Vangsgaard A/S søger receptionist

Vangsgaard A/S søger receptionist
Vangsgaard søger en energisk, selvstændig og engageret receptionist.
Du er fleksibel, hjælpsom og udadvendt. Du sætter en ære i at yde en god service og give en god oplevelse for
vores gæster. Du befinder dig godt som den centrale administrative person i en travl hverdag og i et miljø,
hvor du har en stor kontaktflade og kommunikerer med både kunder, kolleger og samarbejdspartnere.
Som person er du glad, rummelig og har en god ordenssans. Du modtager, på imødekommende vis, henvendelser både i huset, på mail og per telefon og din kommunikation bliver ikke påvirket af pressede situationer.
Du er loyal og ved at fortrolige oplysninger håndteres på en diplomatisk og diskret måde.
Vi forventer at du som vores ansigt udadtil har et glimt i øjet, og er præsentabel i din fremtoning. Vi er en stor
virksomhed med en uformel omgangstone og mange forskellige personligheder, så en god portion humor er
essentiel for succes i stillingen. Du kan holde hovedet koldt, også når der er mange bolde i luften, og griber opgaver med et smil samtidig med, at du ikke er bange for at sige nej, hvis der er behov for det.
Du er god til at prioritere dine opgaver, og løser dem inden for de givne rammer.
Du får ansvaret for at drive receptionen, som var den din egen, og du vil varetage en lang række forskelligartede
opgaver. Opgaverne vil både være rutineprægede og mindre forudsigelige. Du vil være med til at præge husets
funktionalitet og trivsel i en travl og dynamisk hverdag. Du vil arbejde tæt sammen med vores serviceafdeling,
hvor I samarbejder i et miljø med både fælles og selvstændige opgaver.
Personlige kvalifikationer:
•
Du har erfaring fra en lignende stilling er et krav
•
Du taler og skriver fejlfrit dansk
•
Du kan engelsk i både skrift og tale
•
Du er ”smilende” i telefonen
•
Du har erfaring med alment kontorarbejde
•
Du er erfaren bruger af diverse IT-systemer
MS Office-pakken er et krav og NAVISION er en fordel
•
Du arbejder løsningsorienteret og proaktivt
•
Du er udadvendt og har gode kommunikationsevner
•
Du er som person engageret, serviceminded og målrettet
Du tilbydes en spændende stilling i en dynamisk og vækstorienteret virksomhed, hvor vi i fællesskab løfter
hverdagens opgaver, så vi skaber en god oplevelse for vores kunder og hinanden.
Der tilbydes pensionsordning og løn efter kvalifikationer.
Stillingen er en fuldtidsstilling fra kl. 8-16 (15.30 om fredagen), og arbejdspladsen er vores hovedsæde i Måløv
Teknikerby 2, 2760 Måløv. Du vil referere til vores salgs- og marketingdirektør, Jesper Christensen.
Vil du være en del af vores team? Så send din ansøgning til os!
Send din ansøgning og CV til Stine Benche på [email protected] mærket ”receptionist” inden den 10. april 2015.
Opstart snarest muligt. Du er meget velkommen til at kontakte salgs- og marketingdirektør Jesper Christensen på
telefon 4454 5418. Din henvendelse vil naturligvis blive behandlet fortroligt.
Profil
Vangsgaard A/S er Danmarks førende totalleverandør af visuel kommunikation og branding. Vi arbejder hver dag dedikeret
for at skabe visuel værdi for vores kunder. Vi er en markedsledende koncern i vækst og en del af den nordiske markedsleder Brand Factory Group. Vi er mere end 100 kompetente medarbejdere i vores hovedsæde i Måløv, hvor vi bl.a. råder
over grafisk tegnestue, stor inhouse produktion og en stor administration med bl.a. salg og projektstyring.
Læs mere på vangsgaard.dk