02. september 2015 Side 1 af 2 Notat Til Til Kopi til Magistraten Drøftelse BORGMESTERENS AFDELING HR Aarhus Kommune Drøftelse af debatoplægget ”Kommune forfra – Aarhus gentænker velfærden” Magistraten besluttede på sit møde den 5. januar 2015 at tiltræde indstillingen ”Rethink Velfærd – videndeling om udvikling af velfærd i Aarhus Kommune”. På mødet den 17. august 2015 drøftede magistraten første udkast til debatoplægget ”Kommune forfra – Aarhus gentænker velfærden”. Efterfølgende er der i debatoplægget blevet indarbejdet supplerende bidrag og bemærkninger på baggrund af telefoninterviews med Jette Jensen, Camilla Fabricius og Marc Perera Christensen. Baggrund Aarhus er i 2017 europæisk kulturhovedstad under overskriften ’Rethink’. Overskriften er blandt andet kendetegnende for det systematiske arbejde med at gentænke velfærd, der er sket gennem de seneste år i Aarhus Kommune i de enkelte magistratsafdelinger. Magistraten besluttede, som et første skridt, at iværksættes et projekt i samarbejde med konsulenthuset Mandag Morgen under overskriften ’Rethink Velfærd’. Projektet vil synliggøre den enkelte magistratsafdelings bidrag til og udvikling af velfærd, men også læse på tværs af magistratsafdelinger, og tegne et samlet billede for Aarhus Kommune. Mandag Morgen har igennem det sidste halve år arbejdet med at afdække velfærdsudviklingens afsæt, fokus og perspektiv i Aarhus Kommune, og har fremsendt vedlagte debatoplæg ”Kommune forfra - Aarhus gentænker velfærden” til drøftelse og godkendelse i Magistraten, jf. bilag I. Formålet med projektet er, dels at bidrage til den nationale og internationale debat om udvikling af velfærd og kommunernes rolle heri HR Rådhuset, Rådhuspladsen 2 8000 Aarhus C Telefon: 89 40 20 00 Direkte telefon: 41 85 41 52 Telefax: 89 40 21 21 E-mail: [email protected] Direkte e-mail: [email protected] www.aarhus.dk Sag: 15/005991 Sagsbehandler: Jens Christian Ladekær Sandbjerg dels at styrke den faglige indsats i de enkelte afdelinger ved at øge kendskabet til, hvad de andre afdelinger gør og skabe rum for inspiration og videndeling på tværs. Projektet bidrager til, at vi som kommune får en platform til formidling af vores velfærdstænkning fra et fagligt perspektiv. Helt overordnet beskæftiger projektet sig med kommunens og lokaldemokratiets rolle i velfærdssamfundet. Projektet undersøger og synliggør de forskellige opgaveområders bidrag til og udvikling af velfærd, og udforsker koblingen mellem de forskellige beskrivelser af omstillingen på tværs af magistratsafdelinger, sammenhængen med byrådets fortælling om Aarhus, samt betydningen for fremtidens kommunestyre i velfærden. Opdagelserne er samlet i vedlagte debatoplæg med afsæt i byrådets fortælling om Aarhus. Indstilling Det indstilles, at 1. Magistraten godkender debatoplægget ”Kommune forfra – Aarhus gentænker velfærden”. 2. Magistraten beslutter, hvem der skal stå som afsender på debatoplægget fra Aarhus Kommunes side sammen med Direktør Morten Hyllegaard fra Mandag Morgen. 3. Magistraten drøfter lancering af debatoplægget og den efterfølgende kommunikationsplan i projektet. Den videre proces Efter godkendelse af debatoplægget tilretter Mandag Morgen debatoplægget og påbegynder korrekturlæsning, opsætning mv. Målet er, at Aarhus Kommune har en trykklar pdf primo oktober. Bilag: I. Debatoplægget ”Kommune forfra – Aarhus gentænker velfærden” II. Udkast til lancerings- og kommunikationsplan for debatoplægget ”Kommune forfra – Aarhus gentænker velfærden”. 02. september 2015 Side 2 af 2
© Copyright 2024