1. No category

ER EN BOG,
SOM ER VOKSET UD AF EN GRUPPE PRÆSTERS VISION FOR
BYEN AALBORG. PRÆSTERNE, VIDT FORSKELLIGE SOM
DE ER, MØDES IKKE DESTO MINDRE HVER UGE TIL BØN
FOR AALBORG. BOGENS TEMA ER FORSONING MED GUD,
FORSONING MED MENNESKER OG FORSONING MED BYEN.
BOGEN ER EN 21 DAGES ÅNDELIG VANDRING MED
UDGANGSPUNKT I DEN PERSONLIGE FORNYELSE.
DERFRA FØRES MAN MED VÆGT PÅ ÅNDELIG ENHED IND I
DET STORE FÆLLESSKAB AF TROENDE, INDEN MAN I
VANDRINGENS TREDJE UGE MED UDGANGSPUNKT I
“FADER VOR” SAMMEN GÅR I FORBØN FOR BYEN.
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
Præstenetværket i Aalborg
mod FORSONING
NYE
21
DAGE
En by på vej mod forsoning
Nye 21 dage
Præstenetværket i Aalborg.
Materialet er udarbejdet på vegne af Præstenetværket
i Aalborg af Henrik Holmgaard, Thomas Jakobsen,
Jesper Fodgaard og Johannes Hansen.
Grafisk tilrettelæggelse: Laila Nygaard Andersen
Tak til Birgitte Thomasen for korrekturlæsning og
Mikael Larsen for tilladelse til at bringe hans
fotografier i dette materiale.
Copyright: Præstenetværket i Aalborg,
december 2011.
INDHOLD
INDLEDNING TIL 21 DAGE MED FORSONING |
5
UGE 1 – FORSONING MED GUD |
9
UGE 2 - FORSONING MED MENNESKER |
19
UGE 3 - FORSONING MED BYEN |
29
TILLÆG
VEJLEDNING I FASTE |
39
TIDEBØN I – TILGIVELSE |
42
TIDEBØN II – HELING |
45
TIDEBØN III – FORSONING (FRED) |
48
EN MÅLTIDSPRAKSIS |
51
INTRODUKTION TIL LECTIO DIVINA |
53
INTRODUKTION TIL IGNATIANSK LÆSNING |
54
INTRODUKTION TIL TIDEBØN |
56
VIDERE LÆSNING |
59
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
- 21 dage i bøn og faste (Aalborg 2012)
For femte år i træk inviterer præster fra mere end 10
slægter, menigheder og samfund kan være fastholdt i
folke- og frikirker i Aalborg vores menigheder til at
destruktive mønstre og historier, som kun forsoning
begynde det nye år med 21 dages bøn og faste. Temaet
kan sætte os fri fra.
i år er forsoning, og vi er i forventning til, hvad det
vil betyde for vores menigheder og vores by at sætte
Vi vil fortsat søge enhed og forsoning mellem kirker i
fokus på forsoning med Gud og mennesker.
Aalborg, for vi tror, at det har stor betydning for det
vidnesbyrd, vi aflægger i vores by, og for den trans-
I kristendommen er alt værdifuldt, helende og livgi-
formation af vores by og vores land, som vi beder og
vende nært knyttet til forsoning. Det kostede Kristus
arbejder for.
alt at forsone os med Gud og give os lov til at kalde
Ham far. Vi, som har fået livet givet, udfordres nu til
Vi vil gerne benytte de 21 dage i bøn og faste til at
at eftergive andre og os selv vores skyld.
invitere dig til at være med på denne rejse i forsoningens landskaber.
Som præster og menigheder i Aalborg har vi igennem de seneste år bevæget os ad forsoningens vej.
Lad Kristus slippe forsoningen løs i Aalborg …
Vi har hørt kaldet til at være ét i Kristus, og vi har
erfaret, at enhed både mellem mennesker og kirker
ikke er muligt uden at leve i forsoning. Personer,
4
|
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
Præstenetværket i Aalborg
INDLEDNING TIL 21 DAGE MED FORSONING
“Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle
verden og det samfund, hvori vi lever” (Russ Parker,
er forbi, se, noget nyt er blevet til! Men alt dette skyldes
Healing Wounded History).
Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus og gav os
forligelsens tjeneste, for det var Gud, der i Kristus for-
Forsoning er Guds initiativ. Det er Guds gave til os
ligte verden med sig selv og ikke tilregnede dem deres
og til hele verden, og med forsoningens kraft vil
overtrædelser, men betroede os ordet om forligelsen.
han transformere verden. Forsoning er derfor både
Så er vi altså udsendinge i Kristi sted, idet Gud så at
kirkens budskab og kirkens opgave i en verden, hvor
sige formaner gennem os. Vi beder på Kristi vegne:
synden har forvrænget vores gudbilledlighed, så vo-
Lad jer forlige med Gud! Ham, der ikke kendte til synd,
res relation til Gud, til os selv, til andre og til verden
har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds
er brudt.
retfærdighed i ham.” (2 Kor 5,17-21)
Vi er ituslåede billeder af det, vi var tænkt til at være,
“Det er ofte blevet sagt, at helbredelse ikke er en
og vi rammer alt for ofte forbi Guds gode formål med
begivenhed, men en bevægelse. Det er fordi, at helt es-
vores liv. Denne brudthed og fortabelse oplever vi i os
sentielt er kristen helbredelse ikke et fysisk under eller
selv og i de fællesskaber, vi er en del af i både kirker
mental genoprejsning, hvor overraskende det end kan
og samfund. Men Guds vision er at forene alting i
være. Det er ultimativt en genforening og udvikling af
Kristus og genoprette og forny hele skabningen.
relationen med Gud, med andre, med os selv og med
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
|
5
Enhver kristen tale om forsoning begynder ved kor-
og komme videre, uden at deres historie fortælles,
set, hvor Jesus dør for vores synders skyld, og enhver
rummes og accepteres, men i stedet trivialiseres
efterfølger af Jesus kaldes til at leve i forsoning. At
eller ignoreres. Den historie, vi ihukommer og hører,
tage imod forsoning og bringe forsoning er vores
vil ofte være ukomfortabel, men sandheden skal
eneste mulighed for at undgå den fortabthed, som
fortælles i det omfang, det er muligt. Ihukommelse
vores synd har efterladt os i.
er en praksis, der afmaskerer det mørke, hvori vi har
levet i fornægtelse af, hvad vi og andre har pådraget
Forsoning begynder altså altid ved korset og fort-
hinanden. Første skridt er at ihukomme minderne
sætter ind i de liv, vi lever, og de relationer, vi har.
om årsagen til brudtheden, det næste er at give det
Forsoning mennesker imellem handler ikke om at
stemme, genkalde episoden og fortælle det til rele-
bagatellisere en krænkelse eller søge nemme løsnin-
vante parter.
ger på svære konflikter. Ægte forsoning er en proces,
hvor brudtheden ihukommes, med sorg over det,
Sorg over det, som er sket. Vi lever i en kultur, som
som er sket, bekendelse af de overtrædelser, som har
har glemt, hvordan man sørger. “Kom hurtigt videre”,
fundet sted, omvendelse og ny livsstil og modtagelse
“lad være med at vise, at du er svag” er nogle af man-
af tilgivelse og lægedom.
traerne i vores verden. Skriften er fyldt med eksempler på sorg og råb til Gud, hvor der gives stemme til
I denne lille udgivelse vil vi sammen gå ind i denne
smerte, uretfærdighed og lidelse. Sorg er lidelsens
proces.
sprog, og det appellerer til Guds barmhjertighed. Vi
finder ordene “min Gud, hvorfor har du forladt mig”
Ihukommelse er vigtig. “Billig lægedom” er der,
fra læberne af Kristus selv på korset. Han og vi får
hvor forsoning i hast kalder parterne til at enes
ikke direkte svar her og nu, men når vi vover at bruge
6
|
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
sorgens sprog, så taler vi direkte til Guds hjerte, der
første, som tilgiver os. At blive benådiget forudsæt-
er nær hos dem, som sørger.
ter, at vi anerkender, at vi er skyldige. Guds tilgivelse
tilbydes os, endnu inden vi har bekendt synden og
Bekendelse er at tage ejerskab og ansvar for vores
omvendt os. Den står ved magt som gave, der tilbydes
synd. Der er en risiko ved at bekende vores synd, for-
os i Kristus, men den modtages i omvendelse og tro.
di det udstiller vores svaghed, og ofrene får mulighed
Gud venter ikke med at tilbyde os forsoning, til vi har
for at forlange, at retfærdigheden skal ske fyldest. At
omvendt os, men det er tilbuddet og invitationen, som
bekende er ikke at sige undskyld. Det er at stå ved sig
kalder os til at vende om og tage imod.
selv og bede Gud om barmhjertighed og bede ofrene
om tilgivelse for vores overtrædelse.
Hver uge i de 21 dage vil følge mønsteret med ihukommelse, sorg, bekendelse, omvendelse og tilgi-
Omvendelse er en beslutning om at forandre den
velse. De 21 dage er inddelt i 3 uger med hver deres
retning, vores liv har taget, og vende os bort fra de
tema: forsoning med Gud, forsoning med mennesker
gamle mønstre af synd og oprør, som krænker både
og forsoning med byen. Det kan være en god ide
andre og os selv. I stedet vil vi vende os mod det
at bruge materialet for de 21 dage i fællesskab med
nye liv og den dagsorden af nåde og forsoning, som
andre – fx en smågruppe eller en person, du har tillid
Kristus rækker os. Omvendelse kalder på en ny livs-
til, og som sammen med dig vandrer igennem de 21
stil, en vandring i Guds rige og Guds vilje.
dage, hvor I sammen kan læse, reflektere, lytte og
bede. Discipelskab er aldrig en vandring alene, men
Tilgivelse handler ikke om at glemme eller fornægte
foregår altid i fællesskab med andre.
det, som er sket. Tilgivelse er en handling, hvor vi
giver slip på det, som vi har imod andre. Gud er den
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
|
7
INDLEDNING TIL UGE 1 – FORSONING MED GUD
Madrid er fuld af drenge med navnet Paco. Sådan
Det er en lille historie om to ting:
begynder forfatteren Ernest Hemingway en af sine
noveller, hvor han genfortæller en historie, som fortæl-
1. Madrid er fuld af drenge med navnet Paco.
les af indbyggerne i Madrid. Historien handler om en
2. Madrid er fuld af drenge, der længes efter at blive
far, der kommer til Madrid for at forsone sig med sin
forsonet med deres far.
søn, der hedder Paco. Han sætter en annonce i avisen
El Liberal med teksten:
I lyset af evangeliet handler denne historie ikke bare
om drenge i Madrid. Verden er fuld af børn, der læn-
”Paco, mød mig på Hotel Montana tirsdag eftermid-
ges efter at blive forsonet med sig selv, hinanden og
dag. Alt er tilgivet. Far.”
deres himmelske far.
Og ifølge historien må myndighederne indsætte en hel
Introduktion til første uge
afdeling af lovens håndhævere for at håndtere de 800
Historien minder om Lukasevangeliets beretning
mænd, der alle møder op foran Hotel Montana den
(Luk 15,11-31) om den fortabte søn. Det er egentlig en
tirsdag eftermiddag for at modtage deres fars tilgivelse
historie om to fortabte sønner, der har mistet relatio-
og genoptage forbindelsen med ham.
nen med deres far. Den yngste bror bryder relationen
ved at regne sin far som en død, kræve sin arv og
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
|
9
rejse bort for at bruge alt, han har fået. Den ældste
soningen. Faderens svar til os, når han søger efter os
søn bliver hos faderen, men i historien sker der en
og løber os i møde, er “Mit barn, du er altid hos mig,
udvikling. Selv om han har boet hos faderen og tror,
og alt mit er dit. Men nu burde vi feste og være glade,
han kender ham, så viser det sig, at det gør han ikke.
for din bror her var død, men er blevet levende igen,
Den ældste broder har tænkt sig tæt på faderen, men
han var fortabt, men er blevet fundet”.
har aldrig forstået, erfaret og modtaget det, faderen
I den første uge af de 21 dage vil vi bruge lignelsen
ønskede at give til ham i deres relation. Den ældste
om de to fortabte sønner som et spejl for os selv og en
søn er vred på faderen og vil ikke gå med ind til
proklamation af Guds kærlighed, nåde og forsoning
festen. Historien er grundlæggende en fortælling om
af vores brudthed i forhold til Ham og i forhold til os
en far, der mister begge sine sønner. Det er faderens
selv. Hver dag i denne uge følger vi de fem elementer
største længsel at blive forenet og forsonet med sine
i forsoningen: ihukommelse, sorg, bekendelse, omven-
børn, som han har mistet.
delse og tilgivelse. Ugen afsluttes med taksigelse og
De ord, som Faderen udtalte over Jesus i dåben “Du
hvilen i, at Gud har forsonet sig med os.
er min elskede søn, i dig har jeg velbehag”, gælder og
Begynd ugen med at læse hele teksten fra Luk 15,11-
lyder over alle, som tager imod Kristus og i Ham for-
31 igennem.
10
|
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
Uge 1
mandag
IHUKOMMELSE
Refleksion og praksis
Hvilken af de to fortabte sønner kan du bedst identificere dig med?
Tekst
Luk 15,11-13 og Luk 15,25-30
Refleksion over din egen historie
Alle minder indeholder tre hovedingredienser: 1) en historie, 2) en konklusion,
3) en konsekvens. Historien er din beretning om, hvordan en begivenhed har
Bøn
berørt dig. Konklusion er den overbevisning eller beslutning, du har truffet om
Gud, jeg lever i dig, og du lever i mig.
dig selv og andre ud fra begivenheden i din historie. Konsekvensen er den livsstil eller de tanker om dig selv, som er blevet et resultat af din historie.
Brug dagen til at tænke over dit liv, din troshistorie. Hvilke perioder har du
oplevet Guds fravær, stagnation, krise, tvivl eller fornægtelse? Hvad ihukommer du, som minder om den yngste søn, der var ulydig over for faderen? Hvad
ihukommer du, som minder om den ældste søn, der ikke forstod og tog imod
det, faderen ville give? Tænk over dit liv, ihukom det, som er sket, giv dig god
tid, og giv rum for mindet. Genfortæl det til en anden person.
Hvis du har lyst til at læse mere om at indleve sig i en bibeltekst og reflektere
over dit liv, så slå op i tillægget til dette hæfte om læsning inspireret af kirkefaderen Ignatius. (Side 54).
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
|
11
Uge 1
tirsdag
SORG
Refleksion og praksis
Den danske højmesse indledes med ordene ”Herre! Jeg er kommet ind i dette
dit hus for at høre, hvad du Gud fader, min skaber, du Herre Jesus, min frelser,
Tekst
Luk 15,14-17
du gode Helligånd, i liv og død min trøstermand, vil tale til mig. Herre! Oplad nu
således ved din Helligånd for Jesu Kristi skyld mit hjerte, at jeg af dit ord kan lære
at sørge over mine synder..”
Bøn
Sorg over synden kan ligge os fjernt. Sorgen handler om at holde fast og blive,
Jeg beder om, at jeg må lære at
ikke at give slip. Sorgen over synden er ikke et hurtigt undskyld og så videre
sørge over mine synder.
med livet. At sørge er en øvelse! En praksis, vi skal indøve os i. At turde at blive
i det svære og ikke bare komme hurtigt videre. Tilgivelse af synd uden anger
eller sorg ender med “billig nåde” ifølge Bonhoeffer; “billig dækning for synder,
som ikke angres og som man egentlig slet ikke ønsker sig fri af”.
Brug dagen til at reflektere over følgende: Hvilke synder i mit liv har jeg brug
for at lære at sørge over?
Som en hjælp til at reflektere over dit liv kan du læse salme 6 som lectio divina.
Se tillægget til hæftet, hvis du vil vide mere om at læse bibelen som lectio divina. (Side 53).
12
|
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
Uge 1
onsdag
BEKENDELSE
Refleksion og praksis
Bibelen er meget tydelig med at forklare, at det mørke og den synd, vi skjuler
i vores liv, på et tidspunkt vil komme ud i lyset og blive afsløret. Derfor ud-
Tekst
Luk 15,21
fordres vi til selv at lytte til Helligånden og lade synden afsløres og bekendes,
så vi kan modtage det løfte, Gud giver os om tilgivelse, befrielse og lægedom
(Jak 5,16). Når vi bekender vores synder, tager vi ejerskab over det, som er
Bøn
sket. Vi anerkender, at synden er vores – vi er ansvarlige og skyldige. Gud
Jeg bekender, at jeg er bundet af
længes efter at tildele os sin nåde og tilgivelse.
det ondes magt og ikke kan befri
Reflekter over følgende: Skaber jeg bevidst eller ubevidst en forestilling om
mig selv.
mig selv, at jeg er bedre, end jeg virkelig er? Med andre ord: Er jeg en hykler?
Er jeg slave af forbrug, mennesker, arbejde, vaner? Lever jeg i jalousi, stolthed, griskhed, urenhed, vrede, hovmod, utroværdighed? Er der mennesker,
som jeg frygter, hader, kritiserer, ser ned på eller har såret?
“Over disse synder sørger jeg af hjertet og beder om tilgivelse for Jesu Kristi
skyld”.
Læs tidebønnen med overskriften “Tilgivelse” fra tillægget. (Side 42).
Du kan læse en introduktion til tidebøn i tillægget. (Side 56).
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
|
13
Uge 1
OMVENDELSE
Refleksion og praksis
torsdag
Tekst
Luk 15,18
Omvendelse betyder en forandret livsstil.
Når vi omvender os, er der noget, vi efterlader og noget nyt, vi vender os imod. Vi
Bøn
efterlader det gamle liv og iklæder os Kristi
Herre, gør mig til redskab for din fred:
nåde. Vi begynder at vandre en ny retning i
Hvor der er had, lad mig bringe kærlighed,
lyset af Guds rige.
hvor der er krænkelse, tilgivelse,
hvor der er splittelse, enhed,
Hvad skal du vende dig fra? Hvad skal du
hvor der er tvivl, tro,
vende dig mod? Hvordan begynder du at
hvor der er vildfarelse, sandhed,
handle anderledes i forhold til de ting, du i
hvor der er fortvivlelse, håb,
denne uge har ihukommet, sørget over og
hvor der er bedrøvelse, glæde,
bekendt?
hvor der er mørke, lys.
Herre, hjælp, at jeg ikke så meget søger at blive trøstet, som at trøste,
(Tal med en anden om dine refleksioner)
ikke at blive forstået, men at forstå,
ikke at blive elsket, men at elske.
For det er ved at give, at man modtager,
det er ved at tilgive, at man bliver tilgivet,
det er ved at dø, at man bliver oprejst til evigt liv.
14
|
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
Uge 1
fredag
TILGIVELSE
Refleksion og praksis
I dag kan du fordybe dig i at modtage Guds tilgivelse. Du er fri af dine
overtrædelser. Du er Guds elskede barn, og Han glæder sig over dig.
Tekst
Luk 15,20-24 og 15,31-32
Sig det til dig selv hele dagen.
Læs tidebønnen med overskriften ”Forsoning” fra tillægget.
(Side 48).
Bøn
Jeg er en ny skabning, og jeg modtager din tilgivelse. Det gamle er
Du kan læse en introduktion til tidebøn i tillægget. (Side 56).
forbi, og du har gjort alting nyt.
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
|
15
Uge 1
lørdag
TAKSIGELSE
Refleksion og praksis
Faderen fester over, at det, som var tabt, igen er fundet. Faderen fester, fordi
han ikke mister sine sønner, og nu siger han: Alt mit er dit.
Tekst
Luk 15,22-24; 31-32 og Sl 145
Gud åbner sin hånd og mætter alle skabninger med det, de ønsker (Sl
145,16). Brug dagen til at reflektere over, hvad det betyder, når faderen siger
til dig: ”Alt mit er dit, nu burde vi feste og være glade”.
Bøn
Hvis du ikke er fastende, så lav et festmåltid sammen med andre og en fej-
Du siger til mig: Alt mit er dit. Og
ring af Guds tilgivelse, nåde og kærlighed.
jeg siger til dig: Alt mit er dit.
16
|
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
Uge 1
søndag
GLÆDE OG HVILE
Refleksion og praksis
Glæd dig i Herren og del din glæde over Guds nåde med mindst ét andet
menneske.
Tekst
Joh 17,1-8
Bøn
Hos dig, Herre, finder min sjæl
hvile.
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
|
17
18
|
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
INDLEDNING TIL UGE 2 –
FORSONING MED MENNESKER
Da Sydafrika havde afskaffet det forhadte apartheid-
punkt var blevet en ældre dame. Hun blev spurgt om,
styre, besluttede landets nye regering, at opgøret med
hvad hun gerne ville have, at denne politimand skulle
den grusomme fortid skulle ske gennem en sandheds-
gøre for hende. Hun svarede:
og forsoningskommission. Reglerne var enkle: Hvis en
hvid politimand eller officer frivilligt mødte sine ofre,
”Jeg vil gerne, at han følger med mig hen til det sted,
tilstod sin forbrydelse og erkendte sin skyld, ville han
hvor de brændte min mand, så han kan få en ordentlig
ikke blive retsforfulgt. Målet var at bryde den spiral af
begravelse.”
vold og had, som havde hærget landet i så mange år.
Politimanden nikkede og bøjede hovedet. Så tilføjede hun:
En dag stod en hvid politimand frem og tilstod ved en
høring at have været med til at skyde og brænde en 18
”Mr. van de Broeck har taget hele min familie fra mig,
år gammel dreng. Han tilstod også, at han sammen
og jeg har stadig meget kærlighed at give, så jeg vil
med andre politifolk var kommet tilbage til familien
gerne, at han kommer og besøger mig to gange om
nogle år senere. Ved denne lejlighed tog de faderen til
måneden, så vil jeg være som en mor for ham. Han skal
fange, hældte benzin over ham og tvang hans kone til at
vide, at Gud har tilgivet ham, og at jeg også har tilgivet
se ham brænde ihjel. Nu sad denne politimand så over
ham. Og jeg vil gerne omfavne ham, så han forstår, at
for drengens mor og mandens enke, der på dette tids-
min tilgivelse er ægte.”
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
|
19
Det kom dog aldrig så vidt. Politimanden var besvimet
af forsoning og enhed først og fremmest rettet mod
af overvældelse, før den ældre dame var nået over til
splittelsen mellem jøder og hedninger i Guds nye folk.
ham. Forsoning mellem mennesker er overvældende.
Dernæst enheden i det legeme, som Kristus er hoved
for (Ef 2,12-16; 3,15-4,16).
Introduktion til anden uge
I denne uge vil vi sætte fokus på forsoning mellem
I den anden uge af de 21 dage begynder vi med tek-
mennesker – i små og store fællesskaber – og mellem
sten fra Bjergprædikenen om forsoning mellem men-
kirker. Både familier, arbejdspladser, vennekredse og
nesker (Matt 5,21-26), og vi begynder med at spørge
kirker kan leve med usunde og destruktive historier,
os selv: Er der mennesker, vi følges med på vejen,
som kaster lange skygger ind over fællesskabet mel-
eller tidligere har fulgtes med, som vi har behov for
lem mennesker. Kirken er kaldet til at være lys og salt,
at blive forsonet med? Jesu undervisning i bjergpræ-
men hvis saltet har mistet sin kraft, så er det lige til at
dikenen viser, at forsoning i relationer går forud for
smide ud. Kirken igennem tiden har ikke altid prakti-
tilbedelse af Gud. Guds kærlighed i os reflekteres i
seret forsoning og enhed, og menighederne i Aalborg
vores kærlighed til hinanden.
er ikke nogen undtagelse.
Begynd ugen med at læse hele teksten fra Matt 5,21Forsoning gør en forskel ikke bare i individuelle mennesker, men også i fællesskaber og mellem grupper.
Jesu død på korset har et personligt fokus, men omfatter også de fællesskaber, som bekender Jesus som
Herre og dermed lever med forsoning som både gave
og opgave (2 Kor 5,17-21). For Paulus var forkyndelsen
20
|
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
26 igennem.
Uge 2
mandag
IHUKOMMELSE
Refleksion og praksis
Templet var på Jesu tid det sted, hvor folket gik hen for at modtage forsoning
for deres synder. Derfor er det tankevækkende, at Jesus i bjergprædikenen
Tekst
Matt 5,23; 18,15
minder skarerne og disciplene om, at når de er på vej op til templet – stedet
for forsoning – og dér kommer i tanke om, at nogen har noget imod dem, så
skal de ikke blive i templet, men i stedet vende om og gå hjem til de personer
Bøn
og lade sig forsone. Denne forsoning er ifølge Jesus så vigtig, at de skal lade
Gud, vil du vise mig, hvor jeg
deres gave til templet ligge og skynde sig tilbage, mens de stadig kan.
er blevet adskilt fra mennesker på grund af synd hos den
Brug dagen til at tænke over dit liv i relation til andre og din troshistorie,
ene eller anden part.
som den har udspillet sig i fællesskabet med andre. Ihukom situationer med
uforsonet brudthed i dine relationer med familie, venner og fællesskaber,
som du er en del af. Er der minder om situationer, som aldrig blev forsonet,
men blot negligeret eller lagt låg på?
Husk på, at alle minder, vi ihukommer, indeholder tre hovedingredienser:
1) en historie 2) en konklusion 3) en konsekvens. (Læs evt. refleksionen fra
mandag uge 1)
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
|
21
Uge 2
tirsdag
SORG
Refleksion og praksis
Sorg er ikke kun en individuel erfaring. Et fællesskab kan også sørge. Paulus
bruger billedet af kirken som et legeme: ”Når et lem lider, så lider de alle”.
Tekst
Matt 7,3 og Sl 142 og 143
Spørgsmålet er, om vi ser, når andre lider, om det gør ondt på os selv, eller
om vi er ligeglade? I sorgen kan vi ihukomme og blive ved smerten i de
brudte relationer og fællesskaber, som vi er en del af.
Bøn
Lær mig at sørge over brudte
Brug dagen til at tænke efter og mærke smerten ved brudthedens konse-
relationer og længes efter
kvenser i de fællesskaber, som du kender. Hvad er det særligt, som gør dig
genoprettelse.
bedrøvet? Udtryk din sorg over for Gud!
Som en hjælp til at reflektere over brudtheden i dine relationer og de fællesskaber som du er en del af, kan du læse Sl 142 og 143 som lectio divina.
Se tillægget til hæftet, hvis du vil vide mere om at læse bibelen som lectio
divina. (Side 53).
22
|
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
Uge 2
onsdag
BEKENDELSE
Refleksion og praksis
Skaber det fællesskab eller den familie, du er en del af, bevidst eller ubevidst
en forestilling om, at I er bedre, end I virkelig er? Har de fællesskaber eller
Tekst
Matt 5,21-22; 7,4
din familie noget imod andre fællesskaber eller familier? Lever du i et fællesskab præget af jalousi, stolthed, griskhed, urenhed, vrede, hovmod, utroværdighed? Er der grupper, som du frygter, hader, kritiserer, ser ned på, eller
Bøn
som har såret dig? Brug dagen til at bekende din skyld i brudte relationer i
Jeg beder om, at jeg må opleve
familier eller fællesskaber. Når du tænker tilbage på de to forrige dage, hvor
dit hjerte, Gud, i forhold til de
fokus har været ihukommelse af det, som er sket, og sorg over konsekven-
mennesker og grupper, jeg er
serne, så bekend det for Gud og sig: “Over disse synder sørger jeg af hjertet
udfordret af.
og beder om tilgivelse for Jesu Kristi skyld.”
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
|
23
Uge 2
torsdag
OMVENDELSE
Refleksion og praksis
Ordet omvendelse betyder at ændre sindelag og praksis. Bibelen taler om,
at vi kan høste god eller dårlig frugt af vores liv. Kødets frugter er utugt,
Tekst
Læs Matt 5,25-26; 18,18-20
urenhed, udsvævelse, afgudsdyrkelse, troldom, fjendskab, kiv, misundelse,
hidsighed, selviskhed, splid, kliker, nid, drukkenskab, svir, siger Paulus (Gal
5,13-26).
Bøn
Høster du god eller dårlig frugt i dit liv? Hvordan ser den gode frugt ud?
Jeg beder om anledninger til at
Hvad skal du vende dig væk fra, og hvor har du brug for at ændre dit sindelag
møde mennesker på samme måde,
over for andre? Hvordan ser det ud, når du begynder at handle i den mod-
som Gud ønsker at møde dem.
satte ånd? Hvordan lyder det, når du taler og tænker anderledes om folk, du
ikke bryder dig om? Hvordan ser det ud, når du samarbejder med andre, du
ikke tidligere kunne lide?
Fortæl til en anden, hvad du skal omvende dig fra, og hvordan du skal begynde at handle anderledes.
24
|
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
Uge 2
fredag
TILGIVELSE
Refleksion og praksis
I dag kan du fokusere på at give og modtage tilgivelse.
Er der nogen, du skal tilgive?
Tekst
Matt 6,12; 5,25
Er der nogen, du skal bede om tilgivelse?
- Besøg, ring eller skriv til dem i dag, og søg deres tilgivelse.
Bøn
Læs tidebønnen med overskriften ”Heling” fra tillægget. (Side 45).
Jeg beder om, at jeg må blive i
stand til at tilgive enhver, som
Du kan læse en introduktion til tidebøn i tillægget. (Side 56).
har forbrudt sig mod mig.
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
|
25
Uge 2
lørdag
TAKSIGELSE
Tekst
Refleksion og praksis
Hvis du ikke er fastende, så lav et
Et af billederne på forsoning i Bibe-
festmåltid for dine venner og indled
len er måltidet, bryllupsfesten, hvor
måltidet med følgende bøn:
Salme 147, 148
generøse vært, der inviterer alle til at
Velsignet være du, vor evige Gud,
komme og tage del i festen. Jesus vi-
universets Hersker, hvis ord gør
Bøn
ste skarerne omfanget af Gudsrigets
vores liv hellige, og som giver os
Jeg beder og takker for min
barmhjertighed ved at feste og spise
at tænde aftenlysene.
biologiske og åndelige familie.
med syndere og toldere.
Lovet være du i evighed.
Brug dagen til at reflektere over det,
Velsignet være du, Herre vor Gud,
som er sket i løbet af ugen. Hvad er
Skaberen af vintræets frugt,
du særligt taknemlig for? Hvad har
Lovet være du i evighed.
der ikke spares på noget. Gud er den
Gud mindet dig om igennem de tekster, du har læst, samtaler med andre
Velsignet være du, Herre vor Gud,
og i stilhed og bøn?
som har frembragt brødet af jorden,
Lovet være du i evighed.
26
|
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
Uge 2
søndag
GLÆDE OG HVILE
Refleksion og praksis
Der fortælles en historie om to opmærksomme kirketjenere i den koptiske kirke i Ægypten. Deres opgave ved gudstjenestens begyndelse er at anvise folk
Tekst
Joh 17,9-17
en plads, og de sørger altid for, at personer, der har en indbyrdes konflikt,
kommer til at sidde ved siden af hinanden i kirken. En del af gudstjenestens
liturgi er nemlig, at man hilser hinanden med en fredshilsen og praktiserer
Bøn
tilgivelse og enhed igennem fællesskab og nadver. Derfor bliver de to parter
Jeg øser vand med glæde af
hjulpet til at søge forsoning og enhed.
frelsens kilde, som er dig, Kristus.
Brug dagen til at gå i kirke og nyd fællesskabet med andre. Snak med nogen,
du ikke plejer at snakke med. Vær en opmuntring. Inviter mennesker hjem til
dit hus, hvis du har mulighed for det.
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
|
27
INDLEDNING TIL UGE 3 – FORSONING MED BYEN
Ernest Gordon blev taget til fange som 24årig under
og sagde: Det var mig, der stjal skovlen. Og vagterne
anden verdenskrig og sat i en japansk krigsfangelejr,
slog og sparkede ham ihjel foran de øvrige fanger.
hvor fangerne levede under frygtelige forhold. Mange
af dem døde af sygdom eller blev ædt op af insekter,
Da afdelingen var kommet hjem til fangelejren, blev
hvis de da ikke døde af sult, udmattelse eller blev hals-
skovlene talt op igen. Der var 50 skovle. Der var blevet
hugget eller spiddet af fangevogterne.
talt forkert ude i junglen. Der havde aldrig manglet nogen skovl. Og en af fangerne huskede det vers: Større
Ernest Gordon fortæller historien om, hvordan lejren
kærlighed har ingen end den, der sætter sit liv til for
var et sted, hvor kun de stærkeste overlevede. Fang-
sine venner. Og med ét skete der noget i fangelejren.
erne hadede hinanden, stjal fra hinanden og sloges
Fangerne begyndte at tage sig af hinanden, de hjalp
med hinanden om de få riskorn i suppen, og de levede
hinanden, de etablerede filosofikurser, koncerter, skue-
næsten som dyr. Men en dag skete der noget efter en
spil, og hver aften samledes de til bøn. Og da de blev
arbejdsdag i junglen, hvor vagterne som altid talte
befriet, kom de ud i verden som mennesker, ikke udyr.
skovlene, der havde været brugt. I en afdeling konsta-
Og i lejren døde de som mennesker, ikke dyr.
terede vagterne en aften, at der manglede en skovl:
Der var kun 49. Der skulle have været 50. Vagterne for-
Forsoning begynder altid med en, der giver sit liv for
langte at få at vide, hvem der havde stjålet skovlen, og
andre. Hvem skal du give dit liv for?
da ingen meldte sig, skød de den første fange i geleddet. Da trådte en fange frem længere nede i geleddet
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
|
29
Introduktion til 3. uge i de 21 dage
tjener for Guds herredømme i verden.
I denne tredje og sidste uge af de 21 dage er vores fo-
Denne billedlighed blev brudt i 1 Mos 3, hvor men-
kus på forsoning i byen. Guds vision er at forsone alt
neskets oprør mod Gud resulterede i “brudte bille-
og alle med sig i Kristus. Dette er kirkens opgave at
der” af det, som var tænkt fra begyndelsen. Dermed
forkynde, demonstrere og bede for. Gud har udvalgt
bliver hele menneskets eksistens berørt: relationen
kirken til at være et fællesskab med forsoning som
til Gud, til sig selv, til hinanden og til verden. Kernen
kerne og praksis, så den kan være lys og salt i verden.
i den løgn, som mennesket fristes af slangen til at
I denne uge vil vi vende blikket på verden omkring os
leve i, er, at vi kan blive som Gud uden Gud. Det er en
og på Aalborg og spørge: Hvilke mennesker, grup-
paradoksal modsætning til den billedlighed, som Gud
per og områder i byen lider pga. manglende forso-
tilbyder, og som vi har mistet. I Det nye testamente
ning i Kristus og med hinanden? Og hvordan kan vi
fremstilles Kristus som et nyt billede.
bidrage til forsoning og genoprettelse i vores by?
I Kristus har vi forsoning, og vi forvandles efter Hans
Forsoningen begynder med Kristus, rækkes til os,
billede (2 Kor 3,17-18; 4,3-6), som heler og genopret-
udleves i fællesskab og har alt det skabte som sit mål
ter. Vi lever stadig som brudte billeder, men vi står
(Kol 1,9-10; Ef 1,9-10). Når vi læser 1. Mosebog, kapitel
i Guds nåde og kaldes til at forkynde, demonstrere,
3, kan vi se, at menneskets brudthed har konsekven-
støtte og udfordre vores omverden til forsoning (2
ser langt ud over os selv og ind i den skabte verden,
Kor 5,17-21).
som ligger under for syndefaldet. Gud skabte mennesket i sit billede, så det lignede Gud. Han skabte os
Begynd ugen med at læse hele teksten fra 1 Mos
til i fællesskab at være forvaltere af det skabte (1 Mos
3,1-4,16. Læs også Dan 9,4-19, som er en historie om,
1,26-31). Mennesket var skabt til at ligne Gud og til
hvordan vi kan gå i forbøn for det samfund, vi er en
at repræsentere Gud i skaberværket ved at være en
del af.
30
|
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
Uge 3
mandag
IHUKOMMELSE
Refleksion og praksis
I historien om Kain og Abel, hvor Kain slår sin bror ihjel, står der, at blodet
råbte fra jorden, og Gud så, hvad der var sket. Når vi ser på vores by, må vi
Tekst
1 Mos 3,16-19; 4,9-10
spørge: Hvor råber ”blodet” fra jorden pga. den uretfærdighed, som bliver
begået? Kains reaktion på Guds spørgsmål: ”Hvad har du gjort?”, var et
andet spørgsmål: Skal jeg vogte min bror? Eller sagt på en anden måde: Var
Bøn
det mit ansvar?
Jeg beder i dag for de mange
Vi kan vælge at lade som ingenting, eller vi kan vælge at ihukomme den
brudte ægteskaber og familier i
smerte og sorg og uforsonlighed, som er i vores by.
vores by.
Brug dagen til at ihukomme byens brudthed, når du reflekterer over byens
historie, som du kender den, når du ser på byen, læser aviser eller går en tur.
Er der steder, grupper, fællesskaber, hvor ”blodet” råber fra jorden?
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
|
31
Uge 3
tirsdag
SORG
Refleksion og praksis
Et af temaerne i Daniels Bog er at leve med konsekvenserne af andres synder.
Daniel er uskyldig i den sag, som han lægger frem foran Gud - men ikke
Tekst
1 Mos 4,13 og Dan 9,3-8
desto mindre inkluderer han sig selv i den historie, som har fundet sted. Vi
kan ligeledes identificere os med de mange mennesker i vores by, hvis liv er
præget af smerte og uforsonlighed. Og vi kan sørge sammen med dem.
Bøn
Brug dagen i dag til at se byens brudthed i øjnene. Sørg over den, og bed for
Jeg beder i dag særligt for
byen.
forholdet mellem børn og deres
forældre, specielt der hvor
Som en hjælp til at reflektere og bede kan du læse Sl 32 som lectio divina.
relationen er anstrengt eller blevet
revet over.
Se tillægget til hæftet hvis du vil vide mere om at læse bibelen som lectio
divina. (Side 52).
32
|
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
Uge 3
onsdag
BEKENDELSE
Refleksion og praksis
Helligånden er sendt til os blandt andet for at overbevise om synd. Når vi
bekender synden, så tager vi ejerskab over det, som er sket. Spørgsmålet er,
Tekst
Dan 9,4-5; 10-15
hvad det betyder i forhold til den synd, vi kan erfare, når vi ser på og lytter til
byens liv?
Brug dagen til at tænke på Kains udbrud: ”Er jeg min brors vogter?” - fristelsen til at være ligeglad med det, som sker i byen. Tænk også på Daniels sorg
Bøn
Vor fader, du som er i himlene …
over konsekvenserne af forfædrenes valg og hans velvillighed til at sætte ord
på den synd og uretfærdighed, som havde fundet sted. For selv om det ikke
var Daniels personlige synd, så levede han midt i konsekvenserne af den. På
samme måde lever vi midt i konsekvenserne af andres synd.
Bed og reflekter over Fadervor - en fælles bøn og bekendelse, som bruger
ordene vi, vor og os. Det er en bøn, som lærer os ikke kun at bede for os selv,
men en forbøn for alle i byen.
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
|
33
Uge 3
torsdag
OMVENDELSE
Refleksion og praksis
Omvendelse betyder, at vi ikke kan blive ved med at leve i byen, som vi plejer.
Vores reaktion over for uretfærdighed og brudthed må ændres, når vi har
Tekst
Matt 25,42-46
ihukommet, sørget over og bekendt byens synd.
Jesus har valgt Aalborg - fordi Gud elsker verden, så giver Jesus sit liv for
den for at forsone den med sig. Vi, som bekender Jesus som Herre, er hans
Bøn
værk og skabt til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette (Ef 2,10).
Jeg beder for dem, som har
Omvendelse handler ikke kun om at vende sig bort fra noget, men i ligeså høj
mærket racisme og
grad om det nye, vi vender os hen til - det nye liv vi skal leve og vandre i.
diskrimination i vores by, og
Tag ikke hele byens lidelse på dig, men tal med andre om, hvad der tjener til
om at en ny ånd af kærlighed
byens fred i Aalborg. Og gør talen til handling. Meld dig selv som frivillig
og accept må brede sig i og ud
til en organisation, der arbejder med mennesker med behov. Giv et beløb så
fra kirken.
stort, at det kan mærkes. Brug tid på nogen, som har behov for hjælp.
Læs tidebønnen med overskriften ”Heling” fra tillægget. (Side 45).
34
|
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
Uge 3
fredag
TILGIVELSE
Refleksion og praksis
Er der mennesker, som du i dag skal kontakte og opmuntre til at søge
forsoning og tilgivelse?
Tekst
Dan 9,8-24
Er der steder, hvor du skal lære folk, hvordan forsoning ser ud?
På din arbejdsplads, forældremødet i skolen, fodboldklubben …
Bøn
Læs tidebønnen med overskriften “Tilgivelse” fra tillægget. (Side 42).
Jeg beder om frimodighed til
at proklamere Guds forsoning
til dem, som behøver det, så
de kan give slip og tilgive
hinanden.
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
|
35
Uge 3
lørdag
TAKSIGELSE
Refleksion og praksis
Gud gør alting nyt! Han er allerede i gang med sin transformation. Hans
rige kommer. Gud virker, og han inviterer os ind som tjenere for sin fred og
Tekst
Es 25,6-10 og Sl 149, 150
forsoning. Luther siger det således: ”Guds rige kommer af sig selv, men med
bøn beder vi om, at det må komme her til os.”
Brug dagen til at se tegn på, hvordan Guds rige er nær i byen. Når du ser på
byen, hvad er du særlig taknemlig for?
Bøn
Gud, jeg takker dig, fordi du
griber ind i vores by og viser
Hvis du ikke er fastende, så lav et festmåltid for mennesker, som du kender i
barmhjertighed. Lad dit rige
byen. Se tillægget til hæftet, hvis du vil have inspiration til, hvordan du kan
komme.
praktisere dette måltid. (Side 51).
Læs Es 25,6-10 som et løfte om det, Gud vil gøre.
36
|
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
Uge 3
søndag
GLÆDE OG HVILE
Refleksion og praksis
I dag er afslutningen på de 21 dage, men også en ny begyndelse og en ny
vandring i lyset af forsoningen. Luther siger: ”Omvendelse er vi først færdige
Tekst
Joh 17,19-26
med, når graveren har klappet jorden med spaden”. Derfor må vi fortsætte
vandringen i forsoning, blive ved med at lytte, lære og i praksis være lys og
salt som kirker og fællesskaber i byen. Forsoning forpligter - det er gode
nyheder, og nyheder skal deles, proklameres og demonstreres.
Bøn
Du, Gud, er min glæde, og mit
hjerte er trygt hos dig.
Brug dagen til at reflektere over det, som har glædet dig i de 21 dage. Fortæl
det til andre som et vidnesbyrd om din erfaring af Guds nåde. Hvad er det
vigtigste, du tager med ud af de 21 dage i bøn og faste?
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
|
37
TILLÆG
VEJLEDNING TIL FASTE –
DEN GLEMTE KRISTNE DISCIPLIN
om Jesus både i ord og handling understreger dens
vigtighed for overvindelse af mørkets magt.
Hvad er faste godt for?
Hvorfor faste?
I fasten afstår man fra mad eller andre ting, som nor-
Faste er en ofte forekommende ting i Bibelen. Næsten
malt fylder meget i ens liv. Man giver afkald! I dette
alle de kendte personer i skriften brugte at faste på
afkald ligger der en tilkendegivelse af, at samvær med
forskellige og afgørende tider i deres liv. Jøderne
Gud betyder mere for mig end mad og andre livsfor-
som folk fastede normalt én dag om ugen. Moses
nødenheder. Fasten forstærker bønnen. Bøn og faste
fastede 40 dage, da han skulle modtage de 10 bud af
går hånd i hånd. Man udnytter bedst fasten, når man
Gud. Profeten Daniel fastede 21 dage, fordi han var i
samtidig sætter mere tid af til bøn.
nød for sit folk. Johannes Døberen og hans disciple
fastede for at bane vej for Kristus. Jesus fastede 40
Faste er nødvendig i særlige situationer
dage, før han begyndte sin tjeneste.
At faste er nødvendig i særlige situationer, belærer
Jesus sine disciple om i tilfældet med den besatte dreng
Når Jesus underviser sine disciple i Bjergprædiken,
(Mark. 9,25-29). De havde ikke kraft nok til at uddrive
taler han om tre vigtige discipliner: bøn, almisse og
den onde ånd, fordi de ikke fastede. Jesu mirakler kom
faste. Jesus går ud fra som en selvfølge, at hans di-
efter en længere tid med bøn og faste i ørkenen. Skal
sciple kender disse tre discipliner. I Matt 6 argumen-
vi have mere salvelse og kraft fra Gud til tjenesten, er
terer han ikke for, at de skal gøre det, men han giver
faste nødvendig. Visse åndelige fæstningsværker, som
dem instrukser om, hvordan de bedst gør det. Af
holder enkelpersoner, familier eller endog hele byer
disse tre er fasten den næsten glemte disciplin, selv
fast, kan kun brydes ved bøn og faste.
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
|
39
Hvor længe faster man?
set tid, f.eks. at man faster dagen igennem, men spiser
Måske er faste noget helt nyt for dig. I så fald vil jeg
om aftenen. Et bibelsk eksempel på en delvis faste
opmuntre dig til at prøve at komme i gang. Du skal
er den såkaldte Daniels-faste (Dan10,3). Her berettes
måske ikke regne med at gennemføre 21 dages fuld
der om, hvorledes Daniel i tre uger ikke spiste lækkert
faste, men du kan begynde med en enkelt eller to
brød, kød eller drak vin. Den delvise faste har sin
dage. Nogle kan klare en uge uden problemer, andre
berettigelse, ikke mindst hvis man bruger den tid,
kan snildt klare 14 dage.
man sparer på ikke at forberede mad og at spise, til i
stedet at bede.
Fuld faste
Hermed mener vi en faste, hvor man udelukkende
Specialfaste
drikker væske, samt evt. tager nogle salt- og vitamin-
Hertil hører f.eks. faste fra tv, computer og andet,
piller. Nogle mennesker er bange for, at de dør af ikke
som måske har fået for meget magt over ens tid. Ved
at spise i en uge eller 14 dage. Men enhver sund vok-
at faste fra disse ting kan dårlige vaner brydes og nye
sen, som er trænet i at faste, kan faste 21 dage uden at
indøves.
tage det mindste skade af det. Organismen har godt
af det, idet alle affaldsstoffer udskilles fra kroppen og
11 gode råd til dig, som vil faste
overflødigt fedt forbrændes. Blot skal man huske at få
1. Undersøg, hvad Bibelen siger om faste, så du forstår
rigeligt med væske og salt.
betydningen af det – læs evt. anden litteratur om det.
2. Beslut dig på forhånd for, hvordan og hvor længe
Delvis faste
du vil faste. Det er langt lettere at faste i en periode,
Med delvis faste mener vi f.eks. en faste på væske og
hvis du har besluttet dig på forhånd for det, frem for
frugt, altså med nedsat indtag af føde eller i begræn-
hvis du vælger at tage en dag ad gangen.
40
|
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
3. Sørg for, at du under fasten indretter din dag så-
pine, svimmelhedsanfald og kvalme af væskemangel.
dan, at du finder mere tid til bøn.
8. Sørg for at få noget salt, hvis du faster i flere dage.
4. Udnyt, at der er større kraft og autoritet i bønnen,
Du kan evt. opløse en bouillon-terning i kogende
når den kombineres med fasten.
vand og drikke det for at få salt.
Det kan anbefales, at du beder og faster målrettet
9. Vær opmærksom på, at hvis du får livsvigtig me-
for nogle ting i dit eget eller andres liv, i menigheden
dicin, er det ikke sikkert, at du kan faste. Det samme
eller byen.
gælder for gravide. Tal med din læge om det.
5. Første gang du skal faste, kan det være klogt at
10. Faster du i længere tid, skal du vide, at det er
begynde med én dag, evt. én dag om ugen igennem
vanskeligst i starten. Som oftest forsvinder sult og
de 21 dage.
ubehag efter 3-4 dage. Derefter føles det ”naturligt” at
6. Bliver du tung i hovedet eller får hovedpine, kan
faste, og du mærker meget lidt til det.
det være, fordi du er holdt op med at drikke kaffe. Det
11. Det er de færreste, der kan klare hårdt fysisk ar-
varer nogle dage, inden koffeinen er ude af kroppen.
bejde, mens de faster. Her kan en delvis faste anbefa-
7. Sørg for at drikke rigeligt, da man kan få hoved-
les.
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
|
41
TIDEBØN
Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne
vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de dele, som står med normal skrift, og
alle læser i kor de dele, som står med fed skrift.
TILGIVELSE
Lystænding
(Tidebøn I)
Velsignet være du, vor evige Gud, verdens konge,
En måde at markere, at man går ind i bønnens og
dine ord helliger vore liv,
eftertankens rum, kan være at tænde lys. I den første
og du giver os at tænde aftenlysene.
kirke i indledte man altid aftensamlingen med at prise
Lovet være du i evighed!
Gud for lysets velsignelse. Lyset giver liv og glæde.
(Jødisk bøn, som indleder sabbatten.)
Og så takkede man Gud for det særlige lys, som altid
skinner, nemlig Kristus, solopgangen fra det høje. Det
Aftenbetragtning (Se tekster og åndelig vejledning
lys, som oplyser mørket i verden og mørket i os. Du
til dagen foran i bogen.)
kan bede en fri bøn eller den bøn, du finder ved hver
andagt.
42
|
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
Bøn om tilgivelse
I kærlighed og omsorg ...
Herre,
Herre,
Vi (jeg) lever i mange relationer,
Du sendte din Søn for at bryde lænker
med dig, din Søn og din Helligånd,
og sætte fanger i frihed.
med vore nære og kære,
Vi (jeg) beder dig om,
med dem, som er gået forud for os,
at du vil sætte os (mig) fri af de lænker,
med dem, som kommer efter os,
vore (mine) svigt har sat os (mig) i,
med dem, som kommer i din kirke,
den skade, vi (jeg) har været skyld i
med dem, som er del af vor (min) menighed,
i relationer til andre i familien/kirken/byen,
med dem, som bor i vor (min) by,
og at du vil sætte dem fri til at leve helt og fuldt.
med dem, som lever i vort (mit) land.
Du, som læger alle sår,
Ofte har vi (jeg) svigtet ansvaret for hinanden,
læg også disse sår,
vi (jeg) har bundet hinanden frem for at sætte fri.
og tilgiv de synder,
Vi (jeg) har svigtet i lydhørhed og respekt ...
som vi (jeg) kender til,
Stille bøn
og dem, du alene kender.
I tillid og at stole på andre ...
Hør os (mig) for din Søns skyld.
Stille bøn
Amen!
I åbenhed og sårbarhed ...
(Bearbejdet efter svensk forbillede.)
Stille bøn
I modet til at kunne sige fra ...
Stille bøn
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
|
43
Skriftlæsning
Fadervor
Hvis vi bekender vore synder, er Gud trofast og ret-
Velsignelse
færdig,
så han tilgiver os vore synder og renser os fra al uret-
Herren velsigne ( ) os og værne os (i denne nat) og
færdighed. Amen. (1. Johs. 1,9)
føre os til det evige liv.
Amen!
Stille eftertanke
Aftenbøn
Vekselbøn
I fred vil jeg lægge mig ned, og i fred vil jeg sove ind,
for du, Herre, lader mig bo i tryghed under dine
Er man flere sammen, kan man bede med denne bøn
vingers skygge.
som en vekselbøn:
(Antifon fra klassisk tidebøn)
I dine hænder, Herre Gud, befaler jeg nu min ånd.
I DINE HÆNDER, HERRE GUD, BEFALER JEG NU
MIN ÅND. Du forløser mig, Herre, du trofaste Gud.
I DINE HÆNDER, HERRE GUD, BEFALER JEG NU
MIN ÅND. Ære være faderen og Sønnen og Helligånden.
I DINE HÆNDER, HERRE GUD, BEFALER JEG NU
MIN ÅND.
(Fra klassisk tidebøn) (Sirak 51,8; Sal 31,6; Luk 23,46)
44
|
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
Du kan slutte med at slå ( ) korsets tegn for dig.
Bøn om heling
HELING
Som de første, der havde vandret med Jesus, ventede
(Tidebøn II)
på, at Guds kraft skulle komme til pinse, så lad os
vente i fred, og bede.
Du kan tænde to eller flere lys for at markere, at du/I nu
går ind i bønnens rum.
Stilhed
Lystænding
(Er man flere, bedes i kor)
Vi priser dig, Kristus,
Vær hos os, Hellig Ånd,
du er verdens lys,
intet kan skille os fra din kærlighed.
den sol, som aldrig går ned,
du oplyser al mørke,
Fyld os, Hellig Ånd, med din styrke,
mørket omkring os,
led alle vore tanker mod din godhed.
og det mørke, som kommer fra os selv.
Må dit ord, som helbreder alt (Visdommens Bog
Vær helt nær, Hellig Ånd,
16,12), lyse for os, og lede os til forsoning og fred.
bring tilgivelse, helbredelse og fred.
Amen!
(Efter oldkirkelig lovprisning)
Brug nu en tid, hvor du/I bringer ikke helede sår frem
for Herren. Det kan være i relationen til nogen i din
Aftenbetragtning (Se tekster og åndelig vejledning
familie eller din menighed. Det kan være kendte sår
til dagen foran i bogen.)
eller modsætninger i din menighed eller menigheder
imellem. Og der kan være tale om sår i byen. Det er
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
|
45
vigtigt, at du alene relaterer til de ting, om hvilke du
I Gud, den højestes Navn, lægger vi hænder på dig.
kan sige, at de hører til din historie. Er I flere, afslutter
Modtag Kristi helbredende berøring for at gøre dig
aftenens leder med at sige:
hel til legeme, sjæl og ånd.
Må Guds kraft styrke dig,
Herren er her!
må Guds kærlighed bo i dig
og alle svarer:
og give dig fred.
Guds Ånd er med os.
Amen!
Gud, du som bringer os liv,
(Dette afsnit er en let bearbejdet udgave af helbredel-
og gør os hele,
sestjenesten i ”A New Zaeland Prayer Book.”)
lad os altid kende dit nærvær
helbred vore/menighedens/byens sår, styrk os med
Skriftlæsning
din kraft,
opliv os med din beskyttelse giv os styrke
Herrens øjne hviler på dem, der elsker ham,
og genopret os i din fred. Amen!
han er et mægtigt skjold og en stærk støtte;
han giver læ mod den brændende vind og skygge i
Såfremt en eller flere af de tilstedeværende ønsker
middagsheden, han beskytter dem mod at snuble og
personlig forbøn, kan nedenstående bøn bruges. Eller
hjælper dem, så de ikke falder.
man kan bruge en frit formuleret bøn. Vi anbefaler, at
man holder fokus på åndelige sår i familie, menighed
Han giver dem nyt mod og får deres øjne til at stråle,
og by, og således beder for helbredelse for (alminde-
han giver dem helbredelse, liv og velsignelse. (Sirak
lige) sygdomme bagefter eller ved en anden lejlighed.
34,19-20)
46
|
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
Stille eftertanke
Fadervor
Bøn
Velsignelse
Lad os bede sammen og overgive os selv til Guds
Herre, hos de sørgende skaber du læbernes frugt:
helende nærvær.
Fred, fred for den, der er langt borte,
Du, som ville mit liv
og for den, der er nær, siger Herren,
og har skabt mig efter din vilje,
og jeg helbreder dem.
alt i mig kender du, og du omslutter mig med
Amen! (Es. 57,19)
ømhed,
den svage så vel som den stærke,
Aftenbøn
den syge så vel som den raske.
Derfor overgiver jeg mig til dig
I fred vil jeg lægge mig ned, og i fred vil jeg sove ind,
uden frygt og forbehold.
for du, Herre, lader mig bo i tryghed under dine
Fyld mig med alt det gode, som kommer fra dig,
vingers skygge.
så at jeg bliver til velsignelse og fred for andre.
(Antifon fra klassisk tidebøn)
Jeg priser dig for din visdom,
du, som tager det svage og sårede til dig,
Du kan slutte med at slå ( ) korsets tegn for dig.
og lægger din skat i skrøbelige lerkar,
for styrken, så overvældende den er,
er alene din og ikke vores.
Amen! (jf. 2. Kor 4,7)
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
|
47
FORSONING (FRED)
Bøn om Forsoning og Fred
(Tidebøn III)
Må Gud, som er vor klippe,
Du kan tænde to eller flere lys for at markere, at du/I nu
give os styrke og møde os i vor hjælpeløshed.
går ind i bønnens rum.
Herre, vis os din vej,
og gør os villige til at gå den!
Lystænding
Må Gud, som rullede stenen bort fra Kristi grav,
give os klarhed og møde os i vor forvirring.
Et ordsprog siger:
Herre, vis os din vej,
”Det er bedre at tænde et lys
og gør os villige til at gå den!
end at forbande mørket.”
Må Gud, som smelter de hårdeste hjerter,
Vi tænder disse lys, lys for den vej, vi skal gå.
give os nåde og møde os i vor angst.
De minder os om, at Jesus Kristus,
Herre, vis os din vej,
verdens lys, går ved vor side.
og gør os villige til at gå den!
Herre, vis os din vej,
Må Gud, som bryder alle mure ned,
og gør os villige til at gå den!
give os kærlighed og møde os i vore splittelser.
(Den hellige Birgitta af Vadstena)
Herre, vis os din vej,
og gør os villige til at gå den!
Aftenbetragtning (Se tekster og åndelig vejledning
til dagen foran i bogen.)
48
|
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
Stille refleksion
Gud, vi kommer for dit ansigt med vor længsel efter
Herre, vis os din vej,
ægte og sandt fællesskab,
og gør os villige til at gå den!
men der er så mange forhindringer, vi skal
(Bønnen er bearbejdet efter en svensk forsoningsguds-
overvinde, hvoraf de største findes i os selv.
tjeneste.)
Bring forsoning til vor mistænksomhed,
Skriftlæsning
så vi kan anerkende andre menneskers gode
vilje.
For i Jesus Kristus besluttede hele guddomsfylden
at tage bolig og ved ham at forsone alt med sig, på
Bring forsoning til vor usikkerhed,
jorden som i himlene, ved at stifte fred ved hans blod
så vi kan styrke menneskeværdet hos andre.
på korset (Kol. 1,19-20).
Bring forsoning til vor angst og frygt,
Stille eftertanke
så vi kan møde andre mennesker, som ængstes
og lever i frygt.
Bøn
Bring forsoning til vor stolthed.
Herre, gør mig til redskab for din fred.
så vi kan elske vor næste som os selv.
Lad mig bringe kærlighed, hvor hadet råder. Lad mig
bringe tilgivelse, hvor uret er begået. Lad mig skabe
Gud, hjælp os at forstå, at det alene er ved at dele vort
enighed, hvor uenighed råder.
eget svagheds dyb, at vi kan finde det sande fælles-
Lad mig bringe tro, hvor tvivlen råder.
skab i forsoning med andre.
Lad mig bringe glæde, hvor sorg og bedrøvelse råder.
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
|
49
Lad mig ikke så meget søge at blive trøstet som at
Aftenbøn
trøste.
Ikke så meget at blive forstået
I fred vil jeg lægge mig ned, og i fred vil jeg sove ind,
som at forstå.
for du, Herre, lader mig bo i tryghed under dine
Ikke så meget at blive elsket som at elske.
vingers skygge.
For det er ved at give,
(Antifon fra klassisk tidebøn)
at man får.
Det er ved at glemme sig selv, at man finder sig selv.
Det er ved at tilgive andre,
at man får tilgivelse.
Det er ved at dø,
at man opstår til evigt liv.
Amen!
(Moderne bøn, som ofte tillægges Frans af Assisi)
Fadervor
Velsignelse
Må Guds fred, som overgår al forstand, bevare vore
hjerter og tanker i Kristus Jesus.
Amen! (Fil. 4,7)
50
|
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
Du kan slutte med at slå ( ) korsets tegn for dig.
Nærliggende er det at pege på det jødiske sabbats-
EN MÅLTIDSPRAKSIS
måltid. Her forenes det menneskeligt set helt grundlæggende, nemlig at spise for at leve, med troens også
helt grundlæggende udtryk, nemlig sabbatten og de
Desmund Tutu, som er af vor tids kæmper indenfor
bønner og læsninger, som knytter sig dertil. Måske er
forsoningsarbejde, skriver et sted: I Afrika siger vi,
det netop derfor, at den jødiske tro har overlevet 2000
at ”en person er en person gennem andre”. Et enebe-
års næsten konstante forfølgelser.
roende menneske er en modsætning i sig selv. Vi er
At måltidet kan formidle og skabe noget ganske
skabt for at være sammen, for venskab, for fællesskab.
særligt, har vi et fremragende eksempel på fra vor
Maden er en del af det fælleskab.”
egen litterære skat, nemlig Karen Blixens ”Babet-
Vi vil foreslå, at din familie som sin praksis den sidste
tes gæstebud”. Hvorfor ikke læse den i dagene op til
lørdag i de 21 dage, inviterer nogle mennesker til
denne lørdag aften? Eller se filmatiseringen sammen
måltidsfællesskab, som det måske ikke lå ligefor at
med dine gæster? Den handler i høj grad også om
spise sammen med, for på den måde at bygge nye
forsoning.
relationer eller hele gamle sår/brudte relationer. Det
Vi vil foreslå, at måltidet indledes med to symbol-
at spise sammen er at dele sit liv, sin families liv, med
handlinger for på den måde at understrege måltidets
det andet menneskes liv. At invitere et menneske til
særlige karakter. Men vi tror samtidigt, at det er vig-
sit hjem er at åbne sig for dette menneske.
tigt, at gæster, som måske ikke er kristne, ikke mødes
I vel alle kulturer kender man til, at måltidet gør fred,
med specifik kristen praksis. Det kunne virke modsat
fællesskab og forsoning håndgribeligt for den del-
af, hvad der ønskes for måltidet. Men nogle hand-
tagende. I mange religioner kendes måltidet som en
linger, som grunder sig i det almenmenneskelige,
formidler af det hellige og det, der samler mennesker.
selvom de selvfølgelig også har en kristen reference.
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
|
51
Lystænding (Johs. 8,12)
salt bliver et symbol på genoprettelse af brudte rela-
Indled måltidssamværet med at tænde et eller flere
tioner og forsoning.”
lys. Man kan evt. sige dette ordsprog: ”Det er bedre
Man kan samtale om, hvad brødet symboliserer,
at tænde et lys end at forbande mørket.” Eller sagt på
nemlig ”alt, hvad der er brug for til liv og legeme, som
en anden måde, er det bedre at fokusere på håbet og
mad, drikke, tøj, sko, hus, hjem, jord, kvæg, penge,
det positive end mørke og negativitet. Det er også at
ejendom, god ægtefælle, gode børn, gode medhjæl-
arbejde for forsoning rent konkret.
pere, retskafne og pålidelige overordnede, godt styre,
Man kan samtale om, hvorfor vi tænder lys, når der
godt vejr, fred, sundhed, ordentlig og værdig levevis,
sker forfærdelige ting. Det gør mennesker fra mange
gode venner, trofaste naboer og andet lignende.”
kulturer og religiøse overbevisninger. De fleste men-
(Martin Luthers lille katekismus om Fadervors fjerde
nesker tænder modsat dette også lys, når der skal
bøn.)
være fest. Hvorfor gør vi det?
Og man kan samtale om, hvad saltet symboliserer.
Saltet var i gammel tid et kostbart, ja, næsten hel-
Brød og Salt (Johs. 6,35 & Matt. 5,12)
ligt mineral, og vi kan da heller ikke forestille os en
Det at byde brød og salt som et tegn på gæstevenskab
verden uden salt. Man kan tale om mennesker, som
kendes fra flere kulturer. Når man er kommet vel
inspirerer andre, mennesker, som tør gå foran og
frem, bydes man på brød og salt. I Ordbog over det
derved præge samfundet positivt. Man kan tale om
danske sprog gives følgende eksempel fra folkemin-
nødvendigheden af, at nogle mennesker konkret viser
delitteraturen: ”Jeg har fået Salt og Brød rakt af det
forsoning som en nødvendighed for at ændre sam-
Folk, som genindsatte det nøgne Menneske i alle dets
fundet – at de mennesker er som saltet. Måske har
Rettigheder.” Eller sagt på en anden måde: brød og
netop vi, som er samlet denne aften en rolle at spille
her.
52
|
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
2) LYTTE - Tænk eller mærk efter, om der er et
LECTIO DIVINA
specielt vers, en linje eller et ord, som vækker opmærksomheden, som særligt ”prikker” til dig. Prøv at
forholde dig til, hvilke tanker eller følelser det vækker
Lectio divina betyder den hellige læsning eller den
i dig. Hvorfor mon lige præcis dette vers eller den
langsomme læsning, som fører til bøn. Det handler
linie vækker noget i dig? Hvad minder Gud dig om og
ikke om at læse objektivt og analytisk. Fokus er ikke
hvorfor lige nu?
at tilegne sig ny viden eller at læse meget. Derimod
handler det om at læse lidt, fordybe sig i det enkle,
3) GENSVAR I BØN – Formulér en bøn ud fra det, som
lytte og genkende Guds tale til os igennem ordene. På
teksten har virket, og derved lader læsningen føre til
denne måde lader vi teksten ”gøre noget ved os”. Man
bøn. På denne måde er det muligt at vores liv, tale og
kan sige, at teksten skal ”læse os” eller ”sige noget
bøn kan være et svar på det Gud allerede har talt til os
om os”. Denne praksis kan være en hjælp til at få en
igennem Bibelen. Vi kan have en tendens til at bede
daglig rytme. Vi kan med lectio divina lære at lytte til
i ”vi- og os-form”, derfor kan det være en god ide at
Gud i tro på, at Han taler til os igennem Bibelen, og vi
formulere bønnen i ”jeg-form” og bede specifikt.
kan give gensvar i bøn.
Forslag til læsning
Hele Bibelen kan læses som lectio divina, men et godt
Salme 4; 5; 6; 8; 16; 19; 20; 22; 23; 24; 25; 26; 27; 28; 30;
sted at begynde er Salmernes Bog. Der er 3 enkle
32; 51; 62; 63; 84; 92; 119; 125; 127; 130; 131; 139; 143;
punkter man kan følge.
146
1) LÆSNING - Læs salmen, langsomt og tydeligt
Andre tekster fra Det Nye Testamente - Matt 5-7; Joh
(Hvis man er flere, kan man skiftes til at læse den
15,1-8; Joh 15,9-17; Joh 17; Fil 2
samme salme og lytte til hinanden).
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
|
53
møder og taler til, for at vi kan lytte, erfare og lære
IGNATIANSK LÆSNING
Hans ord, kærlighed og kald til os.
1) Vær stille
Ignatius af Loyola (1491-1556), ridder og senere
2) Læs teksten (Hvis I er flere sammen kan det være
grundlægger af jesuitterordenen. Han blev såret i
en god ide, at der er én person, som leder højtlæsnin-
kamp og søgte tilflugt i et kloster. Som den ridder
gen, holder pauser og stiller spørgsmål til reflektion,
han var, ville han gerne bruge tiden, mens han kom
hvortil gruppen evt. svarer på de indtryk, de får igen-
til hægterne, på at læse helteberetninger om andre
nem læsningen og indlevelsen)
riddere. I klosteret, Loyola, var biblioteket kun fyldt
3) Gå ind i teksten
med ”from litteratur”, og i løbet af sit ophold på klo-
- beslut, hvilken person i teksten du vil være, og
steret oplevede han et kald til at blive ”stridsmand for
lyt, oplev, reflekter og se beretningen som en historie
Herren” og forlade ridderlivet til fordel for klosteret.
om dig og hvordan folk omkring dig taler, hvad Jesus
Ignatius af Loyola blev stifter af en klosterorden og
siger, og hvordan du oplever (fx. Joh 8,1-11 – kvinden,
blev til stor inspiration og fornyelse af åndslivet i
der blev grebet i hor)
datidens Europa.
- teksten kan også gennemlæses flere gange, og
hver gang indlever man sig i en ny person i teksten,
Et af omdrejningspunkterne i åndslivet for Ignatius
for derigennem at opleve situationen fra flere per-
var, at læsning af skriften ikke kun skulle være en
spektiver og modtage Jesu respons.
intellektuel og rationel øvelse, men det vigtige var at
- Det kan være en god ide at læse små afsnit op af
indleve sig i Bibelens ord. Denne læsning er et red-
teksten, være stille og indleve sig i teksten - se, hør,
skab til at identificere sig med de personer, som Jesus
føl, lugt, smag, tænk - forestil dig at du er til stede,
54
|
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
hvordan oplever du situationen, hvad går igennem
Matt 14,11-33 Vandringen på søen
hovedet på dig, hvilke følelser har du, hvor kigger du
Matt 21,1-11 Indtoget i Jerusalem
hen, hvem taler du til? Hvad hører du? Hvad forven-
Matt 25 Tre lignelser (læs én ad gangen)
ter du?
Mark 10,17-31 Den rige mand
4) Samtale med Gud
Mark 16,13-28 Peters bekendelse – Jesu efterfølgelse
- Vær stille og lad fordybelsen i teksten lede dig til
Luk 5,17-26 Jesus helbreder en lam mand
bøn til Gud. Hvad minder Gud dig om, eller hvad si-
Luk 17,5-10 Troen som et sennepsfrø
ger Gud til dig, og hvad har du lyst til at svare tilbage
Luk 18,9-14 Farisæeren og tolderen
til Ham?
Luk 18,35-43 Den blinde ved Jeriko
5) Kairos
Luk 24,13-35 Emmausvandrerne
- Er der noget fra beretningen som bliver ”hæn-
Joh 4,7-26 Kvinden ved Sykarbrønden
gende”? Noget, som Gud på en særlig måde minder
Joh 8,1-11 Kvinden, der var grebet i hor
dig om, noget i dit liv, som du skal være opmærksom
Joh 14,1-14 Vejen, sandheden og livet
på, og hvor Gud minder dig om ny praksis eller skridt
Joh 13,1-17 Fodvaskningen
i tro?
ApG 9,1-19 Paulus’ omvendelse
6) Skriv
- Det er altid en god ide at skrive et par linjer om
den inspiration og de tanker, som kom.
Forslag til tekster, der kan bruges:
Matt 8,18-27 - Stormen på søen
Matt 14,13-21 - Bespisningen af de 5000
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
|
55
kom synagogens gudstjenester og evt. besøg i temp-
TIDEBØN
let, samt praksis f.eks. omkring måltidet.
Så sagde de til kongen: »Daniel, der hører til de bort-
Hvad er tidebøn? Ja, det korte svar er, at det er en
førte fra Juda, retter sig ikke efter dig, konge, og efter
række af bønner, som dækker hver af døgnets tider.
det dekret, du har udstedt skriftligt. Tre gange om
Bønnerne er næsten udelukkende taget fra biblen,
dagen beder han sin bøn.« (Dan. 6,14)
navnlig Salmernes Bog. Og ligesom med Lectio Divina, der blev introduceret før, er tidebøn en af kirkens
De første kristne overtog umiddelbart de tre bedeti-
åndelige discipliner, som blev raffineret i klostrene.
der, hvilket måske er naturligt nok, da de jo også var
jøder: Peter og Johannes gik op til templet ved bede-
Jesus bad hele tiden: Ganske tidligt, mens det endnu
timen, den niende time. (Acta 3,1). Den niende time
var helt mørkt, stod Jesus op, og han gik bort og ud til
vil sige kl. 3 om eftermiddag. De var altså på vej til
et øde sted og bad dér. Simon og de andre skyndte sig
templet for at deltage i aftenofferet og forbønnen for
efter ham, (Mark. 1,35) – pointen er, at de vidste, hvor
Israel sammen med folket.
han var og hvad han ville, nemlig bede.
I skriftet Didaché som er en menighedsordning,
Som jøde bad Jesus, som hans folk bad: salmerne,
forfattet omkring år 90, hvilket vil sige, at skriftet er
bønnerne og Israels trosbekendelse ”hør Israel” (5.
ældre end f.eks. Johannesevangeliet, anføres det, at
Mos. 6,4-6). Og det var hans vejledning til dem, der
de kristne beder Fadervor tre gange om dagen.
fulgte ham. Den fromme jøde bad faste bønner 3
gange om dagen, og det gjorde Jesus også. Dertil
56
|
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
Den åndelige vejledning er, at fra jødedom – til Jesus
– til de første kristne var normen, at man bad tre
kun som personlig bøn. Man kan sige, at han identifi-
gange om dagen på faste tider sammen med hele fæl-
cerede sig med salmerne. Man vil hurtigt opdage, at
lesskabet af troende.
bede med Jesus er at bede salmerne.
Et par eksempler fra Jesu liv. Saligprisningerne
Vi kan spørge os selv, hvordan vi inddeler vor dag:
(Matt. 5,3ff) låner f.eks. sprog fra Salme 37,11: Men
arbejdet? måltider? Prøv at tænke, hvordan det ville
de sagtmodige skal få landet i arv og eje og glæde sig
være, hvis det var faste bedetider, der regulerede
over stor lykke. I Markus 12,10-11 svarer Jesus sine
dagen? Man kan sige, at det næppe er realistisk i vor
modstandere med et citat fra Salme 118: Den sten,
fortravlede tilværelse – men så som et tankeekspe-
bygmestrene vragede, er blevet hovedhjørnesten. Det
riment. Tiden havde ikke sin rod i det økonomiske
er Herrens eget værk, det er underfuldt for vore øjne?
system eller måltidsrutiner men i templets gudstjene-
På korset gjorde han Salme 22 til sin egen.
ste. Og det, vi kan tage til os, er den overvejelse, om vi
beder, når vi kan finde fri tid til det. Eller vi priori-
Luther siger, at Salmernes bog er den vigtigste bog
terer først at bede, og i en eller anden forstand lader
i biblen – for her findes enhver menneskelig følelse
bønnen strukturere vor dag. I øvrigt bad man ikke i
udtrykt, sorg og glæde, vrede og mildhed, syndsbe-
uendelige lange timer, men man havde tre faste tider,
kendelse og tilgivelse, lovsang, taksigelse og jubel …
hvor man bad nogle få, helt centrale bønner for den
Derfor er salmerne gode at bede…
jødiske og senere den kristne tro, og på den måde blev
man åndeligt formet med at bede sammen.
Og den svenske præst i Pinsekirken Peter Halldorf
siger, at man skal bede tidebønner, for på den måde
Jesus var en person, der klart levede med salmerne,
lærer man himlens sprog.
og på mange måder gjorde dem til sit sprog, og ikke
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
|
57
Fast bøn var en del af kærnen af Jesu selvforståelse,
og af det, han gav videre til kirken, er salmerne og
bønnerne – det som er grundbestanddelen af den
såkaldte tidebøn. Videre, at den faste rytme for bøn
er en kvalitet i sig selv. Tidebøn er samtidigt en bøn,
som den enkelte beder med kirken, både på tværs af
tid og af sted. Tidebønnen er i mere end en forstand
universel.
Man må ikke se tidebønnen som en byrde, der lægges på en, eller at de faste bønner låser ens bønsliv.
Snarere tværtimod, for tidebønnen er en hjælp til at
udleve den apostolske formaning om at bede uden
ophør og sige Gud tak i alt (1. Tess. 5,17-18).
Det tre tidebønner, du finder i dette hæfte, er udformet specielt til de 21 dage. Der er angivet særlige dage, hvor vi anbefaler dem som praksis. Men
tidebønner er i det hele taget gode til at danne ramme
de dage, hvor I er flere samlet om hæftet, i klyngen,
cellegruppen eller huskirken.
58
|
EN BY PÅ VEJ MOD FORSONING
VIDERE LÆSNING
Karen Blixen: Babettes gæstebud
”Tidebönsboken” (Libris 2004)
Peter Halldorfs medarbejder, Hans Johansson, udar-
Christopher Jamison: At finde et helligt rum
bejdede denne omfattende tidebog, som benyttes på
Bogen giver en introduktion til åndelig praksis som
Halldorfs retrætested og kloster i Sverige. Det er den
Ignatiansk læsning og lectio divina
bedste tidebog på markedet for den, som står udenfor
et klosterlignende bønnefællesskab. Men desværre
Magnus Malm: Tidebønner
findes den kun på svensk.
En uge tidebønner for den, der på en enkel måde vil
stifte bekendtskab med denne bønsform.
Desmond Tutu: Ingen fremtid uden tilgivelse, 1999
Der findes også flere, nyere titler, som konkret fortæller
Henri J. M. Nouwen: Den fortabte søn vender hjem.
om forsoning og heling af landet.
Russ Parker: Healing Wounded History: Reconciling
Sven Aasmundtveit: Han som er – hvor du er.
Peoples and Restoring Places
En introduktion og konkrete øvelser i Ignatiansk
Parkers bog har inspireret os til dette materiale. Bogen
læsning.
er dog ikke let at gå til.