Hjertelydenes oprindelse og Auskultation
Ved hjertelyde er deceleration vigtigt.
Når stetoskop på: ”lub-dup” høres.
1. hjertelyd ”lub” (S1 for sound 1) relateres til mitralklappens lukn.
• Lige før lukn. trykkes lidt blod tilbage mod atrium.
• Mitralklap lukkes hurtigt. Blodet på vej derop bremses og decelereres → vægvibrationer1
2. hjertelyd ”dup” (S2) ved aortaklappens lukn.
• Blod trykkes tilbage mod aortaklap
• Aortaklap lukker → deceleration → vævs-vibrationer
Disse 2 lyde høres på alle. Hvis man hører ved børn, høres 3.-4. hjertelyd. Hos voksne høres
3.-4. lyde normalt ikke2
3. hjertelyd (S3) ved mitralklappens åbning
• blod-oplagring i venstre atrium slippes i venstre ventrikel
• hurtige blodflow mod ventrikel-væg → vibrationer
4. hjertelyd (S4) er 1 slutdiastolisk lyd, der associeres med atriekontraktion
• hurtig fyldning af ventrikel → vibrationer
Hjertelyde høres på begge sider (S3 og S4 lydes som galop).
Tryk i venstre hjertedel3
LA, LV, Aorta = tryk i venstre atrium, ventrikel
og aorta.
Kryds af trykkurver = Klapper lukker.
Fra LA > LV til stigning i LV → Mitralklap
lukker.
Mislydenes oprindelse
Klapstenose → klap åbner ikke helt (blod presses ikke helt igennem)
Utæt = insufficient → klap lukker ikke helt (blod strømmer modsat)
1 (ved 80-120 Hz, måske 100 Hz, i hvert fald lavfrekvente ift. hørebart område → høres nemt)
Aortaklap åbner → ingen lyd
2 (ret lave lydamplituder, tyndere væv kræves), hvis ikke patologi (så er S3 i hvert fald højere).
3 Højre: forskellige skalaer. S1: Tricuspidalklap lukkes. S2: Pulmonalklap lukkes.
KVI 3. Hjertelyde og mislyde
s.1
Aortastenose (aorta åbner ikke helt)4
Kalkaflejring → stiv, træg klap
← stor tryk-tab/gradient over aorta → fri flow til lille hul → større hastighed→turburlens i systolisk fase.
Optagelse af S1, S2 og crescendo-decrescendo (stigende-faldende profil) systolisk mislyd5
Hjertelydene S1 og S2 ligger nede ved 150 Hz, mens mislyde er
ved op til 1kHz.
Hvis høj puls → S1 og S2 tæt på hinanden → svært at skelne
dia-/systolisk → nemmere med hånd på puls
Aortainsufficiens (utæt klap)
Blod tilbage til venstre ventrikel
Når mitralklap åbner, står der allerede blod nede i
ventrikel → øget tryk ud i venstre atrium og helt ud i
lungekredsløb → væske ud i lunger.
.
Mislyd
ryk falder hurtigt pga. utæt aortaklap → startdiastolisk
decrescendo (faldende) lyd pga. høj tryk i aorta ved
klaplukn. = størst retroject
normalt hertil → stor forskel på sy-/diastoel, så faldende mislyd
”lub-dub” og faldende susen
Mitralstenose Når mitralklap ikke åbner helt
i diastolen → diastolisk mislyd← blod på
vej ned til højre ventrikel → volumen størst i
start → decrescendo, men i start af ateriel
systole → blod acceleration ned gn.
mitralklap → lidt crescendo
Decrescendo diastolisk mislyde minder om
aortaklaplyd ↔ lægen kigger på, hvor lyden
er størst
4 hyppigst hjerteklapsygdom, hvis frekvens stiger m. alder.
→ mindre areal til flow → hjerte
pumper mere pga. tryktab over klap. → Muskulatur på venstre vent. vokser pga. øget arbejdsbelastn. → øget iltbehov → risiko for iskæmisk hjertesygd.
Kan blive så stort, at hjertet ikke kan pumpe
5 Mislyde = lyde af turbulens (altså ifm. blodflow, findes andre)
KVI 3. Hjertelyde og mislyde
s.2
Mitralinsufficiens (utæt mitralklap)6
Ultralyd: jet strømmer fra venstre ventrikel op i venstre
atrium i systolen, hvor den ikke skulle → mislyd der,
hvor mitralklap burde være lukket i systole ml. S1 og S27
Mitralklap burde være lukket → tryk i venstre atrium (LA) burde
falde,men øget tryk pga. blod presset fra venstre ventrikel
(LV) til LA.
Tidsmæssigt sammenfaldende med aortastenose (systolisk mislyd), men uniform i stedet for decrescendo-crescendo og place
ring af stetoskop
Hjerteklapper fungerer som envejsventiler (sikrer unidirektionel flow) og skal ikke obstruere for blodflow under åbning
Højre side:
Tricusidal på ml. højre atrium og ventrikel
Pulmonal ml. højre ventrikel og truncus pulmonalis
Venstre side:
Mitral ml. venstre atrium og ventrikel
Aorta ml. venstre ventrikel og aorta
Nuværende8: Kunstig hjerteklap-typer9:
- Mekaniske
- Biologiske
Biologiske proteser fra
- Donor klapper (menneske → menneske) - sjældent, da normalt skiftes hele hjertet
• Homograft (allograft)
• Samme art, men forskelligt genom10
- Griseklapper (gris → menneske)
• Xenograf, forskellige arter
6 (også hyppig) kan skyldes iskæmisk hjertesygdom og træk i muskler
Kapillærmuskler, hvis dysfkt. (pga. iskæmi) påvirker klap
Træk i muskler → klap lukker ikke tæt
Disse forhold → blod ud i venstre atrium → øget tryk → væske i lunger→ venstre atrium dilaterer op over tid for at udlige tryk → måske hjertesvigt
7 der relaterer til aortaklappens lukning, og mitralklap stadig lukket i isovolumisk fase →
S1 + S2+ isovol. relaksations fase(vist under kurve).
8 Eksperimentel:
Polymer ( ikke holdbart nok materiale el. for tidligt udvikl.)
Tissue engineered (eksperimentel...)
9 Designmål: Holdbarhed, Biokompatibilitet, Optimale flow forhold
10 arvemasse
KVI 3. Hjertelyde og mislyde
s.3
- Egen klap (væv-omflytning – Ross procedure) - sjældent11
• Autograft, samme genom
Sammenholdelse af Biologisk vs. mekanisk
Biologisk
- Ingen AK behandling12 post operativt
- Naturligt blod flow
- Ingen lukkestøj
(indtil videre: biologisk bedst)
- Begrænset levetid (15-25år) - mindre jo yngre
- Kan derfor kræve ”risikabel” re-operation
(genoperation er mere risikabel pga. vævs ad
hærencer13, men stadig lille risiko)
Mekanisk
- Kræver livslang AK-behandling
- Turbulens/kavitation
- Klik, når den lukker
(mekanisk levetid bedst)
- Livslang levetid (hvis ikke brud)
- Måske pludselig fatal
brud/fligobstruktion
- størst risiko også blødning el. trombe
Tidligere tommelfingerregel: ≥ 65 år → biologisk klap, da dets og patientens levetid
matchede. Yngre fik 1 mekanisk klap.
Men flere steder fx US er patienten selv med at bestemme, da risikoen for gen-operationen
er blevet lav, så den matcher AK-behandlingen.
Cavitation (dannelse af gasbobler/damp ved lave tryk)
Squeeze Flow Cavitation
Når klappen lige er klar til at lukke → retrograd flow
Hvis den næste helt lukkede klaps gabs dimensioner bliver små nok → høj hastighed nok til
trykfald under blodets stamtryk → kavitation-dannelse
Water Hammer Cavitation
Flow gn. 1 rør, der afbrydes pludseligt fx slukning af radiator (dunkende lyd i rør)
Efter afbrydelse er det så, kavitation fås.
Vortex Cavitation
I spidsen af fligen ved dens lukn. kan hvirvler dannes.
I centrum af 1 hvirvel → lavtryk område, der kan være lav nok til at skabe kavitation i
spidsen
Kavitation ved hjerteklaplukn. (rebounce)
Det skadelige er, når boblerne kollapser ved normaliseret tryk (sker hurtigt). Boblekollapser
giver op til 1000 Kelvin i boblernes område (bittesmå) og i ultrakort tid. Bobler kollapser
asymmetrisk ved at kollidere med sig selv → jet dannes inde i boble.
11 (Aortastenose → (mere tryk på venstre side → rask pulmonalklap erstatter syg aortaklap (mest
udsat) + kunstig pulmonalklap)
12 AK-behandling (antikoagulerende medicinsk behandling) nedsætter blodets evne til at størkne
(forebygger blodpropper)
13 Sammenvoksninger
KVI 3. Hjertelyde og mislyde
s.4