Torsdag d. 15 Det store telt Fredag d. 16 Det store telt Lørdag d. 17

Baglandets nyhedsbrev
Marts 2014
Kære medlem af baglandet
Hermed sæsonens nyhedsbrev med praktiske oplysninger,
nyt fra Vadehavscentret, årets arrangementer, referatet fra
generalforsamlingen m.m.
Vi håber, at I flittigt vil deltage i årets arrangementer, samt gøre
brug af de øvrige muligheder for at besøge Vadehavscentret og
Nationalpark Vadehavet, og være med til at udbrede kendskabet til
Vadehavscentret og dets virke.
Vel mødt!
Verdens største østers!
Og mest berømte, tør man måske tilføje. Prøv engang
at lave en søgning på internettet på ”verdens største
østers” eller ”worlds largest oyster” – der kommer
forbløffende mange artikler og videoer frem. Historien
er ganske enkelt gået verden rundt – både før og efter
verdensrekorden officielt kom i hus, med certifikatet
fra Guinness World Records.
Østersen blev fundet på én af Vadehavscentrets ture i efteråret 2013, og
opmålingen blev under stor mediebevågenhed foretaget på Vadehavscentret
den 17. december 2013. Størrelsen på 35,5 cm svarer til skostørrelse 44.
Først i slutningen af januar 2014 blev spændingen udløst, og rekorden kom
officielt i hus. Østersen trives fortsat i et akvarium på Vadehavscentret, hvis
du vil se berømtheden.
BAGLANDET -Vadehavscentrets støtteforening
Vadehavscentrets stolte hold, efter erhvervelsen af certifikatet fra Guinness World Records
for intet mindre end verdens største østers på 35,5 cm.
Vadehavscentrets udvidelse
Vadehavscentrets konkurrence om
udvidelse og ombygning samt udstilling er i fuld gang.
Først var der en prækvalifikations
runde og herud af valgte man 5
arkitektfirmaer og 5 udstillingsfirmaer.
Konkurrencen er 2 faset, hvilket
betyder at når de første 2-3 arkitektfirmaer bliver valgt i 1.fase, da skal de i
2.fase i dialog med det udstillingsfirma,
der får selve opgaven med at etablere
udstillingen.
Før sommerferien kender vi udstillingsfirmaet. Og til oktober ved vi hvordan
det nye Vadehavscentret vil se ud.
OBS!! På mødet d. 16. September kl. 19.30 på Vadehavscentret om projektet.
BAGLANDET -Vadehavscentrets støtteforening
Baglandets aktiviteter 2014
Natravnetur
Natravnetur i Vester
Vedsted bjergplantage.
Tur d. 2/6 kl. 21.30 fra
Vadehavscentret slut ca.
23.30.
For mange år siden
havde vi Natravneture,
men en dag hørte vi dem ikke. Nu blev de hørt igen sidste år og nu gør vi forsøget.
Vi starter med en kort introduktion på Vadehavscentret og køre derefter i egne biler hen i plantagen.
Det bliver en intens tur i mørket hvor vi siger godnat til droslerne og solsortene for, forhåbentlig at
sige godaften til Natravnen. Natravnen skal man ifølge myterne behandle ordentligt ellers vil den
sende brændende vinger efter en og det vil gå en ilde. Det kan blive en fantastisk tur.
Tilmeldinger til Vadehavscentret senest d. fredag d. 30/5.
Gratis for medl. af Baglandet og for ikke medlemmer er prisen 50,- kr.
Tilmelding til Vadehavscentret på 75446161
Ballum
Tur til Ballum d. 22/6 fra kl. 13.00 til 16.30
Christian Lorentzen fra KLÆGAGER Østerende 13 , Ballum 6261 Bredebro vil vise os rundt ved
Misthusum, i Ballum og vi sluttter med smagsprøver på Sønderjysk kaffebord på Klægager.
Vi mødes ved Møllerne i Ballum Enge her fortæller Christian om stedet, herefter kører vi til
Vesterende, hvor han også fortæller om det der er sket bl.a. med hjælp fra A. P. Møllerfonden og det
der er forandret gennem tiderne.
Herefter køre vi til Klægager og få smagsprøver på det Sønderjyske kaffebord. Der er fortællinger
om gårdens historie og det der ligger bag Klægagers tilbageførsel til en uangribelig arkitektonisk
helhed bl.a. med hjælp fra Realdania fonden.
En eftermiddag i Ballum med Sønderjysk Kaffebord pris 100,- kr. for medl. af baglandet og 130,- kr.
for ikke medlemmer.
Tilmelding senest d. 17/6. Oplys ved tilmelding om du har plads til flere i bilen.
Vadehavscentrets udvidelse - arkitektkonkurrencen
På Vadehavscentret d. 16/9 2014 kl. 19.30. Pris 40,- kr. til kaffe-
BAGLANDET -Vadehavscentrets støtteforening
Vadehavscentret gennemføre i samarbejde med Esbjerg kommune og de
bidragsydende fonde en to delt arkitektkonkurrence. Nu er 2-3 forslag valgt ud
til at gå videre og vi kan vise disse ved et offentligt møde.
Vadehavscentret vil fortælle om processen, præsentere forslagene, samt
fortælle om arbejdet med udstillingen.
Spættede sæler på Koresand, som de måske kan opleves på turen.
Koresand – den store ”ørken”
Oplev Danmarks største ørken. Koresand er et nutidigt eksempel på et højsand i vækst
hen imod en mulig barriere-klitø som Fanø, Mandø og Rømø. Den enorme sandbanke
overskylles stadig ved stormvejr, hvilket hindrer væksten af planter og dannelse af
permanente klitter. Koresand er ved flod en ø, men bliver ved ebbe landfast med
Mandø. På den sydlige del ned mod Juvre Dyb ved Rømø er der et sælreservat, hvor
man på afstand kan observere sælerne med kikkert. På turen vil der sættes trækvod i
Juvre Dyb. Efter et kort træk ser vi, hvad dybet gemmer på af fisk, krabber og rejer..
Turen til Koresand starter ved fastlandet (Vadehavscentret) og foregår med traktorbus
til Mandø kro, hvor vi stiger ombord i den næste traktorbus, der skal fragte os ud til
Koresand.
Dette er en normal offentlig tur og desværre ingen rabat. Men chancen er der for at
møde andre medlemmer af baglandet.
Tid: Tirsdag d. 5/8 kl. 11.00 – 17.00
Voksen: 250,- DKK (inkl. transport). Barn (4-12 år): 150,- DKK (inkl. transport).
Billetterne købes online på Vadehavscentrets hjemmeside.
Ka’ de li’ østers?
BAGLANDET -Vadehavscentrets støtteforening
Lørdag den 25. oktober
Vi kører til Rømø og samler østers, som vi sammen tilbereder på
Vadehavscentret ved hjemkomst. Hvis du ikke har mulighed for at deltage i
både indsamling og tilberedning, kan du frit vælge hvilken del af turen du vil
deltage i - husk blot at oplyse det ved tilmelding. De som deltager i
indsamlingen, bør medbringe varmt tøj, tykke sokker, høje gummistøvler og
en rygsæk til østers. Skal du også deltage i tilberedning (og fortæring!), kan
du evt. medbringe et forklæde og en østerskniv. Husk at østers ikke behøver
at blive spist rå! Vi sørger for brød og et glas vin til herlighederne. Vi
arrangerer samkørsel fra Vadehavscentret. Oplys ved tilmelding om du har bil
og evt. mulighed for at have flere med. Kørsel afregnes med chaufføren.
Tilmelding: Vadehavscentret tlf. 7544 6161 senest den 23. oktober.
Tid: Indsamling 08:30-12:00; Tilberedning: 12.00-14:30.
Mødested: Vadehavscentret. Pris: 50,-
Husk også at Vadehavscentret hele
året igennem afholder en lang række
arrangementer du kan deltage i –
hold dig orienteret via
hjemmesiden, facebook, eller
centrets folder med
aktivitetsprogram der kan hentes
på centret, eller læses via
hjemmesiden.
www.vadehavscentret.dk
- og Facebook
Følg med i hvad ”der rør’ sig” på Vadehavscentret – brug
hjemmesiden og følg med i hvad der sker via Vadehavscentrets
og Baglandets sider på Facebook!
Find Baglandet på Vadehavscentrets hjemmeside: Baglandet findes under
”Info & kontakt”. Du kan også skrive Baglandet i søgefeltet – så får du links til
alle dokumenter på hjemmesiden, der omhandler Baglandet.
BAGLANDET -Vadehavscentrets støtteforening
Husk medlemsfordelene...

Fri adgang til Vadehavscentrets udstillinger i hele sæsonen.

Rabat på ”reolvarer” på Vadehavscentret - 10 % på bøger og 20 % på
øvrige ting.

Mulighed for at deltage i de årlige arrangementer arrangeret af
Baglandet og Vadehavscentret.

Orientering om aktuelle begivenheder vedrørende foreningen og
Vadehavscentret. Se også Baglandet på www.vadehavscentret.dk.

Rabat på entré ved grupper på 10 - 20 personer. Gælder firmaer,
selskaber, institutioner og foreninger.

Indgangspris med grupperabat for op til to gæster i følge med et
medlem.

Leje af waders: Dit medlemskort giver mulighed for at leje max. 2
waders. Det koster 100 kr. pr. waders. Leje af waders skal koordineres
med Vadehavscentrets brug, så kontakt i god tid centret på 7544 6161.
Husk at betale kontingent!
Vi oplever desværre at mange glemmer at
betale kontingentet. Derfor husk at notere
Baglandets kontonr, og betal næste gang du
er i netbanken.
Kontingentet bedes betalt inden 30. april 2013.
Med det postomdelte nyhedsbrev er der vedlagt
ét indbetalingskort pr. husstand. Hvis antallet af
betalende medlemmer i en husstand afviger fra
sidste år, kontakter vi jer med henblik på
medlemskortenes navne.
Ugen efter at din
betaling er registreret,
kan du hente dit
medlemskort på
Vadehavscentret.
Indtil da kan
betalingskvitteringen
bruges som
medlemskort.
Kontingentet kan betales på følgende måder:
Betal på Vadehavscentret:
 Betal kontant ved skranken på
Vadehavscentret. HUSK at få noteret
Noter Baglandets
kontonr. og HUSK
at betale næste
gang du er i
netbank!
BAGLANDET -Vadehavscentrets støtteforening
dit navn!
Betal indbetalingskort via netbank:
 Netbank/Homebanking via internettet – HUSK at udfylde
indbetalingskortets felter med afsendernummer og det
kortere modtagernummer korrekt!
Betal vha. bankoverførsel via netbank:
 Betal direkte til BAGLANDETS konto i Frøs Herreds
Sparekasse: Reg. nr. 9738 konto nr. 8855726654.
HUSK at skrive navn på indbetaler!
Det er vigtigt at du ikke overdrager dit tilsendte indbetalingskort til andre, da
indbetaler i så fald ikke kan spores.
Kontingentet for 2012
Voksne
Børn (4-12 år)
Firmaer, institutioner og foreninger
kr. 120,kr. 60,kr. 500,-
Er du i tvivl, er du velkommen til at kontakte kassereren.
Hvis du ikke længere ønsker at være medlem, så kontakt Vadehavscentret
eller Baglandets kasserer, Uffe Eskildsen.
Almindelig post eller e-mail
– dit valg
Udsendelse af nyhedsbreve og anden korrespondance til Baglandets
medlemmer vil fortsat ske med post til de, som ønsker det. Dog ser vi gerne,
at medlemmer modtager meddelelser via e-mail. Har du lyst til at modtage
information fra Baglandet pr. e-mail, så send en mail til kassereren Uffe
Eskildsen på [email protected]
Bestyrelsen
Hvis du har et forslag eller en idé til et arrangement, så tøv ikke med at
kontakte Baglandets bestyrelse, der ser sådan ud:
Formand
Axel Crenzien
Daneng 18,
7542 2186
BAGLANDET -Vadehavscentrets støtteforening
Næstformand
Ove Øllegaard
Kasserer
Uffe Eskildsen
Sekretær
Tomas Jensen
Medlem
Richard Kværnø
Suppleant
Bjarne L. Sørensen
Ø. Vedsted
Tangevej 88A,
Ribe
Sct. Jørgensvej 2,
Ribe
Degnetoftevej 38,
V. Vedsted
Slotsgade 17 st.,
Ribe
V. Vedsted Byvej 26,
V. Vedsted
7542 1062
7542 4470
7544 6484
7542 0856
7544 5090
Referat generalforsamling i
Baglandet 21. januar 2014
Forud for generalforsamlingen, holdt biolog John Frikke et spændende
billedforedrag om øgruppen Svalbard, som han gennem årene har besøgt
mere end 10 gange. De forsamlede fik et fint indblik i øgruppens natur og
kultur, og et blik ind i hvordan Vadehavet via fuglenes trækruter bindes
sammen med den højarktiske natur.
Efter foredraget afholdtes den egentlige generalforsamling, hvor Axel
Crenzien startede med at byde velkommen, og opfordre medlemmerne til at
komme med ideer til de ture bestyrelsen skal fastlægge i løbet af marts
måned, og som vil blive annonceret i det kommende nyhedsbrev. Formanden
gjorde opmærksom på, at foreningen meget gerne vil modtage e-mail adr. fra
medlemmerne, til brug for fremtidig kommunikation. Dernæst pegede
formanden på Henrik Noer som dirigent.
1. Valg af dirigent
Henrik Noer blev valgt, og han konstaterede at generalforsamlingen
var lovlig.
2. Beretning fra Baglandet og Vadehavscentret
Baglandets formand, Axel Crenzien, gav et tilbageblik på årets
aktiviteter i Baglandet, og takkede for støtten og opbakningen i årets
løb.
Vadehavscentrets formand, Flemming Wendler berettede dernæst om
årets gang for Vadehavscentret, herunder økonomien, der blev
påvirket af forårets konflikt på skoleområdet, idet 40 skoleklasser måtte
aflyse deres arrangementer. Stærene der udeblev i det kolde forår, den
varme sommer der trak potentielle gæster til badestrandene, og
østersturene i efteråret der måtte aflyses pga. blæst, har også påvirket
økonomien negativt. Heldigvis er der opgaver i Nationalparkregi som
Vadehavscentret har kunnet byde ind på, og tjene lidt på. Flemming
Wendler pointerede at der er stor fokus på indtjening.
BAGLANDET -Vadehavscentrets støtteforening
Der er rejst 50 mio. Kr. til udvidelsen, og der mangler stadig 4,1 mio.
Vadehavscentrets leder, Klaus Melbye, gav herefter en uddybning af
hvordan processen omkring udvidelsen forløber: Det er Esbjerg
Kommune der kører byggesagen. Der er en styregruppe, der foruden
vadehavscentret og Esbjerg Kommune, tæller fondene Realdania, A.
P. Møller og Arbejdsmarkedets Feriefond.
Arkitektkonkurrencen har to faser – først vælges 5 firmaer, hvorefter
feltet indsnævres til 3. I september 2014 inviteres Baglandet og
landsbyforeningen til at komme med input. I december 2014 udvælges
det endelige projekt.
Arbejdet med en ny lokalpIan er netop startet, og der er lavet
arkæologiske undersøgelser i form af prøvegravninger. Det står klart,
at der skal afsættes økonomi til yderligere arkæologiske
undersøgelser.
Klaus redegjorde for nogle overordnede ting i forbindelse med
udvidelsen, bl.a. at området omkring den nuværende lade skal
omdannes til hoved-udstillingsområde, at naboejendommen skal
indrettes til formidlingshus og at udeområdet skal blive et
aktivitetsområde.
Der var én enkelt bemærkning til beretningerne om at huske at satse
på kvalitet frem for kvantitet. Flemming Wendler forsikrede om at der er
fokus på netop dét, og at det bl.a. skal sikres gennem en prækvalifikation af de firmaer der skal byde ind med projektforslag.
3. Fremlæggelse af regnskab
Kasserer Uffe Eskildsen fremlagde regnskabet. Medlemsstatus: 101
pvoksne, 4 børn og 2 firmaer. Der er således mistet nogle medlemmer
– måske har nogen glemt at betale.
Der var efterfølgende lidt debat om hvordan vi kan hjælpe hinanden ift.
at få betalt. Der kom et forslag om at Baglandets kontonr. evt. kunne
fremgå på Vadehavscentrets hjemmeside. Der blev også spurgt til
muligheden for betalingsservice. Kassereren fik opbakning til at
udsende ”huskere”, i form af venlige påmindelser, til medlemmer hvis
betaling udebliver – sådan at forstå, at manglende betaling ikke
nødvendigvis skal opfattes som en udmelding. Under debatten blev der
spurgt til om der var klarhed over hvem der havde betalt, og hvem der
ikke havde, hvilket kassereren kunne svare klart ja til.
Regnskabet blev godkendt, idet én undlod at stemme og resten stemte
for.
4. Fastsættelse af kontingent
Bestyrelsens forslag om uændret kontingent blev vedtaget (kr.):
Voksne: 120,-
BAGLANDET -Vadehavscentrets støtteforening
Virksomheder: 500,Børn: 60,5. Indkomne forslag
Ingen.
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer
Ove Øllegaard og Axel Crenzien, blev genvalgt.
7. Valg af suppleant
Bjarne L. Sørensen blev genvalgt.
8. Valg af revisorer
Henning Bjørnholt og Henrik Noer blev genvalgt.
9. Eventuelt
Klaus Melbye opfordrede de af medlemmerne der bruger facebook til at
følge Vadehavscentret herpå.
Ligeledes kom en opfordring til også at bruge Baglandets facebookside
som et supplement til det årlige nyhedsbrev – og samtidig gøre brug af
”synes godt om” og ”del” fra både Baglandet og Vaddehavscentret på
facebook – det giver synlighed og synergi som er billig reklame.
Dirigent og formand takkede for en god aften.
Referent, Tomas Jensen