1. No category

Kære bruger
Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories
website (www.historie-net.dk) og må ikke videregives til tredjepart.
Af hensyn til copyright er nogle af billederne fjernet.
Mvh
Redaktionen
UDVANDRING
På 100 år udvandrede 2,5 millioner
skandinaver til Amerika:
Den
store flugt
▲
▲
▲
Fattigdom, arbejdsløshed, udsigtsløst slid og
drømmen om en anden verden satte gang i 1800tallets nordiske folkevandring. I dag er 12 millioner
amerikanere af skandinavisk afstamning.
SKANDINAVIEN /1800-TALLET
I løbet af 1800-tallet
steg den skandinaviske
befolkning med 50 procent.
Massive problemer med
at skaffe fødevarer og
arbejdspladser efterlod
ikke meget håb hos den
enkelte om at klare sig
godt. Samtidig kom der
flere og flere
breve fra
de første
pionerer, som
fortalte om
de gyldne
muligheder,
Amerika
bød på.
DANMARK
UDVANDRING:
1852-1915: 310.000, svarende til
13 % af befolkningen i 1900
BEFOLKNING:
1850: ca. 1.400.000
1900: ca. 2.200.000
Den første bølge af danske udvandrere
kom lige efter 1850, da mormoner
missionerede i København. Mange
konverterede, og cirka halvdelen
udvandrede – 20.000 i alt. I slutningen af århundredet havde Utah den
største danske befolkning. Dansk udvandring tog for alvor fart i 1880´erne.
Midtvesten var det naturlige mål.
FOTO: GETTY
SS Patricia sejlede
10. december
1906 fra Hamborg
mod New York.
Passagererne
står her pakket
på dækket til ære
for fotografen og
for at suge de sidste indtryk af den
gamle verden til sig.
AF JENS MUNCH
E
n lille landsby uden for norske
Stavanger fik i vinteren 1870
fremmed besøg, og det blev
skæbnesvangert for den dengang 18-årige Andreas Ueland.
Den fremmede var en norsk født amerikaner og landmand i Houston County,
Minnesota, der var draget til Norge for at
gense hjemlandet.
Til Andreas og mange andre på egnen
berettede han med overbevisning om de
åbne vidder og de frugtbare muligheder for at få opfyldt de største
drømme om gods, guld og visdom
på den anden side af Atlanten.
Unge Ueland blev med egne
ord smittet med et voldsomt
anfald af, hvad man dengang kaldte “amerikansk feber”, og havde
nu, som store dele af den skandinaviske befolkning før og efter ham, kun
én ting i hovedet: Hvordan og hvornår var
det muligt at udvandre til USA?
I sin personlige fortælling “Recollections of an Immigrant” – En Immigrants Erindringer – der blev udgivet
1929, fortæller han, at han ikke havde
meget håb om at drive det til noget stort
i hjemlandet. Faderen var død samme år,
og en ældre bror stod til at arve gården,
når moderen en dag ville gå bort, mens
der ikke var mange muligheder for at finde et godt og velbetalt arbejde væk fra
landbruget. Så ambitionerne om et driftigt
liv fyldte ham, med hvad han selv beskriver som en omvendt og desperat hjemve
efter det ukendte og løfterige Amerika, og
moderen samtykkede modvilligt. Med nye
klæder i tasken, et vattæppe fra sin mor,
og sin faderlige arv på 93 $ i lommen tog
han flugten til Amerika. Han lovede sin
mor at komme hjem inden fem år.
Fred, vaccination og kartofler
Unge Andreas var ikke alene om at se
pessimistisk på hjemstavnens magre tilbud om en tryg fremtid. I den første halvdel af 1800-tallet blev den europæiske
ge af fred, vaccination og kartofler,” og
det er der en vis grad af sandhed i.
Siden Napoleon blev slået af de
allierede styrker ved Waterloo i 1815,
havde der stort set været fred i Europa.
Det sikrede, at afgrøderne fik lov at vokse på markerne, og at hele hære af unge
mænd undgik døden på slagmarken.
Langt vigtigere var det, at befolkningens
helbred blev bedre og bedre. Efter pestens
forsvinden i 1700-tallet fandt befolkningsudviklingen sig selv igen, og vaccinationer mod fx børnekopper og
indførslen af den udbytterige kartoffel gjorde de nye generationer
mere modstandsdygtige. Fremskridtene betød, at flere spædbørn overlevede, og at flere maver
blev mætte, så befolkningen dermed steg. Det generelle løft i
folkesundheden havde den bagside, at
der var flere munde at mætte og dermed
et endnu større behov for mad, boliger
og varer. Det problem blev først løst for
alvor med den gennemgribende industrialisering af Skandinavien, men i 1850
lå den stadig langt ude i fremtiden. Store befolkningsgrupper blev tilovers, og de
ønskede ikke den slidsomme tilværelse,
som forfædrene havde fristet.
“ ... vi kan ikke andet end
finde os velfornøjede. Skatter
og byrder tynger os ikke.”
Brev fra norsk udvandrer, Wisconsin 1845.
befolkning fordoblet, og selv om væksten i Skandinavien ikke var helt så stor,
så var den temmelig massiv. Fra 1800 til
1850 steg indbyggertallet i Sverige, Norge, Danmark og Finland med 54 procent
fra 5,2 millioner til knap otte milioner,
og da de store årgange begyndte at spejde
efter en levevej i midten af århundredet,
oplevede de, at der ikke var meget at
hente. Samfundet og arbejdsmarkedet
var ikke overraskende ude af stand til at
opsluge den dramatiske tilvækst.
Årsagen til den stigende befolkning
var kort sagt, at dødeligheden gik ned,
uden at det fik folk til at sætte færre børn
i verden. Den svenske biskop Esaias Tegnér sagde: “Befolkningen vokser som føl-
Agenter lokkede med billetter
Ikke kun elendighed og overbefolkning herhjemme satte gang i flygtningestrømmen.
Også fristelserne på den anden side af
Atlanten var med til at give folk mod på
den lange rejse. Slægtninge, venner og
Stor forskel på udvandringens omfang
16
SVERIGE
NORGE
FINLAND
UDVANDRING:
1841-1915: 1.105.000, svarende til
22 % af befolkningen i 1900
UDVANDRING:
1820-1920: 755.000, svarende til
35 % af befolkningen i 1900
UDVANDRING:
1869-1915: 308.000, svarende til
11 % af befolkningen i 1900
BEFOLKNING:
1850: 3.500.000
1900: 5.150.000
BEFOLKNING:
1850: 1.400.000
1900: 2.200.000
BEFOLKNING:
1850: 1.640.000
1900: 2.715.000
I 1830-40 tog små grupper af landmænd til USA. Med den stigende befolkning opstod der mangel på frugtbar
jord, hvorefter sulten slog 22 ud af
hver 1000 svenskere ihjel.
Udvandringen tog til i 1850'erne. I
1910 boede halvdelen af alle svenske
indvandrere i Midtvesten i staterne
Minnesota og Illinois.
Indtil 1880'erne blev den norske udvandring domineret af landbefolkningen. De tog typisk til de midtvestlige
stater som Minnesota, Wisconsin,
Iowa og Dakota.
I slutningen af 1800-tallet tog Norges bybefolkning af sted i store tal. De
bosatte sig i byerne omkring de store
søer og på USA’s østkyst.
Den finske masseudvandring begyndte først i slutningen af 1800-tallet,
men på få årtier undvandrede hver tiende finne. Kampen mod det russiske
overherredømme fik mange til at flygte
omkring århundredeskiftet.
Det særegne finske sprog gjorde
det svært at lære engelsk, og de
oplevede ofte diskrimination.
Historie 1 • 2005
Landbefolkningen trak læsset
Størstedelen af den skandinaviske
udvandring kom fra landsbyerne, hvor
bønder og landarbejdere led under den
ekplosivt voksende befolkning i 1800tallet. Problemerne med at producere
tilstrækkeligt med fødevarer skabte
et proletariat uden for byerne og
var med til at få Amerika til at stå i
et lokkende skær. Sulten bankede
på døren, og halve landsbyer blev
lagt øde, da hele familier valgte at
udvandre eller flytte til nærliggende
byer. Især i Norge og Sverige blev
landbefolkningen ramt af fattigdom,
mens den danske i det store hele gik
fri for de værste katastrofer.
FOTO: NORSK FOLKEMUSEUM
gamle naboer skrev hjem med fortællinger om det nye lands velsignelser. Derimod sendte de sjældent breve, når det
gik dem skidt, og det var derfor småt med
afskrækkende historier.
Også rederierne gjorde, hvad de
kunne, for at sætte gang i udviklingen. Og de satte sejl til i begge ender af
ruten med et vidt udspændt net af agenter og underagenter. På gader og stræder
i både byer og landdistrikter uddelte de
brochurer med lokkende tilbud om komfortable og sikre rejser til gode priser. Og
hvis agenten samtidig var en landsmand,
som selv havde gjort det godt i Amerika,
var det nemt at blive overbevist.
I Amerika markedsførte rederierne sig
også over for de udvandrere, der nu var
blevet indvandrere. De såkaldte “prepaid
tickets” blev købt og betalt i USA, så familie og venner i Europa kunne stige om
bord uden selv at have råd til en billet.
Ordningen gjorde det nemt at rejse uden
penge til overfarten eller mod til selv at
lægge indsatsen på bordet.
Billedet er
udeladt a.h.t.
copyright
FOTO: AAL
Ligesom udvandrerne var interesserede
i at få selskab fra dem, de savnede, og
rederierne gerne ville tjene penge på salg
af billetter, så var den amerikanske stat
opsat på at tiltrække gode, stabile og faglærte kræfter. Den nye store økonomi
stod bare og ventede på alle og enhver,
som kunne gøre en forskel. Og politiske
kræfter havde i USA længe arbejdet for,
at over 100 millioner hektar udvalgt jord
uden ejermænd frit kunne overtages af
bl.a. indvandrere.
Loven “The Homestead Act” trådte
med præsident Lincolns underskrift i
kraft 1. januar 1863. Den gav enhver,
der betalte 18 $ for papirarbejde, ret til at
opdyrke 160 acres frit land, hvilket svarer
til cirka 650 parcelhusgrunde. Efter fem
år blev der udleveret et skøde på jorden,
hvis 10 acres var pløjet, en brønd var gravet, et bestemt areal var indhegnet, og
bonden faktisk boede der, i et hus han
selv havde bygget. Derudover var der
yderligere 160 acres til skovdrift, hvis 10
acres var beplantet inden fem år.
Den amerikanske stats løfte gav håb
til alle med høje ambitioner og evner til
et hårdt, men selvstændigt liv. Vejen var
banet til det helt store eventyr.
Unge Ueland sejler til Amerika
Seljestad, Norge, 1879: En hel familie har
pakket og begiver sig fra landsbyen mod
Amerika. Det danske rederi Thingvalla oprettede den første direkte linje fra Skandinavien.
de spydigt: “Hvad ville min far dog ikke
tænke, hvis han så en af sine sønner drage
til Amerika.” Ueland erindrer desuden
i sin bog: “Vi var omkring 30 og gik om
bord på en engelsk damper på vej til Hull.
Vi skulle være på dækket om dagen og
sove på halm i lasten. I Hull gennede en
tolk os op på et tog til Liverpool og videre
ombord på et skib, der både var drevet af
damp og sejl. Målet var New York”.
Det, Ueland husker bedst fra sin sejltur, er mødet med en bådsmand, som med
blodige næveslag bankede sine ordrer ind
i hovederne på besætningen. Han erindrer
også en usympatisk steward, som konstant
sendte koketterende og forelskede blikke
til gruppens kønneste pige.
Isbjerge og lommetyve på vejen
Alle udvandrere skulle ligesom Ueland
sejle den 6000 km lange tur fra Europa
til Amerika, og i løbet af udvandringens
første mange år måtte turen tages med
sejlskib og kunne tage op til to måneder.
Udsigten til den lange tur
har nok kureret en del flammende anfald
af “amerikansk feber”, og der var god
grund til at være bange. For både storm
og tåge sænkede adskillige skibe med
udvandrere. Tusinder omkom efter at have
påsejlet klipper vest for Irland eller isbjerge i farvandet syd og øst for Newfoundland, hvor strømmen fører hele flåder af
isbjerge ned fra Grønland. Og kampen om
de korteste overfartstider pressede mange
kaptajner til at tage den korte og farefulde
rute i stedet for en mere sydgående med
færre isbjerge.
Heller ikke for de overlevende var det
en oplevelse, der tåler sammenligning
med dagens krydstogter. For mens skibene
hamrede igennem Nordatlantens 20
▲
Den 18-årige Andreas Ueland stod klar på
kajen i Stavanger 6. maj 1871, og kontrolløren, som underskrev hans papirer, sag-
BORG STADSARKI
V
650 parcelhusgrunde til alle
Historie 1 • 2005
17
Ellis Island – porten til Amerika
Oprettet 1892
● 12 millioner indvandrere passerede
● 100 millioner amerikaneres forfædre ankom her
● Lukket 1954
●
18
Historie 1 • 2005
formåede at tjene en skilling undervejs
– alt sammen i en stank af opkast og
mennnesker, der ikke vaskede sig.
Dampen forbedrede forholdene
Selv om amerikanerne var dygtige til
at bygge store og hurtige sejlskibe, en
erfaring, de havde fra transporten med
slaver og frugt, så måtte det ske: Dampskibene tog over. Det havde flere fordele.
Dels blev skibene større og kunne derfor
laste både flere passagerer og flere varer,
og dels kunne ankomsten klares til tiden.
Sejlskibene måtte vente på det rette vejr.
I 1848 blev turen for første gang
gjort på omkring to uger, og damperne
begyndte deres rutefart efter midten af
århundredet, men der var stadig tale om
relativ ny og vanskelig teknologi, der ikke
altid fungerede efter hensigten. Så helt op
i 1860'erne var sejlskibene stadig i stand
FOTO: CORBIS
meter høje og nådesløse bølger, gnubbede
passagerne skuldre i det lavloftede lastrum. Intet kunne tørre mellem de konstant knagende planker, når først det salte
vand fandt vej gennem lugen op til dækket. Og tålmodigheden hos enhver blev
sat på prøve af det hårde vejr, der gang på
gang forhindrede nattesøvnen i at lindre
angsten for druknedøden, og hvad ankomsten til Amerika måtte bringe. Irritationen over utøj, de trange forhold og medpassagerernes råben og skrigen på et virvar af uforståelige sprog har sat de flestes
nerver på højkant. Få havde på forhånd
nogen som helst realistisk forestilling om,
hvad det ville sige at krydse et frådende
verdenshav, og var derfor uforberedte.
I breve til slægtninge og venner
fortæller udvandrere, at luften ofte var tyk
af skænderier og nævekampe, og at tyverier ikke var sjældne. Sågar prostituerede
Ellis Island, 1936: Øen er opkaldt efter
den tidligere ejer – Samuel Ellis. New York
købte den efter hans død i 1807.
til at konkurrere med damperne – både på
pris og hastighed.
Rygte om barmhjertig nattergal
Ligesom Ueland tog det helt store flertal
af indvandrere de første skridt på amerikansk jord i New York. Ueland beretter
ikke meget om ankomsten til New York,
kun at han tilbragte første nat på gulvet
i immigrationsstationen Castle Garden.
“Men det var ikke noget problem, når
Billedet er
udeladt a.h.t.
copyright
FOTO:
ELLIS
ISLAN
D
FOTO:X MARY EVANS
FOTO: CORBIS
Ellis Island, New York ca. 1895:
Indvandrere skuer ud mod
damperen Prinzess Irene, hvor
passagererne bliver firet ned med
redningsbådene, der skal sejle dem ind til den sidste forhindring imellem dem og Amerika –
myndighederne på Ellis Island.
Alle, der ankom til New York, blev undersøgt for smitsomme sygdomme, handicap, og analfabetisme.
Ingen måtte lægge USA til last. Et godt helbred og en
smule held gav grønt lys og et "inspection card".
New York var fuld af tyve og svindlere, og det skete derfor ofte, at de nye
amerikanere stod uden en klink på
lommen , inden de havde taget de første skridt ind i deres nye liv. Stedet var
et forsøg på at indføre ordnede forhold.
I Castle Garden var det muligt at købe
billetter til både tog og skib, og man kunne veksle fremmed valuta til de officielle
kurser, ligesom det her var nemt at få
troværdig information om, hvordan den
videre færd foregik.
Ellis Island blev oprettet
Presset mod Castle Garden blev
efterhånden for stort, og politiske
kræfter ønskede samtidig at skærpe
kontrollen med de mange invandrere .
I 1890 oprettede USA's regering derfor
“Bureau of Immigration”, og Ellis Island
blev udvalgt som immigrationsstation og åbnede dørene i 1892. Stationen skulle filtrere de
uønskede elementer fra
det tilsyneladende uudtømmelige menneskelige brændstof, der blev
indført til den hastigt
Torben Lange, dansker, udvandrede 1846
voksende økonomi.
Alle skibe med indvandrere lagde til ved øen, og passage- i travle perioder var lig med tusinder af
rerne blev under larm og tumult gennet bristede drømme om måneden.
i land, mens alle forsøgte at holde fast i
deres ejendele og samtidig suge de før- Den videre færd mod vest
ste indtryk til sig. De blev modtaget Flertallet ankom nøjagtig som Ueland
med strengt pegende fingre og uforståe- til New York, men havde ikke noget
lige kommandoer, der anviste, i hvilken ønske om at blive i den uoverskuelige
kø de hørte til. Alle fik påklistret en ræk- og hektiske storby med alle dens farer
ke mærker, som fortalte om alder, køn, og fælder af en anden verden. De var
“Skibet var som et bordel.
Der var fire prostituerede
og mindst fem tyve. Folk
spillede deres tøj bort.”
▲
man nu rejste med sin betænksomme
moders vattæppe,” skriver han.
Oprindeligt var der ingen tvungen
anløbsplads for de mange indvandrere,
men i 1855 oprettede New York State
immigrantstationen Castle Garden på
sydspidsen af Manhattan . Bygningen
lå praktisk helt ud til vandet og var stor
nok til at rumme tusinder af mennesker. Den havde hidtil været teater, og
i løbet af sin USA-tur i 1850 havde den
verdensberømte sangerinde Jenny Lind –
den svenske nattergal – afholdt en meget
omtalt koncert på stedet. Mange skandinaver troede derfor fejlagtigt, at hun havde købt stedet som et tilflugtssted for
immigrerende landsmænd . Sandheden
var, at det var staten, der investerede i
bygningen, som en slags venteværelse til
de nye amerikanere, mens de forberedte
den videre rejse mod vest.
nationalitet og eventuelle skavanker og
hjalp lægerne på Ellis Island med hurtigt
og effektivt at registrere folk på de rette
lister til arkiverne.
Allerede i køen begyndte den første
sortering, og mens rækken af trippende
indvandrere sneglede sig op ad trappen
til anden sal, havde inspektørerne kun få
sekunder til at tjekke for mere end tres
sygdomme og handicap. Blandt dem var
primært kolera, tuberkulose, epilepsi og
smitsomme øjeninfektioner samt vorter
og svamp i negle og hovedbund. Men
også almindelige handicap og manglende
evne til at bestå en intelligenstest kunne
føre til prompte hjemsendelse. På øen var
der indrettet hospital, hvor helbredelige
syge og fødende kvinder fik en chance.
Kravene var strenge, men førte kun til,
at knap to procent blev afvist, hvilket dog
Historie 1 • 2005
19
FOTO: CORBIS
Den amerikanske roulette havde både tabere ...
Selv om udvandrerne nåede deres drømmes mål, så var det ikke selvfølgeligt, at de fik succes. Der var brug for en god portion held,
for ikke at ende op med jord med for mange sten og træer, der skulle slæbes bort. Sygdom og druk var også effektive forhindringer.
rejst hjemmefra, opsatte på at skabe en
tilværelse, der skulle gro ud af jorden og
de ressourcer, den tilbød. De ville videre mod vest, og det kunne foregå på tre
Midtvesten og dens frugtbare land
samme stater ligesom danskerne,
måder: med tog, med båd op ad floderne
var det naturlige og mest almindelige
da de for alvor indvandrede i løbet af
ud på de store søer i Midtvesten eller med
mål for skandinaverne. Da de norske
1860'erne. Mange danske mormoner
karavaner af hestevogne.
indvandrere for alvor begyndte at
slog rødder i Utah. Finnerne blev deriMange rejste fra New York op ad
komme i 1880'erne, bosatte mere
mod spredt vidt, fordi amerikanske
Hudson River med båd, videre igennem
end halvdelen sig i staten Wisconsin,
virksomheder havde udset Finland til
Erie Canal og ud på de store søer – The
mens den anden halvdel slog rødder
rekruttering af arbejdere. StillehavskyGreat Lakes – og gik i land i staterne
i staterne Iowa, Minnesota og Illinois.
sten modtog sit første store ryk i foromkring dem. Andre skandinaver ankom
Svenskerne var målrettede mod de
bindelse med guldfeberen i 1849.
fra Europa til New Orleans og begav sig
med båd op ad Mississippi River, mens
endnu andre ankom til
NORTH MINNESOTA
WASHINGTON
T
HE GREAT
Canada og rejste over land
DAKOTA
LAKES
til Midvestens stater som
MIDTVESTEN
fx Minnesota, Michigan
SOUTH
WISCONSIN
DAKOTA
og Wisconsin eller de stoOREGON
re byer omkring The Great
NEBRASKA IOWA
Lakes som fx Chicago. Især danNEW YORK
CHICAGO
STILLEHAVSKYSTEN
ske
mormoner rejste med karavaILLINOIS
ne videre til staten Utah.
Skandinaver opdyrkede Midtvesten
CALIFORNIA
UTAH
Hårdt arbejde som fællesnævner
Danskeren Adolf
Petersen på sin mark i
Minnesota 1908.
FOTO: AALBORG STADSARKIV
20
Historie 1 • 2005
Indvandrernes skæbner endte meget
forskelligt . Tilfælles havde de, at
dagligdagen bød på hårdt arbejde. Det var
dog ikke vablerne, de ømme muskler og
smerterne i leddende, som indvandrerne
brugte tid på at skrive hjem om. Det var
... og vindere
Billedet er
udeladt a.h.t.
copyright
den unge mand. Her tog han en selvstændig og modig beslutning. Alle andre i selskabet, som stadig var fyldte af de fortællinger, de havde hørt derhjemme fra den
norskfødte amerikaner den foregående
vinter, valgte at rejse til Houston, Minnesota, hvor han havde sin farm. Men
Andreas ville ikke bygge sin fremtid på
andres gæstfrihed. Han købte i stedet en
billet til den næste by, Rushford. Nu var
han helt alene – 18 år gammel og langt
borte fra landsbyen uden for Stavanger.
Efter han steg af toget i Rushford fik
Andreas hurtigt tilbudt et arbejde på en
farm. Her arbejdede han for 50 cents om
dagen. “Jeg blev godt behandlet af farmeren og hans smukke døtre opførte sig,
som om jeg var gæst mere end daglejer”,
fortæller Ueland i sin bog.
FOTO: AALBORG STADSARKIV
Han så aldrig sin mor igen
Den amerikanske drøm blev til virkelighed, hvis helbredet og evnerne strakte til det
hårde arbejde og den store opgave med at anlægge en farm. Og belønningen var stor.
snarere glæden over friheden til at arbej- “Vi rejste med tog og så ikke andet end
bjerge. Vi blev deprimerede og tænkte,
de hvor som helst og for hvem som helst.
Danskeren Ole Andersen skrev i 1889 til om vi var blevet narret. Var dette virkelig
sin familie derhjemme: “Herovre er det Amerika? Vi forventede fladt og frugtbart
overhovedet ikke som hjemme. Man for- land, uden træer, der skulle fældes, eller
pligter sig kun for en måned ad gangen klippeblokke, der skulle flyttes”, skriver
– ikke et helt år som derhjemme. Når Ueland i sine erindringer.
Mismodet viste sig dog snart at være
ens tid er udløbet, kan man bare forlade
arbejdspladsen, og gårdejeren kan ikke ubegrundet. Midtvestens tilsyneladende
uendelige og frugtbare prærie gled endelig
komme og hente en. Det er et frit land.”
Et mindretal fortsatte til Stillehavs- forbi togets vinduer. Og pinsedag 1871
kysten, især under guldfeberen i 1849, på en saloon et sted i Illinois, Iowa eller
hvor rygtet om et
stort guldfund løb
tværs over kontinentet og gav mange håb om letkøbt
rigdom. Efter guldfeberen blev de
arbejdsomme boende i Californien og
Frederika Bremer, svensk skribent 1850.
begyndte at dyrke
afgrøder, bygge skibe, åbne butikker eller drive forretning. Wisconsin fik Ueland det første glimt af,
De skovrige stater Oregon og Washington hvad amerikansk dagligdag kunne byde
var perfekte til skovdrift og skibsbyggeri.
på. I baren stod rækker af flasker fyldt
med flot rød spiritus og marmorkugler
som propper. Men den fristende drik
Ueland fortsætter rejsen
Ueland tog fra New York med toget mod var for kostbar til, at Ueland og de andre
vest, og de første dage var fyldt med æng- nordmænd havde råd til selv et lille glas.
Stedet blev dog det næste vendepunkt for
stelse og nagende mistro.
“Se, hvilket storslået nyt
Skandinavien dette Minnesota
bliver. Klimaet og landskabet
passer til vort folk.”
Drømmen om noget stort trak stadig .
Efter kun 10 dage på farmen tog han
til Minneapolis, statens største by. Her
brugte han 3 dollars ud af de 20, han
havde, på en bog med titlen “One Hundred Lessons in English”.
Efter fem år med skiftende arbejde,
begyndte Andreas at studere jura på et
advokatkontor, hvorefter han fik bestalling
som advokat. Drømmen var opfyldt. Men
han måtte resten af livet leve med et brudt
løfte til sin mor. I mange breve havde hun
bønfaldt ham om at kommme på besøg,
men hans arbejde forbød ham den lange
rejse. Ueland kom på besøg i sin hjemby i 1909 – 38 år efter han udvandrede.
Moderen døde 19 år tidligere.
Skandinaver i USA i dag
Omkring 12 millioner amerikanere betragter sig i dag som efterkommere af skandinaviske indvandrere. Det er et imponerende tal i sammenligning med dagens
samlede befolkning i Sverige, Danmark,
Finland og Norge på cirka 24 millioner.
De nordiske aner trængte hurtigt langt
op i rækkerne – både politisk, økonomisk og kulturelt. Vicepræsidenterne
Walter Mondale og Hubert Humphrey,
forretnings mændene Arthur Andersen
og Conrad Hilton , skuespilleren Greta
Garbo og piloten Charles Lindbergh er
alle skandinaver.
LÆS MERE:
● Rapport til det nordiske historikermøde: Emigrationen fra Norden indtil 1. verdenskrig, København 1971 ● Ueland, Andreas:
Recollections of an Immigrant, Milton, Balch & Company, New
York 1929 ● Erik Helmer Pedersen: Drømmen om Amerika, Politikens Forlag, 1985.
●
www.ellisisland.com ● http://memory.loc.gov/learn/features/
immig/scandinavian.htm ●
Historie 1 • 2005
21