1. No category

100 års jubilæum
FOR BORUP KIRKES
SELVEJE 7.FEBRUAR 2012
SAMMENSKREVET OG FORFATTET AF ERIK AUGUSTINUSSEN, GAMMERØD
100 års jubilæum
FOR BORUP KIRKES
SELVEJE 7.FEBRUAR 2012
Den 7. februar 2012 kan Borup sogn fejre 100-året
for, at kirken overgik til selveje og dermed blev overdraget til menighedsrådets administration og ansvar.
Forhistorien:
Kirkebyggeriet startede i Danmark straks efter
kristendommens indførelse o. 900. De første kirker
var af træ og holdt ikke længe. Byggeriet af stenkirker tog fart i 1100-tallet, og fra midten af århundrede
begyndte man at bygge af brændte sten.
Til at finansiere nybyggeri og vedligehold fik den
katolske kirke indført tiendepligt.
I de sydlige lande i Europa blev tiende indført allerede i 500-600-tallet med henvisning til forskellige
steder i biblen, og her i landet indførtes tiende sandsynligvis i forbindelse med oprettelsen af ærkebispesædet i Lund kort efter år 1100.
Tiendepligten gik ud på, at der af al høst og avl
skulle ydes 1/10 til kirken.
Vigtigst var korntienden, men der var også kvægtiende, som betød, at hvert tiende stykke opdrættet
kvæg skulle afleveres, og småredselstiende, som var
tiende af de mindre husdyr.
Oprindeligt var al jord pålagt tiendepligt, men
snart blev gejstlighedens jord fritaget, og ved Chr.
III’s håndfæstning af 1536 anerkendtes tiendefrihed
for sædegårde, der tilhørte adelen.
Senere blev al sædegårdsjord fritaget, og det var
derefter kun fæste- og selvejerbønder, der skulle
betale tiende. Fra begyndelsen søgtes gennemført en
tredeling af tienden, således at ⅓ gik til biskoppen,
⅓ til præsten og ⅓ til kirken, men især bispetienden
havde svært ved at slå igennem i visse landsdele,
specielt Jylland.
Bønderne kunne godt forstå, at præsten skulle
have løn og at kirken skulle vedligeholdes, men
de syntes ikke, at de fik noget for bispetienden og
kaldte den ironisk for ”bispegave”. Korntiende skulle
principielt ydes i kærven, d.v.s. at hvert 10. neg blev
udtaget på marken og omfattede således både kerne
og halm. Kirketiende blev ofte samlet i en tiendela-
de, hvor det så var kirkeværgens opgave at få kornet
tærsket og solgt.
Senere blev det mere udbredt at yde tiende i skæppen, d.v.s. som tærsket korn. Derved beholdt bønderne halmens gødningsværdi, og de slap for at
måtte vente med bjærgning af høsten, til tienden var
udtaget.
Ved reformationen overgik alt kirkegods til Kronen. Bispetienden blev under navn af Kongetiende
samt al kirketiende ved en forordning fra 1572
bortforpagtet til højstbydende. O. 1700 krævede de
fortsatte svenskekrige så store summer, at de fleste
kirke- og kongetiender blev solgt.
Selv om kirketiendeejeren havde pligten til at vedligeholde kirken, var ideen selvfølgelig, at der skulle
blive et overskud. For Borup kirkes vedkommende
var det herefter ejeren af Svenstrup, der var tiendeejer, og sådan var det helt til 1912.
Medens det mange steder kneb med vedligeholdelsen, kan dette næppe siges at være tilfældet med
Borup kirke.
Så sent som i 1878-80 skete der en gennemgribende renovering af kirken, der fik nyt tag, fik renoveret
murene og sat kamtakker på tårnet, men desværre
også fik fjernet de 6 hvælvinger, der blev erstattet af
et fladt loft.
Tiendeloven
I 1894 blev der vedtaget en lov om frivillig afvikling af tienden, men det var først efter ”systemskiftet” i 1901, at der kom rigtig gang i reformering af
den kirkelige lovgivning.
I den første venstre-regering var I.C. Christensen
kultusminister, og han lagde ud med lov om oprettelse af menighedsråd af 15. maj 1903. Det blev grundstenen til det nuværende folkekirkelige demokrati.
Det var en forsøgslov, der skulle gælde i 6 år. Ved
valgene til de nye menighedsråd var det første gang,
at kvinder og ubemidlede tjenestefolk fik stemmeret.
I 1912 kom en endelig lov om menighedsråd, hvor
rådet fik indstillingsret ved præsteansættelse. I 1903
fremsatte landbrugsministeren forslag til lov om tien-
100 års jubilæum
FOR BORUP KIRKES
SELVEJE 7.FEBRUAR 2012
deafløsning (bilag 1), og den blev vedtaget sammen
med den første lov om indkomstskat.
Tiendeloven skulle dog først træde i kraft i 1908
for at give tid til det forberedende arbejde. Med
tiendeloven blev det fastsat, at den tidligere kirketiendeejer som kompensation for tienden skulle have
et engangsbeløb på 25 gange den årlige tiendeydelse.
Tiendeyderne skulle betale 18/25 og staten de
resterende 7/25 af denne sum. Hvis kirketiendeejeren fremover ville slippe for at vedligeholde kirken,
skulle der dog fradrages et passende beløb til det
fortsatte vedligehold.
Til gennemførelse af tiendeafløsningen blev landet
inddelt i en række kredse, og til hver kreds beskikkede landbrugsministeren en tiendekommisær.
Det var så tiendekommissærens opgave for hvert
sogn at indhente oplysninger om de betalte tiender
og evt. føre forhandling med tiendeejer og –ydere
herom.
Til fastsættelse af beløbet til kirkens fortsatte vedligehold blev der nedsat en kommission med en formand udpeget af kirkeministeriet og 4 medlemmer,
hvoraf tiendeejeren udpegede to og stiftsøvrigheden
to, hvoraf den ene skulle være bygningskyndig.
For Borup kirkes vedkommende bestod kommissionen af Erik Oksen fra Herfølge som formand og
godsforvalter Nannestad, Lindholm og arkitekt S.
Petersen, Sorø valgt af stiftsøvrigheden samt godsforvalter Hansen og murermester Schledermann,
Roskilde valgt af tiendeejeren, baron Wedell-Neergaard.
Overdragelsesforretningen
Efter at afløsningssummen var forhandlet på
plads og provstesynet til ovennævnte kommission
havde afgivet oplysninger om kirkens tilstand, hvor
de indirekte erkender fadæsen med nedtagning af
hvælvingerne ved at foreslå, at kirken ad åre føres
tilbage til den oprindelige tilstand, når vi så frem til
den 7. februar 1912, hvor Borup kirke afleveres fra
tiendeejeren, baron Wedell-Neergaard til Tilsynet for
Borup kirke.
Tilstede ved mødet var provstesynet, provst A.
Kjølhede samt murermester Schledermann og tømrermester Kristiansen, og på tiendeejerens vegne,
godsforvalter Hansen, Svenstrup. Da referatet
desuden er underskrevet af pastor C.F. Balslev samt
Jens Larsen og Hans Larsen, må de også have været
tilstede.
Af referatet, som er gengivet i bilag 2, fremgår
det, at de tilstedeværende blev gjort bekendt med
ministeriets cirkulære af 4. april 1908 og diverse
andre cirkulærer og skrivelser, herunder ministeriets
approbation af afløsning af vedligeholdelses-pligten
mod at kirken tildeles 9.810 kr. af afløsningsummen, foruden at kommunen årligt skal betale 70 kr.
for afløst pligtarbejde og 16 kr. for renholdelse af
kirkegården.
Desuden har tiendeejeren forpligtet sig til at foretage
en udvidelse af kirkegården med fornøden dræning
og indhegning.
Tiendeejeren kan beholde familie-gravstedet på
den gamle kirkegård mod at et tilsvarende areal tillægges udvidelsen.
Derefter gennemgår man kirkens inventarliste,
som godkendes, og kirkens arkiv bestående af protokol og assurancepolice overdrages.
Endelig konstateres det, at alle mangler fra synet
i 1911 er afhjulpne, og man får lige en grusning af
kirkegårdens gange med.
Det er herefter formelt menighedsrådet, der har
ansvaret for kirken, men det er fortsat provstesynet
bestående af herredsprovsten og to håndværkere, der
i mange år foretager kirkesynene.
Den 11. januar 1915 afholdes på begæring af
Svenstrup gods et ekstrasyn for godkendelse af kirkegårdsudvidelsen på 4½ skp. land, der er indhegnet
dels med mur af granitsten og dels af træstakit opsat
på jernstolper. Først i 1924 er det menighedsrådet,
der underskriver synsreferatet.
Men da menighedsrådet ved dette syn beslutter at
sætte 4 vinduer i nogle åbninger i tårnopgangen, føler provstesynet sig forpligtet til at foretage et ekstra
syn for at vurdere den trufne beslutning. Det ender
dog med, at menighedsrådet får lov at sætte vinduerne i til en pris af 60 kr.
Herefter er der kun provstesyn hvert 3. år, de øvrige år klarer menighedsrådet synet sammen med en
bygningssagkyndig håndværker.
Erik Augustinussen
100 års jubilæum
FOR BORUP KIRKES
SELVEJE 7.FEBRUAR 2012
Menighedsrådet i 100 år
Det første menighedsråd efter lovens indførelse var
fælles for Borup-Kimmerslev Menighedskreds.
Valget fandt sted den 17. december 1903 på Borup
skole, og rådet kom til at bestå af følgende:
Sognepræsten, Christian Frederik Balslev var født
medlem. Følgende blev valgt:
1. Particulier Peter Mogensen, Borup, 66 år gl.
2. Gårdmandsenke Johanne Knudsen,
Gammerød, 58 år
3. Pastorinde Alberta Gregersen, Borup, 51 år
4. Gårdmand Jens Hansen, Kimmerslev, 49 år
5. Møller Peter Petersen, Kimmerslev, 46 år
6. Gartner Hans Frederik Jørgensen,
Lammestrup, 45 år
7. Lærer Niels Peter Nielsen,
Kimmerslev Skole, 37 år
8. Gårdmands Hustru Christiane Jensen,
Kimmerslev, 29 år
Desuden blev der valgt 4 suppleanter.
Det første menighedsrådsmøde blev holdt den
6. januar 1904. Det besluttedes at indføre den nye
”Psalmebog for Kirke og Hjem” fra 1. søndag efter
påske 1904, og så blev der for hver kirke valgt to
medlemmer til at holde øje med kirkens opvarmning
og to medlemmer til at tømme kirkebøssen.
De næste 3 møder gik med at diskutere spørgsmålet om en kirkeforfatning, og der blev den 14.
september holdt et kirkeligt møde om emnet i Kimmerslev kirke med to indledere. Den første protokol
slutter med et møde 28. dec. 1909.
Borup menighedsråd
Hvad der er sket i årene 1910-11 vides ikke, men
en ny protokol starter med et prøvevalg til Borup
menighedsråd. Det blev afholdt den 18. nov. 1912
på Borup skole. Af 74 valgberettigede deltog 14 i
valget, og af dem blev der opstillet følgende liste:
1. Gartner Jørgensen, Lammestrup
2. Particulier H. Larsen, Ørninge
3. Indre-Missionær Mynzberg, Borup
4. Fru Maskinist Nielsen, Borup
Der blev også valgt 4 suppleanter, og da der ikke
indløb flere lister, udgjorde ovennævnte det første
menighedsråd i Borup efter at kirken formelt var
overdraget i rådets varetægt. Der blev holdt en 4-5
møder om året, og opgaverne var mange. Det strakte
sig fra indkøb af lysekroner til udfærdigelse af en
støtteskrivelse for præsten, der havde nægtet at
konfirmere en pige, som havde bedraget en gammel dame. I jan. 1914 blev kirkegårdsudvidelsen
godkendt af provstesynet og straks taget i brug. I
maj 1914 meddelte pastor Balslev, at han pr. 25. feb.
1915 ville søge sin afsked, og menighedsrådet måtte
så under biskop Ostenfelds ledelse i gang med at
finde en ny præst. Det blev pastor Arne Mortensen,
der hidtil havde været præst i Onsbjerg på Samsø.
Ved det første menighedsrådsmøde med den nye
præst blev gartner Jørgensen valgt til formand. I
november 1916 blev der vedtaget nyt regulativ for
kirkegården. Gravpladser skulle koste 50 øre pr. 
alen, og monumenter og gelændere opsat efter 1912
fra 2 til 4 kr. Gravfreden skulle være 20 år.
I slutningen af november 1916 var der prøvevalg
til menighedsrådet. I første omgang fik man opstillet
4 til rådet og 4 suppleanter, men 2 af suppleanterne
var utilfredse med placeringen og opstillede egne
lister. Den ene udbryderliste fik 2 mandater, de andre
hver 1. I 1922 kom de nye kirkelove, og der skulle
vælges et menighedsråd på 7 medlemmer. Der står i
referatet, at de politiske partier samledes og enedes
om at opstille en liste. På denne liste var der 3 socialdemokrater og 4 andre, og der kom ikke andre lister.
Ved senere valg stillede socialdemokraterne egen
liste, hvis de ikke blev repræsenteret tilfredsstillende
på fælleslisten.
I 1919 var elektriciteten kommet til Borup, og i
1923 begyndte man at forhandle om elektrisk lys i
kirken. Man indhentede tilbud og søgte om tilladelse
og lån. Installatør Juul, Køge tilbød at udføre arbejdet for 1055 kr. Derudover skulle der betales 340 kr.
til elværket. Det var jo en ganske stor investering, så
man vedtog, at hvis lyset skulle tændes ved kirkelige
handlinger, kostede det 2 kr.
I sept. 1923 fik pastor Mortensen embede i Sommersted, og menighedsrådet måtte igen, denne gang
under ledelse af provsten, i gang med at finde en ny
præst. Det blev pastor Lauritzen fra Løsning, der fik
flest stemmer. Straks efter indsættelsen af den nye
præst, blev præstegården renoveret, og menighedsrådet besluttede at indlægge elektricitet. Selv om det
100 års jubilæum
FOR BORUP KIRKES
SELVEJE 7.FEBRUAR 2012
billigste tilbud på de 40 lampesteder lød på 840 kr.,
måtte menighedsrådet også købe en aktie og en obligation i elværket, og det endte med, at rådet måtte
underskrive et lån på 2235,80 kr. for at kunne betale
installationen. Samtidig søgte man at reducere udgifterne ved at ansætte en ny graver til en lavere løn.
Ved et møde i juni 1925 blev gartner Hans Jørgensen
valgt til formand og manufakturhandler Laurentius
Hansen til næstformand, og man begyndte at tale om,
hvordan man kunne skaffe penge til istandsættelse af
orglet. I 1928 besluttede man at oprette et fond, og
for året 1929-30 henlagde man 600 kr.
Denne gang indkom der 44 ansøgninger, og
menighedsrådet måtte på rejser til både Fyn og
Jylland, før man kunne indstille pastor Helge Dahn
fra Vissenbjerg, og søndag den 28. juli 1935 blev
pastor Dahn indsat i Borup og Kimmerslev kirker af
provst Bartholdy Møller. I efteråret 1935 indløb der
en klage fra revisor Kr. Laursen, Frederiksberg over
sløjfningen af et gravsted. En delegation fra menighedsrådet måtte tage ind til klagerens bopæl og indgå
forlig, der gik ud på at genetablere gravstedet og
levere et nyt monument samt at undskylde i Borup
Avis. Den sag løb op i 107 kr.
En fast opgave for menighedsrådet i december var
at fordele det beløb, der i årets løb var indkommet i
kirkebøssen, til sognets fattige. Beløbet voksede fra
o. 40 kr. i 1913 til 140 kr. i 1926, som man fordelte
i 9-12 portioner. Under krisen i 30’erne faldt beløbet. Således var der i 1934 kun 41 kr. 87 øre, som
menighedsrådet supplerede op til 50 kr. Beløbet blev
fordelt mellem 12 modtagere.
I dec. 1930 valgtes pastor Lauritzen til formand
og inkassator Jørgen Jørgensen til næstformand. Man
besluttede herefter at holde menighedsrådsmøde i
sognerådets lokale og at afholde nogle aftengudstjenester i løbet af vinteren. I 1931 vedtog man at
anmode om et lån på 4000 kr. og at lade Frobenius
give et tilbud på ombygning af orglet. Senere på året
var en repræsentant for Marcussen og Søn på besøg,
og firmaet afgav et tilbud på 6200 kr. for et orgel
med 10 stemmer, 2 manualer og pedal samt med
elektrisk orgelblæser, og dette tilbud blev antaget af
menighedsrådet. I 1932 blev der lagt skifereternit på
præstegårdens to udlænger, og det kostede 2532 kr.,
som man også måtte låne af stiftsmidlerne.
Pastor Dahn ville gerne indføre nye aktiviteter for
borgerne, bl.a. juletræ for de gamle. Til finansiering
af festen søgte man tilladelse hos biskoppen til afholdelse af en koncert i kirken med Roskilde domkor og
domorganist. Deltagelse ved koncerten skulle koste
1 kr. Man fik biskoppens tilladelse på betingelse
af, at der ikke blev solgt billetter i kirken eller ved
indgangen. Efter fradrag af udgifter gav koncerten et
overskud på 54,25 kr. Juletræsfesten blev holdt den
30. dec. med deltagelse af 50 gamle. Festen kostede
89,82 Kr. Underskuddet på 23, 57 Kr. blev dækket af
sognerådet.
I juli 1936 klagede klokkeren over, at kirkens
klokker havde forskudt sig i deres lejer. En undersøgelse viste, at stolværket var delvist råddent og skulle
udskiftes. Man forbød brug af den store klokke, og
den lille skulle bruges med forsigtighed. Først i juli
1937 fik klokkerne nyt ophæng og stolværk.
Den sidste rest af præstegårdsjorden på 4½ tdr.
land havde været forpagtet ud, bl.a. til vognmand
Viggo Jensen og til H.P. Hansen i Kulmosen. I 1938
blev det solgt til kommunen, der opførte den nye
centralskole på arealet.
Den 10. juni 1941 var der kirkesyn, hvor det blev
bestemt, at der skulle opføres nyt nødtørftshus med
redskabsrum og brændselsrum. Den 2. april 1944 bifaldt ministeriet, at der opføres et nødtørftshus efter
tegning af arkitekt W. Felding, Gentofte. Der blev
tilstået et lån af stiftsmidlerne på indtil 1500 kr. at afdrage over 10 år. Den 14. aug. s.a. var huset færdigt.
Der foreligger ikke noget om indvielse.
Ved kirkesynet den 16. juni 1944 fremlagde
arkitekt Langballe foreløbige planer for restaurering af kirkens indre. I 1948 blev der gennemført en
restaurering af kirken, hvor gulvet blev fornyet og
I febr. 1934 søgte pastor Lauritzen sin afsked, og
man måtte igen igennem ansættelsesproceduren.
Denne gang valgte man at indstille pastor Andersen
fra Tranekær. Ved menighedsrådsvalget i nov. 1934
blev nyvalgt bl.a. læge Holger Felding og gartner
Aage Jørgensen, Lammestrup. Pastor Andersen blev
valgt til formand og agent Jørgen Jørgensen, Ørninge
til næstformand. Pastor Andersen blev dog ikke
længe i embedet. Ved et møde den 18. febr. 1935
fik menighedsrådet fortroligt meddelelse om, at han
ville blive afskediget. 2 nabopræster blev indsat til at
vikariere, indtil en ny præst var udnævnt.
100 års jubilæum
FOR BORUP KIRKES
SELVEJE 7.FEBRUAR 2012
stoleværket delvis udskiftet og forsynet med låger.
Desuden blev kakkelovnen taget ned og erstattet
af elektrisk varme under sæderne. Restaureringen
omtales stort set ikke i synsprotokollen ud over, at
”Vinduet i Taarnet fornyes i Forbindelse med Kirkens Restaurering”.
Ved valget i nov. 1945 blev dr. Felding afløst af skoleinspektør Børge Davidsen. I 1949 kom lærer Frits
Rathmann ind i menighedsrådet, og i 1961 godsfuldmægtig A. Bohn-Jespersen, der i 1965 afløste Laurits
Christensen, Hegnede, som formand for menighedsrådet.
Et gennemgående punkt ved kirkesynene var
ringmuren. Ved provstesynet i 1962 blev det bestemt,
forsøgsvis at undermure den gamle, murede ringmur mod vest, og at føre den til fast bund og frostfri
dybde, evt. skalmure den. Den østlige kampestensmur blev også repareret ret ofte. Ved stormen i 1967
rokkede et stort træ i nærheden af kirkegårdsmuren
så meget, at muren blev beskadiget. Man måtte fælde
træet og reparere muren. Stormskadeforsikringen
betalte 5.000 kr.
I 1967 blev der sendt opkrævning på kloakbidrag
fra kommunen. For præstegårdens vedkommende
var det 19.947 kr. og for kirkegården 8.768 kr. Man
forhandlede med både stiftsøvrighed og ministerium
og fik et lån på en 7-årig periode. I 1968 indledtes
forhandling med kommunen om afståelse af præstegårdsvejen til fordel for en udvidelse af Borup skole.
I menighedsrådet enedes man om at være imødekommende og at anbefale projektet overfor kirkeministeriet. Efter flere års tovtrækkeri blev resultatet,
at de to gamle huse mellem kirken og indkørslen til
præstegården blev revet ned, der blev lavet en ny vej
til præstegården, og der blev anlagt parkeringsplads.
Undervejs udtrykte menighedsrådet ønske om også
at rive den gamle skole ved muren ned for at lave en
ny indkørsel til kirken. Heldigvis sagde sognerådets
kulturudvalg nej, da huset var fredet i klasse B.
Provst Exner, Mariager, mente, at med en planlagt
byudvikling på over 2000 indbyggere ville Borup
kirke blive for lille. Derfor foranledigede han, at der
den 31. juli 1969 blev afholdt et møde med biskop,
provst samt repræsentanter for sogneråd og menighedsråd for at diskutere placering af en ekstra kirke
nord for Borup.
Ved valg til menighedsråd den 25. nov. 1969 var
der to lister. Liste 1, som var opstillet ved prøvevalget, fik 6 valgt, medens Morten Jensen, Hegnede, var
den eneste, der blev valgt fra liste 2. Af 1232 stemmeberettigede afgav 198 deres stemme.
På det første møde i det nye råd foreslog pastor
Dahn, at gudstjenestetiderne skulle være kl. 9 og 10
i stedet for som hidtil kl. 10 og 14. Det vandt tilslutning.
Da nedrivning af den gamle skole var blevet nægtet, søgte menighedsrådet at få lov at indrette toiletter
i bygningen, men det sagde komunalbestyrelsen også
nej til. Derfor blev der planlagt en ny toiletbygning
i forbindelse med kapellet, og den stod færdig i 1972.
Ved dannelsen af Skovbo kommune i 1970 blev
der 8 sogne, der skulle afstemme deres budgetter
efter en fælles ligningsprocent. Fra starten var de
endog delt på to provstier, indtil Køge provsti blev
oprettet pr. 1. april 1972. Derfor begyndte man fra
1972 at holde fælles budgetplanlægningsmøder. Specielt trængte lønninger til de ansatte ved kirkerne og
takster for begravelser til at blive afstemt til et fælles
niveau. Samme år tiltrådte Bent Fønss-Jørgensen
som provst for Køge provsti.
Ved et prøvevalg i nov. 1973 fik socialdemokraterne kun 1 repræsentant på en sikker plads og valgte
derefter at opstille egen liste. Ved valget den 20.
nov., hvor stemmeprocenten var 16,4, fik de alligevel
kun en valgt. På den anden liste blev nyvalgt bl.a.
Laurits Christiansen og Chr. Schmidt.
I jan. 1974 blev pastor Dahn 70 år og faldt dermed
for aldersgrænsen. I første runde indkom 4 ansøgninger til det ledige embede. Efter nogen drøftelse
besluttede menighedsrådene at søge at få tilladelse
til genopslag. Der forelå nu 6 ansøgninger, og efter
møde med biskop Kvist valgte de to menighedsråd at
indstille cand. theol. Lena Margrethe Rafn til embedet. Den 28. aug. 1974 blev Lena Rafn ordineret
i Roskilde Domkirke ved biskop Hans Kvist og den
8. sept. indsat i de to kirker ved provst Bent FønssJørgensen.
En tiltrængt ombygning af præstegården blev gennemført trods nogen uenighed om planerne mellem
præstegårdsudvalget og stiftsøvrighedens arkitekt.
Sidstnævnte havde dog den fordel, at stiftsøvrigheden ikke ville låne penge ud til projektet, hvis ikke
arkitektens plan blev fulgt.
100 års jubilæum
FOR BORUP KIRKES
SELVEJE 7.FEBRUAR 2012
I 1975 opførtes et redskabshus til graverens
maskiner og redskaber, og i 1976 vedtog man at
anlægge en urnekirkegård ved den gamle brønd. Det
blev dog først realiseret i 1978. I 1976 vedtog man at
stoppe med juletræsfesten for de ældre og at oprette
et aktivitetsudvalg. I 1978 blev der på forsøgsbasis
opstillet lamper til belysning af kirken ved juletid.
Behovet for et mødelokale var stort, så i 1978 begyndte menighedsrådene (Borup og Kimmerslev) at
undersøge muligheden for at ombygge den nordlige
udlænge ved præstegården til konfirmandstue og
kordegnekontor. Ved et møde med kommunen i aug.
1980 fik menighedsrådene tilbudt at leje eller købe
den gamle skole ved kirkegårdsmuren. Stiftsøvrigheden anbefalede køb af huset, som kommunen ville
sælge for 50.000 kr., og handlen blev afsluttet i marts
1981. I juli 1981 forelå overslag fra arkitekten for
konfirmandlokalet i den nordre udlænge på 420.000
kr. Lokalet stod klar i 1982. Ombygningen af den
gamle skole blev ledet af arkitekt Parslov og var
tilendebragt i 1984. Samme år døde Bohn-Jespersen.
Han blev afløst som formand af Laurits Christiansen.
Allerede i 1950 var graveren begyndt at feje det
gamle orgel op i form af borebillestøv, så man beslut-
tede at lægge 1000 kr. til side om året til et nyt orgel.
I 1981 begyndte forhandlingerne med forskellige
orgelfirmaer. Man valgte Starup og Søn, der desværre gik konkurs midt i det hele. Albert Lang, der
havde været ansat hos Starup og Søn, byggede orglet
færdigt, og det blev indviet pinsedag 1987.
I 1984 blev menighedsrådet tilbudt at købe arealet, hvor den gamle Ryeskovgaard lå. Af hensyn til
fremtidigt pladsbehov blev arealet købt og bygningerne nedrevet. Arealet blev indviet med forskellige
former for gravpladser i 1991.
Den 1. febr. 1992 blev Borup sogn overflyttet til
Lejre provsti, og Lena Rafn blev udnævnt til provst.
I de sidste 20 år har der været 2 store sager for
menighedsrådet at tage vare på. Den første var etablering af en sognegård. På et tidspunkt var der planer
om at bygge den på den nyanskaffede grund ved
Ryeskovgaard. Men så kom chancen for at erhverve
Møllelundgaarden på den modsatte side af gaden.
Stuehuset blev renoveret og blev indviet 5. jan. 2002.
Tilbygningen med sal og oplagsrum blev indviet 13.
juni 2004. Den anden store sag var renovering af
kirken. Alt blev istandsat og malet, og der blev lagt
fjernvarme ind. Kirken blev genindviet 17.april 2011
100 års jubilæum
FOR BORUP KIRKES
SELVEJE 7.FEBRUAR 2012
Bilag 1. Uddrag af ”Lov om Afløsning af tienden”af 15/5 1903
§ 1.
Enhver Tiende – herunder indbefattet Kvæg- og Smaaredselstiende, Smaaredsel, Degnetrave og Degnekorn og i det hele enhver Afgift af fast Ejendom, der efter sin Oprindelse og Beskaffenhed maa anses som en
Tiendebyrde – skal afløses ved Betaling af en Kapital, der udgør 25 Gange et Aars Tiende med Fradrag af det
aarlige Beløb af de Tienden paahvilende Skatter og Afgifter til det offentlige (§ 30). Hvor Tienden ikke ydes
med et fast Pengebeløb, beregnes et Aars Tiende efter Gennemsnittet af Kapitelstaksterne for Aarene 18921901. Værdien af Tiendeydelser in natura, paa hvilke der ikke sættes Kapitelstakst, bestemmes dog ved Skøn
af uvillige Mænd, udmeldte af Retten. Hvor Tiendeyderne ifølge Overenskomst med Tiendeejeren betaler de
Tienden paahvilende Skatter og Afgifter til det offentlige, anses det aarlige Beløb af disse Skatter og Afgifter
som en Del af den aarlige Tiendeydelse.
Spørgsmaal om en Afgift efter sin Oprindelse og Beskaffenhed vil kunne afløses i Henhold til denne Lov
samt om, hvor stor en Del af en samlet Ydelse der skal anses for Tiende i det Tilfælde, hvor Tienden svares
under et med anden Afgift, afgøres ved Kendelse af Tiendekommissæren (§6) under Appel til Tiendekommissionen (§ 7). Tiende, der tilhører Ejerne af de Ejendomme, paa hvilke Tienden hviler, skal bortfalde
samtidig med Afløsningen af de andre Tiender i det paagældende Sogn (§ 8). Saafremt der imidlertid paahviler saadanne Tiender Pantegæld, Realbyrder, Forpligtelse til Kirkers Vedligeholdelse m.v., anses de nævnte
Byrders Kapitalværdi som Afløsningssum for den paagældende Tiende. Afløsningssummen for de nævnte
Byrder kan dog ikke overstige det Beløb, der vilde blive at fastsætte som Afløsningssum, saafremt selve
Tienden var Genstand for Afløsning, eller hvis dette Beløb ikke kan udfindes, Afløsningssummen for Præstetienden.
§ 23
Naar en Kirketiendeejer, efter at Afløsningen af Tienden har funden Sted, ønsker sin Forpligtelse over for
Kirken afløst, kan han herom indgive Begæring til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet. Samme
Ret tilkommer den Panthaver, der i Henhold til § 16, næstsidste Stykke, har Pant i Afløsningssummen, naar
Pantefordringen er forfalden.
Af Afløsningssummen skal i dette Tilfælde til Kirken henlægges en saa stor Kapital, som i Forbindelse med Kirkens øvrige Indtægter af Kapitaler, Arvefæsteafgifter og desl. saavel som Indtægterne af dens
Jorder behøves til, at Kirken med Inventarium og Kirkegaarden ved Renterne af samme for Fremtiden
kan vedligeholdes i fuldkommen god Stand og Kirken opfylde sine øvrige Forpligtelser, deriblandt fuldt
udrede Udgifterne til Brød og Vin, Assurance og eventuel Udvidelse af Kirkegaarden. Størrelsen af denne
Kapital fastsættes ved Skøn af en Kommission, der skal bestaa af en fast Formand, udnævnt for hvert Stift
af Kirkeministeren, samt 4 Medlemmer, valgte for hvert Tilfælde, to af Stiftsøvrigheden og to af Tiendeejeren. Hvis Forretningen skal afholdes efter Begæring af Panthaveren, og Tiendeejeren maatte vægre sig
ved at vælge Medlemmer af Kommissionen, tilkommer Valget Panthaveren. Af de af Stiftsøvrigheden valgte
Medlemmer skal det ene Medlem være en bygningskyndig Mand. Kirkeministeren meddeler Kommissionen
fornøden Instruks.
Kirketiendeejeren skal, for saa vidt Afløsningen er begært af ham, inden 4 Uger efter Kendelsens Meddelelse erklære, om han tiltræder den trufne Afgørelse, eller om han ønsker at bevare det hidtidige Forhold.
Ønsker han dette, bortfalder derved den foretagne Forretning, og hans Forpligtelse mod Kirken forbliver da
uforandret som hidtil. Omkostningerne ved den afholdte Forretning betales da af Kirketiendeejeren.
Naar Kirkeministerens Approbation af Kommissionens Kendelse foreligger og det i Henhold hertil er
fastsat, hvor meget af den til Stiftsøvrigheden i sin Tid indbetalte Afløsningssum for Tienden, der anses
fornødent til Kirkens fremtidige Behov, udbetales det overskydende af Afløsningssummen til Kirketiendeejeren eller Panthaveren, og Kirken bliver da fremtidig at anse som en Kirke, der ejer sig selv, og dens
Midler at bestyre efter de for selvejende Kirker gældende Regler.
100 års jubilæum
FOR BORUP KIRKES
SELVEJE 7.FEBRUAR 2012
L. Bilag 2
Udskrift af Synsprotokol for Borup Kirke 1862-2000, fol. 18
Aar 1912 d. 7de Februar afleveredes Borup Kirke fra Tiendeejeren Baron Hofjægermester
Wedell-Neergaard til Tilsynet for Borup Kirke
Tilstede var Provsten og Kirketilsynet samt [paa] Kirketiendeejerens Vegne Godsforvalter Hansen
Efter at samtlige Tilstedeværende var blevne gjorte bekjendte med Min. Circ. af 4. April 1908, denne Sag
vedrørende samt Min. Circ. af 20/12 1909, og med Kommissionsforretningen over Borup Kirke af 22/11
1906 med Tilføjelse af 16/9 1911 og endelig med Skrivelse af 6/12 s. A. fra Ministeriet for Kirke og Undervisn. - kommunikeret fra Stiftsøvrigheden 11/12 s. A. – hvorved Afløsningen af Vedligeholdelsespligten af
Borup Kirke approberedes mod at der tildeltes Kirken 9.810 Kr. af Afløsningssummen foruden 70 Kr. aarlig
for afløst Pligtarbejde og 16 Kr. af Kommunen for Kirkegaardens Renholdelse samt endvidere paa Vilkaar, at
Tiendeejeren inden Udgangen af 1912 lader foretage en Udvidelse af Kirkegaarden (Anlæg af en Assistentskirkegaard) paa et af Provstesynet og Sundhedsvæsnet godkjendt Areal og bekoste dets Planering og Indretning, derunder om fornødent Dræning samt Indhegning, alt efter Synets nærmere Bestemmelse (medens
det samtidig tilføjes, at Tiendeejeren har Ret til at beholde et Familiegravsted paa den gamle Kirkegaard af
Areal 1095  Alen, mod at han udvider Assistentskirkegaarden med et tilsvarende Areal), og efter at Kirkens
Inventarieliste var gjennemgaaet og befundet i Orden og Kirkens Arkiv modtaget, bestaaende af Protokol og
Assurencepolice, afleveredes Kirken til Tilsynet paa de i Kommissionsforretningen angivne Vilkaar, saaledes
at Afleveringen regnes fra 1. Januar 1912, baade m. H. t. Indtægter og Udgifter. Da alle Mangler fra Synet
1911 var afhjulpne, maa Kirken siges at være afleveret i fuld synsforsvarlig Stand. Der blev givet Tilsagn om
Grusning af Kirkegaardens Gange, da saadant tiltrænges.
A. Kjølhede, Schledermann, Kristiansen, C.F. Balslev, Jens Larsen, Hans Larsen
(Understregninger kan være tilført senere)
Axel Kjølhede: provst, sognepræst i Karlslunde-Karlstrup
Schledermann: murermester i Roskilde
L. Kristiansen: tømrermester
C.F. Balslev: sognepræst i Borup-Kimmerslev
Jens Larsen: vægter på Svenstrup, medlem af menighedsrådet
Hans Larsen: particulier, medlem af menighedsrådet