Månedsbladet ”Luren” Nr. 10 årgang 3 Oktober 2012 Indholdsfortegnelse Bliv medlem af aktivitetsforeningen Månedsbrev Beboernyt Aktiviteter i hus 8 i september Bustur med Hans Dronningens kjoler Bustur Mandeklubben Fællestur for alle på Bronzealdervej Med Mandeklubben på tur På tur med mandeklubben Dameklubben på tur til Marselisborg Slot Pædagogstuderende på besøg Referat fra bestyrelsesmøde i Aktivitetsforeningen Medlemmer af bruger- og pårørenderåd Medlemmer af aktivitetsforeningen Bronzealdervejs afdelingsbestyrelse Kiosken Kioskens åbningstider Mailadresser Sidste frist for indlevering af stof til næste blad . For kun 100 kr. om året, kan du hjælpe os med at glæde beboerne på Bronzealdervej. Vi har brug for din hjælp og opbakning. Tag en brochure, eller bliv medlem ved at indbetale til: Reg. 1944 Konto nr. 3492-618-852. Husk navn og adresse. Månedsbrev oktober 2012 Sikke en dejlig vejfest der blev holdt her på Bronzealdervej den 29/8. En god stemning hele formiddagen, hvor de helstegte grise spredte en appetitvækkende duft og trak folk til. Hus 8 vandt det ærefulde job at holde et fællesarrangement til næste sommer. Den opgave glæder jeg mig til at være en del af. Odder Kommune har fået ny kommunaldirektør - Kenth Halfdan Ferning, som lige nu er i gang med introduktion til kommunen. Kenth er rundt og besøge de forskellige institutioner og afdelinger og kommer på besøg på Bronzealdervej den 12. oktober fra kl. 13 – 14. Jeg skal fortælle om stedet og vise rundt. Måske nogle af jer er heldige at få hilst på Kenth. I foråret besluttede Bruger- og pårørenderådet at lægge 2 af deres i alt 5 årlige møder ud i de enkelte huse. Begrundelsen herfor var, at få drøftelser og beslutninger vedrørende ønsker til hverdagslivet tættere på beboere og de pårørende. Her i september er der gang i afholdelsen af disse møder, og jeg oplever, at det er en rigtig god beslutning vores Bruger- og pårørenderåd har taget. Møderne bliver nærværende og de ressourcer der er til stede hos beboere, pårørende, personale og frivillige i huset, kommer frem i lyset til glæde og styrkelse af fællesskabet. I denne tid sælger vi skrabelodder for Aktivitetsforeningen. Pengene går til fælles glæder på Bronzealdervej, så jeg opfordrer til at I støtter op om initiativet og køber nogle lodder. Bente Markfoged Beboernyt: Fødselsdage i oktober: 14.10. 17.10. 17.10. 24.10. Karen M. Jensen Daisy Mortensen Selma Jensen Nanna Jacobsen Hus 10 Hus 2 Hus 10 Hus 2. Tillykke til Jer. Dødsfald: Egon Sørensen hus 2 er død den 15. september Karen Lorentzen hus 4 er død den 15. september Jørn Lund hus 2 er død den 25. september Tak for tiden vi fik sammen. Nye Beboere: Velkommen til: Erik og Anne Margrethe Pedersen som er flyttet ind i hus 12 Lilly Hansen som er flyttet ind i hus 6. Kalender for aktiviteter i hus 8 i oktober 1. mandag 10.00-11.30 kiosk 2. tirsdag 3. onsdag 10.00 mandeklub 11.30 høstfest 14.15 demensgudstjeneste i Odder Sognekirke 4. torsdag 10.30 gudstjeneste 13.30-15.00 kiosk 5. fredag 6. lørdag 7. søndag 8.mandag 10.00-11.30 kiosk 9. tirsdag 10. onsdag 10.00 mandeklub 11. torsdag 13.30-15.00 kiosk 14.00 dameklub 12. fredag 10.00-12.00 Damernes butik 13. lørdag 14. søndag 15.mandag 10.00-11.30 kiosk 16. tirsdag 14.00 Banko 17. onsdag 10.00 mandeklub 18. torsdag 10.30gudstjeneste 13.30-15.00 kiosk 19. fredag 20. lørdag 21. søndag 22. mandag 10.00-11.30 kiosk 23. tirsdag 24. onsdag 10.00 mandeklub 25. torsdag 13.30-15.00 kiosk 14.00 dameklub 26. fredag 27. lørdag 28. søndag 29.mandag 30.tirsdag 31.onsdag 10.00-11.30 kiosk 10.00 mandeklub 13.30 tur med Hans Månedlige bustur Vi er nu i den sidste halvdel af september og foråret er på vej. Det så vi på turen i dag. Vejret i dag er sådan set fint nok til en tur. Temperaturen er ikke god i forhold til hvad den var for en uge siden, nok 15 grader. Overskyet med byger. Klart vejr så vi kunne se langt, når det var muligt. Nu skulle vi ikke ud af bussen på turen, så det var godt turvejr. Vores mål i dag er området nord/vest for Skanderborg. Inden vi kom derud kørte vi først op over balle og videre til Solbjerg. DLG havde fået ryddet op i de store kornbunker, der opstod i forbindelse med høsten. Kornet kom så hurtigt ind, at man måtte lægge meget af kornet udendørs på de arealer, der lå omkring foderstoffen. Længere ude på landet var den største del af efterårsarbejdet ved at være ovre. Nok tre fjerdedele af markerne var igen tilsået. Rapsen står godt de steder den er sået. På andre marker titter de nye kornspirer op, så inden længe er marken pæn lysegrøn. Alt korn og halm er væk på vejen til Solbjerg. Inden vi når Solbjerg ser vi et glimt af den flotte præstegård i Astrup. Flot hvidkalket bindingsværk dertil en stor flot park. Vi kommer igennem Solbjerg, som i dag ikke er hvad den var for år tilbage. Den berømte kro er væk og erstattet af beboelse. Engang valfartede bal-glade mennesker fra nær og fjern til Solbjerg for at slå til søren. I dag er byen en typisk omegnsby midt imellem Århus – Skanderborg – Horsens. En by hvor man bor og kører på arbejde. Der er ikke mange arbejdspladser tilbage i byen. Til gengæld så har dem der bor her en flot natur omkring sig. Det fik vi bevis for da vi fortsatte på turen på stykket ind mod Blegind og Hørning. Her kommer vi ind på en strækning der ligger højt, så det giver en meget flot udsigt ud over Stilling Sø og over til området der ligger på den anden side. Helt over til Virring i baggrunden. Vi ser ned over Solbjerg by og helt op til Hasselager på den anden side af bussen. Vi kommer forbi et større gartneri der fremstiller potteplanter. Bl.a. brændende kærlighed kunne vi se. Videre går det igennem den lille landsby Blegind med gadekær og kirke og en del smukke huse, til den noget større by Hørning. Hørning er en ganske stor by som har vokset sig stor igennem de sidste 20 år. Den har egen skole. Har en del butikker, Sportshaller og andre goder. Desuden har den en del færdsel igennem byen. Mange benytter vejen igennem Hørning for at komme fra Skanderborg til Hasselager og Århus. Bare i de få minutter det tog os, at komme igennem byen, så vi en hel del lastbiler, busser og biler. Vi må ud i naturen igen. Fra Hørning kørte vi nu via Jeksendalen mod Jeksen og Veng. Jeksendalen strækker sig næsten helt fra Hørning og til Veng. Det er en dal-lignende strækning, der fører os igennem meget flot natur. De stejle bakker, små ejendomme med folde til heste, kvæg og får, så vi. Vi så små marker der var tilsået med korn. Vi så majsmarker og en enkelt roemark. Dertil meget varieret bevoksning af træer og buske. Det eneste der manglede i dag var solen, så havde det været endnu flottere. Ved Veng som ligger ved vejen mellem Skanderborg og Låsby, har vi igen en meget flot natur og lidt historie. Veng er en gammel kloster by. Sofiendahl, som i dag er indrettet til restaurant og overnatningssted, var engang et kloster. Ved siden af Sofiendahl ligger den flotte Veng kirke. Liggende lidt oppe på en høj, så den lige som troner lidt i landskabet. Veng Kirke og Kloster i Veng Sogn er bygget af frådstenskvadre og regnes for at være Danmarks ældste klosterkirke. Den er formentlig bygget i slutningen af 1000-tallet, inspireret af engelsk byggekunst. Klosteret lå ved Veng Kirke, og var oprindeligt benediktinerkloster, men i 1160'erne var det i forfald, og biskop Svend i Århus fik kongen til at overdrage det til cisterciensermunkene fra Sminge Kloster, der var utilfredse med deres opholdssted. De blev dog kun kort tid i Veng. hvor de havde alvorlige problemer med en lokal godsejer fru Margrethe , og det endte med, at de rejste videre til den lille ø Kalvø i Skanderborg Sø. Kirken blev derefter sognekirke, og man kender ikke til klosterets øvrige bygninger. Ved siden af igen ligger Veng Klosterkro, som stadig har åben for selskaber og en kop kaffe. Efter Veng kom vi lidt videre mod nord. Her ligger Nørre Vissing. Det er en by ligesom Veng, der ligger lang vejen til Låsby. Dog har denne by ikke så meget at byde på. Der er en kro men eller ikke nogle butikker, kirke eller andet historisk. Dog kan den smykke sig med den flotte natur den er omgivet. Midt i byen mod venstre går der en lille smal vej ned mod Javngyde. Det stræk vi nu kommer igennem er absolut et besøg vær. Vi kommer op i højderne og kan heroppe fra se meget langt. Mest dominerende er skovene ind mod Ry og Silkeborg. Men også det kuperede terræn vi kommer igennem er et besøg vær. Vejen vi køre på er på kanten ned til mange dybe slugter. Så vi snakker om der må være mange gode kælkebakker her. Det skal og lige med, at vi på vejen lige oppe fra Nørre Vissing kom forbi en indhegning med Dådyr. Små bambier, som vi ligge måtte holde stille for at se lidt nærmere på, nu da de gik lige her ud til vejen. Søde var de, alligevel lidt besværlig at have inde i lejligheden. Lige inden vi kørte oppe fra det høje og skulle ned til byen Javngyde, var der en lille rasteplads i siden af vejen. Her standsede vi og ville drikke vores kaffe. Imedens vi nød kaffen og abrikoskagen, nød vi ligeledes den flotte udsigt ud over bakker, dale, skove og byen. På marken ved siden af gik en flok kødkvæg. Op og ned gik det for de græssende dyr. Ude over træerne svævede en musvåge. Ellers bare flot natur. Efter kaffen gik turen videre igennem Javngyde, som er meget historisk. Landsbyen Javngyde er meget gammel. Den første skriftlige optegnelse med navnet Javngyde stammer fra 1375, men landsbyen er sandsynligvis flere hundrede år ældre og hører til de ældste bebyggelser – før vikingetiden. Javngyde nævnes første gang på skrift i 1375, i en optegnelse fra Øm Kloster, der overtog en ejendom i Javngyde. I 1449 blev 3 gårde skødet til klosteret og i 1554 var der 4 gårde i Javngyde under klosteret. Øm Kloster blev nedlagt i forbindelse med reformationen, og klosterets ejendom overgik til kongen i 1536. De store skovområder gav sikkert gode forhold for vildtet. Der var også ulve – blandt andet vides det, at Skovrider Soetmann i Javngyde fangede 7 ulvehvalpe i 1742. I 1767 bliver hele byen, på nær den ene selvejergård solgt til amtmand von Woyda på godset Sophiendal i Veng. Dette sker i forbindelse med den såkaldte Rytterauktion i 1767. Først i 1793 bliver gårdene i Javngyde solgt til deres fæstere – 14 gårde i alt, da tvillingegårdene for de flestes vedkommende bliver opdelt i 2 gårde. Perioden under Sophiendal betød, at Jaungyde fik sin egen skole. Den blev indrettet i byens hyrdehus i 1790 af Fru Woyda, der siden 1778 som amtmand von Woydas enke styrede Sophiendal. Skolen havde plads i hyrdehuset indtil 1862. Skolebygningen ligger der stadig. Selve den dal byen ligger i stammer helt tilbage fra istiden. Efter Javngyde går turen mod Ry. Vi kommer igennem en stor majsmark. Inden vi igen bliver opslugt af skoven med de mange små vandhuller. Inden vi ender nede ved Knud Sø. Her kører vi ned på ppladsen ved siden af søen og har den flotteste udsigt ud over søen. Ind mod Ry. Et stykke ude på vandet er en flok måger i gang med at fiske et eller andet op fra vandet. Måske hundestejler eller andre dyr. De havde ihverfald travlt. Ellers var der ikke meget liv på søen. Fra Knud Sø fortsatte vi op igennem skoven op til industrikvarteret øst for Ry by. Her var der en blanding af boligkvarterer, butikker, tankstationer og virksomheder. Inden vi kørte hjem skulle vi lige ned og se lystbåde havnen i Ry. Igen stoppede vi tæt på vandet og kunne se ud over de mange både der lå her. Vi kunne se ud på vandet, hvor en del ænder svømmede rundt og hyggede sig. Inde i inderhavnen lå rutebådene. Altså dem man kunne komme på rundfart med i Silkeborg søerne. Til vores held så lå Hjejlen, rutebådenes dronning, netop her i Ry i dag. Flot og stolt lå den her for sig selv. Længere henne lå et par af de mere moderne. Vejen hjem gik ad hovedvejen mod Skanderborg. Vi var lige forbi Dover kirke på vejen. Ellers Skanderborg, Gjesing, Torrild , Snærild, Balle til Odder. En strækning der bød på mange flotte udsigter. Et flot syn ud over Skanderborg sø. Forbi det store Arla mejeri i Gjesing. Ad de snoede veje med udsigten ned over Fensholt. Synet ud over den nye udbygning fra Odder ud mod Snærild. En ny begivenhedsrig tur var til ende. Vi slap for de store regnbyger på turen. Vi kunne se der regnede rundt om os i store mængder. Så vi var heldige. Hans Dronningens kjoler. Sidst i august tog Olga, Karen M og Dorte N en tur til København for at se Dronning Margrethes gallakjoler. Karen kørte. Vores formiddagskaffe og rundstykker fik vi ved Nyborg Strand, inden vi skulle passere Storebæltsbroen. Vejret var klart, så der var en rigtig flot udsigt over bæltet. Vi stillede bilen i Høje Tåstrup hvorfra vi tog toget til Hovedbanegården. Da det var meget længe siden nogen af os havde kørt med tog, var vi ret spændte på, om vi kunne finde ud af at få fat på en togbillet, som man skal købe i en automat. Men det gik nu uden problemer. Vi gik gennem strøget, via Kongens Nytorv og kom til Amalienborg slotsplads, hvor garden var trukket op. På Amalienborgmuseet var udstillet en del af dronningens gallakjoler. Efter at vi havde studeret de pragtfulde kjoler, gik vi videre til Rosenborg slot, som Karen aldrig havde set. Da vi gik gennem Kongens Have, kom selveste Master Fatmann cyklende med sit barn på stangen. Vi gik lidt rundt i rosenhaven, som er fyldt med de dejligste roser, inden vi gik ind på det mørke, støvede slot, som blev bygget efter ordre fra Christian IV i 1606-1607 i en nyanlagt park, Kongens Have, uden for Københavns volde. Først var Rosenborg et lysthus, men med udvidelser i 1613-1615, 1616-1624 og igen i 1633 blev det det pragtslot, vi kender i dag, og som var bolig for kongerne frem til 1710. I kælderen under slottet findes kronjuvelerne og dem skulle vi selvfølgelig også se. Klokken var efterhånden blevet mange og vi var sultne, så vi gik en tur på Nyhavn, hvor vi spiste et stjerneskud og kiggede på de mange mennesker, som gik forbi. Vi kørte fra København ved 18 tiden og hjemme i Jylland ved 21 tiden. Tur med mandeklubben Turen i dag onsdag den 5. september går til Assedrup lige nord for Odder. Her har vi sat Ib Møller stævne på hans gård. Vi har fået lov til at komme op og se hans samling af hestevogne og andre ting, der er trukket af heste. Ib Møller er godt firs år. Det kunne vi nu ikke se på ham. Han er uddannet arkitekt og havde tegnestue i skoven ved Vilhelmsborg, i den gamle skovridderbolig. Nogle af de opgaver han har været med i som arkitekt er vejbyggeri og renoveringer af bygninger. Blandt andet har han været med til at renovere Vilhelmsborg. Derfor er hans interesse for godset også overvældende. Han har skrevet bøger omkring godset. Derudover er hans store interesse hestesport. Ikke galop og væddeløb vi kender for lukkede baner. Nej, det er inden for hestekøretøjer. Et område der ikke er særligt udbredt herhjemme. Dog ser det ud til, at det er en sport der er på vej frem herhjemme. Vi ser mere til hestevogne i forbindelse med stævner og dyrskuer. En af foregangsmændene inden for køresporten er netop Ib Møller. Som formand for Dansk Køre Forbund er han medvirkende til at udbrede kendskabet til den form for hestesport. Hestesporten dækker kørekonkurrencer med specialbyggede hestevogne. Konkurrencer med almindelige hestevogne for to- og firspand. Konkurrencerne er igen inddelt i dressur, maraton og forhindringskørsel. Både i ind- og udland. Køresporten er meget omfattende regelmæssigt. Der er krav til kusk, sedeltøj, vogne, disciplin, vedligehold m.m. Når først alt dette spiller ind i en højre enhed, er det en fryd at se sådan en ekvipage. Datidens Ferrari. Noget af den stemning er det, vi skal prøve at få et lille indblik i ved at besøge Ib Møller. Da vi kommer op til hans ejendom, som ligger ret højt oppe med en fantastisk udsigt ind over Odder by, står han i gården med sin schæferhund og tager imod os. Det første rum vi kommer ind i den gamle kalvestald, i den firelængede gård, er her, hvor han har en samling af snekøretøjer. Kaner og slæder. Et par af dem var hentet i Rusland. Ib havde også købt nogle bælter med forskellige klokker og bjæller påmonteret. Dem brugte man som lydgiver i forbindelse med snekørsel og kørsel i usigtbart vejr. I brug var der ingen tvivl om, hvor man var, for de larmede meget. Ved siden af kalvestalden ligger laden. Her stod en rustvogn. Det virkede lidt dystert, men ikke desto mindre fremstod vognen og den forspænde hest i træ som en flot ekvipage. Vognen var stadig i brug. På bestilling kunne man leje vognen i forbindelse med en begravelse. For ikke længe siden blev en af Ib`s kammerater begravet ved brug af vognen. At bruge sådan en vogt er forbundet med mange traditioner og skikke. Der var store krav til seletøj, påklædning , heste, faner og kørsel. Denne rustvogn vi så her, var helt sort. Der var plads til to kuske foran. Hesten var klædet helt i sort. Man må nemlig ikke kunne se nogle blanke spænder. Selv hovedet på hesten var tildækket. Nærmest som munkene med deres hætter. Ellers så det meget stilfuldt ud med sådan en ekvipage. Ib regnede bestemt også med, at han selv skulle køres til begravelsen i denne ligvogn. I den gamle kostald inderst var der den helt store udstilling. Her stod nok omkring 40 hestevogne i alle afskygninger. Buggy-er, Coupe, Drocher, Landauer og Drocher. For bare at nævne nogle af dem. Alle havde en historie. Ib kunne fortælle en lang historie om hvert enkelt køretøj. Hvor de var købt, hvem der havde lavet dem og hvor de for det meste, havde kørt i sin tid. Flere af dem havde hørt egnen til. Et par af dem havde stået på Vilhelmsborg. Andre på Vosnæs ved Løgten. I blandt dem var der Coupe, som havde været ude og køre med Dronningen. Her havde Ib været kusk. Alle køretøjerne var meget velholdte. Ingen af dem var henfalden til en tilstand af skrot. Alle fremstod, som de lige var lavet. Lygter, metaller og sæder var i tip top i orden. Grunden var nok, at flere af dem var med til de konkurrencer, vi før har hørt om. Ligesom man kunne leje nogle af dem til private formål. Bryllupper og anden festlig lejlighed. Vi fik også et indblik i de mange forskellige byggestile, der havde været rundt om i verden. For flere af vognene stammede fra udlandet. Man kan næsten sammenligne det med vores tids biler. Der er også forskellige alt efter, hvilken model det er. Det eneste der var ens ved alle køretøjerne var de 4 hjul. Alt der imellem kunne være forskelligt. Farver, sæder, skærme lygter og indretning var lidt forskelligt fra vogn til vogn. Alt imens Ib fortalte om hans samling, fik vi tid til en kop kaffe og brød ved de dertil indrettede borde, der stod midt i stalden. Vi kunne sidde og nyde de flotte vogne. Noget alle på en eller anden måde kunne nikke genkendende til. Ib har ikke hele sit liv været beskæftiget med heste. Det var først senere i forbindelse med sit job som arkitekt, han begyndte at interessere sig for heste. Han er lidt af en landskabsarkitekt og med sin interesse for landskaber og livet i dem, kom hesten ind i billedet. Derved er han kommet ind på den gren der har med hestekøretøjer at gøre. Det udviklede sig siden hen til formandskabet og som forfatter til forskellige bøger omkring hestekørsel. Desuden er han ofte ud som dommer i forbindelse med konkurrencer både herhjemme og i udlandet. Han deltager i mange aktioner for hestevogne og udstyr. Mest i udlandet. Det er herigennem han har fundet mange af hans køretøjer i samlingen. Under kaffen fortalte Ib også mange historier fra hans oplevelser gennem tiden. Det var mange. Ja, vi kunne være blevet i stalden meget længere. Men alt får en ende og vi måtte hjemad igen. Vel belæsset med mange oplevelser og historier kørte vi en lille omvej hjem over engene ved Assedrup og op til Nølev. En ny tur var til ende. Formodentlig har alle fået en oplevelse på en eller anden måde. Hans Fællestur for alle på Bronzealdervej Så er vi kommet til vores kvartårlige tur for alle beboere og personale på Bronzealdervej. Skovturen denne gang gik til Rørth, hvor der findes en gildesal man kan leje. Den findes i en nyrenoveret staldbygning lige midt i Rørth. Indrettet med toilet, køkken og med plads til hen ved 50 personer. Vejret, nu da det er en skovtur, er virkelig med os i dag. Solskin og nok hen ad de godt 20 grader. Ingen vind. Der var 58 personer der gerne ville med, så vi havde gang i 3 busser, hvoraf den ene kørte dobbelt. Det var rigtig hyggeligt derude. Nogle sad udenfor i det gode vej. Andre g de fleste sad indenfor. Menuen stod på grillstegte koteletter og pølser. Derforuden en kage til kaffen. Et par sange blev det også til. For dem der havde lyst var der mulighed for at gå lidt rundt i omgivelserne. Hønsene blev studeret. Hunden blev klappet og i det hele taget, den store have med blomster og træer skabte en del opmærksomhed. Efter nogle timers hygge med sang, snak og nydelse i det gode vejr, drog vi hjemad igen en oplevelse rigere. Tak til Tage, Fin og Christian for deres grillarbejde. Med mandeklubben på tur Vi er nu kommet godt i gang med september måned. Ude på landet er man godt i gang med efterårsarbejdet efter den gode høst. Der skal sås vintersæd. Rapsen er sået. Nu er det vinterbyg og hvede, man har travlt med at få i jorden. Så travlt at man kører til langt ud på aftenen og starter igen tidligt om morgenen. Det er med at udnytte det gode vejr så længe det varer. I haver og parker er frugterne ved at modnes. Blommer modnes. Det har hvepse og andre snyltere fundet ud af. For mange af blommerne når ikke at modnes helt, før de er blevet ædt af dyrene med vingerne. Mirabellerne er der ikke mange af i år. Frosten ødelagde det for dem. Så er der æbler og pære. Nogle er plukket andre på vej. Bladene på de forskellige vækster er også ved at vise efterårsfarverne. Det skal ikke afholde os fra at drage udenbys. Ganske vist ikke ret langt, men alligevel uden for matriklen. Vi var blevet inviteret på formiddagskaffe hos Else omme på Vidtskuevej. Else er kone til hans i hus 10. Da det ikke var så langt der om og vejret var fint valgte dem der kunne gå og køre selv, selv at finde vej derom. Resten kom af sted i bussen. Huset Else bor i er et hus hun altid har boet i lige fra begyndelsen, hvor Hans byggede det. Det var et af de første huse, der blev bygget ude i det kvarter der i dag består af Vidtskue, Ankjær og Blegevej. Så det er mange år siden. I dag ligger huset inde midt i bebyggelsen på østsiden af Nølevvej. Et roligt sted, hvor man ikke lægger mærke til trafikken på Nølevvej. Når huset har været der så længe siden, betyder det også, at haven er godt tilvokset. Denne have er indrettet med små enklaver, hvor man kan sidde på en bænk og være lidt for sig selv, og samtidig nyde de mange planter, der lige er omkring opholdsstedet. Ønsker man et andet rum, bevæger man sig bare lidt om på den anden side af hækken og et nyt rum opstår. Hele grunden er omkranset af en bøgehæk. I forbindelse med huset er der lavet en overbygget terrasse. Via skydedøre kunne man lukke hele rummet af, og man havde den flotte udestue. Her var der så i anledning af vores besøg dækket op til et fint kaffebord. Kaffe. boller og nok byens bedste kringle, samt en lille en til dem der var interesseret, blev serveret her, medens vi fik en hyggesnak om mange forskellige ting. Igen tiden spurter af sted og vi må hjemad igen. En stor tak til Else for den store gæstfrihed. Hans På tur med mandeklubben Efter ønske fra en af medlemmer i mandeklubben, om at komme ud og se Constantinsborg ved Brabrand. Vedkommende har tidligere i sit liv haft tilknytning til egnen i og omkring Brabrand, ved at han har boet der på et tidspunkt. Så dagens tur går derop. Vejret i dag er en blanding af sol og byger. Der er ikke så megen varme i luften, nok kun 15 grader og noget blæset. Alligevel ikke aller værst til en tur. Datoen er 19 september, så det er ikke overraskende med den slags vejr. Vi er på vej til efteråret, om vi vil eller ej. Det første lange stræk på turen derud gik via hovedvejen til Malling videre: Herfra drejede vi fra mod Tander. Inden hertil kunne vi se, at forårsarbejdet var langt fremme. Alt kornet var høstet. Der lå dig stadig noget halm på enkelte marker. Det bliver nok svært, at få det bjerget, med det fugtige vejr vi har i disse dage. Andre steder stod der halm pakket i rundballer. De skulle nok kunne blive bjærget. Andre marker var igen blevet tilsået Med et grønt skær over sig. Inden længe vil mange områder igen være grønne. Rapsen stod flot de steder, hvor den var sået. De fritgående grise der længe har gået her ved Krækærbakken var væk. Måske var de endt ved slagter en efter en god sommer i det fri. På den anden side af vejen gik en større flok kvæg. De så meget velernæret ud. Mange af dem skulle nok også slagtet her inden vinteren. Om det så var kalvene eller de lidt større tyre. Det finder vi ud af på et senere tidspunkt. Da vi kører fra hovedvejen kommer vi ud på et stykke der bringer os helt ud på landet. Mange små ejendomme er der herude. En enkelt skiller sig dog helt ud. De er Tandergård ved Tander. Der er for år tilbage blevet bygget to store stalde. Staldene huser 1200 søer der føder 700 smågrise om ugen. Heraf sælges de 550 til lokale landmænd, der feder dem op til slagtning. I forbindelse med bygning af de to stalde, blev der også bygget et biogasanlæg. Brændslet til dette anlæg kommer fra gyllen der produceres af de mange grise. Længere ude på turen væk fra Tander kommer vi fordi den store transformatorstation, som modtager og fordeler højspænding fra Studstrupværket og videre ud til andre landsdele. Det vidner de store elmaster om, som går ud i flere retninger nord/syd. Vi kommer ud til et sted hvor vi har en rimelig god udsigt ud over landskaberne stort set hele vejen rundt. Solbjerg i syd, Hasselager i nord, for at nævne nogle af stederne. Lige inden den lille landsby Tiset ser vi en sjældenhed. En roemark. Der er meget langt imellem dem her på egnen. Lige på den anden side af vejen, står dens konkurrent majsen. Fra Tiset går det videre mod Bering og Edslev. Vi krydser den stærkt befærdede vej mellem Skanderborg og Århus. Vi kan se ind til Bering kirke. Engang var Bering en lille by ude på landet. Nu er den ved at blive opslugt af Kolt og den store industri der er kommet øst for byen. Blandt andet det store Coop centrallager. Det eneste der måske stopper den videre udbygning er de mange gravhøje der ligger her spredt ganske tæt ved hinanden på de tilstødende marker. Vi krydser også motorvejen to gange inden vi kommer til Edslev. Edslev der engang var en by med en stor maskinforretning, Kramac, en købmand og andre små virksomheder. Nu er der ikke noget tilbage. Andet end almindelige beboelseshuse. Fra Edslev går vejen nu mod Gl. Harlev. Op over højdepunktet, hvor man kan se milividt mod nord. Hen over Gl. Harlev og op mod Harlev og videre ind mod Århus. Vi kommer forbi golfbanen på Gl. Harlev mølles jorder. Selv om der i dag er mange regnbyger, afholder det ikke golfspillerne, at være herude og spille. P-pladsen er godt fyldt op med biler. Vores tur er ikke lige til golf, så vi fortsætter mod Ormslev. Inden da har vi den fineste udsigt ud over landskaberne mod nord. Ned over Årslev Engsø op mod igen Harlev. Bilka´s store centrallager ligger her midt i billedet. En stor grå klods. Længere mod øst, har vi synes ind mod Århus, med Brabrand som det første. Efter Ormslev med den store campingsvognshandler kommer vi efterhånden hen til den Allé der fører ned til Constantinsborg. En Allé der efterhånden ikke er meget tilbage af. Engang var der træer stående tæt ved hinanden. Men nu er der ikke mange tilbage. Udsigten fejler derimod ikke noget. Var det ikke for trafikken, så havde vi nok holdt stille her lidt. Der var virkelig flot. Og så med Constantinsborg liggende her for enden. Flot. Der var lavet en aftale med Stig. Stig er ansat på godset og havde været ansat der i 22 år. Så han kendte lidt til stedet. Hans arbejde bestod mest i at holde styr på skovene. Ikke kun på godset her, men også på Gyllingnæs, som Constantinsborg hører ind under, men også på Frijsenborg, som de to godser har samarbejde med via ”De fem Gårde”. Det er skovplejen han står for. Lige nu er hen med til at udarbejde en plan for at plante en ny allè både til godset her, der som sagt ser meget miserabel ud, og en ny allè til Gyllingnæs. Ved ankomst blev vi budt velkommen af Stig. Han gav os lov til at køre ind på gårdspladsen, helt ned til hovedbygningen, hvor vi tog en tur rundt om springvandet. Helt hernede fik vi også et godt glimt ind i den meget velholdte park/have, der var på tre sider af den flotte hvidmalede hovedbygning. Hele gårdpladsen og på pladsen her rundt om hovedbygningen bestod af toppede brosten. Vi snakkede om, at der måtte tilbage i hestekøretøjernes tid, havde været en vældig larm af jern mod sten. Alle bygningerne på nær hovedbygningen var opført i kampesten. Kun lige omkring døre og vinduer var der brugt mursten. Det så utroligt flot ud. Men der er også i tidernes morgen, brugt noget tid på at samle sten og så stable dem til et byggeri. Efter rundkørslen i gården fik vi lov til at bakke ind i den gamle lade, hvor vi steg af busserne og samles ude i laderummet. Her fortalte Stil om Constantinsborg. Constantinsborg er en herregård, der ligger ned til den nyetablerede Årslev Engsø i Ormslev Sogn i Ning Herred samt Århus Kommune. Den har navn efter Constantin Marselis, der i slutningen af 1600-tallet ejede godset. Før den tid hed gården Stadsgård og er kendt tilbage fra omkring 1400, hvor den ejedes af en Erik Jensen Munk. I 1583 overgik den ved et mageskifte til kong Frederik 2., der undertiden boede og gik på jagt dér. Han foranledigede også, at der blev opført et jagthus. Kongen døde kort efter, og jagthuset var allerede forsvundet igen i 1603. I 1677 havde Constantin Marselis arvet godset efter sin far, Gabriel Marselis, og han gennemførte en omfattende ombygning. Gården blev til en trefløjet hovedbygning i bindingsværk og en trefløjet ladegård med et ridehus på 35 fag. I 1703 blev herregården centrum for Stamhuset Constantinsborg. En senere ejer, Constantin Charisius, blev ramt af omfattende ulykker: først hærgedes gården i 1740'erne af den landsomfattende kvægpest, og i 1753 brændte hovedbygningen, og hans 5-årige datter omkom sammen med sin amme. Den nuværende hovedbygning er opført i 1802 og i 1867 moderniseret, hvor også tårnet er tilføjet. Der er en imponerende have i tre terrasser. Hele godset er netop restaureret. Constantinsborg Gods er på 330 hektar. Laden vi var inde i havde oprindelige mure fra dengang det blev bygget om i 1860-erne. Stråtaget er erstattet af eternit. Det stod til en udskiftning. Stig fortalte, at man var ved at lave planer for en udskiftning til tegl. Indvendig har man i 1970-erne understøttet taget med stålspær. Men man kunne godt se rester fra de gamle bjælker, der gik på tværs af laden, ved at de gamle endestykker stadig sidder tilbage. Inde i laden stod der forskellige ting. Foruden de store plæneklippere og en gravmaskine, stod der en del sten, som var gemt for en senere renovering af bygningerne. Vi kunne se det var oprindelig håndlavede sten. For de var både skæve og ikke lige tykke. Der stod også nogle granit plader, som nok også var tiltænkt til noget senere renovering. De var heller ikke maskinfremstillede. Ellers fortalte Stig om mange forskellige ting. Bl.a. var deres marker kommet ind under sprøjtefri zoner. Man havde lavet en aftale med Århus Kommune om et tilskud til planteavlen mod ikke at sprøjte deres marker. Dette for at være med til at forhindre/mindske forureningen af vand kilder til de lokale vandværker. Det resulterede bare i at det er svært at holde ukrudtet for døren. Man har i alle marker sået kløver i fremavl. Efter endt snak med Stig og efter at havde nyt vores medbragte kaffe drog vi hjemad igen. Vi var lige nede og vende på p-pladsen der ligger mellem Årslev Engsø og Brabrand Så og ved siden at Åen der gør her igennem og ender ude i Århus Havn. Herfra gik turen via Stautrup, over Lemming, Hasselager, Mårslet, Vilhelmborg og hjem. En strækning der bød på mange udsigter, både ned over Århus og havnen og den anden vej ind over Solbjerg. Vi så den store industri i Hasselager. Vi så den megen trafik på indfaldsvejene. Vi så idyllisk natur med små ejendomme og indhegninger med heste, får og kvæg. Vi så de mange marker der igen er ved at blive grønne. Andre var knap så langt fremme. Men ingen marker stor uhøstede. Vi havde kørt en tur der ikke bød på de helt store regnbyger. De faldt andre steder. Vi havde høj sol lige da vi var på godset. Så alt i alt var v ude i en god tur. Damerne på tur. Torsdag den 13. september tog Dameklubben på tur til Marselisborg slot. Vi startede af sted hjemmefra kl. 14.00, og kørte direkte ud til slottet, her gik vi tur i den flotte park, nogle af damerne var inde og stå vagt i skilderhuset mens andre nød den flotte udsigt ud over vandet. Vi gik længere op i haven hvor der var mange frugttræer, men også en imponerende stor og flot krukke. Efter en flot tur rundt i parken i flot solskinsvejr var vi ved at være godt kaffetørstige, men Dronningen var ikke hjemme til at byde på kaffe, så vi måtte tage til takke med vores medbragte. Den nød vi i mindeparken, Gitte og hendes søn havde bagt dejlige drømmekager som blev spist med god appetit. Så var det ved at være tiden og vende hjemad igen, vi kørte ned til vandet og ud forbi Varna og gennem skovene ved Moesgaard, det var en flot tur. Pædagogstuderende på besøg 3 piger fra pædagogseminariet havde fået til opgave at lave en aktivitet. De aftalte med os at komme på besøg, og dekorere kort sammen med de af beboerne som havde lyst, det kunne så sendes til en man havde kær. Det blev en stor succes, der var gang i kreativiteten og de unge mennesker var rigtig gode til at hjælpe beboerne. Hos hus 6 gik der jul i den, det var rigtig festligt. Det blev heller ikke ringere af at en af pigerne havde bagt en fantastisk kage. Alt i alt en rigtig hyggelig eftermiddag, og stor ros til de 3 studerende. Helle Elbo Referat fra bestyrelsesmøde i Aktivitetsforeningen D. 7. september 2012 Tilstede: Else Marie Lerche ,Bodil Åen , Lili Grosser og Annie Rasmussen 1. Godkendelse af forslag til dagsorden. 2. Godkendelse af referat fra 08.08.12 3. Meddelelser fra formanden 4. Økonomi/Annie 5. Ansøgning om bevilling. 6. Medlemskontingent/medlemsregistrering /Annie 7. Igangværende aktiviteter/ Gerda har meldt afbud 8. Planlagte / Kommende aktiviteter: Salg af skrabelodder Høstfest-status Julebal Cirkus 9. Næste bestyrelsesmøde 10. Evt. Ad 1: Godkendt ” 2: Godkendt ” 3: Ang § 18 midler: Vi opgiver at komme i betragtning i denne omgang Jobansøgning i hus 10. De søger en frivillig til forefaldende arbejde. Vi har en snak omkring hvordan nye frivillige modtages i husene Der har været møde med teamkoordinatorerne hvor vores skrabelodder blev præsenteret. ” 4: Regnskabet gennemgået. ” 5: Intet til behandling ” 6: Ingen nye medlemmer ” 7: Ang Dameklub: Der mangler en fast frivillig til at hjælpe. ” 8: Ang. Lotto: Det er i fuld gang, de første lodder er solgt. Ang. Høstfest: Vi mødes kl. 10 og dækker borde. Kvickly har igen doneret drikkevarer, hvad vi er meget glade for. Ravnsbjergspillemændene kommer, EL sørger for vin. Ang.bal: Vi arbejder videre med at prøve at arrangere et nytårsbal først i januar. Måske i uge 2 2013. Cirkus: Der har været møde d. 18.9. Der arbejdes videre med at få Cirkus Krone til at Rejse teltet og lave forestilling ved Plejehjemmet. Ad 9: Torsdag d. 11.10.2012 kl. 9.30-12.00 ( Annie har brød med) ” 10: Intet til behandling Fra Jonna (hus 10) havde 25 års jubilæum. Bronzealdervejs Bruger- og pårørenderåd Hus nr. 2 Personale Pia Dalgaard Dyngbymøllevej11 8300 Odder Tlf.: 22388345 E-mail: [email protected] Pårørende Hanne Mølgaard Søndervej 41 8350 Hundslund Tlf 23834934/ 35117571 E-mail: [email protected] Hus nr. 4 Pårørende Marianne Lyst Fallingvej 1 Gylling 8300 Odder E-Mail: [email protected] Personale Jette Storgaard Solbrinken 37 8300 Odder Tlf.: 86542894 / 23343194 E-mail: [email protected] Hus nr. 6 Pårørende Personale Marie Nielsen Baneleddet 9 8320 Mårslet Tlf.: 86296282 Hus nr. 10 Pårørende Susanne Jensen Østergade 38 8300 Odder tlf. 20206327 E-mail: [email protected] Personale Jesper Elbo Christianslund 52 8300 Odder Tlf.: 86560782 E-mail: [email protected] Hus nr. 12 Beboer Christian Hennningsen bronzealdervej 12, lejl. 1 8300 Odder tlf. 86544090 E-mail. [email protected] Pårørende formand Jan Kjærsgaard Smedegade 91, Ørting 8300 Odder Tlf.: 86551282 / 20655350 E-mail: [email protected] Personale Ulla Grønkjær-Petersen Fyrrevænget 37 8300 Odder Tlf.: 21192545 E-mail: [email protected] Hus nr. 14 Pårørende næstformand Kirsten Dahl Rantzausgavevej 15 8300 Odder Tlf.: 86543921 E-mail: [email protected] Personale Jette Hansen Fuglsangsvej 4 8300 Odder Tlf.: 8655107 E-mail:[email protected] Aktivitetsforeningen Bronzealdervej Else Marie Lerche Nølev Byvej16 8300 Odder Tlf: 86558017/28483762 E-mail: [email protected] Sekretær Leder Bente Markfoged Lærkevej 48, Hou 8300 Odder Tlf.: 24865515 E-mail: [email protected] k Bronzealdervejs aktivitetsforening Formand Else Marie Lerche Nølev Byvej 16 8300 Odder 86558017 28483762 [email protected] Økonomiansvarlig Anni Rasmussen Bymosevej 33 8210 Århus 8615 0360 2398 5580 [email protected] Aktivitetsansvarlig Gerda Ustrup Enghaven 11 8300 Odder 8654 1635 53141635 [email protected] Revisor Bodil Aaen Vesterled 1 8300 Odder 86543826 [email protected] Lili Grosser Kildegårdsparken 4 2 t.v. 8300 Odder 22987190 [email protected] Revisorsuppleant Else Schultz Rørthvej 54 8300 Odder 86544949 [email protected] Bronzealdervejs afdelingsbestyrelse Formand Pårørende: Jan Kjærsgaard Smedegade 91, Ørting 8300 Odder Tlf.: 86551282 / 20655350 E-mail: [email protected] Bestyrelsesmedlem Beboer: Christian Hennningsen bronzealdervej 12, lejl. 1 8300 Odder tlf. 86544090 E-mail. [email protected] Bestyrelsesmedlem Pårørende: Susanne Jensen Østergade 38 8300 Odder tlf. 20206327 E-mail: [email protected] Bestyrelsesmedlem Byrådsrepresentant: Knud Appel Assebækvej 1 A 8300 Odder Tlf. 86551120/21253665 E-mail: [email protected] Bestyrelsesmedlem Lejerbo’s repræsentant: Ib Øgaard Thorasvej 11 8300 Odder tlf:86933774/51158760 E-mail: [email protected] Husk at besøge kiosken, vi er også altid klar til en lille snak Kom og se vores store udvalg. Ugeblade- der skal bestilles Slik, chokolade, pastiller og bolsjer. Strømpebukser Barberskum Hygiejnebind Hårlak Hårnet Toiletartikler Hårshampoo Gele til håret Balsam brusegel Skumklude Kort Vaseline Deodorant Tandpasta + Steradent. Spørg hvis der er noget du ønsker Læbepomade Neglepinde Vatpinde Lommeletter Ansigtsservietter Fugtighedsservietter Intim sæbe Toiletpapir Toiletrens Toiletbørster Køkkenruller Plastposer. Mailadresser Leder: [email protected] Assisterende leder: [email protected] Pedel : [email protected] Indlevering af al stof til Luren skal foregå elektronisk via mail til [email protected] . Deadline til næste blad 25. oktober Alle har mulighed for at få Luren tilsendt på mail hver måned. Interesserede kan sende deres mail adresse til Doris Rasmussen på ovenstående mail Kioskens åbningstider Mandag fra kl. 10.00 – 11.30 Torsdag fra kl. 13.30 – 15.00
© Copyright 2024