september 2103

Ormemiddelresistens hos
hestens indvoldsorm
Af Seniorforsker Ph.D. Henrik Bjørn,
Sektion for Parasitologi,
Statens Veterinære Serumlaboratorium
De fleste hesteejere forbinder bekæmpelse
af indvoldsorm med regelmæssige behandlinger med ormemidler. Denne bekæmpelsesmåde har indtil for nylig været anset
som den mest effektive til at holde et ormeproblem nede. Danske undersøgelser har
imidlertid vist, at nogle af hestens parasitter
kan udvikle resistens overfor almindeligt
anvendte midler. Det betyder, at de parasitter, som hesten huser, ikke dræbes ved en
ormekur. Herved kan de fortsætte med at
udøve deres skadelige virkning på hesten. I
de senere år synes et nyt sygdomskompleks
at forekomme med stigende hyppighed.
Det benævnes “larval cyathostominose”
(desværre intet dansk navn) og kan vise sig
i form af utrivelighed og pludselig diarré,
især i opstaldningsperioden. Dette problem
synes at have udviklet sig i takt med den
stigende forekomst af ormemiddelresistens
og spørgsmålet er om der en sammenhæng
mellem de to problemer.
Dette indlæg omtaler først og fremmest
ormemiddelresistens (OR) hos hestens indvoldsorm. Ormemidler til hest omtales og
der gives en kort beskrivelse af udbredelsen
af OR. Disponerende forhold for udvikling af resistens omtales og strategier til
imødegåelse af OR anføres. En mulig sammenhæng mellem larval cyathostominose
og OR diskuteres. Praktisk undersøgelse
for resistens omtales og i den forbindelse
omtales en landsdækkende undersøgelse
for OR i hestens indvoldsorm.
Ormemidler til hest
Det er relativt få midler, Sundhedsstyrelsen
i Danmark har godkendt til bekæmpelse af
indvoldsparasitter hos hesten. De er anført
i Tabel 1.
Midlerne anført i tabel 1 er alle såkaldt
bredspektrede, dvs. de virker mod flere forskellige ormearter. Internationalt er man
blevet enige om at inddele midlerne i grupper efter den måde, de dræber ormene på.
Midlerne i gruppe I påvirker ormene således, at deres næringsoptagelse sættes i stå,
hvorved ormen dør af sult. Midlet i gruppe
II lammer ormens nervesystem, så ormen
mister sin tilhæftningsevne i tarmen. De
lammede orm afgår herefter med gødningen. Gruppe III er den nyeste gruppe af
midler, de såkaldte avermectiner. Midlet
til hest i denne gruppe bevirker også en
lammelse af ormen, men gennem en helt
anden virkemåde end midlerne i gruppe
Tabel 1. Midler godkendt til behandling af hest mod indvoldsparasitter
Gruppe I: Benzimidazol midler
Handelsnavn
Kemisk navn
Panacur Vet.
fenbendazol
Vermox Vet.
mebendazol
Rintal Vet.
febantel
Gruppe II: Midler med
virkning på ormens nervesystem
Banminth Vet.
pyrantel
Gruppe III: Avermectiner
Equalan Vet.
ivermectin
Gruppe IV: Findes ikke i Danmark
Gruppe V: Organiske fosforsyreestere
II. I udlandet er der udviklet nye midler
indenfor gruppe III, som måske senere vil
blive markedsført til hest i Danmark. Midlet
i gruppe V er et relativt gammelt stof, som
gennem en tredje virkemåde forårsager en
lammelse af ormen. Det skal understreges,
at kun midlerne i gruppe III og V har virkning overfor mavebremsen. Der findes også
ormemidler, som man henfører til gruppe
IV, men disse findes ikke i Danmark. Opdelingen af ormemidler på denne måde er
gennemført efter at problemet med OR
er blevet udbredt. Er der først opstået resistens overfor et middel i gruppen, kan man
gå ud fra, at der er udviklet resistens over de
øvrige midler i samme gruppe. Dette har
stor betydning for hvilke ormemidler man
kan anvende fremover, såfremt der er påvist
et resistensproblem i en besætning.
Hvad er ormemiddelresistens?
Ormemiddelresistens er tilstede, når indvoldsorm overlever en i alle henseender
korrekt gennemført ormebehandling, dvs.
at hesten skal være tildelt den korrekte
dosis, hele mængden skal være optaget af
hesten. Ormemidlet skal være friskt, korrekt opbevaret og må ikke have overskredet udløbsdatoen. OR betyder, at der ikke
opnås fuld effekt af en ormekur, således
at ormene kan fortsætte med at udøve
deres skadelige virkning på hesten. OR er
en arvelig egenskab hos ormene, og det
betyder, at de overlevende mere resistente
orm vil udskille ormeæg, som vil overføre
resistensen til næste generation af orm.
Udbredelse af ormemiddelresistens
I Danmark er OR hyppigst påvist hos
hestens, gedens og fårets indvoldsorm og
på det seneste er der påvist resistens hos
svinets indvoldsparasitter. I det følgende
Tema
Orm
omtales kun forholdene hos hestens indvoldsorm. OR er påvist i stort set alle
lande med intensivt hestehold, hvor der
ofte praktiseres intensiv ormebekæmpelse
med ormemidler. Der er således fundet
en betydelig udbredelse af resistens i en
række europæiske lande, USA, Australien
og New Zealand. Alle undersøgelser over
OR hos hest viser, at resistensen er knyttet til en gruppe af orm kaldet “de små
strongylider” eller mere fordansket “de små
rundorme”. Der er således ikke med sikkerhed påvist resistens hos de langt farligere
“blodorm”. I så godt som alle beskrevne
tilfælde er der tale om resistensudvikling
overfor ormemidlerne i gruppe I (se Tabel
1), men enkelte helt nye undersøgelser har
afsløret få tilfælde, hvor midlet i gruppe II
tilsyneladende ikke har fuld effekt. Der er
endnu ikke påvist re­sistens overfor midlet
i gruppe III.
Udvikling af resistens
En række forhold øver indflydelse på udviklingen af OR. Det vides nu, at jo hyppigere man behandler og jo længere tid man
anvender midler indenfor samme gruppe,
jo større er risikoen for resistensudvikling.
En tredje vigtig faktor er behandlingsdosis.
Ormemidler skal som alle andre lægemidler gives efter legemsvægt for at man kan
opnå den fulde effekt af behandlingen.
Underdoseres hesten eller optager hesten
ikke hele den tildelte dosis vil effekten på
de orm hesten huser være mindre og man
risikerer, at de mest robuste orm overlever
behandlingen. Disse orm vil producere
afkom i form af ormeæg og på denne måde
kan resistensudviklingen starte. For hver
ormegeneration vil ormene blive mere og
mere resistente og efterhånden vil de orm
der er i hesten ikke påvirkes af behandlingen og vil med fuld styrke udøve dens
skadelige virkning.
Forebyggelse af resistensudvikling
Det er vigtigt, at der kun gives det antal
behandlinger, der er nødvendige for at holde et ormeproblem nede. Det nødvendige
antal behandlinger vil afhænge af ormeproblemets størrelse og omfang, besætningsforholdene samt hvilket ormemiddel man
anvender. Man skal derfor konsultere sin
dyrlæge med henblik på undersøgelse af
gødningsprøver fra besætningen. På dette
grundlag, kan iværksættes en bekæmpelsesplan. Planen bør med jævne mellemrum
overvåges med gødningsprøver, dels for at
se om planen stadig er effektiv dels for at
opspore en evt. resistensudvikling i tide.
Der bør skiftes mellem ormemidler fra en
af de tre grupper ca. 1 gang om året. Ormemidlerne skal altid gives i de korrekte doser
og man må påse at hesten optager hele
dosis. Resistente orm kan spredes mellem
besætninger med levende heste. Indsættes nye heste i besætningen vil det være
tilrådeligt at foretage en behandling med
et effektivt middel og isolere dem i en uge
for at undgå indslæbning af evt. resistente
orm. Derudover kan man med stor fordel
inddrage strategier, der ikke er baseret
på ormemidler. Her tænkes på flytning til
arealer med lav smitte, f. eks marker hvor
der er taget slæt til hø eller ensilage. Man
kan drive samgræsning eller skiftevis græsning med andre dyrearter, som f. eks kvæg
eller får. Er der påvist resistens overfor et
ormemiddel må man stoppe anvendelsen
af det pågældende middel. I den fortsatte
be­kæmpelse må man derfor anvende midler fra andre grupper, imod hvilke der ikke
er udviklet resistens.
Landsdækkende undersøgelse
I en tidligere mindre undersøgelse i slutningen af 1980’erne blev der påvist OR i
13 ud af 16 hestebesætninger. Der var tale
om solide resistenser, i nogle tilfælde havde
ormemidlerne slet ingen virkning. Der blev
udelukkende påvist resistens overfor midlerne i gruppe I og i alle tilfælde var der
tale om resistens hos de små rundorme.
Undersøgelsen var dog ikke repræsentativ,
idet den byggede på besætninger, hvor man
kunne forvente at der var gode chancer for
at påvise resistens. Efter denne undersøgelse har det længe været ønsket at udføre
en mere dækkende undersøgelse af udbredelsen og betydningen af resistens i det
danske hestehold, men resourcerne hertil
var i en lang periode umulig at opdrive.
I 1995 lykkedes det at etablere et projekt,
som blev et samarbejde mellem Sektion for
Parasitologi, Statens Veterinære Serumlaboratorium (SVS), København, Laboratorium
for Parasitologi, Institut for Husdyrbrug og
Husdyrsundhed samt Klinisk Institut, Landbohøjskolen og hestepraktiserende dyrlæger. Disse dyrlæger blev kontaktet gennem
deres forening med henblik på deltagelse i
undersøgelsen. Efter en udvælgelse deltog
22 dyrlæger med i alt 68 besætninger med
mere end 15 heste. I den enkelte besætning
blev der udfyldt et spørgeskema, der skulle
give et billede af hvorledes den praktiske
ormebekæmpelse foregik. Efterfølgende
blev der foretaget en test for OR i et udsnit
af disse besætninger. Spørgeskemaundersø-
gelsen viste, at føl, plage
og voksne heste i gennemsnit blev behandlet
henholdsvis 4.3, 4.0 og
3.7 gange årligt. Det mest
brugte ormemiddel i
perioden 1993 - 1995 var
Eqvalan Vet. Og i gennemsnit blev der anvendt
mere end 2 forskellige
produkter i den enkelte besætning. I 62% af
besætningerne blev hes­
tene behandlet i forbindelse med ud­binding,
47% be­handlede i forbindelse med indbinding og 57% behandlede ny­indkøbte heste.
Spørgs­mål om grundlaget
for ormebehandling,
herunder valg af ormemiddel og behandlingstiddspunkt afslørede, at der var en
udbredt mangel på viden om indvoldsparasitter og bekæmpelse af disse. Hovedkonklusionen af spørgeskemaundersøgelsen
var at informationsniveauet med hensyn
til ormebekæmpelse måtte forbedres markant hos danske hesteejere.
Der blev udført test for OR i
66 besætninger. Der blev udført
resistenstest med Panacur Vet. i
alle besætninger. I 16 besætninger blev der herudover undersøgt for resistens mod Banminth
Vet. og Eqvalan Vet. I 24 besætninger var
ormebelastningen så lav, at resistensundersøgelsen ikke kunne gennemføres, dvs.
at resistenstest kunne gennemføres i 42
besætninger. I 33 (79%) af disse besætninger blev der påvist solid resistens overfor
midler i gruppe I (Panacur Vet. Vermox
Vet. og Rintal Vet.). I de 16 besætninger,
hvor Banminth Vet. blev undersøgt fandtes indikation på resistens i en besætning,
mens Eqvalan Vet. fandtes fuldt virksomt i
alle testbesætninger. Hovedkonklusionen
af denne del af undersøgelsen blev, at der
var udbredt resistens overfor midlerne i
gruppe I, mens midlerne i gruppe II og
III fandtes fuldt virksomme. Den samlede
undersøgelse peger på, at ormebekæmpelse i danske hestebesætninger fremover må
foregå meget mere målrettet. Besætningens
belastning med indvoldsorm må klarlægges ved undersøgelse af gødningsprøver,
således at bekæmpelsen kan skrædersyes
herefter. Et iværksat bekæmpelsesprogram
må herefter overvåges ved undersøgelse
af gødningsprøver. De skal udtages på tidspunkter, hvor bekæmpelsen skal have den
højeste effekt. Prøverne skal her vise nul
udskillelse af parasitæg i gødningen. Er
der parasitæg i et flertal af prøverne er der
problemer med bekæmpelsesprogrammet.
Her må dyrlægen tages med på råd for
at korrigere det, måske er resistens hos
hestens parasitter under udvikling.
Rundorme og larval cyathostominose
I de senere år synes et nyt sygdomskompleks indenfor hesteholdet at være i stigning. Det drejer sig om en tarmlidelse,
som skyldes massiv infektion med de små
rundorme, måske især i den sidste del af
Tema
Orm
græsningsperioden. Der er endnu ikke fundet nogen dansk betegnelse for lidelsen,
men på dyrlægelatin benævnes den “larval
cyathostominose” eller “vinter cyathostominose” (cyathostom = lille rundorm). Tidligere blev de små rundorme regnet for
nærmest uskadelige for hesten, især når de
blev sammenlignet med de store rundorm
“blodormene”, som af hesteejere er frygtet
som en dræberparasit.
Nu tillægges de små rundorme imidlertid
større og større betydning i form af nævnte
sygdomskompleks. Det er uklart hvorledes
sygdomskomplekset udvikles, men det er
karakteristisk at hestens tyktarm bliver voldsomt inficeret med larver af de små rundorme. Som en del af livscyklus borer larverne
af de små rundorme sig ned i tyktarmens
slimhinde, hvor de normalt udvikler sig og
kravler ud i selve tarmen og bliver til voks-
ne orm.
Imidlertid kan der i
sensommeren og efterårsmånederne ske
det, at ormene af ukendte årsager stopper
deres udvikling i larvestadiet i slimhinden.
Larverne ligger her i en slags dvaletilstand,
som de senere vågner op fra og det sker nok
hyppigst i opstaldningsperioden. Derfor
også betegnelsen vinter cya­thostominose.
Symptomerne kan være af akut eller kronisk form. Den akutte sygdom vil være
karakteriseret ved pludseligt op­stående
diarre ofte med afgang af 11/2-2 cm lange
røde orm. Diarreen kan blive vandig og i
værste fald kan hesten dø af væsketab, trods
intensiv behandling.
Den kroniske form viser sig ved utrivelighed, vommethed, mat og glansløst hårlag,
som ofte vil udvise sen fældning. De nævnte
symptomer kan også skyldes andre lidelser og det kan være vanskeligt at udpege
ormene som årsag til de nævnte symptomer. Desværre findes der endnu ikke blodprøver eller lignende, der med sikkerhed
kan af­sløre ormene som årsag til lidelsen.
Lidelsen er rapporteret i markant stigning
i England, Irland og USA samt andre lande
med intensivt hestehold.
I Danmark er der ved Landbohøjskolens
stordyrsklinikker igennem de senere år set
flere heste med disse symptomer og et stigende antal er døde eller har måttet aflives.
Ved obduktionen findes typisk en ødelagt
stortarm fyldt med ormeknuder og mange
små røde orm på tarmens overflade.
Det vides ikke hvorfor dette sygdomsproblem nu tilsyneladende optræder hyppigere end tidligere, men det er bemærkelsesværdigt at OR og larval cyathostominose
synes at have udviklet sig parallelt.
Måske er der en sammenhæng mellem de to fænomener. Vi håber, at dette
kan belyses igennem nogle igangværende
undersøgelser om OR
Orm på græsmarken
Af Avlsleder Lars Andersen,
DLF-Trifolium, Dansk Planteforædling
Indvoldsorm er ved at blive et “nyt” problem for hesteholdere i Danmark. Tidligere handlede det om at “time” sine
behandlinger mod orm, men flere års brug
af ormemidler betyder, at der nu er påvist
resistens hos orm overfor nogle af de mest
benyttede produkter. Derfor er det i dag
vigtigere end før at fokusere på at undgå,
at hesten bliver inficeret med orm. Hestens
brug af græsmarker er en kilde til orm.
gødes. Jeg vil anbefale, at hesten flyttes fra
folden, når den har afgræsset 80-90 %
af græsset. Herefter gælder et om at
fjerne “vraggræsset” (det lange
græs som er tilbage). Man kan
med fordel lade får eller kvæg
af­græsse vraggræsset. Får og
kvæg har ikke værtsskifte for
de orm, som er til gene for
hesten (de orm som findes
hos hest kan ikke leve/opformeres hos får og kvæg - og
omvendt). Hvis man ikke holder
får eller kvæg, bør vraggræs afklippes
med en maskine, sådan at græsset bliver
kortest muligt. Herefter skal græsmarken
have en hvileperiode på ca. 4 uger inden,
der igen sker en afgræsning (græsset skal
have mulighed for genvækst, inden der
igen af­græsses).
Luftefolde uden græs
Udtør ormen
Blodormelarver i en dugdråbe på et græsstrå.
Denne artikel vil belyse muligheder for at
reducere mængden af orm, som hesten
optager, når den græsser på marken samt
råd om, hvordan antal af orm på græsmarken holdes lavest muligt.
Hestens naturlige værn mod orm
Normalt vil hesten have et naturligt værn
imod orm, idet en hest i naturen aldrig vil
vælge at afgræsse områder, hvor den selv
eller andre heste har gødet (ofte gøder
hestene i samme område af marken). Når
heste får lov til selv at vælge vil de konstant
afgræsse mindre områder af marken (græsset smager godt). Andre områder hvor der
gødes vil ikke blive af græsset, og andre
områder vil hesten fravælge til afgræsning,
enten fordi græsset er blevet for groft eller
ikke smager godt, eller måske benyttes til
leg.
På den måde vi i dag holder heste, er
der ofte for lidt græs i foldene (enten fordi
der er for lidt jord tilrådighed, eller fordi
styringen af græsmarken er for dårlig). En
overbelægning vil ofte tvinge hesten til også
at afgræsse de områder, som er inficeret
med orm. En bedre styring af græsmarken
vil kunne løse dette problem. Det er også
vigtigt at tænke på at undgå, at forurene en
ren mark med orm.
Det vigtigste er at sikre, at der altid er
nok græs til hesten i folden, derved kan
hesten selv fravælge de områder, hvor der
benyttes som
gød­ning til planter, dvs.
hestegødning
spredes og nedpløjes forud for såning.
Orm som udskilles sammen med hestes
gødning, kan kun overleve i et fugtigt miljø.
Den lille orm vil søge op i toppen af græsset
i håb om igen at blive ædt af en hest. Ved
at fjerne vraggræsset i de områder, hvor
hesten har gødet, vil man kunne udtørre
ormen som herefter går til grunde. Udtørring er en vigtig del, når man ønsker at
holde ormene på et begrænset antal. Ved
at “fjerne” vraggræsset vil hesten heller ikke
kunne æde det græs, som er inficeret.
De orm, som hesten optager ved at gå på
græs, er orm fra gruppen af rundorm dvs.
blod­orm.
Gødningsprøve som kontrol
Inden hesten lukkes på græs, er det vigtigt,
at den er ren for orm, dette kan kontrolleres ved en gødningsprøve. Det er specielt
vigtigt, at en ny mark ikke straks inficeres
med orm. Normalt bør man benytte sit nye
udlæg til slet (hø/silo-wrap). Når der igen
er kommet genvækst, kan man benytte det
nye areal til afgræsning (på dette tidspunkt
trænger de folde som benyttes først, normalt til en hvileperiode). I naturen vil der
altid være en mængde orm, som har overlevet vinteren (en tør vinter vil efterlade
færest orm i marken). Orm, som hesten
optager omkring 1. maj, vil udskilles som
nye orm omkring 1. juli. En ormekur inden
2-3 dage før udbinding på et nyt areal kan
anbefales.
I et hestehold, hvor der kommer heste
udefra, som benytter foldene, er det vigtigt
ofte (hvert 2-3 år) at omlægge sine folde
for på den måde at bekæmpe orm. Ned­
pløjning af græsset er en 100 % sikker
metode til fjernelse af orm.
Det kan ikke anbefales, at hestegødning
spredes på arealer, hvor der efterfølgende
foretages afgræsning. Hestegødning bør
Tema
Orm
Hvis man kun har et meget lille areal (luftefold) til rådighed, bør man undgå, at
hesten finder græs på et sådan areal. Her
vil det næsten være umuligt at undgå, at
hesten skal afgræsse de områder, hvor der
gødes. Den eneste mulighed vil være at fjerne gødningen efter hesten (rense folden)
for at undgå smitte af orm. Hvis man kun
har en lille luftefold, kan man overveje at
fodre hesten på folden med f.eks. hø eller
silo-wrap, som tildeles på en sådan måde, at
hesten ikke kan forurene fodret.
For fremtiden gælder, at det er et mål,
at reducere mængden af orm på de arealer, hvor hesten finder føde, sådan at en
ormekur kun skal hjælpe med at holde
mængden af orm på et passende niveau,
og ikke helbrede et dårligt management af
hesteholdet.
Seks gode råd
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Der skal ALTID være
nok græs i folden
Det er vigtigt, at vraggræsset
fjernes/afklippes i de
områder, hvor hesten gøder.
Undgå spredning af
orm til nye græsmarker
Omlægning af folde
“fjerner” orm 100 %
I et hestehold med
heste udefra er
det vigtigt med en hyppig
omlægning af foldene.
Lav en strategi som
udnytter omlægning af
græsmarken samt
brug af orme midler.
Ormebekæmpelse på
danske rideskoler
Af Per Høst-Madsen
Ridehesten-Hippologisk har foretaget en
telefonisk rundspørge til en række rideklubber over hele landet. Rideskolerne er
tilfældigt udvalgt, dog er det tilstræbt, at
flere af de store toneangivende rideklubber
er med. Undersøgelsen giver sig ikke ud for
at være en statistisk/videnskabelig undersøgelse, men den giver et billede af stor
forskellighed i indsatsen for at bekæmpe
orm hos heste. Vi har samtidig undersøgt
påstanden om, at mange heste står i dagevis
uden at blive rørt. Uden at overdrive kan
man roligt sige, at det er et spørgsmål, alle
ansvarlige er meget bevidst om.
Danmarks rideskoler er meget forskellige
i driftsformen. Groft sagt er det ene yderpunkt rideskoler, hvor vægten er lagt på
undervisning af ryttere som for eksempel:
Ballerup Rideskole og Sportsrideklubben
Aalborg. Det andet yderpunkt er rideskoler, hvor hovedvægten er lagt på uddannelse af heste, her er Stald Sesam, Ikast og
Maglebjerggaard Rideskole, Næstved gode
eksempler.
I det følgende bringer vi svarene fra de
personer, vi har truffet hjemme på rideskolerne. Hvor ordet rideskoleheste bliver
anvendt dækker det både heste og ponyer:
Sportsrideklubben
Aalborg. Berider
Søren Vallentin
Privatheste 80.
Ri­deskoleheste 30.
Ormekur: - Vi
be­handler fire gange om året i samarbejde med Svenstrup Dyrlægerne.
Det er indføjet i
vores standardkontrakt med de private hesteejere, at rideskolen står for ormebehandlingen. Vi bruger
Eqvalan i januar, men ellers holder vi os til
dyrlægerne, som også tager prøver af gødning samt jord og græs i foldene. Denne
vinter konstaterede vi, at flere af hestene
ikke trivedes, selv om vi gav ormekur. Vi
fik konstateret bændelorm, hvorefter alle
heste på rideskolen fik en dobbelt portion
Banminth, og så var der ryddet op.
Luftefolde: 6. Alle hestene kommer stort
set på fold hver dag. Vi indretter i øjeblikket
flere folde. Elevhestene går ude i sommerhalvåret, og de kommer ud i weekenden
om vinteren. Vi har ingen heste, der står
fast i boksene flere dage i træk. Så skal
dyrlægen da have ordineret det. - Er du
ikke klar over, at det her er en moderne
rideskole, hvor vi tænker på hestevelfærd?
spurgte Søren Vallentin.
Ballerup Rideklub
Berider
Michael Ladegaard
Private heste 80.
Rideskoleheste: 30.
Ormekur: -Samtlige heste bliver
behandlet fire gange om året, og vi
skifter mellem midlerne. I øjeblikket
bruger vi Eqvalan
og Vermox. Vi har tvungen ormebehandling, men hesteejerne må gerne give supplerende behandling.
Luftefolde: -Vi har 10 løbefolde til en
hest ad gangen, men vi har yderligere syv
store folde med græs. Med ganske få undtagelser kommer alle heste her på stedet
ud hver dag. Vi holder hestene inde et par
dage lige efter, at vi har givet ormekur.
len kommer ud af boks eller spiltov hver
dag. Kun rideskolehestene står i spiltov.
Mattsons Rideklub, Klampenborg.
Berider James Caudreu
Private heste: 65. Rideskoleheste 18
Ormekur: Vi giver fast to gange Eqvalan
om året. Alle heste, som kommer til stalden
får ormekur, og alle heste, der går på sommerferie, får en kur. Det får de så igen, når
de vender tilbage til stalden. Vi har ingen
folde. Alle heste bliver rørt hver dag, hvis
ikke de er syge.
Hjallelse Rideskole,
Odense Sportsrideklub.
Ejer Søren Lyholm
Private heste: 40. Rideskoleheste 9.
Ormekur: Hver tredje måned: Banminth,
Eqvalan, Atgart, Rintal.
Luftefolde: 2. Alle
heste kommer ud
hver dag.
Holte Rideklub.
Staldmand Ebbe Hansen
Private heste 120. Rideskoleheste 12.
Ormekur: - Vi behandler alle hestene tre
gange om året. Vi bruger Eqvalan i november og veksler ellers mellem Banminth,
Vermox og Panacur.
Luftefolde: 13. - 80-90% af privathestene
er ude hver dag. Elevhestene arbejder,
eller også kommer de ud - og somme tider
begge dele.
Stald Sesam, Ikast.
Berider
Bjarne Nielsen
Privatheste
56.
Ri­deskoleheste 0.
Ormekur: Vi har
ikke noget fast
program.
Jeg
anbefaler Eqvalan
i de­cember, men
det er op til hesteejerne selv at give ormekur.
Luftefolde: 5. Foldene bliver lagt om hvert
tredje år. Vi har ikke alle heste på fold
hver dag, men alle heste er ude af spiltov
og boks hver dag. Vi har kun ganske få
spiltove tilbage, og det er jeg glad for. Om
lørdagen løsspringer vi. Hestene har fri om
søndagen.
Maglebjerggaard Rideskole, Næstved.
Mia Aagaard.
Private heste 60. Rideskoleheste 12.
Ormekur: - Vi giver Eqvalan i december og
skifter ellers mellem Banminth og Atgart.
Vi behandler hver tredje måned. Alle heste
bliver behandlet.
Luftefolde: 3. - Privathestene er stort set
alle i ridning hos berider og/eller beriderelever. Der er tale om gennemgående kostbare heste, så det er for risikabelt at lukke
dem på fold. Privathesteejere kan selv tage
deres heste på fold, og det gør de slet ikke
så sjældent. Rideskolehestene kommer ud
om sommeren. Men alle heste på ridesko-
Aagaardens Rideskole,
ejer Birgitte Borgsten
Private heste 35. Rideskoleheste 35
Ormekur: - Fire gange om året får alle
hestene ormekur. Eqvalan i december,
yderligere en gang Eqvalan og to gange
Vermox i løbet af året. Nye heste får altid
ormekur ved ankomsten.
Luftefolde: 0. - Hestene kommer ikke
på fold, men alle hestene bliver rørt hver
dag. Hvis ikke folk behandler deres heste
ordentligt her, så bliver de smidt ud. Det
er meget enkelt. Og det er slet ikke noget
problem. Folk kommer her, fordi de kan
lide heste.
Esbjerg og Omegns Rideklub af 1985.
Kasserer Birthe Møller Mortensen.
Tema
Orm
Private heste 50. Rideskoleheste 10.
Ormekur: - Fælles for alle er der ormekur
hvert kvartal. Klubben køber ind og sørger
for, at der bliver vekslet mellem midlerne.
Luftefolde: 4 og fire store folde. Alle
private heste er stort set ude hver dag. Der
er nogle få, der ikke vil have deres heste ud.
Klubben sørger for, at ingen heste kommer
til at stå fast i boksen. Hvis en hesteejer
“glemmer” sin hest,
bliver der skredet
ind. Elevhestene er
ude hver formiddag.
Vejle Rideklub.
Berider
Søren Knudsen
Private heste 65.
Rideskoleheste 20.
O r m e kur: - Vi giver
ri­deskolehestene
en ormekur fire
gange om året og laver samtidig et opslag,
så de private hesteejere kan melde sig, men
hesteejerne bestemmer selv, om de vil være
med. Luftefolde: 6. - Mine heste kommer
ikke på fold, og de private hesteejere må
Biologisk
behandling
Videnskabelige undersøgelser, især fra dansk
side, har vist, at der i
naturen findes nogle
specielle rovsvampe på
marken, som angriber og
ødelægger parasitlarver i
græsset.
Danske forskere har
udviklet disse rovsvampe i
en form, så de kan indgives til hesten og passere
tarmkanalen, hvor svampene
ødelægger larvestadierne,
for dernæst at kvittes med
gødningen, hvor rovsvampene
i gødningen bekæmper de larver, som udklækkes fra ormeæggene.
Ved denne biologiske/økologiske behandlingsmetode nedsættes smittepresset betydeligt
uden brug af syntetiske lægemidler. Rovsvampemetoden er ikke
færdig udviklet endnu, men man
selv sørge for deres heste. Rideskolehestene
er ude af boks og spiltov hver dag også i
weekenden, hvor de kommer på fold.
Grindsted Rideskole. Berider Allan Skov
Privatheste 40. Rideskoleheste 15.
Ormekur: - Eqvalan to gange om året til alle
heste. Luftefolde: 9 folde 25 x 100 meter
og tre store folde. - Rideskolehestene og
mine egne heste er på fold hver dag, og det
samme gælder de fleste af privathestene.
Hos os ligger det i luften, at alle heste skal
ud hver dag.
Frostegaardens Hestepension for
Nordbornholms Køre og Rideforening.
Ejer Niels Kofoed Holm
Private heste 23. Rideskoleheste 14.
Ormekur: - Tre gange om året til alle heste.
Vi veksler mellem Eqvalan, Banminth og
Vermox. Luftefolde: 1. - Alle private heste
er ude hver dag sammen med de rideskoleheste, der har fri.
Gentofte Rideklub, Sportsrideskolen.
Staldmester Tina Kaae
Private heste 76. Rideskoleheste 30.
Ormekur: - Alle nye heste får en kur ved
ankomst. Ellers behandler vi fire gange om
året. I december giver vi Eqvalan, om foråret
Banminth eller Rintal. Efter sommergræs
får de dobbelt Banminth. Vi spørger ikke
hesteejerne. Det kan ikke styres. Alle heste
i stalden får behandling på en gang, men vi
sætter et opslag op om, at hestene er blevet
behandlet. Hvis vi har trivselsproblemer
med en hest, får vi taget gødningsprøver
og tjekket tænder. Luftefolde: 1 jordfold.
- Vi kan ikke tilbyde at alle heste kan blive
luftet hver dag. Alle heste her skal passes
godt, og de skal ud af boksen hver dag,
og det kommer de.
Hvis det ikke sker,
tager vi fat i folk.
Elevhestene er ude
to gange om ugen.
De kommer ud på
skift.
Dalumgaard
Berider
Jon D. Pedersen
Private heste 60.
Rideskoleheste 20.
Ormekur: To gange om året kollektivt. Eqvalan i november.
Hvis hestene ikke trives får de en ekstra kur.
Luftefolde: 4 og to store folde. Rideskolehestene er ude hver dag. Alle heste på ridesko-
Gødningsprøver
Hvis man har mistanke om ormeproblemer i sit hestehold, eller hvis man blot
vil undersøge evt. resistensudvikling i
besætningen mod visse ormemidler, kan
man i samråd med dyrlægen indsamle
gødningsprøver fra heste i forskellige
aldersgrupper. Gødningsprøverne sendes via dyrlægen til Statens Veterinære
Seruminstitut, og på laboratoriet kan
man se ægantal, type og evt. dyrke larvekulturer fra æggene. Sidstnævnte
gøres bl.a. i forbindelse med resistensundersøgelser.
Hvis man har mistanke
om ormeproblemer i sit hestehold,
kan man i samråd
med dyrlægen indsamle
gødningsprøver til undersøgelse
på laboratoriet.
(Foto: Wiegaarden/
Anne Mette Kristoffersen).
1 meter orm i tarmen
Under en kolikoperation hos en 10 - 12 måneder gammel plag på
Ansager Dyrehospital, viste det sig, at det der gav plagen fordøjelsesbesvær, var en 1 meter lang forstoppelse af spoleorm. Ejeren
havde 1-2 dage før givet plagen en ormekur. Den var virkningsfuld,
for spoleormene døde, og skulle derfor passerer gennem hestens
tarme på een gang. Spoleormene blev fjernet fra plagens tarm, de
fyldte en stor gulvspand, og plagen kunne derefter leve videre i
bedste velgående.
Tema
Orm
Spoleormene væltede
frem fra tyndtarmen på
den 10 - 12 måneder
gamle plag, da den blev
opereret for forstoppelse.
(Foto: Ansager
Dyrehospital).
Praktisk parasitbekæmpelse
minimal.
Flere af rideskolerne har græsfolde, hvor
ormelarverne kan udvikles til smittefarlige
larver, og dermed optages og gennemføre
en livscyklus i hesten.
Dyrlæge Peter Fog, Ansager
Bekæmpelse af indvoldsorm hos heste har
traditionelt de sidste årtier alene bestået
i medicinsk bekæmpelse, d.v.s. behandling med ormemidler som f.eks. Banminth,
Panacur, Vermox, Rintal, Atgard og Eqvalan.
Indenfor de sidste 10 år er der kommet
stadig hyppigere beviser på ormemiddelresistens, d.v.s. ved behandling med det
pågældende ormemiddel dør ormene ikke.
Behandlingen har ingen effekt, og hesten
har uændret belastning af indvoldsormene.
For at undgå udvikling af resistente indvoldsorm har behandlingsstrategien i en
årrække været at skifte med de forskellige
ormemidler.
Ormemidlerne er efter deres virkning på
parasitterne inddelt i 5 grupper. I Danmark
er de mest anvendte ormemidler rubriceret i følgende grupper - Vermox, Rintal og
Panacur tilhører en gruppe, Banminth en
gruppe, Atgard en gruppe og Eqvalan en
Ormemidlers gruppering
Gruppe 1
Vermox, Rintal
Panacur
Gruppe 2
Banminth
Gruppe 3
Atgard
og
fjerde gruppe.
Hvis der ikke i besætningen er udviklet
re­sistens behandles det ene år med f.eks.
Vermox fra gruppe 1, andet år Banminth
fra gruppe 2, tredie år igen Vermox fra
gruppe 1 og fjerde år Banminth fra gruppe
4. Atgard har - på trods af god effekt - været
meget lidt brugt, idet det kan være svært
at få hestene til at æde. Eqvalan har været
brugt som en årlig “renser” sidst på året,
idet Eqvalan også har effekt overfor bremselarver i hestens mavesæk.
Problemet med denne strategi er, at der
i Danmark som andre lande findes udbredt
resistens mod midlerne i gruppe 1. Mod
Banminth er der konstateret resistens i
udlandet og indikation på resistens i enkelte besætninger i Danmark.
Eqvalan er indtil videre uden for fare,
men bliver Eqvalan det eneste ormemiddel
med effekt vil brugen heraf blive intens, og
resistens mod Eqvalan vil udvikles i løbet
af få år.
Problematikken er således indlysende
og fremtidens ormebehandling kræver
nytænkning - herom senere i artiklen.
Ormebehandling på udvalgte rideskoler
Af kommentarerne fremgår, at ormebehandling tages alvorligt på alle de adspurgte rideskoler.
Men faktisk er det kun en - een - rideskole, der får taget gødningsprøver og
behandler derefter. På alle andre rideskoler
Skal disse heste ormebehandles?
Mange heste på et relativt lille græsareal
og stor udskiftning af heste kan bevirke
et stort smittepres i græsmarken. Men de
fleste heste på rideskolerne har kun græs
som en del af deres daglige fodermængde.
Risikoen for at optage et så stort antal
smittefarlige larver, at det har en effekt på
hestens sundhed i form af nedsat præstation, vægttab og utrivelighed er alt andet
lige meget mindre end ved heste, som kun
ernærer sig ved græs.
Forslag til behandling
Dyrlæge Jesper Møller-Nielsen udtager en gødningsprøve. (Foto: Wiegaarden/Anne Mette Kristoffersen).
ormebehandles hestene og først bagefter
- måske - overvejes om hestene har et ormeproblem.
På enkelte af rideskolerne er hestene
ikke på fold. Skal hestene så ormebehandles?
De forskellige typer af indvoldsorm, som
findes i hestens tarm, kræver alle en udvikling i det fri - undtagen spolorm. Spolorm
kan gennemføre en livscyklus i en stald
og de infektive spolormæg kan overleve i
staldmiljøet i flere måneder. Til gengæld
udvikler hesten en kraftig immunitet mod
spolorm. Heste på danske rideskoler er
ældre heste - over 5 år, som har udviklet
immunitet mod spolorm. Smittes hesten
med spolormæg vil de som følge af hestens
immunitet ikke udvikles i hesten, og dermed ikke have nogen skadevirkning på
hesten.
På andre af rideskolerne har hestene
ikke adgang til regulære græsfolde, men
luftefolde - normalt jord- eller sandfolde.
Umiddelbart vil en fold med mange
heste, der hver især gøder i den samme fold
give en stor smitterisiko med ormelarver.
Skal disse heste ormebehandles?
Vor viden er ikke tilstrækkelig endnu,
men for at ormelarverne kan udvikles kræves en mindste mængde fugtighed i jorden.
Fugtigheden i jord- og sandfolde er som
oftest ikke tilstrækkelig til at larverne kan
udvikles til det smittefarlige stadie. Det
eneste sted i disse jordfolde, hvor ormene
kan udvikles er i gødningen, men fjernes
gødningen med jævne mellemrum - f.eks.
en gang om ugen - er smitterisikoen ganske
Tema
Orm
De rideskoler, hvor hestene ikke kommer
på fold, og hvor der kun findes jordfolde,
bør kraftigt overveje at undlade ormebehandling.
Til kontrol med den parasitære status på
rideskolen udtages gødningsprøver af 5 - 10
heste i marts/ april og igen efter afsluttet
sommergræsning. Viser gødningsprøverne
ingen eller kun ormeæg i lavt antal gives
ingen ormebehandling.
Flere af de adspurgte rideskoler giver
Eqvalan 2 gange årligt. Ved 2 behandlinger
med Eqvalan à kr. 85,00 af eksempelvis
50 heste vil besparelsen være kr. 8.500,00
minus udgiften til udtagelse af gødningsprøver og laboratorieundersøgelser. Priser
excl. moms.
På de rideskoler, hvor der forefindes
græsfolde, vil udtagelse af gødningsprøver og græsmarksprøver i gamle græsfolde
inden græsningssæsonen i marts/ april vise
rideskolens parasitære status. Ved en stor
parasitbelastning behandles hestene ved
udbindning.
Findes ingen eller kun få ormeæg kan
behandling afventes og eventuel vente til
efteråret, hvor nye gødningsprøver tages
ved afslutning af græsningssæsonen. I løbet
af græsningssæsonen følges hestene omhyggeligt, således at eventuel utrivelighed med
vægttab fanges tidligt i forløbet. En måde
at følge hestene på er at veje dem med
Hestens vægt udregnes efter
gjordmålet sådan:
Hestens vægt i kg
= 6,25 x gjordmål i cm - 625
målebånd en gang om måneden i løbet af
sommeren.
Taber hesten sig tages en gødningsprøve.
Er det en kraftig ormebelastning, der er
årsag til vægtabet, ormebehandles hesten
selvfølgelig.
Det er en illusion, hvis man forventer
eller stræber efter, at der ved undersøgelse
af gødningsprøver fra sine heste ikke skal
være ormeæg. Internationale parasitologer
anbefaler først behandling, når der er mere
end 150 - 200 strongylideæg pr./g gødning.
Selv i en besætning med meget lille parasitbelastning vil der altid hos enkelte heste
være en lille udskillelse af ormeæg.
Selv ved gentagne behandlinger vil det
være praktisk umuligt - med heste på græs
- helt at komme den sidste orm til livs. For
at undgå at det lille reservoir af tilbageværende orm skal opformeres, så ormebehandling vil blive nødvendigt, er det vigtigt
at mangement af folde, foder m.m. er i
orden.
På trods af at en gødningsprøve viser en
massiv infektion af hesten, vil en ormebehandling i nogle tilfælde ikke have den
forventede effekt. I sådanne tilfælde vil en
fornyet gødningsprøve 10 dage efter den
første ormebehandling være nødvendig. Er
hesten stadig massivt inficeret er det tegn
på, at der er resistens mod det anvendte
ormemiddel. Hesten behandles herefter
med et ormemiddel fra en anden virkningsgruppe.
Bremselarver
Skal hestene behandles mod bremselarver? I gennem en menneskealder - næsten
- har det været god kutyme at behandle
i november - januar mod bremselarver i
hestens mavesæk. I Danmark findes Atgard
og Eqvalan med virkning mod bremselarver. Effekten af behandlingen er tydelig,
idet der i gødningen findes bremselarver - i
nogle tilfælde i et meget stort antal. Udenlandske erfaringer viser - som danske, at
bremselarver selv i et stort antal kun i særdeles sjældne tilfælde er årsag til sygdom
hos hesten. Undertegnede har efter mere
end 10 års arbejde på Ansager Dyrehospital
Tabel 1
Føl, 9 dage Ingen udskillelse
Følhoppe I 1500 strongylideæg/g
- Massiv udskillelse
Følhoppe II Ingen udskillelse
Plag I 1996 60 strongylideæg/g
- Lav udskillelse
Plag II 1996 40 strongylideæg/g
- Lav udskillelse
Føl I 1997 30 strongylideæg/g
- Lav udskillelse
Føl II 1997 10 strongylideæg/g
- Lav udskillelse
60 spolormæg/g
- Lav udskillelse
Føl III 1997 10 strongylideæg/g
- Lav udskillelse
60 spolormæg/g
- Lav udskillelse
Føl IV 1997 10 strongylideæg/g
- Lav udskillelse
90 spolormæg/g
- Lav udskillelse
Ridehesten-Hippologisk
h 5/98
set et utal af heste
med
parasitære
lidelser, men endnu
ikke een hest, hvor
sygdom har kunnet
relateres til bremselarver i mavesækken.
Tiden er kommet
da behandling mod brem­selarver skal
ny­vurderes, men yderligere forskning kan
være nødvendig.
Aktuel stutteriundersøgelse
Artiklen har tidligere omhandlet forhold
på rideskoler, men ormene er de samme
hos heste på stutterier. Det der adskiller stutterier med følhopper og ungheste
fra rideskoler er først og fremmest, at på
stutteriet er græs hovedernæringen i hele
græsningssæsonen. Derudover er føl og
plage mere følsomme for infektioner og
dermed sygdom fra indvoldsorm end de
ældre heste på rideskoler.
I tabel 1 vises resultatet af gødningsprøver fra samtlige heste
i et lille stutteri. Hestene går i
løsdrift med adgang til fold.
Alle heste bortset fra det 9 dage
gamle føl blev behandlet med
Eqvalan d. 15. december. De
to følhopper har gået sammen indtil 10.
marts, hvor følhoppe II blev lukket sammen med de øvrige. Følhoppe I folede d.
29. marts.
Af tabellen fremgår, at følhoppe I 9
dage efter foling havde en massiv udskillelse af ormeæg uden, at det endnu har
givet anledning til fund af ormeæg hos det
nyfødte føl. Talrige undersøgelser hos heste
og andre dyrearter har vist, at omkring
foling stiger ægudskillelsen fra den drægtige hoppe. Den nyfødte fødes derfor med
alle muligheder for at optage et stort antal
ormeæg tidligt i livet. Det er derfor sædvanlig praksis på mange stutterier, at give
hoppen en ormebehandling 3-4 uger før
foling. På grundlag af resultatet af gødningsprøven blev følhoppe I og dens føl
ormebehandlet.
De fire årsføl og 2 plage har gået sammen siden midt i november. Når græsset
omkring 1. maj er i god vækst vil de blive
lukket i en 1 ha græsfold, hvor der sidste år
kun gik de 2 følhopper i oktober - december. Parasitbelastningen forventes at være
lav på denne fold, hvorfor ormebehandling
ikke vil blive foretaget på nuværende tidspunkt. Tilvæksten vil blive fulgt som tidligere beskrevet. Aftager tilvæksten tages nye
gødningsprøver. Er der massiv udskillelse af
ormeæg skal plagene ormebehandles.
Men nedsat tilvækst skyldes ikke nødvendigvis infektion med indvoldsorm. Græsset
har ikke samme næringsindhold igennem
hele græsningssæsonen, hvorfor dette også
kan være årsag til nedsat tilvækst.
Efter foling af følhoppe II vil de to følhopper blive lukket sammen på en ny græsfold i begyndelsen af maj, hvor der ikke har
gået heste siden oktober.
Ikke ideelt men p.g.a. den meget tørre
og varme sommer med efterfølgende milde
og fugtige vinter er markernes parasitbe-
Tema
Orm
lastning relativ lav.
En sommer med en solrig og meget
tør periode vil reducere antallet af smittefarlige larver betydeligt, idet larverne
meget hurtigt går til grunde p.g.a. den
høje temperatur, lave fugtighed og solens
ultraviolette stråler. I en hård vinter indkapsles ormeæggene og overlever indtil
foråret begynder. Men i en mild og fugtig
vinter “tror” parasitterne, at det er forår og
påbegynder udviklingen for tidligt, hvorved
en del går til grunde.
Konklusion
Som det fremgår er nytænkning i behandling af hestens indvoldsorm nødvendig.
Vor viden om indvoldsormenes overlevelse
under forskellige forhold er stadig ikke
fuldstændig. Hvilken betydning har forskellige typer af græsmarker - enge, græsmarker
på lette jorde eller lerrige jorde og mangement af græsmarken på markens parasit-
belastning? Hvor længe overlever de smittefarlige stadier i f.eks. gylle, en gammeldags mødding, dybstrøelse eller i wraphø?
Adskillige undersøgelser er nødvendige før
endelige retningslinjer kan afstikkes.
Men uanset resultatet af fremtidige
undersøgelser må et hvilket som helst
stutteri betragtes individuelt, idet der selv
blandt tilsyneladende ens stutterier eller
rideskoler kan og vil være forskelle i eksempelvis antallet af heste på græs, græsmarkens alder og generelle management - alle
forhold som hver især vil umuliggøre en
præcis teoretisk fastsættelse af parasitbelastning i den enkelte besætning.
Hvordan kan vi komme videre?
På den enkelte rideskole eller det enkelte
stutteri udtages af stedets faste dyrlæge i
marts/april før græsningssæsonens begyndelse gødningsprøver af ca.10% af hestene,
dog mindst 5 heste. I nogle tilfælde, hvor
der eksempelvis benyttes de samme græsfolde det ene år efter det andet eller foldskifte
er en praktisk umulighed, udtages også
græsmarksprøver. Resultaterne vurderes i
samråd med dyrlægen, som kender den
aktuelle besætning, og der udarbejdes en
handlingsplan for det kommende år. Det
aftales om ormebehandling er nødvendig,
hvilke ormemidler der kan benyttes og på
hvilke tidspunkter ormebehandlingen skal
finde sted. Det er vigtigt, at handlingsplanen
også medtager græsmarksforhold - foldskifte, græsmarkshygiejne, samgræs­ning med
kreaturer - i den parasitære bekæmpelse i
den enkelte besætning. Handlingsplanen
skal både sikre bekæmpelse af allerede
inficerede heste og forebygge at yderligere nysmitte med indvoldsormene sker fra
græsmarken og fra andre inficerede heste.
Udarbejdelse af handlingsplaner, som den
beskrevne, er ikke for at undgå at behandle
med ormemidler, men for at sikre at hestene fungerer absolut optimalt på alle måder
med bedre trivsel og bedre management til25
Gode råd om
indvoldsorm
Symptomer på indvoldsorm
1.Vægttab trods korrekt foderplan og tandpleje.
2.Nedsat appetit uden anden påviselig årsag.
3.Diarre og vægttab i vinterperioden
og i det tidlige forår især hos unge heste.
4. Kolik efter ormebehandling.
5.Nedsat præstationsevne uden anden påviselig årsag.
6.Vommede, utrivelige føl evt. med diarre eller hoste.
7.Dårlig fordøjelsesfunktion og tilvækst hos plage.
8. Blodpropper i tyk/blindtarm ved obduktion af døde heste.
Kilde: Dyrlæge Nicolai Jarløv - fra
Ridehesten 7/95 side 52
Foto: Venligst udlånt af Pfizer
og Ansager Dyrehospital.
Kort om hestens indvoldsorm
Spolorm i tarm.
1.Mave- og bremselarver - Sjældent sygdomsfremkaldende.
Undersøgelser peger på, at
maveorm og bremselarver kan
være medvirkende til mavesårssygdom hos hest.
2. Spolorm - føl - Føllene smittes i
folingsboksen af hoppen.
Symp­tomerne er utrivelighed,
vommethed, mat hårlag, slaphed, nedsat appetit, hoste og
forkølelse, diarre og kolik.
3. Trådorm - føl - Trådorm overføres via mælken fra hoppen
og kan medføre voldsom akut
diarre, kolik og utrivelighed hos
1-2 uger gamle føl.
26
Blodormelarver i blodkar.
4. Blodorm - Symptomerne er ko­lik
(blodpropdannelse i tarmens
blodkar), diarre, feber, ringe
appetit, depression og nedsat
præstationsevne.
5. Små rundorme (cyathostomer)
- Symptomerne ses især hos
yngre heste i form af diarre og
vægttab samt nedsat præstationsevne trods normal ædelyst.
Symptomerne ses især i januar
til maj.
Bændelorm imellem blind- og tyndtarm.
og eksem omkring endetarmsåbning og halerod.
7. Bændelorm - Kan fremkalde
vekslende diarre, kolik (tarmlammelse, blindtarmskathar) og
nedsat præstationsevne.
8.Lungeorm - Symptomerne ses
især hos æsler i form af hoste
under arbejde samt utrivelighed. Æsler kan smitte heste med
lungeorm.
6. Haleorm - Kan være årsag til kløe
Tema
Orm
Ridehesten-Hippologisk
h 5/98