Epinion søger receptionist Epinion søger udadvendt og serviceminded receptionist til vores kontor i København Vi er en analyse- og konsulentvirksomhed med en interessant historik og spændende fremtidsperspektiver. Vi er vokset kraftigt gennem de seneste år – over 100 pct. siden 2009 – og er udover i Danmark i dag solidt tilstede i både Norge, Sverige, Grønland og Vietnam. Herudover har vi projektkontorer i Wien, Hamborg og London. Med de voksende aktiviteter er der behov for en medarbejder, der i samarbejde med vores Office Manager i Aarhus kan være med til at sikre en effektiv drift af vores reception i København. Som receptionist er du vores daglige ansigt og stemme udadtil og dermed den første som vores kunder møder, samt den der skal sørge for, at hverdagen fungerer i forhold til en række praktiske områder for dine kollegaer. Du: har en baggrund som receptionist fra en lignende stilling el. erfaring fra advokatkontor el. lign. har det overordnede overblik over receptionen, møder i huset m.v. sikrer at vores gæster får en positiv modtagelse har ansvaret for én piccolo/piccoline har en smilende telefonstemme, er yderst serviceminded og er vores ansigt og stemme ud af huset har ansvaret for telefonbetjening og viderestilling for både København og Aarhus er imødekommende overfor vores gæster i huset åbner posten og fordeler den servicerer dine kollegaer står for at bestille papir, kontorartikler og andre forfaldende opgaver er flydende i dansk skrift og tale, engelsk på kommunikationsniveau er bruger af Office-pakken Du får en stor berøringsflade, og det er vigtigt, at du er udadvendt, imødekommende, præsentabel, serviceminded og har et godt humør. Du har ordenssans og er fleksibel samt evner at holde mange bolde i luften og samtidigt selvstændigt kan prioritere dine opgaver. Du behøver ikke blive sat i gang, men tager selv initiativ og byder dig til, hvis du ser opgaver, hvor du kan bidrage til at øge servicen for vores gæster eller dine kollegaer. Stillingen er på 37 timer om ugen. Telefonen er åben fra kl. 8.30-16.30 mandag til torsdag. Fredag fra kl. 8.3015.30. Du kan læse mere om os og se hvem vi er på www.epinionglobal.com. Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at ringe til Birgitte Eltzholtz på telefon +45 41 88 73 00. Ansøgning med CV og foto sendes til Birgitte Eltzholtz (HR) på [email protected]. Vi vil gerne have, at du starter så hurtigt som muligt, hvorfor vi løbende behandler ansøgningerne, men vi venter gerne på den rigtige medarbejder. Vi glæder os til at høre fra dig.
© Copyright 2024