Deltagerliste LV

PRESSEMEDDELELSE
26. november 2014
Ny dansk børnestol med vokseværk
Evomove indgår aftale med ØnskeBørn om landsdækkende salg af Nomi High Chair
Evomove A/S har netop indgået aftale med Babyudstyrskæden ØnskeBørn om salg af den nye
børnehøjstol Nomi i kædens butikker. Nomi stolen er udviklet af Evomove i samarbejde designeren
Peter Opsvik, der også har tegnet en af verdens til dato bedst sælgende børnehøjstole. Således har
ØnskeBørn store forventninger til Nomi, som trods kort tid på markedet allerede har vundet en
international designpris og nyder stor popularitet hos de danske børnefamilier.
Hidtil har den kun kunne købes online på evomove.com, men nu kommer den også i butikkerne – den nye
danske børnehøjstol Nomi. Fra slutningen af november vil babyudstyrskæden ØnskeBørn nemlig begynde at
sælge Nomi stolen i sine butikker, der tæller over 30 forretninger på landsplan. Nomi vil løbende komme ud i
de enkelte butikker, og senest ved udgangen af februar 2015 forventes stolen at kunne købes i alle
ØnskeBørns butikker.
Nomi er udviklet af Evomove i samarbejde med designeren Peter Opsvik, som er kendt verden over for sine
spektakulære siddemøbler, heriblandt sin ikoniske børnehøjstol fra 1972 – en stol, der stadig sælges verden
over. Det er sket ud fra en fælles ambition om at skabe ”verdens bedste børnestol” – et innovativt
designmøbel, som med øget fokus på sikkerhed, ergonomi og funktion sætter nye standarder for
børnehøjstole. Og noget tyder på, at de ikke har skudt helt over målet. Således har Nomi netop vundet
prisen “Red Dot: Best of the Best” - designbranchens svar på en Oscar.
Nomi stolen kan benyttes af barnet allerede fra dag ét og frem til teenageårene, idet den har en fast stamme
med udskiftelige sidde-/liggeelementer til børn i forskellige aldre. Til den nyfødte findes en babyindsats, der
1/2
PRESSEMEDDELELSE
kan indstilles fra en vandret til en mere siddende position. Den kan benyttes frem til cirka 6-månedersalderen
og erstattes af et sæde med tilhørende bøjle, når barnet kan sidde selv. Bøjlen kan nemt tages af og på med
håndkraft, ligesom indstilling af højde på sæde og fodplade sker helt uden værktøj – og det trinløst, så stolen
kan tilpasses nøjagtigt efter barnets vækst. Nomi er desuden udstyret med ”anti-tilt-hjul” på stolens bagerste
ben, som øger sikkerheden mod, at den vælter bagover, hvis barnet stemmer ben eller arme mod bordet.
”Vi ser meget frem til samarbejdet med Evomove,” udtaler Pia Skovsen, der er projektansvarlig hos
ØnskeBørn. ”Nomi stolen er et friskt pust inden for højstole, ikke mindst i kraft af sit moderne design, men
også på grund af sine sikkerhedsmæssige, funktionelle og ergonomiske detaljer. Vi har gennem de seneste
måneder haft mange forespørgsler fra vores kunder netop på denne stol, og vi forventer, at Nomi kommer til
at sælge godt ude i vores butikker, hvor der er mulighed for at opleve stolen live og få den demonstreret af
særligt uddannet personale,” slutter Pia Skovsen.
Prisen for en Nomi stol starter ved 1499,- kroner. Den findes i syv forskellige farver, som kan kombineres
med en stamme efter frit valg blandt forskellige trætyper. Nomi stolen er produceret af bæredygtige og
genanvendelige materialer samt godkendt efter de nyeste europæiske standarder for børnehøjstole.
Find mere information om Nomi og Evomove A/S på www.evomove.com
For flere pressebilleder og yderligere information kontakt:
Susanne Lindhage, Head of PR & Communications hos Evomove A/S, på telefon 31 38 88 95 eller
e-mail [email protected]
Fakta om Peter Opsvik
Peter Opsvik, 75 år, er en anerkendt norsk industriel designer med flere prisvindende stole på CV'et, blandt andet Tripp
Trapp, Håg Capisco Puls, Reflex, Garden og Globe. Hans innovative og ergonomiske tilgang til design har resulteret i
signifikant international berømmelse. Peter Opsvik er op til flere gange blevet tildelt internationale og nordiske priser for
sit design, bl.a. The Red Dot Award og The IF Product Design Gold Award i 2010. I 1996 vandt han The Classic Award
for Design Excellence i Norge for Tripp Trapp-stolen. Læs mere på www.opsvik.no
2/2