1. No category

KIRKE OG SOGN
LYNGÅ
SKJØD
LERBJERG
Marts
April
Maj
2012
Nr. 1
32. årg.
Afsked med Anne Lise
Læs artiklerne inde i bladet
2
INDHOLD
KIRKELIG VEJVISER
Kirkelig vejviser............................side 2
Sognepræst og provst Anders Bonde
Lyngåvej 85, 8370 Hadsten
Tlf. 8698 1224. Mobil 2361 6424.
E-mail: [email protected]
Træffes i reglen bedst 12-13. Undtagen
mandag. I øvrigt efter aftale.
Set fra præstegården.....................side 3
Afsked med Anne Lise ........... side 4-5
Set fra præsteværelset..................side 6
Siden sidst .....................................side 7
Kirkehøjskolen..............................side 7
Tilbageblik .................... side 8,11,14,19
Konfirmander............................... Side 9
Stemmegaflen..............................side 10
Nytårshilsen..........................side 12-13
Kunstgruppen.............................side 15
Højskoletimer.......................side 16-17
Sogneaften...................................side 17
Det opbyggelige hjørne..............side 18
Minikonfirmander.....................side 20
Kirke og sogns udsendte......side 21-22
Nyt fra Skjød ........................side 22-23
Nyt fra Lyngå ..............................side 24
Nyt fra Lerbjerg..........................side 25
Minder.........................................side 26
Salmeklummen...........................side 27
Gudstjenesteliste.........................side 28
Deadline for modtagelse af materiale
til næste udgave 1/5 2012.
Sendes til [email protected].
Tryk: Vitten Grafisk A/S
Sognepræst Sanne Thøisen
Vestervang 10, 23,
8000 Århus C. Tlf. 8614 8820.
Mobil 2182 5146. E-mail: [email protected]
Fødsler, dåb, vielser, dødsfald samt attester sker ved henvendelse til sognepræsten.
Organist:
Lyngå, Skjød og Lerbjerg Kirker
Anne Lise Quorning, Lyngåvej 78, Lyngå,
8370 Hadsten. Tlf. 8696 5004 / 5124 4754.
E-mail: [email protected]
Gravere:
Brian Sørensen, Islandsvej 22, Hadsten.
Tlf. 8698 3041. Mobil 3052 1053
E-mail: [email protected]
Bodil Engelbrechtsen, Hammelvej 44,
Lyngå. Tlf. 8698 2155. Mobil 2943 8716.
E-mail: [email protected]
Niels Bech Mortensen, Futuravej 14,
8370 Hadsten. Tlf. 8698 1202.
Mobil 2465 3640.
E-mail: [email protected]
Kirkesanger:
Lyngå, Skjød og Lerbjerg Kirker
Hans Bonde, Mølbakken 6, 8560 Kolind.
Tlf. 30315649
E.mail: [email protected]
Køkken og servicemedarbejder Lyngå:
Else Jensen tlf. 8698 1268 / 2843 8546.
E-mail: [email protected]
Fotos: Hans Jørgen Christensen, Favrskov.
Menighedsrådsformænd:
Lyngå: Bjørn Anthonsen, Rækkevej 2.
Tlf. 8698 0739.
Skjød: Anny K. Hansen, Skolebakken 14.
Tlf. 8696 0132.
Lerbjerg:
Anna Lise Ø. Christensen, Lerbjergvej 36.
Tlf. 8698 3048
Besøg af præsten
En henvendelse til os præster er altid velkommen, hvis nogen ønsker – eller måske
hører om én, der ønsker – en snak med os.
Friweekend/Ferie
Der kan ske henvendelse til provstekontoret tlf. 8698 1224 / 5121 5004 for nærmere
information.
Kirkebilen
Alle er velkomne til at anvende kirkebilen
til møder, gudstjenester, koncerter m.v.,
som foregår i kirkeligt regi i vore tre sogne.
Kirkebilen må også bruges af ældre, der
f.eks. er flyttet til Hadsten eller Hammel
og som ønsker fortsat at følge det kirkelige
og folkelige liv i deres tidligere hjemsogn!
Kirkebilen er gratis og bestilles hos: Hammel Taxi, tlf. 8696 1299 eller Hadsten Taxi,
tlf. 8698 2444.
Lyngå, Skjød og
Lerbjerg Menighedsråd
3
Set fra præstegården v/anders bonde
Tak til en organist af de særlige...!
Vi var til Lysmesse i Lyngå 2. februar, Kyndelmisse. Den sidste lysmesse med organist Anne Lise Quorning. Det gav lidt til eftertanken.
Lyngå har et orgel med 16 stemmer. Der er godt 800 piber. Et instrument, et værktøj i hænderne på en organist, et menneske, der kan
skabe noget, der aldrig har været hørt før. Så rige er variationsmulighederne, når organisten møder sit orgel.
Her har vi hemmeligheden ved en organist! Organisten Vilhelm
Grønbech skriver et sted om det særlige ved organisten er at kunne
spille noget, der aldrig har været hørt før, og som måske aldrig vender
tilbage. Grønbech begynder der, hvor organisten måske er i sit mest
intense og følsomme øjeblik, når klokkerne begynder at ringe lige før
gudstjenesten og præludiet: ”Da hænger organisten ensom mellem
himmel og jord båret oppe af pedalen og manualet uden at røre nogen
af dem”, skriver Grønbæk. ”Jeg bøjer mig sammen over mig selv og
synker sammen over mit eget skød. Jeg ved intet; kun ringler klokkerne oppe over hovedet i tårnet, ringer sig længere og længere bort.
Foran mig venter tangenterne, og de gemmer på en hemmelighed,
som jeg ikke er indviet i: Hvad vil der komme? Ingen ved det, ingen
kan beregne eller blot gisne noget....Her er et intet, som kan blive til
alt, til noget som ingen har anet, til noget, som aldrig har været før og
aldrig vil komme igen”!
Sådan er det med Anne Lise! Hun kom med noget, vi aldrig havde
anet ville komme til at ske. Og næppe heller vil komme til at ske igen.
Så vil der komme til at ske noget andet, men det var noget særligt med
vores kære organist, der efter 15 år takker af for at overtage en større
stilling ved ”Fredens Kirke” i Viby J.
Det er tid til at sige en stor tak for indsatsen gennem de mange år.
Anne Lises indsats i vore menigheder kan ikke overvurderes. Hun har
i særklasse leveret varen. En stilling, der har udviklet sig til at rumme
et væld af forskellige funktioner, og hvor hun med sit alsidige talent
har kunnet matche opgaven hele vejen rundt.
Anne Lise kom hertil som landsbyorganist. Orgelet var instrumentet.
Men hun ville mere. Og her fandt hun fælles fodslag med tre velvillige
menighedsråd, der brændte efter at få børne- og ungdomskor samt
kor for voksne. Minikonfirmander og konfirmander skulle have et løft
kirkemusikalsk, udbuddet af koncerter skulle styrkes, og siden kom
en forventning til, at vores organist kunne indgå i betjeningen af Randers arrest. Og vi kan sige i dag, at alle forventninger hele vejen rundt
blev opfyldt med den organist.
El-klaveret blev indført og blev den evige rygsæk på skuldrene af fru
Quorning rundt i alle mulige sammenhænge. Grundlovsfesten i præstegårdshaven, sommerfesten i Skjød, på sportspladsen til Skt. Hans,
på ”Engen” til pinse i Hadsten. Og i al slags vejr. Uforglemmelige øjeblikke står i kø. Også den dag, Anne Lise, da vi to var til bryllup i en
stue i Lyngå, hvor parret var for syge til at komme i kirken. Du sad der
med dit klaver og gjorde den lille stue til en katedral. Kirken lod sig
flytte med din musik lige der hen, hvor glæden var under pres - og
gjorde en forskel!
Og sådan har Anne Lise båret musikken med sig ud i alle kroge af vore
sogne. Og det er gået til hjerte. Utallige er de børn, der har fået ikke
bare sangglæden, men også budskabet ind med den organist. Salmen
kom indenfor rækkevidde hos børn og voksne, fordi organisten ville
mere end musikken med sin gerning. Hun ville bygge kirke.
Jo, hvor har musikken ved utallige lejligheder betydet uendeligt meget i alle dine år i Lyngå, Skjød og Lerbjerg, Anne Lise. Musikken og
sangen har kvalificeret mødet mellem mennesker, så vi blev opløftet
og beriget. Med glade toner løftet vielsen, konfirmationen, dåben op
til noget særligt i et menneskes liv. Men også sansen for sorgens tone
bar organisten ind over instrumentet, så tonerne kom til at stå der
som en efterklang af det, det brændte sig på inderst inde. Og folk lod
sig trøste!
Kære Anne Lise! En stor og hjertelig tak for indsatsen! En ildsjæl har
du været hele vejen. En døgnbrænder, der altid mødte op med en
smittende begejstring og et godt humør. Du har lært korene at synge.
Og vi har hørt dig selv synge, og forstod, hvor det hele kommer fra!
Men du har også formået at skabe et rigtigt godt socialt miljø omkring
dine kor. ”En hønemor” af dem, der godt ved, at en første forudsætning for at få folk til at synge, er, at de har det godt!
Du kom til vore sogne i sin tid uden papirer. Men vi slog til på din
udstråling og på fornemmelsen af, at her var der musik i mængde.
Det stod helt op i øjnene på dig. Og vi blev ikke skuffede. Du fik siden
papir på sagerne. Og har leveret en konsekvent fremgangslinje lige
siden. Du har nået toppen af det bedste indenfor dit fag. Du er brændt
igennem viden om. Og ingen kan fortænke dig i, at du nu må videre.
Nu slipper du så de 800 piber og 16 stemmer i Lyngå. I Skjød var
orglet mindre, men musikken var det ikke. Og slet ikke i Lerbjerg. 4
stemmer uden pedal. Ikke meget for en organist, men musikken holdt
niveau. Fordi det ikke er instrumentet, der skaber musikken!
Næ, det er organisten! I hende, vi nu siger farvel til, det ved vi, her var
”et intet, som blev til et alt, til noget, som ingen har anet, til noget som
aldrig har været før og aldrig vil komme igen”!
Så tak, kære organist, for musikken, som hele vejen gjorde godt i et
menneskesind - også mit! Du er en organist af de særlige!
Anders Bonde
4
afsked med anne lise
15 skønne musikalske år er slut.
Farvel – og tusind, tusind TAK!
Kære Anne Lise
Det er med stort vemod, at Lyngå, Skjød og Lerbjerg Menighedsråd nu må tage afsked med vores fantastiske organist.
Du har formået at højne det musikalske liv i vores tre sogne
til det ypperste. Det store korarbjede, du har fremvist, har betydet så meget for vores tre små sogne. Det er fantastisk, hvad
du har formået med Kantoriet, X-faktoriet og Spirekoret, og i
Lyngå Folkekor har du skabt en glæde ved at synge som er helt
uovertruffen.
Dine pædagogiske evner rækker langt ud over, hvad man kan
forvente. Vi ved, at det er med stolthed, du har sendt otte korsangere videre til Landskoret, men du skal vide, at også de tre
menighedsråd er stolte af din præstation.
Helle Gøssler, der i dag er professionel sanger startede sin karriere i Kantoriet og hendes søster Anne, der i dag er professionel organist har også været under dine vinger.
I kirkerne har vi haft glæde af din kunnen ved orglet, og som
dirigent for korene. Sammen med Anders Bonde har du skabt
et musikliv i kirkerne, som vi er stolte af:
Krybbespil for de små, musicals og koncerter har været af stor
betydning for kirkelivet i vores tre små sogne. Du udførte et
kæmpe arbejde ved DR kirkens optagelser, hvor alle kor medvirkede, og der skal ikke herske nogen tvivl om, at du gjorde et
stort stykke arbejde.
Nu har du søgt nye udfordringer som organist ved Fredenskirken i Viby og det har vi fuld forståelse for.
Vi er helt sikre på, at menighedsrådet i Viby har gjort et kup, og
at de aldrig vil komme til at fortryde deres valg af ny organist.
Vi her i Lyngå, Skjød og Lerbjerg kommer til at savne dit store
virke, men samtidig vil vi ønske dig al mulig held og lykke som
organist videre frem.
På menighedsrådenes vegne
Henny Josefsen
Jeg har været med til at opføre et fantastisk stykke musik ved
Lyngå, Skjød og Lerbjerg kirker. Det var et dejligt langt stykke
musik – det varede i 15 år! Vi har opført det hele – lige fra
Ouverturen, satser med tempo fra largo – vivace, og nu er vi så
nået til Finale-satsen…
Min lille livsbane har fundet et nyt spor – bilen skal fremover
køre til Fredenskirken, Viby, i Århus.
Det var frygteligt at skulle ”bekende mine synder” overfor korene – køkkenrullerne slap op, der blev truet med protestmarcher, ”bombe-trusler” – ja, idéerne var mange. Men det tager
jeg som et tegn på, at vi har haft det godt!
Så mange skæbner har været ind over vore kirker. Jeg har været
med til at døbe og konfirmere de samme børn, gamle korpiger
kommer nu på besøg – med børn! Mange er viet, bisat eller
begravet – ja, jeg kender så mange af jer! Og jeg vil også gerne
takke alle jer, der har haft jeres gang i kirken for jeres opbakning, for lån af jeres skønne børn, og tak for de mange roser jeg
har fået gennem årene. Det har givet mig troen på, at det vi har
gjort her i vores kirker var det rigtige!
5
Jeg er SÅ taknemmelig for, at menighedsrådene har bakket op
med efteruddannelser, kurser, korstævner og –dyster, sommerskoler og nu også landsstævne – taknemmelig for alt det jeg
har lært og fået lov til gennem årene!
Tak til mine dejlige medarbejdere – så engagerede I er hele vejen rundt! Jeg kommer IKKE til at savne Elses kaffeborde og
bøffer, for til april vil jeg fortsat være en del af menigheden, så
det er ikke slut på den måde – jeg vil fortsat guffe i mig! Vi bor
her jo – endnu…
Og til alle mine dejlige kormedlemmer, tusinde tak for al jeres
engagement og smukke stemmer!
En kæmpe tak til Anders! I en artikel i et af ugebladene blev jeg
for nogle år siden kaldt Anders’ ”tro væbner” – det gælder også
den anden vej! Anders har troet på mig fra første sekund, og
bakket op omkring hele kirkemusikområdet. Han forstår værdien af kirkemusikken – må det smitte hele vejen rundt! Sammen har vi spundet tykke røde tråde, og det er med hans hjælp,
at jeg i dag – som en af de færreste på landsplan (med så lille en
menighed) har en fuldtidsstilling. Dejligt med et sted, hvor stillingsstørrelsen ikke bestemmes ud fra antal sognebørn, men
ud fra aktivitetsniveauet i sognene. Men hvis det fortsat skal bibeholdes kræver det mere arbejde fra både menighedsråd, borgerforeninger, menighed og ansatte – for ”skruen strammes” og
i disse ”krisetider”, bliver der virkelig sat fokus på, hvad vi ”får”
ift. hvor mange vi er! Så jeg har en lille bøn: pas på jeres/vores
kirker - fortsæt med at ville dem!
”Forandring fryder – fryd forandrer!” – og jeg er klar til nye
himmelstrøg… Det er slet ikke fordi jeg er blevet træt af mit
arbejde – tværtimod – jeg er så utrolig taknemmelig for, at
denne musikalske gave og talent blev tildelt mig – men nu må
det være en andens tur til at prøve kræfter med Lyngå, Skjød
og Lerbjerg – og så vil jeg gå på opdagelse i en storbykirke…!
”Hver gang dine øjne græder over det du skal forlade, frydes dit
hjerte ved alt det nye det skal opleve”… (gl. kinesisk ordsprog)
De bedste musikalske hilsner Anne Lise
Kantoriet øver og øver - og sådan KAN det se ud på en helt
almindelig torsdag - her okt. 2009
Det gladelig tilbagevendende krybbespil (her fra dec. 2011), som minikonfirmanderne hvert år spiller for fuldt hus.
Helle-mors skønne kostumer, Arnes krofatter og Anders’ fortæller-gen slår aldrig fejl!
6
set fra præsteværelset v/sanne thøisen
Små paradiser
Når man lærer sine børn at sige ”tak for mad”, ”tak for i dag”
og tak for fødselsdagsgaven” , er det så bare, fordi man gerne
vil hjælpe dem ind i de omgangsformer, der letter samværet
mellem mennesker og går under betegnelsen ”almindelig høflighed”? Måske. Men måske er der også en dybere grund til
det, nemlig at vi gerne vil indøve dem i taknemmelighed. Lære
dem at se det ikke-selvfølgelige i det daglige, det forunderlige i
det almindelige. Lære dem at se og glæde sig over det, der så let
overses, men som faktisk er grund til glæde.
Når vi peger ud i verden og gør dem opmærksomme på en sjov
sky på himlen eller får dem til at lytte til en fugls fløjten, så er
det jo ikke, fordi de ikke selv har både øjne at se med og ører
at høre med, men fordi vi gerne vil vise dem at verden (også)
er smuk, at vi lægger mærke til det, og at de skal lægge mærke
til det. Og når vi siger til dem: ” kan du huske” og minder
dem om gode oplevelser vi har delt, så er det jo ikke bare for at
træne deres hukommelse, men for at vise dem, at erindringen
om en glæde kan bære glæden med sig igen.
For vi ved, at de får hårdt brug for taknemmeligheden, skønheden og glæden og erindringerne om det. Erfaringen har jo lært
os, at livet for alle mennesker kommer til at byde på modgang
og skuffelser, også af den slags, det er svært at lægge bag sig. Da
er det godt at huske det, der er grund til taknemmelighed over,
både det som er nu og det, som var.
De øjeblikke eller de tider, hvor vi ikke spørger så meget efter
mening og udvej, men er til stede i et ”ja” til vores liv, hvor
her er godt at være. At lære sig selv og ens børn at tælle livets
velsignelser, at lægge mærke til og opholde sig ved tilværelsens
godhed og skønhed, er ikke noget dårligt værn mod bitterhed
og modløshed.
Om det handler følgende meditation til eftertanke:
Hvor er erindringen om de øjeblikke vigtige,
hvor vi fornyede pagten med livet.
Ofte er det enkle billeder:
Børn i en båd, der glider henover vandet.
Birketræer, som glimter i solen.
I et enkelt øjeblik er skabelsen lykkedes.
Gud siger: ”Og se, alt er godt!”*
Den slags erfaringer styrker vores tillid til,
at verden ikke er meningsløs.
Men dette oprindelige livsmod bliver korsfæstet og begravet.
Det bliver ingen skånet for.
Enhver er bundet til sin krop
og erfarer gennem den sine grænser.
Enhver oplever uretfærdigheder,
der forfølger en som traumer.
Enhver møder engang et menneske,
hvis kærlighed man ville give alt for at vinde,
men forgæves.
Enhver sætter på et tidspunkt alt ind på
at gøre en ting bedre end andre,
og må affinde sig med sidstepladsen.
Hverdagens kriser begraver vores livsmod.
Små paradiser lader det opstå igen:
Børn, birketræer og erindringen herom.
* Jf. Første Mosebog 1,1ff.
Poul Anker Bech:
En gåde for høns. 2001
Teksten er fra bogen Det genfundne Paradis. Tekster om troens fornuft.
Forfatteren er den tyske professor i Ny Testamente, Gerd Theissen.
Bogen kommer på dansk til august på forlaget Alfa i oversættelse ved
sognepræst Hanne Davidsen og undertegnede.
ST
kirkehøjskole
Sprogets gift.
Victor Klemperer (1881-1960) var forsker i sprog- og litteratur,
men han var også af jødisk afstamning. Få år efter nazisterens
magtovertagelse blev han derfor afskediget fra sit professorat
i Dresden, og han undgik kun kz-lejren, fordi
hans kone var såkaldt ”arier”. Skønt det var risikabelt, skrev Klemperer i årene under nazismen dagbøger, hvor han omhyggeligt dokumenterede det daglige liv under et totalitært
styre. De udkom først på dansk i 2000 med
titlen: Jeg vil aflægge vidnesbyrd til det sidste.
Klemperer registrerede også de forandringer
som sproget undergik i den nazistiske propaganda, og som var en helt afgørende grund
til nazismens overvældende magt. Fra starten tog han noter og udarbejdede dem senere til bogen LTI - LinguaTertiiImperii. Det Tredje Riges sprog. En filologs notesbog. I samtale
mellem folk, på små sedler, i dødsannoncer og mange andre
steder registrerede Klemperer den forandring, sproget langsomt, men sikkert undergik, og han så og noterede, hvordan
den nazistiske sprogbrug som en gift sneg sig ind og bestemte
mere og mere i menneskers opfattelse af omverdenen. De ord
vi bruger, og som bruger os, er med andre ord ikke ligegyldige
eller uskyldige. Det er LTI et grumt eksempel på. Om bogen,
forfatteren og om de aktuelle perspektiver heri, kommer Knud
L. Lau og holder foredrag i Hadsten Kirkehøjskole lørdag d.
10. marts. Det er Lau der har taget initiativ til den danske udgave af bogen, som kom i 2010 på hans forlag, tekst og tale.
Alle er velkomne!
ST
Kirkehøjskolen
Møderne er på Hadsten Højskole lørdag formiddag.
Vi indleder med fælles formiddagskaffe kl. 10.00,
derefter foredrag og samtale fra 10.30 til 12.00.
Vi slutter med frokost og fortsat samtale til ca. kl. 13.00.
Lørdag d. 10. marts
Om ordet, ”der skaber, hvad det nævner”.
v/cand.phil. Knud Lindholm Lau, København
siden sidst
december - januar - februar
Lyngå kirke
Døbte/ Fremstillede:
Jens Axel Bundgaard Rasmussen, Lyngåvej 91, Lyngå
Vielser/Velsignelser:
Inger Marie Bundgaard Rasmussen og
Henrik Rasmussen, Lyngåvej 91, Lyngå
Bisættelser / begravelser:
Else Nielsen, Nøragervej 6, Lyngå
Esther Nielsen, Randersvej 23A,Langå
Skjød kirke
Døbte / fremstillede:
Nikolaj Damgård Carstensen, Skræddergyden 8, Skjød
Vielser / velsignelser:
Ingen
Bisættelser / begravelser:
Harris Ingeborg Thiede, Pøt Møllevej 120, Skjød
Lerbjerg kirke
Døbte/ Fremstillede:
Theis Lillelund Schmidt, Sattrupvej 59, Østbirk
Marius Thestrup Christensen, Åvej 7, Lerbjerg
Vielser/Velsignelser:
Ingen
Bisættelser/Begravelser
Ingen
7
8
tilbageblik med anne lise
Musikalsk legestue
nov. 2006
Kantoriet 1998 - Vi startede ud med 31 børn i 1997, hvoraf 9 var drenge!
Høst i Lyngå 2000
En skøn flok piger - godt på
vej til at give Kantoriet sit
første elitehold!
Det er blevet til ca. 45 luciaoptog de sidste 15 år!
December 2000 - Vi øver til julekoncert i Lyngå kirke
9
konfirmationer 2012
Besøg af bedsteforældre
Konfirmationer forår 2012
Onsdag d. 28. marts har konfirmanderne og jeg inviteret konfirmandernes bedsteforældre til morgenkaffe og rundstykker i
konfirmandstuen fra 8.00 til 9.30.
Vi vil fortælle lidt om, hvad vi har lavet, og så håber vi, at bedsteforældrene vil fortælle om at gå til præst i ”gamle dage” og
om deres konfirmation. Vi håber også, de vil tage fotografier
med, og måske har en og anden endnu en enkelt konfirmationsgave at vise frem. Vi slutter med morgensang i kirken.
Vi ved godt, at nogle bedsteforældre bor for langt væk, andre
er måske ikke raske og atter andre er på arbejde. Men vi håber
at se så mange som muligt. Evt. reservebedsteforældre er selvfølgelig også hjerteligt velkomne.
ST
I Skjød Kirke er der konfirmation
Søndag d. 29. april, kl.11.00,
hvor følgende konfirmeres:
Peter Bach, Glæsborgvej 6, Skjød
Nicolai Møller Dohn, Bygaden 20, Skjød
Anne Fogh, Glæsborgvej 4, Skjød
Kasper Anders Møller Hansen, Glæsborgvej 26, Skjød
Anders Stensgård Nielsen, Kirkeskovvej 13, Skjød
Anna Marie Kildehøj, Landsbækvej 45, Skjød
I Lerbjerg Kirke konfirmeres
St. Bededag d. 4. maj, kl. 11.00
Amalie Skotte Andersen, Svejstrupvej 2, Svejstrup
I Lyngå kirke er konfirmationen
Søndag d. 6. maj, kl. 11.00
Her ses et stort hold håbefulde konfirmander fra en anden
egn af landet i 1954. Sikkert nogenlunde sådan har nogle
bedsteforældre til konfirmanderne 2012 set ud.
Kirkefrokost
Efter gudstjenesten i Lyngå kirke d. 18. marts kl. 11.00 serveres
der en let frokost i konfirmandstuen for konfirmanderne, deres
forældre og søskende.
Jeg vil fortælle om turen til København og om konfirmationerne – og er der spørgsmål og ting vi skal drøfte, så er der jo
en oplagt lejlighed.
ST
med følgende konfirmander:
Janni Aabenhus Jeppesen, Nøragergårdsvej 12, Lyngå
Lærke Sofie Tandrup Sørensen, Svejstrupvej 14, Svejstrup
Sarah Søgård Møller, Knudsbjergvej 5, Lyngå
Mikkel Rostgaard Berg, Lyngåvej 71, Lyngå
Anja Skov Aagesen, Nøragergårdsvej 2, Lyngå
Telegrammer og gaver kan afleveres i de respektive våbenhuse
på konfirmationsdagene. Her vil være folk, der sørger for, at
ingen render med tingene.
10
stemmegaflen v/anne lise quorning
Forårskoncert i Lyngå kirke
torsdag den 10. maj kl. 19.00
Selvom jeg starter i Fredenskirken pr. 1. april (Palmesøndag),
følger jeg selvfølgelig korene ”til dørs” denne sæson. Vi slutter
med et brag af en koncert, hvor Kantori, X-faktori og Lyngå
Folkekor medvirker. Vi kigger lidt ned i ”godteposen” og finder
de største hits fra de 15 år det nu er blevet til.
Der er fri entré - dog mulighed for at støtte kantoriets videre
uddannelse og dygtiggørelse ved køb af den meget smukke CD
vi indspillede sidste år i juni måned (100 kr.)
Påskemusik i Lyngå kirke
lørdag den 31. marts kl. 15.00
”Påskeblomst, hvad vil du her?...”med Kantoriet,
Jesper Brun-Jensen og Anne Lise Quorning.
Musikgudstjeneste i Skjød kirke
den 11. marts kl. 16.00
med 2 glade marimbaer - og deres ”spillemænd”!
Helle Høg og Jacob Damsgaard Ditlev medvirkede sidste år i
Lerbjerg kirke ved en musikgudstjeneste, og brillerede her med
deres virtuose spil på marimbaer.
Marimbaen er et slagtøjs
instrument og har rødder
i Afrika og Sydamerika.
Instrumentet ”fylder godt
i landskabet”, og er ikke
sådan lige til at flytte rundt
med - de to instrumenter
kunne liiiiige være i Lerbjerg kirke!
De er to unge lokale musikere - Helle kommer
fra Lerbjerg og Jacob fra
Voldum, og de har spillet
sammen i 5 år i Marimba
Orkestret. Ved gudstjenesten i Skjød kirke skal vi lægge ører til lidt forskelligt - repertoiret spænder lige fra Bach til jazz!
ALQ
Sidste år opførte vi Påskespillet af Thomas Lennert. Det
vil vi gøre igen, men vi rammer spillet ind med den gamle
salme: Påskeblomst, hvad vil du her – både som fællessalme og orgelspil.
Thomas Lennerts Påskemusik er et fantastisk iørefaldende korværk, der indeholder 12 musiknumre, der afløses af bibeltekster, der i denne udgave oplæses af Jesper
Brun-Jensen (er også solist).
Det bliver smukt og medrivende, og er lidt i samme genre
som ”De ni læsninger” til Jul – men temaet er altså her
Jesu indtog i Jerusalem, lidelse, død – men heldigvis også
opstandelse – så det ender godt – og med fuld musik!
PS. Det er her jeg sætter den sidste tone an som organist
ved kirkerne…
Der er fri entré.
11
tilbageblik med anne lise
tigre
h
a
o
N
Vi øver på Noahs Ark 2005
Når man skal til Sangerdyst,
skal der øves - med gode
pauser - her på kælkebakken
ved kirken - jan. 2010
Kantoriet øver til 10 års Jubilæums-koncert 2008
Minikonfirmanderne har - så længe jeg kan huske
- opført Krybbespillet - her er det holdet fra 2009
Kantoriet 2006
12
nytårshilsen fra det fjerne v/jens erik mikkelsen jensen, ”nygaard”
Konfirmander har man for altid. Og nu hørte jeg, at Jens Erik fra ”Nygaard” i Lyngå, en af mine ”gamle” konfirmander, var i Nepal for at arbejde på et børnehjem. ”Få ham til at sende en hilsen om sine oplevelser”,
sagde jeg til hans mor en dag. Og her er hans spændende betragtninger
om en jul på ”Jordens tag”.
AB
En rejsendes julebekendelser
At rejse er en ting, men at rejse i julen, en højtid, og med sig selv
som eneste rejsepartner, er en ganske anden sag, og derfor blev jeg
af Anders spurgt, om jeg som sognebarn ikke ville berette lidt om,
hvor på julebarometeret, vi befinder os her i den tredje verden. Det
satte tankerne i gang… Men lad os først få sat scenen: Vi befinder
os i Nepal, landet som straks leder tankerne mod Mount Everest og
de andre kridthvide mastodonter i Himalaya. Men et land er meget
mere, end det man kan læse sig til i guidebøgerne. Det, som efter min
mening først og fremmest kendetegner Nepal, er den varme og gæstfrihed, som er ens for det nepalesiske folk. De er grundlæggende bare
gode mennesker, og at dette milde folk bor her på verdens tag, er vel
det tætteste vi i tankerne kan komme på et jordisk himmerige. Det er
et land, hvor man ikke kan andet end at føle sig tryg. Til den side af
historien skal det også siges, at nepaleserne af støbning ikke er meget
højere end konfirmanderne hjemme i sognet, ja, jeg føler mig lidt som
en Anders Bonde, når jeg går der og rager op over de små nepalesere.
Om de så havde inten-tionerne, så er deres fysiske udtryk altså ikke
noget at lade sig skræmme over.
Jeg er afsted som volontør og sidder i skrivende stund på et børnehjem der er placeret på en bjergvæg i det nordlige Nepal. Udover mit
virke på børnehjemmet, underviser jeg på en lokal skole 3., 4. og 5.
klasserne i engelsk; et sprog som de på overraskende vis mestrer til et
niveau, som i begyndelsen gjorde mig mere end nervøs for at stå der
i front med kridt i hånden og ansvaret for deres læring. Jeg tvivlede
da også på, om jeg overhovedet kunne gøre nogen forskel, men siden
har jeg erfaret, hvor lidt der i virkeligheden skal til. Selv den mindste
gerning kan frembringe smil og glæde og få børnene til at glemme
hverdagens trængsler, om ikke andet så for et øjeblik. Som volontør
kan man puste lidt håb ind i et liv, som kan synes nytteløst. Som eksempel tog jeg i weekenden inden Juledagenes klimaks mine 3., 4. og
5. klasser med på picnic. Det var i sandheden en livsbekræftende oplevelse at betragte børnene uden for skolens strenge og disciplinære
rammer. Smilene var som mejslet i granit, og for en stund var de frie
og bekymringsløse, sådan som børn skal være det. Deres udfoldelser
mindede på slående vis om kviernes frie dans den første dag, de bliver
sluppet løs på engene efter vinterens indespærring i staldene på Nygaard... Så lidt skal der til!
Men hvis vi skal hvile lidt ved julen, da det jo er temaet, så tog jeg af
sted fra Danmark med en lettet bevidsthed om, at jeg for første gang
i mit liv, med samvittigheden i behold ville kunne sige mig fri for det
hektiske, og for en ung gut som jeg, nærmest kvalmende juleræs... Jeg
skulle dog blive klogere, for da december tog sin begyndelse og julen
så småt indfandt sig, begyndte der lige så stille en modvillig kimen
imellem ørerne på mig. Til trods for at jeg, efter hvad jeg selv vil mene,
havde gemt mig godt her på den anden side af kloden, listede julen sig
altså alligevel ind på mig, og fik mig til at se stjerner og lugte gran! Det
hjalp ikke meget da min søster berettede om, hvordan hun nærmest
måtte rulle hjem, efter at have været til æbleskiver hos farmor og farfar. Da måtte jeg en gang for alle kapitulere og sande at jeg, selvom jeg
måske ikke vil stå ved det, er et pæredansk højtidsmenneske. I julen
er mit hjerte et andebryst, mens det er den brune sovs der cirkulerer
rundt i årerne på mig.
Jeg skulle efter planen have fejret julen på børnehjemmet sammen
med drengene, men sådan blev det ikke... Nogen dage forinden var
jeg taget på lynvisit til hovedstaden Kathmandu, for at tilbringe et par
dage med nogle danske venner. Når man, som her på børnehjemmet,
er i et sprogligt og kulturelt mindretal, er det virkelig rart for en stund
at kunne snakke filterløst dansk i venners lag. Men da jeg havde sagt
farvel til vennerne og igen ville vende snuden hjem mod børnehjemmet var vejene spærrede; busserne og al trafik holdt stille. Dette skyldtes ikke nedfalden sne, hvilket man jo i sådan en juletid kunne have affundet sig med, men en konflikt mellem chaufførerne og befolkningen
13
nytårshilsen fra det fjerne - fortsat
– og efter at have opholdt mig i landet i nu 3 måneder, har jeg måttet
erfare at strejken er et værktøj man i politiske situationer er svært glad
for at benytte sig af. Det kan synes en smule barnligt sådan at sætte
sig ned i protest med armene over kors, og hvor effektivt det er, tør
jeg ikke sige, om ikke andet får man da markeret sin utilfredshed og
den er der nok af!
Juleaften var jeg altså imod al skik og tro fanget alene i denne storby
og måtte søge tilbage til den bygning, som organisationen, jeg er sendt
af sted igennem, huser i byen. Det julebord, som jeg i de dage fik mønstret, mindede mest af alt om fængselskost eller måske nærmere hvad
der blev serveret i datidens fattighuse. Ja, den bestod slet og ret af havregrød, så langt rakte mine gastronomiske færdigheder og det var vel
prisen jeg måtte betale for, at have ligget lidt for godt i det hjemme hos
mor. Ikke desto mindre retfærdiggjorde jeg dog over for mig selv, at
havregrød med en smørklat i midten og kanelsukker da i grunden var
et glimrende alternativ til risengrød.
Man bestemmer selv hvornår det skal gøre ondt.
Og jeg var da sådan set ganske godt tilfreds med denne lidt primitive
jul, og skulle man være isoleret i sådan en tid, så var Kathmandu ikke
den værste by at måtte tilbringe i husarrest. Ja, ved nærmere eftertanke
kan man vel tillade sig at kalde det for en guddommelig husarrest, da
netop denne by er hjemstavn for guderne og ikke mindst ånden. Det
er hinduismens og budismens højborg. På ejendommelig vis havde
jeg på det nærmeste byen for mig selv, forstået på den måde at december og januar ligger uden for turismens højsæson. Så jeg kunne traske
rundt fra det ene tempel til det andet uden at blive blændet af blitzlys
og ramt i hovedet af meterlange linser fra turisternes kameraer – jeg
var fri for at skulle tage mig i agt for mine højtråbene og fremmasende
artsfælder, men kunne frit spankulere rundt og lade mig bjergtage af
de åndelige monumenter. Jeg lod mig især fascinere af de buddhistiske stubbaer der tordnede op i den blå himmel, som en budismens
bautasten. Rundt om dem gik munkene, klædt i de røde lagner og
gentog buddhaens ord – her kunne der ikke tænkes en gemen tanke.
Rundt og rundt gik jeg diskret og ydmyg med munkene. Hvorfor man
sådan går rundt om dem ved jeg ikke, men det føltes helt naturligt,
den runde stubba inviterer i sig selv til denne ringvandring, det er en
åndens rotation. Her går man sig til en sandhed, og den tanke er for
en gå-entusiast som jeg ikke svær at affinde sig med.
Glæden er at spore over alt her hos nepaleserne, og de er i sandheden
et festligt folk og er svært glade for højtider og især feriedage. Om det
er derfor man her fejrer højtiderne for hinduismen og budismen såvel
som de kristne, er svært at gøre sig klog på. Nepal er en religiøs kompot og må siges at være et billedligt bevis på, hvordan religionerne
faktisk kan fungere og bestå side om side uden at bekrige hinanden.
Sagen er den, at man her i Nepal ikke kan adskille religionerne. De er
sammenflettede i et uoverskueligt mønster. Folk tager her, efter eget
for godt befindende, snart lidt fra den ene religion, snart lidt fra den
anden. Den ene dag bliver der fortalt historier om Jesus og i omfavnelser ønsket glædelig jul, den næste dag beder man om velsignelse til
en af de mange hinduistiske guder. Det er en smeltedigel og en manifestation af det emne, som virkelig kan sætte pissene i kog i vores del
af verden, det multikulturelle samfund. Nogen vil mene at kirketårne,
stubbaer og synagoger ikke kan stå side om side i harmoni, men så
skulle de sendes på studietur her til fjernøstens højderyg.
I Nepal kommer og går strømmen som det passer den, så når solen
forsvinder ned bag bjergryggene, efterlader den i denne tid et land i
en allesteds nærværende kulde og et omsluttende mørke. I juledagene
har jeg derfor, som var jeg en natsværmer omfavnet den ensomme og
varmegivende lyskegle fra et stearinlys, i en sådan grad at jeg efterhånden må have stearin på hjernen. Jeg føler mig i hvert fald lidt tung
i hovedet. Sådan går det, når man kommer for tæt på. Men selvom
mørket selvsagt sætter nogen begrænsninger og virker en kende søvndyssende, så har den det med at skabe en intimsfære, hvilket jo må
siges at være i god tråd med julen. Jeg har måske haft en anelse om
det, men jeg har aldrig tænkt tanken, at det vel egentlig er mørket og
den lune, som vinteren fremprovokerer, der gør julen til, hvad den er
for os. Tænk sig at fejre jul en midsommer aften! Det ville om ikke
andet gøre det blot endnu sværere at tvinge brændevinen ned gennem
svælget... Vinteren lægger sig som et tæppe over os, omkring os, og
samler os rundt om bordene. Den er i julen katalysatoren for det vi
kalder den danske hygge.
Det er sådan nogle tanker man gør sig, når man er afsted alene. Jeg tog
af sted med et ønske om at begrave mig i mine egne tanker, men som
i en vaskeægte filmkliche, måtte jeg sande at intet menneske er en Ø.
Det kan man jo så indse, når man sidder på den, men turen derud er
givende, ligesom rejsen er en opdagelse af fremmede kulturer, så er
rejsen alene i lige så høj grad er en opdagelse ind i sindets kroge. Og
i en tid som julen, hvor man kan føle sig nok så langt hjemmefra og
med sukkende miner længes efter mors kødgryder, så er det en rejse,
der giver hår på brystet og sætter lidt perspektiv på livet, som venter
en derhjemme...
Et lidt forsinket glædelig jul og godt nytår herfra!
Jens Erik
14
tilbageblik med anne lise
Lyngå Folkekor - sept. 2006
Kantoriet har
tændt mange lys
i vores tre kirker
- her julen 2005
Kantoriet 2008
I Nov. 2008 kunne vi for første gang opleves i DR-kirken - her
gør vi klar til at optage den 1. udsendelse - lidt fra Noahs Ark
X-Faktoriet september 2010 - skal afholde vores 1. udenbys
koncert denne december
15
kunstgruppen v/conny hansen
Der er en del forskellige personer, der har smykket konfirmandstuen siden sidste udgivelse af kirkebladet. Vi skal helt
tilbage til december 2011.
Vi vil gerne takke Helle Mikkelsen for den fine udsmykning
af konfirmandstuen i december måned. Konfirmandstuen var
blevet forvandlet til den hyggeligste julestue, hvilket var med til
at give den rette stemning op mod jul.
Ligeledes en tak til Anne Bjerre for den flotte udstilling af nisser og engle, små kunstværker som kræver fingerfærdighed og
snilde. Denne lille fine udstilling faldt så fint ind i rummets
øvrige udsmykning i december.
I Januar og februar har Alice Karup Kops udstillet olie- og
akvarelmalerier. Det var en spændende udstilling med meget
koloristiske billeder. Især de lidt naive humoristiske billeder
har fornøjet og fået smilet frem hos mange. Mange tak til Alice
for den flotte udstilling.
Endelig en stor tak til Grete Laursen for den fine udstilling af
kniplearbejder i januar og februar. Der var mange forskellige
mønstre og variationer at iagttage. Det var vældig interessant
og lærerigt. Hvor er det dejligt at disse gamle håndarbejder stadig bliver holdt ved lige, og at der også undervises i dem.
Else Jensen, Ninna Anthonsen, Bodil Engelbrechtsen,
Lieselotte Skov-Petersen og Conny Hansen
Lerbjerg kirke
Påskelørdag aften
Se bagsiden
Marts/april/maj
Kirsten Schmidt
malerier
Jeg hedder Kirsten Schmidt, er pensionist og bosiddende i Hinnerup. Min interesse for den kreativt skabende side i
livet har altid fulgt mig, om end på det
mere barnlige plan via mit mangeårige
arbejde med børn.
De sidste to år har jeg leget med akrylmaleriet på et mere voksent niveau.
Inspirationen kommer fra de helt nære ting, farver, former, linier, følelser, lys og ikke mindst fra min læremester Lieselotte
Skov-Petersen og mine medkursister.
Andre interesser? Ja, jeg læser altid, og har altid bøger på ønskelisten og om sommeren har jeg stor glæde af at følge havens
skiftende udtryk, jeg har jo selv malet den med planter.
Sigrid Bjerre
håndlavet papir
Mit navn er Sigrid Bjerre, jeg har altid
været fascineret af håndlavet papir, og
har arbejdet med det gennem mange år.
Grundmaterialerne til papiret består af:
genbrugspapir, abaca (bananblade) og
bomuld. For at give papiret struktur tilsættes der bl.a. ting fra naturen såsom blomsterfrø, blade, kogt
halm, brændenælder, majsblade og græs.
Materialerne bearbejdes videre med lim, lak, farver og voks –
kun fantasien sætter grænser for både materialevalg og formgivning. Udformningen bliver ofte til skåle og meget andet.
Jeg laver papir for min egen skyld, fordi jeg kan lide det, men
håber alligevel, at andre kan få fornøjelse af at se, hvad man
kan få ud af bl.a. genbrugspapir blandet op med meget andet
materiale.
16
højskoletime m/suppe og fortælling
Onsdag, den 28. marts kl. 11.00.
Onsdag, den 25. april kl. 11.00.
Countrysangeren Anni Filt, Galten:
”Fra Skovby til Nashville”.
Højskolelærer Poul Smedegaard Andersen,
Hornslet: ”Hvidsten-Gruppen”.
Anni Filt har deltaget i vores højskoletime, og jeg faldt i
snak med hende. Et spændende menneske, countrysanger og fortæller. Som 20-årig fik hun konstateret leddegigt, en hård dom i en ung alder. Drømmen om en karriere som sangerinde kunne være brast. Mange sagde til
hende: ”Det klarer du aldrig”, men viljen og gå-på-modet
sejrede. I 1986 udkom hendes første single. Hendes historie syntes oplagt til en ”Højskoletime”. – Og til marts
kommer Anni med sin historie og sin helt vidunderlige
countrysang, men også danske sange. En fortælling om
livsglæde og mod, om at turde afprøve grænser mod alle
odds. Et foredrag fyldt med humor, varme og westernmusik. Og så med en god gang suppe ovenpå.
Jeg var til en middag på Hvidsten Kro for nylig. Et præstejubilæum. Efter traditionen på stedet sang vi til sidst: ”Jyden han er stærk og sej…”. En slagsang på stedet til minde
om Marius Fiil, kromanden, leder af ”Hvidsten-gruppen”,
modstandsgruppen under krigen, der fik stor betydning
for den danske modstandskamp mod Den Tyske Værnemagt. Stort set hele gruppen blev henrettet.
Fælles for disse højskoletimer er, at vi vil synge et par sange fra Højskolesangbogen. Derefter spiser vi en gang suppe efterfulgt at en kop kaffe. Der vil blive god tid til snak.
Vi slutter ca. kl. 13.00.
Traktementet koster kr. 50,-, hvis ikke andet er nævnt.
Tilmelding senest 5 dage før arrangementet hos Else
på telefon nr. 8698 1268 /2843 8546
Lyngå, Skjød og Lerbjerg menighedsråd.
Anders Bonde
Historien om modstandsgruppen i Hvidsten er lige nu
aktuel med filmen: ”Hvidsten-Gruppen” – Nogen må dø
for at andre kan leve.
I den anledning har vi inviteret Poul Smedegaard til at
fortælle historien. Smedegaard er en fremragende fortæller og vil give os en spændende time om et stykke
Danmarkshistorie, hvor jævne mænd fra Hvidsten tog en
skæbnesvanger opgave på sig.
17
sogneaften
Tirsdag, den 22. maj kl. 11.00.
Forh. borgmester Torben Jensen:
”Mit Djursland”.
Højskoletimerne slutter med en forårstur til
Norddjursland. Vi besøger den gamle borgmester i Hevring, Torben
Jensen, min nabo, han er kvægavler og vil guide os en
tur i Hevring Hede. Heden rummer Forsvarets øvelsesterræn, men er lige nu under udvikling til at blive en af de
smukkeste naturperler i landet.
karin werner
Dagligliv og kirkeliv i DDR
Tirsdag den 17. april kl. 19.30 i konfirmandstuen.
Mange husker sikkert den både tragiske og muntre film Good
Bye Lenin! om Berlinmurens fald i 1989, og de store omvæltninger, der fulgte i det tidligere DDR eller Østtyskland i årene
efter Tysklands genforening. I filmen ser vi ikke meget til kirken, og det er ikke så mærkeligt, for kirke og kristendom havde
ikke gode kår i ”arbejder- og bonderepublikken”. Faktisk tjener
årene i DDR fra 2.verdenskrig til murens fald netop som en
støtte for udsagnet om, at det kun tager en generation at udrydde kristendommen. Udryddet blev den nu ikke helt, og kirkerne i Østtyskland viste deres styrke i forbindelse med fredsbevægelserne i 1980’erne og som steder, hvor protesten mod
styret kunne finde rum. Det sidste fordi kirkerne var de eneste
institutioner, der ikke skulle ansøge om tilladelse til mødevirksomhed. Det har mange sikkert hørt og læst om.
Men hvad med dagligdagen i det kirkelige liv?
Om det, og om den ramme, det fandt sted inden for,
kommer Karin Werner til Lyngå og fortæller.
På hjemvejen besøger vi Estruplund Kirke.
Dagen afsluttes med en bøf i Lyngå Præstegård.
Efter at have været organist i en årrække, læste Karin Werner
til teolog og blev præst på landet i små 30 år. Hun har således
gjort tiden under regimet, murens fald og ”die Wende” med,
og haft lejlighed til at erfare på godt og ondt, hvordan kirkeliv
i DDR var både før og efter muren. Hun lod sig pensionere i
slutningen af 90’erne, har giftet sig dansk og boet her i over 10
år. For hende har dansk kirkeliv derfor måske ikke altid været
lige let at blive klog på. Og også dét kan være særdeles interessant for os at høre om.
Karin Werner siger, at hendes form er den enkle fortælling, der
lægger op til, at vi kan komme til orde med vores spørgsmål og
kommentarer. Det vil vi så forsøge over en kop kaffe.
Pris for hele turen, inkl. ”bøffen”: Kr. 100,-
ALLE ER VELKOMNE
Vi skal nyde Torbens Simmentaler-besætning og lytte til
hans fortælling om et stykke landsbyhistorie, der minder
meget om vore landsogne.
Kaffen står præstekonen for på ”Nøddelund”,
vores lille sted i området.
ST
18
det opbyggelige hjørne v/anders bonde
Ud med postkassen
– ind med dronningen..!
Første januar var det slut med posten på køkkenbordet. En århundredlang tradition er tiden nu løbet fra. Jeg husker, da jeg for 30 år
siden kom til Levring som præst. Da afleverede ”Aksel Post” altid
posten i køkkenet. ”Og så plejer jeg at få en cerut og en kop kaffe”,
sagde han. Og det fik han. Og den anden dag, han sad der, sagde
han: ”Ja, nu har du jo tavshedspligt. Og det har jeg jo også. Og så
kan vi jo godt sidde og bytte lidt”!
Det gjorde vi nu ikke. Men jeg mindes tit Aksel. Og jeg husker også,
at han altid havde rasende god tid.
Og det er jo så det, tiden er løbet fra. De små øjeblikke, hvor vi tog
os tid midt i en ellers travl hverdag til at bytte stort og småt ved
køkkenbordet.
I 50 år har posten drukket formiddagskaffe hos mine forældre. Nu
er det slut. Postkassen ud til vejen. Men så kom posten den sidste
dag før jul og sagde: ”Jeg stempler lige ud, når jeg kommer til jer”.
Og da hun gik, spørger hun, om hun må låne toilettet. Og det måtte
hun gerne. Det fik hende til at sige: ”Så stempler jeg ind igen og går
for mig selv på postvæsenet regning...”!
Jo, systemer og rationaliseringer. Sådan er det i dagens Danmark. Vi
tager afsked med posten ved køkkenbordet. ”Tiden er løbet fra det”,
siger vi. Men det koster!
Kaster vi et blik over det ganske land, er der ufatteligt mange gamle
og ensomme, der i tidens løb har kunnet lokke med en kop kaffe
og en småkage og derved opnået en passiar med posten, der ikke
alene har fået tiden til at gå, men også giver morgendagen et pift af
forventningen med postens daglige bemærkning på vej ud af døren: ”Vi ses i morgen”! Denne regelmæssighed i hverdagen. Denne
evige rytme de seks dage om ugen med sit formiddagsritual ”med
nadver” og det hele, der virkelig har gjort en forskel.
Men det er tiden nu løbet fra. Og det er ikke postvæsenets skyld. Og
i de store byer har det været sådan i mangfoldige år! Men uanset
er det her ude på landet et tab! Noget, som forsvandt – med tiden..!
”Livet virker sommetider større på de små steder”, skriver den islandske forfatter Jón Kalman Stefansson i en roman. Romanen er to
år gammel og ellers skrevet ind i en tid, hvor vi på ufatteligt mange
områder ser fordelen ved at gå fra det mindre til det større. Men er
det altid det?
Der er noget, tiden aldrig løber fra, og det er det at tage sig tid til det
væsentligste! Tid til livet! Tid til at finde det store i det små!
Vi kan også sige det på en anden måde. Der er noget, der uforanderligt har værdi – og som vi skal tage med os ind i enhver ny
tid! Vores grundværdier! Det, vi tror på! Det, der uforanderligt er
det samme!
I skrivende stund er vi midt i et regentjubilæum. Dronningens 40års jubilæum. I 40 år har hun hvert år i sin nytårstale udtalt et: ”Gud
bevare Danmark”! Den samme sætning i 40 år. Den har altid været
med uanset det skiftende indhold i øvrigt!
Det samme sagde hun, da hun tidligere på året var i Afghanistan og
holdt tale for soldater. Hun sluttede med et: ”Gud velsigne jer”! Hun
føjede dermed en dimension til, der ikke alene udtrykte det bedste
ønske, men også at hun tror, der er en Gud, der er med hele vejen.
Dronningen samler de bedste værdier op i det øverste embede i
Danmark. Hun har ingen reel magt. Men symbolet, det, hun peger
på, rækker videre end nogen anden magt på jord. Hun betror os alle
i Guds hånd! Og det er tiden aldrig løbet fra!
Interessant nok, at hun til selve fejringen af jubilæet i riddersalen på
Amalienborg, med rigeste fremmeste mænd og kvinder ved bordet,
inkluderede hele forsamlingen i sætningen: ”Sig alle af hjertet: Gud
bevarer Danmark”! Og alle pippede med uanset personlige holdninger i øvrigt – og måske mest i respekt ikke alene for regenten,
men vel i erkendelsen af, at det er godt, der findes noget, tiden aldrig løber fra!
”Livet virker sommetider større på de små steder”, sagde islændingen Jón! Ja, det er jo det, vi erfarer så tit i de små sogne, hvor vi
er. Men det kræver, at vi giver os tid til at passe på det store og i
det små. Vi er først og sidst hinandens bedste forudsætning for, at
tilværelsen i de små sammenhænge må blive ved med at eje livets
lykke!
Og da er det ikke så tosset, når en post ind imellem træffer det valg
”at stemple ud” hos den gamle!
Postkassen er nu sat helt ud til vejen! Der bliver i det daglige fremover mange steder større afstand mellem mennesker! Med mindre
du har rollator og er dårlig til bens. Så kommer posten fortsat til
døren!
Og det er så håbet! At det menneskelige hensyn fortsat må leve
imellem os - at til dem, der ikke selv kan søge fællesskabet, til dem,
vil vi gå!
Se, det menneskelige hensyn, dét har kirken i al fald lært os, det vil
tiden aldrig løbe fra..!
19
tilbageblik med anne lise
Mildemoses 2009 - Farao med
sine døtre , soldater og israeliter - den lille Moses, som hvert
år til Jul også spiller Jesus!
De sidste fire år har vi været afsted
på sommerskole - i år skal vi i stedet på Landsstævne iÅlborg
Mildemoses 2009 - Den brændende tornebusk...
Sangerdyst 2009
Emilie, Louise og
Marlene synger
solo
Også LF kommer fint i byen - her er vi med til at indvie ELRO’s nye domicil i Randers - september 2010
20
minikonfirmander
Minikonfirmander på
overlevelsestur.
Endnu et hold minikonfirmander er ved at nærme sig sin afslutning på et undervisningsforløb i Lyngå præstegård. Der er
ikke meget præstearbejde tilbage i provstejobbet, men minikonfirmanderne ville blive svære at undvære. En fredag eftermiddag en vinter igennem med et hold friske drenge og piger,
der går til sagen med den største interesse. Og som udfordrer
med spørgsmål om det største og udviser en fortrolighed med
engle, Gud og Jesus, så det er helt naturligt at blande Gud ind
i, at man har et sår på fingeren eller en forstuvet fod. Når hele
flokken knæler ved alteret i Lyngå kirke, er der hjælp at hente..!
I skrivende stund øver minikonfirmanderne ”Peters Båd”, som
skal opføres til afslutningen i Skjød kirke. Det handler om fiskeren Peter ved Genesareth sø, der bliver ven med Jesus. Med
stort engagement er minierne gået ind i rollerne. Og vi følger
Jesus og disciplene hele vejen til påsken i Jerusalem. Det blev
opført ved ”Gud og Gryderet” med efterfølgende fællesspisning i Skjød forsamlingshus. ”Gud og Gryderet”, der udover at
binde undervisningen og kirkegangen sammen har haft stor
deltagelse også fra andre børnefamilier i vore tre sogne.
Minikonfirmandundervisningen slutter af med en ”Overlevelsestur” til ”Damager”, et lille sted, vi har på Djursland. Vi
drager af sted den ene dag og kommer hjem den næste. Programmet på turen er leg, hygge, fortælling - og så præstekonens kødsovs. Og de fleste skal lige ringe hjem, inden de skal
sove. ”For ellers kan vores mor slet ikke sove”, som de siger.
Vi har haft et rigtigt dejlig forløb også i år. Efter at Christian D.
Nielsen stoppede som hjælper med kirkerne efter mange års
stor indsats, har vi nu fået Mads Groom Andersen, Lerbjerg til
at hjælpe. En stor tak til ham – og de andre frivillige på holdet,
Anne fra Volstrup og Arne. I har hele vejen været en stor hjælp!
Også en stor tak til jer 13 minikonfirmander. Det har været
endda rigtig godt at være sammen med jer!
Anders Bonde
Organistens afskedsgudstjeneste
Der afholdes afskedsgudtjeneste med Anne Lise
Søndag den 25. marts kl. 11.00 i Lyngå kirke
med efterfølgende kirkefrokost
”Peters Båd”
kirke og sogns udsendte v/henny josefsen
Peder på Bægaard
En lørdag eftermiddag i bidende kulde kørte min mand og jeg ned
til Peder på Bægaard. Jeg havde aftalt et besøg med Peder, som
selv havde bestemt tidspunktet. Det var heldigvis kl. 15, så der var
eftermiddagskaffe på bordet da vi kom. Lige hvad man trænger til,
når der er hvidt der ude og termometret viser minus 10 grader.
Peders gård ligger på Granslevvej i Lyngå, og havde det været en
sommerdag, ville jeg have skrevet, at gården er i bedste Morten
Korch stil. En sommerdag ville Morten Korch nemt kunne have
brugt Bægaard som kulisse. Et flot gammelt stuehus i bindingsværk og med rådyrene helt oppe i haven.
Gården har været i familiens eje siden 1756, dog ikke i lige linje.
Det er fantastisk at tænke på, at en familie har kunnet bevare gården i så mange år. Peders forældre, Else og Anton Pedersen, købte
i 1933 gården. Her blev Peder født i november 1941 og er den
mellemste af en børneflok på tre. Da Else og Anton Pedersen kom
til, var der to gårde, men forældrene fik den ene væltet og tilbage
står kun to træer, som minder om, at der en gang var en gård.
Hvorfor gården hedder Bægaard, er der lidt tvivl om. Måske har
det noget med bækken at gøre, eller måske er det noget med Begge
gårde. Da Else og Anton kom til havde forgængerne kaldt gården
for Skovlide, det lød pænere, men Peders mor døbte den tilbage
til Bægaard.
Peder gik i skole i Lyngå hos lærer Jønsson, og som Peder fortæller
det, så var det nogle uvorne børn, der hver gang der kom en ny 2.
lærer var så ulydige, at 2. læreren hurtigt gav op. Der var dog et par
stykker, som holdt ud i længere tid. Blandt andre lærer Jørgensen
fra Århus, der hver dag kom kørende på sin scooter. Måske bliver
han husket for sin scooter. Det var sejt for sådan nogle drenge, at
læreren havde et sådant køretøj. I 1956 blev Peder konfirmeret og
kom derefter på Egå efterskole. En tid Peder husker som en skøn
tid. Efterfølgende kom han til Sønderjylland på Domænegården
Buskmose ved Gråsten. Her skulle der passes køer, malkekøer.
Det var hårdt arbejde, kørerne skulle hentes ind fra marken kl.
02.50 kl. 9.50 og kl. 14.50 hver dag præcis. Efter otte dage ringede
Peder hjem og sagde til sin far, at han ville hjem. Men det var der
ikke noget der hed, han havde bare at blive. Der var flere karle
på gården og nogle af dem havde knallert, hvor Peder bare havde
sin cykel. Han overtalte sin far til at købe en knallert, og jeg tror
Peder var stolt over, at han nu også kunne køre på sin egen Skylon.
I 1961 kom Peder ind til militæret og blev garder. Her tør jeg vist
godt nævne at den unge soldat var noget slankere end han er i
dag. Jeg har set et billede af en flot ung mand i uniform. Efter endt
soldatertid kom Peder igen hjem et års tid og derefter på Gymnastikhøjskole og i 1964 kom han på Landbrugsskole. I 1972 købte
Peder Bægaard af forældrene og det har han aldrig fortrudt. Dyr
og planteavl er livet for Peter. Else og Anton Pedersen blev boende
på gården omkring 20 år efter at Peder havde overtaget den. I 1977
købte Peder Bondesholm efter morbroderen. I dag bor Peders søster Ingrid på gården. Da han overtog Bægaard var der både køer
og grise. Slagtesvin og søer blev hurtigt sat ud og der skulle satses
på malkekøer. Der var Jersey og sortbroget køer. Peder var glad for
køerne, men efterhånden blev det svært at få medhjælp og Peder
besluttede derfor at sælge malkekøerne. Alle Jersey køerne, blev
solgt til en og samme mand, det samme gjorde de sortbrogede.
Nu blev det tid for slagtedyr, og første gang Peder udstillede dyr
på Ungskuet vandt han 1. præmie med Cleopatra som var bedste
kvie af 11 racer. Han vandt også med Buffalo, der blev Danmarks
bedste tyr. Hammel Chef vandt også præmie. Rasmus Levinsen,
der må anses for at være kyndig inden for racen Limousine, sagde
den gang til Peder: ”Du er ikke til at skyde igennem!”
Peder og hunden Vera
Der har været op til 150 dyr på gården, nu er det reduceret til ca.
35 dyr, på grund af svigtende helbred. Når Peder vil sælge et dyr,
og folk kommer kørende for at se på varen, så vurderer Peder folk
efter hvilken bil de kommer kørende i.
21
22
kirke og sogns udsendte
nyt fra skjød
- fortsat
Kjørmes Knud
Hvis de kører i en gammel, lille automobil, så sælger Peder billig,
men dukker folk op i store dyre Mercedes´er, ja så sætter Peder
prisen op. Peder elsker stadig sine dyr, så for at overkomme det
hele har han medhjælp i stalden og i 2007 bortforpagtede han
de ca. 67 ha agerjord til Lars Rasmussen, Hasagergaard i Skjød.
For Peder er det en fornøjelse at se, hvor fint jorden bliver passet. Ligesom han nyder synet af nutidens store maskiner ”pløje”
sig gennem markerne. Jeg får det indtryk, at Peder nærmest er
stolt af sin forpagter, og det blev da ikke ringere, da Lars og hans
hustru Dolly efter høst inviterede Peder en tur til Slovakiet. Turen
blev givet, da Peder gerne hjælper til i høst med egne maskiner og
uden betaling. Peder har aldrig været på de store rejser, men var
dog også med familien en tur i Østtyskland sidste år. Ellers trives
Peder bedst derhjemme på gården, hvor Vera den lille, ruhårede
gravhund holder ham ved selskab. Selv siger han, at Vera er hans
bedste ven. Gæstfriheden er stor på Bægaard, og rigtig mange kigger gerne lige ind for at slå en sludder. Fra pålidelig kilde ved jeg, at
man altid bliver budt på lidt til ganen, og hvis snapsen kommer på
bordet, så er det altid i store glas, så en snaps er ikke bare en snaps.
Til slut vil jeg fortælle en lille historie, som efterhånden er kendt
af mange. Peder sad i nogle år i Lyngå menighedsråd, og var således formand for præstegårdsudvalget. Vinduerne i præstegåden
trængte voldsomt til renovering, og en aftale med Malermester
Carsten Villadsen om at sætte vinduerne i stand blev sat i værk.
Vinduer og alle beslag blev renoveret og alt var i den skønneste orden. Regningen kom omkring provstiet som den gang var Randers
Provsti. Det var omkring høst, og Peder var netop kommet ind for
at tage et lille middagshvil. Lige da han var ved at blunde lidt ringede telefonen. Det var provsten i Randers, der ville vide, hvordan
i alverden man i Lyngå kunne tro, at man kunne bruge så mange
penge uden, at det først var godkendt af provstiet. Peder var lettere irriteret og sluttede samtalen med, at hvis det var så småt med
penge, så kunne de da låne pengene af ham. Efterfølgende skrev
Peder en lille seddel med provstens telefonnummer, og hvis han
på nummerviseren kunne se, at det var provsten, der ringede i
middagsstunden, så tog han ganske enkelt ikke telefonen. For som
Peder siger: Lige meget hvor mange der skulle bestemme, så skulle
de vinduer jo males!
Jeg håber, at I alle har nydt vores flotte
oplyste kirke i de sidste par vintermåneder. Det er et flot syn, når man
kommer kørende til Skjød. Lyset blev
tændt første søndag i advent og har
været tændt i aftentimerne frem til
kyndelmisse. Kyndelmisse (eller Mariæ renselsesdag) er en gammel helligdag, der falder hvert år den 2. februar.
Dagen blev af danskerne kaldt for Kjørmes Knud, som vi kender
fra sangen Sneflokke kommer vrimlende, som jo slutter med – og
så kom Kjørmes Knud. Kyndelmisse er også en fordanskning af
de latinske ord for lysmesse: kyndel = candelarum;lys og missa;
messe. Det er dagen, hvor det markeres, at halvdelen af vinteren
er gået.
Helligdagen blev desværre afskaffet ved en helligdagsreform i
1770. Selv om helligdagen blev afskaffet for mere en 200 år siden,
er der flere og flere kirker, der markerer dagen med særlige lysgudstjenester.
Jeg har læst, at det tidligere var almindeligt at afholde Kjørmesgilde. Et traditionelt sammenskudsgilde med kraftig suppe, pandekager med øl og brændevin eller stuvet hvidkål med flæsk og
pølse. Det er måske noget vi skal prøve engang.
I år havde vi ikke Lysmesse i Skjød kirke, men i både Lyngå og
Lerbjerg kirker blev der afholdt Lysmesse, dog uden Kjørmesgilde.
Trappe ved Skjød Kirke
Ved Skjød Kirke er trappen og beplantningen mod parkeringspladsen mod vest renoveret. Beplantningen var blevet til et vildnis, og vokset sig alt for stort. Det er nu blevet rigtig flot efter gravernes store indsats.
I Skjød Tidende eller på www.Skjoedby.dk kan du læse
meget mere om livet og arrangementer i Skjød. Du kan få
Skjød Tidende på mail. Du skal blot skrive til Bjarne Andersen, [email protected]. Her kan du også tilmelde dig Huskemails, som sendes ud som reminder for arrangementer.
23
nyt fra skjød v/henny josefsen
Gud og Gryderet
Som noget nyt bliver der nu afviklet ”Gud og gryderet”. En børnegudstjeneste for børn fra Lyngå, Skjød og Lerbjerg sogne op til
10-11 års alderen.
Den 25. januar deltog jeg i gudstjenesten og den efterfølgende
spisning i Forsamlingshuset. I kirken mødte ca. 60 børn og voksne
op. Anders Bonde mødte op med et vældig lyst sind, og han har
en fantastisk evne til at vække børnenes interesse for hans fortælling. Jeg var meget imponeret over, at så mange små børn kunne
være stille i de 20-25 minutter vi sad i kirken. Vi sang tre sange,
Kirken er et hus for alle, Hosianna og Nu titte til hinanden. Anne
Lise spillede til sangene og hun havde nogle af de store korpiger og
JENS med. De sang rigtig flot og fik naturligvis klapsalver.
Når jeg skriver JENS med store bogstaver, så er det fordi han sammen med Hans Christian er de eneste to drenge i børnekoret. Hvis
Anne Lise kommer til at omtale koret som pigerne, så koster det
flødeboller. Anders roste pigerne, så nu skylder han vist flødeboller! Anders’ søn Svend havde tegnet nogle fine tegninger som blev
vist på overhead, og Anders fortalte ud fra billederne. Det første
billede forstillede en fastelavnstønde med en kat på, og Anders
fortalte børnene, at han synes det var synd for katten. Børnene
lyttede intenst til fortællingen. Jeg hørte kun en enkelt mor sidde
og tysse lidt på sit barn. I forsamlingshuset blev der serveret Gittes
gryderet og spagettiskruer. Et par piger sagde til deres farmor, at
de ikke kunne lide gryderet. Måske er det fordi, de derhjemme er
vant til at få kødsovs. De gik i hvert fald til fadet tre gange. Så helt
ringe var det nok ikke.
Nogle dage efter ”Gud og gryderet”
mødte jeg Silje på syv år. Jeg spurgte
hende, hvad hun synes om det at gå i
kirke og synge og høre hvad præsten
har at fortælle. Silje kunne huske at
præsten fortalte om fastelavn, og hun
kan godt lide, at præsten også henvender sig med spørgsmål til børnene om, hvad det er de ser på tegningerne. Silje og hendes mor kommer
også gerne næste gang der er ”Gud
og gryderet”
24
nyt fra lyngå v/tove skipper
Vinterfest
Lørdag, den 3. marts 2012
kl. 18.30
Find danseskoene frem. Denne
STORE fest holdes i ”Den gamle
Skole” i Lerbjerg. Det bliver fest,
hvor vinterfestudvalget disker op
med deres bedste opskrifter, levende musik, natmad og mulighed for hjemtransport. Øl, vand
og vin kan købes til høkerpriser.
Tilmelding hos Jette og Jan, tlf. ”Kikset” optræden af Lene
8698 1599. Se mere herom på
www.lyngaaby.dk samt opslag i
infokasser.
Borgerforeningen/Vinterfestudvalget
Fællesspisning og besøg fra
Landdistrikternes Hus
Søndag, den 18.3.2012 kl. 18.00
Foråret er på vej og Webergrillene fyldes med spændende mad.
Mød op i konfirmandstuen til hyggesnak og grillmad. Pris kr.
50,- for voksne og kr. 25,- for børn. Børn på 7 år og derunder
spiser med gratis. Tilmelding til Ninna og Bjørn
- tlf. 2089 0739 / 8698 0739 – senest 12.3.2012.
Samme aften får vi besøg af konsulent Karsten Gram, Landdistrikternes Hus. Han vil lave et oplæg til projekt: Landsbyplaner og udviklingsplaner. Et projekt i LAG Favrskov, hvor
der tilbydes konsulenthjælp til at udforme en handle- og udviklingsplan for den enkelte landsby/landområde. Dette møde
kan have stor betydning for byen, da det sam-lede budget for
projektet er omkring 1 mio. ... selvfølgelig til deling mellem de
landsbyer, der har meldt sig. Du vil inden længe kunne læse
materiale og artikler på Lyngå’s hjemmeside.
Vel mødt!
Borgerforeningen/Menighedsrådet
Affaldsdag
Danseglade Lyngåborgere – Vinterfest 2011
Generalforsamling i Lyngå Vandværk
Onsdag, den 21. marts 2012 kl. 18.00 i Lyngåhus
Vandværket inviterer på spisning inden generalforsamlingen.
Tilmelding til spisning er påkrævet senest 19.3.12 til Jan Nielsen på 8698 1599 / 2048 0599
Dagsorden iflg. vedtægterne. Forslag til beslutning skal være
formanden i hænde senest 14.3.12.
Bestyrelsen for Lyngå Vandværk
Søndag den 22. april 2012 kl. 13.00
Affaldsindsamling i byen og omegnen. Mød op i Lyngå’s Have og vi vil
udlevere sække m.v. Vi slutter ca.
kl. 15.00 med kaffe og hjemmebag i
bålhytten på legepladsen. Vær med
til at gøre en forskel!
Byforskønnelsesudvalget
Petanque
Kig forbi legepladsen.
Vi spiller petanque,
hver fredag kl. 19.00
– opstart 11. maj 2012.
Kontakt evt. Frida og Arne,
tlf. 8698 1639
nyt fra lerbjerg/svejstrup v/helen guldbæk
Borgermøde
Hvor vil vi hen med vores landsby?
Tirsdag d. 17. januar var der inviteret til borgermøde om Lerbjerg-Svejstrups fremtid. Mødet
var et led i det samarbejde, der
er mellem kommunens Landsbyråd og LAG, der står for Lokale
Aktions Grupper, som er et EUstøttet udviklingsprojekt.
Arrangørerne var den lokale
udviklingsgruppe bestående af
Margit, Troels, Marianne, Lars,
Inger og Christian. Karsten Gram fra Landdistrikternes Hus
kom med oplæg, og desuden deltog Jytte Borg og Sine Rauff fra
Favrskov Kommune.
Ca. 25 fra Lerbjerg og Svejstrup var mødt op og deltog i en
livlig og engageret debat om mulighederne. Bl.a. blev der aftalt,
hvem der skulle være tovholdere i arbejdsgrupper inden for de
fire temaer, der var mest interesse for.
Temaerne er:
1. Slamdepotet væk (Ulla og Christian)
2. Kortlægning og afmærkning af natur-/vandreture og deres
historie (Inger, Michael, Niels, Lise og Ingrid)
3. Øget/levende brug af forsamlingshuset,
evt. i samarbejde med kirken (Mitte m.fl.) og
4. Et IT-bynet med hjemmeside (Torben og Svend).
Fællesspisning
Der er masser at tale om efter borgermødet, og det bliver der
bl.a. mulighed for ved næste fællesspisning.
Det bliver fredag d. 16. marts. Nærmere følger fra arrangørerne (Charlotte, Svend, Kia, Søren, Inger og Helen).
Gymnastik
Forårssæsonen med kvindegymnastik hver torsdag i forsamlingshuset er i gang. Lise,
som er initiativtager og instruktør, kalder det et ”smukby-projekt”. Der er plads til
nogle få flere. I øvrigt blev herregymnastik efterlyst på borgermødet – måske er der her en
mulighed for yderligere
byforskønnelse.
Borgerforening og vandværk
Når dette blad udkommer, har der været afholdt generalforsamling. Nærmere følger.
25
26
minder v/herluf nydam jensen
Hvad Bægaarddalen gemte
Bægaard er meget flot beliggende på en bakketop med vid
udsyn over det meste af Lyngå sogn. Bag ved gården strækker
Bægaarddalen sig fra landevejen og til Voer Mølle, der med
sine stejle skrænter, skiftende bevoksning af store bøgetræer,
gran m. m. og ikke at forglemme åen, der snor sig gennem dalen, er et virkeligt flot stykke natur, der er et besøg værd. Det
er en meget fin gåtur fra Lyngå til Voer Mølle, stien er dog ikke
lige farbar hele vejen.
Bægaard bestod oprindelig af to såkaldte tvillinggårde, det har
dog skiftet noget igennem tiderne, hvor en gårdmand har drevet begge gårde.
I dag ejes Bægaard af Peder Skødt Pedersen, som har taget over
efter sin far, Anton Pedersen, der købte gården i 1933, og Else
og Anton Pedersen flyttede ind i en ung alder. Den tidligere
ejer, Chresten Bonde overtog Bægaard i 1893 efter sine forældre. Chresten Bonde var familie til Else Pedersen.
En dag, jeg talte med Peder Skødt, blev vi enige om, at det
kunne være sjovt at undersøge den tidligere grund, hvor tvillinggårdene havde ligget, med metaldetektoren. Det kunne jo
være, der var tabt et eller andet, som kunne være interessant.
Der blev nu ikke fundet noget, men Peder nævner så, at Chresten Bonde havde afholdt grundlovsmøder nede i dalen lige
ved det gamle vandværk. Det lød spændende, så et par dage
efter startede jeg med søgeren ude ved Granslevvej og ind ad
grusvejen til dalen.
Vel fremme ved vandværket er der lyd og en blank tiøre, præget imellem 1913-1919, dukker op af grusvejen. Den ligger
ikke mere end et par centimeter nede. Årsagen hertil er, at Peder for nylig har planeret vejen med sin frontlæsser og vendt
noget op og ned på materialerne. Man kan ikke se årstallet, da
mønten er blevet noget skrammet, sandsynligvis ved at blive
slæbt af frontlæsseren.
Inden for de næste 10 meter dukker der yderligere 3 mønter
op; en sølvtiøre fra1886 en sølvtiøre fra 1912 og en 25 øre fra
1885. Den sidste er en svensk mønt med Oscar den 2.´s monogram.
10-øre
1913-1919
Chr.X
10-øre
1886
Chr.IX
10-øre
1912
Fr. VIII
25-øre
1885
Oscar II
Det var en god dag, at finde fire blanke mønter med fire forskellige kongers monogram, Oscar den 2. af Sverige og Norge,
Chr. den 9. af Danmark (Europas svigerfar), Frederik den 8. af
Danmark, som kun var konge i seks år og døde i Hamborg, og
Chr. den 10. af Danmark. Det er stærkt!
Hvilket årstal, der er holdt møde, eller hvor mange gange, det
er afholdt, står hen i det uvisse.
Jeg har selvfølgelig undersøgt et stort område i dalen, men der
er ikke dukket mere op.
På vej tilbage til bilen, er der pludselig voldsom lyd og i vejen dukker en 15 tommer Bacho svensk nøgle op, godt rusten,
men ikke mere end, at godt med knofedt og rustfjerner gør den
brugbar igen.
Den har jeg overladt til Peder, som stadig er aktiv landmand.
27
salmeklummen v/claus skriver
Se, nu stiger solen…
Jakob Knudsen skrev denne morgensang mens han var valgmenighedspræst i Mellerup ved Randers Fjord i 1891.
Jeg har valgt ”Se nu stiger solen af havets skød som mit bidrag til
”Salmeklummen”, da jeg synes vi ofte i en travl hverdag glemmer
at leve i nuet. Vi bruger meget af vores tid på, at planlægge frem
i tiden og på at bekymre os om ting, som vi er bange for kan ske
i fremtiden. Eller vi kigger tilbage og tænker på ting, som kunne
være gjort anderledes. Mens vi er optaget af disse tanker går vi
ofte glip af det som sker lige nu: ”solsorten som sidder og fløjter”,
”maden som vi lige nu sidder og spiser” osv.
”Se, nu stiger solen af havets
skød”, er for mig en hyldestsang til livet og til ”nuet”. Det
at tage sig tiden til at sætte sig
ved stranden og se på solopgangen en klar morgen, enten alene eller sammen med
nogle man holder af. Og i
stilhed betragte det scenarie
af lys og farver, som udspiller sig både på himlen og på havets
overflade. Her kan man, i en travl hverdag med masser af gøremål
og mange forskellige indtryk og lyde fra fjernsyn, trafik og hvad vi
ellers er omgivet af, opleve et øjeblik med stilhed, forundring og
beundring over naturen. Ens hjerne bliver så overvældet af disse
indtryk, at den ikke formår at tænke men kun iagttage. En tid,
hvor man er i nuet og er uden de tanker og bekymringer man sådan kan gå og have i det daglige – og det er vel egentlig også det,
som Jakob Knudsen beskriver i sangen: At være i stand til at fryde
sig over livet selvom en af præmisserne for livet er, at det også
indeholder tider med lidelser og sorg. Ikke at bekymre sig, fordi at
man har tiltro til, at der er en højere guddommelig mening med livet, og at bekymringer derfor er unødvendige fordi det lige nu kun
er ”nuet” som er vigtigt. Dette kommer også til udtryk i vers 6 og
7: Jeg vil modigt begive mig ud i livet selvom jeg ikke ved, hvad der
venter mig men min viden om, at livet har både ”ups and downs”
gør, at jeg vil forsøge at møde livet med en positiv indgangsvinkel
og med nysgerrighed, og når jeg er i stand til at gøre det, så forsvinder mine bekymringer.
Se, nu stiger solen af havets skød
Tekst: Jakob Knudsen, 1891
Melodi: Lars Nielsen
1.
Se, nu stiger solen af havets skød,
luft og bølge blusser i brand, i glød;
hvilken salig jubel, skønt alt er tyst,
medens lyset lander på verdens kyst!
2.
Jeg vil ånde luften i fulde drag,
synge Gud en sang for den lyse dag,
takke ham, at morgnen mig end er sød,
at mig dagen fryder, trods synd og død.
3.
Takke ham, som gav mig, når sol står op,
selv at føle morgen i sjæl og krop,
at al mørkhed svinder og sjælevé,
blot jeg trygt vil sige: din vilje ske!
4.
O, at jeg tør favne dig, skære dag,
kalde dig med navne, min sjæls behag,
alle gode navne, som bedst jeg ved:
Moder, søster, elskte: min kærlighed!
5.
Lysvæld bag ved lysvæld i himlen ind,
did, hvorfra den kommer nu, morgnens vind,
ret som om det ånded af lyset ud o du milde Fader, min skaber, Gud!
6.
Lad mig nu kun drage ad natmørkt hav,
lad mig ikkun stævne imod min grav:
Livets Gud mig skærmer, jeg er hans barn,
ud hans hånd mig river af dødens garn.
7.
Se, da stiger solen af hav på ny,
alle dødens skygger for evig fly;
o for sejersjubel, for salig lyst:
Lyset stander stille på livets kyst!
Stafetten gives hermed videre til
Anne Mette Povlsen, Spargårdsvej 14, Skjød
28
gudstjenester
Marts
marts - april - maj 2012
Lyngå
4/3
2.s. i fasten
11/3
3.s. i fasten
18/3
Midfaste
25/3
Mariæ Bebudelse
Skjød
9.30 Thøisen
Lerbjerg
11.00 Thøisen
16.00 Ditlev, Musikgudstjenste
11.00Thøisen
11.00 Bonde,
Afskedsgudtj. ALQ
9.30Thøisen
9.30 Bonde
April
1/4
Palmesøndag
11.00 Thøisen
5/4
Skærtorsdag
19.30 Thøisen
11.00 Thøisen
6/4
Langfredag
11.00 Thøisen
9.30 Thøisen
7/4
Påskelørdag
8/4
Påskedag
11.00 Bonde
9.30 Bonde
15/4
1. s. e påske
9.30 Thøisen
11.00 Thøisen
22/4
2. s. e. påske
11.00 Tikjøb
9.30 Tikjøb
29/4
3. s.e. påske
21.00 Bonde - Lyngå Folkekor
11.00 Konf. Thøisen
Maj
4/5
Bededag
11.00 Konf Thøisen
6/5
4.s.e. påske
11.00 Konf. Thøisen
9.30 Thøisen
13/5
5.s.e. påske
17/5
Kr. Himmelfart
11.00 Thøisen
20/5
6. s. e påske
27/5
Pinsedag
28/5
2. pinsedag
11.00 Engen/Hadsten Thøisen
Trinitatis
11.00 Thøisen
11.00 Tikjøb
11.00 Bonde
11.00 Bonde
9.30 Bonde
Juni
3/6
Påskelørdag aften, lerbjerg kirke kl. 21.00
Påskelørdag aften befinder vi os på overgangen mellem Langfredag og Påskemorgen. Kampen står mellem liv og død,
lys og mørke, glæde og sorg. Tilbage i oldkirken var der tradition for at markere overgangen fra mørke til lys og fra
dødens verden til opstandelsens liv påskelørdag aften. En fin tradition som kan give god mening at knytte til ved med
en gudstjeneste i vores gamle Lerbjerg kirke. Det bliver en lidt anderledes gudstjeneste. Tid til stilfærdig eftertanke.
Korsang, fællessalmer, bøn og læsning fra bibelen samt en kort meditativ prædiken.
Anders Bonde.