LINE HVIDBJERG I Line Hvidbjergs (f. 1986, DK, bosat i København) univers bliver hendes egne kropslige registreringer udgangspunkt for en række spørgsmål til vores fælles forståelse af de rum og former, som vi møder i hverdagen. I bogen “Synkope” fra 2012 opmåler hun rummet omkring sin seng efter armslængde, kropslængde, hendes ånde målt i cigaretrøg. I et tidligere værk har en (brugt) stol mistet to ben, men holdes opretstående af et snoresystem til en spand (hvori de afsavede ben ligger). Og i et tredje værk bemaler hun (set i en videoprojektion, som gentages) en uformelig kasse placeret i udstillingsrummet. Hvidbjergs værker undviger således at blive færdige. De er ved at blive til eller lige ved at falde fra hinanden. Både kassen og stolen forskydes derved bort fra ‘bare’ at være en genstand, vi genkender. Ligesom hverdagsformerne her forskydes, hvilket får os til at revurdere vores forståelse af tingene og det omgivne udstillingsrum, så tager Hvidbjergs tekstværker også en form, som gør opmærksom på sig selv – og teksten står i et spændingsforhold til rummet omkring sig. Teksten i bogværket “Synkope” er presset ned på bunden af siderne, så ordene bliver en fodnote til sidernes hvide rum. I 1962 formulerede forfatter og filosof Umberto Eco “Det åbne værk”, hvor han som del af sin hermeneutiske litteraturteori beskrev, hvorledes bogens fortælling aldrig bliver til før i læsningen. Læseren skaber således ‘betydning’, der udfylder mellemrummene i bogen. I “Synkope” er dette konkretiseret. Teksten bliver her i et spændingsfelt nederst på siden. Hvidbjerg blotlægger derved det tankerum – de forestillinger – som læseren lægger ind i bogens hvide, blanke plads. Til Afgang ’13 arbejder Hvidbjerg ligeledes med tekst og form. Som en myldrende strøm har hun skrevet en tekst på venstre væg mod et centralt hjørne i det hvide rum, altså mod dét punkt, hvor rummet åbnes ligesom den åbne bog. På den anden side af rummets ‘fold’ har Hvidbjerg plakateret et stort fotografi i originalstørrelse af selvsamme udstillingsrumshjørne. Fotografiet gentager og forskyder således hjørnet mod højre, og teksten spændes langt ud i rummet mod venstre. Vi skal bevæge os for at læse teksten, og vi medskaber hermed værkets betydning i vores – beskuerens – nu og her samtidig med, at fotografiet fastholder rummet i et (andet) særligt moment. Hvidbjergs værk spænder således udstillingsrummet i flere retninger og tidsligheder. LINE HVIDBJERG In the universe of Line Hvidbjerg (b. 1986, DK, based in Copenhagen), her own bodily register becomes the point of departure for a series of questions into our common understanding of the spatiality and forms that we confront in everyday life. In her publication “Synkope” from 2012, Hvidbjerg measures the space around her bed by relating this to her arm’s length, body length and breath by a quantum of cigarette smoke. In an earlier work a (used) chair has lost two legs, but is kept in balance by a cable system linking the suspended seat to a bucket (containing the two missing legs). In a third work, the artist paints, as depicted in a video loop, a clumsy box placed in the exhibition space. Thus, Hvidbjerg’s works escape any final state; they are being processed or about to fall apart. Both the chair and the box, in their own ways, shift from being an object we ‘just’ recognize. Just as the everyday objects are here deferred (causing the viewer to rethink an understanding of these items and their related exhibition space), the text in Hvidbjerg’s artworks also constitutes a form that draws attention to itself – and which stands in a constant tension to its surrounding space. The text in “Synkope” is deliberately compressed to the bottom of the pages. Hence, the words become a footnote to the pages’ white space. In 1962, author and philosopher Umberto Eco formulated “The Open Work”, in which he, as part of his hermeneutic literary theory, described how a book’s narrative is always only ‘realised’ in the reading process. The reader creates meaning that fills in the gaps of the book. In “Synkope” this concept is concretised. The text is set in a tense field at the bottom of the page, exposing the imaginations that the reader projects onto the book’s white, blank areas. For Afgang ’13 Hvidbjerg is working with a corresponding tension between text and form. Resembling a teeming stream, she writes a text on the left wall running towards a central corner of the white exhibition space, i.e., running towards the point from which the room spreads like an open book. On the other side of this ‘hinge’, Hvidbjerg has installed a life-size photograph of the exact same spatial corner. The photograph thus repeats and displaces the corner to the right, while the text is scribbling far into the exhibition space to the left of the room’s corner. Hence, we must move in order to read the text and hereby co-create the work’s meaning in our shared visiting time. Meanwhile, the photograph has frozen the space in (another) precise moment. Hvidbjerg’s work thus spans the exhibition space in multiple directions and temporalities at once. Line Hvidbjerg: “Synkope” (2012) Line Hvidbjerg: “Detalje / Detail – work in progress” (2013) Line Hvidbjerg: “I mellemtiden” (2012)