ERFARINGER FRA ”STYR DIT TEMPERAMENT

24
STYRINGSSTRUKTUR
Foto: Hung Tien Vu
Sådan får I debatteret
modellerne
1. Sæt en ramme for debatten: Hvad skal resultatet være?
2. Forbered jer og aftal bl.a., hvem der fremlægger hvilke modeller, og
hvordan I gør det.
3. Hjælp hinanden med at forstå modellerne.
4. Brug debatspørgsmålene nedenfor til at belyse muligheder og udfordringer ved modellerne.
5. Brug evt. to møder til debatten; et til modellerne om indre anliggender
og et andet til modellerne om fælles økonomi.
Debatspørgsmål til modellerne
1. Hvilke muligheder er der i modellen?
2. Hvilken værdi og effekt vil modellen have på folkekirken?
3. Hvilke udfordringer er der i modellen?
4. Hvilken konsekvens vil modellen have for folkekirken?
Sådan får man
hul på debatten lokalt
Proceskonsulent Lisa Junge Jensen fra Landsforeningens sekretariat giver
her gode råd om, hvordan menighedsrådene kan få en god dialog i gang om de
forskellige modeller for folkekirkens fremtidige styringsstruktur
D
ebatten om folkekirkens fremtidige
struktur er i fuld gang på den store,
landsdækkende scene, efter at udvalget for en mere sammenhængende og
moderne styringsstruktur i folkekirken har
afleveret deres debatoplæg med forskellige
modeller for fremtidens kirke. De offentlige
debatmøder er indledt, og nogle debattører har allerede meldt ud, hvilken vej de
ser som den rigtige for folkekirken. Men
hvordan får man startet en dialog i menighedsrådet om, i hvilken retning de indre
anliggender i folkekirken og folkekirkens
fælles økonomi skal gå?
”Start med at sætte en ramme for
debatten,” er Lisa Junge Jensens råd til de
menighedsråd, der gerne vil sætte strukturdebatten på dagsordenen. Til daglig
rådgiver hun fra Landsforeningens sekretariat menighedsråd om ledelse og udvikling
af den lokale kirke.
– Når stoffet er kompliceret, er det vigtigt, at rammen er sat og ikke er svævende.
Får man sat rammen og bliver enige om et
mål for debatten, er man godt på vej, fortæller hun. Andre gode indledende spørgsmål handler om, hvad debatten skal bruges
til, hvor lang tid den må tage, og hvad den
skal munde ud i. Nogle vil måske sende en
skriftlig kommentar til Ministeriet for Ligestilling og Kirke, andre ønsker at forberede
sig til de landsdækkende debatmøder, der
kører hen over sommeren. En tredje mulighed er at bruge debatten som en intern
proces, der giver en fælles forståelse i
menighedsrådet af modellerne, måske med
en afsluttende enighed om, hvilken model
der giver mest værdi for folkekirken.
– De indledende øvelser bør gøres først,
samtidig med at I aftaler, hvem der skal
gøre hvad på de følgende møder, anbefaler
hun.
25
Når stoffet er
kompliceret, er det
vigtigt, at rammen
er sat og ikke er
svævende
Før debatten går i gang om de enkelte
modeller, skal der være en fælles forståelse
af, hvad man diskuterer. Ellers bliver debatten hurtigt afsporet.
– Når I er blevet enige om jeres mål for
debatten, kan det næste skridt være at forstå modellerne sammen, siger Lisa Junge
Jensen. Man kan f.eks. hjælpe hinanden til
at forstå modellerne ved at dele ansvaret
for at fremlægge dem, foreslår hun. Hun
anbefaler, at man går systematisk til værks
og aftaler en fremgangsmåde for præsentationen af de enkelte modeller ved først at
præsentere modellerne nøgternt og indledningsvist sætte sig ud over sine holdninger
til modellerne. Når man så har en fælles
forståelse af, hvad modellerne går ud på, er
det tid til at svare på, hvilke muligheder de
åbner for, og hvilke udfordringer de giver.
– Man foretrækker måske én model frem
for en anden, men det kan nu alligevel give
god mening i en fælles debat, hvor alle skal
blive klogere, at sætte ord på mulighederne
i dem alle sammen – også i de modeller,
man ikke selv ser positivt på, slutter hun.
jm
Få mere hjælp
På www.menighedsraad.dk ligger der
grafiske illustrationer af modellerne,
inspirations- og mødematerialer, der
kan hjælpe debatten i gang.
Høringsfristen er torsdag den 31.
oktober 2013 kl. 12. Inden da skal
Ministeriet for Ligestilling og Kirke have
modtaget jeres høringssvar. Læs mere
om processen for vores høringssvar
i løbet af sommeren på www.menighedsraad.dk.
Det må ikke kun blive til en
diskussion mellem de
professionelle kirkedebattører
Sådan lød det bl.a., da den ”gamle” bestyrelse på sit sidste
møde umiddelbart før årsmødet diskuterede udspillet om
folkekirkens styringsstruktur – og ikke mindst hvordan man
kan sikre en bred debat
V
i må gøre menighedsrådene opmærksom på, at det her er vigtigt
og noget, de bør forholde sig til. At
det ikke er for sjov!
Sådan lød ordene fra Ketty Sørensen,
da bestyrelsen på det sidste møde før
årsmødet havde folkekirkens styringsstruktur på dagsordenen.
Efter almindelig udveksling af
synspunkter om udvalgets debatoplæg
kom diskussionen hurtigt til at dreje
sig om, hvordan den indlagte debatfase
hen over sommeren kan komme til at
fungere efter hensigten. Nemlig at give
udvalget input til det videre arbejde i
efteråret, der skal munde ud i en endelig
betænkning, som skal afleveres til
regeringen inden udgangen af marts
næste år.
Det var Lone Wellner Jensen, der
lagde ud med sine bekymringer:
– Jeg er bange for, at det her risikerer at blive en diskussion mellem de
professionelle kirkedebattører, og at de
almindelige menighedsrådsmedlemmer og kirkeligt interesserede opgiver at
være med. Jeg ved, at et debatmøde om
emnet er blevet aflyst pga. manglende
interesse. Det bekymrer mig.
– Det er vigtigt at få gjort stoffet
forståeligt, så folk får lyst til at diskutere debatoplægget, supplerede Poul
Joachim Stender.
Og Frede Hansen tilføjede: – Der
burde laves en miniudgave, for de færreste vil kunne kapere 50 siders tekst.
Normann Aa. Nielsen fandt, at timingen for debatten om denne vigtige sag
er dårlig.
– Det er uheldigt, at menighedsrådene skal tage stilling i første periode
efter valget. De mange nye, der er kommet til, har nok at gøre med at sætte
sig ind i de mange praktiske ting og har
ikke overskud til at forholde sig til det
her. Selvfølgelig er det fint nok med de
planlagte 11 debatmøder landet over,
men spørgsmålet er, om det er nok.
Erik Vind foreslog, at debatoplægget
blev suppleret med nogle ”cases”, nogle
praktiske eksempler, som gør det lettere at forstå de opstillede modeller for
folkekirkens fremtidige styring.
– Der er brug for nogle værktøjer, der
kan stimulere debatten. Det, der foreligger nu, er lidt for akademisk og svært at
forstå.
Anne Busk-Jensen erklærede sig
enig: – Konkrete eksempler vil være
godt. Jeg synes, rapporten er tung at
læse og kræver stor tankevirksomhed.
Der er behov for at få det her ned på
jorden.
Preben Juul Sørensen, der sammen
med Inge Lise Pedersen er medlem af
strukturudvalget, mente, at der er gjort
ganske meget for at få information ud
om debatoplægget.
– Jeg synes, vi har gjort, hvad vi
kunne.
Inge Lise Pedersen supplerede: –
Det er mit indtryk, at der ud over de
11 debatmøder, som udvalget arrangerer, også er planlagt ganske mange
andre møder med det her emne på
dagsordenen. Så jeg forventer en god
nekl
debat.