Fra BUEskydning 1948, nr 5 Aabenhjertig Samtale med Jyllandsmester og Buemager, Søren Bundegaard, Brøns. Hvor ofte har man ikke, naar Bueskytter er samlede, hørt Bemærkninger om, at man kun naar de store Resultater, naar man har en Staalbue i sin Haand? Hvor ofte har man ikke hørt direkte nedsættende Udtalelser om det gamle Vikingevaaben, den nordiske Langbue af Træ, der dog gennem Sekler var medvirkende til Nordens ubestridte Herredømme over store Dele af Europa og som fik selv de stoiske Briter til at bæve? Er det Tidens Tendens til Mekanisering der gør, at store Skarer af Interesserede holder sig tilbage fra aktiv Bueskydning under Henvisning til, at de kun vil skyde, hvis de kan faa en Staalbue? Utallige saasom Havets Sand og Himmelens Stjerner er disse vel ikke, men det er en Kendsgerning, at dansk Bueskydnings forholdsvis ringe Medlemstal direkte er dikteret af denne Aarsag og at en Fordobling af Medlemstallet vil ligge indenfor Mulighedernes Grænse, hvis der aabnedes for Import af baade Staalbuer og Træ af udenlandsk Oprindelse. Nu ligger noget saadant fjernt fra de bevilgende Myndigheder, og selvom man kun kan beklage det, er der dog ingen Grund til at fortvivle eller synke ned i det sorteste Mørke. Gudskelov findes der ogsaa herhjemme en trofast Flok, der er tilstrækkelig romantisk til at holde fast ved Fædrenearven og en Flok, der vel at mærke i flere Tilfældet maa søges blandt Landets Elite. Vi behøver kun at nævne vor Danmarksmester, Edith 'Rosengreen, der som bekendt ikke alene vandt Mesterskabet med sin Træbue, men som ydermere satte Rekord. Eller se f. Eks. Aarets Jyllandsmester, Søren Bundegaard, der bogstavelig talt har kunnet se sit Arbejde vokse frem under sine Hænder og som i den haardeste Konkurrence med Staalbuerne præsterede at genvinde sit Jyllandsmesterskab med sin hjemmefabrikerede Træbue. Samme Søren Bundegaard har i de senere Aar skabt sig en Position indenfor Buernageriet, der kun kan aftvinge Respekt. Med ægte jysk Stædighed har han produceret sig frem til det Stade, han indtager i Dag som. vor vel nok mest betydende Bue- og Pilemager, der endog har kunnet eksportere sine Pile til de staalvante Svenskere. I et savsmuldduftende Værksted træffer vi den travle Snedkermester bøjet over sit Arbejde med Pilefremstillingen. Fjer i sækkevis og Spidser i tusindvis fylder Arbejdsbordet, hvor den dygtige Fabrikant fra Morgen til Aften er beskæftiget med at fremstille de »slanke Sommerfugle«, som Kineserne kalder Pilene. Efter at vi paa Kineservis har udvekslet blomstrende Hilsener, gaar vi over til det egentlige Formaal med vort Besøg og spørger: - Hvor længe har du i Grunden virket som Buemager ? Med et forlegent Smil, der skal virke undskyldende for det første Eksemplar af de mange, der senere er gaaet fra Værkstedet, men samtidig skal dække en medlidende Tanke om hint ufuldkomne Vaaben, svarer Bundegaard : - Det var i Sommeren 1942, jeg lavede den første Stok, der skulde forestille en Bue. Meget Kendskab til Bueskydning og Buer havde jeg ikke dengang, men efter at have set Greve Ahlefeldt Billes udmærkede Film »Med Bue og Pil gennem Afrika«, vaagnede Interessen for denne ædle Idræt, og jeg gav mig i Lag med Arbejdet vel vidende, at Resultatet sikkert ikke vilde svare til Forventningerne. Det vilde da have været et Mirakel, hvis det havde gjort det! Ikke sandt, uden Kendskab eller Erfaringer er det jo lidt af et Vovestykke at begive sig ud paa. Ak, ja, den kære første Bue. Bagefter har jeg moret mig mange Gange over dens Tilblivelse. Sagen er den, at Jagtforeningen i Forvejen havde indkøbt en Bue, og - brugt som den allerede dengang var - den havde trukket godt efter Strengen. Jeg var ikke klogere, end at saadan skulde en Bue se ud, og min første Bue blev til med denne som Mønster - altsaa sammenlimet af flere Lag Ask og med fremadbøjede Ender! Det kunde endda gaa, men værre var det, at den blev limet sammen med Koldlim. Længe varede det ikke, før den begyndte at gaa op i Limningen, men den klarede jeg paa den simple Maade, at jeg satte Skruer i med passende Mellemrum ned gennem Ryggen! Den var faktisk et Fund - og lige til Museum! Men den holdt, og vi var nogle Stykker, der trænede ivrigt med den saasnart Tiden tillod det - og vi morede os herligt. Senere har jeg lavet mange Buer og har gennemgaaet Buemagerens Skærsild paa godt og ondt. Ofte har Ærgrelserne været saa mange og saa store, at jeg mange Gange har tænkt: Nej, nu vi! du ikke lave flere Buer -, og naar der saa var gaaet et Stykke Tid i Fred og Ro, vaagnede den gamle Længsel igen. For hver Gang, jeg fremstillede en Bue, voksede jo Erfaringen, og Skuffelserne blev som Følge heraf tilsvarende nedsat. - Hvordan med Materialerne? - Udenlandsk Træ er jo ikke til at skaffe i Dag. Jeg maa derfor bruge de Sorter, vi har her i Landet, hvoraf jeg anvender Ask og Elm som Hovedbestanddele til Buerne og forsyner dem med et Midterlag af Fyr, og de viser sig særdeles holdbare. - Du behøver ikke at svare paa mit næste Spørgsmaal, hvis det berører en Forretningshemmelighed, der jo kan have Tilknytning til dine Priser, men hvor lang Tid tager det for dig at fremstille en Bue? - Det er der ikke noget hemmeligt i, smiler Bundegaard, det tager mig ca. 12 Timer med en Bue - vel at mærke hvis jeg kan arbejde paa flere samtidigt. - Ja, saa er det jo faktisk billigt, du sælger dine Buer. Sig mig, hvad er saa Grunden til, at dine Buer er bedre end de fleste? - Nej, ved du nu hvad, det kan jeg sandelig ikke svare paa! - Jo, saamænd kunde du saa, men du er vel for beskeden til det! Men saa et andet Spørgsmaal da: er der nogle særlige Finesser under Arbejdet - ikke fordi jeg vil lure dig Kunsten af eller lære andre det, men jeg vil gerne have dig til at indrømme, at dine Fabrikata er gode! - Ja, du snakker godt for dine røde Køer! Men jeg maa nu alligevel skuffe dig i den Retning. Selvfølgelig skal man have Haandelag, og naturligvis er et Kendskab til de enkelte Træsorters Egenskaber en Betingelse, men Hovedsagen er den, at man under hele Arbejdet udviser den største Omhyggelighed. Navnlig under Sammenlimningen. Elm og Elm er to Ting, men det er kun Kernetræet, der kan bruges til mit Formaal. Omhyggelighed, min Herre, Omhyggelighed. Det er Buemagerens Alfa og Omega! - Javel saa. Hvad med Materialet? Kan du vedblivende levere Buer af samme Kvalitet? - Jo, det gaar endnu. Jeg er temmelig godt forsynet med Buetræ, men det kniber faktisk mest med Tiden. Pilefabrikationen sluger næsten den Tid, jeg har. - Pilene venter, vi med til senere! Jeg ser, at du har hængende forskellige Typer af Buer paa Væggen der. Opfinder du selv de Modeller, eller »hugger« du dem fra andre? - Min sidste Model har jeg selv eksperimenteret mig frem til, men naar jeg skal være ganske ærlig har jeg haft stor Hjælp af Bogen »Langbuen« af Bøhn, Jahn og Meyer. Ogsaa fra vore Medlemmer har jeg høstet gode Raad - ikke mindst fra Vennerne i »Viking«. - Forsøgsdyrene, altsaa! Saa har jeg et pinligt Spørgsmaal: hvis der nu var fri Import af udenlandske Træsorter, kunde du saa yderligere sætte Kvaliteten i Vejret? - Lad mig dertil sige, at mit Kendskab til de udenlandske Træsorter er meget ringe - af letforstaaelige Grunde -, men jeg regner med, at det vilde blive Resultatet. De amerikanske Træsorter ser jo ud til at være lækre Ting efter Annoncerne og efter Udtalelserne der ovre fra, og det er meget tænkeligt, at Efterspørgselen derved vilde blive større. - Hvor stor er Produktionen nu? - Sidste Aar lavede jeg ca. 30 Buer og ca. 2000 Pile. - Ja, nu kommer vi til Pilene. Nu skal du faa din Vilje! Jeg har jo nok mærket, at det er her din »store Kærlighed« ligger. Er det Haandarbejde helt igennem? - Nej, ikke helt. Skafterne bliver drejet paa Maskine, men Resten er Haandarbejde. Ja, du kender jo mine Pile selv. - Det gør jeg, ja. Hvorfor er de forresten saa gode? . - Det ved jeg ikke! - Hm! Du laver det hele selv? - Ja, jeg har ingen Hjælp til dette Foretagende og vil ogsaa hellere lave det selv. - Selvgjort er velgjort, mener du! Har du Materiale til den Fabrikation? - Til denne Sæson regner jeg med at have Træ nok, men det er et farligt Mas at skaffe det. Gammelt, vellagret Træ er det bedste, men selvom det er relativt smaa Kvanta, der skal bruges til Fabrikationen, gives der ikke Bevilling til Indkøb af den Slags Luksusforbrug. - Naa, du mærker ogsaa til Varedirektoratet ? - Ja, hvem gør ikke det? Nu skal man jo nærmest være en Sherlock Holmes for at snuse bare et lille Parti op og kapre sig et Brædt hist og her! - Hvem køber saa dine Pile - udover mig altsaa? - Det er alle mulige Slags Mennesker. Baade Enkeltpersoner og Foreninger over hele Landet, men ogsaa til Sverige har jeg leveret en Del. - Er der Vanskeligheder med Fjer og Spidser? - Nej, hidtil har jeg ingen Besværligheder haft. Takket være Forbundet har jeg nu et godt Lager af Spidser. - Saa er der Kaffe! bryder Fru Bundegaard ind! - Ja, saa har vi to vist heller ikke mere at tale om! Værs'go og slaa Gumpen i Sædet!