Side 14 - Virklund Fritidscenter

Forsamlingshuse i
Virklund i 120 år?
Ja det kunne have været tilfældet, hvis man ikke i 1971 på grund af
manglende opbakning fra borgerne, havde solgt det gamle forsamlingshus på Vesterlundvej.
Af Preben Strange
Protokollerne og andre papirer fra forsamlingshusets 80 årige historie blev af den sidste
formand for forsamlingshuset, elinstallatør
Ove Christensen, lagt i en gammel kuffert
og afleveret på Them Lokalhistoriske Arkiv i
Bryrup og her er nogle glimt af, hvad protokollerne kan fortælle om de mange år.
Indvielse 1891
Dette ”samlingshus” var blevet indviet pinsedag 1891 og allerede 2. pinsedag var der dans
for de unge i huset fra kl. 4 eftermiddag og til
kl. 2 nat. En del af bestyrelsen og en del ældre
folk var til stede ved denne lejlighed, og konstaterede, at alt gik sædeligt og anstændigt til.
Forfatteren Chr. Sørensen Thomaskjær,
gårdejer Peter Elling og lærer Peter Sørensen
var foregangsmænd og fik Virklundborgerne
til at tegne aktier á 5 kr., og da de havde nået
1000 kr., blev forsamlingshuset bygget.
Forsamlingshuset blev bygget lige over
for den gamle skole og Jens Voetmann på
Rosenborg lånte byggegrunden ud til byggeriet
og først da forsamlingshuset skulle udvides i
1953, blev jorden købt af den daværende ejer
af Rosenborg, Karl Olesen, for i alt 289,40 kr.
Ved samme lejlighed købte man 6 meter, i alt
98 kvadratmeter jord, af Vesterlundvej 9 for
180 kr. Jorden her skulle bruges til parkering.
I 1891 vedtager bestyrelsen også, at indkøbe
nogle drikkevarer ( uden spiritus) til at indtage
under dansen. Opvartningen vil foreløbig ske
ved bestyrelsesmedlemmerne. Først den 4. juni
1948 fik forsamlingshuset spiritusbevilling.
Kulturtilbud
For nu ikke at det hele skulle gå op i dans, blev
der allerede den 14. februar 1892 afholdt en
humoristisk oplæsning ved lærer Th. Møller
fra Silkeborg, der læste Jeppe på Bjerget og
flere små eventyr samlet af Jens Kamp. Det
lod til at folk morede sig kostelig og lønnede
oplæseren med bifald ved slutningen af hver
fortælling.
Den lokale digter og oplæser, Kristen Sørensen Thomaskjær, holdt også flere foredrag
og publikum hørte på ham med stor opmærksomhed. Det kan også skyldes, at han læste op
på den lokale jyske dialekt
Allerede den 27., 28 og 29. februar s.å. var
der dilletantforestilling, hvor en del af de unge
spillede komedier til fordel for syge og småfolk
i Virklund. Hvilket foretagende de skilte sig
særdeles godt ved og fortjente ros for. Efter
opfordring spillede de igen den 5. og 6. marts
til fordel for Velgørenhedsselskabet i Them
sogn. Der indkom den første aften til uddeling
i Virklund 85 kroner
Krisen i 30‘erne gør det meget attraktivt, at
få rengøringen og klargøringen af forsamlingshuset og i perioden 1934/35 går arbejdet til
Klara Kristensen og A Jensen og der står bl.a.
i kontrakten, at der forud for hvert møde eller
bal, skal fyres op og gulvet skal fejes, så der
ikke er støv. Alt dette skal ske i god tid, så der
er ordentlig opvarmet. Dette arbejde erklærede
de sig villige til at udføre for en årlig betaling
af 86 kr.
Rolles erindringer
Holger Rolle Pallesen, der var født i 1926 i
huset, hvor nu transformatorstationen på
Virklundvej er, fortæller om den tid i sine
barndomserindringer:
”En af julens store begivenheder var forsamlingshusets juletræsfest. Her mødtes alle
fra hele byen og dansede om et mægtigt stort
træ, og vi børn fik godteposer med æbler, ap-
14
pelsiner og slik.
Og så legede vi med at glide hen ad forsamlingshusets gulv. Det blev drysset med sæbespåner for at være glat, når der skulle danses
bagefter, og det blev der med både gamle og
unge i fuld sving til tonerne af Chr. Ellings orkester, en gårdmand fra byen og hans ene søn
samt vores slagter som spillede trækbasun. Jeg
husker tydeligt, hvordan jeg sad og beundrede
musikerne, alt imens jeg tømte godteposen.
I forsamlingshuset spilledes også en eller to
gange om året dilletantforestilling, hvor byens
borgere optrådte på de skrå brædder med et
eller andet kendt stykke, Rasmines bryllup,
hed en af dem. Min onkel Peter var med og var
altid en morsom figur.
Forsamlingshuset lå som nabo til min morfars
hus.(Rolles hus).”
Svære tider
Da forsamlingshuset havde 50 års jubilæum i
1941 blev det istandsat for 7.607,33 kr. Ministeriet for landbrug og fiskeri havde bevilliget i
alt 2057 kr. til istandsættelse m.v. af bygninger
på landet.
Samme år fik forsamlingshuset af Det kommunale Brændselsudvalg tilladelse til at købe
3½ rummeter brænde hos Jens Skov i Salten
Skov. Krigen var i det hele en svær tid og i protokollerne nævnes der krav om indretning af
beskyttelsesrum og at garderobedamen, der får
15 øre pr. person, skal selv tegne tyveriforsikring for at få arbejdet. Efter krigen var der også
udgifter foranlediget af tyskernes ødelæggelse
af borde og bænke.
Rationeringen af varer fortsatte efter krigen
og der blev i 1949 givet et antal indkøbstilladelser til rationerede varer, men så blev der
også formanet om, at der skulle udvises den
strengeste økonomi med de tildelte varer.
Til 200 kopper (100 kander) kaffe måtte der
således højst anvendes 1300 gram sukker og
500 gram kaffe.
Petersminde før udbygningen af Virklund tog fat.
Stenhuset. Eneste tilbageværende bygning af gården Petersminde
den nuværende ejer, møbelpolster Niels Ebbesen, der i mange år har brugt forsamlingshuset
som værksted.
I forbindelse med salget fik de interessenter,
der i sin tid tegnede sig for aktier, udbetalt restsummen på 29.264 kr. eller i alt 495 kr. til hver.
Petersminde
Da Anders Hansen og hans hustru Olga i 1961
solgte gården, Petersminde, til Kolonihaveforbundet og flyttede ned i deres nybyggede hus,
Brinken, blev en del af bygningerne ombygget
til mødesal med køkkenfaciliteter.
Her kunne beboerne i Virklund i de næste
20 år leje sig ind, når der skulle spilles teater,
arrangeres beboermøder, danses folkedans og
meget andet. Københavnersalen ved Stenhuset
blev senere udvidet med en helt ny tilbygning.
Han siger samtidig, at Københavnerlokalet
fortsat kan bruges til medborgeraktiviteter og
som en slags forsamlingshus. Dette sidste blev
dog aldrig til noget, da det ville kræve meget store investeringer i køkkenfaciliteterne, og enden
på det blev, at også dette lokale blev revet ned.
Af det gamle Petersminde står kun Stenhuset tilbage, som et minde om gården og også
om forsamlingshusets nomadetilværelse.
Hvorfor vælge at flytte til Virklund?
En fantastisk natur med flere badesøer
og utallige muligheder for dejlige
løbeture og mountainbike, er oftest
det Anita Jæger, ejendomsmægler ved
Nybolig Frank Lerche, drøfter, når køber/
tilflyttere netop vælger Virklund.
- Jeg glæder mig også fremadrettet
til at kunne præsentere de potentielle
tilflyttere for det nye fritidscenter med
utallige muligheder for kreative indslag
og opstart af nye aktiviteter. Det vil
bestemt medvirke til, at Virklund bliver et
endnu mere attraktivt område at bosætte
sig i. Det er netop det nære, med et godt
lokalsamfund, som i fremtiden vil få stor
betydning for købers valg, udtaler Anita
Jæger.
Anita Jæger
Forsamlingshuset i dag. I baggrunden Rolles hus.
Fra større sal til Storkøb
I 1955 opførte man en større sal efter en stor
indsats med indsamling af penge og gaver
til om- og tilbygningen og dette bevirkede,
at økonomien og belægningen var fornuftig
indtil i 60 erne, hvor borgerne i forbindelse
med fjernsynets indtog, holdt op med at bakke
op om arrangementerne.
Samme år som det nye forsamlingshus
blev indviet, indstillede bestyrelsen til amtet,
at Kroner Michael L. Skov blev ansat som
vært og dette var han lige til det hele sluttede.
Samtidig var han postbud og udlejede bestik
m.v. til fester.
Den 22. marts 1971 blev forsamlingshuset
solgt til ”Storkøb”, som handlede med billige
dagligvarer og da det ikke gik, blev det købt af
Medborgerhuset
I 1988 var tiden også løbet fra tanken om, at
kolonihaveforbundets medlemmer skulle have
et sådant feriecenter og Silkeborg Kommune
gik ind og købte hele området med henblik
på nedrivning af de små feriehuse og senere
udstykning af arealet
På selve gården var det kommunens plan, at
bygningerne skulle bruges af Virklund-borgerne
som beboerhus og den sidst byggede sal blev
endda kaldt Medborgerhuset.
Borgerne tog også Medborgerhuset til sig og
benyttede det flittigt, indtil kommunen i 1993
meddelte, at nu skulle det bruges til børnehave og
således blev Troldehøjen skabt. Borgmester Würtz
sagde godt nok, at lokalerne i Virklund aldrig officielt er blevet overdraget til medborgerhus.