................................................................................................ 5 Uddybning af problemformulering .................................................................................................. 7 Kapitel 1: Europæiseringen af interessevaretagelse............................................................................. 8 Vedholdenhedshypotesen............................................................................................................... 11 Kompenseringshypotesen .............................................................................................................. 14 Sammenfatning .............................................................................................................................. 18 Kapitel 2: Metode............................................................................................................................... 20 Den afhængige variabel ................................................................................................................. 20 Afdækning af tilstedeværelse ......................................................................................................... 20 INTERARENA’s operationalisering af medieadgang, parlamentsadgang og forvaltningsadgang. ........................................................................................................................................................ 22 Sampling og udvælgelse af cases – manglende mulighed for inferens.......................................... 25 Valg af Danmark som cases ....................................................................................................... 25 Kodninger....................................................................................................................................... 26 Kritik af disse mål ...................................................................................................................... 26 Operationaliseringer af EV / modificering heraf, IEOI, INOI. .................................................. 29 Analysedesign ................................................................................................................................ 30 Operationalisering af forventninger ............................................................................................... 30 Forventning 1 ............................................................................................................................. 30 Forventning 2 ............................................................................................................................. 31 Forventning 3 ............................................................................................................................. 32 Forventning 4 ............................................................................................................................. 32 Kapitel 3: Hvilke interesseorganisationer er i EU? ............................................................................ 34 Hvor mange og hvilke organisationer er i EU?.............................................................................. 34 Organisationstype som forklarende faktor ..................................................................................... 41 Sammenfatning .............................................................................................................................. 45 Kapitel 4: Analyse af politikområde og ressourcer ............................................................................ 47 Afdækning af forventning vedrørende generelle ressourcers betydning for tilstedeværelse i EU. 56 Kapitel 5: Konklusionens ................................................................................................................... 61 2 Gyldighed og pålidelighed ............................................................................................................. 61 Konklusion ................................................................................................................................. 63 Litteraturliste ...................................................................................................................................... 65 Bøger .............................................................................................................................................. 65 Artikler ........................................................................................................................................... 66 Internetkilder .................................................................................................................................. 68 Ekstra litteratur ............................................................................................................................... 69 Europeanization of Politics ans Public Policy ........................................................................... 69 Politisk interessevaretagelse ...................................................................................................... 69 Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 3 Tabeloversigt Tabel 3.1 Organisationer fordelt på tilstedeværelse i EU .................................................................. 34 Tabel 3.2 Organisationer fordelt på tilstedeværelse i EU (ekls. inaktive organisationer) ................. 36 Tabel 3.3 Sammenhæng mellem adgang nationalt og tilstedeværelse ved EU ................................. 37 Tabel 3.4 Sammenhæng mellem adgang til forvaltningen, medier og Folketing og tilstedeværelse ved EU................................................................................................................................................ 38 Tabel 3.5 Gennemsnitsindkomst for top 20 organisationer fordelt på tilstedeværelse i EU ............. 40 Tabel 3.6 Organisationstype for organisationer i EU ........................................................................ 41 Tabel 3.7 Andel af ideelle organisationer i EU .................................................................................. 43 Tabel 3.8 Engagement i EU for organisationstyper med høj tilstedeværelse .................................... 44 Tabel 4.1 Antal af interesseorganisationer beskæftiget med politikområde hvor EU har stor kompetence. ....................................................................................................................................... 47 Tabel 4.2 Antal af interesseorganisationer beskæftiget med et politikområde hvor EU har stor kompetence med udgangspunkt i Börzel 2005 .................................................................................. 48 Tabel 4.3 Politikområdernes fordeling efter organisationstype. ........................................................ 50 Tabel 4.4 De 94 cases gennemsnitlige indtægter for interesseorganisationer med og uden tilstedeværelse i EU ........................................................................................................................... 57 Tabel 4.5 De 94 cases gennemsnitlige antal medarbejdere og gennemsnitlige antal politiske medarbejdere ...................................................................................................................................... 59 4 Indledning Interesseorganisationer har rødder tilbage fra 1800-tallet med bøndernes selvorganisering og findes i dag overalt i politik (Bryld 2003:56; Binderkrantz et al. 2014:11). Som følge af Danmarks medlemskab af EU er en række kompetencer flyttet til Bruxelles, hvilket må formodes at påvirke de danske interesseorganisationer til at følge trop (Binderkrantz et al. 2014:85; Christiansen & Nørgaard 2003:119; Ladrech 2010:147). Dette fordi EU’s policy-output påvirker interesseorganisationerne, hvorfor de nationale interesseorganisationer har noget på spil i beslutningsprocessen i EU (Ladrech 2010:148), hvilket fører til en generel vækst i lobbyaktiviteter i EU (Coen & Richardson 2009:3ff; Beyers et al. 2008:1112ff). Lobbyaktiviteterne der tidligere bar præg af, at kun nogle få erhvervsorganisationer, formåede at agerer både nationalt og samtidigt i EU, er nu præget af større diversitet (Eising 2006:170). Denne tendens til et større fokus på EU ses også i Danmark. I 1981 havde 4 procent af danske interesseorganisationer månedlig eller hyppigere kontakt til EU-institutionerne, i 2010 var det tal ca. 10 procent (Binderkrantz et al. 2014:85f). 10 procent er dog en relativt lille andel af den danske interesseorganisationspopulation, der formodes at være godt 2.500 organisationer, og det ser ud til at væksten er stagneret siden år 2000 (Binderkrantz et al. 2014:29:86). Dette kan være problematisk fordi det overnationale er langt fra den almindelige borger (Bryld 2003:65f). Derfor kan interesseorganisationer spille en vigtig rolle i at forbinde Europas befolkning med de overnationale europæiske institutioner: ”Interest groups have a particularly important role to play in connecting European-level institutions with the citizens of the European Union, as well as mediating between them. ” (Eising & Lehringer 2010:190). Men hvilket incitament er der overhovedet for danske interesseorganisationer til at beskæftige sig med EU? EU kan betragtes som en ”opportunity structure” hvorigennem interesseorganisationer kan nå mål de måske ikke har mulighed for at opnå hjemme (Ladrech 2010:147; Eising 2006:168). Groft skitseret kan man tale om to måder, hvorpå de danske interesseorganisationer kan opsøge institutionerne i EU i deres bestræbelser på at søge indflydelse (Binderkrantz et al 2014:85f). Først og fremmest kan de lade sig repræsentere af den danske stat, en såkaldt go through-strategi, hvor meget af interessevaretagelsen foregår gennem Ministerrådet (Christiansen & Nørgaard 2003: 119ff). Derudover kan de anvende en bypass-strategi, hvor de går uden om de nationale politikere og embedsmænd (Christiansen & Nørgaard 2003:121; Binderkrantz et al. 2014:85f). Dette kan interesseorganisationerne gøre ad to veje. Først og fremmest ved selv at tage kontakt til EUinstitutionerne direkte. Herved er der dog en risiko for, at de informationer interesseorganisationen leverer vil forsvinde blandt næsten 8.000 andre lobbyisters forsøg på at påvirke dagsordenen 5 (Åbenhedsregister 13.05.2015: Statistik for åbenhedsregistret). Denne strategi er også meget ressourcekrævende. Gennem en euroorganisation kan de dog minimere risikoen for at forsvinde i mængden (Christiansen & Nørgaard 2003:121). Problemet ved interessevaretagelse gennem euroorganisationer er, at interessevaretagelsen nemt bliver på laveste fællesnævner. Dette fordi euroorganisationerne er karakteriseret af stor heterogenitet blandt medlemmerne fra EU’s mange lande og sektorer. En del litteratur har beskæftiget sig med interesseorganisationers lobbyaktiviteter i EU: hvilke typer interesseorganisationer, der tager kontakt til EU-institutionerne, hvilke informationer EUinstitutionerne er interesserede i, hvilke politikområder de er beskæftiget med og hvilke interesseorganisationer EU trækker på (Eising 2007, Bouwen 2004, Kelstrup et al. 2012:130f; Klüver 2010; Dür & Mateo 2014). Christiansen & Nørgaard viste, at der i år 2000 kun var 16 interesseorganisationer, som tog kontakt til EU-institutionerne gennem eget kontor i Bruxelles, og størstedelen af kontakten til EU var således gennem euroorganisationerne (Christiansen & Nørgaard 2003:132). Senest har Binderkrantz et. al. som en del af INTERARENA forskningsprojektet undersøgt danske interesseorganisationers interessevaretagelsesmønstre og prioritering af EU (Bilag 1). Der er dog ikke nogen oversigt over hvilke danske interesseorganisationer, som benytter sig af den såkaldte bypass-strategi. Det er interessant at undersøge hvilke interesseorganisationer, som har en tilstedeværelse i Bruxelles, da disse er med til at danne bro mellem den danske befolkning og EU-institutionerne. Samtidigt er det også interessant at se hvilke organisationer der vælger denne relativt omkostningstunge strategi sammenlignet med repræsentation gennem euroorganisationer (Christiansen & Nørgaard 2003: 121; Ladrech 2010:152). De organisationer, som alligevel vælger at gå ad Bruxelles-vejen via et kontor, er det en særlig type organisation eller spænder det vidt? I litteraturen opereres der med to hypoteser. Først og fremmest, at organisationer, som ikke har gode muligheder for adgang nationalt i højere grad vil benytte sig af Bruxelles-vejen. Den anden hypotese bygger på idéen om at interesseorganisationer, der har gode muligheder for adgang nationalt vil være mere tilbøjelig til også at europæisere deres interessevaretagelse (Klüver 2010:176). Da interessegrupper spiller en vigtig rolle i at binde den europæiske befolkning sammen med de europæiske organisationer, mens det ser ud til at en relativ lille andel af danske organisationer prioriterer Bruxelles, er det interessant at undersøge, hvem der prioriterer EU. De færreste tidligere studier, med undtagelse af Christiansen & Nørgaard 2003, har dog beskæftiget sig med den faktiske fysiske tilstede værelse i Bruxelles og i stedet, som Binderkrantz et al., spurgt til kontakten til europæiske embedsmænd, der ligeså vel kan sidde i 6 Danmark som i Bruxelles. Vi mener derfor, at det nu er oplagt at undersøge hvilke organisationer, der er i Bruxelles og hvad der adskiller dem fra de der ikke er. Dette leder os frem til følgende problemformulering: Hvilke karakteristika adskiller de danske interesseorganisationer, som er blevet europæiseret fra de som ikke er blevet europæiseret? Uddybning af problemformulering Problemformuleringen går på at finde og karakterisere danske interesseorganisationer, der er blevet europæiseret. Europæiseret defineres nærmere i kapitel 1, men indebær en fysisk tilstedeværelse i Bruxelles som defineret ved optræden i EU’s Åbenhedsregister (Herefter: Lobbyregistret), akkreditering ved Europa Parlamentet, optræden i Wonka et al.’s fortegnelse over interesseorganisationer med tilstedeværelse i EU eller et kontor i Bruxelles ifølge organisationens hjemmeside (kapitel 1 side 8). Karakteriseringen af interesseorganisationerne er toleddet og foregår både med henblik på kvantitative forskelle og kvalitative forskelle. Dette beskrives nærmere i kapitel 2. 7 Kapitel 1: Europæiseringen af interessevaretagelse For at forstå hvad forskellen er fra interesseorganisationer, som har valgt at have en tilstedeværelse i Bruxelles til de, der ikke har, gennemgår vi i dette kapitel en række teoretiske antagelser om, hvad det er, som adskiller interesseorganisationer med tilstedeværelse i Bruxelles fra de, der ikke har valgt denne bypass-strategi. Hertil begynder kapitlet med en definition af begreberne Interessevaretagelse, Interesseorganisation og Europæisering, efterfulgt af en gennemgang af vedholdenhedshypotesen og kompenseringshypotesen.1 Til sidst i kapitlet fremsættes en række forventninger til analysen på baggrund af de teoretiske overvejelser. Vi forstår i dette projekt Interessevaretagelse som forsøget på at påvirke policy gennem indflydelse på mediers, embedsmænds og/eller politikeres adfærd. Det er vigtigt at understrege, at denne forståelse bygger på en antagelse om, at hvad der kommer i medierne, hvad der bliver sendt til politikkerne og hvad der endeligt vedtages, bliver besluttet af en række gatekeepers – henholdsvis journalister, embedsmænd og politikere. Interessevaretagelsens kerne er derfor at påvirke disse gatekeepers til at åbne porten for den interesse, som forsøges varetaget. Der er mange aktører, som forsøger at opnå denne indflydelse. Vi fokuserer på den del af aktørerne, som kan betegnes interesseorganisationer. Med interesseorganisationer forstås alle organisationer, der repræsenterer andre og interessevaretager enkelte, afgrænsede og tæt forbundne interesser på deres medlemmers og/eller støtters vegne ved hjælp af påvirkning af policy (Jordan et al. 2004; Holyoke 2014:34; Binderkrantz et al. 2014:19). Således indgår for eksempel Dansk Industri, Kommunernes Landsforening, Landsorganisationen i Danmark og Dansk Handicap Forbund i definitionen, mens politiske partier og firmaer ikke gør. Dette fordi firmaer repræsenterer sig selv og har profit som formål og politiske partier søger direkte indflydelse frem for påvirkning af gatekeepers og kan yderligere ikke siges at have enkelte, afgrænsede og tæt forbundne interesser (Holyoke 2014:34; Jordan et al. 2004:208). Individer falder også uden for vores definition af interesseorganisationer. Dette fordi individer ikke har enkelte og afgrænsede interesser, men mange og forskelligartede. Interesseorganisationer med et enkelt medlem falder dog ikke uden for vores definition så længe organisationens formål stadig er at opfylde enkelte og afgrænsede interesser (Jordan et al. 1 Egen oversættelse af Klüver 2010: positive persistence hypothesis (vedholdenhedshypotesen) og compensation hypothesis (kompenseringshypotesen) (Klüver 2010:176) 8 2004:207). Denne afgrænsning foretages også fordi samme afgrænsning bruges i INTERARENA2, der definerer interesseorganisationer således: ”Helt grundlæggende er interesseorganisationer sammenslutninger af medlemmer eller andre støtter, der arbejder for politisk indflydelse.” (Binderkrantz et al. 2014:19). Da INTERARENA udgør en af vores vigtigste datakilder giver det god mening, at vores definition er i god overensstemmelse med deres. Definitionen er samtidigt i overensstemmelse med Dür & Mateo, som vi bruger som teoretisk grundlag for projektet, der også definerer interesseorganisationer ud fra Jordan et al. 2004 (Dür & Mateo 2014:591). Vi sikrer således at vores teori og empiri taler samme sprog. Dog har vi ikke kunne finde Klüvers definition af interesseorganisationer, hvilket kan give problemer hvis hendes definition ligger langt fra vores andre kilders definition. Vores forståelse af interessevaretagelse giver os en aktørcentreret analyse. Det betyder dog ikke, at vi er uopmærksomme på at også strukturer, som for eksempel pluralisme og korporatisme, kan spille en vigtig rolle for hvordan interessevaretagelse foregår (Klüver 2010). I henhold til europæisering som en objektiv størrelse siger Radaelli & Pasquier: ”Quite the opposite, it is a set of contested discourses and narratives about the impact of European integration on domestic political change. ” (Radaelli & Pasquier 2007:35). Konflikten i europæiseringsbegrebet ligger således ifølge Radaelli & Pasquier i den måde begrebet bliver brugt forskelligt af forskere og politiske aktører (2007:35f). Europæisering som begreb deler altså langt fra samme betydning i litteraturen En af diskussionerne om europæiseringsbegrebet som berør os særligt, er diskussionen om hvorvidt europæisering er en institutionaliseringsproces, som er kendetegnet af gensidig påvirkning mellem det nationale og europæiske niveau, eller om europæisering er en envejs proces kendetegnet ved Europas nationale effekt (Radaelli & Pasquier 2007:37). To kilder vi lægger os meget op ad i vores forståelse af europæisering er Klüver samt Dür & Mateo, som forstår europæisering af interesseorganisationer meget ens. Dür & Mateo forstår europæisering af interesseorganisationer som “… changes in their [interesseorganisationernes] internal organization, behaviour, preferences, and relationships in response to European integration. ” (Dür & Mateo 2014:591) og fremhæver altså at europæisering skal forstås som en adfærdsændring bevirket af europæisk stimulus. Klüvers definition er mindre detaljeret, hun definerer europæiseringen af interessegrupper som ”… the extension of lobbying to the European level. ” 2 Binderkrantz et al. 2014 er taget som udtryk for INTERARENA’s definition. Binderkrantz et al. 2014 er udgivet som led i INTERARENA forskningsprojektet, hvorfor dette kan lade sig gøre (INTERARENA: Publikationer) 9 (Klüver 2010:188). Klüver viser ligesom Dür & Mateo en forståelse af europæisering som en topdown proces, der starter med interesseorganisationernes adfærdsændring bevirket af EU’s påvirkning af lobbyaktiviteter (Klüver 2010:188). Både Klüver og Dür & Mateo deler altså en forståelse af at europæiseringsgraden er påvirket af den europæiske integrationsproces (Klüver 2010:188; Dür & Mateo 2014:591). Vi deler deres forståelse af, at integrationsprocessen skaber en række nye opportunity structures som interesseorganisationerne kan agere inden for. Vi ser også en adfærdsændring som et produkt af flere faktorer, hvorfor der ikke kan siges at være en direkte kausalitet mellem tættere EU integration og interesseorganisationernes adfærd. Dette fordi vi også ser aktørernes egne ressourcer som afgørende i europæiseringen af dem. Det betyder, at vi lægger vægt på at karakterisere interesseorganisationerne og herudfra skabe forventninger om adfærd der kan tages til udtryk for europæisering og derudfra skabe forventninger om, hvilke interesseorganisationer er tilstede i Bruxelles. Vi lægger os som sagt op ad Klüver samt Dür & Mateo, hvad angår europæiseringen af interesseorganisationer, og forstår i dette projekt europæisering af interesseorganisationer som det at interesseorganisationerne har en tilstedeværelse i Bruxelles. Denne definition er smallere end begge vores inspirationskilder i og med, at vi ikke acceptere kontakt til EU-institutionerne, hvor end hyppig, som en europæisering. Dette fordi kontakt til EU også sker på EU’s initiativ, og således ikke nødvendigvis er udtryk for en adfærdsændring hos interesseorganisationerne (Bilag 1:8). Denne meget smalle definition er styret af vores problemformulering, hvor vi ønsker svar på hvad det er, der adskiller en interesseorganisation, som har tilstedeværelse i EU fra en, som ikke har. Vores definition af at være i EU er, at organisationen har et kontor i Bruxelles eller medarbejdere akkrediteret ved Parlamentet. Dette giver os et meget konservativt estimat af interessen for EU i Danmark. Det bliver i mange sammenhæng fremhævet at interessevaretagelse er dyrt og dette især gælder interessevaretagelse i Bruxelles. Ud fra dette kan vi forvente at vores konservative estimat indeholder en uforholdsmæssig stor andel sværvægterorganisationer. Vores empiri viser dog, at der både er lette og tunge organisationer, der er i Bruxelles og svære der har valgt at blive i Danmark (side 34). Vores definition er også statisk da vi ikke undersøger en udvikling af tilstedeværelsen over tid, eller interesserer os for, hvordan europæiseringen af interesseorganisationer har set ud tidligere. Denne statiske tilgang er ifølge Lynggaard problematisk fordi en af kernerne i europæiseringsbegrebet er, at det er en proces og ikke en opnåelig tilstand (Lynggaard 2011:30). En god måde at foretage en analyse af europæisering er derfor, ifølge Lynggaard, en sammenligning af tilstande før og efter 10 indmeldelse i EU (Lynggaard 2011:30). Saurugger mener ligeledes, at det er nødvendigt at anskue europæiseringen som en cirkulær proces og en undersøgelse bør afdække en længere tidshorisont således, at der opnås et billede af tilstanden før europæisk integration (Saurugger 2005:292). I forhold til vores undersøgelse er en sådan tilgang problematisk. Dette fordi vi har haft svært ved at finde tilgængelig data om interesseorganisationers tilstedeværelse i EU. Denne problematik forestiller vi os bliver eksponentielt større for en tid før Danmarks indmeldelse i EU samtidigt med, at Lobbyregistret, som er en af vores vigtigste kilder, ikke eksisterede dengang. Lynggaard fremhæver også to andre strategier for studiet af Europæisering henholdsvis den tværsektorielle og den tværnationale (Lynggaard 2011:25ff). Saurugger mener også at europæisering skal studeres tværsektorielt og tværnationalt (Saurugger 2005:292). Vi har anlagt en art tværsektoriel tilgang, hvilket kommer til udtryk ved, at vi anser politikområderne for havende en betydning for europæisering. Denne forståelse er inspireret af Dür & Mateos brug af Börzels kodning af EU’s indflydelse på forskellige politikområder. Vi anser således i overensstemmelse med Dür & Mateo: landrugs-, forbruger-, udviklings-, miljø-, migrations-, handels- og transportpolitik for særlig europæiserede politikområder, hvorfor vi forventer en særlig høj frekvens af europæisering af interesseorganisationer, som beskæftiger sig med disse områder. Börzels kodning er fra 2005 og således før Lissabon-traktaten hvori EU's beføjelser blev udvidet, ligesom hun koder på baggrund af den fejlede forfatningstraktat. Dür & Mateo bruger dog kodningen i 2014 (Dür & Mateo:585), hvorfor vi finder det rimeligt at anvende samme kodning i 2015. Mens Klüver samt Dür & Mateo begge har interesseorganisationer fra flere lande med i deres studier, har vi valgt en et-lands tilgang. Denne tilgang er styret af, at vi tager udgangspunkt i Binderkrantz et al’s data, hvilke kun indeholder danske interesseorganisationer, og det ikke har været muligt at finde tilsvarende registre over andre landes organisationer. Vi har derudover ikke haft ressourcer til selv at foretage en optegning af interesseorganisationer tværnationalt. Dette fravalg betyder, at vi ikke kan se effekten af interessevaretagelseskulturen i Danmark for europæisering af interesseorganisationer. Vi kan dog give et teoretisk bud på hvad den betyder for vores resultater. Dette bud er især styret af de to hypoteser vi nævnte i starten af kapitlet henholdsvis vedholdenhedshypotesen og kompenseringshypotesen. Vedholdenhedshypotesen Vedholdenhedshypotesen er idéen om, at interesseorganisationer der har det godt hjemme vil fortsætte deres engagement på europæisk niveau (Klüver 2010:176). Det betyder, at organisationer 11 med høj adgang hjemme vil være særlig tilbøjelige til at etablere en tilstedeværelse ved EU. Dette fordi de har gode erfaringer med interessevaretagelse og fordi de har opnået en ekspertise som EUinstitutionerne efterspørger. I Danmark betegner Binderkrantz et al. interessevaretagelseskulturen som privilegeret pluralisme (Binderkrantz et al. 2014:220), hvilket i lyset af vedholdenhedshypotesen vil betyde en relativ stor tilstedeværelse af danske interesseorganisationer i Bruxelles grundet de positive erfaringer organisationerne har med at blive hørt i det danske system. Omvendt ligger der i det privilegerede, at en række organisationer ikke opnår adgang, hvorved en eventuel lav frekvens kan forklares. Vedholdenhedshypotesens antagelse om en sammenhæng mellem adgang nationalt og tilstedeværelse ved EU, bliver bestyrket af Bouwen, som fremhæver, at EU-institutionerne særligt leder efter tre typer af ressourcer: Ekspertviden, Information om Europæisk Omfattende Interesser (IEOI) og Information om Nationalt Omfattende Interesser (INOI)3 (Bouwen 2004:340). Ekspertviden er teknisk viden som EU-institutionerne skal bruge for at forstå markedet og dermed udvikle effektiv policy. IEOI er information EU skal bruge om de aggregerede interesser på europæisk niveau for at lave effektiv policy, for eksempel hvilke interesser den europæiske fødevaresektor har. INOI er information EU-institutionerne skal bruge om de aggregerede interesser på nationalt niveau for at lave effektiv policy, for eksempel hvordan nye regler om lys på biler vil blive modtaget i Danmark (Bouwen 2004, 340). Disse access goods er særlige fordi de bidrager med to ting som EU notorisk mangler: Demokratisk legitimitet (INOI og IEOI) og teknisk viden (EV) (Kohler-Koch 2010:101). Mens INOI og IEOI kan ses som udtryk for en art repræsentativitet i og med organisationer, der repræsenterer nationale og/eller europæiske interesser også må forventes at have en viden om disse på nationalt og/eller europæisk niveau, er EV sværere at måle. Binderkrantz et al. påpeger, at ekspertise, hvilket vi sidestiller med Bouwens EV, typisk er at finde blandt erhvervsorganisationer, fagforeninger, institutionelle organisationer og faglige organisationer (Binderkrantz et al. 2014:51). Ligeledes siger Dür & Mateo at erhvervsorganisationer, især de ressourcerige, vil besidde ekspertise (Dür & Mateo 2014:573). Betzhold opererer også med denne sammenhæng (Betzhold 2013:306;315). Yderligere støtter også Klüver denne tankegang om, at ekspertise spiller en rolle og at ekspertise koster ressourcer (Klüver 2010:179). Forskellige ressourcer gør sig dog forskelligt gældende alt efter hvilken arena de er rettet mod. 3 Originalt: Expert Knowledge, Information about the European Encompassing Interest og Information about the Domestic Encompassing Interest 12 Før vi beskæftiger os med, hvilke ressourcer der gør sig gældende hvor, vil vi definere arenaerne nærmere. Interessevaretagelse i Danmark foregår, ifølge Binderkrantz et al, i tre arenaer: forvaltningen, parlamentet og medierne (Binderkrantz et al 2014:14f). I alle tre arenaer bygger interessevaretagelsen på en bytterelation, hvor interesseorganisationernes indflydelse er betinget af, hvilke ressourcer de kan bidrage med (Binderkrantz et al 2014:117). Samme princip gør sig gældende på EU-niveau (Bouwen 2004:340), her er arenaerne: Kommissionen, Europa Parlamentet og Ministerrådet (Kelstrup et al 2012:136ff). Vi vil dog ikke nærmere beskæftige os med disse som separate arenaer. Ud over disse arenaer kan interesser varetages ved EU-domstolen (Kelstrup et al. 2012:140). Vi vælger dog at afgrænse os fra at beskæftige os med interessevaretagelse gennem retsvæsenet, da interessevaretagelse her foretages som søgsmål (Kelstrup et al. 2012:140), hvilket stiller parterne i et nul-sumspil som modstandere. Dette forhold ser vi som grundlæggende forskelligt fra det handlende og samskabende plus-sumspil som karakteriserer interessevaretagelse i de andre arenaer, hvorfor vi mener interessevaretagelse gennem EU-domstolen vil kræve en separat analyse. En sådan analyse mener vi ikke vil kunne bidrage til at besvare vores problemformulering, da denne analyse vil kortlægge de interesseorganisationer som har midlerne til at føre en retssag ved EU-domstolen og ikke de som har en særlig interesse i EU. Vi tolker således ikke det at have en verserende sag ved EU-domstolen som engagement på EU-niveau hvad angår vores problemformulering. Som sagt er det forskellige typer ressourcer, der giver adgang til de forskellige arenaer. I dansk kontekst taler Binderkrantz et al. om tre typer af ressourcer: 1) generelle ressourcer, 2) insiderressourcer og 3) outsiderressourcer. De generelle ressourcer er finansielle ressourcer, medlemstal, medarbejdere og spill-over i form af at indflydelse i en arena typisk giver indflydelse i andre (Binderkrantz et al. 2014:48). Insider- og outsiderressourcerne inddeles efter hvorvidt de har med information eller handlinger at gøre og om de henvender sig mod den politiske proces eller udvikling og implementering af policy (Binderkrantz et al. 2014:45). Insiderressourcerne er ekspertise og bidrag til udviklingen og implementeringen af politiske beslutninger og information om og opbakning i politiske processer. Outsiderressourcerne er repræsentation i sager med bred appel og evnen til at levere historier med høj nyhedsværdi (Binderkrantz et al. 2014:48). Binderkrantz et al. viser, at der i Danmark er en stærk sammenhæng mellem især generelle ressourcer og adgang til alle tre arenaer (Binderkrantz et al. 2014:209f). Derudover viser deres resultater, at insiderressourcer er særligt vigtige for adgang til forvaltningen og outsiderressourcer for adgang til medierne og Folketinget (Binderkrantz et al. 2014:211f). Vi kan dog ikke herudfra 13 sidestille EV, INOI og IEOI med generelle ressourcer, insiderressourcer og outsiderressourcer. Generelle ressourcer kan for eksempel bruges til at danne EV gennem analyser med mere, men medlemstal – som også er en generel ressource – vil også kunne betegnes INOI eller IEOI, da medlemmer giver repræsentativitet og derved viden om generelle interesser. Vi kan således ikke sige noget om en eventuelt sammenhæng mellem EV, INOI og IEOI og adgang hjemme ud over den generelle betragtning, at ressourcer giver bedre muligheder for adgang. Samtidig er tilstedeværelsen ved EU relativt ressourcetung, hvorfor det forventeligt er ressourcestærke organisationer, som er tilstede her. I henhold til vedholdenhedshypotesen er der altså en sammenhæng mellem adgang hjemme og tilstedeværelse i EU. Flere studier peger på, at ressourcer spiller en væsentlig rolle for adgang, hvorfor det forventeligt er ressourcerige organisationer, der vil være europæiseret. De ressourcer der er efterspurgt på EU-niveau er som fortalt EV, INOI og IEOI. Mens INOI og IEOI ses udtrykt gennem repræsentativitet, forstås EV udtrykt gennem adgang hjemme, da dette også kræver ekspertise og antages særligt tilstede blandt erhvervsorganisationer, fagforeninger, institutionelle organisationer og faglige organisationer. Kompenseringshypotesen Omvendt vedholdenhedshypotesen går kompenseringshypotesen ud på, at der er en negativ sammenhæng mellem tilstedeværelse ved EU og adgang hjemme. Den grundlæggende idé er, at det særligt er interesseorganisationer, der ikke har haft held hjemme, der søger mod EU for her at prøve lykken (Klüver 2010:176). Kompenseringshypotesen giver således anledning til en forventning om, at mellem de organisationer vi undersøger, vil der være en særlig høj frekvens af europæiserede organisationer blandt dem med lav adgang hjemme. Kompenseringshypotesens effekt påvirkes dog af, i hvor høj grad der er et fit mellem den institutionelle kontekst nationalt og på europæisk niveau. Jo tættere den institutionelle kontekst hjemme er på den i EU, des lettere bliver det for interesseorganisationer at begå sig på europæisk niveau (Klüver 2010:176). Denne tanke om goodness of fit er dog bredt kritiseret, blandt andre Bursens & Deforche 2008 kritiserer teorien for ikke at have hold i virkeligheden. De går så langt som at sige at “… various empirical studies pointed out that there is no correlation between the degree of misfit and the adaptation of the political system of the individual member states.” (Bursens & Deforche 2008:4). Med andre ord er der ikke ifølge disse forfattere nogen sammenhæng mellem, hvor godt et system passer til det allerede kendte, og aktørers ageren. Radaelli har ligeledes kritiseret teorien, dette for at lide under manglende generaliserbarhed, samtidig med at teorien ikke er defineret i en detaljeringsgrad der gør 14 brugere i stand til at anvende teorien uden et større forarbejde, hvilket giver forskellige forståelse af begreber på tværs af forskningen (Radaelli 2003:45f). Goodness of fit har sit udspring i en top-down tradition, hvor tilpasningspres ses som et nødvendigt kriterium for, at europæisering kan finde sted (Radaelli & Pasquier 2007:41). Vi ser ikke fit som et nødvendigt kriterium, fordi interesseorganisationer, der ser uudnyttet potentiale i EU vil udnytte dette – institutionelt fit eller ej. Dette fordi vi betragter interesseorganisationerne som rationelle aktører, som vurderer deres handlinger på baggrund af en cost-benefit overvejelse. Blivende ved vores antagelse om, at interesseorganisationerne handler rationelt, ser vi det stadig som logisk, at et velkendt system – eller et godt fit – vil gøre interessevaretagelse mindre ressourcekrævende på EU-niveau. Dette betyder at vi kan forvente sammenhæng mellem institutionel overensstemmelse og interesse for EU. Ovenstående in mente betyder dog, at vi ikke kan se institutionelt fit som et tilstrækkeligt eller nødvendigt kriterium for europæisering. Angående det institutionelle fit konkluderer Binderkrantz et al. som sagt, at interessevaretagelseskulturen i Danmark er kendetegnet ved privilegeret pluralisme, hvor forskellige typer af ressourcer gør sig gældende men også, hvor bestemte organisationer er særligt privilegerede (Binderkrantz et al. 2014:220). Binderkrantz betegner dog i en senere artikel sammen med Rasmussen det danske system som relativt korporatistisk (Binderkrantz & Rasmussen 2015:558). Binderkrantz et al. 2014’s undersøgelse går dog væsentligt mere i dybden med statcivilsamfundsrelationen, hvorfor vi ser Binderkrantz & Rasmussen 2015’s karakterisering som en forsimpling, der bruges for at skabe bedre sammenligningsgrundlag mellem Holland og Danmark. I henhold til Binderkrantz et al. 2014 er der både bredde og diversitet i interessevaretagelseslandskabet, men også en privilegering af bestemte organisationer fordi indflydelse er kumulativ og at generelle ressourcer spiller en meget stor rolle (Binderkrantz et al. 2014: 220). I EU er der ligeledes tale om en form for pluralisme. Ifølge Hueglin, er der baggrund for at tale om en form for elitepluralisme i og med ”overklassen” nyder særlige privilegier (Hueglin 1999:260 i Eising 2007:384). Dette synspunkt sætter både Eising, Eising & Lehring og Greenwood sig imod. De argumenterer for at EU er pluralistisk ud fra, at ingen interesseorganisationer har decideret monopol på repræsentation på forskellige politikområder (Eising & Lehringer 2010:198; Greenwood 2011:22), og at der er variationer i muligheden for adgang i EU, men ikke i en sådan grad, at der kan tales om decideret elitepluralisme (Eising 2007: 384). Der er således ikke umiddelbar overensstemmelse mellem det danske og europæiske niveau, om end forskellene heller ikke er dramatiske. I forhold til det institutionelle fit og kompenseringshypotesen kan vi derfor 15 forvente middelstor interesse for EU blandt danske organisationer, eftersom de er vant til det danske system, hvor beslutningstagerne lytter til organisationerne. Danske organisationer er forventeligt bedre stillet hjemme end mange andre, da der i det danske system er stor magt hos kommunerne. Ifølge Klüver, betyder en sådan vertikal fragmentering, eller decentralisering, at interesseorganisationerne har flere adgangspunkter nationalt og således færre årsager til at begive sig ud på et kosteligt EU eventyr (Klüver 2010:180). INTERARENA er bygget op omkring adgang på nationalt plan, hvorfor det er muligt for os at analysere graden af adgang nationalt i forhold til tilstedeværelse i Bruxelles. Men INTERARENA’s fokus på landsdækkende aviser, og adgang til centraladministrationen, betyder at adgangen til det kommunale niveau ikke optræder, og vi kan således ikke undersøge effekten af fragmentering. Klüver ender med at konkludere, at der er en sammenhæng mellem adgang på nationalt plan og graden af interesseorganisationers europæisering, og at denne sammenhæng er negativ (Klüver 2010:188), hvorfor det er interessant at se, om vi kan genfinde dette mønster blandt danske interesseorganisationer. Kompenseringshypotesens antagelser er således i direkte modsætning til vedholdenhedshypotesens. Vi kan forvente, at der er en sammenhæng mellem adgang hjemme og tilstedeværelse i EU dog ud fra kompenseringshypotesen, at denne er negativ. Vi kan ligeledes på grund af et delvist fit mellem den danske interessevaretagelseskultur og den europæiske, forvente en middelstor interesse for at tage til EU. På trods af, at vi ikke har omtalt ressourcers betydning i forhold til kompenseringshypotesen er der selvfølgelig nogle omkostninger ved engagement i EU, som en organisation skal have et vist minimum af midler til at imødekomme. På baggrund af de to hypoteser er det muligt for os at danne en forventning til, at der er sammenhæng mellem adgang hjemme og tilstedeværelse i Bruxelles, men vi kan ikke sige noget om denne sammenhængs retning. Vi kan i tråd med Bouwen forvente, at der er sammenhæng mellem ressourcer og tilstedeværelse ved EU. Vi kan også forvente, at der er en sammenhæng mellem hvilket politikområde en organisation er beskæftiget inden for, og dens tilstedeværelse ved EU, da det forventes at europæiserede politikområder vil trække organisationerne til EU. Hvad vi ikke har berørt endnu er, at der også er forskel på hvordan organisationer er opbygget, og hvem de har som medlemmer. Binderkrantz et al. opstiller en typologi for interesseorganisationerne og identificerer syv organisationstyper: fagforeninger, erhvervsorganisationer, institutionelle organisationer,4 faglige organisationer,5 identitetsorganisationer, fritidsorganisationer6 og ideelle 4 Benævnt Organisationer for institutioner og myndigheder i INTERARENA. 16 organisationer (Binderkrantz et al. 2014:23), som vi overtager i vores undersøgelse, dette fordi Binderkrantz et al. og Dür & Mateo har vist sammenhæng mellem interessevaretagelsesmønstre og organisationstyper (Binderkrantz et al. 2014:210; Dür & Mateo 2014:588). Binderkrantz et al. bruger dog andre betegnelser for nogle af organisationerne end INTERARENA og samler religiøseog hobbyorganisationer i én kategori (Fritidsorganisationer). Vi har ikke noget teoretisk belæg for at der er forskel på religiøse- og hobbyorganisationer, hvad angår interessevaretagelse i Bruxelles, hvorfor vi ikke gør mere ud af at adskille dem. Hvad angår organisationstypens betydning for graden af europæisering konkluderer Dür & Mateo og Beyers & Kerremans, at det særligt er erhvervsorganisationer, som er europæiserede (Dür & Mateo 2014:590; Beyers & Kerremans 2007: 468). Vi kan således i vores analyse forvente, at organisationstypen ”erhvervsorganisationer” vil have en særlig høj frekvens af europæiserede organisationer. Dür & Mateo tester i deres undersøgelse for betydningen af ressourcer og finder, at de har en indflydelse på graden af europæisering – også europæiseringen af erhvervsorganisationer (Dür & Mateo 2014:590). Ligeledes finder Binderkrantz et al., at graden af adgang i Danmark er afhængig af ressourcer (Binderkrantz et al. 2014:210). Som vi viser i kapitel 2, har vi ikke mulighed for at teste for ressourcer som intervenerende variabel, hvorfor vi ikke kan se om en eventuel sammenhæng er spuriøs eller ej. Det er dog også i teorien uklart hvilken rolle ressourcer spiller. Beyers & Kerremans skriver om betydningen af det, de kalder critical ressource dependencies (Beyers & Kerremans 2007). Argumentet er, at de færreste organisationer er uafhængige af deres medlemmer og jo længere væk organisationerne kommer fra medlemmerne, des større risiko løber de for at miste medlemmer og dermed repræsentativitet og økonomiske ressourcer (Beyers & Kerremans 2007:476f). Således koster engagement på EU-niveau altså ikke kun ressourcer direkte, men også indirekte i form af det, der mistes hjemme på grund af manglende tilstedeværelse. Dette leder Beyers og Kerremans til at konkludere, at europæisering ikke er et privilegium kun tilfaldende ressourcetunge organisationer, fordi disse har særligt meget at miste (Beyers og Kerremans 2007:476). I relation til ovenstående typologi vil det således være organisationstyper, som er stærkt afhængige af ”nationale” ressourcer, der holdes tilbage fra europæisering som følge af denne afhængighed af kritiske ressourcer. Hertil konkluderer Beyers og Kerremans, at det særligt er organisationer med konkurrenter og NGO’er, som har svært ved at europæiseres (Beyers & Kerremans 2007:477). Vi forventer, at de ideelle organisationer vil have en høj koncentration af 5 Benævnt Professionelle organisationer i INTERARENA. 6 Benævnt Hobbyorganisationer i INTERARENA. 17 NGO’er da ideelle organisation ifølge Binderkrantz et al. er ”Sammenslutninger baseret på, at medlemmer tilslutter sig et ideelt formål. ” (Binderkrantz et al. 2014:23), og eksempler herpå er Danmarks Naturfredningsforening, Børns Vilkår og Selskab for ligestilling (Binderkrantz et al. 2014:23). Det betyder, at vi forventer en særlig lav frekvens af europæisering blandt ideelle organisationer. Sammenfatning Vi har i dette kapitel fremstillet teorier om interessevaretagelse og europæisering heraf, med det formål at danne en række forventninger til analyserne. Nedenstående opsummeres vores position desangående. Interessevaretagelse forstås i dette projekt som forsøget på at påvirke policy gennem indflydelse på mediers, embedsmænds og/eller politikeres adfærd. Vi arbejder således aktørcentreret, men afskriver os ikke derfor fra, at strukturer også kan have betydning. Interesseorganisationer forstås i dette projekt i overensstemmelse med Jordan et al., Holyoke og Binderkrantz et al. som aktører, der repræsenterer andre og interessevaretager enkelte, afgrænsede og tæt forbundne interesser på deres medlemmers og/eller støtters vegne ved hjælp af påvirkning af policy. Det betyder, at vi ikke behandler virksomheders, politiske partiers og enkeltpersoners interessevaretagelse. Vores definition af europæisering er relativ smal og går ud på, at europæisering af interesseorganisationer er dét, at interesseorganisationerne har en tilstedeværelse i Bruxelles. Denne smalle definition styres af problemformuleringen hvori vi spørger til forskelle på de organisationer, som vælger at prioritere EU og de som ikke gør. Samtidigt lægger vi os tæt op ad tidligere studier af europæisering af interesseorganisationer. På denne vis kan vi sammenligne vores resultater med disse tidligere studiers. Der er diskussion om hvorvidt adgang hjemme er positivt eller negativt korreleret med europæisering af interesseorganisationer. Vedholdenhedshypotesen foreskriver, at organisationer der har det godt hjemme vælger at fortsætte deres interessevaretagelse ude, mens kompenseringshypotesen foreskriver det omvendte. Vi forventer, at organisationer der har ressourcer som EU efterspørger vil være særligt attraktive for EU-institutionerne, hvorfor disse vil være mere europæiserede. Disse ressourcer er EkspertViden (EV), Information om Nationalt Omfattende Interesser (INOI) og Information om Europæisk Omfattende Interesser (IEOI). Vi har dog ikke fundet nogen direkte teoretisk sammenhæng mellem disse ressourcer og adgang hjemme. I henhold til Goodness of fit teorien, er der en sammenhæng mellem et godt fit mellem EU og det 18 nationale niveau og hvor let organisationer har ved at begå sig i EU. Vi finder et delvist fit mellem Danmark og EU, hvorfor dette burde hjælpe organisationerne til at begå sig her. Vi forventer, at særligt erhvervsorganisationer vil være aktive på det europæiske niveau, da dette er set i tidligere undersøgelser. Vi introducerer også idéen om critical ressource dependencies, der foreskriver at organisationer kan være afhængige af at agere i en national kontekst, fordi det er her de kan hverve medlemmer, der giver dem repræsentativitet og økonomiske midler, hvilket er særligt vigtigt for ideelle organisationer og organisationer med konkurrenter, hvorfor vi forventer, at ideelle organisationer vil være relativt underrepræsenterede i EU. Ovenstående leder os frem til følgende forventninger til analyserne: Der er en sammenhæng mellem adgang hjemme og tilstedeværelse ved EU. Erhvervsorganisationer vil være mere tilstede i EU relativt til andre organisationstyper, mens ideelle organisationer vil være relativt mindre tilstede i EU. Organisationer beskæftiget inden for et af de syv europæiserede politikområder vil være mere tilstede i EU end organisationer, der ikke er beskæftiget her inden for. Ressourcer i form af penge, medarbejdere og medlemmer har en betydning for om organisationer er i EU. 19 Kapitel 2: Metode I foregående kapitel opstillede vi et teoriapparat angående interessevaretagelse og interesseorganisationer og på baggrund heraf, opstillede vi en række antagelser i relation til projektets problemformulering: Hvilke karakteristika kendetegner de danske interesseorganisationer, som har valgt at tage til Bruxelles? Og i hvilket omfang er dette udtryk for en europæisering af disse? For at kunne teste vores forventninger på baggrund af teorien og problemformuleringen, er det nødvendigt at operationalisere vores variable så de kan måles empirisk (Pennings et al. 2006:13). Ved at udvikle disse mål, kan vi lettere afdække forskellene imellem interesseorganisationerne (Bryman 2012:164). Den afhængige variabel De danske interesseorganisationers tilstedeværelse i EU operationaliseres gennem, hvorvidt interesseorganisationen selvstændigt er repræsenteret på EU-niveau. Dette vil sige, om interesseorganisationen har et kontor i Bruxelles, om de er registreret per 1. april 2015 i EU’s Åbenhedsregister (Lobbyregistreret)7 eller om de har medarbejdere akkrediteret ved Europaparlamentet (Akkrediteringsregistret)8. Repræsentation gennem en organisation på europæisk niveau i form af medlemskab i en euroorganisation undersøger vi ikke. Dette fordi det er interessevaretagelsen ud over medlemskab af en euroorganisation, der er interessant jf. teoriafsnittet. Derudover tyder det at have et kontor i Bruxelles eller en akkrediteret medarbejder på en særlig prioritering af EU, da det anses for en væsentlig omkostning at have et sådant kontor frem for ikke at have et. Vi er udmærket klar over, at danske interesseorganisationer også kan varetage deres interesser i EU på anden vis end den vi vælger at undersøge. Operationaliseringen af tilstedeværelse i EU indebærer således, at vi ikke undersøger interesseorganisationernes interessevaretagelsesmønster i form af eksempelvis frekvensen af kontakt til EU-institutioner. Vores afhængige variabel er således en dikotom variabel gående på om interesseorganisationen er i EU eller ej. Afdækning af tilstedeværelse Måden hvorpå vi har undersøgt om danske interesseorganisationer er til stede i EU via et kontor eller en akkrediteret medarbejder baserer sig på tre databaser og opslag på organisationernes 7 EU’s Transparency Register, http://ec.europa.eu/transparencyregister/public/homePage.do 8 Ligeledes en del af EU’s Transparency Register 20 hjemmesider. Den første database er Lobbyregisteret, hvor danske interesseorganisationer kan registrere deres tilstedeværelse. Eftersom registrering foregår på frivillig basis (Europa Rådet: Report on the role of extra-institutional actors in the democratic system (lobbying)), giver dette ikke et fuldstændigt retvisende billede, derudover har det vist sig, at der kommer forskellige data alt efter hvordan registret hentes. Lobbyregistreret kan i princippet også være forældet ved, at interesseorganisationer kan være registrerede som værende tilstede i EU, men ikke længere er der, enten fordi de ikke har skrevet sig ud af Lobbyregistret 9 eller fordi de regner med at vende tilbage senere. Ressourcebesparelsen der opnås i at bruge sekundær data er fremhævet af Bryman, da dette kan hjælpe til at fokusere begrænsede ressourcer på dét, der er essentielt for problemets besvarelse (Bryman 2012:315f). På baggrund heraf, har vi på trods af de ovenfor nævnte svagheder valgt at bruge Lobbyregistret, da det er en ressourceeffektiv måde til at danne et billede af danske interesseorganisationers tilstedeværelse i EU på. Lobbyregistret suppleres med Akkrediteringsregistret. Der vil udpræget grad være sammenfald mellem Lobbyregistret og listen over akkrediterede medarbejde ved Europa Parlamentet, fordi EU, i et forsøg på at få flere til at registrere sig i Lobbyregistret, har givet automatisk akkreditering ved Europa Parlamentet til organisationer registreret her (Eising & Lehringer 2010:196). Samme automatik gælder dog ikke den anden vej rundt, ligesom ikke alle organisationer i Lobbyregistret er i Akkrediteringsregistret, hvorfor vi har valgt at beholde begge registre. Den tredje database er en database udarbejdet af Wonka et. al. som led i en artikel, der undersøgte europæiske interesseorganisationer. Datasættet er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, men databasen er ikke opdateret siden artiklens publikation i 2010, hvorfor der er risiko for at enkelte poster kan være forældet. Vi mener dog ikke, at databasen har en sådan alder, at den ikke kan bruges i projektet. De tre databaser suppleres med opslag af interesseorganisationer på internettet. Vores liste over interesseorganisationer tager udgangspunkt i INTERARENA’s oversigt over danske interesseorganisationer udfærdiget i forbindelse med forskningsprojektet INTERARENA, der kortlagde dansk interessevaretagelse i slutningen af 2010’erne. Denne liste er ligesom Wonka et al.’s nogle år gammel, hvilket har givet anledning til, at eksempelvis organisationen Kirkeasyl kom med i caseudvælgelsen selvom organisationen siden har måttet opløses (Politiken 09.02.2010: Kirkeasyl drejer nøglen om). Kirkeasyl er siden blevet fjernet fra caselisten og erstattet med Det Økologiske Råd. I INTERARENAs liste fremgår også kvantitative mål for organisationernes adgang til de tre arenaer, som også er omtalt i teoriafsnittet. Det datamateriale som er tilgængeligt i form af denne liste er 9 Organisationerne skal dog bekræfte deres registrering i Lobbyregistret én gang om året. 21 sammen med dens store omfang, hovedårsagen til, at vi har valgt denne som facit over danske interesseorganisationer. Det er derfor også denne liste vi har brugt som baggrund for opslag i Lobbyregistreret, Akkrediteringsregistret og Wonka et al.’s database. På denne måde kommer vi frem til 47 danske interesseorganisationer med tilstedeværelse i EU. Som supplement til de tre databaser har vi som førnævnt slået en række organisationer op på nettet. Fremgangsmåden til dette har været at vi har slået så mange op som muligt ved at lægge værdierne for de forskellige arenaer sammen. Således har vi kunnet se hvilken interesseorganisation, som har størst totaladgang jf. INTERARENA og derefter er vi startet fra toppen og slået 200 op. Måden dette er foregået på er gennem søgning på interesseorganisationens navn efterfulgt af ”EU” og ”Bruxelles” på www.google.dk og www.bing.dk, derudover har vi undersøgt interesseorganisationers hjemmesider for oplysninger herom. Årsagen til at vi er gået således til værks er, at det ikke har været muligt at finde en fyldestgivende oversigt over danske interesseorganisationers tilstedeværelse i EU. Vi har fundet tidligere spørgeskemaundersøgelser, der har afdækket interessevaretagelsesmønstre på EUniveau, men ikke konkret tilstedeværelse ud over Christiansen & Nørgaard 2003, som vi anser som forældet til vores formål. Alternativt kunne vi have udarbejdet et spørgeskema og sendt dette ud til de 2.542 interesseorganisationer jf. INTERARENA’s liste. Vi har dog ikke forventet at kunne opnå et bedre billede af organisationernes tilstedeværelse i EU heraf, som følge af en forventning om en lav svarprocent den relativt korte svarfrist taget i betragtning. Arbejdet med udsendelse af spørgeskema og bearbejdning af svar har vi derfor ikke anset for værende ressourceeffektivt eller for at give et væsentligt bedre billede end den valgte metode. Vi havde håbet på en fjerde kilde til interesseorganisationerne i form af adgang til de individuelle resultater fra INTERARENA’s undersøgelse med henblik på at krydstjekke databaserne med interesseorganisationer, som havde afgivet højere svar vedrørende deres prioritering af EU. Det har dog ikke været muligt at opnå adgang til disse besvarelser i ikke-aggregeret form, da INTERARENA har lovet organisationerne anonymitet, hvilket betyder at dette krydstjek ikke har været muligt. INTERARENA’s operationalisering af medieadgang, parlamentsadgang og forvaltningsadgang. Da vi lægger INTERARENA’s data angående medie, parlaments og administrativ adgang til grund for store dele af analysen og udvælgelsen af vores cases, gengiver vi her deres operationalisering af de forskellige former for adgang. Medieadgang har INTERARENA operationaliseret på følgende måde: 22 ”Som led i projektet har vi registreret organisationer, der optrådte i JyllandsPosten og Politiken i perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010. Konkret er optalt optræden i første sektion eller erhvervssektionen i samlet set 26 uger. Tallet angiver antallet af artikler den enkelte organisation optrådte i. ” (INTERARENAb:1). Deres operationalisering af medieadgang, ved hjælp af nationale aviser, betyder at det ikke bliver muligt for os, at kigge på lavere niveau end det nationale. Som vi viser i kapitel 1 betyder dette, at vi ikke har mulighed for at undersøge interesseorganisationernes adgang til det lokale niveau, hvilket afskærer os fra at se betydningen af den vertikale fragmentering i Danmark. Derudover har de valgt at optælle erhvervssektioner, hvilket kan resultere i at erhvervsorganisationer og faglige organisationer har en uforholdsmæssig stor medieadgang. Da vi teoretisk også forventer at erhvervsorganisationer har stor tilstedeværelse ved EU, kan dette resultere i en afkræftelse af vores forventning om en negativ relation mellem adgang hjemme og tilstedeværelse ved EU, fordi erhvervsorganisationerne får denne uforholdsmæssige store medieadgang relativt til for eksempel ideelle eller institutionelle organisationer. I forhold til adgang til forvaltningen har INTERARENA valgt at operationalisere denne således: ”Vi har registreret antallet af medlemskaber af statslige råd, nævn, kommissioner og udvalg pr. 31. december 2010. I de fleste tilfælde er det uden problemer at sige, at en organisation får et point for hvert medlem af et sådant kollegialt organ. I nogle tilfælde indstiller organisationerne imidlertid mange flere medlemmer, end der medvirker ved sagsbehandling. Det gælder typisk klage- og ankeorganer som eksempelvis Natur- og Miljøklagenævnet eller et af de mange forbrugerankenævn. I disse tilfælde tilskrives den enkelte organisation et medlemskab, såfremt en af den pågældende organisations indstillede altid deltager i sagsbehandlingen og intet medlemskab, såfremt ingen af den pågældende organisations indstillede ikke med sikkerhed deltager i sagsbehandlingen. Der sker hermed en undervurdering af nogle organisationers administrative adgang. Denne undervurdering har vi vurderet var et mindre problem, end den kraftige overvurdering, der ville ske, hvis alle en organisations indstillede talte med.” (INTERARENAb:1f). 23 INTERARENA’s operationalisering af administrativ adgang giver ikke umiddelbart nogle udfordringer i forhold til at teste vores forventninger. Deres valg om at den af organisationen indstillede altid skal være med og påviseligt skal påvirke sagsbehandlingen, kan dog ud over den generelle undervurdering INTERARENA selv nævner, give en relativ undervurdering af ressourcesvage organisationer, da disse forventeligt ikke vil have samme ressourcer til at kunne deltage ved hvert møde, og derfor kan tænkes at vælge at prioritere deres ressourcer til de sager, der påvirker dem og deres medlemmer direkte. Der er ikke nogen måde hvorpå vi kan vide om denne relative undervurdering finder sted, hvilket betyder, at vi ikke kan kontrollere for den. Den administrative adgangsscore lider dog derfor af både en generel undervurdering af administrativ adgang men muligvis også en relativ undervurdering af de svage organisationers adgang til administrationen. Derudover har INTERARENA valgt at fokusere på centraladministrationen, hvilket ligesom ved medieadgang giver udfordringer i forhold til undersøgelsen af den vertikale fragmentering. Slutteligt har INTERARENA målt parlamentsadgang på følgende vis: ”Parlamentet er den tredje arena vi inddrager i projektet. Særligt i forhold til parlamentet er det vanskeligt at finde et mål for adgang, da der ikke er formelle regler for dette. Vi har estimeret organisationernes adgang til parlamentet gennem tre indikatorer. For det første har vi registreret alle breve til folketingets udvalg i perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010 og kodet, hvorvidt disse breve har ført til en reaktion i Folketinget i form af 1) udvalgsspørgsmål, 2) § 20 spørgsmål og/eller 3) samrådsspørgsmål. For det andet har vi registreret, hvor mange gange en organisation sender deputationer til folketingets udvalg. For det tredje, har vi via adgang til folketingsmedlemmers kalendere i 3 måneder talt antal møder, organisationerne får med medlemmer af Folketinget. Tallet angiver derfor summen af disse tre mål for adgang til den parlamentariske arena. ” (INTERARENAb:2). Heller ikke operationaliseringen af Parlamentsadgang giver udfordringer i forhold til testen af vores forventninger. Den deler dog samme problematik som de to andre omkring den vertikale fragmentering. Vi må grundet alle tre operationaliseringens fokus på det nationale niveau afskrive os endeligt fra at vise sammenhænge mellem adgang til subnationalt niveau og tilstedeværelse på 24 supranationalt niveau. INTERARENA’s data stammer ligeledes tilbage fra 01.07.2009 og er således ældre end vores data fra Lobbyregisteret. Der er således en fare for, at den totale adgang vil se anderledes ud i dag, som kan være med til at skævvride vores resultater, men grundet de institutionaliserende forhold (den privilegerede pluralisme) beskrevet tidligere har vi ikke anledning til at tro, at adgangen vil være markant anderledes i dag. Sampling og udvælgelse af cases – manglende mulighed for inferens Valg af Danmark som cases Valget af Danmarks som case bunder i flere elementer. Først og fremmest var vi klar over, at der i et eller andet omfang ville være tilgængelig data via INTERARENA. Gennem deres liste over danske interesseorganisationer har vi således nemt kunne få overblik over interesseorganisations populationen. Med udgangspunkt i INTERARENA’s liste over danske organisationer tager vi afsæt i en population på 2.543 interesseorganisationer, heraf er én blevet opløst, hvilket efterlader os med 2.542. Ud af denne population er vi kommet frem til 47 interesseorganisationer, som er tilstede i EU, dette betyder at der potentielt er 2.495 interesseorganisationer, som ikke har et kontor i Bruxelles eller har en parlamentariker akkrediteret ved Europa Parlamentet. På baggrund af de 47 interesseorganisationer med tilstedeværelse i Bruxelles har vi udvalgt et tilsvarende antal uden engagement i EU. Hver af de 47 organisationer har vi parret med en interesseorganisation med tilsvarende mængde ”totaladgang” samt organisationstype, som derved forsøges holdes konstant, med inspiration fra ”most similar” case-udvælgelse (Hopkin 2010:292). Organisationerne med nogenlunde samme totale adgang, vil forventeligt have ligheder som følge af deres mulighed for adgang i de tre arenaer i Danmark, og derved undgår vi, at der er forskelle mellem interesseorganisationerne i forhold til om de er europæiseret alene af den grund, at interesseorganisationen ikke har de nødvendige ressourcer. Denne logik baserer vi på baggrund af hvad der muliggør adgang ifølge Binderkrantz et al., nemlig generelle ressourcer, insidderressourcer og outsiderresourcer. Den relativt ens totale adgang vi opnår gennem vores most similar fremgangsmåde sandsynliggør, at det ikke er ressourceforskelle, der ligger til grund for forskellen i Europæiseringen. Denne lighed i total adgang vil tydeliggøre de variable, som afviger casene imellem (Pennings et al. 2006:11). Dette giver os ligeledes mulighed for at teste litteraturens hypoteser angående EU som et alternativ grundet dårlige muligheder for adgang nationalt eller EU som konsekvens af kompenseringshypotesen. gode muligheder Mulighed for for adgang adgang – er ikke dog fortsættelseshypotesen ensbetydende med, og at interesseorganisationen har ressourcer, hvorfor der vil blive lavet deskriptiv statistik ud fra vores 25 sample med udgangspunkt i de interesseorganisationer med tilstedeværelse og dem uden vedrørende indtægter, ansatte og medlemmer via statistiske kørsler foretaget af Anne Skorkjær Binderkrantz. De 47 uden kontor i Bruxelles eller en akkrediteret medarbejder ved Europa Parlamentet er valgt med udgangspunkt i en stratificeret tilfældig sampling (Agresti & Finley 2014:22). Dette er gjort ved at opdele de organisationer vi fandt som værende europæiserede ifølge vores definition heraf efter type, hvorefter startende oppefra, vi parrede organisationerne en efter en med den ikke-europæiserede organisation, der havde den tætteste totale adgang og var af samme type. I en række tilfælde oplevede vi, at der var flere organisationer af samme type og med samme totale adgang. Her brugte vi Excels ”=slumpmellem”-funktion til tilfældigt at udvælge én af disse til parringen. Eftersom en del af vores data således ikke er fundet på baggrund af en tilfældig sampling, vil det med stor sandsynlighed ikke være repræsentativt (Bryman 2012:187f; Agresti & Finlay 2014:15;19). Det er således ikke projektets mål at etablere inferens (Bryman 2012:176; Agresti & Finley 2014:3;11). Vi afskriver os således fra at lave kausal inferens og foretage test af dennes signifikans (Bryman 2012:347). Kodninger I projektet anvender vi halv-lukket kodning således, at vi koder på baggrund af en række begreber (Jakobsen & Harrits 2010:182), eksempelvis ved kodning for politikområde har vi kigget efter interesseorganisationens politiske interessefelt med udgangspunkt i de i kapitel 1 definerede politikområder. Politikområdet har ikke altid stået entydigt, hvorfor vi har udledt hvilket politikområde, som interesseorganisationen har været beskæftiget med, hvilket betyder at kodningen ikke er fuldstændig lukket. Vi har hver især kodet de 94 interesseorganisationer, dernæst har vi sammenlignet resultaterne og ved uenigheder har vi diskuteret vores svar. På den måde har vi sikret en mere stringent kodning og mindsket risikoen for vilkårlighed, som ellers er tilstede da vi ikke har anvendt stringent lukket kodning. Dette øger projektets mulighed for at blive gentaget. Kodningsoversigten kan findes i bilag 2. Vores kodningsskabelon ser således ud: Interesse- EV EV INOI INOI IEOI organisationens kode tekst kode Tekst kode navn IEOI tekst Politikområde kode Politikområde tekst Hjemmeside Kritik af disse mål Operationalisering af organisationstype Med udgangspunkt i Dür & Mateo og Klüver opstillede vi i teoriafsnittet en forventning om, at erhvervsorganisationer ville være mest tilstede i EU. Forventningen undersøges på ud fra 26 Binderkrantz et al.’s syv organisationstyper. I INTERARENA er danske interesseorganisationer kodet på baggrund af disse syv kategorier, og det er denne kodning vi benytter. Der er således en risiko for at INTERARENA har kodet dem ukorrekt og at vi derfor opnår et misvisende billede af hvilke interesseorganisationer der er tilstede i EU (Bryman 2012:316). Men eftersom der er tale om et forskningsprojekt må det formodes, at kvaliteten er høj. Operationalisering af politikområdet I teoriafsnittet opstillede vi en forventning om, at interesseorganisationer engageret i Bruxelles, vil være beskæftiget inden for ét af følgende politikområder: landbrugspolitik, forbrugerpolitik, udviklingspolitik, miljøpolitik, migrationspolitik, handelspolitik eller transportpolitik. Ud fra interesseorganisationernes vedtægter, herunder formålsparagraffen og anden information fra deres hjemmeside, har vi kodet interesseorganisationer i otte kategorier, med udgangspunkt i hvad der er et primære politikområdet, den ottende kategori er ”Andet”. Derudover har vi foretaget en opdeling således, at politikområdet 1-7 er blevet kategoriseret som politikområder hvor EU har høj kompetence, og ”Andet” som politikområder hvor EU har mindre kompetence. Vi benytter således både en kategorivariabel til de otte politikområder og en dikotom i forhold til om området er et hvor EU har særligt store kompetencer eller ej. Yderligere operationalisering af politikområder på baggrund af Börzel 2005 I analysen af politikområdernes betydning for hvorvidt organisationerne er i EU fandt vi, at der ikke var nogen sammenhæng mellem politikområde og en organisationstilstedeværelse i EU (side 47). Denne konklusion var overraskende eftersom Dür & Mateos studie, hvorfra vi har vores politikområder, peger på, at der er en sådan sammenhæng (Dür & Mateo 2014:590). I processen med at afklare hvori grunden til vores divergerende resultater lå, fandt vi, at vi ikke umiddelbart kunne følge Dür & Mateos brug af Börzel 2005 som kilde til hvilke politikområder, der er særligt europæiseret. Dür & Mateo skriver om deres brug af Börzel: “We rely on a coding scheme originally devised by Börzel (2005) to arrive at seven policy fields with particularly large EU competences, namely agricultural policy, consumer policy, development policy, environmental policy, migration policy, trade policy and transport policy” (Dür & Mateo 2014:583). De forklarer ikke videre, hvordan de har oversat Börzels kategorier. Dür & Mateos kategorier passer ikke en-til-en med Börzels kategorier. Dür & Mateo bruger for eksempel kategorien 27 ”migration policy” denne kategori går formentligt ind under overskriften ”Socio-cultural Affairs” fra Börzel, men kan også sættes i ”External Relations” eller ”Justice and Home Affairs” (Börzel 2005:220f). Ingen af disse overskrifter er dog scoret af Börzel i forhold til EU’s kompetenceniveau, det er derimod underkategorierne som for eksempel under ”External Relations”: ”Political” eller under ”Socio-cultural Affairs”: ”Culture” eller ”Welfare”, der er dog ingen af disse der er ”migration”. Derimod er ”Environment / Consumer policy” én kategori ifølge Börzel (ibid.) men splittet ud på to af Dür & Mateo. Da vi som ovenstående illustrerer har haft svært ved at finde hvilken metode Dür & Mateo har brugt til at komme frem til deres kategorier, har vi valgt at lave en genkodning. Denne tager direkte udgangspunkt i Börzel 2005. Ifølge Börzel er der i EU 18 politikområder under fire overskrifter. Disse 18 politikområder er alle scoret af Börzel ud fra en læsning af traktaterne til en score mellem 1-5, hvor 1 er eksklusiv national kompetence og 5 er eksklusiv EU kompetence. Scoren 3 gives hvor kompetencerne er ligeligt fordelt mellem EU og nationalt plan (Börzel 2005:221). Med udgangspunkt heri har vi skåret ved scoren 3,5. Alle politikområder Börzel har scoret til 3,5 eller over, anser vi således for europæiseret, hvilket betyder, at vi antager i tråd med Dür & Mateo, at interesseorganisationer, der opererer inden for et af disse politikområder vil have større incitament til at være i EU. Ni politikområder opfylder ifølge Börzel 2005 dette kriterium. Det gælder: handelspolitik, civilret, arbejdsmiljøpolitik, miljø- og forbrugerpolitik, markedspolitik, energi- og transportpolitik, landbrugspolitik, regional udviklingspolitik og pengepolitik. Pengepolitik er særligt europæiseret på grund af ØMU’en (Börzel 2005:224f), hvorfor denne er særlig i en dansk kontekst. Vi anser således, på trods af, at Börzel score pengepolitikken højt, ikke denne for europæiseret i en dansk kontekst. Fremgangsmåden har efter de nye politikområder er valgt, været den samme som den originale kodning af politikområderne. Vi har igen kigget i interesseorganisationernes vedtægter angående formål og anden information fra deres hjemmeside. Denne information har vi brugt til at kode interesseorganisationer i ti kategorier, med udgangspunkt i hvad der er det primære politikområde. Den tiende kategori er ”Andet” ligesom ved den originale kodning. Derudover har vi foretaget en opdeling således, at politikområderne kodet 1-8 er blevet kategoriseret som politikområder hvor EU har høj kompetence, og 9-10 (”Pengepolitik” og ”Andet”) som politikområder hvor EU har mindre kompetence. Vi benytter således igen både en kategorivariabel til de ti politikområder inklusiv ”Andet” og en dikotom i forhold til om området er et, hvor EU har særligt store kompetencer eller ej. 28 Vores kategorisering af ”Andet” kan have givet os problemer i forhold til en bias imod denne kategori. I kodningen har vi gjort brug af en inkluderende tilgang der har søgt at finde støtte for at interesseorganisationerne havde at gøre med et europæiseret politikområde ud fra den tankegang, at også sekundære interesser kan trække en organisation mod Bruxelles. Således er for eksempel DI på trods af, at de primært beskæftiger sig med ”erhvervspolitik” blevet kodet til ”markedspolitik”. Dette kan have givet os en falsk høj interesse i EU hvad angår fagforeninger da mange er disse er kodet til ”arbejdsmiljøpolitik”. Havde vi kodet efter alle 18 kategorier og herefter afgjort hvilke der var europæiserede havde fagforeningerne formentligt fået koden ”arbejdspolitik”, et område hvor EU har lave kompetencer. Endnu en genkodning mener vi dog ville løbe risikoen for at introducere endnu mere bias, da vi ved denne genkodning ville kende vores resultater og vi vil således ikke kunne være objektive i kodningen. Da vi også kun har haft mulighed for at give organisationerne én kode i forhold til denne metode, vil vi også risikere med denne genkodning, at mange organisationer, der interesserer sig for EU politik som for eksempel DI vil havne i den ikkeeuropæiserede politikområdekategori. Vi mener således med de udfordringer en genkodning ville give med hensyn til bias og problemet angående organisationer som DI, at en genkodning ikke ville være hensigtsmæssig. Havde vi haft ressourcer til at vælge nye cases kunne vi med fordel have kategoriseret i forhold til alle de politikområder vi fandt organisationerne havde interesse inden for og derefter lavet en vægtning af hvor mange af disse var europæiserede. Vi mener stadig at vores metode er tilstrækkelig til at foretage undersøgelsen. Vi vælger dog i analysen at dykke nærmere ned i nogle af casene for at illustrere problematikken nærmere og komme den i møde. Operationaliseringer af EV / modificering heraf, IEOI, INOI. Operationaliseringen af EV, INOI og IEOI10 har krævet en justering af begreberne. Det har ikke været mulig for os at finde en god måde at kode EV på, da vi ikke har kunnet finde teoretisk eller empirisk belæg for sammenhæng mellem kendte data og dette begreb. Vi forsøgte med en kodning ud fra organisationernes hjemmeside og vedtægter. Dette resulterede i, at over en tredjedel af organisationerne blev kodet forskelligt. Den store forskel i vores kodninger vidnede om, at begrebet langt fra var defineret godt nok til (i forhold til vores tilgængelige informationer), at vi kunne bruge det i dets daværende form. 10 EkspertViden (EV), Information om Nationalt Omfattende Interesser (INOI) og Information om Europæisk Omfattende Interesser (IEOI). 29 INOI og IEOI er heller ikke direkte overtaget fra Bouwen, da det er meget svært som udenforstående at sige noget om den viden interesseorganisationerne besidder. Vi forsøgte at operationalisere INOI og IEOI som repræsentativitet og manglen på konkurrenter (i vores casesamling da vi ikke har sammenlignet med samtlige 2.542 organisationer), hvilket vi gjorde med udgangspunkt i hjemmesider og vedtægter. Denne kodning resulterede ligesom kodningen af EV i store forskelle, hvilket vi tolker som, at der ikke har kunnet opnås objektivitet i kodningen, hvorfor vi vælger at afgrænse os fra at bruge INOI og IEOI empirisk videre i projektet. INOI og IEOI optræder derfor kun videre i projektet som teoretiske idéer. Analysedesign Som følge af projektets art af case-studie, vil analyserne benytte sig af deskriptiv statistik med henblik på at etablere mønstre, som kan være med til at bestyrke eller forkaste de opstillede forventninger. Gennem komparation af de 94 cases vil vi være i stand til at identificere mønstre, som særligt kendetegner de interesseorganisationer, som er blevet europæiseret over for de, der ikke er. Uden denne komparation i samspil med teoriapparatet er vi ikke i stand til at vurdere om de forhold vi har beskrevet i teoriapparatet vil gøre sig særligt gældende for de europæiserede interesseorganisationer og vores deskriptive fremstilling af interesseorganisationerne vil være uden formål (Nørgaard 2007:240f; Pennings et al. 2006:6; Hopkin 2010:285). I projektet benyttes der således en teoridrevet tilgang med henblik på at teste de forventninger, der blev oplistet i teorien og på den måde underbygge de eksisterende teorier angående interesseorganisationer (Pennings et al. 2006:7). Analyserne vil være univariate, det vil sige med beskrivelse af én variabel samt bivariat med henblik på at afdække sammenhæng mellem to variable, dog ikke med henblik på at fastslå om denne korrelation er signifikant da vores data ikke er indrettet hertil. Operationalisering af forventninger Forventning 1 Der er en sammenhæng mellem adgang hjemme og tilstedeværelse ved EU. Målet for adgang er som tidligere nævnt med udgangspunkt i den totale adgang på baggrund af INTERARENA’s opgørelse og vi forventer således en sammenhæng i tilstedeværelse hvad angår den totale adgang. På baggrund af en deskriptiv gennemgang af de europæiserede og ikkeeuropæiserede interesseorganisationers adgang vil vi være i stand til at se, om der kan ses en sammenhæng, og hvilken vej denne sammenhæng er. Er den gennemsnitlige totale adgang højere 30 for de 47 europæiserede interesseorganisationer end alle de ikke-europæiserede, vil vi kunne bestyrke vedholdenhedshypotesen. Er forholdet omvendt vil det styrke kompenseringshypotesen. I afdækningen af denne forventning er vi dog begrænset af vores snævre definition af, hvorvidt en interesseorganisation er europæiseret. Det vi kan sige ved et negativt resultat er, at kompenseringshypotesen ikke gælder for oprettelsen af et kontor/en akkrediteret medarbejder som tilstedeværelse i EU. Da generelle ressourcer muliggør adgang vil vi ligeledes lave en analyse af sammenhængen mellem indtægter og europæiseringen ved at sammenholde de gennemsnitlige indtægter for en europæiseret organisation kontra en ikke-europæiseret, såfremt der er en markant forskel kan det tyde på, at adgang som variabel blot er en mellemkommende variabel (Nørgaard 2007:250). Forventning 2 Erhvervsorganisationer vil være mere tilstede i EU relativt til andre organisationstyper, mens ideelle organisationer vil være relativt mindre tilstede i EU. Da denne forventning benytter sig af en uafhængig variabel, som er kategorisk vil første skridt være at foretage en beskrivelse af den relative frekvens af de forskellige organisationstyper, der er blevet europæiseret i en tabel (Agresti & Finley 2014:31). På den måde kan vi konstatere hvorvidt forventningen holder. Ydermere kan vi se, om der blandt de 47 interesseorganisationer, som er blevet europæiseret er organisationstyper, der ikke er repræsenteret. Ved at betragte samtlige cases kan vi se, om der er en sammenhæng mellem organisationstype og tilstedeværelse i EU. Det vil ikke give mening at beregne denne korrelations signifikans, da vi beskæftiger os med hele populationen, men vi vil dog kunne vise, hvorvidt danske erhvervsorganisationer også er det mest europæiseret og om ideelle organisationer har en lavere grad af europæisering. Isoleret set vil vi på baggrund af frekvenserne ikke være i stand til at forklare en eventuel sammenhæng, men med anvendelse af det opstillede teoriapparat samt yderligere variable vil vi kunne danne en idé herom. Ved hjælp af de andre variable vil vi forsøge at tydeliggøre de karakteristikker, som vil kunne forklare forventningens udfald. 31 Forventning 3 Organisationer beskæftiget inden for et af de syv europæiserede politikområder vil være mere tilstede i EU end organisationer, der ikke er beskæftiget her inden for. Her undersøger vi, om der kan etableres en sammenhæng mellem politikområde og hvorvidt interesseorganisationen er europæiseret for de 94 cases. Dette gøres ved at se hvordan politikområderne fordeler sig hos de europæiserede, men også hvordan de fordeler sig hos de ikkeeuropæiserede. Såfremt der blandt de ikke-europæiserede er interesseorganisationer er en høj koncentration, som er primært beskæftiget med et af de syv politikområder, kan det tyde på, at der ikke er sammenhæng mellem politikområde og europæisering. Hvis der derimod ses et mønster med en overvægt af europæiserede politikområder blandt de europæiserede interesseorganisationer, må der formodes at være en sammenhæng. På baggrund af denne analyse vil vi således ikke være i stand til at determinere kausalitet, da dette ikke kan måles sådan, men alt andet lige fordrer en fremtidig vurdering af en sammenhæng mellem de to variable. Som beskrevet ovenfor foretages denne analyse igen med nye politikområder. Denne gentagelse foregår ud fra samme principper som den oprindelige. Forventning 4 Ressourcer i form af penge, medarbejdere og medlemmer har en betydning for om organisationer er i EU. Denne forventning bruges til at undersøge sammenhængen mellem generelle ressourcer og europæisering for de 94 cases. Kørslerne er lavet af Anne Skorkjær Binderkrantz ud fra vores kodning af europæiseret/ikke-europæiseret og med Binderkrantz et al.’s oplysninger om generelle ressourcer. Dette er som sagt gjort således, fordi organisationerne, der indleverede oplysninger til INTERARENA blev lovet anonymitet, hvorfor vi ikke har kunnet få udleveret oplysningerne. Kørslerne er blevet lavet på de 94 cases. Som vi tidligere har nævnt betyder dette, at der ikke er stor generaliserbarhed. Kørslerne vil vise noget om forskelle i generelle ressourcer for organisationer der er i EU og lignende, som ikke er. Er der forskel vil det kunne bestyrke vores forventning om, at der er en sammenhæng mellem generelle ressourcer og tilstedeværelse i EU. Er der ingen eller lille forskel må forventningen afvises 32 Den kørsel vi har efterspurgt vedrørende medlemmer, har vist sig ikke at være egnet til analysen af medlemmers betydning for europæisering. Eftersom medlemmer ikke er fordelt på organisationstype, har det ikke været muligt for os at lave en meningsfuld analyse af dette. Det gennemsnitlige antal medlemmer for samtlige organisationstyper giver isoleret set ikke et godt billede af forskellen mellem europæiserede og ikke-europæiserede organisationer. Dette betyder at forventning 4 afgrænses fra medlemmer. Forventning 4 lyder nu: Ressourcer i form af penge og medarbejdere har en betydning for om organisationer er i EU. 33 Kapitel 3: Hvilke interesseorganisationer er i EU? I de foregående kapitler har vi dannet os en række forventninger til de organisationer, som har en tilstedeværelse i EU. I dette kapitel undersøger vi, hvor mange organisationer, der er i EU og karakteriserer disse ud fra Binderkrantz et al.’s typologi. Kapitel 3 skal bidrage til besvarelsen af problemformuleringen og besvare de første to forventninger, der blev opstillet i kapitel 1. Kapitel 3 begynder således besvarelsen af ”Hvilke karakteristika kendetegner de danske interesseorganisationer, som er tilstede i EU”, og svarer på, om der er en sammenhæng mellem adgang hjemme og tilstedeværelse i EU, hvorvidt organisationer, der er svage nationalt er tilstede ved EU og om erhvervsorganisationer er mere europæiserede end andre typer, her især ideelle organisationer, som forventes mindre europæiserede end andre. I kapitel 4 afrundes besvarelsen af problemformuleringen. Dette gøres ved at udvælge 47 cases tilsvarende til de organisationer vi identificerer som værende i EU. På denne måde nærmer vi os det, der adskiller og karakteriserer de interesseorganisationer, som er i EU i forhold til de, der ikke er. Hvor mange og hvilke organisationer er i EU? Som beskrevet i metoden har vi gennemgået de 2.542 danske interesseorganisationer for, hvorvidt de er i EU. Dette har resulteret i, at vi har fundet 47 organisationer med en tilstedeværelse i EU, svarende til 2 procent af den totale organisationspopulation, jf. tabel 3.1. Tabel 3.1 Organisationer fordelt på tilstedeværelse i EU Er i EU Ja/Nej Antal organisationer Procent Ja 47 2% Nej 2.495 98% Total 2.542 100% Kilde: Egen data og INTERARENA Denne lille andel kan ikke umiddelbart tages som udtryk for, at interessen for EU er lav i Danmark. Andelen viser dog, at relativt få organisationer vælger at bruge bypass-strategien, at gå direkte til Bruxelles. Dette resultat stemmer således ikke godt overens med idéen om, at interesseorganisationerne retter mere fokus mod EU, fordi de som rationelle aktører ser, at flere og flere beslutninger bliver truffet i Bruxelles (Binderkrantz et al. 2015:556). Det udfordrer samtidigt tesen om, at institutionelt fit gør det lettere for interesseorganisationer at begå sig på europæisk niveau, idet det gode fit mellem Danmark og EU ville tilskrive en stor andel interesseorganisationer 34 har en tilstedeværelse i EU som følge af de lave barriere. Vi kan dog ikke med vores metode efterprøve om disse to teser rent faktisk bliver udfordret af vores fund, da manglen på den temporale dimension udelukker os fra en undersøgelse af forskellen i tilstedeværelse før og efter beslutningskompetencer er rykket til EU, mens manglen på en tværnational dimension udelukker os fra at efterprøve om de to procent er en større eller mindre andel af europæiserede interesseorganisationer end i andre lande med et andet forhold mellem civilsamfund og stat. Kigger vi i de 47 organisationer som er tilstede kan vi dog trække et par eksempler frem som fortæller en historie om, hvorfor de har valgt at være tilstede i EU. Her kan vi blandt andet se, at flere organisationer vælger at oprette et kontor i Bruxelles som følge af den øgede magt EU får, eller fordi de mener EU påvirker deres interesser. For eksempel skriver Dansk Energi om deres engagement i EU: ”De internationale vilkår får større og større betydning for energisektoren, og foreningen har styrket sin indsats på dette område. Dansk Energi har derfor eget EU-kontor i Bruxelles. ” (Dansk Energi 14.02.2013: Organisation). På trods af den lille tilstedeværelse vi identificerer, ser det derfor ud til, at nogen organisationer følger magten. Dansk Energi identificerer således EU som en vigtig aktør på energiområdet. Dette får dog ikke andre interesseorganisationer fra energisektoren som for eksempel Dansk Energi Brancheforening eller Energi- og olieforum til at træffe samme valg om at tage til EU. Betydningen af om politikområdet er europæiseret undersøges senere i dette kapitel. Dansk Lærerforening har ligeledes valgt at have et kontor i Bruxelles. De lægger mindre vægt på EU’s stigende betydning, men det er stadig beslutningskraften der er det drivende element for deres tilstedeværelse: ”DLF's kontor i Bruxelles følger EU's uddannelsespolitiske initiativer og større relevante arbejdsmarkedspolitiske sager af interesse for uddannelsesområdet. ” (Danmarks Lærerforening 17.02.2015: EU). I tråd med Dansk Energi har de altså valgt at være i Bruxelles fordi de ser EU som en vigtig aktør for deres interesser. Det tyder altså på, at en række organisationer har tilpasset deres interessevaretagelse til der hvor magten er. Dette kan betragtes som resultatet af en cost-benefit analyse, hvor interesseorganisationer vurderer tilstedeværelsen i EU som rationelt for at skabe de bedste muligheder for varetagelsen af deres medlemmers interesser (Klüver 2010:178ff). Som Key fremstiller det: ”where power rests, there influence is brought to bear” (Key 1956:168 i Dür & Mateo 2014:578). Andre giver dog anderledes begrundelser for deres tilstedeværelse i Bruxelles. Danmarks Rederiforening skriver på deres hjemmeside om begrundelsen for et kontor i Bruxelles: ”Herudover har Rederiforeningen et samarbejde med udenlandske rederiforeninger og internationale rederiorganisationer. Foreningen er derfor med i alle relevante sammenhænge og 35 har permanent kontor i Bruxelles. ” (Danmarks Rederiforening: Danmarks Rederiforening). Den primære årsag for tilstedeværelsen er således nærmere at bruge EU som kilde til relevant information om branchen, snarere end til egentlig indflydelse på EU’s politik. Dette tyder på, at EU kan være kilde til mere og andet end ren indflydelse. Hvorvidt denne netværkstankegang er generel i forhold til tilstedeværelsen ved EU, kræver en anden undersøgelse. Såfremt at interesseorganisationer vælger EU af andre årsager end muligheden for indflydelse, er dette interessant i forhold til vores hypoteser, da disse operere ud fra en antagelse om, at interesseorganisationer søger indflydelse. Fjerner vi de ikke-aktive organisationer, det vil sige dem, som ikke har nogen indflydelse overhovedet ifølge INTERARENA fra oversigten, reducerer vi populationen dramatisk fra 2.542 organisationer til 845 aktive organisationer. Dette giver os et hint om fortsættelseshypotesens antagelse om, at organisationer med adgang hjemme er mere tilbøjelige til at tage til EU er korrekt. Dette fordi de inaktive således heller ikke er aktive er herhjemme og blot er med til at trække andelen uden tilstedeværelse i EU op. Tabel 3.2 Organisationer fordelt på tilstedeværelse i EU (ekls. inaktive organisationer) Er i EU Ja/Nej Antal organisationer Procent Ja 39 5% Nej 806 95% Total 845 100% Kilde: Egen data og INTERARENA I tabel 3.2 ser vi, at ved at fjerne de inaktive organisationer opnår vi en over dobbelt så høj relativ tilstedeværelse i Bruxelles. Dette giver en indikation af, hvorvidt der er en sammenhæng mellem adgang og tilstedeværelse i Bruxelles og tyder på, at de organisationer med adgang hjemme er mere tilbøjelige til at være i EU end de, der ikke har adgang hjemme. For at undersøge hvorvidt der er en sammenhæng mellem adgang hjemme og tilstedeværelse ved EU-institutionerne kan vi sammenligne den gennemsnitlige adgang for de to grupper. Da tabel 3.2 viser at vi mister otte organisationer (17 procent) af de, som er i Bruxelles ved at fjerne de inaktive, vælger vi at tage dem med igen, da der tydeligvis ikke er belæg for at sige, at inaktive organisationer ikke kan være i EU. 36 Tabel 3.3 Sammenhæng mellem adgang nationalt og tilstedeværelse ved EU Group Statistics Er i EU Total adgang N Ja Nej Mean Std. Deviation Std. Error Mean 47 48,47 88,670 12,934 2495 1,69 7,395 ,148 Independent Samples Test Levene's Test for Equality of Variances t-test for Equality of Means 95% Confidence Interval of the Sig. (2- F Total Sig. t Df tailed) Mean Std. Error Difference Difference Difference Lower Upper Equal adgang variances 1231,966 ,000 22,689 2540 ,000 46,778 2,062 42,735 50,820 3,616 46,012 ,001 46,778 12,935 20,742 72,813 assumed Equal variances not assumed Note: Lavet i IBM SPSS 22 Kilde: Egen data og INTERARENA Tabel 3.3 viser, at de organisationer, som har en tilstedeværelse i Bruxelles samtidigt har en væsentligt højere adgang hjemme end de som ikke har, og at forskellen på disse gennemsnit er signifikant. På trods af vi kan se en relativt stor andel af de organisationer som er i Bruxelles ikke har nogen adgang hjemme, må vi altså konkluderer at højere adgang hjemme er sammenfaldende med tilstedeværelse i Bruxelles. Denne konklusion sandsynliggør, at vedholdenhedshypotesen er korrekt i sine antagelser. Vi vil dog ikke forkaste kompenseringshypotesen endnu. Vi har indtil videre målt den totale adgang hjemme op mod tilstedeværelsen i Bruxelles. To af tre kilder til den totale adgang hjemme er henholdsvis adgang til parlamentet og adgang til medierne. Som vi beskrev i kapitel 1 er adgangen til disse arenaer typisk sammenhængende med outsiderressourcer (side 8). Det er derfor interessant at undersøge, om den samme sammenhæng kan identificeres blandt organisationer, der kan forventes at have relativt mange insiderressourcer – dem med høj adgang til forvaltningen. Tabel 3.4 deler derfor den totale adgang op, så vi kan se forskellen på den gennemsnitlige adgang til alle tre arenaer og tilstedeværelsen ved EU. 37 Tabel 3.4 Sammenhæng mellem adgang til forvaltningen, medier og Folketing og tilstedeværelse ved EU Group Statistics Er i EU Medieadgang N Mean Ja Nej Parladgang Admadgang 28,55 57,120 8,332 2495 ,93 4,745 ,095 47 3,53 4,722 ,689 2495 ,31 1,162 ,023 47 16,38 31,507 4,596 2495 ,45 2,421 ,048 Ja Nej Std. Error Mean 47 Ja Nej Std. Deviation Independent Samples Test Levene's Test for Equality of Variances t-test for Equality of Means 95% Confidence Interval of the Sig. (2F Sig. T df Mean Std. Error tailed) Difference Difference Difference Lower Upper Medieadgang Equal variances 1011,837 ,000 20,819 2540 ,000 27,621 1,327 25,019 30,222 3,315 46,012 ,002 27,621 8,332 10,849 44,392 2540 ,000 3,226 ,194 2,846 3,606 4,681 46,105 ,000 3,226 ,689 1,839 4,613 2540 ,000 15,931 3,466 46,010 ,001 15,931 assumed Equal variances not assumed Parladgang Equal variances 373,693 ,000 16,661 assumed Equal variances not assumed Admadgang Equal variances 1495,161 ,000 22,211 ,717 14,524 17,337 assumed Equal variances not 4,596 6,680 25,182 assumed Note: Lavet i IBM SPSS 22 Kilde: Egen data og INTERARENA 38 Tabel 3.4 viser akkurat samme tendens som tabel 3.3, at der er en stor forskel på den gennemsnitlige adgang til de tre arenaer for organisationer tilstede ved EU og organisationer ikke tilstede ved EU. Tabel 3.4 viser, at den gennemsnitlige adgang for organisationer i EU til medie-, parlaments- og administrationsarenaen er henholdsvis 31, 11 og 36 gange så stor som den gennemsnitlige adgang for organisationer uden tilstedeværelse i Bruxelles. Vi må på baggrund af ovenstående konstatere, at der er en markant tendens til, at organisationer, der er i Bruxelles har større adgang hjemme, hvorfor kompenseringshypotesen forkastes. Ovenstående er en isoleret analyse af forholdet mellem adgang og tilstedeværelse ved EU. Der er utvivlsomt flere faktorer end ren adgang, som er med til at påvirke organisationernes beslutning om at oprette et kontor i Bruxelles. For eksempel så vi, at Danmarks Rederiforening begrunder deres kontor ud fra en informations- eller netværkslogik. Vi kan således heller ikke sige om vores forkastelse af kompenseringshypotesen er præmatur i forhold til kontrollen for mellemliggende variable. Vi ved for eksempel fra Binderkrantz et al., at ressourcer spiller en væsentlig rolle i forhold til adgang til alle tre arenaer hjemme, hvorfor det kan være ressourcer snarere end adgangen, som er den afgørende faktor. Det har ikke været muligt for os at skaffe systematiske oplysninger om organisationernes budgetter og medarbejdere, hvorfor vi ikke umiddelbart kan kontrollere for disse variable. I kapitel 4 viser vi ved at sammenligne 47 tilsvarende organisationer med de 47 i Bruxelles, at ressourcer ikke spiller en betydelig rolle. I forhold til hele populationen, kan vi som sagt ikke sige det samme. En artikel fra Altinget indeholder dog budgetdata fra 2013 for 16 af de 20 organisationer vi har identificeret som havende mest adgang. 39 Tabel 3.5 Gennemsnitsindkomst for top 20 organisationer fordelt på tilstedeværelse i EU Group Statistics Er i EU Indtægt 2013 (mio. kr.) N Mean Std. Deviation Std. Error Mean ja 7 246,71 180,012 68,038 nej 9 277,11 260,689 86,896 Independent Samples Test Levene's Test for Equality of Variances t-test for Equality of Means 95% Confidence Interval of the Sig. (2- F Indtægt Equal 2013 (mio. variances kr.) assumed 3,246 Sig. ,093 t -,263 df tailed) Mean Std. Error Difference Difference Difference Lower Upper 14 ,797 -30,397 115,713 -278,577 217,783 -,275 13,867 ,787 -30,397 110,364 -267,317 206,524 Equal variances not assumed Note: Lavet i IBM SPSS 22 Kilde: Egen data og (Altinget 13.03.2015: Det er godt at være rig og at have masser af medlemmer, men…) Tabel 3.5 viser overraskende, at de organisationer, som bliver hjemme faktisk ser ud til at have en større gennemsnitsindkomst end de, som er i EU. Differencen er dog ikke signifikant. Den manglende signifikans kan dog skyldes det meget lave N i analysen. Fordi vi her kigger på 16 af de største interesseorganisationer, kan vi også forvente, at ingen af organisationerne er i EU på grund af Kommissionens tilskud til mindre organisationer (Eising & Lehringer 2010:200). Interessant nok ser det også ud til, at størstedelen af de største danske interesseorganisationer ikke er i EU. Det tyder således på, at finanser ikke er afgørende for om de største interesseorganisationer er tilstede i EU eller ej. Det kan også sættes i relation til Beyers & Kerremans pointer angående kritiske ressourcer, hvor interesseorganisationerne også må tage højde for deres loyalitet over for medlemmerne og deres afhængighed af medlemmernes midler. Dette skyldes som førnævnt, at interesseorganisationerne er afhængige af ressourcer for overlevelse, og øgede ressourcer avler større afhængighed (Beyers & Kerremans 2007:463f). Tager vi de sidste fire organisationer, der ikke havde oplyst budgettal ifølge Altinget, finder vi at 10 organisationer er i EU og 10 ikke er 40 (Egen data). Vi kan med analysen af ressourcers betydning nu med stor sikkerhed forkaste kompenseringshypotesen og dermed sandsynliggøre fortsættelseshypotesen og gå videre med karakteriseringen af de organisationer som er i EU i forhold til type. Organisationstype som forklarende faktor Vi har ovenfor fundet en kraftig sammenhæng mellem gennemsnitlig adgang hjemme og tilstedeværelse i EU. Selvom generelle ressourcer har stor betydning for adgangen hjemme ifølge Binderkrantz et al. (Binderkrantz et al. 2014:209f), har vi ikke fundet sammenhæng mellem indtægter og tilstedeværelse ved EU for 16 af de største organisationer i Danmark. Det betyder altså, at det ikke er manglen på midler, der holder de største organisationerne hjemme. Vi fremstiller i kapitel 1 en forventning om, at organisationstypen kan have en betydning for, hvorvidt organisationen er i EU. Her forventer vi, at særligt erhvervsorganisationer er overrepræsenteret og ideelle underrepræsenteret. Tabel 3.6 viser fordelingen af organisationer i EU på organisationstype samt hvor stor en andel dette udgør af den totale typepopulation. Tabel 3.6 Organisationstype for organisationer i EU Type * Er i EU Crosstabulation Er i EU Ja Type Erhvervsorganisation Count 671 696 12,9 683,1 696,0 3,6% 96,4% 100,0% 53,2% 26,9% 27,4% 7 258 265 4,9 260,1 265,0 2,6% 97,4% 100,0% 14,9% 10,3% 10,4% 0 266 266 4,9 261,1 266,0 % within Type 0,0% 100,0% 100,0% % within Er i EU 0,0% 10,7% 10,5% Count 11 319 330 Expected Count 6,1 323,9 330,0 3,3% 96,7% 100,0% 23,4% 12,8% 13,0% % within Type % within Er i EU Count Expected Count % within Type % within Er i EU Hobbyorganisationer11 Count Expected Count Ideelle organisationer % within TypeTekst % within Er i EU 11 Total 25 Expected Count Fagforening Nej Kaldet Fritidsorganisationer i teorien. Fortsættes næste side… 41 … Fortsat fra forrige side Identitetsorganisationer Count 1 363 364 6,7 357,3 364,0 % within Type 0,3% 99,7% 100,0% % within Er i EU 2,1% 14,5% 14,3% 3 110 113 2,1 110,9 113,0 % within Type 2,7% 97,3% 100,0% % within Er i EU 6,4% 4,4% 4,4% 0 408 408 7,5 400,5 408,0 % within Type 0,0% 100,0% 100,0% % within Er i EU 0,0% 16,4% 16,1% 0 100 100 1,8 98,2 100,0 % within Type 0,0% 100,0% 100,0% % within Er i EU 0,0% 4,0% 3,9% 47 2495 2542 47,0 2495,0 2542,0 1,8% 98,2% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Expected Count Organisationer for institutioner og myndigheder12 Professionelle organisationer13 Count Expected Count Count Expected Count Religiøse organisationer14 Count Expected Count Total Count Expected Count % within Type % within Er i EU Note: Lavet i IBM SPSS 22 Kilde: INTERARENA Som det kan ses i tabel 3.6 er der en stærk overrepræsentation af erhvervsorganisationer, som udgør over halvdelen af alle danske organisationer i EU. Denne overrepræsentation er som forventet, men også fagforeninger, institutionelle organisationer og interessant nok ideelle organisationer har større tilstedeværelse i EU end deres andel af organisationspopulationen tilskriver i forhold til en normalfordeling. Denne overrepræsentation af ideelle organisationer er stik mod vores forventning og er derfor særlig interessant. I kapitel 1 begrunder vi denne forventning om en underrepræsentation af ideelle organisationer med, at disse ville indeholde en særlig høj andel af NGO’er og at disse er særligt påvirket af afhængighed af kritiske ressourcer jf. Beyers & Kerremans. Kigger vi nærmere på gruppen af ideelle organisation i EU finder vi, at denne er udgjort af: 92-gruppen, Amnesty International, Foreningen NORDEN, Greenpeace, Røde Kors i Danmark, 12 Kaldet Institutionelle organisationer i teorien. 13 Kaldet faglige organisationer i teorien. 14 Kaldet Fritidsorganisationer i teorien. 42 Verdens Skove, Verdensnaturfonden og Økologisk Landsforening. Gruppen indeholder en høj andel af internationale organisationer, som er tilstede i hele EU, hvilket kan forklarer, hvorfor de ikke bliver påvirket af den kritiske ressourceafhængighed i en national kontekst. Kører vi analysen igen, denne gang uden Amnesty International, Greenpeace, Røde Kors og Verdensnaturfonden, finder vi dog stadig en overrepræsentation af ideelle organisationer. Tabel 3.7 Andel af ideelle organisationer i EU Type * Er i EU Crosstabulation Er i EU Ja Ideelle organisationer Nej Count Expected Count % within Type % within Er i EU Total 7 319 326 5,5 320,5 326,0 2,1% 97,9% 100,0% 16,3% 12,8% 12,8% Note: Lavet i IBM SPSS 22, analysen er kørt med alle organisationstyper Kilde: INTERARENA På baggrund af tabel 3.7 kan vi se, at der stadig er 27 procent flere ideelle organisation i EU end tilfældet ville være ved en normalfordeling. Vi må således konkludere, at vores forventning angående ideelle organisationers underrepræsentation ikke var korrekt. I forhold til Beyers og Kerremans’ antagelse om, at særligt NGO’er vil være afhængige af ressourcer hjemme, kan vi ikke understøtte dette med vores data. En forklaring kan muligvis være, at det er for bredt at skære NGO’er over en kam. Især organisationer som 92-gruppen og Verdens skove, arbejder med et område, der ikke lader sig afgrænse af nationale grænser. Her kan det give en særlig mening at handle på EU-niveau, fordi EU kan træffe beslutninger for større områder end Danmark. Samtidig kan organisationerne, hvis de kan sige at have påvirket en EU beslutning bruge dette som legitimitetsskabende for deres arbejde og bruge denne legitimitet til at hverve nye medlemmer og støtter. Vores undersøgelse peger således på, at der er andre faktorer end den kritiske ressourceafhængighed, som opvejer for de ideelle organisationer, der alligevel er til stede i EU. Tabel 3.6 viser, at vores anden antagelse om erhvervsorganisationers overrepræsentation i EU er korrekt. Denne antagelse byggede på lignede resultater i andre undersøgelser. Vi kan således bestyrke disse undersøgelsers konklusion om, at erhvervsorganisationer har det særligt godt i EU. I forhold til teorien, kan dette muligvis forklares ved, at erhvervsorganisationer har større sandsynlighed for at have den ekspertviden, som er efterspurgt i EU. Erhvervs- og ideelle 43 organisationer er dog ikke de eneste der er overrepræsenteret i EU, som sagt gælder dette også fagforeninger og institutionelle organisationer. Det skal dog ses i lyset af, at hobby-, identitets-, professionelle og religiøse organisationer er stærkt underrepræsenteret. Fjerner vi disse underrepræsenterede organisationer fra oversigten kan vi se, at kun erhvervsorganisationer og ideelle organisationer stadig er overrepræsenteret. Tabel 3.8 Engagement i EU for organisationstyper med høj tilstedeværelse Type * Er i EU Crosstabulation Er i EU ja Type Erhvervsorganisationer Count 671 696 22,8 673,2 696,0 3,6% 96,4% 100,0% 54,3% 49,4% 49,6% 7 258 265 8,7 256,3 265,0 2,6% 97,4% 100,0% 15,2% 19,0% 18,9% 11 319 330 10,8 319,2 330,0 3,3% 96,7% 100,0% 23,9% 23,5% 23,5% 3 110 113 3,7 109,3 113,0 % within Type 2,7% 97,3% 100,0% % within Er i EU 6,5% 8,1% 8,0% 46 1358 1404 46,0 1358,0 1404,0 3,3% 96,7% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% % within Type % within Er i EU Count Expected Count % within Type % within Er i EU Ideelle organisationer Count Expected Count % within Type % within Er i EU Organisationer for institutioner og Count myndigheder Expected Count Total Total 25 Expected Count Fagforeninger nej Count Expected Count % within Type % within Er i EU Kilde: INTERARENA Selvom tabel 3.8 ikke indeholder alle organisationer i vores datamateriale og derfor ikke kan ses som udtryk for den faktiske relative fordeling af organisationer, viser den stadig interessante resultater. Ved at udelukke de fire underrepræsenterede organisationstyper har vi kun mistet én organisation i EU mens antallet hjemme er reduceret med 1.137. Dette vidner om en stærk 44 sammenhæng mellem organisationstype og tilstedeværelse i EU, da vi har reduceret N med 55 procent og kun mistet 2 procent af organisationerne i EU. Da vi stadig har en identitetsorganisation, der er i EU kan vi ikke sige, at det for at være i EU er et nødvendigt kriterium at organisationen tilhører en af organisationstyperne i tabel 3.8, men det er en væsentlig positiv indikator i forhold til sandsynligheden for om en organisationer er i EU. Den identitetsorganisation, der er i EU er Danske Studerendes Fællesråd (herefter: DSF). DSF oplyser ifølge Lobbyregistret at deres primære interesse er ”Deltagelse i ESU-arbejde (European Students Union). (Åbenhedsregistret 16.02.2015: Danske Studerendes Fællesråd). DSF’s europæiske engagement er således ligesom Danmarks Rederiforening rettet mere mod et netværksaspekt end indflydelse, og også dette er lavt prioriteret med det der svarer til 0,5 fuldtidsmedarbejder beskæftiget med EU (Åbenhedsregistret 16.02.2015: Danske Studerendes Fællesråd). Med udgangspunkt i DSF’s lave og ikke-indflydelsessøgende engagement i EU, kan det være interessant at lave en undersøgelse af organisationstypers betydning for engagement i EU, hvor engagement er defineret som indflydelsessøgning eller hvor et minimumskrav af aktivitet er inddraget. Vi har ikke i vores definition brugt et sådan minimumskrav eller definition og kan derfor ikke selv foretage denne undersøgelse. Tabel 3.8 bidrager også med en anden interessant pointe. Med isoleringen af de ikke-europæiserede organisationstyper finder vi, at kun erhvervsorganisationer og ideelle organisationer bibeholder deres overrepræsentation i henhold til ”normalfordelingen”. Her er det som sagt vigtigt at have in mente, at det ikke er den reelle normalfordeling. Vi kan dog med baggrund i dette ikke længere sige, at fagforeninger og institutionelle organisationer er overrepræsenteret i EU, da deres ”overrepræsentation” i tabel 3.6 lige såvel kan være udtryk for de ikke-europæiserede organisationstypers underrepræsentation. Sammenfatning Vi har i dette kapitel fundet, at andelen af danske organisationer i EU er relativ lav. Noget af denne mangel på tilstedeværelse kan muligvis forklares med en stor andel af organisationerne reelt er inaktive. Der er dog også ”inaktive” organisationer i EU, hvorfor vi ikke kan udelukke disse. På baggrund af en nærmere analyse af tre organisationer med tilstedeværelse i EU finder vi, at der kan være flere bevæggrunde for at være i EU end ren indflydelse. Dette bliver senere bestyrket af en analyse af Danske Studerendes Fællesråds begrundelse for deres tilstedeværelse i EU. Vi finder en stærk sammenhæng mellem organisationernes gennemsnitlige adgang i Danmark og deres tilstedeværelse i EU. Dette står i kontrast til kompenseringshypotesen som vi derfor ender 45 med at forkaste. Dermed har vi også bestyrket vedholdenhedshypotesen. I forsøget på at kontrollere for ressourcers betydning for tilstedeværelse i EU, finder vi, at blandt de 20 største organisationer målt på adgang, har de organisationer som bliver hjemme faktisk flere indtægter i gennemsnit. Interessant nok finder vi ligeledes, at halvdelen af Danmarks mest indflydelsesrige organisationer ikke er i EU. Det tyder således på, at indtægter ikke har betydning for de største organisationer (i forhold til adgang) om de er tilstede i EU eller ej. Umiddelbart stiller dette også spørgsmålstegn ved den sammenhæng vi identificerer mellem adgang og tilstedeværelse i EU. Denne mismatch kan dog muligvis forklares af type og de faktorer vi gennemgår i næste kapitel. I henhold til de forventninger vi kommer med i forhold til organisationstype finder vi, som ventet, at erhvervsorganisationer er mere i EU end andre. Vi finder samtidigt, at samme tendens gælder ideelle organisationer som vi ellers havde spået en mindre tilstedeværelse. Baggrunden for denne tendens har vi ikke kunnet forklare her, men den udforskes nærmere i kapitel 4. Vi har yderligere fundet, at fire af otte organisationstyper står for 98 procent af alle danske organisationer i EU, hvilket indikerer en stærk sammenhæng mellem organisationstype og tilstedeværelse i EU. Ud over erhvervsorganisationer og ideelle organisationer er det fagforeninger og institutionelle organisationer der er i EU. Næste del af analysen vil gå nærmere ind i hvad der karakteriserer de organisationer der er i EU, dette gjort ved at kontrastere dem til lignende cases. 46 Kapitel 4: Analyse af politikområde og ressourcer I det følgende vil politikområdets betydning for hvorvidt en dansk interesseorganisation har tilstedeværelse i EU blive analyseret. Der tages udgangspunkt i Dür & Mateo 2014’s fortolkning af Börzel 2005, hvor de har opstillet syv politikområder, hvor EU har stor kompetence. I kapitel 1 opstillede vi en forventning, om en sammenhæng mellem politikområde og tilstedeværelse i EU. Denne sammenhæng har rod i tanken om, at interesseorganisationerne, som rationelle aktører, vil forsøge at gøre deres indflydelse gældende der, hvor de kan få størst potentiel gevinst (kapitel 1). Denne del af analysen vil tage udgangspunkt i de 94 udvalgte cases. Tabel 4.1 nedenfor viser sammenhængen mellem politikområde og tilstedeværelse i EU. Tabel 4.1 Antal af interesseorganisationer beskæftiget med politikområde hvor EU har stor kompetence. Er i EU Andet Forbruger- Landbrugs- Migrations- Miljø- Transport- Udviklings- Ja / Nej politik politik politik politik politik politik Ja 35 2 Nej 35 1 5 Total 70 1 7 Total 4 3 3 47 1 1 2 2 47 1 5 5 5 94 Kilde: Egen data Af tabel 4.1 fremgår det, at både for interesseorganisationer med og uden tilstedeværelse i EU, er 35 af 47 organisationer primært beskæftiget med ”Andet”. Det skal bemærkes, at de cases, hvor vi ikke har kunnet finde deres hjemmeside eller information ad andre veje, er blevet kodet som ”Andet”. Ligheden i antal inden for kategorien ”Andet” er yderst interessant da det kan betyde tre ting. Først og fremmest kan det være udtryk for, at vores kodning har været upræcis, hvorfor så mange er blevet kategoriseret under ”Andet” frem for et af de syv politikområder, hvor EU har høj kompetence. Det kan ligeledes betyde, at Dür & Mateos kategorisering af de syv politikområder på baggrund af Börzel 2005 er forkert i forhold til vores behov. Slutteligt kan det betyde, at forventningen om, at interesseorganisationer med primær beskæftigelse inden for et af de syv politikområder, hvor EU har høj kompetence, vil være i EU, ikke kan finde støtte. Eftersom vi ikke er interesserede i de enkelte syv politikområder, men mere i sondringen mellem politikområde med eller uden høj EU-kompetence, vurderer vi ikke, at de syv politikområder i tabel 4.1 bør gennemgås yderligere. I stedet har vi valgt at kode vores 94 cases på ny med udgangspunkt i Börzel 2005’s 47 studie af politikområder, hvor EU har høj kompetence15. Vi undgår således, at Dür & Mateo har fejlfortolket eller været for upræcise og at dette vil påvirke vores analyse. Gennem denne nye kodning kan vi yderligere teste vores forventning. I kapitel 2 beskrev vi, hvordan vi med udgangspunkt Börzel valgte at kategorisere politikområderne. På baggrund af dette fandt vi otte europæiserede politikområder og ét ikke europæiseret i dansk kontekst, derudover er der ligesom ved Dür & Mateo kodet efter et ”Andet”. Dette leder os frem til Tabel 4.2. Tabel 4.2 Antal af interesseorganisationer beskæftiget med et politikområde hvor EU har stor kompetence med udgangspunkt i Börzel 2005 Er i EU Ja / Antal interesseorganisationer Antal interesseorganisationer Nej beskæftiget med politikområder hvor EU beskæftiget med politikområder hvor EU har høj kompetence ikke har høj kompetence Ja 30 17 Nej 22 25 Total 52 42 Kilde: Egen data Den nye kodning giver, jf. tabel 4.2, et væsentligt anderledes resultat end det vi så i tabel 4.1. Her skal det ligeledes bemærkes, at som i ved kodningen på baggrund af Dür & Mateo har de interesseorganisationer vi ikke har kunnet finde information om fået koden ”Andet”. Tabel 4.2 viser det akkumulerede antal interesseorganisationer med beskæftigelse inden for et af de otte europæiserede politikområder. De otte politikområder har hver især fået værdien 1 og ”Andet” samt det niende politikområde (pengepolitik) har fået værdien 0. Kodningen på baggrund af Börzel har øget andelen af interesseorganisationer, som er beskæftiget med et politikområde, hvor EU har høj kompetence, markant. Andelen af interesseorganisationer, der beskæftiger sig med andre politikområder er faldet med 18 for de interesseorganisationer, som er i EU og 10 for de, som ikke er. Dette vidner om, at Dür og Mateos fortolkning er Börzel er forskellig fra vores. Dür og Mateo går ikke yderligere ind i, hvordan de har udvalgt deres politikområder. Det er derfor ikke muligt for os at vurdere deres metode hertil. I forhold til vores metode, er denne nærmere beskrevet i kapitel 2. Af de organisationer som er i EU er 30 af 47 interesseorganisationer, svarende til cirka 64 procent, beskæftiget med et af de otte politikområder, hvor EU har høj kompetence. Af de interesseorganisationer, som ikke er til stede i EU er 22 ud af 47 organisationer, svarende til cirka 15 Rationalet bag dette valg fremgår af kapitel 2 Kritik af disse mål 48 47 procent af vores cases, beskæftiget med et af de otte politikområder. Det tyder på, at foruden adgang, som vist i kapitel 3, kan politikområde have betydning for, hvorvidt en interesseorganisation er til stede i EU eller ej. Denne konklusion læner sig op af Dür & Mateos, som lyder, at der er en positiv og signifikant sammenhæng mellem politikområder, hvor EU har høj kompetence og graden af europæisering af interesseorganisationerne. Nedenfor i Tabel 4.3 har vi fremstillet hvordan de forskellige politikområder er fordelt efter organisationstype. 49 Tabel 4.3 Politikområdernes fordeling efter organisationstype.16 Politikområde / Organisationstype Erhvervsorganisation Fagforening Ideelle organisationer Identitetsorganisationer Institutionelle organisationer Total 36% (9) 14% (1) 45% (5) 100% (1) 33% (1) 36% (17) 4% (1) 86% (6) - - - 15% (7) 4% (1) - - - - 2% (1) 16% (4) - - - - 9% (4) Handelspolitik 8% (2) - - - - 4% (2) Landbrugspolitik 4% (1) - 9% (1) - - 4% (2) Markedspolitik 20% (5) - - - - 11% (5) 8% (2) - 36% (4) - - 13% (6) - - 9% (1) - 67% (2) 6% (3) 100% (25) 100% (7) 100% (11) 100% (1) 100% (3) 100% (47) I EU Andet Arbejdsmiljøpolitik Civilretspolitik Energi- og transportpolitik Miljø og forbrugerbeskyttelsespolitik Regional udviklingspolitik Total Fortsættes næste side… 16 Da typerne hobbyorganisationer, religiøse organisationer og professionelle organisationer ikke indeholder nogen organisationer i EU, er disse typer ikke repræsenteret i tabellen. 50 … Fortsat fra forrige side Ikke i EU Andet 40% (10) 29% (2) 82% (9) 100% (1) 100% (3) 53% (25) - 71% (5) - - - 11% (5) 4% (1) - - - - 2% (1) - - 9% (1) - - 2% (1) - - - - - - Landbrugspolitik 12% (3) - - - - 9% (3) Markedspolitik 40% (10) - - - - 21% (10) Miljø og forbrugerbeskyttelsespolitik 4% (1) - 9% (1) - - 4% (2) Regional udviklingspolitik - - - - - - 100% (25) 100% (7) 100% (11) 100% (1) 100% (3) 100% (47) 50 14 22 2 6 94 Arbejdsmiljøpolitik Civilretspolitik Energi- og transportpolitik Handelspolitik Total Total antal organisationer Af tabel 4.3 fremgår det, hvordan de ni politikområder er fordelt blandt de 94 interesseorganisationer. I rækkerne ses politikområder og i kolonnerne organisationstype. For erhvervsorganisationerne med kontor i EU er det ni ud af 25 svarende til 36 procent, som har et andet politikområde end de otte europæiserede. For de erhvervsorganisationer, der ikke er i EU er 51 det 10 ud af 25 svarende til 40 procent. Forskellen i antal erhvervsorganisationer, der er beskæftiget med et af de otte politikområder er altså kun én organisation højere for de erhvervsorganisationer med kontor i EU end dem uden. På baggrund heraf giver det mening at kigge nærmere på erhvervsorganisationerne. I INTERARENA’s typologi17 er erhvervsorganisationer beskrevet som sammenslutninger af virksomheder. Blandt de erhvervsorganisationer, som er blevet kodet til ”Andet” er Dansk Erhverv og Dansk Byggeri på baggrund af deres interesse for erhvervspolitik. Ud fra Börzel er erhvervspolitik eller ”Competition and industrial” kategoriseret til et politikområde, hvor kompetencen er delt mellem medlemslandet og EU (Börzel 2005: 221f). Det er dermed ikke et udtryk for, at erhvervsorganisationer er til stede i EU og er beskæftiget med politikområder uden EU kompetence. Det kan således tyde på at tilstedeværelse i EU blandt erhvervsorganisationer skyldes at andet end politikområdet er afgørende for om disse tager til Bruxelles. Dür & Mateo fandt, at erhvervsorganisationernes gennemsnitligt havde større interesse for politikområder hvor EU har høj kompetence (ratio: 0,46) end andre typer af organisationer (ratio: 0,34) (Dür & Mateo 2014:584). Vores resultater viser ligeledes, at erhvervsorganisationer i forhold til de andre typer samlet har lavere frekvens af ”Andet”. For erhvervsorganisationer i og uden for EU er andelen af ”Andet” 38 procent, mens det for de øvrige organisationstyper er 52 procent. Tabel 4.3 viser dog samtidigt, at fagforeninger og institutionelle organisationer har væsentligt lavere andel af ”Andet” med henholdsvis 14 og 33 procent, der er dog relativt få af disse organisationer i EU, hvorfor disse tal er let påvirkelige for udfald. Vi kan således til dels bestyrke Dür & Mateos konklusion angående, at erhvervsorganisationer typisk beskæftiger sig mere med europæiserede politikområder end andre. Men kun til dels da vi ser, at denne tendens er stærkere hos andre organisationstyper, hvilket giver anledning til, at stille spørgsmålstegn ved deres resultater. Da Dür & Mateos ratio er udregnet på baggrund af gennemsnit og målt anderledes end vores, giver det heller ikke mening at sammenligne tallene en til en. Vores resultater sår dog stadig tvivl ved deres konklusion, da erhvervsorganisationer kun har den højeste andel organisationer, som er beskæftiget med et af de otte politikområder, hvis de resterende ses samlet. For fagforeningerne er 11 ud af 14 beskæftiget med et af de otte politikområder, svarende til 79 procent. Denne høje andel, der især er med til at så tvivl om Dür & Mateos resultater, kan skyldes at de fleste fagforeninger er blevet kodet til at beskæftige sig med politik vedrørende arbejdsmiljø. Denne kodning giver muligvis et ”falskt” højt resultat i forhold til fagforeningernes beskæftigelse 17 Jf. kapitel 1 tages Binderkrantz et al’s beskrivelse af organisationstyperne som udtryk for INTERARENA’s. 52 med europæiserede politikområder, da arbejdspolitik ellers ikke er et europæiseret politikområde jf. Börzel (2005:222). Således kan noget af forskellen mellem vores og Dür & Mateos resultater forklares ud fra denne kodningsproblematik. Det forklarer dog ikke problemet med de institutionelle organisationer. Blandt disse er N dog så lavt, at gennemsnittet er meget ustabilt og derfor nok ikke skal tages til udtryk for en generel tendens. Sammenholder vi fagforeninger med tilstedeværelse i EU over for de, der ikke har tilstedeværelse i EU fremgår det, at 86 procent af fagforeningerne med tilstedeværelse i EU er beskæftiget med ”Arbejdsmiljø” over for 71 procent af fagforeningerne uden tilstedeværelse i EU. Forskellen er kun på 15 procentpoint, hvilket må siges at fortælle en knap så overbevisende historie. Sammenholdt med ovenstående problematik angående kodning tyder det på, at politikområdet ikke har en stærk forklaringskraft for om fagforeninger har tilstedeværelse i EU eller ej. Dür & Mateo opererer med en tankegang, der baserer sig på, at medlemmer af organisationer, som ikke er erhvervsorganisationer, vil følge mindre med i organisationens lobbyarbejde. Dette fører blandt andet til, at disse interesseorganisationer vil have mere fokus på interessevaretagelse, som har en mere direkte virkning på medlemmerne, hvorfor fagforeninger ud fra denne logik, vil være mere fokuserede på det nationale niveau, da effekten vil være mere tydelig for medlemmerne og det nationale politikområde og fordi det også her er lettere at få mere mediedækning, hvilket igen øger synligheden af organisationen over for medlemmerne (Dür & Mateo 2014:577). Spørgsmålet er, om denne forklaring er tilstrækkelig, da fagforeningerne som vi viser er overrepræsenteret i forhold til tilstedeværelse i EU, jf. kapitel 3. En anden forklaring tager udgangspunkt i Beyers & Kerremans vedrørende kritisk ressource afhængighed. Ifølge dem, er nogle interesseorganisationer mere afhængige af medlemmernes loyalitet og medlemskab, hvilket således kan sættes i relation til Dür & Mateos pointer om fokus på national politik. Denne afhængighed af medlemmerne, kan tænkes særligt at gælde fagforeningerne, da disse ifølge Binderkrantz et al. har flest individuelle medlemmer og således kan tænkes, at skulle have høj synlighed for at bibeholde disse (Binderkrantz et al 2014:100). Vi kan dog ikke nærmere afdække denne sammenhæng. Men politikområdets betydning for om fagforeningen skal være tilstede i EU eller ej kan blive overdøvet af afhængigheden af medlemmerne og deres indtægter. Beyers & Kerremans finder i deres studie, at fagforeninger i høj grad er afhængige af individuelle medlemskontingenter (Beyers & Kerremans 2007:470; 477). Vi finder det derfor ikke usandsynligt, at dette også kan være tilfældet i Danmark, og noget af forklaringen på den manglende tilstedeværelse af fagforeninger i forhold til at de beskæftiger sig med de otte europæiserede politikområdet kan findes i denne ressourceafhængighed. 53 For de ideelle organisationer ses en mere udtalt forskel i andelen af politikområder sammenlignet med erhvervsorganisationer og fagforeninger. For organisationer med tilstedeværelse i EU er 55 procent af organisationerne beskæftiget med et af de otte europæiserede politikområder. For de ideelle interesseorganisationer uden tilstedeværelse i EU derimod, er det blot 18 procent af organisationerne, der beskæftiger sig med et af de otte politikområder. Andelen af de ideelle organisationer med tilstedeværelse i EU, som beskæftiger sig med et af de europæiserede politikområder er altså næsten tre gange større end de der ikke er tilstede i EU. Det skal dog bemærkes, at blandt de ideelle organisationer med tilstedeværelse i EU er som ovenfor nævnt en række internationale organisationer i form af Amnesty International, Greenpeace, Røde Kors og Verdensnaturfonden. Fire ud af de seks organisationer der er i EU er altså internationale. Røde Kors og Amnesty International er kategoriseret som ”Andet” mens Verdensnaturfonden og Greenpeace er kategoriseret som ”Miljø og forbrugerpolitik” (Bilag 2). Dermed er de fire internationale interesseorganisationer ikke med til at skævvride fordelingen af politikområder for ideelle organisationer med tilstedeværelse i EU. Hvis vi fjerner de fire internationale organisationer, er det 57 procent af organisationerne med tilstedeværelse i EU, som beskæftiger sig med et af de europæiserede politikområder. Som det blev nævnt ovenfor i afdækningen af organisationstyperne, så rummer den ideelle organisationstype en forskelligartet skare af organisationer, hvilke ligeså vel kan forklare den manglende tilstedeværelse i EU som dét, at de er beskæftiget med et af de ikkeeuropæiserede politikområder. De to organisationer som er beskæftiget med et af de otte politikområder og ikke er til stede i EU er Rådet for Sikker Trafik samt Det Økologiske Råd. Rådet for Sikker Trafik er blevet kodet til ”Energi og transport” på baggrund af formålet: ” … at fremme færdselssikkerheden ved at udbrede kendskab til og forståelse for de farer og vanskeligheder, trafikanterne møder i færdslen, og give trafikanterne viden om færdselsregler og sikkerhedsfremmende udstyr …” (Bilag 2:15) og Det Økologiske Råde som ”Miljø og forbrugerbeskyttelse” på baggrund af: ” Det Økologiske Råd er en miljøorganisation, som arbejder på at udvikle nye og bæredygtige veje til et bedre miljø og klima.” (Bilag 2:15). De burde således ud fra teorien være at finde i EU da de er beskæftiget med politikområder hvor EU har høj kompetence, hvorfor der ud fra denne logik må være en anden faktor som holder interesseorganisationen tilbage fra at være tilstede i EU. For de to identitetsorganisationer ses ingen forskel mellem organisationen med tilstedeværelse i EU og den organisation som ikke er. Identitetsorganisationen med tilstedeværelse i EU er Danske Studerendes Fællesråd, som på baggrund af kodningen er beskæftiget med ”… at fremme de 54 studerende ved videregående uddannelsesinstitutioner i Danmarks interesser. ” (Bilag 2:7). Den organisation, som ikke er til stede i EU er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, hvis formål på baggrund af kodningen er: ”… at arbejde for og udbrede kendskabet til gymnasieelevernes interesser samt at politisere og aktivere gymnasieleverne. ” (Bilag 2:6). Begge organisationer er altså beskæftiget inden for uddannelsespolitik, som med udgangspunkt i Börzels skema, må kategoriseres som ”Welfare” og er dermed et område, der befinder sig mellem ”… competencies for all policy issues at national level …” (Börzel 2005:221) og ”… competencies for most policy issues at national level…” (Börzel 2005:221). Det er således ikke et område, hvor EU har stor kompetence, hvorfor vores forsøg på at forklare deres tilstedeværelse ud fra en netværkslogik, jf. kapitel 3 synes mere sandsynlig. Ovenstående tyder ligeledes på, at der er noget andet end politikområdets europæisering, der adskiller de to identitetsorganisationer i forhold til tilstedeværelse i EU. Den største forskel i andel af politikområder med høj EU kompetence ses for institutionelle organisationer (organisationer for institutioner og myndigheder). Her er 67 procent af organisationerne med tilstedeværelse i EU beskæftiget med et af de otte politikområder, hvor EU har høj kompetence. Det drejer sig om Danske Regioner og Kommunernes Landsforening, som er blevet kodet til ”Regional udvikling”. Den tredje organisation, som er tilstede i EU er IKA – Foreningen af Offentlige Indkøbere, der er kodet som ”Andet” på baggrund af en vision om at være: ”… vidennetværket inden for offentlige indkøb… ” (Bilag 2:12) og en mission, som lyder: ” Faglig opkvalificering af medlemmer på det offentlige indkøbsområde gennem uddannelse og netværk. ” IKA – Foreningen af offentlige indkøbere er påvirkede af EU’s udbudsregler18, som ud fra Börzel 2005 hører under ”Competition and Industri”, der er et område der er delt mellem Danmark og EU (Börzel 2005:221). I forhold til kodningen af Danske Regioner og Kommunernes Landsforening kunne man også være lidt kritisk og spørge, hvorvidt disse ikke lige såvel kunne være kodet som ”Andet” på baggrund af ”Welfare”, eftersom Danske Regioner er en sammenslutning af de danske regioner, som har sundhedsområdet som en hovedopgave og at kommunerne varetager majoriteten af velfærdsopgaverne i Danmark (Christensen et al. 2011:113). Danske Regioners mission lyder at varetage regionernes interesser på nationalt og internationalt niveau (Bilag 2:6), hvilket må siges at 18 Bekendtgørelse af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter, https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=113858 55 være aldeles bredt. Men yderligere skriver Danske Regioner, at de vil ”… fremme det regionale demokrati, skabe platforme for samarbejde og videndeling, bidrage til udviklingen af regionernes opgaver… ” (Bilag 2:6), hvorfor kodningen til ”Regional udvikling” i vores øjne er korrekt. For Kommunernes Landsforening lyder det: ”KL bidrager til at udvikle og fastholde et stærkt lokalt demokrati. ” (Bilag 2:12), hvorfor kodningen til ”Regional udvikling” igen er dækkende. Det tyder altså på, at IKA – Foreningen af Offentlige Indkøberes tilstedeværelsen i EU ud fra politikområdet kan forklares på samme vis som en række af erhvervsorganisationerne, at EU deler kompetencen med det nationale niveau. De tre organisationer, der ikke er tilstede er Danske Universiteter, Gymnasieskolernes Rektorforening og Private Gymnasier og Studenterkurser, der alle er kodet til at være beskæftiget med andet politikområde end et af de europæiserede. De relaterer sig alle tre til uddannelsespolitik, der som sagt er et område hvor EU har relativt lav kompetence. Blandt institutionelle organisationer er halvdelen altså beskæftiget med uddannelsespolitik, hvilket således støtter op om politikområdets indflydelse på om en interesseorganisation er i EU eller ej. Der er ikke meget uddannelsespolitik, som bliver til i EU og derfor vil det ikke være rationelt at være dernede ud fra den logik. Spørgsmålet er om det derfor blot er den brede skare af interesseorganisationer, som går ind under typen institutionelle organisationer, der er med til at styrke forskellen i tilstedeværelse på baggrund af politikområdet. Samtidigt skal det bemærkes, at N også er relativt lavt i denne organisationsgruppe, hvilket gør tallene meget påvirkelige. Den initiale kodning på baggrund af Dür & Mateo viste sig at være problematisk i forhold til vores brug, hvilket resulterede i, at der blev tegnet et billede af, at politikområde ikke havde en indvirkning på, hvorvidt en interesseorganisation er tilstede i EU eller ej. Analysen af politikområdet på baggrund af en genkodning med udgangspunkt i Börzel 2005 viser dog, at der kan ses en forskel i om en interesseorganisationer er tilstede i EU på baggrund af, om den er beskæftiget med et politikområde, hvor EU har høj kompetence. Vi finder således i overensstemmelse med Dür & Mateo en sammenhæng mellem hvorvidt en interesseorganisation er beskæftiget inden for et europæiseret politikområde og dens tilstedeværelse i EU. Afdækning af forventning vedrørende generelle ressourcers betydning for tilstedeværelse i EU. Indtægter blev i teoriafsnittet beskrevet som en generel ressourcer, der blandt andet kan bidrage til at organisation kan have ekspertviden, samtidig blev det også beskrevet, hvordan stærke finanser typisk forbindes med en interessevaretagelse i EU. Vi har som tidligere nævnt fået Anne Skorkjær Binderkrantz til at lave en række kørsler med udgangspunkt i vores cases. Af tabel 4.4 ses 56 gennemsnit indtægterne for interesseorganisationerne med tilstedeværelse i EU og for de interesseorganisationer, der ikke er tilstede. Tabel 4.4 De 94 cases gennemsnitlige indtægter for interesseorganisationer med og uden tilstedeværelse i EU19 Er interesseorganisationen til stede i EU? Mean Ja Mean 39 264.709.139 99.027.114 N Std. Deviation Mean Total 128.398.775 N Std. Deviation Nej Indtægter20 30 232.627.05 115.628.487 N Std. Deviation 69 249.901.995 Kilde: Binderkrantz, egen data og INTERARENA Som det kan ses i tabel 4.4 har interesseorganisationerne med tilstedeværelse i EU en gennemsnitlig indtægt på ca. 130 mio. kr. mod en gennemsnitlig indtægt på ca. 100 mio. kr. for organisationerne uden tilstedeværelse i EU. Det skal bemærkes, at det først og fremmest ikke er samtlige 94 cases, der har svaret på INTERARENA’s spørgeskema. Derudover har interesseorganisationerne med tilstedeværelse i EU en højere svarprocent (83 procent) end de, der ikke er tilstede (64 procent). Ser vi bort fra disse forskelle, er der altså en forskel i gennemsnitsindtægten på ca. 30 mio. kr., hvilket svarer til, at organisationerne i EU har næsten en tredjedel flere midler i gennemsnit. Denne forskel kan i princippet være meget større eftersom vi i vores cases har et par nødhjælpsorganisationer blandt de organisationer, som ikke er i EU og deres indtægter fra indsamlinger med videre tæller med. Red Barnet, Dansk Flygtningehjælp, Folkekirkens Nødhjælp og Mission Øst har ikke kontor i EU, men er alle nødhjælpsorganisationer, som kan være med til at hæve de gennemsnitlige indtægter for hele gruppen. Af nødhjælpsorganisationer med tilstedeværelse i EU er Røde Kors i Danmark (som også er en international organisation, hvorfor der ikke nødvendigvis vil være et en til 19 Note: Sammenligning foretaget af Anne Skorkjær Binderkrantz 20 I INTERARENAs spørgeskemaundersøgelse blev interesseorganisationerne spurgt: ”Hvor store indtægter havde organisationen sidste år? (skriv ca. beløb i kroner).” 57 en forhold mellem organisationen i Danmarks indtægter og Røde Kors’ tilstedeværelse i EU). Der er således i princippet en overvægt af nødhjælpsorganisationer, der ikke er tilstede i EU, som kan være med til at mindske forskellen i gennemsnitlige indtægter. Denne forskel i indtægterne kan kædes sammen med Klüver, der finder en sammenhæng mellem ressourcer (finanser og personale) og om en interesseorganisation har europæiseret sine lobbyaktiviteter (2010:185). Dette hænger sammen med pointerne nævnt i kapitel 1 om, at EU har behov for ekspertviden og penge kan være et middel til at producere denne viden. Forskellen i gennemsnitlige indtægter for de interesseorganisationer, som har tilstedeværelse i EU og de der ikke har, står i kontrast til den analyse vi lavede af 16 af de største 20 organisationer, jf. kapitel 3, hvilket kan betyde, at økonomi har en betydning, men at denne betydning kun er udtalt for organisationer, der har begrænsede midler. Standardafvigelsen indikerer dog en ret stor spredning i forhold til gennemsnittet således, at der er store forskelle i organisationernes indtægter, både de i EU og dem, der ikke er tilstede i EU. Dette betyder således, at på trods af en markant forskel i gennemsnitsindtægterne mellem interesseorganisationer til stede i EU og de som ikke er til stede, at vi ikke videre kan sige noget generelt om ressourcer, da gennemsnittet i denne sammenhæng ikke giver et klart billede. Derfor kunne medianen eller moden havde været et godt supplement. I relation Klüvers fund af sammenhæng mellem ressourcer og europæisering af interesseorganisationerne er det yderligere nærliggende at undersøge forskelle i antal ansatte og politiske medarbejdere som fremgår af tabel 4.5 nedenfor. 58 Tabel 4.5 De 94 cases gennemsnitlige antal medarbejdere og gennemsnitlige antal politiske medarbejdere21 Er interesseorganisaitonen til stede i EU? Antal medarbejdere Antal politiske ansat central i medarbejdere organisationen. Mean Ja 114,09 27,65 40,00 40,00 255,83 52,18 Mean 33,93 7,41 N 31,00 33,00 Std. Deviation 50,16 7,24 Mean 79,09 18,50 N 71,00 73,00 197,86 40,01 N Std. Deviation Nej Total Std. Deviation Kilde: Binderkrantz, Egen data og INTERARENA Som nævnt i kapitel 1 kan antal medarbejdere og politiske medarbejdere betragtes som en generel ressource. Medarbejdere kan give den ekspertise EU-institutionerne efterspørger, hvilket øger organisationernes mulighed for indflydelse, hvilket igen gør EU mere attraktivt, jf. kapitel 1. Med dette in mente fremgår det af tabel 4.5, at interesseorganisationerne med tilstedeværelse i EU gennemsnitligt har flere antal medarbejdere end de der ikke er til stede i EU. Interesseorganisationer med tilstedeværelse i EU har gennemsnitligt 114 medarbejdere mod knap 34 for de, der ikke er til stede, hvilket svarer til, at interesseorganisationerne med tilstedeværelse i EU har lige under 3,5 gange så mange medarbejdere i gennemsnit. Denne forskel kan dog kun sige noget generelt om interesseorganisationernes midler, da det ifølge Binderkrantz, er de politiske medarbejdere som er af interesse i forhold til produktion af ekspertviden (Binderkrantz et al 2014:104). Men den kan dog være med til at underbygge forskellen i interesseorganisationernes styrke, da et stor antal ansatte kræver et stort budget. Dette kan give støtte til argumentet om, at det kræver ekspertviden for at være i EU, da et højere antal politiske medarbejdere alt andet lige vil styrke mulighederne for at have denne viden. Men det skal påpeges, at indtægter samt politiske medarbejdere ikke per se fører til ekspertviden. Som for indtægterne ses store standardafvigelser i tabel 4.5, hvorfor 21 Note: Sammenligning foretaget af Anne Skorkjær Binderkrantz 59 gennemsnittene reelt set ikke er godt mål. På trods heraf tyder det dog på, at de danske interesseorganisationer med tilstedeværelse i EU har flere ressourcer end de, der ikke er i EU. Vores forventning om, at ressourcer har en betydning for tilstedeværelse i EU ser således ud til at være korrekt, hvad angår vores cases, selvom vi ser meget store standardafvigelser. Disse standardafvigelser gør sammen med vores metodiske valg, at vi ikke kan generalisere ud fra de resultater vi har fundet her. Forskellen i finansielle ressourcer er for vores cases ret stor. Vi finder dog det omvendte forhold for de største interesseorganisationer i kapitel 3, samtidigt med, at der er store standardafvigelser. Sammenhængen mellem finansielle ressourcer og tilstedeværelse i EU, er således ikke klar. Dette kan hænge sammen med, at finansielle ressourcer kun virker som en barriere indtil et bestemt punkt, hvorefter andre overvejelser afgør om organisationen skal prioritere EU. Forskellen i centralt ansatte medarbejdere og politiske medarbejdere kan tages som udtryk for at de organisationer, som er i EU er rigere og derfor har råd til at ansætte flere, men også her gør standardafvigelsen os ude af stand til at sige noget konkret. 60 Kapitel 5: Konklusionens Gyldighed og pålidelighed Vi betragter generelt vores kilder som pålidelige da disse er videnskabelige artikler og resultater samt offentlige registre, hvilket er med til at øge konklusionens pålidelighed. Lobbyregistret er dog frivilligt at registrere sig i for interesseorganisationer, hvilket kan lede til, at vi har overset organisationer, som er i EU. Dette har vi forsøgt at imødekomme ved hjælp af krydstjek med Wonka et al.’s register og opslag på organisationernes hjemmesider. Konklusionens pålidelighed er er høj idet vi har et stringent metodisk apparat, der giver tydelige retningslinjer for undersøgelsen og således sikrer transparens. Dette gør også andre i stand til at foretage lignende analyser og nå frem til enslydende resultater. Vi har dog foretaget en delvist lukket kodning af politikområder, der kan gøre det svært for andre at gentage vores undersøgelse med samme resultater. Dette fordi der ligger en del subjektivitet i forståelsen af forskellige organisationers hjemmesiders beskrivelse af, hvilke politikområder organisationerne beskæftiger sig med. Vi har for at øge pålideligheden vedlagt både vores kodning og kodningsretningslinjer (bilag 2 & 3) ligesom vi begge har foretaget kodningen for derefter at sammenholde vores resultater. Denne tilgang betyder også at kodning af access goods viste sig at være for inkonsistent til, at vi så denne som et pålideligt mål. Pålideligheden svækkes af, at vi valgte at kode politikområder med kategorien ”Andet”, hvilket kan have skabt bias herimod, jf. kapitel 2. Vores resultater angående adgang, organisationstype og politikområde lægger sig tæt op af tidligere undersøgelser, hvilket gør, at vi har stor tillid til disse. Resultaterne angående ressourcer er dog kontrærere til tidligere undersøgelser, hvilket bevirker at disse nok skal undersøges nærmere før generelle konklusioner kan drages. Analysen af ressourcer blev foretaget af Anne Skorkjær Binderkrantz, fordi oplysningerne om ressourcerne som Binderkrantz et al. ligger inde med er fortrolige. Dette betyder, at denne del af analysen ikke kan gentages af andre. Det betyder endvidere, at den del af konklusionen, som har med dette at gøre ikke har høj transparens. Projektets interne gyldighed anses for at være høj. Vi søger at karakterisere danske europæiserede interesseorganisationer og gør dette ved at kigge på, hvem de er ud fra type, hvor store de er ud fra adgang hjemme og ressourcer samt hvad de beskæftiger sig med ud fra politikområde. Vi kigger dog ikke på organisationernes organiseringsgrad, hvilket også kan tænkes at have en betydning. En analyse af interesseorganisationers organiseringsgrads vurderer vi vil kræve en mere dybdegående analyse af organisationerne, hvilket ville gøre os ude af stand til at undersøge lige så mange. Vi vurderede at en undersøgelse af flere organisationer ville give en bedre indsigt i, hvad der 61 karakteriserer europæiserede organisationer, end få casestudies, der risikerer at ramme særtilfælde. Ved at kigge på adgang, politikområde, type og ressourcers betydning for interesseorganisationers europæisering følger vi eksemplet fra Klüver, Dür & Mateo, Binderkrantz & Rasmussen og Binderkrantz et al. Vi har i dette projekt valgt at foretage en undersøgelse, der delvist tager udgangspunkt i hele den danske interesseorganisationspopulation og delvist i 94 cases, udvalgt på baggrund af 47 organisationer med tilstedeværelse i EU og 47 most-similar parringer. Denne todeling betyder, at de dele af vores konklusion, som er baseret på hele populationen, har større gyldighed i forhold til resten. Dette fordi vi ikke kan drage generelle konklusioner om den resterende organisationspopulation ud fra de 47 ikke-europæiserede cases, idet de er udvalgt på grund af deres lighed til de europæiserede og således ikke er helt tilfældige. Vi har dog søgt at opnå så meget gyldighed som muligt, ved at danne strata på baggrund af de europæiserede cases og derfra vælge tilfældigt. Strataene er skabt ud fra adgang og type og kontrollerer således for disse faktorer for de 94 cases. Det betyder, at vores konklusioner drages om politikområdets og ressourcers betydning ud over type og adgang, da disse holdes konstant. For de analyser vi laver på baggrund af hele populationen, har vi også foretaget signifikanstest. Disse test er med til at bestyrke, at samme mønstre vil gøre sig gældende i andre lande, hvor andre faktorer som kultur og størrelse holdes konstant. Vi kræver, at organisationen er fysisk tilstede i EU, hvilket ikke fortæller hele historien om organisationernes orientering mod EU. Vores definition af europæisering er derfor ret smal, hvilket betyder, at vi er meget konservative i vores vurdering af antallet af europæiserede interesseorganisationer. Vores definition af europæisering vil der derfor skulle tages højde for ved gentagelse af dette studie i andre kontekster. Grundet det metodiske design, siger dette projekt ikke noget om kausalitet, men holder sig til at belyse sammenhænge mellem forskellige karakteristika interesseorganisationer besidder og deres tilstedeværelse i EU. Eksempelvis kan vi derfor ikke hævde at blot fordi en erhvervsorganisationer beskæftiget med landbrug og har høj adgang hjemme, at den per automatik vil have et kontor i EU. 62 Konklusion Dette projekt har tegnet et billede af europæiseringen af dansk interessevaretagelse. Dette er gjort ved at undersøge forskelle på interesseorganisationer, der er europæiseret og organisationer, der ikke er europæiserede med det formål at besvare vores problemformulering som lyder: Hvilke karakteristika adskiller de danske interesseorganisationer, som er blevet europæiseret fra de som ikke er blevet europæiseret? På baggrund af teoretiske og metodiske valg truffet ud fra litteraturen om europæisering af interesseorganisationer og interessevaretagelse, er vi kommet frem til fire forventninger som bruges til at besvare problemformuleringen. Der er en sammenhæng mellem adgang hjemme og tilstedeværelse ved EU. Vi har fundet, at der er en stærk sammenhæng mellem adgang hjemme og tilstedeværelse ved EU. Denne sammenhæng bestyrker vedholdenhedshypotesen, som går ud på, at interesseorganisationer, der har det godt hjemme, vil udvide deres interessevaretagelse til europæisk niveau. Vi har samtidigt fundet, at der ikke er mange danske organisationer, som vælger en fysisk tilstedeværelse i EU med kun 2 procent (47 af 2.542 organisationer) af de fundne organisationer europæiseret. Der er ikke fuldstændig overensstemmelse mellem adgang hjemme og tilstedeværelse i EU, hvilket tyder på, at andre faktorer også spiller ind. Vi har både fundet organisationer uden adgang hjemme, som er i EU, ligesom halvdelen af de 20 største danske interesseorganisationer (målt på adgang) ikke er i EU. Erhvervsorganisationer vil være mere tilstede i EU relativt til andre organisationstyper, mens ideelle organisationer vil være relativt mindre tilstede i EU. Vores forventning om, at erhvervsorganisationer er relativt mere tilstede i EU end andre typer er korrekt med 3,6 procent europæiserede. Forventningen om, at ideelle organisationer vil være mindre tilstede end andre typer, er forkert. Faktisk viser det sig, at ideelle organisationer efter erhvervsorganisationer er den organisationstype med størst relativ tilstedeværelse i EU med 3,3 procent europæiserede. Ideelle organisationers høje tilstedeværelse formodes at skyldes at de beskæftiger sig med internationale problematikker, hvilket gør EU attraktivt. Vi har yderligere fundet at fire af otte organisationstyper: erhvervsorganisationer, fagforeninger, ideelle organisationer og institutionelle organisationer står for 98 procent af danske interesseorganisationer i EU. Der er således en stærk sammenhæng mellem organisationstype og europæisering. 63 Organisationer beskæftiget inden for et af de syv europæiserede politikområder vil være mere tilstede i EU end organisationer, der ikke er beskæftiget her inden for. Vi fandt, syv politikområder, der er særligt europæiserede i henhold til en analyse foretaget af Dür & Mateo. En analyse af 94 cases (47 europæiserede og 47 lignende ikke-europæiserede) foretaget ud fra disse syv politikområder gav et overraskende billede i forhold til tidligere studier af betydning af politikområdet for europæisering. Dette gjorde det relevant at gå dybere ind i Dür & Mateos operationalisering af disse politikområder, hvilket resulterede i, at vi foretog en genkodning på baggrund af deres kilde, Börzel 2005. Efter genkodningen fandt vi sammenhæng mellem otte europæiserede politikområder (arbejdsmiljø, civilret, energi og transport, handel, landbrug, marked, miljø og forbrug, og regional udvikling) og europæiseringen af interesseorganisationer, der beskæftiger sig hermed for vores 94 cases. Denne forskel viste sig at være påvirket af organisationstypen således sammenhængen mellem politikområde og europæisering er stærk for ideelle og institutionelle organisationer, mens sammenhængen er svag for erhvervsorganisationer, fagforeninger og identitetsorganisationer. Dette kan dog være en effekt af kodningen. Sammenhængen er ikke lige så stærk som adgang hjemme og organisationstype. Ressourcer i form af penge og medarbejdere har en betydning for om organisationer er i EU. Vi finder ingen sammenhæng mellem penge og medarbejdere og hvorvidt en organisation er i EU for vores 94 cases. Dette står i kontrast til mange andre studier, hvilket kan tyde på at vores mål for denne sammenhæng har været forkert. Det har ikke været muligt at gentage denne undersøgelse på andre måder, da datamaterialet ikke har været os direkte tilgængeligt. Vi må på baggrund af vores analyse konkludere, at der ikke er nogen sammenhæng mellem den generelle ressourcer for organisationer i EU og de som ikke er i EU. Danske europæiserede interesseorganisationer er således kendetegnet af en højere gennemsnitlig adgang hjemme end de ikke-europæiserede, de er typisk enten erhvervsorganisationer, ideelle organisationer, fagforeninger eller institutionelle organisationer. De beskæftiger sig typisk samtidigt inden for enten arbejdsmiljø, civilret, energi, transport, handel, landbrug, marked, miljø, forbrug eller regional udvikling. Overraskende er de dog ikke kendetegnet ved hverken højere indtægter eller flere medarbejdere. 64 Litteraturliste Bøger Agresti, A. & B. Finlay (2014): Statistical Methods for the Social Sciences, 11-65, 143-149, 4. udg., Pearson, England (62 sider) Binderkrantz, A. S., Christiansen, P. M., & Pedersen, H. H. (2014): Organisationer i politik 1. udg. Danmark: Hans Reitzels Forlag, (219 sider) (46 sider fra Politisk interessevaretagelse) Bryld, C. (2003): Politik som kultur: Det danske demokrati i 1900-tallet, i Bryld og Rasmussen (red.): Demokrati mellem fortid og fremtid, Tiderne Skifter, 2003. (16 sider) (politisk interessevaretagelse) Bryman, A. (2012): Social research methods, kapitel 7, 8, 14, 15, 4. udg., Oxford University Press, Oxford, England (92 sider) Christensen, J. G., P. M. Christiansen & M. Ibsen (2011): Politik og forvaltning, 3.udg., Hans Reitzels Forlag, s. 111-130 (20 side) Christiansen, P. M. & A. S. Nørgaard (2003): Faste forhold, flygtige forbindelser, Kapitel 2, 3, 4, 5, 6, Aarhus Universitetsforlag (120 sider) (100 politisk interessevaretagelse) Coen, D. & J. Richardson (2009): Lobbying the European Union: Institutions, Actors, and Issues, Oxford University Press, Web, 6. Maj 2015, kapitel 1, 3-15 (13 sider) Eising, R. & Lehringer, S. (2010): kapitel 12, Interest Groups in the European Union i Cini, M. & N. P. S. Borragán: European Union Politics, 3. udg., s. 189-206 (18 sider) (Politisk interessevaretagelse) Eising, R. (2006): Interest Groups and Social Movements, i Graziano, P. & M. P. Vink (red.) (2007): Europeanization, Palgrave Macmillan, 1.udg., 167-181 (15 sider) Greenwood, J. (2011): Interest Representation in the European Union kapitel 1, 3. udg. Palgrave Macmillan England (23 sider) Holyoke, T. T. (2014): Interest groups and lobbying: Pursuing Political interests in America, kapitel 1, Conclusion, (53 sider) (Politisk interessevaretagelse) 65 Hopkin, J. (2010): The comparative method, s. 285-307 i Marsh, D & G Stoker (2010): Theory and Methods in Political Science, 3. udg., Palgrave Macmillan, Hampshire, England (23 sider) Jakobsen, M. L. & G. S. Harrits (2012): Kvalitativ analyse: kodning og dybtgående tekstanalyse, s. 173-186, i Bøgh Andersen, L, K Møller Hansen & R Klemmensen (2012): Metoder i statskundskab, 1. udg., Hans Reitzels Forlag, København (14 sider) Kelstrup, M., D. S. Martinsen & M. Wind (2012): Europa i forandring, kapitel 4., 2.udg., Hans Reitzels Forlag, København, (32 sider) Kohler-Koch, Beate (2013): Civil society and EU democracy: Astroturf without representation? kapitel 8. i Mair, P. and J. Thomassen: (2013): Political Representation and European Union Governance. 100-116 (17 sider) (Politisk interessevaretagelse) Ladrech, R. (2010) Europeanization and National Politics, kapitel introduction, 1, 7, 1. udg., Palgrave Macmillan, England (57 sider) (Europeanization of Politics and Public Policy) Pennings, P., H. Keman & J. Kleinniejenhuis (2006): Comparative methodology and statistics in political science, i Pennings, P., H. Keman & J. Kleinniejenhuis (2006): Doing research in Political Science, 2. udg., SAGE Publications Ltd, London, England, tilgået 17.05.2015, (18 sider) Radaelli, C. & R. Pasquier (2007): Conceptual issues, i Graziano, P. & M. P. Vink (red.) (2007): Europeanization, Palgrave Macmillan, 1.udg., 35-45 (11 sider) (Europeanization of Politics and Public Policy) Radaelli, C. (2003): The Europeanization of Public Policy, i Featherstone, K. & C. Radaelli (red.) (2003): The Politics of Europeanization, Oxford University Press, 27-56 (30 sider) (Europeanization of Politics and Public Policy) Artikler Betzhold, C. (2013): Business insiders and environmental outsiders? Advocacy strategies in international climate change negotiations, Interest Groups & Advocacy, 2 (3), 302-322 (21 sider) (Europeanization of Politics of Public Policy) 66 Beyers, J. & B. Kerremans (2007): Critical ressource dependencies and the Europeanization of domestic interest groups, Journal of European Public Policy, 14 (3), 460-481 (22 sider) Beyers, J., R. Eising & W. Maloney (2008): Researching Interst Groups Politics in Europe and Elsewhere: Much We Study, Little We Know?, West European Politics, 31 (6), 11031128 (26 sider) Binderkrantz, A. S. & A. Rasmussen (2015): Comparing the domestic and the EU lobbying context: perceived agenda-setting in the multi-level system of the European Union, Journal of European Public Policy, 22 (4), 552-569 (18 sider) Börzel, T. A. (2005): Mind the gap! European integration between level and scope, Journal of European Public Policy, 12 (2), 217-236 (20 sider) Bouwen, P. (2004): Exchanging access goods for access: A comparative study of business lobbying in the European Union institutions, European Journal of Political Research, 43, 337-369 (33 sider) Bursens, P. & J. Deforche (2008): Europeanization of Subnational Polities: the Impact of Domestic Factors on Regional Adaptation to European Integration, Regional & Federal Studies, 18 (1), 1-18 (18 sider) (Europeanization of Politics and Public Policy) Dür, A. & G. Mateo (2014): The Europeanization of interest groups: Group type, resources and policy area, European Union Politics, 15 (4), 572-594 (23 sider) Eising, R. (2007): The access of business interests to EU institutions: towards élite pluralism?, Journal of European Public Policy, 14 (3), 384-403 (20 sider) Jordan, G., D. Halpin, W. Maloney (2004): Defining Interests: Disambiguations and the Need for New Distincstions?, British Journal of Politics and International Relations, 6 (2), 195-212 (18 sider) Klüver, H. (2010): Europeanization of Lobbying Activities: When National Interest Groups Spill Over to the European Level, Journal of European Integration, 32 (2), 175-191 (17 sider) 67 Lyngaard, K. (2011): Domestic Change in the face of Integration and Globalization, Comparative European Politics, 9 (1), 18-37 (20 sider) (Europeanization of Politics and Public Policy) Nørgaard, A. S. (2007): God statskundskab – heksekunst eller håndværk?, Politica, 39. årg. nr. 3 2007, 233-255 (23 sider) Saurugger, S. (2005): Europeanization as a Methodological Challenge: The Case of Interst Groups, Journal of Comparative Policy Analysis, 7 (4) 291-312 (22 sider) Wonka, A, F. R. Baumgartner, C. Mahoney & J. Berkhout (2010): Measuring the Size and Scope of the EU Interest Group Population, European Union Politics, 11 (3), 463-476. (14 sider) Internetkilder Altinget 13.03.2015: Det er godt at være rig og at have masser af medlemmer, men… http://www.altinget.dk/magasin/artikel/det-er-godt-at-vaere-rig-og-at-have-masser-afmedlemmer-men- Danmarks Lærerforening 17.02.2015: EU http://www.dlf.org/om-dlf/internationaltsamarbejde/eu Danmarks Rederiforening: Danmarks Rederiforening https://www.shipowners.dk/omos/danmarks-rederiforening/ Dansk Energi 14.02.2013: Organisation http://www.danskenergi.dk/OmOs/Organisation.aspx INTERARENA: Publikationer, http://interarena.dk/pages/page.asp?pid=316&l=dk INTERARENAb, Notat om organisationsfortegnelsen, tilgået d. d.19.05.2015, http://interarena.dk/files/IOfortegnelse.docx Joint Transparency Register Secretariat (2015) Transparency Register Statistics, 27.04.2015, http://ec.europa.eu/transparencyregister/public/openFile.do?fileName=new_statistiques_en. pdf Politiken 09.02.2010: Kirkeasyl drejer nøglen om, http://politiken.dk/indland/ECE897475/kirkeasyl-drejer-noeglen-om/ 68 Report on the role of extra-institutional actors in the democratic system (lobbying), Council of Europe 2013 (20 sider) (Politisk interessevaretagelse) http://www.venice.coe.int/webforms/documents/default.aspx?pdffile=CDL-AD(2013)011-e Åbenhedsregister 13.05.2015: Statistik for åbenhedsregister, http://ec.europa.eu/transparencyregister/public/consultation/statistics.do?locale=da&action= prepareView Åbenhedsregistret 16.02.2015: Danske Studerendes Fællesråd http://ec.europa.eu/transparencyregister/public/consultation/displaylobbyist.do?id=6752514 13366-32 Ekstra litteratur Europeanization of Politics ans Public Policy Börzel, T. & T. Risse (2003): Conceptualizing the Domestic Impact of Europe, i Featherstone, K & C. Radaelli,(red.) The Politics of Europeanization Oxford University Press, 57-80 (24 sider) Haverland, M (2007): Methodology i Graziano, P. & M. P. Vink (red.) (2007): Europeanization, Palgrave Macmillan, 1.udg, 59-70 (12 sider) (Europeanization of Politics and Public Policy) Knill, C. (2002): The National impact of EU regulatory policy: three mechanisms’, European Journal of Political Research, 41.2, 255-280 (36 sider) Ladrech, R. (2010) Europeanization and National Politics, kapitel 3, 4, 1. udg., Palgrave Macmillan, England (43 sider) Radaelli, C. & T. Exadaktylos (2012): Looking for Causality in the Literature on Europeanisation, i Exadaktylos, T. & C. Radaelli, (red.) Research Designs in European Studies, Palgrave, 17-44 (28 sider) (Europeanization of Politics and Public Policy) Woll, C., & S. Jacquot (2010): Using Europe: Strategic Action in Multi-level Politics, Comparative European Politics 8, 110-126 (17 sider) Politisk interessevaretagelse Damgaard, E. (2001): Folketingsudvalgenes kontrol med regering og ministre, i Toftegaard Nielsen (red.): Parlamentarismen – Hvem tog magten?, Aarhus Universitetsforlag, (25 sider) 69 Antal sider: Projekt: 1.169 Politisk interessevaretagelse: 295 Europeanization of Politics and Public Policy: 317 Total: 1.373 70
© Copyright 2024