1. No category

MAGASIN
S
o 9. 6> & VI
/
x
Z
EX
LIBRI3
fap Jjjr
Tu
M mw
iM
p
KØBENHAVNS
RAADHUSBIBLIOTEK
EH
En Eg vokser o p . . .
Jens Villadsens
gennem
Fabriker
50 Aar
København
1944
Stadsingeniørens Oirektomt
Kai mhaon
f
I ANLEDNING AF
A T DET I 1944 ER 50 A A R SIDEN
JENS VILLADSENS FABRIKER BLEV GRUNDLAGT,
ER DETTE HISTORISKE SKRIFT
UDARBEJDET
TRYKT
DYVA
I 23.000
& JEPPESENS
EKSEMPLARER
BOGTRYKKERI
KØBENHAVN
AKTIESELSKAB
den sidste Snes Aar af forrige Aarhundrede indlededes en af de største Byggeperioder, Danmark har kendt. Med Travlheden fulgte ogsaa Omvæltninger indenfor Bygningsteknikken, og i et stadigt stigende Tempo indførtes nye Materialer
og tekniske Fremskridt. Byggeriet var i Overgangsalderen og kæmpede sig igennem en begivenhedsrig, men ogsaa meget vanskelig Periode.
Saaledes var de Forhold, hvorunder den unge Jens Villadsen
startede, da han i 1 8 7 2 søgte
Borgerskab som Tømrermester i København, efter i nogle Aar at have virket i sin Fødeby,
Aalborg. Han arbejdede hurtigt sin ny Virksomhed i Hovedstaden op og tog i mere end 2 0 Aar
Del i det store Byggeri. Samtidig interesserede han sig, som den virksomme Mand han var,
ogsaa f o r tekniske Fremskridt og kom derved ind paa en Forbedring af Tjærepaptagene, der
efterhaanden havde vundet en vis Udbredelse, navnlig som Tag paa Bygninger i Landbruget og
Industrien, men ikke fuldt ud svarende til de Forhaabninger, der var stillet til dem. Tagene blev
nemlig vedligeholdt med en Tagtjære, der simpelthen bestod af det tykke Bundfald, der blev
tilbage i Tagpapmaskinerne. Dette Produkt kaldtes » T a g l a k « ; Taglakken havde en tyktflydende
Konsistens og maatte derfor opvarmes f ø r Paastrygningen. Bagefter stivnede den hurtigt og
lagde sig ovenpaa Tagpappet som en tyk Skal. Efterhaanden som det ene Lag blev strøget ovenpaa det andet, blev Skallen saa svær, at den flød ud, naar Solen skinnede paa Taget. Taglakken
kunde ligge som uformelige Tjærebølger, der undertiden drev ud over Tagskægget. Om Vinteren
blev Taglakken haard og sprængtes, saa der kom dybe Revner i Taget og dermed Utætheder,
som det var svært at komme tillivs.
Jens Villadsen eksperimenterede paa egen Haand med Fremstillingen af en Tagtjære, der
var letflydende og kunne paastryges uden at være opvarmet. Dens Klæbeevne var større end
Taglakkens, og den var saa smidig, at den kunde trænge ind og lukke alle Huller og Revner.
Samtidig skiftede den ikke Karakter hverken i Sol eller Frost.
I 1 8 9 4 var Jens Villadsen naaet saa vidt, at han kunde bringe Varen frem paa Markedet.
Han havde ladet udtage Patent Nr. 6 5 1 4 og indregistrerede Materialet under Navnet »Dansk
3
r
Tagpixtjære«. Tagpixtjæren blev fremstillet af præpareret Stenkulstjære tilsat Harpix, Olier og
pulveriserede Mineralier. Samtidig udarbejdede han en Metode, hvorefter man med Lærredsstrimler, der var imprægneret med den ny Tagpixtjære, kunde tætte større Huller og Revner i
Tagene. Dette gjaldt ikke alene Tagpaptage, men ogsaa Zinktage, der var stærkt benyttet i Byg-
TØMRERMESTER
Virksomhedens
JENS
Grundlægger
VILLADSEN
— født 1842, død 1910.
geriet i Aarene op til Aarhundredeskiftet særlig i Hovedstaden, hvor man i videste Omfang, f o r
at udnytte Tagetagen uden at overtræde Byggelovens Højdebestemmelser, anvendte flade Tage.
Zinken var straks blevet modtaget med Begejstring. Man mente, den gav et tæt og uforgængeligt
Tag, men som Aarene gik, viste det sig, at Byen og Metaltaget havde svært ved at forliges.
Kulstøvet fra de mange Skorstenes Røg lagde sig paa Zinken og fremkaldte en stadig Tæring.
Saa maatte Blikkenslagerne til, og Reparationerne foregik ved Lodning. Med Jens Villadsens
4
Tagpixtjære havde man faaet en baade hurtigere og sikrere Metode.
Gennem Produktionen af Tagpixtjære lagde Tømrermester Jens Villadsen Grunden til den vidtforgrenede
Virksomhed, der i Dag er samlet under Aktieselskabet
Jens Villadsens Fabriker.
Hans første »Fabrik« laa ude
paa Lampevejen, nu Finsensvej paa Frederiksberg. Det
var langt udenfor Byen. Paa Grunden stod der to Træskure; i det ene var der anbragt en Blandemaskine,
som blev drevet med et Haandsving; det andet tjente
som Lager for Raavarer og Emballage. I Gaarden havde
man en stor Jerngryde ovenpaa et muret Ildsted — større
var de tekniske Installationer ikke. Men den ny Fabrikant var en driftig Mand, og han havde et godt Navn i
Blandekar
for Tagpixtjære.
første
Maskine.
Fabrikens
Byggeverdenen. Kunderne kom hurtigt. Blandt de første
var Tuborg Bryggerierne, Tivoli, De danske Statsbaner,
Orlogsværftet og Frihavnen, som endnu 50 Aar efter hører til Aktieselskabet Jens Villadsens
Fabrikers faste Kunder.
I Løbet af faa Aar havde Tømrermester Jens Villadsen faaet skabt et saa sikkert Grundlag for
sin ny Virksomhed, at han helt lagde sit oprindelige Haandværk paa Hylden og helligede sig
Fabriken. Til at begynde med beskæftigede han to Mand, og Udgifterne var til at overse. Den
samlede Dagløn udgjorde syv Kroner, endskønt man arbejdede i tolv Timer inklusive de traditionelle Frokost- og Middagshvil. For Jens Villadsen selv var Arbejdstiden nu væsentligt længere.
Han tog fat Kl. halv seks om Morgenen og sluttede først henad ti om Aftenen. Men Fremstillingen
af Tagpixtjæren var heller ikke nok for ham i det lange
Løb. Da denne Vare var indarbejdet, saa han sig om efter
andre Arbejdsmuligheder, og ganske naturligt fulgte nu
direkte Entrepriser med Oplægning af Tagpap.
er Hof
det
bedste Materiale til"
Overstrygning af
Pap- og Zinktage og gjør disse fuldstændig vandtætte. O v e r s l a g o g A r b e j d e r s U d f ø r e l s e ved
Tømrermester Jens Villadsen, Herluf T r o l l e s v e j 4, K b h v n . V .
Tagpaptækning blev dengang i stor Udstrækning
udført af Tagpapfabrikerne ved Hjælp af Arbejdere,
der den ene Dag arbejdede paa Fabriken og den næste
blev sendt ud for at lægge Tagpap op. Mange af dem
havde ikke større Kendskab til dette Arbejde, men Jens
Villadsen uddannede Specialarbejdere til Tagtækning
og kunde derigennem yde større Garanti for Kvalitet.
5
I
Telefon 18503.
|
Sælges ogsaa i Fustager.
8 Øre pr. Pd. til Pap-, 10 Øre pr. Pd. til Metal tage.
Den første
Annonce.
ra Dag til Dag voksede Omsætningen, og Jens Villadsen saa de Fremtidsmuligheder, der laa f o r den, der virkelig vilde sætte hele sin Energi ind paa at følge
Udviklingen i den moderne Tagteknik. Da hans Søn Chr. Villadsen
i Efteraaret
1 9 0 3 kom hjem fra Udlandet, hvor han i nogle Aar havde søgt videre Handelsuddannelse, knyttede han ham til Forretningen f o r at give den en bedre købmandsmæssig Organisation. Der var nok at gøre for dem begge. Med stor Opmærksomhed fulgte Far
og Søn de ny Fabrikationsmetoder, der kom frem i Udlandet indenfor Specialet Tagtækning.
Særlig Interesse havde Udnyttelsen af den amerikanske Metode til Fremstilling af tjærefrit Tagpap. Dette Materiale var langt mere holdbart end den gammeldags Tjærepap, fordi Imprægneringsstoffet — Asfalt — ikke indeholdt flygtige Bestanddele og derfor ikke krævede Vedligeholdelse ved stadige Overstrygninger.
Resultatet blev, at Jens Villadsen sikrede sig Eneforhandling f o r Danmark. Den ny Vare fik
Navnet »leopal«,
og alle var forsaavidt enige om at anerkende det Fremskridt, Icopalen betød. Paa
den anden Side virkede det som altid, naar en Forbedring skal gennemføres, noget chokerende,
at Prisen selvfølgelig laa højere end paa den gamle, mere primitive Vare. I dette Tilfælde
drejede det sig ikke om saa lidt; Icopalen var tre Gange saa dyr som Tjærepappet. Det var et
Problem. Men saa tog Jens Villadsen den raske Beslutning at tilbyde ti Aars Garanti f o r Tæthed
og Holdbarhed uden Vedligeholdelse. Det var maaske nok en Risiko, men han troede selv paa
Produktet og var klar over, at naar man krævede Tillid, maatte man ogsaa vise Tillid.
Omsætningen steg, uden at man derfor slog sig til Ro, nu da Sukcessen var sikret.
Den næste Nyhed var Tagpixfarver til Maling af sorte Tagpaptage. Det har ogsaa sin Værdi
at sætte lidt Kulør paa Tilværelsen, og de sorte Tage virker ikke opmuntrende.
Der var efterhaanden gaaet tretten Aar siden Starten — tretten haarde Arbejdsaar, — men de havde
givet Foretagendet en saadan Vækst, at man kunde begynde at se sig om efter Markedet udenfor
Danmarks Grænser. I 1 9 0 7 startedes ved et Samarbejde med en svensk Tagpapfabrik
Svenska
Tagpixf abriken. Dermed førtes Virksomheden over paa svensk Grund, og man var inde paa en Linie,
som siden er fulgt, saaledes at Jens Villadsens Fabriker er blevet en skandinavisk Koncern, der
foruden de danske Fabriker ogsaa omfatter Fabriker i Sverige, Norge og Finland.
Man var efterhaanden naaet til et Punkt, hvor Haandværkerens praktiske Erfaring ikke var
tilstrækkelig. Opgaverne blev stadig mere komplicerede. Der blev Brug f o r en Kemiker, og nu
knyttedes for første Gang en Ingeniør til Fabriken. Forinden var Forholdene paa Finsensvej
blevet for smaa. Virksomheden var blevet flyttet til Herluf Trollesvej Nr. 4 , hvor man indrettede en større Bygning til Fabrikationen og fik Dampkedel og elektrisk Drivkraft. Den unge
Ingeniør, der kom til at lede de kemiske Eksperimenter, var ansat paa Statsbanernes Laboratorium, og Arbejdet hos Jens Villadsen udførte han om Aftenen. Jens Villadsen lejede et Labo-
Samtidig Tegning af Pladsen paa Lampevej,
nu Finsensvej,
hvor Jens Villadsen begyndte Fabrikationen
af Tagpixtjære
1894.
ratorium i en Kælder paa Hjørnet af Gothersgade og Søtorvet; endnu gik man beskedent frem.
Gennem Laboratoriearbejdet kom Chr. Villadsen ogsaa i Forbindelse med Laboratorieforstander
Karl Meyer,
den senere Professor og Formand f o r Industriraadet. Der indlededes hermed et
betydningsfuldt Samarbejde, som vedvarede uden Afbrydelse til Professor Karl Meyers Død i
1 9 3 5 . Karl Meyer var en Kapacitet indenfor den tekniske Kemi og tillige i Besiddelse af stor
finansiel Viden og sjældne Evner som Organisator.
Indtil dette Tidspunkt var Icopalen blevet importeret og kun solgt her i Landet igennem
Jens Villadsen, men man var blevet klar over, at Fabrikationsretten, der tilhørte Firmaet Otto
Herr & Co. i Hamborg, kunde købes for Danmark mod en Licensafgift. Det var en Chance.
Men saa maatte Kapitalen forøges, og det faldt naturligt samtidig at omdanne Forretningen til
et Aktieselskab. Planerne blev udarbejdet, og alt var i den smukkeste Orden; man skulde blot
have Støtte hos en Bank. Dette viste sig dog at blive langt vanskeligere end forudset, f o r i Bankverdenen var man ikke klar over de Muligheder, den ny Virksomhed indebar. Der blev svaret,
at Projektet ikke havde nogen Interesse, Danmark havde Tagpapfabriker nok: En ny
vilde antagelig
Fabrik
slet ikke kunne klare sig. Paa et vist Tidspunkt var Grundejerbanken dog villig
til at tage Spørgsmaalet op, men Banken stod paa svage Fødder, og nogle Dage senere indtraadte
det store Byggekrak i 1 9 0 8 , der gik saa haardt ud over Grundejerbanken, at den maatte standse
sine Betalinger. Saa blev Aktieselskabsplanen skrinlagt. Øjeblikket var endnu ikke inde til at
gennemføre de paatænkte Reformer. Man maatte fortsætte som hidtil og saa regne med, at den
Dag vilde komme, hvor ogsaa Finansverdenen forstod, hvad Firmaet var værd.
7
er fulgte nogle forcerede Arbejdsaar. De øvrige Tagpapfabrikanter var blevet
opmærksomme paa Jens Villadsens stigende Omsætning, og Konkurrencen skærpedes. Undertiden gik det haardt til. En afgørende Sejr blev vundet, da Jens Villadsen i 1 9 1 0 fik overdraget Tækning af de store Perronhaller paa den ny Københavns
Hovedbanegaard, der var under Opførelse. Det var et Arbejde, der blev lagt Mærke
til. Firmaet kom ogsaa til at udføre Isoleringen af Tagbeklædningen under Skifertaget paa Banegaardens Hovedhal og i Forbindelse med disse Anlæg det meget interessante Arbejde: Isolering
af Banegraven til den ny Boulevardbane. Alle Steder anvendtes Icopal. I økonomisk Henseende
var Entreprisen ikke attraaværdig. Der var ved Boulevardbanen mange Vanskeligheder at overvinde, fordi Grundvandet stadig trængte igennem. Men Materialet bestod sin Prøve, og det var
det vigtigste.
Da Firmaets Grundlægger, Tømrermester Jens Villadsen, døde i 1 9 1 0 , efterlod han sig en
blomstrende Forretning, skabt paa Grundlag af hans personlige Initiativ, Dygtighed og Udholdenhed. Han havde allerede forinden forudset den Udvikling, der maatte komme. En Gang
sagde han: »Det her kan blive til noget stort. Jeg vilde ønske, jeg var noget yngre.«
Selvfølgelig stødte man stadig paa den Indvending, at Icopalen var et udenlandsk Materiale
og ikke burde foretrækkes for danske Produkter. Dette Synspunkt havde Firmaet selv været inde
paa, da det i 1 9 0 7 søgte at skaffe Kapital til Start af en hjemlig Produktion, og man ventede
fortsat paa det Tidspunkt, hvor den oprindelige Plan om at bygge en Fabrik, der kunde fremstille Icopal, lod sig realisere. Det kom i 1 9 1 2 . Man henvendte sig atter til Professor Karl
Meyer, der var villig til at foretage en Rejse til den tyske Fabrik og her gøre sig bekendt med
Indretningen og Fabrikationen; han fandt alt tilfredsstillende og opstillede en Rentabilitetsberegning, der blev forelagt Bankierfirmaet J. M. Levin & Co. Rentabilitetsberegningen var udregnet paa Basis af 1 0 . 0 0 0 Ruller Icopal — 6 0 0 0 til Salg og 4 0 0 0 til Tagtækninger, og 1 0 . 0 0 0
Ruller Tjærepap placeret paa lignende Maade; desuden paa Fabrikation og Salg af 5 0 0 Tons
Tagpixtjære og Farver og Entreprisearbejder for Kr. 3 0 . 0 0 0 . Pengene var smaa i 1 9 1 2 , det er
ganske morsomt at se, hvor beskedne Beløb, man regnede med, da Aktieselskabet overtog Selskabets Aktiver. Aktieselskabet skulde overtage Varelageret f o r ca. Kr. 8 0 0 0 , — . Udestaaende
Fordringer for ca. 5 0 . 0 0 0 , Inventar, Maskiner o. s. v. for Kr. 2 1 . 0 0 0 . Firmaet Jens Villadsens
Fabrikers Interesser i den svenske Fabrik indgik ikke i Overenskomsten, men Aktieselskabet
forbeholdt sig Ret til senere at overtage disse. J. M. Levin & Co. accepterede Forslaget, og den
29. September 1 9 1 2 stiftedes Aktieselskabet Jens Villadsens Fabriker med en Kapital paa
Kr. 1 0 0 . 0 0 0 . Stifterne var: Fabrikant Chr.
Villadsen,
Professor Karl Meyer,
Tømrermester
Eli Unmack, Vekselererne Martin og Johan Levin, der repræsenterede Bankierfirmaet I. M. Levin
& Co., og Overretssagfører Axel Simonsen.
Chr. Villadsen blev Direktør.
8
Icopal-. Tagpap- og Vejmaterialefabriken
i Tømmerup ved
København.
a Aktieselskabet Jens Villadsens Fabriker tog fat paa at virkeliggøre Tanken om
at bygge en Fabrik f o r Icopalfremstilling, blev der indgaaet en Overenskomst
med den hidtidige Leverandør Otto Herr & Co., der skulde stille hele sin Organisation til Raadighed og garantere en bestemt Fremstillingspris. Den samlede Sum
for denne Medvirken blev sat til en Sum af 2 0 . 0 0 0 RM, der skulde betales i to Rater.
Den nye danske Fabrik, der var at betragte som et lille lokalt Foretagende, viste sig at være i
Besiddelse af en Livskraft, som maaske kun de færreste havde ventet. Tre Aar senere ændredes
Kontraktens Bestemmelse om, at Virkeomraadet var begrænset til Danmark, saa ogsaa Sverige
hørte med, og i Foraaret 1 9 1 8 tog man det næste Skridt, der gav Jens Villadsens Fabriker Adgang til at fabrikere og sælge sine Produkter i alle Lande undtagen Tyskland, Østrig, Balkan
og Østersøstaterne. Saa gik der fire Aar, da var det danske Selskab blevet saa stærkt, at det mod
en kontant Udbetaling udløstes for enhver Begrænsning af sin Handelsfrihed.
Med de sidste Data foregriber vi den kronologiske Beretning om en Række vigtige Begivenheder, der gik forud. Da Aktieselskabet var dannet, skulde man se sig om efter en Plads til
den ny Fabrik. Det var slet ikke saa nemt. Brandpolitiloven krævede, at en saadan Virksomhed
skulde ligge paa et stort Areal med en betydelig Afstand til Naboerne. Desuden ønskede man
Plads ved Jernbane og i Nærheden af Havn. Til sidst fandt man et Areal i Maglebylille paa
Amager. Der kunde Fabriken faa Tilslutning til Amagerbanen ved Tømmerup Station, og Kørslen
til Havnen i Kastrup var overkommelig. Om selve Handelen fortælles det, at Ejeren, en gammel
Amagerbonde, var lidt svær at træffe. Selskabets Ledelse søgte ham forgæves paa forskellige
Beværtninger og fandt ham omsider i Gæstgivergaarden »Falken« paa Christianshavn, hvor der
med det samme blev skrevet en Slutseddel og drukket Lidkøb i Form af en Tuborg-Øl. Tjeneren kom først med en gammel Carlsberg, men den afviste Professor Karl Meyer som absolut
uegnet til Formaalet — han var nemlig Medlem af Tuborgs Bestyrelse. —
f
Det var i de Tider, da Amager endnu laa langt væk fra København, Landevejen løb frit
mellem store Marker med Grøntsager, og der blev betalt Bompenge - 3 2 Øre f o r et Tospand
og 16 Øre f o r en Enspænder.
Fabriken kom i det hele til at koste smaa 1 0 0 . 0 0 0 Kroner. Foruden leopal var den indrettet til at fremstille Tagpixtjære, Tagpixfarver, Løvepap og Sandtagpap. Straks voldte Fabrikationen af leopal en Del Bekymringer. Man kunde ikke give Materialet den rigtige Under- og
Overflade, og det tyske Firma, der havde paataget sig at lede den tekniske Tilrettelæggelse, var
ikke i Stand til at løse dette Problem. En Tid saa det hele ikke saa godt ud. Men saa tog Fabrikens egne Folk fat, og de fandt en Udvej, saa man naaede frem til et Produkt, der var af bedre
Kvalitet end den leopal, der tidligere var importeret.
Aktieselskabet fik Kontorer paa Amagerbrogade Nr. 8
i to smaa Værelser. Personalet
bestod af en Bogholder og en Kontordame foruden Fabriksbestyreren og en Bygningskonduktør
til at passe Entrepriser med Tagtækning. Kontoret laa overfor Amagerbros Godsbanegaard, hvor
man havde bygget et Skur f o r Varer til By-Ekspedition. Bogholderen maatte ogsaa passe Lageret
ved Hjælp af en Arbejdsmand, der var ikke Raad til en Telefon til Skuret, saa al Ekspedition
maatte ske i Løb.
Direktør Villadsen passede foruden Rejserne rundt om i Landet ogsaa Korrespondancen paa
sin Skrivemaskine. Der var ikke 8 Timers Arbejdsdag, Arbejdet sluttede, naar alt var i Orden
om Aftenen, og paabegyndtes tidligt næste Dag.
Den ny Fabriks Start svækkede selvfølgelig ikke Konkurrencen. Den blev tværtimod haardere,
og der maatte sættes en efter Datidens Forhold omfattende Propaganda i Gang f o r at sikre Foretagendet. Omkostningerne var større end straks beregnet; man maatte kæmpe for Livet. Derfor
saa det næsten ud som en Katastrofe for det nystiftede Selskab, da Verdenskrigen udbrød i 1 9 1 4 ,
og alting standsedes. — Ingen vidste, hvad der vilde ske. Personalet blev indkaldt til Militærtjeneste. Der maatte over Hals og Hoved engageres midlertidig Hjælp, og en Dag i August fik
Fabriken tilmed Besøg af en Ingeniørkaptajn, som meddelte, at Bygningen langs Jernbanen
skulde fjernes, for at der kunde blive Plads til et Batteri; man fandt dog heldigvis en egnet
Plads paa Marken ved Siden af. Kort efter mødte Politiet med en Beskyldning f o r Spionage.
Vagtposter havde konstateret Lyssignaler, udsendt fra Fabrikens Vandtaarn, og der gik Rygter
om, at Betonfundamenterne under Maskinhuset var maskerede Kanonstillinger. Det tog Tid at
forklare, at Lyssignalerne stammede fra Genskæret af Ilden i Kedlerne, der kunde ses, naar
Fyrdørene blev aabnet, og at Betonfundamenterne ganske vist var svære, men det skyldtes udelukkende Ønsket om at holde Grundvandets Tryk ude.
10
Svenska
Icopalfabriken
ved Industrihavnen
i Malmø. Den fremstiller
leopal,
Tagpap, Vejmaterialer
og
Isolationsmaterialer.
1 9 1 4 var et svært Aar at komme igennem. Maaneder gik inden den første Forskrækkelse fik sat sig. Bagefter var Efterspørgslen stor nok paa Byggematerialer, men
hC-Z—
nu
kneb det med at faa de normale Tilførsler af Raamaterialer, specielt naar
det gjaldt Asfalt. Gamle Forbindelser udgik, ny maatte skaffes. Heldigvis var man
saa forudseende at opkøbe den Asfalt, der kunde skaffes, indtil Importen af Asfalt
i 1 9 1 7 blev fuldstændig standset. Den næste Vanskelighed var Raapap. En Tid spekulerede man
paa at starte en dansk Fabrikation og havde Planerne liggende parat, men det viste sig, at Papirfabrikerne havde sikret sig en Overenskomst med Kludehandlerne over hele Landet om et samlet
Opkøb af de Klude, der bruges i Raapapfabrikationen. Dermed blev Opgaven for svær f o r en
ny Fabrik. I sidste Øjeblik fik man en svensk Forbindelse.
Disse Dispositioner satte Selskabet i Stand til at forsyne det danske Marked med leopal og
Tagpap i de gode, gamle Kvaliteter, medens Konkurrenterne led af Mangel paa Raamaterialer,
og her grundlagde Selskabet sin Stilling som den førende Tagpapfabrik i Danmark, en Stilling
Selskabet ogsaa har opnaaet i de andre nordiske Lande, hvor det har Tagpapfabrikker. løvrigt
gav Perioden Anledning til en rig Byggevirksomhed, og Salget af Tagpap var stort i disse Aar.
En af de mest omfangsrige Entrepriser blev sluttet med Staten, der i 1 9 1 7 byggede Barakker til
Krigsfangelejre ved Horserød og Hald. Her blev Tagene tækket med leopal og Væggene isoleret med
Vægpap. Alene Kontrakten medlHorserødlejren løb op til Kr. 1 1 0 . 0 0 0 . Industrien foretog store
Udvidelser, og mange nye Fabriksanlæg blev byggede. Landbruget benyttede Lejligheden til Fornyelse af deres Metaltage. Metal var i høj Pris, saaledes at det kunde betale sig at erstatte disse
Tage med Icopaltage. Noget lignende fandt Sted i København, hvor Zinken paa Beboelsesbygninger blev taget af og solgt og erstattet med Icopaltage, et Bytte som man ikke har haft Lejlighed til at fortryde, da det har vist sig her som andre Steder, at Icopaltage staar over Metaltage.
Interessen f o r Virksomheden steg ogsaa i Sverige. Der kom Tilbud om store Entrepriser.
Det hele udviklede sig paa en Maade, saa man blev klar over, at det maatte være rigtigt at lave
11
en selvstændig Fabrik for Icopal paa den anden Side af Sundet. Ganske vist forudsatte Medejerskabet i Svenska Tagpixfabriken, at Jens Villadsens Fabriker ikke drev Tagpap-Fabrikation i Sverige, men denne Overenskomst blev ændret, saa man i 1 9 1 5 kunde grundlægge Svenska Icopal- &
Tagpixf abriken,
og dermed skabtes en Mønsterindustri, der skulde blive Sveriges største Tag-
papfabrik. Krigsaarene, som begyndte med en øjeblikkelig Lammelse af alt Initiativ, udvikledes til en Travlhedsperiode. Grunden i Tømmerup var allerede i 1 9 1 5 for lille og maatte forøges med tre Tdr. Land. Fabriken blev udvidet, der blev bygget Bestyrerbolig og de første Lejligheder til faste Arbejdere.
Tilsyneladende havde dansk Industri i disse gyldne Aar uophørlig Medvind; men siden viste
det sig, at netop denne Periode indeholdt et særligt Risikomoment, fordi man mange Steder overvurderede Fremtidsudsigterne og fuldstændig lod sig forblinde af den øjeblikkelige Medbør,
uden Tanker for at Vinden kunde slaa om og ændre alle trufne Dispositioner. Der skulde navigeres med større Agtpaagivenhed end nogensinde, idet den aktuelle Situation krævede en Produktionsforøgelse f o r at tilfredsstille Efterspørgslen. Her stod man over for et Hensyn til Kunderne, hvis Interesser ikke maatte tilsidesættes. Den industrielle Udvikling gennem de første
Aar af forrige Verdenskrig var et af de vanskeligste Afsnit i dansk Erhvervslivs Historie, ikke
mindst for Virksomheder, der som Jens Villadsens Fabriker allerede var inde i en naturlig
Vækst og derfor skulde udvide sit Virkefelt.
Henimod Slutningen af 1 9 1 6 tegnede det til en ny Forsyningskrise for Raapap, og man
kunde ikke længere være afhængige af de usikre Raapapleverancer. Der blev saa truffet en rask
Beslutning, og Akts. Jens Villadsen vedtog at købe Fabriken A. B. Lagamill, Timsfors, for 1 Million Kroner. Alt syntes at være i den bedste Orden, men pludselig kom de svenske Myndigheder
og erklærede, at Udlændinge ikke kunde faa Koncession paa Udnyttelsen af den Vandkraft, der
var en Forudsætning f o r Fabrikens Drift. Man maatte derfor nøjes med en Kontrakt om Leverance af Raapap til de Fabriker, man havde i Gang.
Naa, der blev nu ogsaa Brug for Kapital paa anden Maade. Paa det danske Marked var der
dukket en Konkurrent op, idet den største Tagpapfabrik »Dortheasminde« ved Horsens var begyndt at fabrikere en tjærefri Tagpap, som den søgte at sætte op imod Icopal. Ejeren blev dog
ked af Konkurrencens Tempo og tilbød Jens Villadsens Fabriker at købe Virksomheden. Det
skete i Januar 1 9 1 7 . »Dortheasminde« var pudsigt nok startet samme Aar, som Jens Villadsen
begyndte at lave Tagpixtjære, saa denne Del af Virksomheden jubilerer sammen med Hovedfabriken. Paa »Dortheasminde« fabrikerede man et anerkendt Tagpapmærke, den sandfri Tjærepap
»Herkules«, der var det mest solgte her i Landet. Denne Fabrikation fortsattes ogsaa efter Overtagelsen lige til 1 9 3 6 , hvor Fabriken brændte. Med Genopbygningen blev »Dortheasminde« indrettet til Vejmaterialefabrik. Det er nu en Historie f o r sig, om hvilken vi først senere skal berette.
12
Fjeldhammer
Brug ved Oslo fremstiller
Icopal, Tagpap, Vejmaterialer,
Raapap, Bogbinderpap
og
Kunstlæder.
Norge var Icopalen langsomt blevet indarbejdet, og efter Bergens Brand i 1 9 1 6
steg Efterspørgslen. Fra norsk Side opfordrede man Jens Villadsens Fabriker til
at starte en selvstændig Fabrikation i Norge. Resultatet blev, at der i 1 9 1 8 dannedes et norsk Aktieselskab, som købte en gammel Tagpap- og Raapapfabrik
»Fjeldhammer Brug« ved Strømmen Station en Snes Kilometer fra Kristiania.
Dermed fik Jens Villadsens Fabriker endelig begyndt paa en egen Raapapfabrikation. Men Fødselsvanskelighederne var svære. Man stod midt i en Krigsperiode. De eksisterende Maskinanlæg
var utidssvarende og skulde fornyes. I Virkeligheden blev det en helt ny Fabrik, der rejstes. De
norske Interessenter i Selskabet og Ledelsen viste sig at være mindre modstandsdygtige end beregnet. Det danske Moderselskab blev spændt haardt for, og det endte med, at Jens Villadsens
Fabriker i 1 9 2 2 maatte overtage hele Kapitalen og dermed ogsaa den økonomiske Garanti.
Den norske Fabriks Start var maaske nok et voveligere Eksperiment, end man straks havde
forudset. Fjeldhammer Brug satte i en Periode Ledelsen af Jens Villadsens Fabriker graa Haar
i Hovedet, og der var ogsaa et Øjeblik, hvor man ønskede, Selskabet aldrig havde begyndt paa
dette Foretagende. Det viste sig dog, da de aktuelle Vanskeligheder var overstaaet, at være en
klog Disposition. Med Fjeldhammer Brug kom Koncernen Jens Villadsens Fabriker til selv at
beherske Raapapfremstillingen og var ikke mere bundet til usikre Leverancer eller underkastet
de Karteller, som søgte at monopolisere Markedet. Man kunde - hvad der maaske var endnu
vigtigere - direkte arbejde med Raapappets Kvalitet og producere netop de Varer, som var
egnede til den stadig mere omfattende Industris forskellige Formaal.
Det lader sig ikke gøre at fremstille den følgende Udvikling Trin f o r Trin, for det gik i
disse Aar saa stærkt, at de forskellige Interesser i Danmark, Norge og Sverige voksede sideløbende. Den ny Fabrik i Malmø blev indviet i 1 9 1 6 , Fabriken Dortheasminde købt i 1917 og
Fjeldhammer Brug i 1 9 1 8 . Paa fem Aar var det lille Selskab, der som tidligere nævnt blev
13
dannet under meget beskedne Former for at optage en Fabrikation af leopal i Danmark, blevet
til en skandinavisk Koncern, der raadede over fire Fabriker: to i Danmark, en i Sverige og en
i Norge.
Da Krigen sluttede, aabnedes der ogsaa Muligheder f o r et Marked udenfor Skandinavien.
1 1 9 2 4 deltog Jens Villadsens Fabriker i Udstillingen i Bruxelles og kom derfra i Forbindelse
med hollandske Kredse. Man oprettede et Kontor i Amsterdam, hvorfra der gjordes betydelige
Forretninger saavel i Holland som Luxembourg og Belgien, og i 1 9 2 8 ønskede et hollandsk Konsortium at bygge en selvstændig Icopalfabrik i Holland. Rettighederne blev ogsaa erhvervede, men
Fabriken kom aldrig i Gang, og det hollandske Marked blev siden stadig forsynet fra Danmark.
Efterkrigsaarene rummede en fortsat Fremgang. Byggeriet havde en stor Tid overalt, men
Konkurrencen blev ogsaa større - nu var det ikke længere indenlandske Fabriker, det drejede
sig om. Ogsaa udenlandske Producenter søgte at vinde Fodfæste i Skandinavien, og der maatte
mange og lange Forhandlinger til f o r at naa frem til en rimelig Ordning.
Nu skulde man maaske synes, at den videre Fremdrift kun var et Spørgsmaal om at sikre
den vundne Placering og holde Kvaliteten af Materialerne oppe, men der meldte sig mange Opgaver. Saaledes havde Byggemyndighedernes Indstilling overfor Tagpaptækning ikke fulgt med
i Udviklingen. Man betragtede stadig de ny Materialer med en vis Skepsis og anførte særlig
Brandfaren som Begrundelse, uagtet det var en Kendsgerning, at ikke en eneste Brand var opstaaet ved Antændelse udefra af Tagpaptage. Tværtimod var mange Brande blevet begrænset,
idet Ilden ikke kunde komme igennem Tagpappet. Alle Forsikringsselskaber og Kreditforeninger
anerkendte Tagpap som haardt Tag i Klasse med Metal og Sten, men det var ikke tilstrækkeligt.
Paa Initiativ af Direktør Chr. Villadsen blev der af Industriraadet nedsat et Udvalg, som skulde
forhandle med Byggemyndighederne. Udvalget anmodede Statsprøveanstalten om at gennemføre
en Forsøgsrække. Der blev ligefrem bygget et Prøvehus fyldt med brandbare Materialer og tækket med Tagpap, hvorefter Huset antændtes. Teorien om Brandfaren modbevistes eftertrykkeligt,
og det lykkedes efter denne meget langvarige Dokumentation at faa den gamle Indstilling ændret,
saa da den ny Byggelov traadte i Kraft i 1 9 3 9 , indsattes der detaljerede Bestemmelser, hvorefter
Tagpap og navnlig leopal fik en meget gunstigere Stilling som Tækkemateriale end før. Femten
Aar tog det at vinde frem til denne Anerkendelse.
Da Tømrermester Jens Villadsen startede i 1 8 9 4 , anbefalede han sine Varer gennem en
lille Annonce, som vi gengiver andetsteds. Med Tiden blev Propagandaen et Felt f o r sig. For
at lære alle, hvad der var opnaaet gennem moderne Teknik, udsendtes der aarligt i mægtige Oplag Kataloger, Prøver, Prisberegninger og Konstruktionsanvisninger. Der blev udskrevet en
Arkitektkonkurrence.om Anvendelse af leopal, og delvis paa Grundlag af Konkurrenceresultaterne udsendtes en Haandbog i moderne Tagtækning, som gjorde Rede for alle de forskellige
14
Dortheasminde
ved Horsens, der nu helt er forbeholdt
Tjæredestillation
og
Vejmaterialefabrikation.
Former for Tækning med saavel almindeligt Tagpap som Icopal. Den direkte Propaganda støttedes af en udstrakt Avertering i Dagbladene.
Men en Vares Sukces kan i det lange Løb ikke bygges paa Reklame. Reklamen kan kun
understøtte det Salg, der er naturligt betinget af Varens Egenskaber, og et industrielt Produkt
kan end ikke regne med at have et sikkert Marked, med mindre der til Stadighed føres en omhyggelig Kontrol med dets Kvalitet og udføres et videnskabeligt Arbejde for til enhver Tid at
holde Produktet oppe i det Plan, som Videnskabens Fremskridt muliggør. Derfor har Laboratorierne spillet en stor Rolle for Jens Villadsens Fabriker. Det lille Laboratorium, der ved Aarhundredets Begyndelse blev indrettet i en Kælder paa Søtorvet, er blevet efterfulgt af store
selvstændigt arbejdende Laboratorier med fortsat løbende Forsøgsrækker og daglig Driftskontrol
rundt paa de forskellige Fabriker. Ti videnskabeligt uddannede Ingeniører er knyttet til Koncernen.
enne tekniske Organisation satte i 1 9 2 7 Jens Villadsens Fabriker i Stand til at
inddrage ogsaa Vejmaterialer under sit Virkeomraade. Man var indstillet paa Arbejdet med Anvendelsen af Asfalt, og Skridtet fra Tagoverfladen til Vejbelægningen var derfor slet ikke saa stort, som det umiddelbart kunde synes. Der blev
oprettet Afdelinger f o r Fabrikation af Asfaltemulsion til Overfladebehandling af
Veje. I en Periode rejstes der overalt, jævnsides med Biltrafikkens voldsomme Fremgang, Kravet om at faa Vejnettet forbedret, ikke alene gennem Bygning af ny Veje, men i nok saa høj
Grad ved at befæste de gamle, makadamiserede Vejbaner med bituminøse Stoffer. Ved sagligt at
gaa ind paa dette Spørgsmaal og paa videnskabeligt Grundlag tilrettelægge en Fabrikation af
Vejmaterialer startedes en helt ny Epoke f o r Aktieselskabet Jens Villadsens Virksomhed. Fabriken i Tømmerup var fra Tid til anden blevet udvidet. Nu blev der købt mere Jord, saa det samlede Omraade efterhaanden naaede op paa at dække fjorten Tdr. Land, og man byggede en
Fabrik f o r Asfaltemulsion, Tjæredestillation og Vejtjærefremstilling samt en Fabrik for Asfaltpulver. Paa Dortheasminde, hvor man havde et tilstrækkeligt Jordtilliggende, byggedes et lignende Anlæg.
I Malmø havde man faaet en Fabrik f o r Asfaltemulsion, og i Oslo baade en Emulsionsfabrik og en Vejtjærefabrik. De ny Produkter blev » l e o b i t « , » T a r o x « og »Stahlas«. Det sidste
15
[
Detalje
fra et Anlæg
forskellige
til Fabrikation
Vejmaterialefabriker
af Asfaltemulsion.
Tilsvarende
Anlæg findes i Forbindelse
med Akts. Jens Villadsens
i Danmark, Sverige, Norge og Finland.
Materiale fremstilledes af knuste Slagger fra Burmeister & Wains Staalværk og svenske Staalværker og behandledes med Asfalt.
Der blev handlet hurtigt, og da man saa Vanskelighederne i at forsyne hele Landet fra en
enkelt Fabrik, besluttede man at fordele Fabrikationen. I 1931 byggede Aktieselskabet Jens Villadsen en Asfalt- og Emulsionsfabrik i Ringsted, der senere udvidedes til ogsaa at omfatte en
Asfaltpulverfabrik. Senere fulgte, som nævnt, Udvidelsen af Fabriken »Dortheasminde«, der efter
Branden i 1 9 3 6 blev genopbygget kun til Fremstilling af Vejmaterialer. I 1 9 3 6 rejstes en Vejmaterialefabrik i Tønsberg i Norge, i 1 9 3 7 en lignende Fabrik ved Havnen i Randers, i 1 9 4 2
en Vejmaterialefabrik i Sodertalje ved Stockholm og i 1 9 4 2 en Fabrik f o r Pulverasfalt ved Sønderborg. Desuden er der en Vejmaterialefabrik under Opførelse i Stavanger.
I 1 9 3 1 dannede Jens Villadsens Fabriker et finsk Selskab, der paa Aertholmen ved Helsingfors byggede en Fabrik, som baade kom til at fremstille Asfaltemulsion, Tagpix og
flydende
Asfalt. Dermed knyttedes ogsaa Finland som et selvstændigt Led til Selskabets skandinaviske
Virksomhed. Forinden var der i Finland oparbejdet et stort Marked f o r Icopal, som leveredes
fra den svenske og danske Fabrik. Ved Krigens Udbrud laa Planerne færdige til at opføre en
Icopalfabrik i Helsingfors' ny Industrikvarter; Grunden er købt for en Million finske Mark, og
16
Detalje fra et Anlæg til Fabrikation af Stahlas, Asfaltpulver
Randers, Horsens, Sønderborg,
Ringsted,
og asfalterede
Tømmerup, Malmø, Sodertalje,
Skærver. Saadanne Anlæg findes paa Fabrikerne
Tonnsberg, Oslo og
i
Helsingfors.
Maskinerne stod klar til Afsendelse, men Forholdene har hidtil gjort det umuligt at realisere
denne Udvidelse.
Man kunde mene, at disse sammenknyttede Virksomheder i og for sig ligesaa godt kunde
have arbejdet sig frem uafhængig af hinanden, men der er tidligere gjort Rede for, hvor betydningsfuldt det var, at de forskellige Tagpapfabriker, der hørte under Aktieselskabet Jens Villadsen, fik deres egen Forsyning med Raapap. Fjeldhammer Brug har ved at levere Hovedparten
af det Raapap, som Selskabets forskellige Fabriker krævede, haft Kontrol med Produktionen
af Raapap og sikret sig de rigtige Kvaliteter og de rigtige Priser. Ganske det samme Forhold
har været gældende, hvor det drejede sig om Vejmaterialefabrikerne. Her har det været et Spørgsmaal om Indkøb af Asfalt; til Tider er det meget store Mængder, der er indkøbt af Hovedselskabet f o r senere at blive fordelt til de forskellige Virksomheder, og disse Dispositioner har
hindret, at den enkelte Fabrik er blevet distanceret af større Koncerner, som har villet monopolisere Markedet.
Samarbejdet mellem de forskellige Laboratorier har givet meget vigtige Resultater, og man
har haft Adgang til at uddanne Fagfolk, der kunde stilles til Raadighed snart det ene Sted, snart
det andet, hvor der var Brug for deres specielle Kundskaber.
Hvor langt Interesserne har rakt, kan man se af et lille Eksempel fra et særlig interessant
Arbejde. Det drejede sig om Tækningen af nogle meget store Hangarer i Smyrna. Hangarerne
17
var opført af et dansk Ingeniørfirma og skulde tækkes af et amerikansk Firma, der imidlertid
ikke kunde klare Opgaven tilfredsstillende. Saa blev der henvist til Aktieselskabet Jens Villadsens Erfaringer, og Firmaet overtog Tækningen efter først at have fjernet, hvad der hidtil var
udført. 4 0 0 0 Kvadratmeter Tag blev der lagt.
Midt i Foraaret 1 9 3 3 skete der en Begivenhed, som tog lidt paa Humøret. Hovedfabriken
i Tømmerup brændte; der gik Ild i Destillationen af Raatjære, en Eksplosion fulgte, og i Løbet
af et Øjeblik stod 100 Tons Tjære i lys Lue. Det var et Baal, der kunde ses videnom, og som
desværre raserede hele Komplekset. Tidspunktet f o r Branden var det uheldigst mulige, da Foraaret er den store Byggesæson. Derfor var det et Slid at komme gennem de nærmeste Maaneder,
men der blev øjeblikkeligt sat alt ind paa at bygge Anlægget op igen, og allerede i Oktober stod
Virksomheden i ny og forbedret Skikkelse klar til at gaa i Gang. Det var lidt af en Rekord.
Siden arbejdede man støt videre. I 1 9 3 7 tog Jens Villadsens Fabriker fat paa en ny Opgave:
Fremstillingen af et Gulvbeklædningsmateriale til Erstatning f o r Linoleum. » V i l l a d i u m « blev
Produktets Navn. Ideen til dette Gulvbeklædningsmateriale stammer fra Amerika. Fabrikationen
er i nogen Grad beslægtet med Tagpapfremstilling, selvom de færdige Varer tilsyneladende
ikke ligner hinanden. Villadium bestaar af sejgt Pap, der imprægneres med Asfalt, overfladebehandles med en Dækmasse, og tilsidst paaføres en smidig Lak i Linoleumsmønstre. Forud f o r
Opførelsen af Villadium Fabriken, der ogsaa fik Plads i Tømmerup, var der gaaet en Række
Stadier. Man maatte være sikker paa at kunne fremstille en Kvalitetsvare, ellers var det ikke
muligt at faa Fodfæste paa det danske Marked.
Dette maa altid være dansk Industris ledende Princip. Udlandets kapitalstærke Koncerner
kan konkurrere med Hensyn til Priser og som Regel ogsaa holde ud i en saadan Konkurrence
betydeligt længere end den mindre danske Virksomhed, men til Gengæld har dansk Industri
sin Styrke i en solidt opbygget Teknik, dygtige Ingeniører og ikke mindst veluddannede og interesserede Arbejdere, der sikrer en Kvalitetsproduktion, som Udlandet ofte maa bøje sig for.
aa den anden Side Sundet var der Fremgang i en saadan Grad, at Fabriken i
Malmø gennem Aar arbejdede med Døgndrift, og endda kneb det med at tilfredsstille Efterspørgslen. Tilsidst var der ingen anden Udvej end trods den store
Bekostning at bygge en helt ny Fabrik. Der blev købt Grund ved Industrihavnen,
saa Raamaterialerne kunde losses direkte fra Skib til Fabrik. Her blev der bygget en moderne Tagpap- og Vejmaterialefabrik med Udnyttelse af alle de Erfaringer, der efterhaanden var indhøstet gennem fyrretyve Aars Arbejde. Alene Fabriksgrunden kostede en kvart
Million, og det færdige Anlæg fordrede en Udgift paa 9 0 0 . 0 0 0 Kroner.
Villadium Fabriken i Tømmerap ved
København.
Her er der maaske Grund til at standse et Øjeblik ved Icopalens Udvikling. Det Materiale,
der fremstilles i Dag, er —
selvom Grundlaget er det samme som det, der blev benyttet ved
den første Produktion herhjemme i 1 9 1 3 —
alligevel af en helt anden Karakter, idet baade
Holdbarhed og Udseende har gennemgaaet meget afgørende Ændringer. Den første leopal var en
glat, asfaltimprægneret Pap uden Overflade, der fremtraadte i en graahvid Farve, som fremkom,
fordi det var trukket i fint Talkum. I 1 9 1 6 naaede man til at kunne lægge speciel Overflade
paa og indførte samtidig dobbelt Imprægnering. Overfladeteknikken undergik nu stadige Fremskridt. Man kunde give Icopalen forskellige Farver ved at presse grønne og røde Sten, Aluminium eller andre Materialer ned i Overfladen. Dermed blev man i Stand til at fremkalde særlige
Virkninger. Den sidste Forbedring bestaar i at tilsætte Overfladebehandlingen et fint Mineralstøv,
der giver Icopalen en større Stabilitet, uden at det gaar ud over Asfaltens Smidighed.
I sin Tid havde man en Del Vanskeligheder med at faa Pappet til at ligge fuldstændig glat.
Det var f o r tørt, naar det blev lagt op, og udvidede sig senere, saa der fremkom Rynker og Buler.
Denne Ulempe er blevet overvundet, dels ved at holde en bestemt Fugtighedsgrad i Materialet
og dels ved at give det en Efterbehandling i store Varmeovne.
Et væsentligt Fremskridt ved Tækning med leopal opnaaedes, da man i 1 9 3 2 købte en dansk
Opfindelse, der muliggjorde at tække Tagene uden synlige Søm. Paasømningen af Tagpap har
altid været et af de Spørgsmaal, der gav Anledning til Diskussion. Man kan komme ud for, at
•>
Sømmene arbejder sig op af Træunderlaget, naar Træet tørrer. Dette Problem blev særligt fremtrædende i den store Byggeperiode f o r en halv Snes Aar siden, hvor meget Træ blev importeret
og straks anvendt uden tilstrækkelig Lagring. Hvis Sømmene løsner sig, dannes der et lille Hul
omkring dem, hvor Vandet kan trænge ind, og dermed er der straks en Utæthed, som Tagpappet
faar Skyld f o r , endskønt det reelt er det underliggende Træ, der er noget galt med. Efter 1 9 3 2
har man været i Stand til at klæbe Overlæggene sammen paa den Maade, at der bliver indlagt
en asfalteret Jutestrimmel, der smeltes og svejser Samlingerne til et Hele. Smeltningen fore-
19
tages med en Blæselampe. Aktieselskabet Jens Villadsens Fabriker købte
Udnyttelsesretten
for Danmark, Norge og Sverige til det nye Patent, der var udtaget, og kunde derefter indføre
»det vilfasvejsede Icopaltag«.
Det vil føre f o r vidt at komme ind paa tekniske Enkeltheder i denne Forbindelse. Sagen er
jo den, at der Aar f o r Aar er gjort Iagttagelser, som har givet Anledning til Forsøg og deraf
følgende Fornyelser. Det ene lille Resultat er føjet til det andet, og Summen af alle disse Overvejelser er nedfældet i Produktionen. Gennem stadige Rejser i Europa og Amerika har Selskabets Teknikere holdt sig nøje i Kontakt med de Erfaringer, der er indhøstet andre Steder. Undertiden har man kun haft Mulighed for at iagttage de færdige Materialer, men hvis det saa er
konstateret, at disse indeholdt værdifulde Egenskaber, er alt blevet sat ind paa at finde ud af,
hvordan Varen af samme Standard kunde udføres her.
a den ny Verdenskrig
udbrød, taarnede Vanskelighederne sig atter op. Man
vidste af Erfaring, hvad det betød, naar Grænserne lukkedes, og der skulde
handles lynsnart f o r at sikre Raastoffer. En af de vigtigste Dispositioner blev
truffet gennem Indkøb af en hel Skibsladning Asfalt i Mexiko, den fragtedes
hertil paa en dansk Damper. 4 0 0 0 Tons naaede hjem til København den 1. November 1 9 3 9 . Halvdelen blev losset her, og Halvdelen i Malmø. Samtidig fik man endnu en
kort Tid lignende Tilførsler fra de tidligere Forbindelser.
Denne Forudseenhed satte Selskabet i Stand til at opretholde Fabrikationen af de gamle
Kvaliteter igennem det første Krigsaar.
Aktieselskabet Jens Villadsens Fabrikers Produktion, der i Hovedsagen nu er baseret paa
Udnyttelse af Asfalt, falder i fire Hovedgrupper:
leopal — Tagpap og Bygningsisolation — Vejmaterialer —
Gulvbelægning.
For den norske Fabrik Fjeldhammer Brugs Vedkommende indgaar tillige Fremstillingen af
Raapap, Gulvpap, Vægpap, Bogbinderpap, Kunstlæderpap, Kuffertpap og Skopap — alt fabrikeret af Klude, Papirmakulatur og Cellulose.
Icopal er indenfor Tagtækning stadig Hovedartiklen. Dertil knytter sig tjærefri Tagpap og
Tjæretagpap, Tagpixtjære til Overstrygning af Tage, flydende Asfalt til Isolering, Isoleringsunderlag med Korkbelægning, beregnet f o r Tæpper, og Linoleum og Vægisolering.
Siden Icopalens Fremkomst i 1 9 0 4 har dette Tagtækningsmateriale vundet Borgerret i Nordens Byggeindustri. Icopaltaget er blevet placeret paa Linie med Sten- og Metaltage, og ofte
foretrukket f o r disse paa Grund af dets specielle Egenskaber — Smidighed og Styrke.
Hermed har Icopal fulgt den samme Udvikling som den tjærefri Tagpap i U. S. A. Der
tækkes Skyskrabere i New York, Chicago og de andre Storbyer, den amerikanske
20
Industris
Vtrdi
Qyngse/det ^ y Karayok
\Skibotn
___)jor<ftKtak
Kultala %-S\jy
> Enontoktb^'jgoV'f
Sgivomi/otk^ Pakka* -xUkHo/a.
luhkasjå'vi Muama gh
JOruna\
1a'mberget\
Tarrekaise
Avfkkjokk
Kem/jårwJ
fyur/ek Qvfr\
\ Overkahx
Jakker
livanit-ml
Wi/ranas
IWfréTT^
BaMfJtrofki
(kse/e\
M/heJm/na'7Ha//nas ff
j^Det/er/o/y.
SVERIGE
NORGE
t
[Wijl
'/msvn
'-jusncdai'-- J^réck^
Sundsval/
Raahe
Hyrynsa\
[Ou/amen
Haapajj'
vkar/epyy
•appajån
Hurmesy
FINLAND
i Lappe'
Ygnabi
.HELSINGFORS
STAVANGER.
Hank'd
TONSBERG
•
TOCKHOLM
"Sa/rsjobaden
SODfRTALJE
M^VV1'
)
NDERS
J
HORSE
^J
' /'Vvvj
Kar/sk,
[Oland
I alle Byer og paa alle Handelspladser
søndeSSOI^
handles
'SM«*«.
Norden
for-
de Produkter,
i
Jens
Villadsens Fabriker
fremstil-
ler. Paa Kortet
Hovedfa-
brikerne
er
angivet med
Specialfabrikerne
materialer
21
med O
for
•
Vej-
Haller og Værksteder, Landbrugets Lader og Stalde, Havnenes Lagerhuse og Villabyernes Tage
med tjærefrit Tagpap fremstillet i mange Farver.
Til Vejbygning og Vedligeholdelse omfatter Fabrikationen Asfaltemulsion, som under Krigen
er erstattet med Tjæreemulsion, Vejtjære, Asfaltpulver og asfalterede Skærver til Bygning af
Veje og Slidbelægning.
Som den sidste Fornyelse er kommet: Gulvbelægningen » V i l l a d i u m « .
I 1 9 3 9 , det sidste Fredsaar, hvor man havde Lejlighed til at købe de Raastoffer, der var
Brug for i Fabrikationerne og derfor ogsaa kunde opretholde fuld Drift, gik der 9 0 . 4 3 8 Tons
Raastoffer, d. v. s. Asfalt, Tjære, Klude, Cellulose, Stenmaterialer o. s. v. ind i Fabrikerne, og
7 6 . 9 5 5 Tons færdige Varer —
Icopal, almindelig Tagpap, Tagtjære, Vejmaterialer, flydende
Asfalt o. s. v. ud fra Fabrikerne til en samlet Værdi af ialt 13,5 Millioner Kroner.
Hvis de 12,3 Millioner Kvadratmeter Icopal og Tagpap, der fabrikeredes i dette Aar, blev
udlagt i 1 Meters Bredde, vilde det dække en Vejlængde paa 1 2 . 3 2 5 km — eller meget nær
et Bælte Jorden rundt omkring Ækvator.
Disse store Varemængder sælges gennem Forhandlere af Byggematerialier i hver By og paa
hver Handelsplads i Danmark, Norge, Sverige og Finland.
I de 5 0 Aar, der er gaaet siden Tømrermester Jens Villadsen begyndte sin lille Virksomhed
paa Lampevej, er der skabt en Industri under een Ledelse, der fordeler sig over de fire nordiske
Lande, og som baade indenfor Tagtækning og Vejbygning indtager en førende Stilling i Danmark, Norge, Sverige og Finland.
Det er tidligere understreget, at Fremgangen indenfor Aktieselskabet Jens Villadsens Fabriker er naaet gennem et nært Samarbejde mellem Teknikere, kyndige Handelsfolk og dygtige
Arbejdere. Denne Kendsgerning har man stadig været opmærksom paa, og saa snart Forholdene
tillod det, indrettede Selskabet sig ogsaa paa økonomisk at styrke Samarbejdet. I 1 9 2 7 blev
det besluttet at oprette en Pensionskasse f o r Funktionærerne. Det begyndte meget forsigtigt
med Henlæggelse af 1 0 . 0 0 0 K r . ; Kapitalforbruget var stort i disse Aar paa Grund af de omfattende Udvidelser af Virksomhederne, men Tilskudet til det ny Fond forøgedes dog hurtigt.
I 1 9 4 0 udgjorde Kapitalen 5 3 5 . 0 0 0 Kr., og man kunde skride til Oprettelse af en Pensionsordning f o r alle maanedslønnede. Pensionerne udgør 7 0 Procent af den paagældendes Indtægt,
og Fondets Kapital er idag 7 0 0 . 0 0 0 Kroner.
I 1 9 4 3 oprettedes en Understøttelsesfond f o r Arbejdere, hvis Midler hovedsageligt anvendes
som Tillæg til Aldersrenten f o r gamle, veltjente Arbejdere, og i Sverige og Norge er der paa
lignende Maade foretaget Kapitalhenlæggelser f o r at opnaa en tilsvarende Pensionsordning.
Selskabets Bestyrelse bestaar idag af Direktør Chr. Villadsen som Formand, Grosserer Johan
Levin, Professor P. E. Raaschou,
Overretssagfører K. S. Deichmann og Grosserer Poul
22
Jacobsen
samt Direktør / . C. Bonnerup
Andersen,
og Direktionen dannes af Chr. Villadsen som admini-
strerende Direktør og Direktør J. C. Donnerup Andersen. Underdirektør i Selskabet er Jens Villadsen, der siden Krigens Udbrud er bosat i Norge som Disponent i Fjeldhammer Brug.
I de 50 Aar, der nu er gaaet, har Aktieselskabet Jens Villadsens Fabriker altid fundet Støtte
i sine Kunders Tillid. Denne Tillid har gjort det muligt at arbejde Selskabet op til et betydende
Industriforetagende, i sin Branche det førende i Norden, og det er Firmaets Haab og Ønske, at
den Tid, der nu kommer, vil tillade det at fortsætte de Traditioner, der er skabt gennem 5 0 Aar.
Aktieselskabet bringer med dette lille Skrift en Tak til dets Kunder og dets Medarbejdere
for godt Samarbejde.
Som Egen, der vokser
ud af Agernfrugtens
dybt i Jorden for at finde Fodfæste
nye Skud stadig
Fabriker
vekslende
søger
fra de første
Vilkaar
vokset
Solskin og Regn, med Graavejr
er Virksomheden
Forsøg
i Styrke
sine
til at bære den forgrenede
opad, saaledes
famlende
Kim og skyder
gennem
og Omfang.
Krone,
Jens
et halvt
I skiftende
og Storm bærer Egen Livet
Rødder
hvis
Villadsens
Aarhundredes
Vejrlig,
videre.
med