- hovsa Juni 2011 #3 #5 #6 #7 #8 # 10 # 12 # 10 HTUG og fremtiden purken Hartman Birk Andersen Sommerfesten og Husby konfirmanderne Sct. Hans fest ved Sdr. Åby strand HTUG aktiviteter i nær fremtid Tanderup kirke og konfirmanderne HTB møde i forsamlingshuset. Bestyrelsen / kalender ”Hej!” siger pigerne: ”Kom og oplev børneteateret på Sommerfesten.” Husby –Tanderup Ungdoms– og Gymnastikforening Lysstøberiet Tvittel Hovvej 64,Håre 5591 Gelsted 64781242 Www.tvittel.dk Åbningstider Tor-fre-lør-søndag fra 10-17 Varme plaider fra Kjellerup. Verdens bedste filtsko fra Glerup Kingstrupvej 140 Gelsted 64 49 15 30 Super Brugsen Lidt ud over det sædvanlige SuperBrugsen Gelsted Gl. Odensevej 3 - 5591 Gelsted Tlf. 64491121 www.superbrugsen/gelsted.dk Kjær`s Antik Tanderupvej 9 5591 Gelsted Torsdag…… 10-17 Fredag…… 10-17 Lørdag…….. 10-17 Søndag….…. 10-17 Dødsboer købes og afhentes - Tlf 64 78 13 69 www.antik-kjaer.dk - klar til noget nyt .... ( 2 ) ... ideer til fremtiden I HTUG’s bestyrelse bruger vi det meste af tiden på bestyrelsesmøderne til at diskutere hvad skal der ske i lokalområdet fremadrettet, og hvilken rolle HTUG skal spille i det. Vi forventer fortsat i september at afholde et møde hvor alle bliver inviteret og vi skal prøve at komme tættere på foreningslivet og især HTUG’s rolle i fremtiden. Grundlæggende mener vi fortsat at der er behov for HTUG til at sikre, at der kan tilbydes gymnastik og forhåbentlig fodbold samt andre sports-/motions-/ friluftsaktiviteter i lokalområdet. Men vi er selvfølgelig også klar over at i tiden efter Skolen, Børnehuset og Gymnastiksalen er væk, er det ”op af bakke” at fastholde de traditionelle børnehold. Vandretur til Æbelø søndag d. 14. august kl. 6.30 – ca. 17 HTUG vil gerne bidrage til at bevare/ styrke sammenhængskraften i lokalområdet, måske især for børnefamilier. Som ideer til fremtiden har HTUG’s bestyrelse sammensat en pakke af arrangementer i eftersommeren, som kan ses efterfølgende. Det skal ses som en afprøvning af nogle af de ideer HTUG rumler med. Vi håber, at I vil tage godt imod ”pakken”. Som annonceret i seneste nummer af Hovsa er vi lydhøre over for DEBATPLADE andre ideer og vil i forbindelse med sommerfesten sætte en ide / debat plade op, hvor gode forslag og tanker gerne modtages. Det meste af Æbelø er dækket af højskov med store og gamle egetræer, der leder tankerne i retning af eventyret Fyrtøjet. Langs klinterne kan man nyde de rige skovbryn og det fantastiske udsyn. Undervejs vil der være pauser, hvor man kan få flere informationer om områdets geologi og botanik – måske får vi også øens havørnepar at se. Der er højvande kl. 13.15 sommertid denne dag, så vi skal tidligt op for at komme lettest muligt ad vaderuten til øen. Øen kan kun nås gennem vandet, og turen er ca. 4 km lang, hvoraf de 1½ km foregår i vand. Vi mødes ved HTUG’s klubhus kl. 6.30 og kører samlet til p-pladsen ved ebbevejen. Husk solcreme, drikkevarer og en god madpakke. Hvis vejret mod forventning ikke er gunstigt for en overgang, vil turen gå til et andet naturområde. Turansvarlig: Per Nordby 51895955 3 - klar til noget nyt.... (fortsat) Familietur til Klakkebjerg ved Ørsbjerg Skov søndag d. 28. august kl. 14.00 Klakkebjerg blev for nogle år siden købt af Fyns Amt, for at man kunne genetablere lyngbakker i området. Der er nogle flotte udsigtspunkter og det er i det hele taget et spændende område at bevæge sig rundt i. Vi mødes ved P pladsen ved spejderlejren" Skovbrynet" kl. 14 og går derfra ind i området, vi vil forsøge at få en med som kan fortælle om området. Tag en kaffekurv med så holder vi en pause undervejs. Turansvarlig: Anne Marie Overgaard 64781544 Orienteringsløb i Tybrindskoven søndag den 18. september HTUG afholder et orienteringsløb for hele familien. Motion, samvær, hygge og sjov er nøgleordene for dette arrangement, så alle kan være med. Mødested og tidspunkt offentliggøres i september udgaven af Hovsa. Tilmelding er nødvendigt med henhold til planlægning af ruter og poster. Derudover er der en deltagerbegrænsning på max 50 personer. Så tøv ikke med at tilmelde dig, da der gælder først til mølle princippet. Løbsansvarlig: Sønke Christiansen 26275793 eller mail [email protected] 4 Geocaching i Brændeådalen søndag 2. oktober kl. 13.30 – ca. 16.30 Geocaching er en moderne skattejagt for hele familien, hvor man bruger sin GPS til at finde frem til skatte. Det er en sport med bred appel, der har udviklet sig meget siden starten i 2000, og som i dag dyrkes på mange forskellige niveauer og af alle aldersgrupper, året rundt, kloden rundt og på alle tider af døgnet. Alene i Danmark er der gemt flere tusinde små skatte, der venter på at blive fundet også i vores lokalområde. Læs mere på geocachingdanmark.dk Denne gang vil jagten gå efter skatte placeret af HTUG, så I lærer geocaching fra grunden. Hvis man har en GPS, så medbring den endelig, ellers vil vi forsøge at skaffe så mange, at der kan blive en vis konkurrence. Hvis vi ikke kan skaffe et antal GPS’er, vil turen blive gennemført som en vandretur i Brændeådalen med informationer om geologi og den natur vi møder undervejs. Vi mødes ved HTUG’s klubhus kl.13.30. Husk varmt tøj, drikkevarer og eftermiddagskaffen. Turansvarlig: Per Nordby 51895955 - purken Hartmann Birk Andersen Purken Hartmann Birk Andersen, Ejby fortæller i sine erindringer til Lokalhistorisk Arkiv blandt andet: På Wedellsborg var der i 1925 en gift røgterkone, der boede i et af godsets huse, tæt ved avlsgården. En aften malkede hun 18 køer, der var 22 køer på et ”malkehold” til hver malkepige, - da hun pludselig gik hjem kvarter i seks. Klokken otte fødte hun et nyt familiemedlem. Dagen efter gik min mor på besøg. I køkkenet lå en lille knægt på tre år på komfuret, og havde taget alle ringene af, han var ved at undersøge bageovnen fra oven af. Da vi kom hen til den ”pæne” indgang lå konen og vaskede gulv, der skulle jo være pænt inden sygeplejersken kom. Den trejde dag fortsatte hun om morgen klokken 4 med sit malkearbejde for at tjene 2 kroner og halvtreds ører per dag for malkning af 2 x 22 køer. Grevskabet betalte jo kun for det arbejde, der blev udført. ”De røde huse” det hed de altid i daglig tale, de nye huse på Nyhusevej. Det var det sprog, godsforvalteren brugte om husene, som blev beboet af husmænd og en enkelt røgterfamilie, behageligt langt væk fra selve godset, at en røgter så skulle op ved tretiden om natten for at røgte køerne, var ikke godsets hovedpine. Jeg gik i skole i Husby hos den skuespillerglade lærer Jensen, ikke et ondt ord om ham. Vi var inddelt i fire klasser, der var alle os arbejderbørn og så ”de andre”. Vi gik i skole hver anden dag, men det var mere spændende at have sin gang overalt på Wedellsborg, på nær slottet, hvor vi kun var én gang om året i anledningen af Julen, hvor grevinden inviterede alle børnene til juletræ på slottet. Det var et overdådigt pyntet juletræ. Grevinden stod med en stor rund blikdåse og vi fik hver en håndfuld bolsjer, og vi dansede rundt om træet, hvorefter der i et andet lokale var dækket et stort og lækkert chokoladebord. En uforglemmelig dag! Wedellsborg har været et af Fyns største godser siden middelalderen. I 1672 blev det et af de nye supergodser, som kongen havde opfundet året før. Wedellsborg blev et grevskab, der skulle gå udelt i arv fra far til søn som et lille kongerige. I næsten 250 år omfattede godset op til fem herregårde og 200-300 bondegårde og dækkede det meste af syv sogne. I 1851 fik grevskaberne lov til at sælge deres bondegårde fra, men greverne på Wedellsborg begyndte først at sælge ud i 1916. 5 - sommerfest kalender ( så er det lige før! ) Børneteateret opfører: ”EvEntyrEt om vorEs” Fredag kl. 17.00 (entré) Fredag 3. juni: Kl. 17.00: Børneteater v. Kjeld Juul. Entre. Kl. 18.00: Sommerfest fodbold / Firma Cup v. HTUG med efterfølgende hygge i teltet. Kl. 21.00: De 4 H'er spiller op i teltet. Kl. 24.00: Pladsen lukker. Lørdag 4. juni: Kl. 9.00: Morgenkaffe m. brød for alle – 20 kr. Kl. 10.00: Cykeltur v. Borgerforeningen. Kl. 13.00: Boderne åbner. Hoppeborgene er pustet op. Forskellige aktiviteter. Kl. 14.00: "Udfordringen" afgøres – kom og se med :0) Kl. 15.00: Familierundbold v.HTUG. Kl. 18.30: Spisning med musik og dans i teltet Kl. 01.00: Tak for i år Tilmelding til spisningen senest søndag d. 28. maj. Derefter + 25kr. Pr billet. Der kan ikke købes billetter den 3. og 4. juni. Se yderligere på www.husby-tanderup.dk eller i HOVSA Maj nummeret - konfirmanderne fra Husby kirke Fra højre er det Nanna, Emilie, Emma, Marie, Pernille fra Føns, Asger, Jens, Mathias fra Ørslev, Præsten Hedder Tamira 6 - Skt. Hans aften på Sdr. Åby strand Kom til hyggelig Skt. Hans aften torsdag d. 23. juni på Sdr. Åby Strand Succesen fra sidste år gentages... 19.00: Arrangementet starter. Spejderne sælger pølser, brød, snobrød og pandekager. Der er tændt for grill og bålplads til formålet. HTUG vil stå for salg af øl, vand, kaffe og kage. Volley nettet er sat op og banen er hjort klar til dyst—for dem der tør. OBS!!!! Vi har brug for grene / kvas til et kæmpe bål! Så kør meget gerne dine grene /dit kvas ned på det afmærkede område ved molen på stranden – så heksen kan sendes af sted med manér… :0) HUSK Ingen byggematerialer og lign. KUN organisk fra haven. 20.00: Bålet tændes og heksen sendes af sted til Bloksbjerg med fællessang. Efterfølgende er der mulighed for mere hygge. 22.00: Arrangementet slutter for i år. Mange midsommerhilsner Fra HTUG og Husby-Tanderup spejderne. Venlig hilsen Hanna Joensen, HTUG ”Der findes ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning” Men vi håber på det bedste! Husk det varme tæppe og evt. klapstolen. 7 - lidt på den korte og lange bane... Apropos Fodbold! Onsdag den 18. maj havde vi lavet grill aften efter træning med børn, søskende og forældre, der var som sædvanlig mødt en del op, men ikke så mange som der plejer. Vi havde en hyggelig time. Næste gang vi er på banen er onsdag den 22. juni, hvor vi holder afslutning. Der vil komme en seddel når vi nærmer os datoen. Fodboldudvalget tager kontakt til Gelsted og Ejby, med hensyn til, hvad der skal ske efter sommerferien, da vi ikke tror vi kan blive ved at beholde børnene her ude, så vi tænker at lave noget hold samarbejde. Hilsen Fodboldudvalget Beachvolleyball Banen er klar nu og venter bare på at blive brugt. Vi har stadigvæk brug for aktive mennesker som har lyst til at spille beachvolleyball ved Sdr. Åby Strand. Vi mødes fortsat hver onsdag kl. 19:00 til ????? såfremt vejret tillader det. Det skal lige nævnes at alle er velkomne, også nybegyndere! Så mød bare op og find ud af om det er noget for dig. Vel mødt. Sønke 26275793 8 Efterlysning! På styrketræningsholdet er vi efterhånden blevet så stærke at det ikke længere er tilstrækkeligt at arbejde med kropsvægten alene. Derfor er der nu brug for andre midler. Da vi har en stærk formodning om at der ligger rigtig mange håndvægte gemt væk på lofter og i kældere som har fået en trist og kedelig tilværelse, vil vi meget gerne have fat i disse stakkels skikkelser og hjælpe dem på vej til et bedre liv. Så derfor ville vi være utroligt glade hvis du finder dine glemte/gemte håndvægte frem og låner eller donerer dem til styrketræningsholdet. Endnu bedre ville det dog helt klart være hvis det ikke bare var dine håndvægte der kom med på styrketræningsholdet men også dig. Så skal vi nok vise dig hvordan din krop og vægtene skal bruges. henvendelse til Anne-Mette tlf 28158072 og Sønke tlf 26275793 - og rundt på græsset ... Rundbold for alle Fra den 16. juni spilles der rundbold på sportspladsen i Husby. HTUG sørger for en motiveret vejleder, bat og bolde. Medbring gerne eget udstyr. Vi starter med at spille kl. 19:00 og så en time frem. Í første omgang er der planlagt at spille torsdag den 16. og 30. juni og torsdag den 7. juli. Hvis der er opbakning nok, vil vi selvfølgelig gerne fortsætte efter sommerferien også. Der kan købes drikkevarer mm i HTUG's klubhus, så der er også mulighed for at bakke op om projektet økonomisk. Så mød bare op til noget hyggeligt motion torsdag den 16. juni. kontakt Hans-Peter tlf. 20 51 65 86 - og på hovedet i vandet... Kajak aften ved Husby Strand Den 15. juni kl. 19.00 Vi mødes ved Husby strand med vores kajak og sejler en tur. Bagefter kan vi drøfte om der er interesse for en fast aften hvor vi mødes og sejler tur eller andre kajak aktiviteter. Tag "kaffen" med så håber vi på en hyggelig aften ved stranden. Hvis det er dårligt vejr mødes vi i klubhuset. Hvis du har spørgsmål kan du ringe til Anne Marie på 29 86 15 44 9 - Tanderup kirke Foto: Peter Quist De flotte konfirmander anno 2011 i Tanderup Kirke fik hver en brille påmalet hjerter med håb om at de vil se på Verden med kærlighed. Fra venstre Præst Dorthe Stæhr Nielsen, Jacob Bang Olsen, Emilie Ehlert Bøtcher, Freja Marie Nordby Haarder, Emma Joensen, Jasmin Pries Madsen, Lassse Elneff, Sarah Lausten Sørensen. juni. Torsdag d. 02. juni: Gudstjeneste kl. 09.00 Kr. himmelfart. Tamira Jørgensen Søndag d. 05. juni: Gudstjeneste kl. 11.00 Søndag d. 12. juni: Gudstjeneste kl. 09.30 Pinsedag Mandag d. 13. juni: Gudstjeneste kl. 11.00 2. pinsedag Søndag d. 19. juni: Gudstjeneste kl. 11.00 Søndag d. 26. juni: Ingen juli. Søndag d. 03. juli: Gudstjeneste kl. 09.00 Jens Rothmann Søndag d. 10. juli: Ingen Søndag d. 17. juli: Gudstjeneste kl. 11.00 Lars Højland Søndag d. 24. juli: Gudstjeneste kl. 09.30 Søndag d. 31. juli: Gudstjeneste kl. 11.00 10 - Tanderup Kirkes menighedsråd I Tanderup Menighedsråd vil du være med til at gøre en forskel i lokalsamfundet. Tilbage i Tanderup er nu kun kirken og menighedsrådet. Skolen er nedlagt og børnehuset stærkt på vej til at blive det. Sidste år rejste vor præst igennem mange år og det samarbejde, der havde været med Kerte på tværs af landevejen ophørte. Biskoppen over Fyens Stift skulle spare nogle præstestillinger og den ene blev vores. Gode råd var dyre, men efterhånden blev det klart, at en sammenlægning med Gelsted blev vor fremtid og dermed blev Gelsted-præsten også vores præst. Det blev vi ikke snydt med. Dorthe er en dygtig præst, hendes gudstjenester og prædikener er ualmindelig gode. Vi har fået en ny graver. Også her har vi været heldige og har fået en dygtig mand. For nogle år siden blev der oprettet en KFUM spejdergruppe i den forhenværende forpagterbolig. Det var Tanderup menighedsråd og præsten der stod bag dette initiativ. Den er under kraftig udvikling og der er mange børn, der her får nogle pragtfulde oplevelser og får lært at sætte pris på vor skønne natur. Nu skulle alt så faktisk være perfekt og i orden, men om 1½ år er der valg til menighedsrådet, og nogle af dem, der sidder der nu, synes nok, at de har aftjent deres borgerpligt, så her kommer vi til årsagen til denne skrivelse. På et tidspunkt til efteråret vil menighedsrådet indkalde til et møde for at fortælle om arbejdet i rådet og ligeledes om konsekvensen, hvis det ikke lykkedes at finde nogle nye rådsmedlemmer. Det ville jo være trist at skulle sige farvel til noget af det sidste der kan holde sammen på vores lokalsamfund. Tænk hvis der ikke var en kirke her mere ej heller en spejdergruppe, ja, tænk over dette og kom så ud af busken til efteråret, eller allerede nu!! Tanderup menighedsråd. Vigtige telefonnumre Dorthe Stæhr Nielsen sognepræst 6449 1096 Inger Jørgensen formand 6478 1034 Ulla Led kirkeværge 6478 1376 Jørgen Henriksen graver 2179 5325 Tanderup Sognegård 6478 1260 Vores hjemmeside er endnu ikke færdig. Når det sker vil man kunne finde tiderne for gudstjeneste i Tanderup og Gelsted kirker. Indtil videre, gå ind på: www.gelstedkirke.dk 11 - Fra forsamlingshus til landsbykulturhus Af Dan Ljungar Spørgeskemaundersøgelsen er afsluttet. Vi siger tak til alle der har svaret og bidraget med gode ideer til forsamlingshusets fremtid! Overordnet er der bred opbakning til at forsamlingshuset skal bestå, og ikke mindst at forsamlingshuset skal udvikles til at være mere end ”suppe, steg og is” med masser af forslag om hvad huset mere skal kunne ( se næste side ). Spørgeskemaundersøgelsen viser at der er et stort ønske om et lokalt samlingssted, i forlængelse af nedlæggelsen af de kommunale institutioner til august. Al erfaring peger på at et sådant samlingssted er et stort aktiv for fællesskabsfølelsen, og også er et aktiv for at få fyldt de huse, der nu er kommet til salg på egnen. På baggrund af dette har borgerforeningens bestyrelse i samråd med et forsamlingshusudvalg besluttet at købe både forsamlingshuset og det tilstødende parcelhus af kommunen på forholdsvis fordelagtige vilkår, prisen er 125.000,- kr. hvoraf de 50.000,- kr. er et engangsbeløb og restgælden skal overdrages rentefrit over 10 år, som et fradrag i det kommunale tilskud på 7.500,- kr. om året. Såfremt det allerede stærkt beskårede tilskud på sigt bortfalder helt ved en politisk beslutning, vil restgælden også bortfalde. 12 Borgerforeningens bestyrelse vil på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen gøre hvad vi kan for at forsamlingshuset bliver til et ”landsbykulturhus”, hvor den primære indtægtskilde vil være festudlejningen, men hvor også lokale foreninger, klubber, grupper mv. til en billig penge, eller med folkeoplysningstilskud, vil kunne gøre brug af de forskellige lokaler vi nu kommer til at råde over, så forsamlingshuset bliver et levende hus, også på hverdage, og for hele lokalområdet. Der er rigtig mange der vil gøre en frivillig indsats for huset, og i den sammenhæng forestiller vi os at vi samler opgaverne sammen, så vi kan lave nogle hyggelige fælles arbejdsdage et par gange eller flere om året, hvor vi håber at den brede tilslutning stadig vil være der. Vi har ingen penge, men vi har gode lokaler, derfor søger vi ildsjæle i alle aldre, der ønsker at bruge forsamlingshuset og villaen, f.eks. til syklub, filmaften, zumba, madklub, malerskole, foredrag, fortælleraftener og alt muligt andet – kun fantasien sætter begrænsninger for, hvad vi kan lave i fællesskab - Henvend dig til en fra Ps. husk: Din husstand kan blive medlem af borgerforeningen ved at indbetale årsabonnementet på 100,- kroner på Giro 01-4 732 707 bestyrelsen, ring, skriv, send mail, opsøg os og så finder vi ud af en løsning sammen. Du kan altid finde os på www.husby-tanderup.dk Lokale- og Anlægsfonden har planer om et projekt, hvor man vil give støtte til ombygning og renovering af tre forsamlingshuse, som kan blive det gode eksempel for andre forsamlingshuse landet over, og vi vil i bestyrelsen arbejde målrettet for at vi kan blive et af de tre huse, der opnår dette, fordi vi er en oplagt kandidat i den brydningstid vi nu står i. Så vi kan få endnu bedre og tidssvarende lokaler og på sigt have væsentlig lavere driftsomkostninger, end hvad der er tilfældet nu, til gavn for alle der ønsker at bruge forsamlingshuset. På gensyn til Sommerfesten Borgerforeningen Uddrag af ideer fra spørgeskema: ● Gymnastik, Zumba, Folkedans, danseundervisning, livsstilsidræt, yoga, linedance ● Madklubber, syklubber, møder, dartklub, jagtklub, læseklub ● Lektiehjælp, loppemarked, sang, IT-kursus, kortspil, banko ● Foredrag, forelæsninger, koncerter, kulturelle arrangementer ● Udstillinger, minimesser, videoaftener, fredagsbar, haveshow ● Halloween fest, julebasar, børneteater, fastelavnsfest, sodavandsdisco, juletræsfest. ● Dyre show, fælles arbejdsdag 1-2 gange årligt som i børnehuset. ● Fodbold på storskærm, sangaftener, kor/musik, kreativ gruppe børn/voksne....... ● Her kan du selv tænke videre........... 35 personer trodsede regnvejret og mødte op ved mindestenen i Emtekær på 67 årsdagen for nedstyrtningen af et engelsk bombefly. Lillian og Mogens åbnede deres hjem og bød på kaffe og muffins med glasur i engelske farver. Ove Andersen indledte med et par ord, og flere huskede historier fra dagen i 44. En værdig mindehøjtidelighed. 13 Kalendergymnastik - HTUG's Bestyrelse Formand, Kai Henriksen, 6478 1193 [email protected] mobil 30341619 Næstformand, Anne-Marie Overgaard [email protected] 64781544 Kasserer, Liselotte Jensen, 64781210 [email protected] Hovsa og hj.side Anders Johansen 64781117 anders@wedellsborgvej 76.dk Gym/sommerfest , Hanna Joensen, 64781757, [email protected] Klubhus/drift, Per Nordby Jensen, 64781998 [email protected] Onsdag den 1/6 Flugtskydning Onsdag den 1/6 Beachvollyball Fredag den 3/6 Sommerfest Lørdag den 4/6 Sommerfest Onsdag den 8/6 Flugtskydning Onsdag den 15/6 Kajakaften Torsdag den 16/6 Rundbold for alle Fredag den 17/6 Skoleafskedsfest Onsdag den 22/6 Fodboldafslutning Torsdag den 23/6 Skt. Hans fest Torsdag den 30/6 Rundbold for alle Torsdag den 7/7 Rundbold for alle Søndag den 14/8 Vandretur Søndag den 28/8 Familietur Søndag den 18/9 Orienteringsløb Søndag den 2/10 Geocatching -nogle aktiviteter gentages hver uge, så kig også i bladet..... Sønke Christiansen, 64781605 [email protected] Hovsa redaktion, Ole Vagn Larsen 75753231 [email protected] Deadline for næste nummer af HOVSA er fredag den 22. juli. Eksamenstid: (udpluk fra danske stile) Godt råd op til valget: Hvis man som politiker vil beholde magten, er man af og til nødt til at true nogle kameler... Mums: For de fleste mennesker er den højeste form for lykke den der opstår, når de første gang sætter et barn til livs... De bliver slået med samme kam: Jeg synes, at forfatteren er alt for kritisk overfor ungdommen. Hun sætter alle ud på et bræt og skærer dem over med en kam... Måske også lige tyngdeloven: De eneste love, som i dag gælder for det moderne menneske, er janteloven og lukkeloven. 14 Idé & Tryk Fyn ApS, CVR nr. 32443265 Lindevænget 1 - 5620 Glamsbjerg Tlf.: 6472 3588 - www.tryksen.dk Tømrer / Snedkerfirma HENNING HANSEN Hjortegyden 30, 5591 Gelsted 64 78 10 48 mobil 40 36 58 58 [email protected] Www.hh-hansen.dk 64 46 11 77 - også Liftudlejning Www.husby-tanderup.dk Tjek dit lokalområde og tilmeld dig nyhedsbrevet. Vi ses i Borgerforeningen
© Copyright 2024