Kraftcenter Korshøj – visionsforslag (juni 2012)

Solen – en dynamisk stjerne
Hvor, hvad og hvordan?
Knud Erik Sørensen
HAF – 2010-09-05
1
Solen i dag
Knud Erik Sørensen 2010-09-05
2
Hvorfor interessant?
Mange gode grunde til at studere Solen:
 Solen er lys- og varmekilden
 Nærmeste stjerne
 Stort centrallegeme – fysik
 Kosmologiske overvejelser
 Solvinden
 Solens magnetfelt
 Årsag til ekstreme vejrforhold
Knud Erik Sørensen 2010-09-05
3
Solens data
Størrelse
Værdi
Kommentar
Middelafst. til Jorden
149,6 mio. km
1 AU
Radius
695.510 km
109 gange Jordens
Masse
1,989 · 1030 kg
332.800 ·mJ. 98% af solsystemets
Luminositet
3,846 · 1026 W
DK: 2,5 · 1010 W
Overfladetemperatur
5778 K
6051 °C
Temp. i centrum
15,2 mio. K
Middeldensitet
1,411 g/cm3
Densitet i centrum
154 g/cm3
Tryk i centrum
250 mia. atm.
Alder
4,5 mia. år
Spektraltype
G2V
Alligevel: Alt stof er ioniseret og
opfører sig som en gas.
Husk O B A F G K M
Viden stammer fra teoretiske modeller og helioseismologi
Knud Erik Sørensen 2010-09-05
4
Solens sammensætning
 Solen består efter vægt af hydrogen
He
26%
Andre
2%
(72%) og helium (26%), medens
tungere dele kun udgør 2%.
 For hver million hydrogenatomer i
H
72%
Solen er der omkring 63.000 heliumatomer … og kun omkring
690 oxygen 45 silicon
32 jern
420 carbon 40 magnesium
87 nitrogen 37 neon
og få af mange andre
 Fraunhoferske linjer
Knud Erik Sørensen 2010-09-05
5
Solens data
 Fraunhoferske linjer
Knud Erik Sørensen 2010-09-05
6
Solens opbygning
Astronomer tænker på Solen som en samling
af adskilte områder, hvor der foregår forskellige processer
Den virkelige sol
Astronomernes sol
Knud Erik Sørensen 2010-09-05
7
Solens 6 områder
Solen består af gas, men gassen opfører sig forskelligt i forskellige dybder.
Det har vist sig naturligt at inddele i 6 områder
• Kernen, ca. 25% af Solens
radius, ca. 15 mio. K
• Strålingszonen, ud til ca. 70% af
Solens radius, ca. 8 mio. K
• Konvektionszonen, ca. 30% af
Solens radius, ca. 500 000 K
• Fotosfæren, ca. 500 km tyk, ca. 6000 K
• Kromosfæren, ca. 10 000 km tyk,
fra 4000 K til 400 000 K
• Koronaen, meget udstrakt, men ustabil
i form og dybde, ca. 106 K
Knud Erik Sørensen 2010-09-05
8
Solens dannelse
 Dannet af interstellar gas- og støvsky, T = 10 K
 Hydrostatisk ligevægt
–
–
–
–
–
Tyngekraft trækker, trykket skubber
Stabil? Afhænger af trykgradienten
Skyen mister energi ved udstråling
Frigjort pot. energi ½ opvarmning + ½ udstråling
Sammentrækning indtil fusion er mulig
 Fusionsenergi erstatter
udstrålet energi
 Dynamisk ligevægt!
tyngde
tryk
Knud Erik Sørensen 2010-09-05
9
En fotons fødsel
 Fotonen fødes i solens “hjerte”. Det er her, temperaturen er
høj nok til pp-fusionen
pp-kæde
 Fire protoner under enormt
tryk og høj temperatur
 … danner en heliumkerne, to
positroner, en neutrino
og en foton
 Energien af en foton, skabt ved fusionen, er
0,43 · 10-11 J; altså hård stråling – i gammaområdet
Knud Erik Sørensen 2010-09-05
10
Energiligevægten
 Fusionsprocessen gendanner den energi, Solen
taber ved udstråling fra overfladen:
hydrostatisk ligevægt!
 Negativt feedback:
Stigning i udstråling  trykfald i centrum 
sammentrækning  temperaturstigning 
øget fusionshastighed  øget energiproduktion
Fald i udstråling  trykstigning i centrum 
udvidelse  temperaturfald  sænket
fusionshastighed  sænket energiproduktion
Knud Erik Sørensen 2010-09-05
11
Fotonens barndom
 Den nyfødte foton befinder sig i et meget tæt materiale.
Den når kun at bevæge sig en brøkdel af en millimeter,
før den absorberes af en kerne – og bliver genudsendt.
 Fotonens vej ud til overfladen kan tage op til
flere mio. år, idet dens effektive hastighed bliver
meget lille. Fotonen mister energi undervejs – og
skifter dermed bølgelængde.
Knud Erik Sørensen 2010-09-05
12
Opsplitning i flere mindre energirige
 Fotonerne når Solens
overflade med forskellige
energier - splittes op i et
antal ”lavenergi”-fotoner
En gruppe ppfotoner, praktisk
taget ens
Samme gruppe
senere: flere med
mindre energi
Knud Erik Sørensen 2010-09-05
13
Kernen og strålingszonen
 Kernen er teknisk set en gas, men partiklerne er så tæt
pakkede, at de blot puffer til hinanden
 Energien udveksles via stråling: partiklerne “spiller
håndbold med fotonerne som bolde”
 Solens inderste område roterer som et fast legeme
Knud Erik Sørensen 2010-09-05
14
Konvektionszonen
 Længere ude er materialet blevet
tyndere – men stadig tæt pakket! –
og gassen kan strømme. Det kaldes
konvektion.
 Den varme gas kan danne komplekse
strømme og hvirvler, der kan føre energi
med sig opad, alt medens koldere gas
falder nedad mod kernen.
 Toppen og bunden af konvektionszonen
roterer med vidt forskellig hastighed –
viser helioseismologi.
Knud Erik Sørensen 2010-09-05
15
Fotosfæren
 Ved toppen af konvektionszonen, hvor
overfladen bobler som kogende
havregrød – granulationen – kan
fotonerne endelig undslippe.
Husk:
fotonerne
kommer fra
fotosfæren
 Rotationstid:
ækvator: 25 døgn
polerne: 35 døgn
Knud Erik Sørensen 2010-09-05
16
Koronaen
De yderste lag
kaldes koronaen.
Det betyder blot
”kronen”
Billedet viser en trykbølge af stråling og varm gas,
nemlig solvinden, der konstant sprøjter ud i
rummet.
Billedet er sammensat. Sort ring = manglende
Knud Erik Sørensen 2010-09-05
17
Solens atmosfære 1
 Gennemsigtig
 Røde Hα-linje:
 λ = 656 nm
 emissionslinje: 3 → 2
 ioniseret brint: 3 ≈ ∞
 Hydrogen-alfa filter:
Transmitterer snævert bånd
omkring 656 nm.
Består af måske 50
vacuum-deponerede lag! Dyre!
Knud Erik Sørensen 2010-09-05
18
Solens atmosfære: solpletter
 Solpletter






 Mørkere område: umbra: 4000 K og
penumbra: mellem 4000 K og 6000 K
 Typisk 50.000 km i diameter
Galileo, Scheiner, Harriot, Fabricius, 1610 ff.
Magnetfelt: 0,4 T, hæmmer energitransport i konvektionszonen
Optræder parvis – modsat polaritet
Flares: kortlivet udbrud, 1 h, hvorved varm
og lysende gas slynges ud. Skyldes lokal
udposning på Solens magnetfelt.
Magnetisk cyklus: 22 år
Maunderminimum
1640-1710
Knud Erik Sørensen 2010-09-05
19
Solens atmosfære - spiculer
 Spiculer - jetstråler af plasma, typisk 500 km
diameter og når op til 10.000 km ud fra
overfladen – lever kun 5 minutter
 Menes forårsaget af lækkende overfladelydbølger, jf. L-bølger
ved jordskælv.
 Opdaget 1877
 Bidrager vist til solvinden
Knud Erik Sørensen 2010-09-05
20
Solens atmosfære: Protuberanser
 Protuberanser = prominences
Buer af varm, rødt lysende, ioniseret gas fra Solens
overflade/kromosfære - strækker sig op i koronaen.
 Mindre protuberanser: tusinder af km ud i rummet
og varer et par timer.
Store protuberanser:
som Solens radius og
varer i uger: 10 mia. t.
 CME
 Canada 1989
 Satellitter
 Space Weather
Knud Erik Sørensen 2010-09-05
21
Solens atmosfære: CME
 CME
 Canada 1989. Satellitter. Space Weather
 Space Weather News for Sept. 5, 2010
SOLAR ACTIVITY: On Sept. 4th around 1600 UT, a
magnetic filament erupted, hurling a bright coronal mass
ejection (CME) off the sun's northwestern limb. The CME is
not expected to hit Earth. Nevertheless, auroras are possible in
the nights ahead. A solar wind stream flowing from a coronal
hole is heading our way, due to arrive on Sept. 5th or 6th.
NOAA forecasters estimate a 50% chance of high-latitude
geomagnetic activity when the solar wind hits. With the
approach of northern autumn, Arctic nights are getting dark
again--dark enough to see the Northern Lights. People in
Alaska, Canada and Scandinavia should keep an eye on the
night sky this weekend.
Knud Erik Sørensen 2010-09-05
22
Solens effekt på Jorden
 Årstider
 Solens magnetfelt – små og store istider?
 Sol- og stjernevind – skydække – Svensmark
 Magnetisk uvejr – radiokommunikation
 Nordlysbælte – Van Allen
 Ultraviolet stråling – ozonlaget
 Solen og D-vitamin
 Symbolik – religion – solvognen
 Metaforer i kristendom:
”Nu rinder Solen op”, ”I al sin glans”, ”Morgenstund
har guld i mund”, ”Se nu stiger Solen”.
Knud Erik Sørensen 2010-09-05
23
Solens skæbne
 Født som 2. eller 3. generations stjerne
 Nu hovedseriestjerne G2V

 Vokser til en rød kæmpestjerne og kaster de yderste
lag af sig. Tilbage bliver en tæt, varm
kerne, en hvid dværg, der i nogle tusinder
år oplyser det afkastede materiale.
Knud Erik Sørensen 2010-09-05
24
Solen i snit
Knud Erik Sørensen 2010-09-05
25