Forsamlingshuse i Virklund i 120 år? Ja det kunne have været tilfældet, hvis man ikke i 1971 på grund af manglende opbakning fra borgerne, havde solgt det gamle forsamlingshus på Vesterlundvej. Af Preben Strange Protokollerne og andre papirer fra forsamlingshusets 80 årige historie blev af den sidste formand for forsamlingshuset, elinstallatør Ove Christensen, lagt i en gammel kuffert og afleveret på Them Lokalhistoriske Arkiv i Bryrup og her er nogle glimt af, hvad protokollerne kan fortælle om de mange år. Indvielse 1891 Dette ”samlingshus” var blevet indviet pinsedag 1891 og allerede 2. pinsedag var der dans for de unge i huset fra kl. 4 eftermiddag og til kl. 2 nat. En del af bestyrelsen og en del ældre folk var til stede ved denne lejlighed, og konstaterede, at alt gik sædeligt og anstændigt til. Forfatteren Chr. Sørensen Thomaskjær, gårdejer Peter Elling og lærer Peter Sørensen var foregangsmænd og fik Virklundborgerne til at tegne aktier á 5 kr., og da de havde nået 1000 kr., blev forsamlingshuset bygget. Forsamlingshuset blev bygget lige over for den gamle skole og Jens Voetmann på Rosenborg lånte byggegrunden ud til byggeriet og først da forsamlingshuset skulle udvides i 1953, blev jorden købt af den daværende ejer af Rosenborg, Karl Olesen, for i alt 289,40 kr. Ved samme lejlighed købte man 6 meter, i alt 98 kvadratmeter jord, af Vesterlundvej 9 for 180 kr. Jorden her skulle bruges til parkering. I 1891 vedtager bestyrelsen også, at indkøbe nogle drikkevarer ( uden spiritus) til at indtage under dansen. Opvartningen vil foreløbig ske ved bestyrelsesmedlemmerne. Først den 4. juni 1948 fik forsamlingshuset spiritusbevilling. Kulturtilbud For nu ikke at det hele skulle gå op i dans, blev der allerede den 14. februar 1892 afholdt en humoristisk oplæsning ved lærer Th. Møller fra Silkeborg, der læste Jeppe på Bjerget og flere små eventyr samlet af Jens Kamp. Det lod til at folk morede sig kostelig og lønnede oplæseren med bifald ved slutningen af hver fortælling. Den lokale digter og oplæser, Kristen Sørensen Thomaskjær, holdt også flere foredrag og publikum hørte på ham med stor opmærksomhed. Det kan også skyldes, at han læste op på den lokale jyske dialekt Allerede den 27., 28 og 29. februar s.å. var der dilletantforestilling, hvor en del af de unge spillede komedier til fordel for syge og småfolk i Virklund. Hvilket foretagende de skilte sig særdeles godt ved og fortjente ros for. Efter opfordring spillede de igen den 5. og 6. marts til fordel for Velgørenhedsselskabet i Them sogn. Der indkom den første aften til uddeling i Virklund 85 kroner Krisen i 30‘erne gør det meget attraktivt, at få rengøringen og klargøringen af forsamlingshuset og i perioden 1934/35 går arbejdet til Klara Kristensen og A Jensen og der står bl.a. i kontrakten, at der forud for hvert møde eller bal, skal fyres op og gulvet skal fejes, så der ikke er støv. Alt dette skal ske i god tid, så der er ordentlig opvarmet. Dette arbejde erklærede de sig villige til at udføre for en årlig betaling af 86 kr. Rolles erindringer Holger Rolle Pallesen, der var født i 1926 i huset, hvor nu transformatorstationen på Virklundvej er, fortæller om den tid i sine barndomserindringer: ”En af julens store begivenheder var forsamlingshusets juletræsfest. Her mødtes alle fra hele byen og dansede om et mægtigt stort træ, og vi børn fik godteposer med æbler, ap- 14 pelsiner og slik. Og så legede vi med at glide hen ad forsamlingshusets gulv. Det blev drysset med sæbespåner for at være glat, når der skulle danses bagefter, og det blev der med både gamle og unge i fuld sving til tonerne af Chr. Ellings orkester, en gårdmand fra byen og hans ene søn samt vores slagter som spillede trækbasun. Jeg husker tydeligt, hvordan jeg sad og beundrede musikerne, alt imens jeg tømte godteposen. I forsamlingshuset spilledes også en eller to gange om året dilletantforestilling, hvor byens borgere optrådte på de skrå brædder med et eller andet kendt stykke, Rasmines bryllup, hed en af dem. Min onkel Peter var med og var altid en morsom figur. Forsamlingshuset lå som nabo til min morfars hus.(Rolles hus).” Svære tider Da forsamlingshuset havde 50 års jubilæum i 1941 blev det istandsat for 7.607,33 kr. Ministeriet for landbrug og fiskeri havde bevilliget i alt 2057 kr. til istandsættelse m.v. af bygninger på landet. Samme år fik forsamlingshuset af Det kommunale Brændselsudvalg tilladelse til at købe 3½ rummeter brænde hos Jens Skov i Salten Skov. Krigen var i det hele en svær tid og i protokollerne nævnes der krav om indretning af beskyttelsesrum og at garderobedamen, der får 15 øre pr. person, skal selv tegne tyveriforsikring for at få arbejdet. Efter krigen var der også udgifter foranlediget af tyskernes ødelæggelse af borde og bænke. Rationeringen af varer fortsatte efter krigen og der blev i 1949 givet et antal indkøbstilladelser til rationerede varer, men så blev der også formanet om, at der skulle udvises den strengeste økonomi med de tildelte varer. Til 200 kopper (100 kander) kaffe måtte der således højst anvendes 1300 gram sukker og 500 gram kaffe. Petersminde før udbygningen af Virklund tog fat. Stenhuset. Eneste tilbageværende bygning af gården Petersminde den nuværende ejer, møbelpolster Niels Ebbesen, der i mange år har brugt forsamlingshuset som værksted. I forbindelse med salget fik de interessenter, der i sin tid tegnede sig for aktier, udbetalt restsummen på 29.264 kr. eller i alt 495 kr. til hver. Petersminde Da Anders Hansen og hans hustru Olga i 1961 solgte gården, Petersminde, til Kolonihaveforbundet og flyttede ned i deres nybyggede hus, Brinken, blev en del af bygningerne ombygget til mødesal med køkkenfaciliteter. Her kunne beboerne i Virklund i de næste 20 år leje sig ind, når der skulle spilles teater, arrangeres beboermøder, danses folkedans og meget andet. Københavnersalen ved Stenhuset blev senere udvidet med en helt ny tilbygning. Han siger samtidig, at Københavnerlokalet fortsat kan bruges til medborgeraktiviteter og som en slags forsamlingshus. Dette sidste blev dog aldrig til noget, da det ville kræve meget store investeringer i køkkenfaciliteterne, og enden på det blev, at også dette lokale blev revet ned. Af det gamle Petersminde står kun Stenhuset tilbage, som et minde om gården og også om forsamlingshusets nomadetilværelse. Hvorfor vælge at flytte til Virklund? En fantastisk natur med flere badesøer og utallige muligheder for dejlige løbeture og mountainbike, er oftest det Anita Jæger, ejendomsmægler ved Nybolig Frank Lerche, drøfter, når køber/ tilflyttere netop vælger Virklund. - Jeg glæder mig også fremadrettet til at kunne præsentere de potentielle tilflyttere for det nye fritidscenter med utallige muligheder for kreative indslag og opstart af nye aktiviteter. Det vil bestemt medvirke til, at Virklund bliver et endnu mere attraktivt område at bosætte sig i. Det er netop det nære, med et godt lokalsamfund, som i fremtiden vil få stor betydning for købers valg, udtaler Anita Jæger. Anita Jæger Forsamlingshuset i dag. I baggrunden Rolles hus. Fra større sal til Storkøb I 1955 opførte man en større sal efter en stor indsats med indsamling af penge og gaver til om- og tilbygningen og dette bevirkede, at økonomien og belægningen var fornuftig indtil i 60 erne, hvor borgerne i forbindelse med fjernsynets indtog, holdt op med at bakke op om arrangementerne. Samme år som det nye forsamlingshus blev indviet, indstillede bestyrelsen til amtet, at Kroner Michael L. Skov blev ansat som vært og dette var han lige til det hele sluttede. Samtidig var han postbud og udlejede bestik m.v. til fester. Den 22. marts 1971 blev forsamlingshuset solgt til ”Storkøb”, som handlede med billige dagligvarer og da det ikke gik, blev det købt af Medborgerhuset I 1988 var tiden også løbet fra tanken om, at kolonihaveforbundets medlemmer skulle have et sådant feriecenter og Silkeborg Kommune gik ind og købte hele området med henblik på nedrivning af de små feriehuse og senere udstykning af arealet På selve gården var det kommunens plan, at bygningerne skulle bruges af Virklund-borgerne som beboerhus og den sidst byggede sal blev endda kaldt Medborgerhuset. Borgerne tog også Medborgerhuset til sig og benyttede det flittigt, indtil kommunen i 1993 meddelte, at nu skulle det bruges til børnehave og således blev Troldehøjen skabt. Borgmester Würtz sagde godt nok, at lokalerne i Virklund aldrig officielt er blevet overdraget til medborgerhus.