1. No category

B
Bo Damgaard • Hans Lütken
Marianne Krog • Anette Sønderup
Peter Anker Thorsen
Forord
Kopimappe B er en integreret del af Ny Prisma 8.
Kopimappe B indeholder øvelser, der kan bruges sammen med
kapitel 5-10 i elevbogen. Mappen indeholder et bredt udvalg af
øvelser, som giver mulighed for at differentiere og variere
undervisningen.
Sammen med elevbogen tager øvelserne udgangspunkt i
elevernes dagligdag og spænder bredt over øvelsestyper som
afprøvning, observation og registrering, undersøgelse,
eksperimenter samt fremstilling af produkter.
Elevøvelserne indeholder både bundne og åbne elementer.
Titel: Ny Prisma 8, Kopimappe B
Samhørende titler:
Ny Prisma 8, Elevbog
Ny Prisma 8, Kopimappe A
Ny Prisma 8, Lærerens bog
Forfattere: Bo Damgaard, Hans Lütken, Marianne Krog, Anette Sønderup, Peter Anker Thorsen
Faglig redaktør: Hans Lütken
Sproglig bearbejdning: Kirsten Lütken
Forlagsredaktion: Susanne Schulian
Grafisk tilrettelægning: Flemming Olsen
Omslag: Trine Rossle, Janne Rose
Forsideillustration: Science Photo Library/FOCI
Tegninger: Peter Sugar
Tryk: Ikon Document Services
© forlag Malling Beck A/S og forfatterne 1999
1. udgave, 7. oplag 2007
Dette materiale indeholder kopiark på tryk og i elektronisk form. Kopiarkene er solgt på den betingelse, at de
hverken erhvervsmæssigt eller på anden måde bruges til mangfoldiggørelse ud over den enkelte købers eget forbrug.
Herved forstås, at den skole, institution eller den privatperson, der køber kopiarkene, kun må mangfoldiggøre
dem eller dele deraf til brug i undervisningsvirksomhed, som drives umiddelbart af den købendes institution.
Mangfoldiggørelse, der tilsigter at dække flere skoler eller undervisningsinstitutioners behov, kan kun ske med
skriftlig tilladelse fra forlaget.
ISBN:978 87 7417 624 4
Printed in Denmark 2006
Indholdsfortegnelse
Ark
Øvelse
Side
Ark
Øvelse
5.1
5.2
5.3
5.4
5.5
5.6
5.7
5.8
5.9
5.10
5.11
5.12
5.13
Sæbe og molekyle-modeller . . . . . . . . . . . . . . . . 1
Fremstil din egen håndsæbe . . . . . . . . . . . . . . . . 2
Fremstil din egen hårshampo . . . . . . . . . . . . . . . 3
Sæbe og vand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Afprøvning af opvaskemidler . . . . . . . . . . . . . . . 5
Fremstilling af hårdt vand . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Fremstilling af blødt vand . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Hårdhedsbestemmelse af vand . . . . . . . . . . . . . . 8
Kalkbinder og hårdt vand . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
Dosering af vaskepulver . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Vaske- og rengøringsmidlers pH-værdi . . . . . . . 11
Fremstil din egen fugtighedscreme . . . . . . . . . . 12
Fremstil din egen læbepomade . . . . . . . . . . . . . 13
8.16
8.17
8.18
8.19
8.20
8.21
8.22
8.23
C-vitamintabletter B . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Kromatografi af farvestoffer . . . . . . . . . . . . . . .
Kromatografi af kaviar . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Hvor bruges farvestofferne? . . . . . . . . . . . . . . .
Fremstilling af hindbærmarmelade . . . . . . . . . .
Syreindholdet i forskellige sodavand . . . . . . . .
Konservering med sukker . . . . . . . . . . . . . . . . .
Konserveringsmidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
45
46
47
48
49
50
51
52
6.1
6.2
6.3
6.4
6.5
6.6
6.7
Atomets opbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Den kernefysiske skrivemåde 1 . . . . . . . . . . . . .
Den kernefysiske skrivemåde 2 . . . . . . . . . . . . .
Nuklidtabel A . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Nuklidtabel B . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Undersøg nuklidtabellen . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Atommassen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
14
15
16
17
18
19
20
9.1
9.2
9.3
9.4
9.5
9.6
9.7
9.8
9.9
9.10
Raketvandhane . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Todimensional raket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Raketballon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Raketvogn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Raketaffyring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
En rumvægt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Vej noget vægtløst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Vægtløst vand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Den første månelanding . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Tidsforsinkelser i kommunikation . . . . . . . . . . .
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
7.1
7.2
7.3
7.4
7.5
7.6
7.7
7.8
7.9
Kraftmåleren som vægt . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Vægten på fremmede planeter . . . . . . . . . . . . .
Planeternes bevægelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
En planetsti A . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
En planetsti B . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Fysikrapport om en planet . . . . . . . . . . . . . . . . .
Tag til Mars med NASA A . . . . . . . . . . . . . . . .
Tag til Mars med NASA B . . . . . . . . . . . . . . . .
Tag til Mars med NASA C . . . . . . . . . . . . . . . .
21
22
23
24
25
26
27
28
29
8.1
8.2
8.3
8.4
8.5
8.6
8.7
8.8
8.9
8.10
8.11
8.12
8.13
8.14
8.15
Fremstilling af sodavand . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Du bruger energi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Kend fedtstoffer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Emulsioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Mayonnaise . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Vandindholdet i margarine . . . . . . . . . . . . . . . .
Forbrænding af protein . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
En aminosyre og dens spejlbillede . . . . . . . . . .
Lugt spejlvendte molekyler . . . . . . . . . . . . . . . .
Byg og smag kulhydrater . . . . . . . . . . . . . . . . .
Glukose – ringformet eller kædeformet? . . . . .
Påvisning af næringsstofferne . . . . . . . . . . . . . .
Analyse af madvarer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Stivelse og spyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
C-vitamintabletter A . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
10.1
10.2
10.3
10.4
10.5
10.6
10.7
10.8
10.9
10.10
10.11
10.12
10.13
10.14
10.15
10.16
10.17
10.18
10.19
10.20
10.21
10.22
10.23
10.24
10.25
10.26
10.27
Varme og bevægelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Dyppekoger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Propeller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Fart, energi og bremselængde . . . . . . . . . . . . . .
Energi i fjeder A . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Energi i fjeder B . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Energi for hoppende bold . . . . . . . . . . . . . . . . .
Kædereaktioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Elmotor og svinghjul . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Belastning af dynamo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Energiformer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Nyttevirkning for spritbrænder . . . . . . . . . . . . .
Dampmølle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Dampmaskine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Elektricitet fra solceller . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Effekt af solceller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Sammenbyggede solceller . . . . . . . . . . . . . . . . .
Tivolimølle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Modstandsmølle A . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Modstandsmølle B . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Opdriftsmølle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Vandkraftværk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Vandturbine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Vandløb og vandfald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Omsæt energi med brændselscelle . . . . . . . . . .
Effekt af brændselscelle . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Kemisk energi i vand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
63
64
65
66
67
68
69
70
71
72
73
74
75
76
77
78
79
80
81
82
83
84
85
86
87
88
89
Ny Prisma 8 • Kopimappe B • Varenr. 9062631
Side
Ren kemi
5.1
Sæbe og molekyle-modeller
Fremstil modeller af fedtsyre-molekyler.
Materialer
Til sæbefremstilling anvendes fedtsyrer,
både mættede og umættede.
- Molekylbyggesæt til organisk
kemi
• Den mættede fedtsyre, palmitinsyre, har den kemiske formel C15H33COOH.
Fremstil en molekylemodel efter stregformlen for palmitinsyre.
H
—
H
|
C
|
H
H
|
— C
|
H
H
|
— C
|
H
—
H
|
C
|
H
—
H
|
C
|
H
—
H
|
C
|
H
—
H
|
C
|
H
—
H
|
C
|
H
H
|
C
|
H
—
—
H
|
C
|
H
—
H
|
C
|
H
—
H
|
C
|
H
—
H
|
C
|
H
—
H
|
C
|
H
—
H
|
C
|
H
—
C
||
O
—
OH
• Den umættede fedtsyre, oliesyre, har den kemiske formel C17H33COOH.
Fremstil en molekylemodel efter stregformlen for oliesyre.
H H H H H H H
|
|
|
|
|
|
|
C — C — C — C — C — C — C — C — C — OH
|
|
|
|
|
|
|
|
|
H H H H H H H H O
||
H H H H H H H H
|
|
|
|
|
|
|
|
H—C—C—C—C—C—C—C—C—C
|
|
|
|
|
|
|
|
|
H H H H H H H H H
Sæbens konsistens afhænger af, hvor mange mættede eller umættede fedtsyrer
der er i det fedtstof, som er brugt til sæben.
Hvis fedtstoffet indeholder flest umættede fedtsyrer, bliver det en blød sæbe.
En overvægt af mættede fedtsyrer giver derimod en hård sæbe.
• Palmitinsyre reagerer kemisk med natrium-hydroxid og danner sæbe.
Fremstil sæbeioner ud fra stregformelen.
H H H
|
|
|
—
—
—
H C C C
|
|
|
H H H
H H H H H H H H H H H H O– + Na+
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
— C — C — C — C — C — C — C — C — C — C— C — C — C
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
H H H H H H H H H H H H O
Ny Prisma 8 · Kopimappe B · Varenr. 9062631
1
Ren kemi
5.2
Fremstil din egen håndsæbe
Materialer
Fremstil din egen håndsæbe.
-
NB! Natrium-hydroxid er ætsende og må ikke
komme på huden eller tøjet.
Fremstil limsæbe
• Anbring 20 g fedtstof i et 100 ml bægerglas, og smelt fedtstoffet i et vandbad.
• Tilsæt herefter lidt efter lidt en blanding af
20 ml natrium-hydroxid og 10 ml ethanol.
Opvarm til kogning.
• Kog blandingen videre ved svagere varme
og kraftig omrøring i ca. 15 minutter.
Tilsæt evt. lidt vand og kog videre i ca. 5
minutter.
Den kemiske reaktion mellem fedtsyren og
natrium-hydroxid danner sæbe.
Denne sæbe kaldes limsæbe.
Sikkerhedsbriller
Gasbrænder
Trefod med trådnet
Tændstikker
Bægerglas, 100 ml
2 bægerglas, 250 ml
Spatel
Vægt
Tragt
Filtrerpapir
Palmin eller svinefedt
Natrium-hydroxid, NaOH, 30%
Ethanol (husholdnings-sprit)
Natrium-chlorid, salt, NaCl
Evt. farve og parfume
pH-papir
Form til sæben
Fabriksfremstillet håndsæbe
Fremstil kernesæbe
• Lav en mættet opløsning af natriumchlorid i et 250 ml bægerglas, og hæld
limsæben i glasset. Sæben udfældes på
bunden af bægerglasset.
• Filtrér sæben, og tilsæt evt. farve og parfume.
Giv sæben en pæn form.
Den fremstillede sæbe kaldes kernesæbe.
• Opløs lidt sæbe, og mål sæbens pH-værdi
med indikatorpapir. Sæbens pH-værdi er
Sæben er sandsynligvis meget basisk og
dermed mindre hudvenlig end
fabriksfremstillet håndsæbe.
• Mål pH-værdien af fabriksfremstillet sæbe.
Sæbens pH-værdi er
Ny Prisma 8 · Kopimappe B · Varenr. 9062631
2
Ren kemi
5.3
Fremstil din egen hårshampo
Fremstil din egen hårshampo.
Materialer
-
Sikkerhedsbriller
Gasbrænder
Trefod med trådnet
Tændstikker
2 bægerglas, 100 ml
Termometer
Spatel
Vægt
Perlemorssulfat
Stearinsyre
Lanolin
Natrium-hydroxid, NaOH, 1M
Cetylalkohol
Citronsaft
Flaske til shampoen
Etiket
• Hæld 20 gram perlemorssulfat, 6,5 gram stearinsyre
og 0,5 gram lanolin op i et bægerglas.
Opvarm blandingen til ca. 75 °C.
• Opvarm 15 ml natrium-hydroxid til ca. 75 °C.
• Hæld lidt efter lidt den varme natrium-hydroxid
i den første blanding.
Dette skal gøres under kraftig omrøring.
Fortsæt omrøringen i ca. 10 minutter.
• Tilsæt 0,5 gram cetylalkohol som konservering
og citronsaft som duft, når blandingen er ca. 35 °C
• Hæld shampoen på flaske og forsyn den med en etiket
med navn og varedeklaration.
Ny Prisma 8 · Kopimappe B · Varenr. 9062631
3
Ren kemi
5.4
Sæbe og vand
Undersøg, hvad der sker, når vand og majsolie blandes med sæbe.
Materialer
-
• Hæld ca. 2 ml vand og 2 ml majsolie i et reagensglas.
Ryst glasset kraftigt i ca. 10 sekunder.
Lad glasset stå stille i 2 minutter.
Reagensglas
Bægerglas, 50 ml
Majsolie
Plastsprøjte, 2 ml
Sæbe
• Beskriv, hvad du ser.
• Tilsæt 10-15 dråber sæbe.
Ryst glasset kraftigt igen i ca. 10
sekunder.
Lad glasset stå stille i 2 minutter.
• Beskriv, hvad du ser.
Undersøg, hvad der sker, når sæbe blandes med „forskellige slags“ vand.
Materialer
-
Tre reagensglas
Demineraliseret vand
Postevand
Kalkvand
Plastsprøjte, 2 ml
Sæbe
• Fyld ca. 10 ml demineraliseret vand, postevand og
kalkvand i hver sit reagenglas.
• Dryp et par dråber sæbeopløsning i,
og ryst de tre reagensglas lige meget.
• Beskriv, hvad du ser.
Ny Prisma 8 · Kopimappe B · Varenr. 9062631
4
Ren kemi
5.5
Afprøvning af opvaskemidler
Undersøg tre forskellige opvaskemidlers evne til at vaske rent.
• Beskriv og tegn, hvordan undersøgelsen skal foretages.
Brug eventuelt bagsiden.
• Hvilke materialer skal bruges?
• Beskriv, hvad du fandt ud af.
• Hvordan vil du vise klassen, på hvilken måde du er kommet frem til resultatet?
Ny Prisma 8 · Kopimappe B · Varenr. 9062631
5
Ren kemi
5.6
Fremstilling af hårdt vand
Fremstil hårdt vand.
Materialer
-
Kalk, CaCO3
Calcium-chlorid, CaCl2
CO2 i urinpose
Tragt
Filtrerpapir
Jumboreagensglas med prop
Bægerglas, 250 ml
Spatel
2 kolber, 250 ml, med prop
Etiketter
• Knus kalk i en morter.
• Anbring 10 g knust kalk i et bægerglas med
200 ml vand, og tilfør CO2 fra en urinpose.
• Hæld blandingen i et jumboreagensglas,
og ryst den i ca. 5 minutter.
• Filtrér opløsningen over i en kolbe.
Skriv „Hårdt vand 1“ på en etiket,
og sæt den på kolben.
• Opløs 0,1 g CaCl2 i 200 ml vand i den anden kolbe.
Skriv „Hårdt vand 2“ på en etiket, og sæt den på kolben
Gem de to portioner hårdt vand til øvelse 5.8 og 5.9.
Ny Prisma 8 · Kopimappe B · Varenr. 9062631
6
Ren kemi
5.7
Fremstilling af blødt vand
Fremstil blødt vand med ionbytter.
En kat-ion-bytter på Na+-form er i stand til at
udbytte vandets Ca++-ioner med Na+-ioner.
Materialer
- Kat-ion-bytter
- Salt, NaCl
- Bægerglas, 250 ml
- 2 koniske kolber
- Soda, Na2CO3
- Trefod med trådnet
- Etiketter
Fremstilling af ionbytter på Na+-form
• Fremstil først en stærk saltopløsning af 10 g salt
og 40 ml vand i et bægerglas.
Rør rundt, til alt saltet er opløst.
• Hæld 20 g ionbytter i saltvandet og rør rundt i
et par minutter.
• Filtrér så saltvandet fra ionbytteren. Nu er den klar til brug.
Blødgøring af postevand (ionbytning)
• Hæld 40 ml postevand i bægerglasset.
Kom ionbytteren i postevandet og rør rundt i et par minutter.
• Vandet filtreres over i en konisk kolbe. Det er nu blødgjort.
• Skriv „Blødt vand – ionbytter“ på en etiket,
og sæt den på kolben.
Fremstilling af blødt vand med soda
• Kom 2 spatelfulde soda i 50 ml postevand i en kolbe.
Opvarm for at få sodaen opløst.
• Skriv „Blødt vand – soda“ på en etiket, og sæt den på kolben.
Gem de to slags blødgjort vand til øvelse 5.8 og 5.9.
Ny Prisma 8 · Kopimappe B · Varenr. 9062631
7
Ren kemi
5.8
Hårdhedsbestemmelse af vand
Bestem hårdheden af forskellige vandprøver.
• Lav et skema, som viser dine resultater af
hårdheden af de undersøgte vand-prøver.
• Hvad betyder vandets hårdhed for dets evne
til at udnytte sæbe?
Materialer
-
Jumboreagensglas med prop
Måleglas, 100 ml
Plastsprøjte, 2 ml
Standard-sæbeopløsning
Bægerglas, 50 ml
Selvfremstillet hårdt og blødt
vand fra øvelse 5.6 og 5.7
- Postevand
- Demineraliseret vand
Måling af hårdhedsgrad
• Hæld 40 ml af en vandprøve
i et jumboreagensglas.
• Hæld lidt standard-sæbeopløsning op i
bægerglasset, og sug 2 ml sæbe op i sprøjten.
• Tilsæt 2-3 dråber sæbe ad gangen.
Ryst reagensglasset godt.
Vent ca. et halvt minut.
Mål skumlagets tykkelse.
• Tilsæt mere sæbe, hvis laget er under 2 cm tykt,
og ryst igen.
• Aflæs sæbeforbruget på sprøjten,
når skumlaget holder sig på ca. 2 cm.
Sæbeforbrug
ml
Vands hårdhed angives i hårdhedsgrader, °dH.
Hårdheden beregnes vha. følgende formel:
Vandets hårdhed = X · 10 · °dH,
hvor X = sæbeforbrug i ml.
Ny Prisma 8 · Kopimappe B · Varenr. 9062631
8
Ren kemi
5.9
Kalkbinder og hårdt vand
Undersøg betydningen af en kalkbinder som f.eks. „Kalk væk“.
• Beskriv, hvordan en undersøgelse kan udføres.
• Hvilke materialer skal bruges til øvelsen?
• Min undersøgelse viser, at
Ny Prisma 8 · Kopimappe B · Varenr. 9062631
9
Ren kemi
5.10
Dosering af vaskepulver
Bestem doseringen af sæbe til vaskemaskinen i hjemkundskabslokalet
med og uden kalkbinder.
• Beskriv og tegn, hvordan en undersøgelse kan udføres.
• Hvilke materialer skal bruges til øvelsen?
• Min undersøgelse viser, at
Ny Prisma 8 · Kopimappe B · Varenr. 9062631
10
Ren kemi
5.11
Vaske- og rengøringsmidlers pH-værdi
Stil vaske- og rengøringsmidler i rækkefølge efter pH-værdi,
og opdel dem efter deres anvendelse.
• Hvilke materialer skal du bruge for at udføre øvelsen?
• Beskriv og tegn, hvordan undersøgelsen skal udføres. Brug eventuelt bagsiden.
Overvej også, hvordan dine data skal stilles op, så du kan vise resultatet for andre.
• Undersøgelsen viser, at
Ny Prisma 8 · Kopimappe B · Varenr. 9062631
11
Ren kemi
5.12
Fremstil din egen fugtighedscreme
Fremstil din egen fugtighedscreme.
Materialer
-
2 bægerglas, 250 ml
Gasbrænder
Trefod med trådnet
Spatel
Termometer
Vægt
Svinefedt
Stearinsyre
Parafinolie
Glycerin
Kalium-carbonat, potaske,
K2CO3
Parfumeolie
Natriumbenzoat
Krukke til det færdige produkt
Etiketter
Fedtfasen
• Hæld 20 gram svinefedt, 5 gram stearinsyre
og 5 gram parafinolie i et bægerglas.
Opvarm blandingen langsomt under omrøring
til ca. 70 °C.
Vandfasen
• Hæld 5 gram glycerin og 3 gram kalium-carbonat
i 80 gram demineraliseret vand.
Opvarm blandingen til ca. 90 °C.
• Vent til vandfasen er afkølet til ca. 75 °C.
Tilsæt så fedtfasen dråbe for dråbe
under kraftig omrøring.
Blandingen skummer op.
Hold temperaturen på 70-75 °C.
NB! Det er vigtigt, at du udviser tålmodighed,
når fedtfasen sættes til vandfasen.
Ellers bliver din creme en klistret masse.
• Når cremen er afkølet til ca. 35 °C,
tilsættes parfumeolie og evt.
konserveringsmiddel.
• Din creme er nu færdig til at hælde på krukke.
Sæt en etiket med deklaration på krukken.
Ny Prisma 8 · Kopimappe B · Varenr. 9062631
12
Ren kemi
5.13
Fremstil din egen læbepomade
Fremstil din egen læbepomade.
Materialer
-
Bægerglas, 250 ml
Gasbrænder
Trefod med trådnet
Spatel
Termometer
Vægt
Bivoks
Kakaosmør
Olivenolie
Lanolin
Appelsinolie
Pomadehylster
Etiket
• Hæld 20 gram kakaosmør, 5 gram bivoks,
5 gram olivenolie og 4 gram lanolin i et bægerglas.
• Blandingen opvarmes meget langsomt,
og der røres hele tiden.
Når massen er smeltet, slukkes gassen.
Fortsæt omrøringen, til massen bliver tyk.
• Afkølingen kan evt. foregå i et koldt vandbad.
Når blandingen er afkølet til 30-35 °C,
tilsættes 5 dråber appelsinolie.
• Hæld læbepomaden i pomadehylster
eller en lille krukke.
Stil pomaden i køleskab, så den kan stivne.
• Fremstil en etiket med varedeklaration, og sæt den på hylstret.
Ny Prisma 8 · Kopimappe B · Varenr. 9062631
13
En lille verden
6.1
Atomets opbygning
Tjek din viden om atomets opbygning.
• Skriv navn på de forskellige partikler, som helium-atomet består af.
• Hvordan bliver elektronerne fastholdt omkring kernen?
• Hvorfor bliver atomkernen ikke splittet, når de to positive partikler i
kernen frastøder hinanden?
• Se på atomkernerne, og besvar spørgsmålene.
1
2
Hvor mange protoner?
Hvor mange protoner?
Hvor mange neutroner?
Hvor mange neutroner?
Hvilket grundstofnummer?
Hvilket grundstofnummer?
Hvilket grundstof?
Hvilket grundstof?
3
4
Hvor mange protoner?
Hvor mange protoner?
Hvor mange neutroner?
Hvor mange neutroner?
Hvilket grundstofnummer?
Hvilket grundstofnummer?
Hvilket grundstof?
Hvilket grundstof?
Ny Prisma 8 · Kopimappe B · Varenr. 9062631
14
En lille verden
6.2
Den kernefysiske skrivemåde 1
Find antallet af protoner og neutroner i hvert nuklid.
• Skriv de protontal, som mangler i nuklidsøjlen.
Udfyld de andre søjler med grundstofnavn, protontal, kernetal og neutrontal.
Brug Det periodiske system og din viden om den kernefysiske skrivemåde.
Kernetallet
9
Protontallet
4
Be
Protontallet angiver, hvor mange protoner atomkernen indeholder.
Protontallet er lig med grundstofnumret.
Kernetallet angiver det samlede antal af protoner og neutroner i atomkernen.
Neutrontallet angiver antallet af neutroner i kernen.
Neutrontallet = kernetallet – protontallet.
Nuklid
9
4
Be
4
He
35
Cl
16
O
32
S
14
N
12
C
107
Ag
238
U
127
I
27
Al
23
Na
24
Mg
40
Ca
58
Ni
40
Ar
Grundstof
Protontallet
Kernetallet
Neutrontallet
Beryllium
4
9
9–4=5
Ny Prisma 8 · Kopimappe B · Varenr. 9062631
15
En lille verden
6.3
Den kernefysiske skrivemåde 2
Beskriv nukliderne.
• Find grundstoffet i Det periodiske system.
Skriv protontallet i 3. kolonne, og benyt den kernefysiske skrivemåde i 4. kolonne.
Grundstof
Neutrontallet
Protontallet
Hydrogen
0
1
Kulstof
6
6
Fluor
10
Neon
10
Argon
22
Kalium
20
Jern
30
Guld
118
Tin
70
Bor
5
Kviksølv
Oxygen
Chlor
Kernefysiske skrivemåde
1
1
H
122
8
18
Bly
126
Zink
34
Kernetallet angiver et nuklids masse.
• Find fire nuklider med en lille masse.
• Find fire nuklider med en stor masse.
• Hvordan er neutrontallet i forhold til protontallet, når nukliderne har en lille masse?
• Hvordan er neutrontallet i forhold til protontallet, når nuklidkernerne har en stor masse?
Ny Prisma 8 · Kopimappe B · Varenr. 9062631
16
En lille verden
6.4
Nuklidtabel A
Grundstofferne findes i flere forskellige udgaver.
Et grundstof har altid det samme protontal, men neutrontallet kan variere.
6
7
Lithium forekommer naturligt i to udgaver: 3 Li og 3 Li.
7,42% af de naturlige lithium-nuklider er 36 Li, mens 92,58% er 37Li.
Grundstof
1 Hydrogen
2 Helium
3 Lithium
4 Beryllium
5 Bor
6 Kulstof
7 Nitrogen
8 Oxygen
9 Fluor
10 Neon
11 Natrium
12 Magnesium
13 Aluminium
14 Silicium
15 Fosfor
16 Svovl
Nuklid
1
1 H
2
1 H
3
2 He
4
2 He
6
3 Li
7
3 Li
9
4 Be
10
5 B
11
5 B
12
6 C
13
6 C
14
7 N
15
N
7
16 O
8
17 O
8
18 O
8
19
9 F
20
10 Ne
21
10 Ne
22
10 Ne
23
11 Na
24
12 Mg
25
12 Mg
26
12 Mg
27
13 Al
28
14 Si
29
14 Si
30
14 Si
31
15 P
32
16 S
33
16 S
34
16 S
35
16 S
Procent
99,985
0,015
0,0001
99,9999
7,42
92,58
100
20,0
80,0
98,89
1,11
99,63
0,37
99,759
0,037
0,204
100
90,92
0,26
8,82
100
78,70
10,13
11,17
100
92,21
4,70
3,09
100
95,00
0,76
4,22
0,014
Grundstof
17 Chlor
18 Argon
19 Kalium
20 Calcium
21 Scandium
22 Titan
23 Vanadium
24 Chrom
25 Mangan
26 Jern
27 Cobolt
Ny Prisma 8 · Kopimappe B · Varenr. 9062631
Nuklid
35
17 Cl
37
17 Cl
36
18 Ar
38
18 Ar
40
18 Ar
39
19 K
40
19 K
41
19 K
40
20 Ca
42
20 Ca
43
20 Ca
44
20 Ca
46
20 Ca
48
20 Ca
45
21 Sc
46
22 Ti
47
22 Ti
48
22 Ti
49
22 Ti
50
22 Ti
50
23 V
51
23 V
50
24 Cr
52
24 Cr
53
24 Cr
54
24 Cr
55
25 Mn
54
26 Fe
56
26 Fe
57
26 Fe
58
26 Fe
59
27 Co
Procent
75,53
24,47
0,337
0,063
99,60
93,10
0,0118
6,88
96,97
0,64
0,145
2,06
0,0033
0,18
100
7,93
7,28
73,94
5,51
5,34
0,24
99,76
4,31
83,76
9,55
2,38
100
5,82
91,66
2,19
0,33
100
17
En lille verden
6.5
Nuklidtabel B
Fortsættelse af nuklidtabellen.
Grundstof
28 Nikkel
29 Kobber
30 Zink
47 Sølv
Nuklid
58
28 Ni
60
28 Ni
61
28 Ni
62
28 Ni
64
28 Ni
63
29 Cu
65
29 Cu
64
30 Zn
66
30 Zn
67
30 Zn
68
30 Zn
70
30 Zn
107
Ag
47
109 Ag
47
Procent
67,88
26,23
1,19
3,66
1,08
69,09
30,91
48,89
27,81
4,11
18,57
0,62
51,82
48,18
Grundstof
79 Guld
80 Kviksølv
82 Bly
92 Uran
Nuklid
197
79 Au
196
80 Hg
198
80 Hg
199
80 Hg
200
80 Hg
201
80 Hg
202
80 Hg
204
80 Hg
204
82 Pb
206
82 Pb
207
82 Pb
208
82 Pb
234
U
92
235 U
92
238 U
92
Procent
100
0,15
10,02
16,84
23,13
13,22
29,80
6,85
1,4
25,1
21,7
52,3
0,006
0,72
99,27
Nogle grundstoffer findes kun i én udgave, f.eks. cobolt. Cobolt har én isotop.
Andre grundstoffer findes i mange udgaver, f.eks. nikkel. Nikkel har fem isotoper.
• Find de grundstoffer, der kun har én isotop. Skriv deres protontal.
Hvad lægger du mærke til?
• Find de grundstoffer, der har fire isotoper eller flere. Skriv deres protontal.
Hvad lægger du mærke til?
• Find de nuklider, hvor både protontallet og neutrontallet er ulige.
Husk, at så er kernetallet lige.
Skriv dem her.
Ny Prisma 8 · Kopimappe B · Varenr. 9062631
18
En lille verden
6.6
Undersøg nuklidtabellen
Besvar spørgsmålene ud fra nuklidtabellen.
• Tegn atomkernen for de to helium-nuklider.
• Hvad er forskellen på de to helium-nuklider?
• Hvilket helium-nuklid er der flest af?
• Hvor mange naturlige nikkel-nuklider findes?
• Hvad er forskellen på de forskellige nikkel-nuklider?
• Tegn atomkernen for et fluor-nuklid.
• Hvor mange naturlige fluor-nuklider findes?
• Hvor mange procent af sølv-nukliderne har en masse på 107 u?
• Hvor mange procent af zink-nukliderne indeholder 34 neutroner?
• Hvor mange neutroner indeholder guld-nuklider?
• Hvilken masse har den tungeste calcium-nuklid?
• Hvilken masse har den letteste calcium-nuklid?
• Udregn den gennemsnitlige atommasse for calcium-nuklider,
og sammenlign med den atommasse, der står i Det periodiske system.
Ny Prisma 8 · Kopimappe B · Varenr. 9062631
19
En lille verden
6.7
Atommassen
Beregn atommasser.
• Hvilken masse har en proton?
• Hvilken masse har en neutron?
• Hvilken masse har en elektron?
• Hvad vejer nuklidet
238
92
U?
I naturen forekommer mange af grundstofferne i mere end én udgave.
Der eksisterer f.eks. 2 bor-nuklider.
Atommassen er den gennemsnitlige masse af et grundstofs nuklider.
• I naturen er omtrent 80 ud af 100 bor-nuklider
11
5
B, mens der er 20 105 B.
Beregn den gennemsnitlige atommasse.
Find bor i Det periodiske system, og aflæs atommassen.
Sammenlign tallet med den gennemsnitlige atommasse, du lige har beregnet.
Hvordan stemmer tallene?
• Sølv består af to nuklider.
109
52% er 107
47 Ag, og 48% er 47 Ag.
Beregn den gennemsnitlige atommasse.
Aflæst atommasse.
• Chlor består af to nuklider:
37
75% er 35
17 Cl, og 25% er 17 Cl.
Aflæst atommasse.
Beregn den gennemsnitlige atommasse.
• Kobber består af to nuklider:
65
69% er 63
29 Cu, og 31% er 29 Cu.
Aflæst atommasse.
Beregn den gennemsnitlige atommasse.
• Magnesium består af tre nuklider:
25
79% er 24
12 Mg, 10% er 12 Mg, og 11% er
26
12
Mg.
Beregn den gennemsnitlige atommasse.
Ny Prisma 8 · Kopimappe B · Varenr. 9062631
Aflæst atommasse.
20
Vort solsystem
7.1
Kraftmåleren som vægt
Brug kraftmåleren som vægt og find ud af,
hvor meget forskellige genstande vejer.
Materialer
- Forskellige kraftmålere
- Forskellige genstande
• Hvordan finder vi en genstands masse,
når vi kender den tyngdekraft, der virker på genstanden?
Masse
Tyngdekraft
Beregnet masse
Udfyld skemaet ud fra din viden om tyngdekraft og masse.
Masse
Tyngdekraft
1 kg
5N
25 kg
200 g
80 N
50 N
75 kg
Ny Prisma 8 · Kopimappe B · Varenr. 9062631
21
Vort solsystem
7.2
Vægten på fremmede planeter
Find en astronauts vægt på fremmede planeter.
En astronaut vejer 80 kg. Astronauten vil gerne vide,
hvad han vejer på Månen, da han skal flyve en tur
derop.
På månen er tyngdekraften på et 1 kg-lod 1,6 N.
Astronautens tyngde eller vægt bliver derfor
80 · 1,6 N = 128 N.
Det svarer til Jordens træk i en masse på
128 kg = 13,1 kg.
9,8
• Beregn astronautens vægt på planeterne i vort
solsystem, og skriv resultatet i skemaet.
Stedet
Tyngdekraft på
1 kg
Tyngdekraft på
astronauten
Svarer til jordens
træk i
Jorden
9,8 N
784 N
80,0 kg
Månen
1,6 N
128 N
13,1 kg
Jupiter
26,5 N
Pluto
0,3 N
Mars
3,8 N
Venus
8,8 N
Merkur
5,4 N
Neptun
11,0 N
Uranus
10,4 N
Saturn
11,3 N
• Astronauten er kommet til Pluto. Hvilke problemer giver den lave tyngdekraft, når han
skal bevæge sig på planeten?
Ny Prisma 8 · Kopimappe B · Varenr. 9062631
22
Vort solsystem
7.3
Planeternes bevægelse
Fremstil en model, der viser hvordan planeterne kredser om Solen.
Materialer
10 cm
- Modellervoks, ca. 10 gram
- Sytråd, ca. 50 cm
- Tændstik
- Glasrør, ca. 10 cm
- Lod, 20 gram
Et 20 grams lod
• Rul en kugle af modellervoks, så den får en diameter på ca. 1 cm.
Træk tråden gennem glasrøret. Bind trådens ene ende fast til en
halv tændstik, og bind et 20 gram lod i den anden ende. Se
tegningen. Sæt kuglen af modellervoks fast omkring tændstikken.
• Modellervokskuglen skal forestille en planet. Glasrøret, som du
holder på, skal forestille Solen.
• Hold om glasrøret, og sving kuglen rundt, mens du med den
anden hånd holder loddet fast ca. 10 cm under glasrøret. Forsøg at
få kuglen til at flyve rundt i en vandret cirkel.
• Du kan ændre på planetens afstand til Solen ved at trække i loddet.
Undersøg hvilken sammenhæng, der er mellem planetens afstand
til Solen og dens fart. Skriv her, hvad du finder frem til.
Ny Prisma 8 · Kopimappe B · Varenr. 9062631
23
Vort solsystem
7.4
En planetsti A
Fremstil en model af vort solsystem.
14 cm
Materialer
- 10 bambuspinde på 1,5 m
- Modellervoks eller ler
- 10 knappenåle
- 10 nipsenåle
- 5 søm, ca. 40 mm
- Kugle med en diameter på 14 cm
- Tape
I skal i fællesskab fremstille en model af solsystemet i
målestoksforholdet 1:10 milliarder. Det betyder:
At 1 mm svarer til 10.000 km.
At 1 m svarer til 10 millioner km.
• Brug side 107 i elevbogen, og udregn planeternes diameter
og deres afstand til Solen i målestoksforholdet 1:10 milliarder.
Skriv resultaterne i skemaet.
Planet
Afstand fra Solen
Diameter
Merkur
Venus
Jorden
Mars
Jupiter
Saturn
Uranus
Neptun
Pluto
• Solens diameter er
• Del klassen i ti hold. Et hold fremstiller en model af Solen,
mens de øvrige fremstiller en model af hver deres planet.
• Sæt nu modellen fast på en bambuspind. Skriv på et stykke karton planetens navn
og dens afstand til Solen i modellen. Kartonet sættes fast på pinden.
Ny Prisma 8 · Kopimappe B · Varenr. 9062631
24
Vort solsystem
7.5
En planetsti B
Tag på planetvandring.
Materialer
- Modeller fra øvelsesark 7.4
- Målehjul
• Tag modellerne med udendørs, og find en lige strækning, der er ca. 600 m lang.
• Anbring først Solen på sin plads.
Placér herpå alle planeterne i den rigtige afstand fra Solen.
• Gå en tur mellem planeterne, og læg mærke til deres placering, afstande og størrelse.
• Planeterne ligger på linie. Hvorfor er de ikke placeret sådan i virkeligheden?
• Når vi står på Jorden, vil vi altid se Venus i omtrent samme retning som Solen. Hvorfor?
• Når vi står i Plutos afstand fra vores solmodel, har Solen samme størrelse
som den rigtige sol set fra Pluto. Hvorfor er der koldt på Pluto?
Ny Prisma 8 · Kopimappe B · Varenr. 9062631
25
Vort solsystem
7.6
Fysikrapport om en planet
Beskriv en planet.
Vælg, hvilken planet du vil arbejde med: Merkur, Venus,
Jupiter, Saturn, Uranus, Neptun eller Pluto.
Benyt elevbogen, relevante bøger og videoer til at skaffe dig oplysninger
om planeten. Vær opmærksom på, at der hele tiden kommer ny viden om
planeterne, derfor forældes bøger og film forholdsvis hurtigt. Hvis du
har adgang til internettet, kan du hente mange oplysninger her.
Din lærer kan hjælpe dig med titler på relevante bøger, videoer og
internetadresser.
Din opgave skal indeholde nedenstående punkter. Men du må
selvfølgelig gerne skrive flere ting om din planet.
• Overskrift
• Planetens opdagelse
Beskriv, hvordan din planet er blevet opdaget.
• Udforskning af planeten
Beskriv, hvornår og hvordan din planet er blevet udforsket.
• Planetens opbygning
Gør rede for, hvordan din planet er opbygget. Det er godt at udarbejde
tegninger, der kan støtte dine forklaringer. Du kan evt. fremstille en
model af planeten i målestoksforholdet 1:1 milliard.
• Planetens atmosfære
Gør rede for atmosfærens opbygning, og sammenlign med jordens
atmosfære. Vurdér, om atmosfæren giver betingelser for liv på din
planet.
• At opholde sig på planeten
Beskriv temperaturen, tyngdekraften, døgnets længde og årets længde
på planeten. Hvordan ville det være at leve på planeten?
• Afslutning
Rapporten afleveres den
Ny Prisma 8 · Kopimappe B · Varenr. 9062631
26
Vort solsystem
7.7
Tag til Mars med NASA A
Det amerikanske rumforskningscenter, NASA,
har oprettet en imponerende hjemmeside på internettet om Mars.
Hent siden på internetadressen
http://nssdc.gsfc.nasa.gov/
planetary/planets/marspage.html
• Brug kopiark 13 og 14 fra Lærerens Bog eller fra www.nyprisma8.mb.dk
til at navigere rundt på NASA’s hjemmeside om Mars.
Punkterne med „Fed skrift“ skal være dine pejlemærker.
Klik på: NSSDC Planetary Photo Gallery – More Images of Mars
• Gå på opdagelse i galleriet, og find bl.a. følgende billeder:
Mosaic of Olympus Mons – Mars’ største vulkan,
der er fire gange så høj som Mount Everest.
Close-up mosaic Olympus Mons’ caldera.
The „face“ on Mars.
Vend tilbage til hovedmenuen og klik på: Frequently Asked Questions
• Hvad mener NASA, at „ansigtet“ på Mars er?
Ny Prisma 8 · Kopimappe B · Varenr. 9062631
27
Vort solsystem
7.8
Tag til Mars med NASA B
Klik på: Mars Chronology – Timeline of all Mars missions lige under hovedmenuen.
Ved hjælp af Mars kronologien kan du finde svarene på alle spørgsmålene på kopiark
7.8 og 7.9.
• Hvornår blev det første rumfartøj sendt til Mars?
• Hvordan gik det med russernes opsendelse af Marsnik 1?
• Hvornår sendte USA deres første rumfartøj til Mars?
• Hvor mange missioner har USA gennemført til Mars?
• Hvad hedder USA’s kommende Marsprojekter?
• Hvilke andre lande end USA har planlagt eller gennemført Marsmissioner?
Mars Polar Lander/Mars Climate Orbiter
• Hvornår opsendte USA „Mars Climate Orbiter“ og „Mars Polar Lander“?
• Med hvilket formål opsender NASA „Mars Climate Orbiter“ og „Mars Polar Lander“?
• Hvilken årstid er der ved Mars’ nordpol på de tre tidspunkter?
Mars Global Surveyor
• Hvilken dato blev Mars Global Surveyor opsendt?
• Hvor lang tid tager det et radiosignal at komme
fra Mars Global Surveyor til Jorden?
• Hvorfra får Mars Global Surveyor sin energi?
Mars Pathfinder
• Hvornår landede Mars Pathfinder på Mars?
• Hvordan blev marsbilen, Sojourner styret?
Ny Prisma 8 · Kopimappe B · Varenr. 9062631
28
Vort solsystem
7.9
Tag til Mars med NASA C
Mars Exploration Rovers - Two NASA Rovers to Mars (2003)
• Hvornår blev Spirit sendt til Mars?
• Hvor langt kan roveren bevæge sig på en dag?
• Det kan du ikke læse her, men alligevel: Hvilken rolle har den danske fysiker
Jens Martin Knudsen spillet i projektet?
Mars Global Surveyor
• Hvilken dato blev Mars Global Surveyor opsendt?
• Hvor lang tid tager det et radiosignal at komme
fra Mars Global Surveyor til Jorden?
• Hvorfra får Mars Global Surveyor sin energi?
Mars Pathfinder
• Hvornår landede Mars Pathfinder på Mars?
• Hvordan blev marsbilen, Sojourner styret?
Ny Prisma 8 · Kopimappe B · Varenr. 9062631
29
Spiselig kemi
8.1
Fremstilling af sodavand
Fremstil en sodavand uden frugt.
Materialer
-
Engangsbægre
Teskeer
Sodavandsmaskine
Sukker
Farvestof, E104
Citronsyre
• Hvilke ingredienser kan en sodavand bestå af?
• Fremstil flere sodavand med forskellige mængder sukker og citronsyre.
Se eventuelt på en varedeklaration fra en sodavand.
• Beskriv og tegn fremgangsmåden for fremstilling af en sodavand.
• Foretag en testsmagning mellem din sodavand og en købt sodavand.
• Skriv opskriften på din bedste sodavand.
Ny Prisma 8 • Kopimappe B • Varenr. 9062631
30
Spiselig kemi
8.2
Du bruger energi
Beregn den energi, som det kræver at bevæge sig opad.
Forestil dig, at du står ved foden af en trappe.
Hvis du bevæger dig op ad trapperne, får du mere
beliggenhedsenergi, og dine muskler bliver opvarmet.
De er indrettet, så varmeenergien bliver tre gange
så stor som beliggenhedsenergien.
Beliggenhedsenergien beregnes på følgende måde:
J
Beliggenhedsenergi = din vægt · den lodrette højde, som du har hævet dig · 10 kg · m
J
E = m · h · 10 kg · m
Enheden for energi er joule, som forkortes J.
Hvis din vægt er 50 kg, og du skal 6 m op, får du:
A
Beliggenhedsenergi
= 50 kg · 6 m · 10 J/(kg · m)
B
Varmeenergi
= 3 · 3.000 J
A + B Samlet energiforbrug = 3.000 J + 9.000 J
= 3.000 J
= 9.000 J
= 12.000 J
• Beregn det samlede energiforbrug, hvor du bruger din egen vægt.
Mit energiforbrug til at gå 6 m op er
J.
En appelsinvand indeholder 424.000 J.
• Hvor højt kan du bevæge dig op på energien fra en appelsinvand?
100 gram franske kartofler indeholder 2.390.000 J.
• Hvor højt kan du bevæge dig op på energien fra 100 gram franske kartofler?
Ny Prisma 8 • Kopimappe B • Varenr. 9062631
31
Spiselig kemi
8.3
Kend fedtstoffer
Nævn så mange fedtstoffer fra mad og madlavning,
som du kan. Udfyld skemaet.
Fedtstof
Olivenolie
Fast/flydende
Animalsk/vegetabilsk
Mange mættede
fedtsyrer
flydende
vegetabilsk
nej
• Opdel fedtstofferne i faste og flydende.
• Opdel fedtstofferne i animalske og vegetabilske.
• Hvilke fedtstoffer tror du har mange mættede fedtsyrer? Hvorfor?
Ny Prisma 8 • Kopimappe B • Varenr. 9062631
32
Spiselig kemi
8.4
Emulsioner
Bland vand og majsolie.
Materialer
-
Reagensglas
Tragt
Majsolie
Måleglas, 100 ml
2 bægerglas, 100 ml
Vægt
Spatel
Termometer
Lecitin, E322
• Hæld ca. 3 ml vand og 3 ml majsolie i et reagensglas.
• Ryst glasset kraftigt i ca. 10 sekunder.
Lad glasset stå i ca. 2 minutter.
• Beskriv og tegn, hvad du ser.
Man kan lave en emulsion af vand og majsolie ved hjælp af emulgatoren lecitin, E322.
• Hæld 20 ml vand og 80 ml majsolie i hver sit bægerglas.
• Opvarm olien til 60 °C, og tilsæt 0,5 gram lecitin. Afkøl olien til 40 °C.
• Opvarm vandet til 40 °C, og hæld det langsomt over i olien under kraftig omrøring.
• Beskriv, hvad du ser.
Ny Prisma 8 • Kopimappe B • Varenr. 9062631
33
Spiselig kemi
8.5
Mayonnaise
Fremstil din egen mayonnaise.
Materialer
I æggeblommer er der bl.a. vand og lecitin.
Æggeblommer virker som emulgator,
der gør en emulsion af vand og fedt stabil.
-
Mayonnaise er en emulsion af olie og vand,
som holdes sammen af emulgatoren lecitin.
Bægerglas, 250 ml
Måleglas, 100 ml
Måleglas, 10 ml
Gaffel
Planteolie
Eddike
Pasteuriseret æggeblomme
Salt
Sukker
Opskrift
1 æggeblomme
5 ml eddike
100 ml planteolie
1/2 tsk. sukker
1/2 tsk. salt
• Pisk æggeblommen med eddiken, saltet og sukkeret.
• Tilsæt olien, dråbevis i begyndelsen, senere mere ad gangen.
• Hvis blandingen bliver for tyk, røres mere eddike i.
• Tilsmag mayonnaisen med salt og sukker.
Du kan eventuelt tilsætte nogle krydderurter.
Brug mayonnaisen til din madpakke.
Ny Prisma 8 • Kopimappe B • Varenr. 9062631
34
Spiselig kemi
8.6
Vandindholdet i margarine
Undersøg vandindholdet i margarine.
Du skal udføre en øvelse, hvor du smelter margarine,
så den skilles i olie og vand.
Materialer
-
Bægerglas, 250 ml
Reagensglas
Termometer
Gasbrænder
Trefod med trådnet
Træpind
Kniv
Forskellige typer margarine
• Beskriv og tegn, hvordan du vil gøre.
• Tegn et skema, som viser margarinens navn og vandindhold i procent.
• Beregning af vandindhold.
• Vandindhold i %
•
Vandsøjlens længde
=
Hele søjlens længde
Ny Prisma 8 • Kopimappe B • Varenr. 9062631
35
Spiselig kemi
8.7
Forbrænding af protein
Find ud af, hvad der dannes, når urinstof reagerer med vand.
Materialer
- Molekylbyggesæt
Urinstof har formlen CO(NH2 )2
Urinstof findes i urin. Det er et produkt af forbrændingen af et protein.
• Hvilke to andre dagligdags stoffer er produkter af en forbrænding?
og
• Byg et H2O molekyle.
• Lad dit urinstof-molekyle “reagere” med H2O molekylet, så du får et CO2-molekyle.
Det gør du ved at skille dele af H2O og urinstof-molekylet og sætte dem sammen til CO2.
• Sæt resterne sammen til to ens molekyler.
Hvilke molekyler bliver det til? ____________
• Skriv reaktionsligningen for reaktionen mellem H2O og CO(NH2)2.
Ny Prisma 8 • Kopimappe B • Varenr. 9062631
36
Spiselig kemi
8.8
En aminosyre og dens spejlbillede
Find forskellen mellem to molekyler, der er hinandens spejlbilleder.
Materialer
- Molekylbyggesæt
- Spejl
• Byg to molekyler, der er hinandens spejlbilleder.
Du skal bruge: 3 C, 2 O, 1 N og 7 H til hvert molekyle.
Tip: Start med at lade det ene C-atom være „centrum“.
Du skal sætte fire forskellige grupper/atomer på center-atomet.
Se de forskellige gruppers opbygning i bogen, hvis du er i tvivl om,
hvordan de ser ud. De fire grupper/atomer er:
En CH3-gruppe.
En NH2-gruppe (en amin).
En COOH-gruppe (en syre).
Et H-atom.
• Se, om du sammen med læreren kan finde ud af, hvad du har bygget!
• Byg herefter et molekyle, der er det første molekyles spejlbillede.
Brug spejlet som hjælp!
Ny Prisma 8 • Kopimappe B • Varenr. 9062631
37
Spiselig kemi
8.9
Lugt spejlvendte molekyler
Se og lugt forskellen på to molekyler, der er hinandens spejlbilleder.
Materialer
-
Molekylbyggesæt
Spejl
Kommenfrø
Mynte eller mynteolie
• Byg carvon-molekylet.
Du skal bruge 9 C, 12 H og 1 O.
Se tegningen nedenfor.
• Byg derefter dets spejlbillede. Brug spejlet som hjælp!
• Lugt til kommen-frø og grøn mynte!
• Kan du lugte den spejlvendte forskel?
Det er molekylet i spejlet, der er i mynte.
Ny Prisma 8 • Kopimappe B • Varenr. 9062631
38
Spiselig kemi
8.10
Byg og smag kulhydrater
Smag på forskellige kulhydrater, og byg molekylmodeller af dem.
Materialer
-
Molekylbyggesæt
Almindeligt sukker, sakkarose
Druesukker, glukose
Frugtsukker, fruktose
• Byg de to monosakkarider, der er nævnt i Ny Prisma 8, side 127.
• Byg derefter sakkarose ud fra mono-sakkariderne.
Se tegningen i Ny Prisma 8, side 128.
• Smag på mono-sakkariderne og di-sakkeridet.
• Hvilken slags kulhydrat drysser du på cornflakes – mono-sakkarid eller di-sakkarid?
Ny Prisma 8 • Kopimappe B • Varenr. 9062631
39
Spiselig kemi
8.11
Glukose – ringformet eller kædeformet?
Byg glukose i to former.
Materialer
- Molekylbyggesæt
• Byg glukose, som det ser ud i vandig opløsning.
• Byg glukose, som det ser ud, når det ikke er opløst i vand.
Ny Prisma 8 • Kopimappe B • Varenr. 9062631
40
Spiselig kemi
8.12
Påvisning af næringsstofferne
Sådan påviser du proteiner, glukose, stivelse og fedt.
Protein
• 2 ml æggehvide hældes i et reagensglas.
Hviden tilsættes 2 dråber CuSO4.
Ryst reagensglasset, og tilsæt 2 ml NaOH.
Du har påvist protein,
hvis prøven bliver
farvet violet.
Glukose
• 5 ml glukose-opløsning hældes i et reagensglas
sammen med 5 ml Benedicts opløsning.
Reagensglasset sættes i et kogende vandbad
i et par minutter.
Materialer
-
3 reagensglas
Bægerglas, 250 ml
Æggehvide
Gasbrænder
Kobbersulfat, CuSO4 , 0,5 M
Natriumhydroxid, NaOH, 2 M
Glukose-opløsning, 5 %
Benedicts opløsning
Stivelsesopløsning, 1 %
Iod-opløsning
Salatolie
Filtrerpapir
Trefod med trådnet
Du har påvist glukose, hvis der kommer et
rødt bundfald i glasset.
Stivelse
• 5 ml stivelsesopløsning hældes i et reagensglas.
Tilsæt to dråber iod-opløsning.
Du har påvist stivelse, hvis prøven
farves blå-sort.
Fedt
• Nogle dråber salatolie dryppes på et stykke filtrerpapir.
Filtrerpapiret lægges til tørre på en radiator.
Du har påvist fedt, hvis der på det tørre
filtrerpapir er en fedtplet.
Ny Prisma 8 • Kopimappe B • Varenr. 9062631
41
Spiselig kemi
8.13
Analyse af madvarer
Undersøg forskellige madvarer for protein, glukose, stivelse og fedt.
Udform en øvelse, hvor du undersøger forskellige
madvarer for protein, glukose, stivelse og fedt.
• Skriv en materialeliste.
• Beskriv og tegn, hvordan øvelsen skal udføres.
• Notér dine resultater i skemaet.
Madvare
Protein
Glukose
Stivelse
Fedt
Kartofler
Spaghetti
Ny Prisma 8 • Kopimappe B • Varenr. 9062631
42
Spiselig kemi
8.14
Stivelse og spyt
Vis, at spyt nedbryder stivelse.
I dit spyt findes enzymet diastase. Det kan nedbryde lange stivelsesmolekyler til glukose.
Materialer
-
Reagensglas
Spaghetti
Iod-opløsning
Bægerglas, 250 ml
Trefod med trådnet
Gasbrænder
Ur
• Anbring et lille stykke spaghetti i et reagensglas,
og tilsæt nogle dråber iod-opløsning,
så spaghettien bliver blå.
• Tilsæt så meget spyt, at spaghettien dækkes.
• Sæt reagensglasset i et 40 °C varmt vandbad.
• Hvor lang tid tager det for dit spyt at nedbryde stivelsen?
Den blå farve er forsvundet efter
min.
Ny Prisma 8 • Kopimappe B • Varenr. 9062631
43
Spiselig kemi
8.15
C-vitamintabletter A
Undersøg indholdet af ascorbinsyre i en C-vitamintablet.
C-vitamin er det samme som ascorbinsyre. Det findes i de fleste frugter og bær.
Materialer
-
Ren ascorbinsyre
1 C-vitamintablet, stor
Bægerglas, 100 ml
Vægt
Phenolphthalein
Plastsprøjte, 10 ml
Natriumhydroxid, NaOH, 1 M
Sikkerhedsbriller
• Afvej 1,0 gram ren ascorbinsyre,
og opløs det i 20 ml vand i et bægerglas.
Tilsæt to dråber af indikatoren
phenolphthalein.
• Fyld plastsprøjten med 10 ml NaOH,
og dryp NaOH i ascorbinsyren, indtil
en dråbe giver farveskift.
• Aflæs forbruget af NaOH.
Til 0 gram ascorbinsyre
forbruges
0 ml NaOH.
Til 1 gram ascorbinsyre
forbruges
ml NaOH.
NaOH
(ml)
10
9
8
7
• Indsæt tallene i koordinatsystemet,
og tegn en ret linie gennem de to
punkter.
6
5
4
3
2
1
Ascorbinsyre
(g)
0
0
0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1,0
Ny Prisma 8 • Kopimappe B • Varenr. 9062631
44
Spiselig kemi
8.16
C-vitamintabletter B
I anden del af øvelsen skal du undersøge, hvor meget NaOH
en C-vitamintablet forbruger ved titrering.
• Opløs en C-vitamintablet i 20 ml vand i et bægerglas.
Tilsæt to dråber phenolphthalein.
• Fyld plastsprøjten med 10 ml NaOH,
og dryp NaOH ned til den opløste C-vitamintablet.
Stop, når en enkelt dråbe giver farveskift.
• Aflæs forbruget af NaOH.
Til titrering af C-vitamintabletten forbruges
ml NaOH.
• Brug grafen fra første del af øvelsen og aflæs,
hvor meget ascorbinsyre der er i en C-vitamintablet.
Tabletten indeholder
gram ascorbinsyre.
• Ifølge varedeklarationen indeholder 1 tablet
g ascorbinsyre.
• Hvad fortæller varedeklarationen?
Ny Prisma 8 • Kopimappe B • Varenr. 9062631
45
Spiselig kemi
8.17
Kromatografi af farvestoffer
Udarbejd en kromatografi-facitliste til farvestoffer.
Materialer
- Bægerglas, 250 ml
- Kromatografipapir,
16 cm x 7,5 cm
- Løbevæske, HUSK stinkskab!
- Blyant
- Lineal
- Farvestoffer med podepind
- Petriskål til låg
• Klargør dit kromatografipapir.
Brug blyant.
• Sæt kromatografipapiret i
løbevæsken i stinkskabet.
Din lærer har forberedt
bægerglassene
med 30 ml løbevæske.
• Tag papiret op af glasset, når
løbevæsken har nået slutlinien.
Farvestof
Plettens højde
over startlinien
Farve
E102
Tartrazin
E104
Quinolingult
E110
Sunset Yellow
E122
Azurubin
E123
Amaranth
E124
Ponceau 4R
Farvestof
Plettens højde
over startlinien
Farve
E127
Erythrosin
E132
Indigotin
E142
Green S
E151
Black PN
E160a
Beta-carotén
E162
Rødbedefarve
• Opklæb dit kromatografipapir på et A4-ark.
Ny Prisma 8 • Kopimappe B • Varenr. 9062631
46
Spiselig kemi
8.18
Kromatografi af kaviar
Undersøg hvilke farvestoffer, der er tilsat kaviar.
• Klargør dit kromatografipapir.
Brug blyant.
Materialer
-
Kromatografipapir
Blyant
Lineal
Sort og rød kaviar
2 petriskåle til låg
Tape
2 bægerglas
Løbevæske, HUSK stinkskab!
Sprit
Morter
Podepind
• Anbring kaviar i morteren, og knus kaviaren.
Tilsæt 2 ml sprit.
• Anbring med en podepind lidt af farveudtrækket
på kromatografipapiret.
• Sæt kromatografipapiret fast i låget med tape,
så dit navn vender op mod låget.
• Sæt kromatografipapiret i stinkskabet.
Din lærer har forberedt et bægerglas med 30 ml løbevæske.
• Tag papiret op af glasset, når løbevæsken har nået slutlinien.
• Brug resultaterne fra øvelse 8.17 som facitliste.
Hvilke(t) farvestof(fer) anvendes i sort kaviar?
Hvilke(t) farvestof(fer) anvendes i rød kaviar?
Ny Prisma 8 • Kopimappe B • Varenr. 9062631
47
Spiselig kemi
8.19
Hvor bruges farvestofferne?
Undersøg forskellige grupper madvarer for farvestoffer.
Farvestofferne har E-numre mellem 100-199.
• Besøg den lokale fødevarebutik for at undersøge, hvilke farvestoffer der er i forskellige
grupper af madvarer. Alle fabrikater af f.eks. sodavand undersøges for farvestoffer.
• Skriv resultaterne i skemaet. Sæt kryds ved farvestoffet.
Madvare
E100 E102 E104 E110 E122 E123 E124 E127 E131 E132 E141 E142 E150 E151 E160a
Sodavand
Slik
Kødpølse,
pølser
Mayonnaise,
dressing
Sennep
Kager
Ketchup
Saucer
Rogn, kaviar
Oste
Desserter, is
ADI-værdi
2,5
7,5
10,0
2,5
4,0
0,5
4,0
0,1
15,0
5,0
15,0
5,0
100
1,0
5,0
ADI-værdien fortæller om Accepteret Daglig Indtagelse.
Værdien angiver det antal milligram, man dagligt må indtage pr. kg legemsvægt.
Den maksimale mængde beregnes på følgende måde:
Antal milligram pr. dag = ADI-værdien · kropsvægt i kilogram
I sodavand må der højst være 100 mg farvestof pr. liter, dog kun 50 mg pr. liter for
farvestofferne E110, E122 og E124. Deres ADI-værdier står i grå felter.
• Må du drikke én liter sodavand med farvestof om dagen?
Ny Prisma 8 • Kopimappe B • Varenr. 9062631
48
Spiselig kemi
8.20
Fremstilling af hindbærmarmelade
Fremstil hindbærmarmelade uden bær.
Materialer
-
Bægerglas, 250 ml
Gasbrænder
Trefod med trådnet
Spatel
Pectin E440
Citronsyre E330
Farvestof E124
Hel hirse
Glas til marmeladen
Etiket
Opskrift
100 ml vand
100 g sukker
Hindbærsmagsstof (1 dråbe)
3 g pectin, E440
1 g citronsyre, E330
5 dråber farvestof, E124
Hel hirse (1/2 teske)
• Afvej alle ingredienser.
• Bland vandet og pectinen, og opvarm
blandingen til kogepunktet.
• Tilsæt sukkeret og citronsyren.
• Tilsæt smagsstof og farvestof.
Undgå at tilsætte mere smagstof end beskrevet,
så du ikke overskrider grænse værdien.
• Tag marmeladen af kog, og rør hirsen i.
• Hæld den færdige marmelade i et rent glas,
og sæt en etiket på.
Ny Prisma 8 • Kopimappe B • Varenr. 9062631
49
Spiselig kemi
8.21
Syreindholdet i forskellige sodavand
Udtænk en øvelse, som viser syreindholdet i en sodavand.
Materialer
-
Måleglas, 100 ml
Sodavand, 100 ml
Phenolphthalein
Plastsprøjte, 10 ml
Natriumhydroxid, NaOH, 1M
Du skal lave en øvelse, hvor du bruger ovenstående materialer
til at bestemme, hvilken sodavand der er mest syre i.
• Beskriv og tegn, hvordan du vil udføre øvelsen.
• Tegn et skema til dine resultater.
Sodavandens navn
• Hvilken sodavand havde det største syreindhold?
Ny Prisma 8 • Kopimappe B • Varenr. 9062631
50
Spiselig kemi
8.22
Konservering med sukker
Undersøg, hvordan sukker bedst anvendes som konserveringsmiddel.
Materialer
-
Bægerglas, 250 ml
Frugt
Sukker
Plastfilm
Etiketter
• Overvej følgende:
Hvor mange gram frugt skal konserveres?
Hvad sker der, hvis frugten konserveres i uopløst sukker?
Hvad sker der, hvis frugten konserveres i en mættet opløsning af sukker?
Skal vandet, som sukkeret opløses i, opvarmes?
Hvad betyder forskellige sukkeropløsninger for konserveringen?
• Beskriv dine forsøgsbetingelser.
Glas 1: I glasset er der 25 gram pære og
luft. Glasset er dækket med plastfolie.
Glas 2:
• Iagttag frugten i de følgende fysik/kemi-timer og beskriv, hvad der sker med den.
Ny Prisma 8 • Kopimappe B • Varenr. 9062631
51
Spiselig kemi
8.23
Konserveringsmidler
Undersøg forskellige konserveringsmidler fra positivlisten.
Materialer
-
8 bægerglas, 250 ml
320 g flæskesmåkød
Natriumchlorid, NaCl
Sorbinsyre, E200
Benzoesyre, E210
Natriumnitrit, E250
Natriumnitrat, E251
Husholdningseddike
Plastfilm
Etiketter
• Hæld konserveringsmidlerne i bægerglassene
som beskrevet i nedenstående skema.
• 40 g kød placeres i hvert bægerglas.
• Luk bægerglassene lufttæt med plastfilm.
Glas nr.
1
2
3
4
5
6
7
8
Indhold og dato
Dette skete (husk datoer)
4 g NaCl i 100 ml vand.
Dato:
25 g NaCl i 100 ml vand.
Dato:
4 g sorbinsyre i 100 ml vand.
Dato:
4 g benzoesyre i 100 ml vand.
Dato:
4 g natriumnitrit i 100 ml vand.
Dato:
4 g natriumnitrat i 100 ml vand.
Dato:
100 ml husholdningseddike.
Dato:
100 ml kogt vand.
Dato:
• Iagttag glassene i de følgende fysik/kemi-timer og notér, hvad der sker med kødet.
Ny Prisma 8 • Kopimappe B • Varenr. 9062631
52
Drømmerejser
9.1
Raketvandhane
Iagttag rekylet fra strømmende vand.
Det hurtigt strømmende vand fra en vandhane,
er en model af raketudstødning fra en raketmotor.
Materialer
- Blød gummislange, 15 cm
lang, diameter ca. 7 mm
- T-rør, der passer til slangen
- Prop til T-røret
- Glasrør i vinkelform
- Glasrør i vinkel med spids
• Sæt gummislangen på vandhanen, og sæt T-røret i slangen.
Sæt proppen i T-rørets ene side.
• Skru så lidt op for vandet. Hvordan bevæger T-røret sig?
• Luk for vandet og tag proppen af T-røret. Skru igen lidt op for vandet.
Bevæger T-røret sig?
Hjælper det at holde glaspladen ind i vandstrålen på den ene side?
• Skift T-røret ud med et vinkelbøjet glasrør.
Prøv først røret med samme diameter i begge ender.
Bevæger røret sig, når du lukker op for vandet?
• Forudsig, om det tilspidsede glasrør
vil virke bedre eller dårligere.
Jeg tror,
• Afprøv det tilspidsede glasrør!
Ny Prisma 8 • Kopimappe B • Varenr. 9062631
53
Drømmerejser
9.2
Todimensional raket
Fremstil ”raketter” af alufolie, og affyr dem på en vandoverflade.
Materialer
-
Alufolie
Saks
Vandkar med stor overflade
Opvaskemiddel
Lille pipette
• Lav en “raket” af alufolie, som ligner den på tegningen.
Tryk din raket helt flad med en bog.
• Placér raketten forsigtigt oven på vandoverfladen, så den ikke synker.
• Dryp én dråbe opvaskemiddel i rakettens hul i midten. Hvad sker der?
• Gentag forsøget uden at skifte vandet. Hvad sker der?
• Eksperimentér med forskellige
raketformer og størrelser.
Hvilken raket er hurtigst?
Tegn og skriv.
Ny Prisma 8 • Kopimappe B • Varenr. 9062631
54
Drømmerejser
9.3
Raketballon
Iagttag en ballonrakets opførsel.
Dette er en udendørs øvelse.
En ballon, som slippes løs, er en model af en raket.
En rigtig rakets flyveevner afhænger af rakettens masse
og af udstødningens masse og hastighed.
Materialer
- Balloner
- Vand
• Pust en ballon op og hold for mundingen,
så luften ikke slipper ud.
Slip ballonen løs!
Hvilken vej bevæger ballonen sig?
Kan du styre ballonens bane?
• Prøv det samme – bare med en lille smule vand i ballonen.
Hvordan flyver ballonen sammenlignet med en ballon, der ikke er vand i?
• Prøv det samme – bare med meget vand i ballonen.
Hvordan bevæger ballonen sig?
• Prøv at udføre et forsøg, hvor ballonen styres af en udspændt line.
Ny Prisma 8 • Kopimappe B • Varenr. 9062631
55
Drømmerejser
9.4
Raketvogn
Undersøg, hvad der har betydning for vognens fart.
Rigtige raketvogne kaldes „drag-cars“. Der afholdes væddeløb
med raketvogne i USA’s ørkner. Der er ingen almindelige bremser
på en raketvogn. Den bremser i stedet for ved hjælp af en faldskærm.
Materialer
-
Raketvogn
Tændstikker
4 lodder med forskellig masse
Elastikker
Uldtråd
Raketvognen lades, og loddet affyres, som vist på tegningerne.
Du kan undersøge betydningen af elastikken og loddets og vognens masse.
• Gennemfør en undersøgelse af, hvad der får vognen til at køre langt.
Beskriv dine forsøg, og brug gerne et skema til måleresultater.
Hvad fandt du ud af?
Ny Prisma 8 • Kopimappe B • Varenr. 9062631
56
Drømmerejser
9.5
Raketaffyring
Affyr en raket i forskellige baner.
Dette er en udendørs øvelse.
Vandraketter er hurtige, så pas på, når du er klar til affyring!
Materialer
- Vandraket
- Pumpe til vandraket
• Prøv at affyre raketten lodret.
Hvor højt flyver den? Højden blev ca.
Hvordan bedømte du højden?
m.
• Prøv at affyre raketten næsten vandret.
Hvor langt flyver den? Længden blev ca.
m.
• Virker raketten lige godt ved lodret og vandret affyring?
• Hvilke ydre kræfter virker på raketten?
• Hvilke indre kræfter virker på raketten?
Ny Prisma 8 • Kopimappe B • Varenr. 9062631
57
Drømmerejser
9.6
En rumvægt
Fremstil en vægt til brug i en rumstation.
I en satellit eller på en rumstation, kan man ikke veje ting med en normal vægt,
som på Jorden. Hvorfor ikke?
Materialer
• Lav først vægtskålen som vist på tegningen.
- 18 almindelige tynde
elastikker
- Træplade, ca. 7 cm x 7 cm,
med huller i hjørnerne
- Snor på mindst 1 m
- 3 stativer og stativklemmer
- Lodder
- Tape
• Hæng vægtskålen op i snoren,
og sæt en elastiksnor i hver side.
• Du skal nu lave en opstilling som vist på tegningen.
De to elastikker skal være spændt ud vandret.
Vægtskålen skal hænge med snoren lodret.
Afprøv rumvægten
• Tape et lod på vægtskålen.
Træk vægtskålen lidt ud til siden og slip.
Bedøm svingningstiden.
• Prøv lodder med andre masser.
Jo større massen er, jo
Jo mindre massen er, jo
bliver svingningstiden.
bliver svingningstiden.
• Er der brug for snoren i en rigtig rumvægt?
Ny Prisma 8 • Kopimappe B • Varenr. 9062631
58
Drømmerejser
9.7
Vej noget vægtløst
Lav en skala til din rumvægt.
Din vægt skal kunne veje genstande mellem 50 g og 1 kg.
Materialer
- Rumvægten fra øvelse 9.6
- Stopur
- 5 lodder, 50 g, 100 g, 200 g,
500 g, 1 kg
- Tape
- Vægt, 0-1 kg
• Sæt 1 kg loddet fast på vægtskålen med tape.
Stram elastiksnorene så svingningstiden bliver lidt under 1 s. Så er din rumvægt klar.
• Mål tiden for 5 svingninger. Gentag målinger med de andre lodder.
Masse af lod M
Tid for 5 svingninger
Svingningstid T
1 kg = 1000 g
500 g
200 g
100 g
50 g
• Beregn svingningstiden T med 2 decimaler.
• Tegn et koordinatsystem på millimeterpapir. 1. akse massen M. 1 kg svarer til 10 cm.
2. akse svingningstiden T. 1 s svarer til 10 cm.
• Afsæt de målte værdier af M og T i koordinatsystemet, og tegn en graf.
• Find massen af nogle andre genstande. Mål svingningstid og brug grafen.
Vej også genstandene på en almindelig vægt.
Ny Prisma 8 • Kopimappe B • Varenr. 9062631
59
Drømmerejser
9.8
Vægtløst vand
Gør vand vægtløst.
I et frit fald kan du opleve vægtløshed.
Det er de færreste mennesker, som oplever et længerevarende frit fald, heldigvis!
Materialer
- Plastkrus f.eks et hvidt
kaffe-plastkrus
- Strikkepind af metal,
evt. tykt ståltråd
- Gasbrænder
- Spand
• Varm enden af strikkepinden med gasbrænderen.
Stik to huller i plastkruset med den varme ende.
Hullerne skal være over for hinanden og ca. 0,5 cm
fra bunden af kruset.
• Hæld vand i kruset.
Vandet løber ud af hullerne.
• Stil dig på et bord med kruset med vand i.
Hold for hullerne med fingrene.
Hold kruset lige over en spand på gulvet.
• Slip kruset, så det rammer spanden.
Løb vandet ud af kruset, mens det faldt?
Hvordan forklarer du det?
Ny Prisma 8 • Kopimappe B • Varenr. 9062631
60
Drømmerejser
9.9
Den første månelanding
Diskutér turen til Månen i detaljer.
Tegningen viser, hvordan astronauterne på Apollo 11 i
1969 måtte manøvrere for at tage til månen tur-retur.
Størrelsesforholdet mellem Jorden og Månen er omtrentligt.
Men afstanden mellem Jorden og Månen er meget større
end på tegningens skala.
• Hvor langt skal der være mellem Jorden og Månen på tegningen,
hvis skalaen sættes efter Jordens diameter på tegningen?
Angiv svar i cm.
• Gennemgå i fællesskab med læreren de forskellige manøvrer på tegningen.
Ny Prisma 8 • Kopimappe B • Varenr. 9062631
61
Drømmerejser
9.10
Tidsforsinkelser i kommunikation
Beregn tidsforsinkelser ved radiosamtaler over forskellige afstande.
Tidsforsinkelsen t kan findes som den dobbelte afstand divideret med lysets fart.
2a
Formlen er t = c , hvor a er afstanden, og c = 300.000 km/s er lysets fart.
• Beregn t, når afstanden a = 150 km.
t=
2 · 150 km
2 · 150
1
=
=
= 1 ms.
300.000 km/s
300.000 s
1.000 s
Kan man mærke denne forsinkelse?
• Beregn t, ved en samtale mellem Jorden og Månen.
Afstanden er a = 380.000 km.
t=
2 · 380.000 km
=
300.000 km/s
s=
=
Kan man mærke denne forsinkelse?
• Beregn t, ved en samtale mellem to steder på Jorden,
når forbindelsen går over en geostationær satellit.
Den befinder sig 36.000 km over Jorden.
Husk, at signalet skal op og ned.
km.
Afstanden er a =
t=
km
300.000 km/s
=
s=
=
Har du oplevet denne forsinkelse?
• Den største afstand til Mars er 378 mio. km og den mindste afstand er 78 mio. km.
Beregn tidsforsinkelsen i timer og minutter, når Jorden er nærmest Mars.
t=
km
300.000 km/s
=
s=
=
Tidsforsinkelsen, når Jorden er længst fra Mars er
t=
km
300.000 km/s
=
s=
=
• Beregn tidsforsinkelser til andre planeter i solsystemet.
Ny Prisma 8 • Kopimappe B • Varenr. 9062631
62
Jorden og Solen giver energi
10.1
Varme og bevægelse
Vis, at mekanisk energi kan omsættes til varmeenergi.
Materialer
-
Styroporplade
Termometer
Søm
Hammer
Hårdt træ
Fig. Ø10.1:
• Hvem kan få termometeret op på den højeste temperatur?
Hvor højt kommer temperaturen op?
°C.
• Tegn og forklar, hvordan I udførte forsøget.
• Hvilke energiformer er omsat ved forsøget?
• Kan I gennemføre andre forsøg, hvor mekanisk energi omsættes til varmeenergi?
Tegn og beskriv hvordan.
Ny Prisma 8 • Kopimappe B • Varenr. 9062631
63
Jorden og Solen giver energi
10.2
Dyppekoger
Fremstil en dyppekoger og bestem dens nyttevirkning i forskellige systemer.
Materialer
-
Strømforsyning
Wattmeter
4 ledninger med bananstik
2 krokodillenæb
30 cm kanthaltråd, Ø 0,25 mm
Strikkepind eller blomsterpind
Termometer
Bægerglas, 100 ml
Termobæger
Måleglas
Stopur
Tabel over varmefylde af væsker
• Sno kanthaltråden stramt om pinden, så du får en
spiral, som tegningen viser.
• Hæld 50 ml vand i termobægeret, m = 50 g.
• Byg opstillingen, som tegningen viser.
Strømforsyningen stilles på ca. 12 V.
°C
• Mål vandets temperatur. T0 =
• Start stopuret, og tænd for dyppekogeren.
Dyppekogerens effekt er
Watt.
Vent, til vandets temperatur er steget ca. 10 °C.
Stands stopuret, og sluk for dyppekogeren.
°C
• Aflæs vandets sluttemperatur. T1 =
Opvarmningen varede t =
s.
J/kg.
• Beregn energier: Vands varmefylde er c =
Eind = P · t =
·
Eud = m · c · (T1 – T0 ) =
Nyttevirkningen =
Eud
· 100% =
Eind
=
J
·
·
=
J
%
Ny Prisma 8 • Kopimappe B • Varenr. 9062631
64
Jorden og Solen giver energi
10.3
Propeller
Byg to forskellige propeller, som kan omsætte
beliggenhedsenergi til bevægelsesenergi.
1.
Materialer
-
2 stativer
Elastik
Flad træpind
Stativstang m. klemme
Elektrikerrør
Prop
Tegnestift
Stykke pap, ca. 20 x 20 cm
Tape
Snor
Lod
2.
• Byg propellerne, som tegningen viser.
• Hvor er beliggenhedsenergien oplagret?
Propel 1.
Propel 2.
• Vis, hvad du kan gøre for at få propellerne til at snurre hurtigere eller længere.
Skriv her, hvad du gjorde.
Ny Prisma 8 • Kopimappe B • Varenr. 9062631
65
Jorden og Solen giver energi
10.4
Fart, energi og bremselængde
Undersøg, hvad fart og kinetisk energi betyder for bremselængden.
Omdrejningspunkt
Materialer
-
Målestok, 50 cm
3 klemmer
3 lodder, 100 gram
Målebånd, min. 2 meter
• Sæt klemmerne fast på målestokken,
som tegningen viser.
• Læg målestokken på gulvet,
og læg et lod foran hver klemme.
• Hold den ene ende af målestokken
fast med en finger.
Sæt den anden ende af målestokken
i fart og stop den brat,
så lodderne glider hen ad gulvet.
Lad målestokken ligge, hvor den blev stoppet.
• Mål bremselængden og loddernes afstand fra målestokken.
Sammenlign afstandene.
Lod
Fart
Bremselængde
1
v
x1 =
2
2·v
x2 =
3
3·v
x3 =
Bremselængde
x1
1
• Gentag forsøget et par gange med forskellig fart v.
Forsøgene viser:
• Når farten bliver dobbelt så stor, bliver bremselængden
• Når farten bliver tre gange så stor, bliver bremselængden
gange så stor.
gange så stor.
• Hvilke energiformer omsættes, når et lod bremses op?
omsættes til
Ny Prisma 8 • Kopimappe B • Varenr. 9062631
66
Jorden og Solen giver energi
10.5
Energi i fjeder A
Undersøg energiomsætninger i en svingende fjeder.
I denne øvelse får du brug for dine resultater fra øvelse 1.29.
Materialer
-
• Tænd for computeren.
Start programmet Science Workshop.
Vælg Fortsæt uden interface.
Vælg Pasco 500 Interface.
Vælg Filer fra menuen.
Vælg Åbn.
Find forsøget p8f2.sws.
Computer
Pascofil, p8f2.sws
Stativ
Fjeder
Lod
Målestok
• Kig på dine egne kørsler fra øvelsen 1.29
Vælg en kørsel, som gav en pæn graf.
• Start med at bestemme fjederens stivhed.
Hæng den fjeder, du brugte til kørslen, op i et stativ.
Aflæs x0 på målestokken. x0 =
m
Hæng det lod, du brugte, op i fjederen.
Aflæs x1 på målestokken. x1 =
x0 – x1 =
m
m
Loddets masse: mlod =
kg
• Nu kan du beregne fjederkonstanten, k.
k=
9,8 N/kg · mlod 9,8 N/kg ·
=
(x0 – x1)
kg
=
N/m
m
Ny Prisma 8 • Kopimappe B • Varenr. 9062631
67
Jorden og Solen giver energi
10.6
Energi i fjeder B
• Tegn med musen et rektangel
omkring en enkelt svingning
på grafen.
Grafen bliver nu forstørret op.
xmax
Ligevægt
• Vælg Digital 1.
Vælg Hastighed.
2xmax
xmax
Der kommer nu en ny graf frem,
som viser loddets hastighed
i samme periode, som er vist
på den første graf.
Beliggenhedsenergien for loddet afhænger af udsvinget x fra ligevægtsstillingen.
1
Ex = 2 · k · x2
• Find det største udsving, xmax, som vist på grafen. xmax =
m
• Beliggenhedsenergien er størst, når fjederen er
• Den maksimale beliggenhedsenergi er
1
2
1
2
· k · xmax
=2 ·
)2 =
·(
J.
1
Bevægelsesenergien er Ev = 2 · m · v2.
• Find den største hastighed, vmax, på den nederste graf. vmax =
Fjederens masse, mfjeder =
kg.
• Beregn massen, m der svinger: m = mlod +
• Den maksimale bevægelsesenergi er
m/s
1
2
1
2
mfjeder =
2
· m · vmax
=
1
2
+
·
1
2
·(
·
=
)2 =
kg
J.
• Sammenlign den maksimale bevægelsesenergi og den maksimale beliggenhedsenergi.
Kommentér resultatet.
Ny Prisma 8 • Kopimappe B • Varenr. 9062631
68
Jorden og Solen giver energi
10.7
Energi for hoppende bold
Undersøg energiomsætninger i en hoppende bold.
Materialer
I denne øvelse får du brug for dine resultater
fra øvelse 1.28, Den hoppende bold B.
- Computer
- Pascofil, p8f1.sws
• Tænd for computeren.
Start programmet Science Workshop.
Vælg Fortsæt uden interface.
Vælg Pasco 500 Interface.
Vælg Filer fra menuen.
Vælg Åbn.
Find forsøget p8f1.sws.
• Kig på dine egne kørsler fra øvelsen Den hoppende bold B.
Vælg en kørsel, som gav en pæn graf.
1
En bold, som hopper, har bevægelsesenergien Ev = 2 · m · v2
og beliggenhedsenergien Eh = m · h · 9,8 J/kg · m
• Boldens masse er
kg.
• Se først på den øverste graf.
Hvor højt springer bolden i første hop?
Hvor højt springer den i femte hop?
m
m
Hvor stor er den maksimale beliggenhedsenergi? Eh =
Hvad sker der med den maksimale beliggenhedsenergi fra det ene hop til det næste?
• Se nu på den midterste graf.
Hvor stor er den maksimale hastighed i første hop?
Hvor stor er den i femte hop?
m/s
m/s
Hvor stor er den maksimale bevægelsesenergi? Ev =
Hvad sker der med den maksimale bevægelsesenergi fra det ene hop til det næste?
• Forsvinder noget af energien fra det ene hop til det næste?
• Hvis ikke, hvilken energiform omdannes den så til?
Ny Prisma 8 • Kopimappe B • Varenr. 9062631
69
Jorden og Solen giver energi
10.8
Kædereaktioner
Byg en model, som viser, hvordan man kan styre en kædereaktion.
I et kernekraftværk kan man styre fissionsprocessen ved at placere
kontrolstave af cadmium mellem brændselsstavene af uran.
Materialer
- Ler eller modellervoks
- Ca. 100 tændstikker
- Ca. 20 søm
• Form to klumper modellervoks til plader, ca. 5 x 5 cm brede og 1 cm tykke.
• Stik ca. 50 tændstikker med svovlet opad i den ene plade.
Tændstikkerne skal stå i lige rækker og med lige store mellemrum på ca. 3 mm.
• Byg en model mage til den første, dog sådan at du erstatter nogle af tændstikkerne med søm.
• Sæt ild til en tændstik i det ene hjørne af hver model på samme tid.
• Hvad sker der?
• Hvad er forskellen på modellen med og uden søm?
Hvad viser forsøget om styring af et kernekraftværk?
Ny Prisma 8 • Kopimappe B • Varenr. 9062631
70
Jorden og Solen giver energi
10.9
Elmotor og svinghjul
Vis, at elektrisk energi kan omsættes til bevægelsesenergi – og omvendt.
Materialer
-
Strømforsyning, 6 V
Elmotor med svinghjul
6 pærer, 6,0 V, 0,05 A
6 fatninger
12 ledninger
Stopur
• Slut elmotoren til strømforsyningen, og lad den få fuld fart på.
Afbryd strømmen.
• Hvor længe drejer svinghjulet uden strøm?
• Den elektriske energi er først omsat til
og derefter til
• Opstil et forsøg, som viser, at energien i svinghjulet kan omsættes til elektrisk energi igen.
Brug elmotoren og en pære.
Tegn et diagram over din opstilling.
• Undersøg, om energien i svinghjulet bruges hurtigere op,
når motoren skal levere en stor effekt.
Du får brug for alle materialerne fra listen.
Tip: Pærerne skal forbindes parallelt.
Beskriv dine forsøg, tegn diagrammer og notér, hvor længe svinghjulet drejer.
• Hvad viste dine forsøg?
Ny Prisma 8 • Kopimappe B • Varenr. 9062631
71
Jorden og Solen giver energi
10.10
Belastning af dynamo
Brug en elmotor som dynamo.
Materialer
- Elmotor med
opviklings-aksel
- Lodder, 20 g, 50 g og 100 g
- Snor
- Stativ
- 6 pærer, 6,0 V, 0,05 A
- 6 fatninger
- Ledninger
- Wattmeter
• Byg opstillingen.
• Kan et lod trække dynamoen, så pæren lyser?
Hvordan får man pæren til at lyse kraftigst?
Hvordan får man pæren til at lyse i længst tid?
• Hvor mange pærer kan dynamoen klare samtidig?
Pærerne skal forbindes parallelt.
Tegn og skriv om, hvad du gjorde.
• Mål dynamoens effekt med én og flere pærer sluttet til.
Hvor stor er den maksimale effekt?
Beskriv, hvordan den opnås.
watt.
Ny Prisma 8 • Kopimappe B • Varenr. 9062631
72
Jorden og Solen giver energi
10.11
Energiformer
Hvilke energiformer og energiomsætninger viser eksemplerne her på siden?
• Skriv svar til hver tegning.
Ny Prisma 8 • Kopimappe B • Varenr. 9062631
73
Jorden og Solen giver energi
10.12
Nyttevirkning for spritbrænder
Bestem nyttevirkningen for en spritbrænder.
Materialer
-
Spritbrænder
Trefod med trådnet
Konisk kolbe, 250 ml
4 korkringe
Måleglas, 250 ml
Termometer
Vat
Husholdningssprit
Flammen fra spritbrænderen skal
være lige under trådnettet.
• Fyld sprit i spritbrænderen, og vej den.
Den fyldte brænder vejer mstart =
• Byg opstillingen, som tegningen viser.
Hæld præcis 200 ml vand i den koniske kolbe. mvand =
kg.
g
°C.
Mål vandets temperatur, tstart =
• Tænd spritbrænderen, og lad den brænde, til vandets temperatur er steget med ca. 20 °C.
Sluk spritbrænderen.
Mål vandets temperatur, tslut =
°C.
• Lad spritbrænderen køle af.
Vej den med resten af spritten. Spritbrænderen vejer nu mslut =
Forbruget af sprit er msprit = mstart – mslut =
g.
g.
• Beregn, hvor meget varmeenergi der er frigivet fra spritten.
Du skal bruge brændværdien for sprit b = 25.300 J/g.
Eind = b · msprit =
·
=
J
• Beregn, hvor meget varmeenergi der er brugt til at opvarme vandet.
Du skal bruge varmefylden for vand c = 4,18 J/g · grad.
Eud = mvand · c · (tslut – tstart) =
·
E
• Beregn nyttevirkningen, n = E ud · 100% =
·
=
J
%.
ind
• Hvad er der sket med resten af energien, Eind – Eud?
• Hvad kan man gøre for at forbedre nyttevirkningen?
Ny Prisma 8 • Kopimappe B • Varenr. 9062631
74
Jorden og Solen giver energi
10.13
Dampmølle
Byg en lille dampmølle.
Materialer
• Byg selv en dampmølle af de udleverede materialer
og vis, at den virker.
-
• Tegn din opstilling.
Tal med din lærer, før du går i gang med at bygge.
Saks
Nedstryger
Hammer
Søm
Metaldåse med låg
2 flade træpinde
Snor
Modellervoks
Kraftig alufolie
Kraftig ståltråd
Gasbrænder
Trefod med keramisk net
Trykket fra vanddampen driver propellerne
rundt.
Dampturbine på kraftværk.
Ny Prisma 8 • Kopimappe B • Varenr. 9062631
75
Jorden og Solen giver energi
10.14
Dampmaskine
Beskriv energiomsætningen i en dampmaskine.
Materialer
- Lille dampmaskine,
evt. flere forskellige
• Få dampmaskinen til at køre.
• Tegn og forklar, hvordan den virker,
og beskriv, hvilke energiomsætninger
der sker i maskinen.
• Byg nogle små maskiner af lego, træ eller andre materialer,
som dampmaskinen kan trække.
Ny Prisma 8 • Kopimappe B • Varenr. 9062631
76
Jorden og Solen giver energi
10.15
Elektricitet fra solceller
Materialer
Omdan strålingsenergi til elektrisk energi.
• Byg en el-kreds, hvor et solcellemodul er
spændingskilde for elmotoren eller en pære.
Afprøv opstillingen med både sollys og elektrisk lys.
Hvad betyder lysstyrken for solcellens funktion?
- 2-4 solcellemoduler,
gerne forskellige
- Elmotor med propel
- 2-3 forskellige pærer
- Ledninger
- Skydemodstand, 100 Ω
- Voltmeter
- Amperemeter
• Hvad sker der, når du drejer solcellen i forhold
til lyskilden?
• Slut et solcellemodul til voltmetret,
og mål den maksimale spænding.
V
Slut solcellemodulet til amperemetret,
og mål den maksimale strøm.
mA
• Mål den maksimale spænding og strøm for to
solcellemoduler: hver for sig, i serieforbindelse
og i parallelforbindelse. Notér resultaterne i skemaet.
Solcelle
Spænding
Strøm
1
2
1+2 i serie
1+2 i parallel
• Hvad viser resultaterne om serie- og parallelforbindelse af solceller?
Ny Prisma 8 • Kopimappe B • Varenr. 9062631
77
Jorden og Solen giver energi
10.16
Effekt af solceller
Find den maksimale effekt af et eller flere solcellemoduler.
Materialer
-
Pasco 500 Interface
Computer
Strømføler
Spændingsføler
1-3 solcellemoduler,
evt. flere forskellige
- Skydemodstand 100 Ω
• Tænd for interfacet og computeren.
Start programmet Science Workshop.
Tilslut strømføleren til indgang A på interfacet.
Tilslut spændingsføleren til indgang B på interfacet.
Forbind solcellemodulet, skydemodstanden og de to
følere, som diagrammet viser.
Placér solcellemodulet under en lampe eller i kraftigt
sollys.
Indstil skydemodstanden på den maksimale modstand.
• Vælg Filer fra menuen.
Vælg Åbn.
Find forsøget p8f4.sws.
Klik på „Optag“.
Skru langsomt ned for skydemodstandens modstand.
De to grafer viser spændingen vandret.
Lodret viser den øverste graf effekt og den nederste graf strøm.
• Beskriv, hvad der sker med spænding, strøm og effekt, når modstanden falder.
Spænding.
Strøm.
Effekt.
• Hvad er den maksimale effekt af solcellemodulet?
W
• Gentag forsøget med et andet solcellemodul.
Hvad er den maksimale effekt?
W
• Hvad skyldes forskellen?
Ny Prisma 8 • Kopimappe B • Varenr. 9062631
78
Jorden og Solen giver energi
10.17
Sammenbyggede solceller
Konstruer solcellemoduler, der passer til apparaterne.
En solcelle af silicium på 12,5 cm2 giver en spænding på 0,5 volt
og en strøm på 0,3 ampere.
• Hvordan skal solcellemoduler, der passer til disse apparater, se ud?
Hvor mange solceller skal der være?
Skal de forbindes i serie eller parallelt?
Tegn modulerne som diagrammer.
3V og 0,3A
12V og 4,8A
12 V og 0,9A
3V og 0,9A
Ny Prisma 8 • Kopimappe B • Varenr. 9062631
79
Jorden og Solen giver energi
10.18
Tivolimølle
Byg en lille vindmølle af karton og afprøv den.
Materialer
-
Karton, ca. 30 x 30 cm
Blyant
Lineal
Saks
Tegnestift
Lim
Kraftig metaltråd
eller blomsterpind
Elektrikerrør, lidt tykkere
end pinden
3 propper
Snor
Tape
• Klip hak i hjørnerne af pappet og stik huller,
som tegningen viser.
• Byg møllen som vist på tegningen herunder.
• Tag vindmøllen med ud, og hold den op mod vinden.
Prøv, om den kan hejse proppen op.
• Hvilke energiomsætninger sker i møllen?
Ny Prisma 8 • Kopimappe B • Varenr. 9062631
80
Jorden og Solen giver energi
10.19
Modstandsmølle A
Byg en vindmølle af træ og pap.
Materialer
-
Rundstok, 1 m lang, 12 mm Ø
Kraftigt pap
Kraftig tape
3 tegnestifter
2 skruer med vingemøtrikker,
3 cm lange, 3 mm Ø
Elektrikerrør, 15 cm langt,
16 mm tykt
Prop
Cykeldynamo
Pære, 6 V, 50 mA
2 ledninger
Snor
Hobbykniv
Sav
Håndbor
Hammer
• Tegn to ens møllevinger på pappet med mål som
angivet på tegningen.
Skær vingerne ud med en hobbykniv.
• Sav rundstokken i to stykker på 35 cm
og et stykke på 30 cm.
• Bor huller til skruerne i de to lange rundstokke og skær en hulning, der passer til en
rundstok eller en cykeldynamo.
Målene skal være som vist på tegningen.
Sæt rundstokkene sammen med skruer og
vingemøtrikker.
• Sæt vingerne fast på rundstokkene med
tape og tegnestifter.
• Sæt en tegnestift i den ene ende af den korte
rundstok og en anden tegnestift i proppen. Sæt
proppen og rundstokken i elektrikerrøret, så
tegnestifterne vender mod hinanden.
• Skru møllen fast på korte rundstok, som
tegningen viser.
Ny Prisma 8 • Kopimappe B • Varenr. 9062631
81
Jorden og Solen giver energi
10.20
Modstandsmølle B
Brug vindmøllen som energikilde.
• Afprøv vindmøllen udendørs.
Du kan tilpasse vindmøllen til vindstyrken
ved at dreje vingerne.
Jo svagere vind, des mere skråt skal
vingerne stå.
Kraftig vind
• Sæt en snor fast i den korte
rundstok med tape eller
en tegnestift.
Prøv at hejse forskellige ting op med møllen.
Svag vind
• Skru møllen fast på en cykeldynamo, og
forbind den til pæren, som tegningen viser.
• Hvad var den største masse, du kunne
hejse op?
kg
• Hvilke energiomsætninger sker i møllen?
• Prøv at få pæren til at lyse.
Det er ikke helt let, men det kan lade sig gøre.
Hvilke energiomsætninger sker i møllen og
dynamoen?
Ny Prisma 8 • Kopimappe B • Varenr. 9062631
82
Jorden og Solen giver energi
10.21
Opdriftsmølle
Byg en hurtigløber. Vingerne laves af et stykke tagrende.
Materialer
-
Plastiktagrende, 85 cm lang
Cykeldynamo
Kosteskaft
Vandrør, ca. 1 m langt,
ca. 4 cm Ø
Træliste, ca. 75 cm
Krydsfiner
Pære, 6 V, 50 mA
2 ledninger
Søm
Skruer
Sav
Hammer
Skruetrækker
Lille svensknøgle
Håndbor
Skabelon til vinge, kopiark 19
Vandfast spritpen
Dynamo
Træliste
Kosteskaft
Krydsfinér
Rotor af
tagrende
• Tegn vingen efter skabelonen på indersiden af en tagrende. Sav vingen ud.
• Lav en styrevinge af trælisten og et stykke krydsfiner.
• Sæt styrevingen og dynamoen fast i den ene ende af kosteskaftet.
Styrevingen kan stives af med et lille stykke krydsfiner.
• Skru omløberen af cykeldynamoen.
Bor et hul præcis midt i vingen, som passer til dynamoens aksel.
Skru vingen fast i toppen af dynamoen.
• Bank vandrøret lidt ned i jorden, så det står fast.
• Placér kosteskaftet i vandrøret, så det kan dreje frit.
• Forbind dynamoen med pæren. Prøv at få pæren til at lyse.
Det er ikke helt let, men det kan lade sig gøre.
• Hvilke energiomsætninger sker i møllen og dynamoen?
Ny Prisma 8 • Kopimappe B • Varenr. 9062631
83
Jorden og Solen giver energi
10.22
Vandkraftværk
Vis, at beliggenhedsenergi kan lagres i vand.
Materialer
- Stor vanddunk, 10-25 l
- Lille vanddunk af plastik,
ca. 1 l
- Tyk vandslange, ca. 2 m lang
- 2 spændebånd
- Skruetrækker
- Søm
- Hammer
- Kraftig tape
- Vandturbine
- Pære i fatning
- Ledninger
• Byg et minikraftværk, hvor du producerer
så meget strøm som muligt vha. vandturbinen.
• Tegn og beskriv, hvad du gjorde,
og angiv dine resultater.
Ny Prisma 8 • Kopimappe B • Varenr. 9062631
84
Jorden og Solen giver energi
10.23
Vandturbine
Undersøg energi og effekt i en vandturbine.
Materialer
-
Vandturbine
Vandslange
Pærer 1,5 V, 90 mA
Ledninger
Måleglas
Bægerglas
• Få så mange pærer som muligt til
at lyse ved hjælp af vandturbinen.
• Tegn forsøgsopstillingen.
• Forklar, hvornår vandturbinen yder mest.
Ny Prisma 8 • Kopimappe B • Varenr. 9062631
85
Jorden og Solen giver energi
10.24
Vandløb og vandfald
Beregn, hvor meget energi der er i Gudenåen og i Niagara Falls.
Materialer
- Lommeregner med 10’er
potens-knap
- Papir til udregninger
Lidt før Tange Sø løber Gudenåen
i en højde, h, på 18 meter over havet.
Der løber 16 m3 vand gennem åen pr. sekund.
Forestil dig, at al vandets beliggenhedsenergi fra
Tange Sø og ud til havet kunne udnyttes til elektricitet.
• Beregn, hvor meget beliggenhedsenergi der omsættes i åen på 1 sekund.
Benyt, at massen af 1 m3 vand er 1000 kg, og at formlen for
beliggenhedsenergi er E = m · h · 9,8 J/kg · m =
E
• Hvor stor bliver den elektriske effekt så? Husk, at P = t =
• På 1 døgn produceres en elektrisk energimængde på
Edøgn = P · 24 h =
· 24 h =
kWh.
En husstand bruger ca. 10 kWh på et døgn.
• Hvor mange husstande kunne åen forsyne med elektricitet?
De store vandfald, Niagara Falls ligger
på grænsen mellem USA og Canada.
Der løber 35.000 m3 vand gennem
vandfaldene pr. sekund, og vandet falder
50 meter ned.
• Beregn, hvor meget beliggenhedsenergi
der omsættes i vandfaldene på 1 sekund.
E=
• Det kunne give en elektrisk effekt P =
W.
• Hvor mange kWh elektrisk energi giver det pr. døgn?
• Hvor mange husstande kunne vandfaldene forsyne med elektricitet?
Ny Prisma 8 • Kopimappe B • Varenr. 9062631
86
Jorden og Solen giver energi
10.25
Omsæt energi med brændselscelle
Vis, at elektrisk energi kan lagres og hentes frem igen ved hjælp af vand
og en brændselscelle.
Materialer
-
Strømforsyning
4 ledninger
Elektrolysekar
Svovlsyre, H2SO4, 1 M
2 mikroreagensglas
Glasrør
Plastikslange
Plastikmuffe
Brændselscelle
Elmotor med propel
Tændstikker
Ved hjælp af elektrisk energi kan vand skilles ad i hydrogen og oxygen. For at vandet kan lede strøm, skal det
tilsættes syre.
• Hæld svovlsyre i elektrolysekarret, så det er ca. halvt
fyldt. Fyld lidt syre i mikroreagensglasset, og placér
det omvendt over minus-polen.
Forbind elektrolysekarret med strømforsyningen, 12 V
jævnspænding.
• Gassen ved minus-polen er hydrogen.
Tag glasset af, og vis dette.
Hvad gjorde du?
Hvad skete der?
• Udskift mikroreagensglasset med et glasrør,
og byg opstillingen, som tegningen viser.
Hvis opstillingen virker,
begynder elmotoren at køre
efter et par minutter.
• Vent yderligere et par minutter, og afbryd så strømforsyningen.
• Hvad sker der med motoren?
• Hvor kommer strømmen fra, når strømforsyningen er afbrudt?
• Hvilke energiformer omsættes i opstillingen?
Ny Prisma 8 • Kopimappe B • Varenr. 9062631
87
Jorden og Solen giver energi
10.26
Effekt af brændselscelle
Find den maksimale effekt af brændselscellen.
Materialer
-
Strømforsyning
9 ledninger
Elektrolysekar
Svovlsyre, H2SO4, 1 M
Glasrør
Plastikslange
Plastikmuffe
Brændselscelle
Pasco 500 Interface
Computer
Strømføler
Spændingsføler
Skydemodstand, 100 Ω
eller 1000 Ω
• Tænd for interfacet og computeren.
Start programmet Science Workshop.
Tilslut strømføleren til indgang A på interfacet.
Tilslut spændingsføleren til indgang B på interfacet.
• Forbind spændingsforsyningen, elektrolysekarret og
brændselscellen som i øvelse 10.25.
Forbind derefter spændingsføleren, strømføleren og
skydemodstanden til brændselscellen, som diagrammet
viser.
• Indstil skydemodstanden på den maksimale modstand.
Lad strømforsyningen være tændt under hele forsøget.
• Vælg Filer fra menuen.
Vælg Åbn.
Find forsøget p8f5.sws.
.
Klik på optageknappen
• Skru langsomt ned for skydemodstandens modstand.
De to grafer viser strømmen vandret.
Lodret viser den øverste graf spænding og den nederste graf effekt.
• Beskriv, hvad der sker med spænding, strøm og effekt, når modstanden falder.
Spænding.
Strøm.
Effekt.
• Hvad er den maksimale effekt af brændselscellen?
Ny Prisma 8 • Kopimappe B • Varenr. 9062631
W
88
Jorden og Solen giver energi
10.27
Kemisk energi i vand
Beregn, hvor meget energi der kan lagres i 1 liter vand.
Det kræver 16.000 joule at spalte 1 gram vand.
Den samme energi frigives, når der dannes 1 gram vand
af hydrogen- og oxygen-molekyler.
• Hvor mange kWh frigives, når der dannes
1 liter vand af hydrogen og oxygen?
Beregn, hvor meget hydrogen en husstand skal bruge til elforsyning.
1 gram vand indeholder 0,11 gram hydrogen.
Nyttevirkningen af en brændselscelle er ca. 60%.
• Hvor meget hydrogen skal en familie bruge på et år,
hvis deres elforbrug er 3.000 kWh, og al elektriciteten
kommer fra brændselsceller?
Ny Prisma 8 • Kopimappe B • Varenr. 9062631
89