1. No category

Gurli Kraghs aner
Hovedsalig fra Sjælland og Sydvestlolland
med en gren af slægten KRAGH fra København
Proband Gurli Kragh
Gurli Kraghs aner
Hovedsalig fra Sjælland og Sydvestlolland
med en gren af Slægten Kragh fra København
Dette hæfte er ikke trykt på papir, men kun tilgængeligt via en pdf-fil.
Filen vil løbende blive ændret. En dato på hjemmesiden
http://anavne.dk
viser, hvornår filen sidst er ændret.
Hæftet dækker ikke alt, hvad vi har i vor slægtsdatabase.
Da hæftet mest vil blive anvendt som opslag til de enkelte personer, er
der på næste side indsat et slægtsskema med henvisning til afsnittene
og bagerst i hæftet er et personindeks med henvisning til afsnit og
side.
Det første tal af et sidenummer er afsnittet og det efterfølgende tal er
sidetallet indenfor afsnittet.
Det er vort håb, at interesserede vil kontakte os med rettelser og
tilføjelser.
Læs teksten ud fra mottoet
Kend fortiden før du dømmer den
God fornøjelse
Gurli Navne (f. Kragh) og Arne Navne
[email protected]
Udgivet af Arne Navne, 2013
Rettelser og tilføjelser:
Juni 2014 – Afsnit 4-10-20 og 22
Kopiering er tilladt med tydelig kildeangivelse
Layout, sats og repro: Arne Navne
Bogen er kun udgivet som e-bog i pdf-format
Forlag: Navne
16. Christian 1844-1924
8. Valdemar
1870-1954
4. Einar
1891-1944
34. Jens 1824-1878
35. Johanne 1821-1882
18. Heinrich 1823 - 1907
36.
37.
Afsnit 18
19. Ellen 1832 - 1914
38. Andreas c1781-1856
39.Anne 1800-1855
20. Niels 1829 - 1916
40. Ole 1770-1838
41. Birthe 1797-1875
Afsnit 4
10. Christian
1860-1947
5. Pouline
1896-1975
Afsnit 20
21. Anne 1835 - 1900
42. Mads 1792-eft.1859
43. Karen 1804-1857
22. Morten 1822 - 1871
44. Jens ca.1783-eft.1845
45. Ane 1787-1859
Afsnit 10
11. Boline
1864-1953
1. Gurli
1943-
17. Hulda 1849-1916
Afsnit 8
9. Olympia
1868-1894
2. Einar
1915-1966
Afsnit 16
Afsnit 22
23. Anne 1829 - 1904
46. Lars ca.1794-1858
47. Inger 1805-1850
24. Anders 1820 - 1882
48. Christoffer 1784-1848
49. Maren 1779-1855
Afsnit 2
12. Jens
1847-1928
6. Aksel
1896-1936
25. Ane 1817 - 1898
50. Jens 1778-1832
51. Mette 1786-1866
26. Jens 1816 - 1871
52. Lars 1769-1833
53. Bodil 1777-1820
Afsnit 26
27. Birthe 1825 - ?
54. Kresten 1792-1837
55. Mette 1804-1880
28. Christian 1835 - 1883
56. Peder1800-1882
57. Johanne c1797-1872
Afsnit 6
14. Karl
1872-1950
7. Karla
1901-1996
Afsnit 14
15Anna
1872-1936
19-01-2013
Afsnit 24
Afsnit 12
13. Birthe
1856-1941
3. Elsie
1922-2003
32. Christian 1817-1866
33 Wilhelmine 1809-1883
Afsnit 28
29. Karen 1838–før 1898
58. Lars 1804-1882
59. Giertrud 1801-1875
30. Hans 1844 - 1906
60. Lars 1811-1877
61. Kirsten 1813-1880
Afsnit 30
31. Marie 1848 - 1914
62. Hans1818-?
63. Ane 1823-1858
Afsnit 2
Einar V. Kragh og Elsie G. Andersen
Familierelation til Gurli Kragh *1943
Proband
Forældre
2. Einar
1915-1966
1. Gurli
1943-
Bedsteforældre
Oldeforældre
4. Einer V.
1891-1944
8. Valdemar 1870-1954
5. Pouline
1896-1975
10. Christian 1860-1947
6. Aksel
1896-1936
12. Jens 1847-1928
7. Karla
1901-1996
14. Karl 1872-1950
3. Elsie
1922-2003
9 Olympia 1868-1894
11. Boline 1864-1953
13. Birthe 1856-1941
15. Anna 1872-1936
Data:
Ane 2 Einar Valdemar Kragh født 6. oktober 1915 på Rockarray Beach Hospital i New York USA, døbt 17. december 1916 i Hans Tausens Kirke på Islands Brygge - København S, hvor han
også blev konfirmeret 20. oktober 1929. Død 6. maj 1966 på Sønderbro Hospital - København S
og bisat på Bispebjerg Kirkegård - København NV 14. maj 1966. Beskæftigelse bryggeriarbejder
og formandsvikar.
Gift 2. gang 30. januar 1943 på Københavns Rådhus med (se 1. ægteskab sidst i dette afsnit):
Ane 3 Elsie Gudrun Andersen født 24. juli 1922 på adressen 1180 Mc.Allister Avenue i Benton
Harber i staten Michigan - USA, døbt 4. februar 1923 i Metodistkirken i Benton. Død 29. december 2003 på Stenløse Plejehjem og Bisat på Stenløse Kirkegård 5. januar 2004.
Ane 2 Einar Valdemar
Kragh var enebarn og boede i New York de første
10 måneder, hvorefter han
flyttede med moren 1. november 1916 til Islands
Brygge - København, hvor
han blev døbt i Hans Tausens Kirke, hvor han fik
samme navn som hans far.
Først boede de hos hans
mormor og morfar og 1.
november 1918 flyttede de
til en lejlighed i Gunløgsgade 31, 2.th (en opgang
fra morens forældre). Fra
denne dag blev hans far også registreret som boende i lejligheden. Hans forældre blev separeret
20. juli 1920 (se Einars forældre på side 4.1). Einar og hans mor blev boende i Gunløgsgade, hvor
moren blev boende til hun kom på plejehjem i 1974. Einars far emigrerede i 1924 til New York i
USA. Da Einar var 7 år (1922) startede han sin skolegang på Amagerbroskolen.
Einar og hans mor rejste fra København 25. februar 1927 med Amerikadamperen "Oscar II" og
ankom til Miami 12. marts 1927. Her var Einars far emigreret til, og det har nok været forældre2.1
boede han hos sin mormor og morfar i Gunløgsgade, og
genoptog sin skolegang på Amagerbroskolen. Hans mor
kom hjem året efter i december 1928.
19. april 1930 rejste Ejnar alene med damperen ”Hellig
Olav” til New York for at besøge sin far.
Einar startede med en uddannelse som bager, men fuldførte den ikke, da han fik ansættelse på bryggeriet Carlsberg,
hvor han som bryggeriarbejder bl.a. bragte øl ud med hestevogne til forhandlerne i København. Senere kom han på
lageret, hvor han til sidst fungerede som formandsvikar.
Einar gifter sig 2. gang i 1943 (se 1. ægteskab sidst i dette
afsnit) med:
Einar (ane 2) fotograferet i april 1927 (12
år) i Miami på Florida - USA. Samme år
som han rejste alene med amerikabåden
fra New York til København.
nes forsøg på at finde sammen igen. Einar startede her på skolegang 18. april
1927. Forældrenes forsøg på at starte
som familie igen mislykkes og 22. maj
1927 rejste Einar og hans mor til New
York, hvor de ankom 28. maj. Einar
blev 25. august 1927, som 12årig, sendt
alene til København med damperen Oscar II, da hans mor først skulle tjene
penge til sin egen billet. I København
Ane 3 Elsie Gudrun Andersen blev født 1922 som den
ældste af i alt 3 søskende i Benton Harber i staten Michigan - U.S.A., hvor hendes forældre var emigreret til i henholdsvis 1919 og 1921 (se Elsies forældre og søskende på
side 6.1). Hun blev født på adresse 253 Belleview St. i
Benton Haber og døbt i Metodistkirken.
Elsie var, med sine forældre, på besøg hos bedsteforældrene i Danmark, da hun var 3 år.
Hun havde 1. skoledag
(børnehaveklasse) i Benton
Haber 6/9 1927 (5 år) - og
havde på det tidspunkt fået
kælenavnet Snookie. Senere
begyndte hun at spille violin i
Benton Harber High School
Orchestre samt i kirken, hvor
hun også medvirkede i kirkekoret.
I 1936 døde Elsies far (40 år
gammel) og hendes mor valgte derefter den 30. maj 1937,
at rejse tilbage til Danmark
med hendes 3 børn. Dengang
var Elsie 15 år. De boede først
hos hendes moster i Hedeby- Elsie Gudrun Andersen
gade på Vesterbro i Køben- ca. 1934
Oscar II. blev søsat 14. november 1901. Hun var 158
meter langt og 17,8 meter
bredt. Hun kunne sejle med
en maksimum hastighed af 16
knob og havde plads til 130
1. klasses, 140 2. klasses og
900 3. klasses passagerer.
Rejsen København - New
York via Oslo og Kristiansand kunne tage 12-14 dage.
I 1931 blev Oscar II. taget ud
af ruten til New York, og 28.
september 1933 blev hun
solgt til ophugning.
2.2
Elsie Gudrun Andersen ca. 1943
Einar Valdemar Kragh ca. 1943
havn. Lejligheden var på mindre end 60m2 og her søster, der blev gift med Einars farfar (se side
boede nu 3 voksne og 5 børn. Senere flyttede El- 8.1).
sies mor og søskende til en lejlighed på Hamlets Einar og Elsie købte en sommerhusgrund i KonPassage 2, 1, København N. I 1939 giftede hen- gelunden (Limburg Alle 20) den 2-8-1944 (areal
677 m2 - købesum 1000 kr.).
des mor sig med Robert Stammerjohan og de flyttede til hans
Grunden var placeret 500 meter
hus på Haarlem Alle 49 ved
fra Elsies mor og stedfar, og EiKongelundsvejen på Vestamanar opførte et hus på grunden,
ger. Elsie blev udlært som syerhvor familien boede hver somske hos Tilskærerne a/s i Skinmer. I 1962 blev huset isoleret
dergade ved Københavns Rådog udvidet, hvorefter de flyttede
husplads. Dette arbejde ophørte
derud hele året, og datteren,
efterhånden som hun fødte deres
Gurli og hendes mand, overtog
3 børn, og hun var herefter Einar Krag med ølvognen.
lejligheden i Gunløgsgade fra
hjemmegående til Einar døde.
1964 til 1969.
Den offentlige transport på Kongelundsvejen var
Einar og Elsie blev gift i 1943 og flyttede ind i dengang ikke så udbygget, men Ejnar havde en
Einars lejlighed på Gunløgsgade 27, 3.th., hvor motorcykel med sidevogn. Børnene, som gik på
han havde boet i sit 1. ægteskab (se afsnittet efter Amagerbroskolen, måtte cykle de 8,5 km, hver
EFTERSLÆGT). De har sikkert mødt hinanden vej, og det kunne godt være hårdt i modvind på
ved familiesammenkomster hos Elsies mormors Kongelundsvejen, som var uden sving og læhegn.
Elsie og Einars sommerhus på Limburg Alle 20 i 1951
Elsie og Einars sommerhus på Limburg Alle 20 i 1965
2.3
Korsgade 39 o.g., og da han var 3/4 år, kom han i
pleje hos Henry Hoder og Dagmar Sonne på Carl
Langes Vej i Valby.
Karl havde været gift 2 gange tidligere. Første
ægteskab var med Martha Maren Manna Hansen omkring 1939, og de blev separeret 26. februar 1944. 2. ægteskab var med Herta Marie
Poulsen født 29. april 1914 og død 17. oktober
1965 i Bagsværd.
Omkring 1968-69 flytter Karl sit værksted til
Kongelundsvejen 146, København S, hvor han
også indretter en VVS forretning. I 1969 sælger
Elsie huset på Limburg Alle 20, og flytter sammen med Karl. Sønnen Ole der stadig, grundet
sygdom, bor hjemme flytter med.
Elsie stopper med rengøringsarbejdet og hjælper
nu til med at ekspederer mm. i den nye VVS forretning.
Omkring 1982, da Elsie var 60 år, begyndte hun
at miste orienteringsevnen og havde svært ved at
huske. Dette blev værre med årene, og efter nogle
indlæggelser på Københavns Kommunehospital,
blev hun 7. marts 1989 flyttet til Plejehjemmet
Lindegården i Roskilde, og hendes datter, Gurli,
blev hendes værge. Senere blev det muligt at flytte plejehjemspatienter til en anden kommune, så
24. august 1994 blev Elsie flyttet til Stenløse Plejehjem, samme kommune som datteren boede i.
På dette tidspunkt var det ikke muligt at komme i
kontakt med Elsie, og hun var helt afhængig af
andres hjælp.
Senere fik Einar og Elsie hver en knallert.
Ejnar kæmpede med sukkersyge, og bl.a. derfor
blev han indlagt på Sønderbro Hospital 30. marts
1966. Torsdag 6. maj skulle han have været hjem
i weekenden, men døde. Han blev bisat på Bispebjerg Kirkegård - København NV 14. maj 1966.
Elsie, som stadig havde sønnen Ole boende, måtte nu tage arbejde, og det blev rengøring, bl.a. i
Privatbanken ved Knippelsbro i København.
Ane 3 Elsie Gudrun Kraghs
2. samlever
I 1967 serverede Elsie ved et selskab, hvor værten fyldte 50 år, og efter denne dag, begyndte de
et fællesskab. Værten var:
Karl Rudolph Uhlir, født 8. februar 1917 på
Rigshospitalet i København af moderen Paulina
Katerina Uhlir, født 5. juni 1894 i Tjekkoslovakiet. Karl blev døbt i Rosenkranskirken i København (katolsk), og hans biologiske far er ikke
kendt. Efter fødslen kom Karl til Kristensen,
Karl Uhlir døde af lungekræft 12. juli 1995 i
hjemmet på Kongelundsvejen i en alder af 78 år.
Elsie døde i en alder af 82 år på Stenløse Plejehjem 29. december 2003 og bisat fra Stenløse
Kirke.
Karl havde ingen børn fra tidligere ægteskaber,
og han blev ikke gift med Elsie.
Einar og Elsie fik sammen 3 børn.
EFTERSLÆGT
Elsie og Einar Kraghs 1. barn
Gurli Kragh født 22. december 1943 på Martinvejs fødeklinik, Frederiksberg og døbt i Hans
Tausens Kirke på Islands Brygge - København S.
Gurli voksede op på Islands Brygge i København, hvor fritiden gik med leg i gården, på legepladsen og i den lille biograf der lå over for. Det
blev også til mange besøg hos hendes farmor og
oldemor, der boede et par opgange fra dem. Skolegangen foregik på Amagerbroskolen, og det var
Karl Uhlir og Elsie Kragh på Mallorca omk. 1969
2.4
ke i Ishøj.
1.1.2 Jonas Navne født 5. april 1993 på
Glostrup Sygehus og døbt i Ishøj Landsby.
1.2 Jan Navne født 19. juni 1967 på Sct. Josephs Hospital i København N og døbt i Hans
Tausen Kirke, Islands Brygge, København S.
Jan gifter sig 18. november 1995 i Sankt Matthæus Kirke - København V efter fællesbo siden 1989 med Anette Ellegård Sørensen født
21. maj 1969 i Skjern. Efter vielsen tog Anette
navnet Anette Ellegård Navne.
Jan og Anette fik 2 børn:
1.2.1 Tobias Ellegård Navne født 24.
marts 2000 på Hvidovre Sygehus og døbt i
Sankt Matthæus - København V.
1.2.2 Mikkel Ellegård Navne født 25. juli
2001 på Roskilde Sygehus og døbt i Jyllinge Kirke.
Elsie og Einar Kraghs 2. barn
Gurli og Arne Navne ved deres bryllup 1. juni 1963.
ofte nogle drøje cykelture om sommeren, når familien var flyttet i haven nær Kongelundsskoven.
Efter skolegangen kom hun i lære på et kontor i
Borgergade, København K, men det var ikke sagen, så i 1960 tog hun plads på gården Toftegård
i Langstrup, Asminderød, hvor hun mest arbejdede i køkkenet.
I 1961 tog Gurli på husholdningsskole i Rudkøbing på Langeland. Her mødte hun, efter kun 2
dage, sin kommende mand. Efter husholdningsskolen tog hun plads i køkkenet på herregården
Sørvertorp i Skrøbelev, og året efter hos en lægefamilie i Rudkøbing.
Gurli blev gift 1. juni 1963 på Svendborg Rådhus
med Arne Bent Navne født 25. juli 1943 i Rudkøbing.
Gurli og Arne fik 2 børn:
1.1 Eva Navne født 2. november 1965 på Sct.
Josephs Hospital i København N og døbt i
Hans Tausens Kirke, Islands Brygge, København S. Eva gifter sig 17. november 1990 på
Ishøj Rådhus, efter fællesbo siden 1983, med
Jørgen Bo Andersen født 19. november 1964
på Frederiksberg og døbt i Flintholm Kirke i
Hvidovre. Efter vielsen skiftede Jørgen navn
til Jørgen Bo Navne.
Eva og Jørgen fik 2 børn:
1.1.1 Jesper Navne født 25. juli 1990 på
Glostrup Sygehus og døbt i Torslunde Kir2.5
Peter Kragh født 4. juli 1945 på Frederiksværk
Sygehus og døbt i Hans Tausens Kirke, København S.
Peters barndom på Islands Brygge, København S,
var især præget af leg og fiskeri ved havnen især omkring Langebro. En anden interesse blev
Hanne og Peter Kragh ved deres bryllup 7. juni 1967.
2.2.1 Cecilie Kragh Grenés født 16. januar 2001 på Hvidovre Sygehus og døbt 5.
august 2001 i Tårnby Kirke
2.2.2 Natalie Kragh Grenés født 9. maj
2004 på Hvidovre Sygehus.
2.2.3 Christine Kragh Grenés født 13.
maj 2009 på Hvidovre Sygehus.
knallerter, motorcykler og biler.
Peter kom i lære som klejnsmed på B&W på
Christianshavn. Efter læretiden fik han arbejde på
bryggeriet Carlsberg, først som smed i produktionen og senere som fadølsreparatør.
Peter giftede sig 7. juni 1969 i Tårnby Kirke med
Hanne Lungberg Jensen der tog navnet Hanne
Lungberg Kragh, født 16. november 1949 på
Frederiksberg.
3.3 Pia Kragh født 14. marts 1975 på Rigshospitalet og døbt 6. juli 1975 i Tårnby Kirke.
Pia gifter sig 17. februar 2007 med Allan
Raahauge født 3. januar 1976 i Reerslev ved
Roskilde. Pia og Allan får 2 børn:
3.3.1 Melanie Kragh Raahauge født 29.
maj 2007 på Hvidovre Sygehus og døbt 28.
juli 2007 i Tårnby Kirke.
3.3.2 Zoe Kragh Raahauge født 14. juni
2010 på Hvidovre Sygehus.
Hanne og Peter fik 3 børn
2.1 Susanne Kragh født 18. februar 1971 på
Rigshospitalet, København Ø. Hun døde i
1972 og blev begravet på Tårnby Kirkegård
14. september 1972.
Susanne blev født med en hjertefejl, hvilket
bevirkede hun kun blev 1½ år.
2.2 Thomas Kragh født 21. juni 1973 på
Rigshospitalet, København Ø, og døbt 9. september 1973 i Hans Tausens Kirke, København S. Thomas gifter sig 7. juli 2007 på Dragør Rådhus med Patricia Grenés født 5.
marts 1974.
Patricia og Thomas får 3 børn.
Elsie og Einar Kraghs 3. barn
Ole Kragh blev født 19. maj 1951 på Martinvejs
Fødeklinik, Frederiksberg, og døbt i Hans Tausens Kirke, København S.
Da Ole var 7 år, blev han ramt af sygdommen
epilepsi. Han gennemførte en normal skolegang,
fik plads i Privatbanken ved Knippelsbro som
piccolo, og senere fik han, via revalideringen, en
læreplads som møbelsnedker, som han bestod
med pæne karakterer 28. april 1978.
For at dæmpe de anfald, der følger en sådan sygdom, måtte Ole indtage mange piller, og han måtte tit til kontrol for at få justeret pillebehovet. Det
blev også til en del indlæggelser på hospitaler,
bl.a. på epilepsihospitalet Filadelfia i Dianalund.
Oles mor gjorde et stort arbejde for at hjælpe
ham, og først i hans sidste leveår flyttede han til
egen lejlighed. Det blev et problem med at styre
indtagelsen af pillerne, så han blev flyttet til Hørgårdens Plejecenter, København S, hvor han havde egen lejlighed, men hjælpen var nær, hvis det
blev nødvendigt.
Han døde 30. juni 1988 på Hørgårdens Plejecenter, København S, og bisat 11. juni 1988 på
Sundby Kirkegård, København S.
Ole Kragh ca.1980
2.6
Vivi havde, bl.a. gennem breve fra hendes
stedfar, kontakt til hendes biologiske far og
hans nye kone (Elsie Kragh), som begge havde indvilliget i at beholde hende, men dengang
var det moren der bestemte barnets fremtid.
Vivi havde dog enkelte kontakter og møder
med sin biologiske farmor (ane 5 Pouline
Kragh), hvorfra billedet stammer.
Sidst kendte navn og adresse på Vivi stammer
fra hendes biologiske fars skifte 19. juli 1966,
hvor hun hed Vivi Guldbrandsen, Folehavevej
5, Hørsholm.
Ane 2 Einar Kraghs 1. ægteskab
Einar blev gift 1. gang 6. november 1936 på Frederiksberg Rådhus med ekspeditrice Elna Margrethe Harpøth Thorning, der var født 26. januar 1916 i Ugilt Sogn ved Hjørring, og hun ændrede sit navn til Elna Margrethe Harpøth Kragh.
Elna Kragh på altanen i deres lejlighed på Gunløgsgade 27, 3.th.,
København S., ca. 1938
Det var 1. ægteskab for begge to, og de fik lejlighed på Gunløgsgade 27, 3.th. på Islands Brygge,
København S. Sammen fik de datteren:
Vivi Kragh født 28. marts 1937 på
”Fagersminde” i Gentofte og døbt 20. juni
1937 i Hans Tausens Kirke på Islands Brygge,
København S. Elna og Einar blev skilt 19. august 1941, og Vivi blev, før 1939, adopteret til
præsteparret Erik og Anne Marie Margrethe
Staffeldt i Middelfart. Hendes navn blev herefter Vivi Staffeldt.
Vivi Kragh ca. 1955
2.7
Afsnit 4
Einar V. Kragh og Pouline Nielsen
Familierelation til Gurli Kragh *1943
Proband
Forældre
2. Einar
1915-1966
1. Gurli
19433. Elsie
1922-2003
Bedsteforældre
Oldeforældre
4. Einar V.
1891-1944
8. Valdemar 1870-1954
5. Pouline
1896-1975
10. Christian 1860-1947
6. Aksel
1896-1936
12. Jens 1847-1928
7. Karla
1901-1996
14. Karl 1872-1950
9 Olympia 1868-1894
11. Boline 1864-1953
13. Birthe 1856-1941
15. Anna 1872-1936
Data:
Ane 4 Einar Valdemar Kragh født 3. januar 1891 på Fødselsstiftelsen i København, døbt 13.
januar 1891 på Fødselsstiftelsen - København. Konfirmeret 9.april 1905 i Skt. Jacob Kirke på
Østerbro. Død maj 1944 i USA. Beskæftigelse: Bager Kontorist mm..
Gift 22. juni 1915 i New York, separeret 20. juli 1920 i København og skilt 11. november 1939
med:
Ane 5 Pouline Christine Nielsen født 7. juni 1896 i Store Kannikestræde 8,1.over gården, København K og døbt 27. september i Vor Frue Kirke, København K. Konfirmeret 25. september
1910 i Holmen Kirke, København K. Død 6. februar 1975 på Halkær Plejehjem, Stenløse og bisat
11. januar 1975, via Stenløse Kirke, på Bispebjerg Kirkegård .
Ane 4 Einar Valdemar Kragh blev født på
Fødselsstiftelsen i København (se infoboks til
højre), hvor han blev døbt med samme navn
som hans søn fik i 1915 (se ane 2 på side 2.1).
Grunden til at han blev født på Fødselsstiftelsen var sikkert, at hans forældre (se Einars
forældre på side 8.1) ikke var gift. Hans biologiske mor døde, da han var 3 år, og efter
hans far giftede sig 5 år senere, voksede han
op hos sin far og hans kone. I 1899 fik han en
halvbror Robert Kragh. Det er ikke kendt,
hvor Einar opholdt sig fra fødslen i 1891 til
han flytter ind hos hans far og stedmor i Viborggade 3, 7.sal omkring 1899. Einars far
boede hos hans forældre i 1895, hvor sønnen
ikke var, og han boede heller ikke hos sin
mormor i 1895 (hans mor døde 1994). Så enten har det været i privat pleje eller på et børnehjem.
Da faren var ølkusk på Tuborg i Hellerup,
flyttede familien til Tuborgs Arbejderboliger
på Tuborgvej i 1901, og herefter til Juditsvej i
Hellerup i 1905. Herfra flytter Ejnar hjemme-
Fødselsstiftelsen var en institution, oprettet i 1750, hvor ugifte kvinder kunne føde
uden at opgive hverken deres eget eller
faderens navn til myndighederne.
I begyndelsen havde Fødselsstiftelsen
(under navnet "Jordemoderhuset" eller
"Fødselshuset") til huse i jordemoder Inge
Petersens ejendom i Gothersgade. Da Inge
Petersen døde i 1759, blev anstalten flyttet
ind på Frederiks Hospital, der var blevet
oprettet i 1756. I 1787 fik Fødselsstiftelsen
sine egne bygninger i Amaliegade, fordi
pladsen var blevet for trang i Frederiks
Hospital. I 1804 ændredes navnet til Fødsels- og Plejestiftelsen, og i 1910 blev Fødsels- og Plejestiftelsen flyttet til Rigshospitalets fødeafdeling. Dog levede navnet
"Fødselsstiftelsen" i lægejargon
"Stiftelsen" videre langt ind i 1900-tallet
som uofficiel betegnelse for fødeafdelingen.
4.1
kronergade 38, st. i Valby. Her bor han i ½ år inden han flytter til Kløverbladsgade 2, st. i Valby,
hvor han bor i 2 år, og flytter så igen hjem til faren i Trekronergade. Efter ½ år der, flytter han til
Gerdasgade 8, og efter endnu 1 år, den 6. november 1912, til Trekronergade 46, 1. sal, begge steder i Valby.
I løbet af de næste 2 år rejser Einar til Amerika.
Ifølge politiregistret bliver han ikke registreret
som rejst, men forinden må han have mødt sin
kommende kone, da de bliver gift i New York 22.
juni 1915. Hans ægtefælle var:
Ane 5 Pouline Christine Nielsen blev født i Store Kannikestræde 8,1.over gården, ikke langt fra
Runde Tårn. Foruden forældrene havde hun en
søster, Dagmar, der var 5 år ældre (se Poulines
forældre og søster på side 10.1). Pouline gik i
Larslejsstræde Friskole fra 1903 til 1910.
I 1909 flyttede forældrene til Gunløgsgade 33,
st.tv. som de første i den nybyggede boligkarre
”Saga” (se om Islands Brygge i afsnit 10). Pouline har nok været en pige, der var svær at styre.
Hun har selv fortalt, hvordan hun, når hun fik
stuearrest, kravlede ud af vinduet på og ned af
nedløbsrøret fra tagrenden.
Hvordan hun mødte sin kommende ægtefælle er
ikke kendt, men da hun var omkring 19 år, rejste
hun til New York, hvor de bliver gift, og hun ændre sit navn til Pouline Christine Kragh.
Pouline og Einar Valdemar Kragh med deres eneste
barn, der også blev døbt Einar Valdemar Kragh.
Foto: Rockaway Beach, USA, 1916
Et år efter at Pouline havde født sønnen i 1915
rejser hun tilbage til Danmark, hvor deres søn bliver døbt 17. december 1916 i Hans Tausens Kirke på Islands Brygge (han døbes med samme
navn som sin far). I et postkort til Pouline, sendt
fra Norge med poststemplet 30. oktober 1916, af
hendes mand, skriver han: Jeg kommer hjem med
Frederik VIII Onsdag Morgen. Amerikabåden
fra, som 16årig i 1907, til Estersvej i Hellerup,
hvilket måske er det tidspunkt, han kommer i lære som bager.
Den 1. maj 1909 flytter han hjem til faren og
stedmoren, som i mellemtiden er flyttet til Tre-
Einar Valdemar
Kragh som
24årig i 1915
Pouline Christine Kragh, født
Nielsen, som
20årig i 1915
4.2
ge til sin egen billet. Hun kom til København året
efter i december 1928.
19. april 1930 rejste sønnen Ejnar, der nu var næsten 15 år, alene med skibet ”Hellig Olav” til
New York for at besøge sin far, som nu var flyttet
fra Miami til Newark i New Jersey syd for New
York.
Pouline, der tidligere havde arbejdet som ekspeditrice i forskellige forretninger, startede i 1930 i
læderforretningen Pompadour på Godthåbsvej
55, Frederiksberg. I 1934 startede firmaet en forretning på Rantzausgade 10, København N, som
Pouline bestyrede frem til 1937.
Pouline blev boende i hendes lejlighed i Gunløgsgade 31, 2.th på Islands Brygge, til hun kom på
Plejehjem i 1974.
Hendes tidligere ægtefælle, Einar, blev boende i
Newark også efter deres skilsmisse i 1938. I 1942
noteres han i et register med navnet ”United States, Wold War II Draft Registration Cards”. I
1945 søgte Pouline oplysninger gennem Dansk
Røde Kors, om hendes fraskilte mand Einar, og
fik det svar, at en ven, Alfred Bedard, kunne oplyse, at Einar døde i maj 1944.
anløb Norge inden ankomsten til København.
Pouline og sønnen bor hos hendes forældre til
hun får en lejlighed på Gunløgsgade 31, 2.th.,
den 1. november 1918, og her er noteret i politiregistret, at det er sammen med hendes mand.
Ifølge udvandrearkivet skulle Poulines mand være emigreret til USA fra København med skibet
Hellig Olav den 19. juni 1919, 2½ år efter sønnens dåb.
Pouline og Einar bliver separeret 20. juli 1920,
men først skilt i 1939.
Einar (Poulines mand) kom herefter til Danmark
igen, og boede i Peter Fabers Gade, Guldbergsgade, Fælledvej og til sidst i Meinungsgade 14,
st.tv. Hans stedmors niece, ane 7 Karla Stammerjohan født Hansen, har fortalt følgende:
Mens Einar boede i Meinungsgade, blev han far
til en pige, hvor moren hed Elly. For at undgå en
faderskabssag tog han hyre på et skib og emigrerede endnu engang til USA.
Det er kendt fra Udrejsearkivet, at Einar emigrerede, via Liverpool i England, til USA d.16. september 1923 med skibet Carone.
Fire år efter rejste Pouline og sønnen fra København 25. februar 1927 med Amerikaskibet "Oscar
II" og ankom til Miami 12. marts 1927. Her var
hendes separerede mand emigreret til, og det har
nok været et forsøg på at finde sammen igen.
Sønnen Einar startede her på skolegang 18. april
1927. Pouline og hendes mands forsøg på at starte som familie igen mislykkes og 22. maj 1927
rejste hun og sønnen til New York, hvor de ankom 28. maj. Sønnen, Einar, blev 25. august
1927, som 12årig, sendt alene til København med
skibet Oscar II, da Pouline først skulle tjene pen-
Ane 5. Pouline Kraghs (født Nielsen) 2. ægteskab
Efter skilsmissen med Einar Kragh i 1938, gifter Pouline
sig 10. februar 1940 med pakmester og styrmand Søren
Martin Peter Andersen og hun skifter navn til Pouline
Christine Andersen.
Søren var født 7. april 1885 i Troense på Tåsinge i Svendborg Amt af forældrene lods Peter Thurø Andersen og Marie Hansine Hansen.
Det var også Sørens 2. ægteskab, hvor hans 1. ægtefælle
hed Christiane Sofie Charlotte født Saunte. Hun afgik ved
døden 10. april 1937.
Søren havde de år et job som styrmand på færgen Hundested - Rørvig. Han havde dengang lejet et sommerhus på
adressen Rasborgvej 6 i Hundested.
Søren døde 1. marts 1945 i hjemmet på Gunløgsgade 31,
hvor han ved morgenbordet pludselig faldt ned af stolen og
var død. Han blev brændt på Bispebjerg Krematorium og
Pouline Andersen (født Nielsen) og Søren
urnen blev nedsat på Bispebjerg Kirkegård.
Martin P. Andersen på færgen HundestedRørvig ca. 1941
4.3
Ane 5. Pouline Andersens (født Nielsen) 3. bekendtskab
Christian Melgaard Christiansen, 1949
Pouline Christine Andersen (født Nielsen), 1949
Efter Poulines 2. mands død, har hun
ikke giftet sig igen eller boet sammen
med andre.
I 1946 fik hun kontakt med jurist og
afdelingschef i Finansministeriet Christian Meldgaard Christiansen. De
besøgte hinanden og foretog rejser sammen, men boede hver for sig.
Christiansen var født 31. marts 1880 og
døde 30. november 1959.
Pouline Andersen, barnebarnet Vivi (se side 2.7) og Christian M.
Christiansen på Christiansminde Hotel ved Svendborg, 1950.
Pouline blev boende i lejligheden på Gunløgsgade 31, 2,th. som hun havde haft siden 1. november 1918. Efter en blodprop i starten af 1970erne,
havde hun svært ved at klare sig. I 1974 flyttede
Pouline til Plejehjemmet Halkær i Stenløse. Barnebarnet, Gurli, boede også i Stenløse med sin
familie.
Pouline døde 6. februar 1975 på Plejehjemmet
Halkær i Stenløse og blev bisat fra Stenløse Kirke. Urnen blev nedsat på Bispebjerg Kirkegård.
EFTERSLÆGT
Pouline og Einar Valdemar Kragh (Poulines 1.
ægteskab) fik kun drengen, der også blev døbt
Einar Valdemar Krag (se side 2.1). Der var ikke
andre efterkommere af Pouline.
Som tidligere skrevet, blev Einar far til en pige
omkring 1923, men det er ikke undersøgt (se billede i afsnit 8).
Læs mere om Poulines barndom i søsterens beretning på side 10.6 og 10.7.
4.4
Afsnit 6
Aksel Valdemar Andersen og Karla E. Hansen
Familierelation til Gurli Kragh *1943
Proband
Forældre
2. Einar
1915-1966
1. Gurli
1943-
Bedsteforældre
Oldeforældre
4. Einar V.
1891-1944
8. Valdemar 1870-1954
5. Pouline
1896-1975
10. Christian 1860-1947
6. Aksel V
1896-1936
12. Jens 1847-1928
7. Karla
1901-1996
14. Karl 1872-1950
3. Elsie
1922-2003
9 Olympia 1868-1894
11. Boline 1864-1953
13. Birthe 1856-1941
15. Anna 1872-1936
Data:
Ane 6 Aksel Valdemar Andersen født 9. juli 1896 i Lynge, Sorø Amt, døbt 6. september 1896 i
Lynge Kirke, Sorø Amt, konfirmeret 2. oktober 1910 i Sorø Kirke. Død 19. november 1936 i Benton Harber i staten Michigan, USA, hvor han blev begravet 21. november 1936. Beskæftigelse:
Snedker, mejerist.
Gift 5. august 1921 i Benton Harber i staten Michigan, USA med
Ane 7 Karla Elisabeth Hansen født 19. juni 1901 i København Ø, døbt 18. august 1901 i Sion
Kirken, København Ø. og konfirmeret i Blaagaards Kirke 3. oktober 1915. Død 8. august 1996 i
Tårnby, Amager og bisat på Bispebjerg Kirkegård i september 1996.
Ane 6 Aksel Valdemar Andersen blev født, som den
yngste af 6 drenge og en pige, i Lynge syd for Sorø.
Hans far havde her et smedeværksted, men i 1903 flyttede familien til Sorø, hvor forældrene blev gæstgivere på
et svendehjem (se Aksels forældre og søskende på side
12.1).
I 1916 tager Aksel til København, og kommer i lære
som møbelsnedker i Valby. Frem til efteråret 1919 bor
han til leje flere steder, bl.a. i Kløverbladsgade 15,2.,
Tagensvej 48,2., Baldersgade 47,3., Karensgade 2,
Slotsgade 27 og det sidste 1½ år i Trekronergade 40,
stuen i Valby. Det er muligt, at det var her han mødte
sin kommende ægtefælle, da hendes moster også boede i
Trekronergade (se afsnit 8). Aksel udvandrede i 1919 til
Benton Haber i staten Michigan, U.S.A. Her havde hans
bror, Anders Chr. Andersen, arbejde på et mejeri, Producers Creamery, hvor han var driftsleder, og senere
blev Aksel formand samme sted. Da navnet Aksel ikke
var velegnet til det amerikanske sprog blev han kaldt
Walter.
Aksel gifter sig 5. august 1921 i Benton Harber, USA med: Aksel Valdemar Andersen ved hans
konfirmation 1910
6.1
Ane 7 Karla Elisabeth Hansen der var den næst ældste af 5
børn (se Karlas forældre og søskende på side 14.1).
Karla boede som barn flere steder på Østerbro, og da hun
skulle i skole, blev det på Amagerbro Skolen på Amager, da
familien på det tidspunkt boede på Tingvej.
I 3-4 år (efter 1909) boede hun hos sin moster og onkel på
Trekronergade 38 i Valby. Mosteren var Larsine Karoline
Larsen og onklen var ane 8 Valdemar Peter Christian Kragh.
De fik senere yderligere tilknytning til Karlas familie, da
Karlas datter, Elsie, blev gift med et barnebarn til Valdemar,
ane 3 Einar (se side 2.1).
Karla blev konfirmeret i 1915 i Blågårds Kirke, København
N, og var dengang flyttet tilbage til hendes forældre, som nu
boede i Baggesensgade 28B, stuen, København N. Herefter
havde Karla flere pladser som “ung pige i huset”.
I 1919, da Karla var 18 år, traf hun sin kommende mand,
Aksel Valdemar Andersen, der var i lære som møbelsnedker
i Valby. Som tidligere skrevet rejste Aksel til USA i 1919, så
Karla rejste til Amerika i juli 1921 med skibet Oscar II.
Om rejsen har Karla fortalt følgende:
Turen til New York varede ca. 14 dage, og ved ankomsten til
New York skulle jeg den første dag til Long Island til helbredsundersøgelser. Herefter med tog til Pittsburgh (1½
dag), og her skulle skiftes tog. Da jeg ikke kunne et ord engelsk, brugte jeg en adresseseddel. Efter at være vist rundt
forskellige steder endte jeg ved startstedet. Da det i mellemtiden var blevet aften, blev jeg anvist til et rum uden lys, som
kunne give ly til næste morgen. Da der ikke var nogen persontog til Benton Harbor, som var målet, måtte jeg med en
kreaturvogn (med kreaturer).
Karla Elisabeth Hansen ved hendes
konfirmation 1915
Karla og Aksel blev gift ca. en uge efter hendes ankomst til USA, og hun ændre sit navn til Karla Elisabeth Andersen.
Efter at de havde boet til leje i en tid, flyttede de til
eget hus på adressen 1180 Mc Allister i Benton Harbor. Her fremstillede Aksel selv de fleste møbler. I de
følgende 15 år fik de 3 børn (se efterslægt).
Aksel døde af blodkræft 19. november 1936 i en alder
af 40 år. Han var sengeliggende det sidste halve år, før
han døde.
I avisen "News - Palladium" Benton Harbor, Mich.,
fredag den 20. november 1936 stod følgende (Aksel
blev i USA kaldt Walter):
W. Andersen døde efter lang sygdom. - Walter Andersen, 40, fra 1180 McAllister avenue, formand ved
Producers Creamery siden han kom fra Danmark for
18 år siden, døde i går aftes kl. 17 efter en sygdom på
ca. seks måneder. Hr. Andersen overleves af sin kone,
Mrs. Carla Andersen; tre børn, Elsie 14, Grace 9 og
James 4; en broder, Chris Andersen driftsleder på
Karla Elisabeth og Aksel Valdemar Andersen ved deres bryllup i Benton Haber, USA, 1921.
6.2
Karla Elisabeth og Aksel Valdemar Andersen med deres datter Elsie ved deres hus på 1180 Mc Allister i Benton Harbor, USA, ca. 1925.
tre børn i huset i ca. et år, og rejste herefter tilbage til Danmark 30. maj 1937.
I den første tid boede hun hos søsteren Gudrun og
hendes mand i en toværelses lejlighed i Hedebygade, København V. Senere fik Karla egen lejlighed. Karlas og Aksels datter, Grace, kom til Aksels bror og hans kone, Niels og Marie Andersen
i Sorø (se under Efterslægt).
Producers, og en moder, tre brødre og en søster i
Danmark. Gudstjenesten vil foregå lørdag eftermiddag kl. 3.30 i Dean mortuary, Rev. P. H.
Murdick, præst ved Metodist Peace Temple. Begravelsen vil blive i Crystal Springs kirkegård.
Den afdøde kan ses i lighuset.
Karla blev, efter Aksels død, boende med deres
Aksel Valdemar
Andersen ved
tappemaskinen
på mejeriet
Producers
Creamery i
Benton Haber.
6.3
Ane 7 Karla Elisabeth Andersens
(født Hansen)
2. ægteskab
Karla fik arbejde på skofabrikken Panter, hvor hun
traf skomager Robert
Stammerjohan, der var
født 6. maj 1903 i Isenvad,
Ikast, af forældrene Niels
Peder Stammerjohan og
Birte Marie Jørgensen.
Karla og Robert giftede sig
8. juli 1939 på Københavns
Rådhus og hun ændrede sit
navn til Karla Elisabeth
Stammerjohan.
Karla og Roberts hus på Haarlem Allé 49, Dragør.
kloakken blev først sent tilsluttet køkkenvasken
og aldrig toilettet, som stadig bestod af en lokumsspand, da Karla flyttede derfra i 1994.
Robert, der var skomager på skofabrikken Panter,
havde tidligere været gift med Marry Kofmann
Nielsen, der tog navnet Marry Kofmann Stammerjohan. Fra sit første ægteskab havde hun
sønnen Hans Nielsen, der tog navnet Hans
Stammerjohan. Hans, kom senere på et børnehjem eller lignende. Robert og Marry fik sammen
datteren Grethe Stammerjohan født 18. december 1932.
Robert døde 21. maj 1983 på Glostrup Sygehus i
en alder af 80 år. Kort før Roberts død var Karla
blevet indlagt på sygehuset efter et fald, hvor hun
brækkede den ene hofte. Dette bevirkede senere,
at hun ikke kunne gå, men først i 1994 lykkedes
det familien at overtale hende til at flytte på plejehjem, hvilket hun blev meget glad for. I de to år
hun boede der, var hun en glad dame, som hyggede sig med personalet.
Karla døde, efter 14 dages sygeleje, 8. august
1996, i en alder af 95 år. Karla var træt, men havde også haft et langt indholdsrigt liv, hvor hun
bl.a. nåede at blive tipoldemor.
Robert boede i et hus på Haarlem Allé 49, Dragør, hvor Karla flyttede ud med sine 2 børn
(datteren Grace var, som tidligere skrevet, flyttet
til Karlas første mands bror - se Efterslægt). Huset var uden strøm, kloak og varmekilden i køkkenet var en primus. Senere kom der strøm, men
Karla og Robert Stammerjohans sølvbryllup i 1964
6.4
EFTERSLÆGT
Aksel og Karla fik sammen 3 børn.
Aksel og Karlas 1. barn
Elsie Gudrun Andersen født 24. juli 1922 (se
ane 3 på side 2.1).
Aksel og Karlas 2. barn
Grace Alma Andersen født 21. september 1927
i Benton Harber og døbt i Metodistkirken.
Grace var 9 år, da hendes far døde, og året efter
flyttede hun med moderen og hendes 2 søskende
til Danmark.
Kort efter kom hun til hendes farbror og hans kone, Niels og Marie Andersen i Sorø, hvor hun opholdt sig resten af barndommen.
Før Grace blev gift, fødte hun en søn, hvor faren
Niels Valdemar Hjort ca. 1960
Som 15-årig tog han ud og sejle. Først som
messedreng og kom derefter i lære som kok.
Senere fik han job som hovmester.
Omkring 1979 gik han i land sammen med sin
kommende kone. De boede først i Slagelse,
hvor de havde en bodega, og senere startede
de en grillforretning i Tune (syd for Roskilde),
hvor de bosatte sig.
Niels giftede sig 19. september 1981 i Sankt
Jørgensbjerg Kirke, Roskilde, med Hanne
Bisgaard Iversen der tog navnet Hanne
Hjort. Hun blev født 7. april 1953 i Roskilde
og døbt 21. juni 1953 i Roskilde Domkirke.
Hanne var kahytsjomfru før de blev gift, og da
hun “gik i land”, fik hun jobs som sælger.
Hanne var meget interesseret i heste, og på deres bopæl i Tune oprettede hun et hestestutteri
samt rideskole.
I 1994 solgte de forretningen og Niels fik arbejde som kok på en boreplatform i Nordsøen.
Niels og Hanne blev senere skiltNiels startede et cafeteria sammen med hans
fætters datter, Pia Kragh, på Godthåbsvej, Frederiksberg.
Grace blev gift med beslagsmed Klaus Jensinius
Hjort født 30. april 1924 i Krøjerup i Bromme
Sogn nordvest for Sorø, og hun ændrede sit navn
til Grace Alma Hjort. Grace og Claus fik ingen
børn og blev senere skilt. Klaus døde i 1988.
I 1964 rejste Grace tilbage til sin fødeby Benton
Harber i staten Michihan, USA.
Grace Alma født Andersen ca. 1960
var vulkanisør Nis Christian Hansen født 21.
marts 1915 i Haderslev. Sønnens navn blev:
Niels Valdemar Hansen der blev født 25.
september 1946 på Amtssygehuset i Sorø og
døbt i Sorø Kirke 26. januar 1947. Niels blev
adopteret af hans mors kommende mand (se
efterfølgende) og skiftede navn til Niels Valdemar Hjort.
Niels barndom foregik i Sorø, hvor han blev
konfirmeret i Sorø Kirke 2. oktober 1960.
6.5
stepige Ester Jensen født 19. december 1911 i
Tilst Sogn. Kirsten blev døbt i Helligkors Kirke i
København og kommer i pleje hos murerarbejdsmand Valdemar Georg Pedersen og hustru Ellen
Hansen på Solitudevej 9, 4.sal. Hun bliver konfirmeret i Kastrup Kirke på Amager 27. oktober
1947, og bor da hos sin biologiske mor på Nyalle
27 i Kastrup. Denne vej blev senere lagt ind under flyvepladsen. Inden vielsen får hun en uddannelse som stenograf.
James og Kirsten emigrerer 1. oktober 1954 til
Benton Harber i staten, Michigan, USA, hvor James var født. Her boede stadig hans morbror
Hans Peter Carl Hansen og hans hustru Emma.
James fik arbejde i et firma der handlede med
hårde hvidevarer. James og Kirsten fik 2 børn:
I. Anita Andersen født 24. oktober 1958
II. Allan Andersen født 22. februar 1963
James og Kirsten bliver skilt i 1979.
Grace giftede sig 26. maj 1966 i Benton Harber
med Earl Metcalf født 4. marts 1912. Hun ændrede her sit navn til Grace Alma Metcalf. Grace og Earl fik kun datteren Cathrine Metcalf
født 17. juni 1970 i Benton Harber.
Earl døde 10. juni 1979 i Benton Harber i en alder af 67 år
Aksel og Karlas 3. barn
James Carl Andersen født 2. februar 1933 i
Benton Harber og døbt i Metodistkirken. Han boede med sine forældre på adressen 1180
Mc.Allister Avenue, Benton Harber i Staten Michigan, USA. Da han var 4 år døde hans far og
året efter rejste han med sin mor og søskende til
Danmark (se foregående sider). I Danmark blev
han kaldt Jimmy. Efter morens 2. vielse skiftede
han i 1945 efternavnnavn til Stammerjohan . Da
han flyttede til USA var der problemer med at
udtale hans efternavn, så i 1964 skiftede han det
ud med sit dåbsnavn James Carl Andesen.
James blev konfirmeret i Tårnby Kirke på Amager i 1947. Herefter fik han en uddannelse som
kontorassistent hos Brødene Dahl på Vesterbro i
København.
James gifter sig 20. marts 1954 i Tårnby Kirke på
Amager med Kirsten Jensen født 2. juli 1933 i
Vigersted, Kværkeby i Sorø Amt af ugifte tjene-
James gifter sig igen 15. februar
1981 med Claire Andersen.
Kirsten og James Andersen ved deres bryllup 1954
6.6
Afsnit 8
Valdemar P.C. Kragh og Olympia J.A. Zingel
Familierelation til Gurli Kragh *1943
Proband
Forældre
2. Einar
1915-1966
1. Gurli
19433. Elsie
1922-2003
Bedsteforældre
Oldeforældre
4. Einar V.
1891-1944
8. Valdemar 1870-1954
5. Pouline
1896-1975
10. Christian 1860-1947
6. Aksel
1896-1936
12. Jens 1847-1928
7. Karla
1901-1996
14. Karl 1872-1950
9 Olympia 1868-1894
11. Boline 1864-1953
13. Birthe 1856-1941
15. Anna 1872-1936
Data:
Ane 8 Valdemar Peter Christian Kragh født 31. maj 1870 i København K og døbt 7. august i
Citadel Kirke (Kastellet), København K. Han blev konfirmeret i Sct. Jacob Kirken på Østerbro.
Valdemar dør 7. januar 1954 i København N og bisættes på Bispebjerg Kirkegård, København
NV. Valdemar blev ikke gift med ane 9, Olympia, men havde et senere ægteskab.
Ane 9 Olympia Josephine Albertina Zingel født 11. maj 1868 i København K og døbt (katolsk) i
Ansgar Kirke i København N. Hun dør 25. januar 1894 i København og begraves via Ansgar Kirken.
Ane 8 Valdemar Peter Christian Kragh
blev født på Mikkel Bryggersgade 11 over
gården i København K. Han blev den ældste af 6 søskende (se hans forældre og søskende på side 16.1). Han blev døbt i kirken på Kastellet, da hans far på dette tidspunkt var underkorporal der. Da han var 6
år, flyttede han med familien til Lægeforeningens Boliger (Brumleby) på Østerbro.
Her boede han til 1895 (se efterfølgende).
Valdemar arbejde i starten som farveriarbejder.
Valdemar Peter Christian Kragh da han aftjente sin
værnepligt som marinesoldat ved Kongelundsfortet på
Amager omkring 1889.
8.1
Ane 9 Olympia Josephine Albertina Zingel blev født Farvergade, København K. og
blev døbt katolsk. Hendes far var tysk katolsk og forældrene var gift i en katolsk kirke (se hendes forældre og søskende på side
18.1). Olympias forældre blev skilt mellem
1873 og 1880, og hun blev boende med
hendes søskende hos moren i Farvergade
22 over gården. Da hun var 16 år, var hun
tjenestepige i Toldbodgade og i 1890 noteres hun som fabriksarbejder.
Den 3. januar 1891 føder Olympia et barn, der
bliver døbt Einar Valdemar Kragh og som far
blev udlagt ane 8 Valdemar Peter Christian
Kragh (se foregående afsnit). Einar bliver ane 4
(se side 4.1). Olympia boede herefter hos moderen i Farvergade, men 1. maj 1892 flytter hun til
en lejlighed på Jægergade 25, 3.sal på Nørrebro.
Olympia og Valdemar når aldrig at blive gift og
ved hendes død, grundet tuberkulose, i 1894, er
hun flyttet tilbage til moderen i Farvergade.
Valdemar Peter Christian Kragh flytter, som
25årig, fra forældrene i Brumleby i 1895 til en
lejlighed i Viborggade 19, 2.sal. på Østerbro i
København. Den 1. januar 1899 gifter han sig i
Sct. Jacobs Kirke med Larsine Karoline Larsen, og de flytter til Viborggade 3, 2.sal. Valdemars søn, der nu er 8 år og har været i pleje,
flytter også ind hos sin far og stedmor.
Larsine var født 9. juni 1877 på Østerbro. Hendes forældre var ane 30 Hans Peter Larsen og
ane 31 Marie Lisbeth Hansen (se side 30.1).
Hermed fik Gurlis forældre (ane2 og 3) fælles
aner.
Larsine Karoline Larsen fra omkring 1896.
Valdemar Kragh (ane 8) med sin kone Larsine omkring 1910.
8.2
Fra 13. juni 1896 til 11. november 1904 var
Valdemar ansat som ølkusk på Tuborg Fabrikker i Hellerup. Fra 1901 til 1905 boede de
i Tuborgs arbejderbolig blok A. Efter at have
boet yderlig 2 steder i Hellerup flyttede de til
Valby, hvor Valdemar fik arbejde på Pintofte
Maskinfabrik. Først boede de fra 1909 i Trekronergade 28, st., fra 1913 i Valby Langgade
69, 1. og fra 1914 i Valby Langgade 70 stuen.
I 1915 flytter de til Randersgade 3, 3. på
Østerbro og i 1916 til Guldbergsgade 49 på
Nørrebro.
Det er ikke kendt, om de herefter boede andre
steder end Bjergvænget 18, København NV,
som blev den sidste bopæl for begge.
blev født 23. juli 1899 og døbt i Sions Kirke
på Østerbro. Han blev konfirmeret 1913 i Jesuskirken i Valby. Han bliver gift 1. november 1920 med Astrid Gertrud Larsen, der
var født 10.april 1901 i Nykøbing F., og som
skiftede navn til Astrid Gertrud Kragh.
Astrid og Robert bosatte sig på Guldbergsgade 49, 2.sal (samme opgang som Roberts forældre). De flyttede herfra mellem 1925 og
1930, men vendte tilbage inden Robert døde
26. august 1956 på Bispebjerg Hospital.
Hvor Astrid boede efter Roberts død er ikke
kendt.
Astrid og Robert var gift i 36 år, og de fik 3
børn.
Valdemar døde som 83årig på Nørre Hospital
den 7. januar 1954.
Larsine døde også som 83årig den 20. december 1960. Begge blev bisat på Bispebjerg Kirkegård.
A: Robert Ejnar Kragh født 26. juni 1920
B: Rosa Astrid Kragh født 26. november
1923.
C: Willy Kragh
EFTERSLÆGT
Foruden Valdemars barn fra før ægteskabet,
(se side 4.1) fødte Larsine deres fælles barn:
Robert Charlie Villiam Peter Kragh der
Valdemar og Larsine Kragh i deres lejlighed på Guldbergsgade på Nørrebro i København omkring 1930.
8.3
Afsnit 10
Christian M. Nielsen og Boline Mortensen
Familierelation til Gurli Kragh *1943
Proband
Forældre
2. Einar
1915-1966
1. Gurli
19433. Elsie
1922-2003
Bedsteforældre
Oldeforældre
4. Einar V.
1891-1944
8. Valdemar 1870-1954
5. Pouline
1896-1975
10. Christian 1860-1947
6. Aksel
1896-1936
12. Jens 1847-1928
7. Karla
1901-1996
14. Karl 1872-1950
9 Olympia 1868-1894
11. Boline 1864-1953
13. Birthe 1856-1941
15. Anna 1872-1936
Data:
Ane 10 Christian Martin Nielsen født 29. juni 1860 i Sjunkeby og døbt i Kappel Kirke på Lolland, hvor han også blev konfirmeret 4. oktober 1874. Christian var skomager og døde 17. juli
1947 på Kommunehospitalet og blev begravet på Bispebjerg Kirkegård fra Hans Tausens Kirke
på Islands Brygge, København S.
Christian gifter sig 26. oktober 1890 i Helligånds Kirken i København K., med:
Ane 11 Boline Mortensen født 10. maj 1864 i Overby på Sjællands Odde og døbt i Odden Kirke
5. juni 1864, hvor hun også konfirmeres 28. april 1878. Boline dør 20. maj 1953 og begravet på
Bispebjerg Kirkegård fra Hans Tausens Kirke på Islands Brygge, København S.
Ane 10 Christian Martin Nielsen blev
født som nummer 5 ud af en søskendeflok
på 9 (se Christians forældre og søskende på
side 20.1). Christian blev udlært som skomagersvend i Nakskov, og tog herefter på
valsen til Tyskland og rundt i Danmark. I
1885 flytter han fra Køge til København. I
1890 bor han i Store Kannikestræde 8, 1.sal
i baggården sammen med en yngre familie,
og her bliver han boende, da han gifter sig
med Boline Mortensen 26. november 1890.
Ane 11 Boline Mortensen blev født som
nr. 7 ud af 8 søskende (se Bolines forældre
og søskende på side 22.1). Boline flytter til
København som 19årig i 1884, og efter en
plads hos hendes brors ismejeri ved Holmens Kanel, får hun plads som tjenestepige
hos en præstefamilie i Niels Juels Gade 12,
København K. Efter vielsen i 1890 med
Christian Nielsen, flytter hun til hans lejlighed i St Kannikestræde 8.1.
I den periode hvor Christian og Boline boede i Store Kannikestræde, føder Boline 4
Christian Martin Nielsen evt. som 18årig i 1878.
10.1
Boline Nielsen fra
omkring 1890
Avisbillede fra 7. juni 1896 af baggården til St. Kannikestræde. X’et i
vinduet på 1. sal markerer den lejlighed hvor Christian og Boline boede
fra 1890-1909.
gange. En datter er død ved fødslen og
en dreng dør efter 14 dage (se EFTERSLÆGT).
Den 1. november 1909 flytter de til
Gunløgsgade 33, stuen tv. på Islandsbrygge, Kbh., og inden 1916 flytter de
til 2. sal tv. Datteren Pouline emigrerede til USA i 1915. Hun vendte tilbage i
oktober 1916 og boede med sønnen, Einar, hos forældrene, til hun i november
1918 flyttede ind i lejligheden i nr. 31,
2.th., altså ved siden af forældrene, men
en anden opgang (se side 4.2).
Islands Brygge var dengang en ny bydel
(se efterfølgende side), og da de flyttede
ud i 1909 var der endnu ikke gelænder
på trappen. Huslejen var lille, da det
kneb med at få folk til at flytte så langt
væk, fra det indre København.
Christian og Boline Nielsen med børnene Pouline og Dagmar
ca. 1905.
10.2
Islands Brygge
Helt op til midten af 1960'erne var her masser
I 1901 besluttede havevæsenet sammen med
af forretninger. Alene af cigarforretninger var
Privatbanken at opfylde vandarealet mellem
der 7-8 stykker, 6 grønthandlere, 11-12 ismejeArtillerivej og Langebro på Amager, og der
rier og bagere, 5 viktualiehandlere og 3 rigtige
blev anlagt en 975 meter lang kaj, som kom til
slagtere.
at hendde Islands Brygge, da der her anløb
Hvis ikke man gad stå nede i vaskekælderen og
mange fragt- og passagerskibe fra Island.
vaske i gruekedel, kunne man, hvis man havde
Allerede i 1905-06 blev der bygget 200 boliger
råd, benytte sig af 2-3 vaskerier og få det hele
langs Islands Brygge. Trods de smukke bygtilbage vasket, tørret og rullet.
ninger og flotte 5-6 værelses herskabslejligheBoligblokken Saga lå mellem Isafjordsgade/
der til ca. 800,- kr. om året, var de svære at leje
Gunløgsgade/Leifsgade og Egilsgade. Det var i
ud. Folk syntes, de lå for afsides, og da huslejen var dyrere end på Nørrebro
og Vesterbro, måtte ejendomsselskaberne lokke med gratis
husleje i 3 til 6 måneder samt
gratis tapet eller maling efter
eget valg. Man oplevede derfor
det fænomen, at nogle flyttede
gratis ind i en lejlighed, og
efter 6 måneder flyttede om
natten med alt deres habengut
til en ny lejlighed, hvor de
kunne bo gratis i yderligere 36 måneder. Denne trafik kaldte
man at „varme" lejligheder.
Men snart begyndte folk alligevel at flytte til dette nye kvarter. Islands Brygge, København S, set mod nord i 1964. Blå pil viser
Det var fortrinsvis unge og mere Gunløgsgade 33.
velhavende mennesker, og i
folkemunde blev kvarteret kaldt
„de nygiftes paradis".
den familien boede i 4 generationer fra 1909 til
Christianshavns Oplagspladser A/S byggede
1969. Blokken havde 271 boliglejemål og 41
deres første beboelsesejendomme i Njalsgade,
erhvervsmål.
Artillerivej og Egilsgade i 1906. Snart fulgte de
andre karreer, og selskabet ejede ialt 2.633
Læs mere om Islands Brygge i bogen
lejligheder på Bryggen.
”Bryggen - Den Glemte Bydel” fra ”Islands
I 1927 boede der ca. 14.000. Det var fortrinsBrygges Lokalhistoriske Forening og Arkiv”,
vis yngre par med børn. Børnene gik i skole på
1995. Bogen indeholder mange billeder.
den anden side af Fælleden, hvortil der gik en
smal sti, som nu udgøres af den del af Njalsgade, der løber fra Artillerivej op til Amagerfælledvej.
Fra lejlighedernes køkken i bl.a. Gunløgsgade
10.3
Boline og Christian Nielsen i deres lejlighed i Gunløgsgade 33, st.tv. omkring 1915.
Da Christian i 1940 fyldte 80 år stod der i Bryggebladet:
80 år: Skomager Chr. Nielsen, Gunløgsgade 33, 2.tv. fylder lørdag 29. juni 80 år. Fødselslaren, der har boet i
samme opgang siden 1909, er så rask
som nogen og går hver dag sin sædvanlige morgentur.
Christian dør på Kommunehospitalet kort efter
sin 87 års fødselsdag i 1947, og blev bisat på Bispebjerg Kirkegård.
Boline, var også frisk til hun dør kort efter sin 89
års fødselsdag i 1953. At hun var en dame med
orden i tingene, ses af det efterfølgende brev,
hvor hun har nedfældet hendes ønsker omkring
hendes begravelse.
Læs mere om Christian og Boline i datteren Dagmars beretning på side 10.6 og 10.7.
Christian Nielsen omkring 1940
10.4
EFTERSLÆGT
Christian og Boline fik i deres ægteskab, der varede i
57 år, 4 børn, hvor den ene var en dødfødt datter, født
25. august 1898 i Store Kannikestræde 8, København
K.
1. Dagmar Marie Nielsen født 30. juni 1891 i Store
Kannikestræde 8, København K., og døbt 8. november
1891 i Vor Frue Kirke, København K. Dagmar blev
gift med Edvard Pranov (1887-1946) og de fik 3
børn, Erik Christian Pranov født 2. juli 1919, Jørgen Bendix Pranov født 1. august 1924 og Inger
Trine Pranov født 20. september 1925. Dagmar døde
i Nakskov 3. januar 1973.
2. Poul Christian Nielsen født 23. december 1893 i
Store Kannikestræde, København K., og hjemmedøbt
6. januar 1894. Poul døde dagen efter, at han blev
hjemmedøbt (14 dage gammel), og blev begravet via
Vor Frue Kirke 10. januar 1894
Boline Nielsen ca. 1945 i datteren Poulines
sommerhus i Hundested.
3. Pouline Christine Nielsen født 7. juni 1896 i Store
Kannikestræde, København K., og døbt 27. september
1896 i Vor Frue Kirke, København K. Pouline er ane
5 (se side 4.1)
Brev som Boline Nielsen, født Mortensen,
skrev i 1948 - 5 år inden hendes død.
Ja da jeg nu har naaet de 84 Aar og regner
med at det snart kan være slut har jeg udset
mig disse Salmer da det jo er saadan Skik og
Brug først 641– og 643– og 460 og ingen Kistepyntning eller andre Kranse syntes i saa læg
en lille Buket og ellers ikke mere jeg ligger lige
godt og Pengene er smidt ud til ingen Gavn de
kan anvendes til noget andet.
Bedste
Boline Nielsen ca. 1915
10.5
Barndomserindringer
Følgende er uddrag fra Dagmar Pranov notater nedskrevet i perioden 1959-1964. Dagmar var
født Nielsen i 1891, og var storesøster til Pouline Nielsen (ane 5). Forældrene var Christian og
Boline Nielsen (ane 10 og 11).
Notaterne er renskrevet af Dagmars barnebarn Flemming Pranov, og hvor der er indsat xxx, har
det ikke været muligt at læse notaterne. Tekst i [ ], er tilføjelser/forslag til teksten.
have oplevet det særegne i gaden, når studenterne i slåbrok og med lang pibe gik deres tur
fra kollegierne og Regensen over til madam
Jensen i kælderen og købte ind til deres måltider. Hos samme Madam Jensen hang på væggen sorte tavler, hvor med kridt blev skrevet,
hvad de forskellige skyldte. Underligt at tænke
sig at sligt kunne finde sted.
Inde på Regensen havde vi også vores store
oplevelser. Når der holdtes fastelavnsfest med
slåen Katten af tønden, fik vi lov at komme ind
og samle op, når tønden gik i stykker. Og hvad
mener i om at bide til bollen ude på Købmagergade? Studenterne hejsede boller ned i snore
fra vinduerne på første sal, så stod vi og hoppede for at få en bid, og det var ikke børn alene,
for sommetider var der en halv flaske snaps i
snorene, og den var der rift om. Nå - snapsen
var jo ikke så dyr dengang. For 25 øre gik vi til
brændevinshandleren på Graabrødretorv og
kunne købe en hel flaske. Men tænk jer, at
"bide til bollen" på Købmagergade med et ganske smalt fortorv. Dengang var buegangen ikke
bygget, men trafikken var kun lille. Den hestesporvogn der skulle passere, havde god tid. Jeg
har set den stoppe, og kusk og passagerer nød
at se på løjerne.
Barndomshjemmet i
St. Kannikestræde, København
Jeg er født i 1891 St. Kannnikestræde Nr. 8
og levet hele min barndom i dette såkaldte
latinerkvarter.
Vi var ikke mange børn i denne gade, de fleste huse var jo institutioner, kollegierne Borch
og Ehlers, Professorboliger, Præsteboliger,
Skole og Regensen ikke at forglemme.
Gaden strakte sig mellem 2 kirker. Fra Vor
Frue Kirke til Trinitatis Kirkeplads med Rundetårn. Disse 2 pladser var vores legeplads
tillige med gaden, hvor der ikke kom meget
andet end Sandmanden med sin trækvogn
med sand, råbende: "Sand - Gulvsand". Hvad
man brugte det til? Til vores trappe og til de
"gammeldags" [toilet med spand] í gården og
til spytbakkerne. De eksisterede endnu dengang. Så var der Rejekonen med kurven på
ryggen med sine "Rejer er godt".
Jeg kom i skole på Larslejsstræde, senere i
Kirkeskolen på Nørregade, og begyndte at
læse litteratur, især Holberg. Så fantaserede
jeg mig altid til, at hans komedier foregik i
min gade. Der var noget Holbergsk over den.
Holberg havde jo også sin bolig på hjørnet af
Frue Plads og Kannikestræde, så han må også
St. Kannikestræde, København med Runde Tårn i
baggrunden. Billedet er fra
omkring 1865.
Indgangen til baggården
St. Kannikestræde 8, som
omtaltes i artiklen, ses til
venstre bag hestevognen.
10.6
kalder Ismejeri og hjalp til i hus og forretning.
Han havde forretning i Holmens Kanal. Der
oplevede mor den dag Christiansborg brændte. Hun var der nogle år, har hun fortalt, men
senere kom hun i huset hos en pastor xxxberg,
og var vel så der til hun blev gift med far. De
startede i Kannikestræde, hvor far havde boet
som ungkarl. En etværelses lejlighed. Køkken
og et rum i xxxx og et på trappen. Det var
ikke meget, når man ser det i dag, men masser
af mennesker boede jo lige sådan.
Bryllupper og begravelser fra kirkerne skulle
vi altid hen og se, og om søndagen når de
kongelige kom til Vor Frue, det var Christian
IX med familie, så stod vore øjne på stilke,
for hvor var de fine - og køretøjer, de flotte
heste og den fine kusk, som medens gudstjenesten varede, rørte hestene ved at køre rundt
i gaderne.
Min far Chr. Martin Nielsen (ane 10)
Da nu bedstefar [Niels Olsen Hvid] var
skrædder, så blev det bestemt, at far
[Christian Martin Nielsen] skulle være skomager. Det var vel også det selvforsynende,
der sad de gamle i blodet, når nu faderen var
skrædder og sønnen blev skomager, ja så var
det problem klaret, mente de. Men tiderne har
jo altid gået frem, ikke stået stille, og far kom
i skomagerlære i Nakskov, hos en der hed
Palle. Der var 6 svende og lærlinge, har far
fortalt. De boede hos mesteren. Kost og logi
hørte dengang med. Penge fik de vist ikke
som læredrenge, men de fik lært godt, for alt
var jo håndarbejde dengang.
Far [Christian Martin Nielsen] gik på xxx
[valsen], som så mange gjorde den gang. Han
var en tur i Tyskland og Danmark rundt, og
på vej hjem endte i København. Her arbejdede han hos en skomager i Strandstræde, som
havde haft arbejde for de kongelige. Det var
med ærefrygt, vi hørte om, at far havde sat
såler på de kongeliges børns sko.
Nu forandres tiderne igen. Skofabrikker skød
op. Igen stod der færdige sko i vinduerne,
lige som med tøjet, og det blev betydelig lettere at gå ud at købe et par sko eller støvler.
Så far tog på kursus og lærte at skære skindet
til sko osv. Han havde altid været rask til
bens. Gik morgentur helt ud på yderste spids
af Langelinie. Han havde aldrig haft en cykel,
hvad har man sine ben til. Også gå i bad hver
lørdag skulle han. Her i Hambros Badeanstalt
- for 10 øre fik man et karbad. Vi andre blev
også sendt hen og blev skrubbet. Ganske vist
blev det jo så en gang om ugen, men husk
som tiden var dengang, var renligheden
blandt folk ikke så stor. Det var kun forbeholdt de få at have et badeværelse. Jo både
far og mor holdt meget på renligheden med
sig selv og os to piger.
Barndomshjemmet på
Islands Brygge, København
Nå, far blev så tilskærer på en fabrik i Løvstræde. Var der i mange år. Vi boede stadig i
Kannikestræde, men så begyndtes der at bygges på Amagersiden. Hele den bydel som nu
hedder Islands Brygge. En søndag var vi ude
at se på det, og far og mor blev enige om, at
der var da dejligt at bo, og de lejede en lejlighed, som dengang var det helt store at komme
ud i. Altan, WC og elektrisk lys. Jo det var
fremskridt dengang. Jeg kan huske jeg havde
en fornemmelse af, at det måtte da være det
helt store. Der blev talt om priser, og en sagde
til far: ”Har du råd til at betale 30 kr. om måneden i husleje”. Det mente han da nok, og
det gik jo. Efterhånden fik arbejderne jo lidt
mere i løn, og far og mor var jo meget sparsommelige. Det havde de jo lært i deres tid.
Et eksempel - hver søndag blev jeg sendt hen
at købe 3 cigarer til 25 øre. De holdt så til en
hel uge. Tøj blev syet hjemme. Reparation tog
megen tid for en husmoder. Jo alt blev nøje
taget til gennemsyn uden det blev kasseret.
Min barndom var vel for mig som for andre
børn dengang, men jeg tænker tit på, at far har
jo nok været lidt for sig selv. Jeg husker de år
hvor arbejderne kæmpede bravt for at få bedre kår. En dag kom han hjem og fortalte, at nu
skulle arbejderne have ferie. Mor slog hænderne sammen "det var dog for galt". Der var
jo ikke noget der hed feriepenge, så der blev
jo straks tænkt på pengene. Nå, efter lang tid
blev det, at ferien skulle holdes. Far blev
hjemme, det var vel kun et par dage, men efter at han mødte på arbejde, var de øvrige jo
der. De havde ikke holdt ferie. ”Har du råd til
at holde ferie ligesom de fine”. Sådan var tiderne den gang, men far holdt på, at hvad arbejderne havde kæmpet sig til skulle de også
overholde.
Min mor, Boline Nielsen (ane 11)
Da mor kom til København som ung, var hun
i huset hos en bror, som havde et, hvad man
10.7
Afsnit 12
Jens Andersen og Birthe J. Jensen
Familierelation til Gurli Kragh *1943
Proband
Forældre
2. Einar
1915-1966
1. Gurli
19433. Elsie
1922-2003
Bedsteforældre
Oldeforældre
4. Einar V.
1891-1944
8. Valdemar 1870-1954
5. Pouline
1896-1975
10. Christian 1860-1947
6. Aksel
1896-1936
12. Jens 1847-1928
7. Karla
1901-1996
14. Karl 1872-1950
9 Olympia 1868-1894
11. Boline 1864-1953
13. Birthe 1856-1941
15. Anna 1872-1936
Data:
Ane 12 Jens Andersen født 28. marts 1847 i Vester Broby og døbt 24. maj 1847 i Vester Broby
Kirke, hvor han også blev konfirmeret 7. april 1861. Død 2. august 1928 på Rolighed 9 i Sorø og
begravet 10. august 1928 på Sorø Ny Kirkegård. Beskæftigelse: Smedemester, vært på svendehjem.
Gift 19. juni 1875 i Vester Broby Kirke med:
Ane 13 Birthe Johanne Jensen født 5. august 1856 i Haldagermagle i Krummerup Sogn og døbt
i Krummerup Kirke 1. november 1856. Konfirmeret 1870 i Lynge Kirke. Død 5. februar 1941 i
hjemmet på Rolighed 9 i Sorø og begravet på Sorø Ny Kirkegård 11. februar 1941.
Ane 12 Jens Andersen blev født som den
næst ældste af 6 søskende (se Jens forældre og
søskende på side 24.1). Forældrene boede
dengang på Græslodden, der lå ca. 2 km nordvest for Vester Broby og ca. 2 km sydøst for
Sorø. Da Jens var 13 år blev han tjenestedreng
på Karinebjerggård og senere bliver han udlært som smed. Hans værnepligt aftjente han
som marinesoldat, og han oplevede at komme
Vester Broby (blå pil) hvor Jens Andersen er døbt ligger ca. 4 km sydøst for Sorø. Græslodden hvor han er
født ligger ca. 2 km nordvest for Vester Broby.
Krummerup, hvor Birthe Johanne Jensen er døbt ligger
nederst på kortet og Haldagermagle hvor hun er født
ligger ca. 2 km nordvest for Krummerup.
12.1
Jens Andersens smedje lå på matrikel 45 (blå pil),
der senere blev samlet med matr. 3b som fik
adressen Strandvejen 39 i Vester Broby.
Matrikelkort fra Vester Broby 1859 med rettelser
til 1874
med på togt til Vestindien og Amerika. Hans forældre flytter i 1871 til Strandvejen i Vester Broby, hvor de i 1873 får opført en smedje ved huset.
Smedjen som Jens forældre byggede, var beregnet til ham. I brandforsikringsprotokollen fra
1873 står følgende (se gul boks til højre):
Jens var kun godt et år i denne smedje og flytter
omkring 1874 til en smedje på Søgård i Suserup
nord for Tystrup Sø (se kortet på side 12.1). Her
stifter han familie efter et bryllup i Vester Broby Kirke i 1875 med:
Ane 13 Birthe Johanne Jensen blev født som
den ældste af 5 søskende fra hendes fars 2. ægteskab. Fra hans 1. ægteskab havde han 7 børn
og moderen havde fra sit 1. ægteskab 4 børn (se
Birthes forældre og søskende på side 26.1).
En smedie i 4 fag med gavle syd og nord, langt
101/4, dybt 9, højt 3½ alen, egebindingsværk med
stolper på sten, murede vægge med brændte sten,
fyrre overtømmer med tegltag, 2 bindingsværk
gavle, muret med brændte sten, en skorsten sat i
råsten med brændte i piben, loft overalt, fornødne
vinduer og døre, det hele brugt til smedeværksted.
Denne bygning var opført af nye og gode materialer, vurderes uden fundament som nybygning til
260 Rdl., endvidere en smedebælg, en filebænk, 30
Rdl.
I forvejen var et hus i bindingsværk med stråtag
forsikret for 380 rdl., en tilbygning ligeledes uforandret, 20 rdl., disse bygninger lå 25½ alen fra
smedien. Alt sammen forsikret for 690 rdl.
Samtlige bygninger lå 37 alen fra nærmeste fremmede bygning, hvis ejer var husmand Jens Hansen.
Rejsende håndværkere
Når håndværkere i ”gamle dage” havde udstået deres læretid, blev de optaget i et laug, og for at uddanne sig
yderligere, drog de fra by til by for at arbejde andre steder (gik på valsen). Når en svend forlod en by fik han
rejsepenge af lauget, så han kunne komme til den næste by. Her blev han bespist og fik rejsepenge, så han
kunne fortsætte.
I Danmark fik vi i 1857 en ny næringslov, der ophævede laugene og gav arbejdet frit. Det bestemtes, at man
nu skulle være i besiddelse af en vandrebog og et vist antal kontanter, som skulle forevises politiet i ankomstsbyen. Politiet angav herefter hvilken rute svenden skulle følge til den næste by. Mange svende forfaldt til drikkeri, hvorfor der i 1878 blev oprettet rejseforeninger af de faste stedlige håndværksmestre, og i
1885 blev der oprettet en
landsforening. I 1886 blev
vandrebogen og politivisiteringen ophævet, og svendene, der
var medlem af et laug, skulle
betale kontingent, som sikrede
dem understøttelse, når de var
på vandring. Mange borgere i
byerne meldte sig som bidragsydere for at skaffe penge
til svendehjem.
Svendehjemmet i Sorø
I Sorø lykkedes det rejseforeningen at samle nok penge
ind i 1893, så de kunne bygge
et svendehjem på Rolighed 9.
Det blev med tiden et aner- Svendehjemmet på Rolighed 9, Sorø. Foto fra værtsparret Jens og Birthe
kendt spise- og sovested, og i Andersens guldbryllup i 1925.
protokollerne kan der læses, at
et måltid mad kostede 1 kr. i 1920. Noget specielt for dette sted var, at der i den ene ende af huset var beværtning med spiritusbevilling. Her var ikke adgang for de rejsende svende, der havde opholdsrum i den
modsatte ende af huset. Først i 1923 blev der indlagt elektricitet i huset.
Den første bestyrer døde i 1901 og i 1903 blev smedemester Jens Andersen ansat som vært. Hans søn, Niels,
overtog hvervet i 1924, og da han døde i 1943 fortsatte hans kone, Petrea Marie, til 1949. Herefter overtog
slagteriarbejder P. Petersen stillingen, indtil svendehjemmet blev solgt til kørerlærer Nikolaj Olsen i 1961.
På rejseforeningens generalforsamling i 1967, der dengang kun havde 11 medlemmer, vedtoges det at ophæve foreningen. Efter sit næsten 80 års virke var svendehjemmet, der nu fungerede som teorilokaler for kørelærerforeningen, besøgt af 8604 rejsende svende.
Kilde: Uddrag fra Jul i Sorø, 1968, side 18-20.
12.2
Da Birthe var 19 år gifter hun sig med den 28årige smed og ungkarl Jens Andersen (ane 12).
Birthe var dengang gravid i 6. måned, og familien stifter et hjem i Suserup. Her føder Birthe 4
drenge, hvor den ene døde 4½ år gammel.
Omkring 1886 flytter familien til Lynge By, matrikel 2d (Skælskørvej 16), hvor Jens har en
smedje. Her føder Birthe endnu 2 drenge og i
1894 får de en plejedatter (se Efterslægt).
Den 15. marts 1903, da Jens er 55 år, stopper han
som smedemester og familien flytter til et svendehjem på Rolighed 9, Sorø, hvor Birthe og Jens
overtager stillingen som værtspar.
Stuen på Rolighed 9,
Sorø ca. 1918. Fra
venstre plejebarnet
Dora Kala Mathilde,
yngste søn Aksel Valdemar, næstyngste søn
Niels Jacob og hans
kone Petrea Marie og
værtsparret Jens og
Birthe Andersen
I 1924 overtager sønnen Niels og hans kone Petrea Marie stillingen som værtspar i svendehjemmet (se Efterslægt).
Birthe og Jens blev boende på svendehjemmet
til deres død så fra 1924, hvor sønnen overtog
stillingen, boede her 2 familier.
gås de tit vanskelige gæster, som i deres egenskab af "farende svende" skulle have logi for en
nat. Han var bestemt i sin optræden, og tålte ikke nogen uorden i sit hus. Fru Andersen holdt
restaurationen og Svendehjemmets øvrige lokaler i den mest mønsterværdige orden. Renhed
og properhed var der overalt, og det skabte respekt hos gæsterne.
Se billedet på næste side.
Ved Birthe og Jens guldbryllup stod der bl.a. i
Sorø Folketidende 16. juni 1925:
For 22 år siden nedlagde
Jens Andersen håndværket
og flyttede ind til Sorø som
vært i "Svendehjemmet".
Det var ikke ubetinget nogen let post, han og hans
hustru blev sat på her,
men der er blandt alle,
som kender forholdene,
enighed om, at Jens Andersen og hustru har magtet opgaven på bedste måde. Jens Andersen har haft
et udmærket tag på at om-
Birthe og Jens Andersen
med børn ved deres guldbryllup 19. juni 1925
12.3
Birthe og Jens Andersens guldbryllup på Rolighed 9, Sorø, den 19. juni 1925.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
19.
20.
21.
22.
23.
24.
25.
26.
27.
28.
29.
Jens Andersen gift med nr. 2
Birthe Johanne Andersen (*Jensen) gift med nr. 1
Aksel Valdemar Andersen barn af nr. 1+2
Karla Elisabeth Andersen (*Hansen) gift med nr. 3
Elsie Gudrun Kragh (*Andersen) barn af nr. 3+4
Anders Kristian Andersen barn af 1+2
Amanda Lucine Andersen (*Rasmussen) gift med nr. 6
James Richard Andersen barn af nr. 6+7
Forrest Marjorie Andersen barn af nr. 6+7
Carl Ferdinand Andersen Barn af nr. 1+2
Helga Andersen gift med nr. 10
Carl Frode Andersen barn af nr. 10+11
Niels Jacob Andersen barn af nr. 1+2
Petrea Marie Andersen gift med nr. 13
Jens Peter Andersen barn af nr. 1+2
Henrietta Andersen gift med nr. 15
Evt. bror til nr. 1
Einar Andersen barn af nr. 15+16
Dagny Andersen gift med nr. 21
Adolph Andersen barn af nr. 15+16
Dora Karla Mathilde Christensen (*Hansen) plejebarn af nr. 1+2
Johannes Christensen gift med nr. 24
Evt. søster til nr. 2
Else barn af nr. 10+11
12.4
deren Aksel og Karla Andersen. Se billede på
side 12.4 nr. 23.
Ved Jens Andersens død stod der bl.a. i Sorø
Folketidende : 2. august1928,
Dødsfald: Den tidligere vært i Svendehjemmet,
Jens Andersen, er i morges afgået ved døden.
Han var som sædvanlig stået tidligt op, men han
var næppe kommet op af sengen, før han segnede
om, og kort tid efter indtraf døden.
Da det den 15. marts i år var 25 år siden, at Jens
Andersen overtog stillingen som vært i Svendehjemmet, ved hans fødselsdag og andre lejligheder, omtalte vi hans virksomhed som Svendehjemmets leder. Nu ved hans død skal det siges
igen, at han var den rette mand på den rette
plads. Han var de farende svende en god mand,
men på den måde, at han ikke så gennem fingrene med dem.
2. Einar Eskild Andersen født 6. juli 1904.
Da Einar var 14 år i 1918 til efter 1921 boede
han hos sin farfar og farmor på Rolighed i Sorø. Einar blev gift med Dagny Andersen. Se
billede på side 12.4 nr. 21 og 22.
3. Karen Metha Margrethe Andersen blev
født 3. oktober 1907 i Thors Passage 4,st. i
København N og døbt i Simeon kirken. Hun
blev konfirmeret i Jesuskirken i Valby.
4. Poul Christian Andersen født 8. januar
1910 på Kløverbladsgade 15,2. i Valby og
døbt i Jesuskirken, hvor han også blev konfirmeret.
Efter Jens død blev Birthe boende på svendehjemmet til hun døde i 1941. Dengang havde
sønnen og svigerdatteren fået et plejebarn, Grace
(se side 6.5 og Efterslægt)
EFTERSLÆGT
Jens og Birthe fik sammen 6 drenge og havde en
plejedatter.
Jens og Birthes 1. barn
Jens Peter Andersen blev født 15. september
1875 ved Søgård i Suserup nord for Tystrup Sø
(se kortet på side 12.1), hvor hans far havde en
gårdsmedje. Omkring 1886 flytter familien til
Lynge By, hvor han bliver konfirmeret i Lynge
Kirke i 1889. Jens får en uddannelse som smed
og i maj 1900 tager han til København og bosætter sig på Gormsgade 25,3., København N. En
måned sener flytter han til Thorsgade 27,4.
15. september 1901 gifter han sig i Kapernaum
Kirke på Nørrebro med:
Syerske Henriette Kirstine Larsen født 29. januar 1875 i Vedby Nørre og døbt i Sorterup Kirke ved Slagelse. De bosætter sig på Aleandravej
16,1. Efter at have boet flere steder flytter de til
Kløverbladsgade 15,2., Valby, i 1909, hvor de
også boede i 1930. Jens var ansat som smedesvend på Pinstrup Maskinfabrik i Trekronergade
38, Valby. Her var han også ansat efter 1930. Se
billede på side 12.4 nr. 15 og 16.
Jens og Henriette fik 5 børn:
1. Adolph Andersen født på Alexandravej 16
i København NV, døbt i Kapernaum Kirken
og konfirmeret i Jesuskirken i Valby. Rejste til
USA hvor han en overgang boede hos farbro-
5. Betty Jørgine Andersen født 5. december
1912 på Kløverbladsgade 15,2. i Valby og
døbt i Jesuskirken, hvor hun også blev konfirmeret.
Jens og Birthes 2. barn
Christian Adolph Andersen født 21. september
1876 i Suserup nord for Tystrup Sø (se kortet på
side 12.1), hvor hans far havde en gårdsmedje.
Christian dør 23. januar 1881 i Suserup og begraves 2. februar 1881 på Lynge Kirkegård kun 4½
år gammel.
Jens og Birthes 3. barn
Carl Ferdinand Andersen født 20. marts 1880 i
Suserup nord for Tystrup Sø (se kortet på side
12.1), hvor hans far havde en gårdsmedje. Omkring 1886 flytter familien til Lynge By, hvor han
bliver konfirmeret i Lynge Kirke i 1894. Carl bliver udlært som vand– og gasmester og boede i
Århus før vielsen 31. oktober 1911 i Næsby,
Præstø Amt, med:
Gertrud Helga Sørensen født 28. februar 1883
ved Næsbyholm Storskov og døbt i Næsby Kirke.
Da Carl og Helga fik deres første barn boede de
på Bülowsgade 53, men kort efter flyttede de til
Montanagade 3, begge adresser i Århus. Se billede på side 12.4 nr. 10+11. Carl og Gertrud fik 2
børn.
1. Carl Frode Andersen født 9. maj 1914 i
Århus og døbt i Skt. Pauls Kirke, hvor han også blev konfirmeret. Carl overtog senere forældrenes VVS-forretning. Se billede på side
12.4 nr. 12.
12.5
2. Else Johanne Andersen født 15. april 1918
i Århus og døbt i Skt. Pauls Kirke. Det er
kendt at Else blev gift, fik en søn, Bent, og senere skilt. Hun boede i Brønshøj i København,
hvor hun overtog et hus efter en tante. Se billede på side 12.4 nr. 29.
Jens og Birthes 4. barn
Anders Kristian Andersen blev født 25. januar
1885 ved Søgård i Suserup nord for Tystrup Sø
(se kortet på side 12.1), hvor hans far havde en
gårdsmedje. Omkring 1886 flytter familien til
Lynge By, hvor han bliver konfirmeret i Lynge
Kirke i 1899. Anders fik en uddannelse som mejerist.
Den 29. december 1905 emigrerede Anders til
byen Withee i staten Wiscosin, USA. I byen Racine i samme stat gifter han sig 6. august 1910
med:
Amanda Lucine Rasmussen født 11. december
1877 i Malmø, Sverige. Amanda emigrerer 27.
maj 1893 fra København med skibet Amerika til
byen New York City i staten New York.
Se billede på side 12.4 nr. 6 og 7.
Anders navn passede ikke til det amerikanske
sprog, så i mange registre er hans navn opgivet
som Chris Andersen eller Anderson.
Anders der var uddannet som mejerist fik arbejde
på et mejeri i Benton Haber, og følgende kunne
læses i avisen ved hans død:
Chris Andersen, 67, i 33 år driftsleder for Producers Creamery company døde kl. 7.35 torsdag i
Borgess Hospital, Kalamazoo. Han havde været
syg de sidste 2 år, og blev indlagt på hospitalet
for 2 uger siden. Hr. Andersen var født 25. januar 1885 i Sorø, Danmark. Han boede i Benton
Harbor i 33 år før han flyttede til nuværende
adresse på route 1, Watervliet, for tre år siden.
Han blev gift med Frk. Amanda Rasmussen den
6. august 1910 i Racine, Wis. Hr. Andersen, som
havde en landbrugs- og mejeriuddannelse og en
stor erfaring, fungerede i 9 år som driftsleder på
Coloma Creamery før han blev virksomhedsleder
af Producers Creamery den 1. januar 1919. For
tiden overtaget af Twin Creamery og Barlow
Brothers Creamery fra St. Joseph. Fabrikken er
så flyttet til East Main og Wall street.
Sidste i marts var hr. Andersen udnævnt som rådgiver for den nye driftsleder, August Totzke. Denne stilling, der gav ham mulighed for at komme
og gå som han ville, aflastede ham fra de store
forpligtelser som driftsleder. Han var bestyrel-
sesmedlem af Boy Scout Council og havde modtaget Sølv (Beaver) , som æresmedlem?? Han var
også medlem af Coloma Loge nr. 162, & A. M.,
Coloma IOOF loge, den lokale Rotary Clup og
var tidligere vice-præsident af Michigan Milk
Dealers association.
Hr. Andersen overleves af hans kone; en datter,
Mrs. Forrest (Marjorie) Rambo fra Lansing, og
en søn James Richard Andersen fra Monrovia,
Californien. Hans fem brødre døde før ham. Begravelsen vil ske kl. 15.30 på mandag fra Dean &
Dey Brothers Capel, med Rev. Robert Boardman
fra Plymouth Congregational kirke af Watervliet,
der vil forrette gudstjenesten. Venner må mødes
ved Dean & Dey Brothers Kapel.
Anders døde altså 5. juni 1952 og hans kone
Amanda døde 22. februar 1977 i Glendora i California, USA. Hun nåede at blive næsten 100 år.
Amanda og Anders fik i deres ægteskab, der varede i næsten 42 år, 2 børn:
1. Marjorie V. Andersen født 1916
2. James Richard Andersen født 1918
Se billede på side 12.4 nr. 8 og 9.
Jens og Birthes 5. barn
Niels Jacob Andersen født 6. december 1887 i
Lynge syd for Sorø, hvor hans far havde en
smedje. I 1903 flyttede han med familien til svendehjemmet på Rolighed 9, Sorø, hvor hans forældre blev værtspar. Niels var arbejdsmand og i
1908 boede han en overgang hos broderen Jens
Peter og hans kone i Thors Passage 9,2. I 1910
arbejdede han på Albani øldepot i Slagslille. Meget tyder på, at Jens herefter boede hos forældrene, til han gifter sig 8. maj 1915 i Sorø Kirke
med:
Petrea Marie Andersen født 9. april 1882 i Sorterup ved Slagelse og døbt i Sorterup Kirke, hvor
hun også blev konfirmeret i 1896. Hendes forældre var vejmand Jens Andersen og Inger Kirstine
født Petersen.
Se billede på side 12.4 nr. 13 og 14.
Det er ikke kendt hvor de boede frem til 1924,
hvor de overtog stillingen som værtspar på svendehjemmet på Rolighed 9, Sorø (se side 12.2).
Herefter boede, foruden Petrea og Niels, også Niels forældre i huset. I 1928 døde Niels far (ane
12) og i 1941 hans mor (ane 13).
Petrea og Jens fik ingen børn, men omkring
1937, modtog de en datter af Jens bror, Aksel,
der døde i USA, og hvor hans kone vendte tilbage til Danmark med deres 3 børn (se side 6.5). Pi-
12.6
gen, der hed Grace, var født i 1927, og altså 10
år, da hun flyttede ind i Rolighed 9.
Niels døde 16. februar 1943 på Rolighed 9 i Sorø
og blev begravet på Sorø Ny Kirkegård.
Herefter drev Petrea svendehjemmet frem til
1949, hvorefter hun og plejedatteren, Grace, flyttede til Vedelsgade 2,1., Sorø. Petrea døde 26.
april 1958 og blev begravet i Sorø. Plejebarnet
overtog herefter lejligheden i Vedelsgade.
Jens og Birthes 6. barn
Aksel Valdemar Andersen født 9. juli 1896 i
Lynge og død i 1936 i USA. Se ane 6 på side 6.1.
Se familien på side 12.4 nr. 3,4 og 5.
Jens og Birthes plejebarn
Dora Kala Mathilde Hansen født 17. maj 1894
på Møntergade 8,4. København K, og døbt i Trinitatis Kirke, København K, 8. marts 1895 af moren Johanne Mathilde Hansen. Kort efter fødslen
kom Dora til Birthe og Jens og i folketællingen
1901 står, at hendes mor var en slægtning til dem.
Dora blev konfirmeret i Sorø. Hun hjalp til på
svendehjemmet, men var også en overgang tjenestepige hos andre, men blev boende hos plejeforældrene.
Efter ca. 1920 boede hun ikke på Rolighed 9, og
det sidste kendte billede er fra Jens og Birthes
guldbryllup, hvor hun står med nr. 24 og ægtefællen, Johannes, med nr. 25 på side 12.4. Ifølge
familien flyttede hun og Johannes Christensen til
København.
12.7
Afsnit 14
Karl Julius Hansen og Anna Sophie Larsen
Familierelation til Gurli Kragh *1943
Proband
Forældre
2. Einar
1915-1966
1. Gurli
19433. Elsie
1922-2003
Bedsteforældre
Oldeforældre
4. Einar V.
1891-1944
8. Valdemar 1870-1954
5. Pouline
1896-1975
10. Christian 1860-1947
6. Aksel
1896-1936
12. Jens 1847-1928
7. Karla
1901-1996
14. Karl 1872-1950
9 Olympia 1868-1894
11. Boline 1864-1953
13. Birthe 1856-1941
15. Anna 1872-1936
Data:
Ane 14 Karl Julius Hansen født 3. december1872 i Helsingør, døbt 2. februar 1873 i Sankt Olai
Kirke i Helsingør, hvor han også blev konfirmeret 17. april 1887. Død 10. oktober 1950 på Borgmester Christiansens Gade i København SV og bisat på Bispebjerg Kirkegård - København NV
15. oktober 1950. Beskæftigelse vognmandskusk, chauffør og fisker.
Gift 16. januar 1898 i Sions Kirke, København Ø, med:
Ane 15 Anna Sophie Larsen født 26. april 1872 på Østerbro (daværende Batterivej 23) og døbt
14. juli 1872 i Sankt Johannes Kirke, København Ø. Anna døde 28. december 1936 på Almindelig
Hospital (De Gamles By) på Amaliegade i København og bisat fra Blågårds Kirke, København N,
den 1. januar 1937.
Nordsjælland med Karls fødeby Helsingør og
Annas fødeby Østerbro (København Ø).
Ane 14 Karl Julius Hansen blev født i Strandgade
7, Helsingør, og havde dengang en storesøster, der
var 12 år ældre, og som stammede fra hans fars
første ægteskab. Desuden havde han en storesøster,
der var 2 år ældre, og 2 år efter fulgte en lillebror
(se Karls forældre og søskende på side 28.1). Fra
deres bolig i Strandgade 7, kunne de følge deres
far, når han kom sejlende hjem fra dagens fisketur.
Da Karl var 11 år (1883) døde hans far, og som
værge for de umyndige børn udpegedes deres farbror tovværkshandler Jens Hansen i Helsingør. Efter hans konfirmation i 1887, kom han ”ud og tjene”. Første gang vi støder på ham, er ved folketællingen i 1890, hvor han som 17årig er tjenestekarl
på en gård i Skibstrup By, Hornbæk Amt. 2. december 1893 flytter han fra Helsingør til Sølvgade
9.3, København K. 4 måneder senere flytter han til
Skindergade 24 og 2. september 1896 til Rørholmsgade 21.5. Her bor han til han i 1898 gifter
sig og flytter til København Ø. Karl arbejdede som
vognmandskusk.
14.1
Østerbro om, at man om natten kunne høre og se
trækvogne med de få ejendele familierne havde.
De flyttede så hen til en lejlighed der stod tom.
Grunden til Anna og Karls mange flytninger, er
ikke kendt, men det har sikkert været en kombination af de nævnte grunde.
Karl var vognmandskusk med hestevogn, og omkring 1901 var han ølkusk på Tuborg i Hellerup.
I sin fritid fiskede han, så der blev et supplement
til husholdningen. Ud over at være husmoder,
havde Anne også forskellige jobs, bl.a. som barnepige hos professor Scherning ved Kommunehospitalet.
Selvom datteren, Karla, ikke gerne talte om det,
har hun ikke lagt skjul på, at familien var fattig.
Da Anna døde i 1936 boede de i Baggesensgade,
København N. Efter en tid flyttede Karl til Meinungsgade, også på Nørrebro, og til sidst inden
han døde i 1950 til Borgmester Christiansens Gade i København SV.
EFTERSLÆGT
Karl og Anna var gift i næsten 38 år og fik sammen 5 børn.
Ane 14 Karl Julius Hansen og Ane 15 Anna Sophie
Larsen omkring 1930.
Ane 15 Anna Sophie Larsen havde ved fødslen
en bror på 2 år, og senere fulgte 7 søskende hvoraf de 3 døde (se Annas forældre og søskende på
side 30.1). Ved hendes fødsel boede de på Batterivej 23, senere flyttede de til Batterivej 9, der senere skiftede vejnavn til Viborggade - alle adresser København Ø. Fra Anna var 20 til 26 år, havde hun som tjenestepige, 13 pladser i København,
hvilket ikke var ualmindeligt i det erhverv, hvor
man ofte skiftede plads hvert halve år.
Efter vielsen flyttede de til Viborggade 81 stuen i
sidehuset, hvor de kun boede ½ år. I de 38 år, de
nåede at være gift inden Anna døde, er vi bekendt
med, at de boede på 17 adresser, og efter Annas
død levede Karl yderlig 14 år, hvor han havde 2
nye adresser. Dengang var der flere grunde til, at
man ofte flyttede. Det kunne skyldes ens arbejdsplads, da transporttiden kunne være stor, grundet
manglende offentlig transport. Det kunne også
skyldes, at Københavns udbygning med nye fugtige bygninger, hvilket gav op til et halvt års gratis husleje til dem, der ville flytte ”ud til de nye
boliger”. Endelig kunne det også skyldes, at man
”flygtede” fra huslejen. Der berettes fra bl.a.
14.2
Ane 14 Karl Julius Hansen omkring 1945.
gift havde hun sønnen Edvard Christensen født
2. januar 1926. Hun gifter sig med Alfred Christensen og de får børnene Svend Aage Christensen og Inge Christensen. Gudrun dør som enke
20. december 1989 på Gunløgsgade 27. 3th. på
Islands Brygge, København S.
4. Hans Peter Carl Hansen født 8. november
1906 og døbt i Sions Kirke , København Ø.
Han emigrerede til Amerika i 1926 og kunne
dengang ikke tale engelsk. Han boede hos Walter
og Karla Andersen (hans søster) i adskillige år på
LaVette St. i Benton Harber, Michigan, USA.
Han arbejdede på Producers Creamery sammen
med svogeren Aksel (Walther) og dennes bror
Anders (Chris) Andersen (se side og 6.1 12.6).
Hans mødte Emma Dahlke i 1933. I 1936 købte
de huset på 1180 McAlister, Benton Harber, Michigan, USA, af hans søster Karle (ane 7). Hendes mand, Walter Andersen, var død og hun rejste tilbage til Danmark med hendes børn Elsie,
Grace og Jim (se side 6.1). Hans Peter Carl Hansen og Emmy Dahlke Hansen havde en datter,
Arlene Pearl som blev født 27. oktober 1938.
Hans Peter Carl var beskæftiget på forskellige arbejdssteder; Twin City Plating, Aircastle, Park
Mor Bar og Hi-Way Bar. Han døde i en alder af
72 år og blev begravet på Dey-Florin Chapel.
Ane 15 Anna Sophie Larsen med datteren Alma Larsine Hansen omkring 1924
1. Valdemar Christian Julius Hansen født 26.
december 1898 i Viborggade 81 st. over gården,
og døbt i Sions Kirke på Østerbro. Valdemar var
urtekræmmer hos Styr & Kjær ved Dahls Varehus i København. Omkring
1920 giftede han sig med Gerda Hansen, og de fik to børn
Valdemar (kaldet Basse) og
Gudrun.
Valdemar døde omkring 1975,
og i 1984 boede Gerda i pensionist-boligerne på Jagtvej ved
Fælledparken, København N.
5. Alma Larsine Hansen blev født 2. november
1909 på Viborggade 63.3 og døbt i Sions Kirke
på Østerbro.
Alma døde af tuberkulose kun 15 år gammel på
Tagensvej Plejehjem 2. september 1925 og bisat
på Bispebjerg Kirkegård.
2. Karla Elisabeth Hansen
blev født 19. juni 1901 i Viborggade 57, 1. Karla er ane nr.
7 og omtales på side 6.1
3. Gudrun Karen Hansine
Hansen født 2. januar 1904 i
Hellerup og døbt i Sions Kirke Nyere bykort (2012) over Østerbro (København Ø) med markering af 9 af
på Østerbro. Før Gudrun blev de 17 steder Karl og Anne boede medens de var gift.
14.3
Afsnit 16
Christian F.W. Kragh og Hulda L. Nielsen
Familierelation til Gurli Navne (f. Kragh) * 1943
Far
Farfar/Farmor
4. Einer
1891-1944
2. Einer
1915-1966
5. Pouline
1896-1975
Oldeforældre
Tipoldeforældre
8. Valdemar
1870 - 1954
16. Christian 1844 - 1924
9. Olympia
1868 - 1894
18. Heinrich 1823 - 1907
10. Christian
1860 - 1947
20. Niels 1829 - 1916
11. Boline
1864 - 1953
22. Morten 1822 - 1871
17. Hulda 1849 - 1916
19. Ellen 1832 - 1914
21. Anne 1835 - 1900
23. Anne 1829 - 1904
Data:
Ane 16 Christian Frederik William Kragh født 10. maj 1844 i København K og døbt 7. juli
1844 i Vor Frue Kirke i København K. Han døde 10. marts 1924 i København Ø og blev begravet
på Assistens Kirkegård, København N.
Christian gifter sig i Frederiksberg Kirke 29. maj 1870 med:
Ane 17 Hulda Lodovica Nielsen født 21. april 1849 i København K og døbt 10. juni 1849 i Vor
Frue Kirke i København K. Hun dør 8. oktober 1916 i Hellerup og begraves, via Sct. Jacob Kirke,
på Assistens Kirkegård, København N.
Ane 16 Christian Frederik William Kragh
blev født på Mikkel Bryggersgade 98, 1.sal
over gården, som ældste barn ud af i alt 4 børn
(se forældre og søskende på side 16.5).
by. Hun døde på Skt. Lucas Stiftelsen af en
tarmsygdom ( paralytish ileus) i en alder af 67
år.
Christian blev boende i boligen i Brumleby til
han døde af kræft to måneder før han fyldte 80
år.
Ane 17 Hulda Lodovica Nielsen blev født på
Lavendelstræde 85, 2.sal over gården, som
ældste bar ud af 4 børn (se forældre og søskende på side 16.7).
Christian og Hulde nåede at være gift i næsten
54 år, og fik sammen 6 børn. De havde også et
plejebarn, hvis biologiske mor var Christians
søster, Mathilde Frederikke Kragh
.
Christian og Hulda flytter efter vielsen i 1870
til Mikkel Bryggersgade 11 over gården, hvor
Hulda føder deres første barn (ane 8). På dette
tidspunkt var Christian underkorporal ved 15.
bataljon på Kastellet, hvilket nok var grunden
til, at dette barn blev døbt i Kastellets Kirke. I
1871 flytter de til Farvergade 9, hvor de modtager deres plejebarn (se Efterslægt på side
16.4). I 1877 flytter de til Lægeforeningens
Boliger R12 (Brumleby) på Østerbro. Her fik
Christian et job som brandmand ved Københavns Brandvæsen, og når der ikke var udrykning eller andet arbejde, reparerede han sko.
Hulda fødte yderlig 5 børn i boligen i Brumle-
EFTERSLÆGT
Hulda og Christians 1. barn
Valdemar Peter Christian Kragh født 31.
maj 1870 blev ane nr. 8 (se side 8.1).
Hulda og Christians 2. barn
Alfred Oluf Kragh blev født 18. februar 1877
i ”Brumleby” og døbt i Skt. Johannes Kirke på
Østerbro, København. Alfred kom i lære som
guldsmed og blev senere guldsmedsvend hos
16.1
Familien Kragh foran deres bolig i Lægeforeningens Boliger (Brumleby) blok R12 på Østerbro, København.
Bagerst familiefaren brandmand og skomager Christian Frederik William (1844-1924).
I midten fra venstre Valdemar Peter Christian (1870-1954), moren Hulda Lodovica (1849-1916)
og plejesønnen Peter Vilhelm Johan (1871-1953).
Forrest fra venstre Alfred Oluf (1877-1958), Rosa Harriet (1883- ), Emil Johannes (1881-1957)
og Rudolf Villiam (1879-1959).
Rudolph kommer i lære som tapetserer og inden han som 27årig gifter sig i 1903, var han
flyttet til Marstalsgade 14, 3.sal. Hans kone
hed Emmy Christiane Frederikke Helsted,
der også var vokset op i ”Brumleby”. Hendes
forældre var Adolph Ludvig Nicalai Helsted
(1836-1908) og Anna Olivia Wilhelmine
Jensen (1854-1939).
Emmy og Rudolph startede med at bo i Rudolphs lejlighed i Marstalsgade. Efter et ophold på Strandboulevarden boede de 3 forskellige steder på Amager. Fra ca. 1915 til efter
1930 boede de 2 steder på Fiolstræde. Til sidst
boede de i Ole Suhrsgade inden de flyttede til
en ældrebolig på Utterslevgård i Utterslev,
København NV. Dengang flyttede man ofte til
en bolig i nærheden af mandens arbejdsplads.
Rudolph arbejdede som tapetserer, sadelmager
og dekoratør. De havde en overgang en butik i
Krystalgade og senere i Farvergade. De solgte
bl.a. flag, som Emmy syede. Rudolph pyntede
fætteren Peter Vilhelm Johan Kragh på Frederiksberggade (Strøget) i København (se efterfølgende plejebarn). Alfred boede hos forældrene i
”Brumleby” til 1898, hvor han, efter at have
boet 3 forskellige steder på Østerbro, flytter
tilbage til ”Brumleby” i boligen R14. Her bor
han som ungkarl fra 1908 til 1943. Mellem
1921 og 1925 starter han som guldsmedemester
på Amagerbrogade 17, København S. Alfred
gifter sig først som 66årig i 1943 med den 11 år
yngre enke Elna Sophie Kjøbke, der også var
vokset op i ”Brumleby”. De flytter til Korsørgade 42, 3.sal, København Ø. Alfred dør som 81årig 23. juni 1958 på Sct. Lucas Stiftelsen i Hellerup og begraves på Holmens Kirkegård. Han
efterlod sig ingen børn.
Hulda og Christians 3. barn
Rudolph Villiam Kragh født 1. juni 1879 i
”Brumleby” og døbt i Sct. Jacob Kirke Østerbro.
16.2
Thyra og Emil bosætter sig på Koldinggade 24,
2.sal og i 1914 på Randersgade 18, 3.sal.
Emil blev senere bestyrer på en lædervarerfabrik og nævnes ved sin død som forhenværende læderhandler.
Inden 1925 flytter de fra Randersgade og på et
tidspunkt efter 1930 flytter de til Lyngbyvej
54, 1.sal, København Ø., hvor de boede ved
deres død.
Thyra døde, kort før sin 69 års fødselsdag, 22.
marts 1955 på Kommunehospitalet og blev
bisat på Bispebjerg Kirkegård. Emil døde 2 år
senere af bronkitis den 3. september 1957 på
Nørre Hospital.
Thyra og Emil nåede at være gift i knapt 45 år
og fik 3 børn, hvor de to yngste var tvillinger.
a. Erik Alfred Kragh født 27. august 1912 på
Koldinggade 24, 2.sal på København Ø og
døbt i David Kirke.
b. Kaja Kristine Kragh født 21. september
1917 på Randersgade 18, 3.sal på København
Ø og døbt i David Kirke.
c. Else Harriet Kragh født 21. september
1917 på Randersgade 18, 3.sal på København
Ø og døbt i David Kirke.
også juletræer og anden udsmykning, bl.a. på
strøget i København. En overgang var han
ansat på Den Kongelige Porcelænsfabrik.
Omkring 1925 konverterede Rudolph til katolik, da han ønskede at få sine 2 yngste børn i
en katolsk skole, hvilket krævede, at mindst en
af forældrene var katolik.
Da Emmy og Rudolph blev ældre flyttede de
til en ældrebolig på Utterslevgård. Her døde
Emmy 6. december 1957 og Rudolph 24. juni
1959.
I deres ægteskab, der varede i 54 år, fik de 7
børn, hvor 2 døde tidligt.
a. Carla Helsted Kragh født 16. oktober
1904 på Marstalsgade 14, 3.sal og døbt i Sct,
Jacobs Kirke. Hun blev gift med en katolik og
konverterede selv herefter. Hun døde 20. juni
1992.
b. Olga Helsted Kragh født 22. juni 1906 på
Marstalsgade 14, 3.sal og døbt i Sct, Jacobs
Kirke. Olga døde 5. oktober 1996.
c. Asta Helsted Kragh født 4. august 1908-på
Marstalsgade 14, 3.sal og døbt i Philips Kirke.
Hun blev gift med Eduard Otto Kluge, der
var katolik og Asta konverterede selv herefter.
Asta døde 21. februar 1998.
d. William Rudolf Helsted Kragh født 10.
maj 1913 på Cypernsvej 9, st. og døbt i Filip
Kirke. Han skiftede senere trosretning som
katolik. William døde 10. april 2008.
e. Lilly Helsted Kragh født 29. marts 1916 på
Fiolstræde 24, st. og døbt i Vor Frue Kirke.
Lilly var tvilling til Rigmor, og blev hjemmedøbt 16. maj 1916, tre dage efter hendes tvillingsøster døde. Lilly døde i 2004.
f. Rigmor Helsted Kragh blev født som tvilling til Lilly den 29. marts 1916 på Fiolstræde
24, st. Rigmor døde 13. maj 1916 kun 45 dage
gammel og begravet via Vor Frue Kirke.
Hulda og Christians 5. barn
Rosa Harriet Kragh født 26. februar 1883 i
”Brumleby” og døbt i Sct. Jacobs Kirke.
Rosa boede hos forældrene, hvor hun bl.a. syede lampeskærme til hun giftede sig 13. juni
1909 i Sct. Jacob Kirke på Østerbro med
brandmand Edvard Oluf Kristian Emil Jørgensen født 19. april 1884 på Frederiksberg af
forældrene bryggeriarbejder Niels Peder Jørgensen og Inger Olsen.
Rosa og Edvard bosætter sig på Øresundsgade
34, 2.sal th. (efter 1948 blev Øresundsgade en
del af Vordingborggade). Familien flytter mellem 1925 og 1930. Rosa dør 19. september
1964. Frem til 1925, hvor Rosa er 42 år, føder
hun 2 børn.
A. Kjeld Orla Jørgensen født 26. februar
1911 på Øresundsgade 34, 2.sal og døbt i David Kirke, København Ø.
B. Grete Hulda Ellen Jørgensen født 4. februar 1919 på Øresundsgade 34, 2.sal og døbt i
David Kirke, København Ø.
Hulda og Christians 4. barn
Emil Johannes Kragh født 2. april 1881 i
Brumleby og døbt i Skt. Jacob Kirke.
Emil flyttede hjemmefra i 1907 og boede 3
forskellige steder på Østerbro. I den periode
blev han udlært som bogbinder.
Han gifter sig 11. september 1910 i Garnison
Kirken på Sankt Annæ Plads i København K,
med Thyra Martha Ulrikke Becker, der var
født 6. maj 1886 på daværende Batterivej 2
(senere Viborggade) på Østerbro. Hendes forældre var maskinist Vilhelm Conrad Ulrik
Becker født 1861 i København og Anna
Amalie Frederikke Schreiber født 1867.
Hulda og Christians 6. barn
Einar Otto Kragh født 3. januar 1885 i
”Brumleby” og døbt i Sct. Jacob Kirke i København Ø.
Einar nåede kun at blive 5 år og døde 17. fe16.3
bruar 1890.
Hulda og Christians Plejebarn
Peter Vilhelm Johan Kragh født 4. oktober
1871 i Farvergade 9 og døbt i Vor Frue Kirke af
moren Mathilde Frederikke Kragh (18491909)(se side 16.6), der var søster til Peters plejefar Christian Frederik William Kragh.
Peter, hvis far ikke er kendt, kom kort efter
fødslen til Hulda og Christian, som dengang kun
havde den et år ældre søn Valdemar Peter Christian Kragh. Han er ingen steder nævnt som plejebarn og voksede op med familien i
”Brumleby”.
Peter blev udlært som guldsmed og boede ved
sit bryllup i Abildgårsgade 29. Vielsen fandt
sted 16. januar 1898 i Sct. Jacob Kirke, København Ø, med Clara Christine Rasmussen, født
26. maj 1874 på Adelgade 52, København K. og
døbt i Sct. Paul Kirke af forældrene snedker
Carl Christian Rasmussen og Laura Petrine
Christensen (1846-1879). Denne familie boede
omkring Clara og Peters vielse i ”Brumleby”.
Clara og Peter bosætter sig i Peters lejlighed på
Abildgårdsgade, København Ø, hvor Mathilde
føder deres 1. barn. Det er ikke kendt, hvor de
bor inden de før 1911 flytter til Villemoesgade
34, 2.sal th., København Ø. Her bliver de boende resten af deres liv.
Peter havde en guldsmedeforretning på Frederiksberggade (Strøget) i København K.
Clara dør af brystkræft som 70årig 27. januar
1945 og Peter dør af en blodprop på Kommune
Hospitalet som 81årig 2. august 1953. Begge
begraves via Frihavn Kirke på København Ø.
I deres ægteskab, der varede i 47 år, fik de 3
børn.
a: Willy Alfred Kragh født 27. maj 1900 på
Abildgårdsgade 29, København Ø og døbt i
Sct. Jacobs kirke.
b: Harry Carl Kragh født 15. maj 1907.
Willy og Harry overtog farens guldsmedeforretning på Frederiksberggade i København K.
c: Gudrun Thyra Harriet Kragh født 25.
december 1910 på Villemoesgade 34, 2.sal og
døbt i Frihavn Kirke, København Ø.
Gudrun tilbragte det meste af sit liv på et hjem
for for psyches syge
Brumleby, oprindeligt Lægeforeningens Boliger
Brumleby er en bebyggelse, der ligger på Østerbro, afgrænset af Øster Allé mod vest, bebyggelsen
ved Olufsvej mod syd, Østerbrogade mod øst og af Parken/Skt. Jakobs Kirke mod nord.
Brumleby hed ”De paa Kjöbenhavns Østerfælled opförte Boliger for de ubemidlede Klasser”.
Navnet Brumleby har været et ”kaldenavn”, der var kendt siden midten af 1800-tallet, men det fik
først officiel status i 1984. Forstavelsen ”brumle” sigter sandsynligvis til lydene fra det græssende
kvæg på den nærliggende Øster Fælled. Vilhelm Kleins halvdel af bebyggelsen kaldtes "Kolyst".
Som en konsekvens af koleraepidemien i København 1853 blev Brumleby bygget på Østerfælled.
Pengene til byggeriet, som gik i gang i 1853, havde Lægeforeningen indsamlet på privat basis.
Lægeforeningen ønskede at skabe sunde, billige boliger til arbejderklassen og gav opgaven til arkitekten Michael Gottlieb Bindesbøll.
I byggeriets første etape fra 1853 til 1857 blev der bygget 240 meget små et- og torums lejligheder, hvor der boede ca. 900 mennesker. (Bygning A til H samt inspektørboligen liggende på bygning T). Krigen i 1864 var medvirkende til, at der gik en årrække før resten af bebyggelsen fuldførtes i 1866-1872, nu med Vilhelm Klein som arkitekt (bygning J til S). De to etaper adskiller sig
en smule fra hinanden, dette ses blandt andet ved forskel i tagrejsningen, på vinduerne samt i indretningen.
Da byggeriet var fuldt udbygget, var der ca. 550 lejligheder i Brumleby, der husede ca. 2.500 mennesker. Lejlighederne var ikke store, men der var i modsætning til på brokvartererne plads, lys og
luft mellem husene. Desuden var der åbne fællesarealer og vaskehuse, badeanstalt, Københavns
første brugsforening, bibliotek, mødesal, ismejeri, slagterhytte med gruekedel, værksteder og
brandvagt og telegraf (1870) i Brumleby. De fleste funktioner er nedlagt eller omdannet; fx er
brugsforeningen udlagt til museum, folkebadeanstalten er i dag opdelt i bolig og erhverv mens
ismejeriet og mødesalen "Kostalden" udlejes til møder og fester.
Læs mere på Wikipedia, den frie encyklopædi
16.4
Ane 16 Christian Frederik William Kragh aner
Familierelation til Gurli Navne (født Kragh) *1943
Tip oldefar
Tip2 oldeforældre
32. Chr. M. Kragh
1817- 1866
Kbh. K / Kbh. K
16. Chr. F.W. Kragh
1844-1924
Kbh. K / Kbh. NV
33. W. J. Neuman
1809- 1883
Kbh. / Kbh. K
Tip3 oldeforældre
Tip4 oldeforældre
64. Chr. Kragh
? -?
?/?
65. Anna Waldmayer
?/?
?/?
66. Johan F. Neumann
? / 1812
?/?
67. Marie C.A. Aarslev
?/?
?/?
Ane 16 Christian F. W. Kraghs
forældre
Christian og Vilhelmine nåede kun at være
gift i 22½ år, og fik sammen 4 børn.
Ane 32 Christian Mathias Kragh født 30.
december 1817 i København K og døbt i
Sankt Petri Kirke. Christian blev udlært som
murer i 1842 og gifter sig i Vor Frue Kirke,
København K, den 13. maj 1843 med:
EFTERSLÆGT
Vilhelmine og Christians 1. barn
Christian Frederik William Kragh født
10. maj 1844. Han var ane 16 (se side
16.1).
Ane 33 Vilhelmine Jacobine Neumann født
10. februar 1809 i København af forældrene
Marie Charlotte Amalie Aarslev og Johan
Frederik Neumann (1760-1812) der blev
forlovet 19. september 1798 i Garnision Kirke,
København K.
Vilhelmine og Christians 2. barn
Christian Vilhelm Kragh født 6. januar
1846 på Mikkel Bryggersgade 98, 1.sal
baghuset, København K, og døbt i Vor
Frue Kirke. Han får en uddannelse som
bogbinder og flytter som ungkarl til Lavendelstræde, hvor hans mor bor hos ham før
hans ægteskab 8. august 1880 i Vor Frue
Kirke med Juliane Frederikke Petersen
født 7. oktober 1847 i Nørresundby ved
Ålborg. Hendes forældre hed Niels Frederik Petersen og Ane Juliane Krogh.
I 1892 flytter familien til Ravnsborggade
17, 3.sal tv. over gården. Her betegnes
Christian som bud og inkassator. Han dør
4. april 1911. Juliane blev boede på samme
adresse og nævnes som viceværtsinde i
1916.
Juliane og Christian var gift i næsten 30 år,
og der er kun fundet 1 barn efter dem:
Christian og Vilhelmine bosatte sig i Mikkel
Bryggersgade 98, 1.sal baghuset, København
K. Her boede de hele deres ægteskab.
Christian arbejdede som murersvend til omkring 1855, hvor han startede som murermester.
Han dør som 48årig den 8. januar 1866 og begraves fra Vor Frue Kirke på Assistents Kirkegård, København N.
Vilhelmine gifter sig ikke igen, og da børnene
er flyttet hjemmefra flytter hun til sønnen
Christian Vilhelm, der i 1880 er ungkarl og
bor i Lavendelstræde 82. Ved hendes død 29.
juli 1883 bor hun i Laksegade 16, er 74 år,
enke og modtager fattighjælp.
A: Jacob Christian Frederik Kragh født
20. december 1884 i Ravnsborggade 17,
16.5
september 1849 på Mikkel Bryggersgade 98,
1.sal baghuset, København K, og døbes i Vor
Frue Kirke, København K.
Da Mathilde var 22 år, og boede i Farvergade
9, fødte hun et barn uden for ægteskab, og
faren er ikke kendt. Barnet blev kort efter
fødslen adopteret til Mathildes bror og hans
kone Hulda og Christian Frederik Villiam
Kragh (se omtalen af barnet på side 16.4).
Barnet blev døbt:
a. Peter Vilhelm Johan Kragh den 28. april
1872 i Vor Frue Kirke.
3.sal og døbt i Vor Frue Kirke. Han bliver
gift 10. marts 1891 i Tårbæk ved København
med Gerda Mathilde Lovise Johannesen.
De får sønnen Bertel Palle Kragh født 26.
september 1918 i Vedbæk og døbt i Tårbæk
Kirke.
Vilhelmine og Christians 3. barn
Marie Sophie Kragh født 1. september 1847
på Mikkel Bryggersgade 98, 1.sal baghuset,
København K, og døbes i Vor Frue Kirke,
København K.
Marie havde forskellige pladser som tjenestepige og rengøring. Før 1901 flyttede hun til
R14 i ”Brumleby” på Østerbro, hvor hendes
bror Christian Frederik Villiam boede med
sin familie i R12.
I 1908 flytter Marie til en lejlighed i Soldenfeldt Stiftelsen på Ryesgade 104, 3.sal. Stiftelsen blev oprettet i 1891 med lejligheder til
enlige kvinder over 50 år, og som var født i
København. Her boede Marie til hun som
78årig døde af lungebetændelse på Bispebjerg Hospital den 7. august 1926. Hun blev
begravet fra Nazaret Kirke på Bispebjerg
Kirkegård. Marie blev ikke gift og fødte ingen børn.
11. juli 1876 føder Mathilde en datter.
b. Marie Vilhelmine Jacobsen der døbes i
Vor Frue Kirke, København K, den 3. september 1876. Som far udlægges tømrer Vilhelm Julius Jacobsen, men forældrene bliver ikke gift.
22. august 1881 føder Mathilde en dreng:
c. Christian Julius Jacobsen på Den Kgl.
Fødselsstiftelse, København K. Farens navn
er ikke nævnt, men navnet Julius Jacobsen er
det samme som faren til Mathildes 2. barn.
Christian ændre sit navn den 5. november
1906 til Christian Julius Kragh.
I 1885 bor Mathilde med sine 2 børn (Marie
og Christian ) på Integade 2, 4.sal (i dag Bremerholm), hvor Mathilde nævnes som dameskrædder.
Et barnebarn (Petra) har berettet følgende:
Mormor (Mathilde F. Kragh) var handicappet ved, at det ene ben var 10 cm kortere end
det andet. For at klare de 2 børn, måtte hun
gøre rent om dagen og sy om natten, når børnene sov.
Mathilde boede flere steder i København indtil hun i 1890 flyttede til Berggrensgade 30,
2.sal på København Ø. Her bor hun til 1908,
hvor hun flytter til familien på Helsingborggade 2. Ifølge Politiets register dør hun 11.
august 1909 - 3 uger før hun ville fylde 60 år.
Vilhelmine og Christians 4. barn
Mathilde Frederikke Kragh blev født 2.
Matrikelkort af Mikkel Bryggersgade fra midten
af 1700-tallet (se også kort side 16.8).
Matrikel– og husnumre har ændret sig og i teksten for ane 32 murermester Christian Mathias
Kragh og ane 33 Vilhelmine Jacobine Neumann
nævnes, at de boede i 98 over gården på 2.sal..
Det var tidligere nr. 167 og i nyere tid blev
adressen Mikkel Bryggersgade 12 (gul pil).
16.6
Ane 17 Hulda Lodovica Nielsens aner
Familierelation til Gurli Navne født Kragh *1943
Tip oldemor
Tip2 oldeforældre
34. Jens P. Nielsen
1824 - 1878
Kbh. S / Kbh. N
17. Hulda L. Nielsen
1849 - 1916
Kbh. K - Kbh. N
35. Joh. Guthschlager
1821 - 1882
Kbh. K/ Kbh. K
Tip3 oldeforældre
Tip4 oldeforældre
68. Niels Jensen
1779 - 1832
? / Kbh. S
69. Trone Hansdatter
Ca.1796 - ?
?-?
70. Frederik W. Lund
1752 - 1821
?-?
71. Johanne Guthschlager
Ca. 1799 - ?
Tyskland - ?
1869 og hans bomærke blev et rektangel
om navnet - J.Nielsen.
Jens dør af tuberkulose 1. marts 1878 i en
alder af 53 år. Han begraves fra Trinitatis
Kirke på Assistents Kirkegård, København
N.
Johanne dør på Kommunehospitalet af en
kronisk hjertesygdom 30. december 1882 i
en alder af 61 år. Hun er på dette tidspunkt
flyttet til Grønnegade 17, København K, og
begraves på Frederiksberg Kirkegård.
Johanne og Jens nåede at være gift i 30 år
og fik 4 børn.
Ane 17 Hulda Lodovica Nielsens
forældre
Ane 34 Jens Peter Nielsen blev født 3. december 1824 i Sundbyvester på Amager og
døbt i Tårnby Kirke af forældrene gartner Niels Jensen (1779-1832) og Throne Hansdatter (ca. 1796-). Jens far dør, da han er 8 år, og
sammen med hans mor flytter de til en lejlighed i Lavendelstræde 85, 2.sal i baggården,
København K. Jens bliver udlært som Guldsmed og i 1845 nævnes han som guldsmedesvend. På dette tidspunkt bor der i deres lejligheden også en logerende med sit barn født
uden for ægteskab. Barnets navn er Eviline
Petræa Guthschlager født 1844. Hun dør
som 3årig den 21. oktober 1847 og begraves
fra Vor Frue Kirke i København K. Moren
bliver Jens Peter Nielsens kommen kone, og
de gifter sig i Vor Frue Kirke 3. december
1847 og hendes navn er:
Ane 35 Johanne Marie Guthschlager født
16. marts 1821 på Den Kgl. Fødselsstiftelse i
København K. af moren Johanne Marie
Guthschlager født ca. 1799 i Hannover i
Tyskland.
De bliver boende i Lejligheden på Lavendelstræde 85, 2.sal. I 1850 bor her, foruden Jens
mor, også en anden enke
Ved folketællingen 1860 bor de på Favergade
22, 4.sal og i 1878 i Sværtegade 7, alle i København K.
Jens fik borgerskab som guldsmed 26. oktober
EFTERSLÆGT
A: Hulda Lodovica Nielsen født 21. april
1849 i Lavendelstræde 85, 2.sal og døbt i
Vor Frue Kirke, København K. Hulda er
ane 17 (se side 16.1)
B. Rosa Camilla Nielsen født 16. februar
1852 i Lavendelstræde 85, 2.sal og døbt i
Vor Frue Kirke, København K.
C: Hedvig Cathinca Nielsen født 18. maj
1856 i Farvergade og døbt i Vor Frue Kirke, København K.
D: Charles Robert Nielsen født 23. oktober 1859 i Farvergade og døbt i Vor Frue
Kirke, København K.
16.7
Udsnit af Københavns Vester Kvarter 1840-1848.
Øverst tv. ses Halmtorvet ,der senere blev til Rådhuspladsen, og var dengang den vestligste
del af København. Det var her al handel med halm foregik, da man ikke, grundet brandfaren, ønskede at dette skulle foregå inde i byen.
Den anden øverste tværgående gade (Frederiksberggade) blev senere en del af strøget ned til
Nytorv, hvor Københavns Rådhus var placeret dengang.
Under Frederiksberggade ses Lavendelstræde og Farvergade, hvor ane 32 guldsmed Jens
Peter Nielsen og Johanne Guthschlager bl.a. boede, og deres børn blev født.
Mellem Frederiksberggade og Lavendelstræde ses Mikkel Bryggersgade (se kort på side
16.6), hvor ane 32 murermester Christian Mathias Kragh og ane 33 Vilhelmine Jacobine
Neumann boede.
Det var også i den gade deres søn ane 16 Christian Frederik William Kragh og hans kone
ane 17 Hulda Lodovica Nielsen boede inden de flyttede til Farvergade og Brumleby på
Østerbro.
Se dette og lignende kort fra København på:
http://bibliotek.kk.dk/raadhusbibliotekets-online-resurser/historiske-kort/sterms-kortkjoebenhavn/
16.8
Afsnit 18
Heinrich W. Zingel og Ellen Kristine Hansen
Familierelation til Gurli Navne (f. Kragh) * 1943
Far
Farfar/Farmor
4. Einer
1891-1944
2. Einer
1915-1966
5. Pouline
1896-1975
Oldeforældre
Tipoldeforældre
8. Valdemar
1870 - 1954
16. Christian 1844 - 1924
9. Olympia
1868 - 1894
18. Heinrich 1823 - 1907
10. Christian
1860 - 1947
20. Niels 1829 - 1916
11. Boline
1864 - 1953
22. Morten 1822 - 1871
17. Hulda 1849 - 1916
19. Ellen 1832 - 1914
21. Anne 1835 - 1900
23. Anne 1829 - 1904
Data:
Ane 18 Heirich Wilhelm Zingel født 5. april 1823 i Nassau, Tyskland od død 7. oktober 1907 på
Almindelig Hospital i København. Han var katolik og gifter sig 18. maj 1858 i Sankt Ansgar, København med:
Ane 19 Ellen Kristine Hansen født 17. januar 1832 i Smidstrup og døbt 26. februar 1832 i Søllerød Kirke. Hun dør 20. juni 1914 i København N.
1858 og gifter sig kort efter. Da hendes mand
er katolik konverterer hun til den katolske tro.
Ane 18 Heirich Wilhelm Zingel kom til København som 34årig i 1847 og arbejde her som
skræddersvend.
Heinrich giftede sig (katolsk via sankt Ansgar)
18. maj 1858 med:
Heinrich og Ellen bosætter sig i en lejlighed i
Farvergade 22. Her føder Ellen deres 4 børn.
Efter 1976 bliver Ellen og Heinrich separeret.
Heinrich træffes herefter på flere adresser i
København, dog mest på Almindeligt Hospital
på Bådsmandsstræde på Christianshavn. Her
benævnes han som skræddersvend og fattiglem, hvilket var en person, der boede på en
fattiggård. Heinrich døde som fattiglem, da han
var næsten 84 år
Ellen bliver boende i Farvergade, hvor hun
sørger for deres børns opvækst (se Efterslægt).
Hun arbejder med rengøring og vask for andre
og havde forskellige logerende.
I 1899 flytter hun og bor herefter bl.a. i Baggesens Gade og Stengade 22 på Nørrebro, hvor
hun døde på Alderdomshjemmet i 1911.
Ane 19 Ellen Kristine Hansen der var født i
Smidstrup nord for Vedbæk i Nordsjælland.
Dengang hørte Smidstrup til Søllerød Sogn i
Københavns Amt. Senere blev sognet delt og
Smidstrup kom da til at høre til Hørsholm Sogn
i Frederiksborg Amt.
Da Ellen blev født, blev efternavnet ikke noteret, da børn dengang fik farens fornavn efterfulgt af –sen eller –datter. Ellen hed derfor Andreasdatter til efternavn. Senere, og til hun bliver gift, benævnes hun som Ellen Hansen, altså
farens efternavn. Efter vielsen nævnes hun som
Ellen Zingel (se hendes forældre og søskende
på side 18.3).
Ellen tager ophold i København som 27årig i
18.1
EFTERSLÆGT
C: Olympia Josephine Albertina Zingel født
11. maj 1868. Olympia blev ane 9 (se side 8.1)
Før Heinrich og Ellen blev separeret fik de 4
børn, alle født i Farvergade og døbt som katolikker.
D: Anne Lovise Susette Zingel født 13. november 1873. Anne arbejdede som sypige,
mens hun boede hos moderen i Farvergade,
A: Marie Sophia Christina Zingel født 5. juli
1862, Hun arbejdede som skrædder inden hun
flyttede hjemmefra efter hun var fyldt 22 år.
B: Alfred Charles Emil Zingel født 24. december 1864. Han blev udlært som barber, og
boede hos moderen til efter han var fyldt 20 år.
Sankt Ansgars Kirke er den katolske domkirke, som ligger i Bredgade midt i København.
Den enkle bygning i italiensk romansk stil, tegnet af G.F. Hetsch og opført 1841-42, ligger med gavlen trukket tilbage fra gaden og skærmet med et gitter. Et klokketårn tilkom 1943, og klokkerne
1949, 100 år efter at der med Grundloven var givet ikke-protestantiske trossamfund lov til at bruge
klokker. Det enskibede kirkerum har apsis med freskoer af Joseph Anton Settegast (1813-90) fra
Düsseldorf. Blandt kirkens relikvier er hjerneskallen af pave Lucius. Kirken er sognekirke for kvarterets katolikker og domkirke for alle katolikker i Danmark.
Katolicisme
Ordet katolicisme bruges hovedsageligt om den romersk-katolske kirkes lære og virke samt om
holdninger og livsformer hos den del af de kristne, der kalder sig katolikker.
Ordet katolicisme kom oftere i brug i løbet af det 17. århundrede i modreformationen. Det blev brugt
som modsætning til protestantismen. Den katolske kirkes fulde navn er den "Katolske Kristne Kirke", og betegnelsen opstod efter skismet med den ortodokse (rettroende) kirke, den "Katolske Ortodoxe Kristne Kirke".
.
18.2
Ane 19 Ellen Kristine Hansens aner
Familierelation til Gurli Navne (født Kragh) *1943
Tip oldemor
Tip2 oldeforældre
Tip3 oldeforældre
Tip4 oldeforældre
76.
38. Andreas Hansen
1781- 1856
Gentofte / Hørsholm
19. Ellen K. Hansen
132-1914
Vedbæk / Kbh. K
39. Anne C. Pedersen
1800 - 1885
Karlebo / Hørsholm
? -?
?/?
77.
?/?
?/?
78. Peder Rasmussen
?/?
?/?
79. Anna Hansdatter
?/?
?/?
Det er stadig i et hus i Smidstrup, og måske der, hvor Anne hele tiden har boet. Her
dør Anne 31. oktober 1855 og begraves på
Hørsholm Kirkegård.
Andreas og Anne nåede at være gift i mere
end 30 år og fik 4 børn alle født i Smidstrup.
Ane 19 Ellen C. Hansens
forældre
Ane 38 Andreas Hansen født omkring 1781 i
Gentofte (oplysninger fra folketællinger). Han
gifter sig før 1825, i en alder af 44 år med:
Ane 39 Anne Christine Pedersen døbt 5. december 1800 i Karlebo Kirke af forældrene
Peder Rasmussen og Anne Hansdatter.
Anne og Andreas bosætter sig i et hus i Smidstrup hvor Andreas benævnes som jordbruger
og arbejdsmand.
Andreas dør som 75årig den 15. maj 1856 i
Smidstrup og begraves på Hørsholm Kirkegård.
Anne flytter, efter Andreas død, sammen med
deres datter, Mette Kirstine, og hendes familie.
EFTERSLÆGT
A: Mette Kirstine Hansen født 28. september 1825.
B: Karen Marie Hansen født 29. september 1928.
C: Ellen Kristine Hansen født 17. januar
1832. Ellen er ane 19, se side 18.1
D: Anne Sophie Hansen født 1. december
1837.
Ved mærket A ligger
Smidstrup i Nordsjælland nord for Vedbæk.
18.3
Afsnit 20
Niels Olsen Hvid og Anne Marie Madsen
Familierelation til Gurli Navne (f. Kragh) * 1943
Far
Farfar/Farmor
4. Einer
1891-1944
2. Einer
1915-1966
5. Pouline
1896-1975
Oldeforældre
Tipoldeforældre
8. Valdemar
1870 - 1954
16. Christian 1844 - 1924
9. Olympia
1868 - 1894
18. Heinrich 1823 - 1907
10. Christian
1860 - 1947
20. Niels 1829 - 1916
11. Boline
1864 - 1953
22. Morten 1822 - 1871
17. Hulda 1849 - 1916
19. Ellen 1832 - 1914
21. Anne 1835 - 1900
23. Anne 1829 - 1904
Data:
Ane 20 Niels Olsen født 4. december 1829 i Jordbjerg og døbt 14. januar 1830 i Kappel Kirke,
Lolland. Her blev han også konfirmeret 7. april 1844. Han dør i Næsby 10. januar 1916 og begraves i Kappel Kirke 15. januar 1916. Niels er husmand og skrædder. Han havde tilnavnet Hvid
og omtales ofte som Niels Olsen Hvid.
Han gifter sig 5. marts 1853 i Kappel Kirke med:
Ane 21 Anne Marie Madsen født 12. oktober 1835 i Sjunkeby og døbt 6. december 1835 i Kappel Kirke, hvor hun også blev konfirmeret i 1849. Anne dør 28. maj 1900 i Sjunkeby og begraves
på Kappel Kirkegård 2. juni 1900.
Ane 20 Niels Olsen (Hvid) havde 5 søskende fra hans fars 2. ægteskab. Da han var 8 år døde
hans far og moderen giftede sig igen med en gårdmand (se side 20.3 og kort over barndomshjemmet i Jordbjerg på side 20.4). Han kom tidligt ud at tjene på andre gårde inden han gifter
sig kort før han fylder 23 år.
Sydvestlige del af Lolland ned Jordbjerg hvor Niels er født og Sjunkeby, hvor Anne er født
og boede med familien til deres død.
20.1
Ane 21 Anne Marie Madsen havde 2 søskende da hun blev født, og hendes mor fødte senere 3 brødre. Anne blev kort efter fødslen plejebarn hos gårdmand Jens Petersen Rød og
Margrethe Knudsdatter, der boede i Jordbjerg ca. 2 km fra hendes forældre. Plejeforældrene, der ved adoptionen var henholdsvis 29
og 37 år, havde ingen børn og fik heller ikke
nogen senere. Anne boede hos plejeforældrene
til hun blev gift som 17årig, med sønnen fra
nabogården (se kort fra Jordbjerg på side
20.4).
Niels og Anne bosætter sig i et hus i Sjunkeby,
hvor Niels ernærer familien som skrædder.
Læs mere om Niels og Anne i barnebarnets
erindringer på side 20.7.
EFTERSLÆGT
Fra Niels Olsen og Anne Marie Madsens ægteskab (1853-1900) er 10 børn kendt. Alle født
i Sjunkeby, og - hvor ikke andet er nævnt konfirmeret i Kappel Kirke. I 1877 får de et
plejebarn, som er datterens, Karen Stine, barn
født uden for ægteskab.
Ane Margrethe Nielsen født 28. maj 1853 og
konfirmeret 1867.
Caroline Nielsen født 13. februar 1855 og
død 15. februar, 3 dage gammel.
keby. Som far blev udlagt Rasmus Christen
Rasmussen fra Langø. Datteren bliver boende
hos hendes mormor og morfar som plejebarn.
Ved datterens konfirmation i 1891 nævnes
Karen som ugift.
Christian Martin Nielsen født 29. juni 1860.
Christian er ane 10 (se side 10.1).
Bethine Marie Nielsen født 22. september
1863 (tvilling).
Ole Anton Nielsen født 22. september 1863
(tvilling). Ole døde 10 år gammel den 1.april
1874.
Jensine Nielsen født 11. marts 1866.
Thora Henriette Nielsen født 14. juli 1871 og
konfirmeret 1885,
Anne Martine Nielsen født 2. januar 1874 og
konfirmeret 1888.
Olivia Jensine Rasmussen født 22. juni 1877
i Sjunkeby og konfirmeret 1891 i Kappel Kirke. Olivia var plejebarn og plejeforældrene var
også hendes mormor og morfar (se moderen
Karen Stine Nielsen ovenfor).
Oline Nielsen født 15. maj 1856 og konfirmeret 1870.
Karen Stine Nielsen født 29. september 1858
og konfirmeret 1872. Karen føder et barn, Olivia Jensine Rasmussen, den 26-6-1877 i Sjun-
Kappel Kirke
Foto: 2006
20.2
Ane 20 Niels Olsens aner
Familierelation til Gurli Navne (født Kragh) *1943
Tip oldefar
Tip2 oldeforældre
40. Ole Rasmussen
1770 - 1838
Kappel/Kappel
20. Niels Olsen Hvid
1829-1916
Kappel/Kappel
41. Birthe Nielsdatter
1797 - 1861
Kappel/Kappel
Tip3 oldeforældre
Tip4 oldeforældre
80. Rasmus Jensen
Ca.1731 - 1806
- /Kappel
81. Birthe Madsdatter
Ca.1731 - 1801
- /Kappel
82. Niels Jensen Gylle
Ca.1727 - 1811
83. Karen Henriksdatter
Ca.1755 -
Ane 20. Niels Olsen forældre
1826 og konfirmeret i Kappel Kirke 1840.
Ane 40 Ole Rasmussen (Hvid) blev født i
1770 i Sjunkeby, Kappel. Forældrene var
gårdbeboer Rasmus Jensen (Hvid) (17311806) og Birthe Madsdatter (1731-1801).
Ole, var gårdmand og havde tilnavnet Ole
Hvid. Han gifter sig 1. gang 29. september
1798 i Kappel med Bodil Andersdatter, der
var født 1770 i Vesternæs, Kappel Sogn. Det
eneste barn der er kun fundet fra dette ægteskab er Mads Olsen døbt 6. februar 1799 i
Kappel Kirke. Bodil dør 9. april 1820 og begraves på Kappel Kirkegård.
Ole gifte sig igen 29. juli 1820 i Kappel Kirke
med:
Niels Olsen født 4. december 1829 og konfirmeret i Vestenskov Kirke 1844. Niels er
ane 20 (se side 20.1).
Jens Olsen født 8. marts 1833 og konfirmeret i 1847 i Vestenskov Kirke.
Henrik Olsen født 23. december 1834 og
konfirmeret i Kappel Kirke 1849.
Ole Rasmussen dør på gården i Jordbjerg
17. april 1838 og begraves på Kappel Kirkegård.
Birthe, der ved Oles død er 41 år, gifter sig
igen 2. november 1838 i Kappel Kirke,
med Peter Larsen, født omkring 1799 i
Stokkemarke, Halsted Kirkesogn. Peter
overtager gården i Jordbjerg, men kort før
Birtes død flytter de til en gård i Sjunkeby.
Der er ikke fundet børn fra dette ægteskab.
Birthe Marie Nielsdatter dør 26. april 1861
på gården i Sjunkeby og begraves på Kappel Kirkegård.
Peter dør som husmand og enkemand 4.
maj 1874 i Sjunkeby og blev også begravet
på Kappel Kirkegård.
Ane 41 Birthe Marie Nielsdatter født 1797 i
Jordbjerg og døbt i Kappel Kirke, hvor hun
også blev konfirmeret i 1812. Hendes forældre
var ane 82 Niels Jensen (1727-1811) (kaldt
Niels Gylle), og ane 83 Karen Henriksdatter
født ca. 1755.
Ole Rasmussen var gårdmand i Jordbjerg.
Gården havde dengang navnet Jordbjerggård
(se kort mm. på næste side)
EFTERSÆLGT
Fra Ole og Birthes ægteskab er 6 børn kendt:
Alle født i Jordbjerg og døbt i Kappel Kirke
Bodil Marie Olsdatter født 6. juni 1821 og
konfirmeret i Vestenskov Kirke 1835
Rasmus Olsen født 29. oktober 1823 og konfirmeret i Vestenskov Kirke 1837.
Birthe Katterine Olsdatter født 9. september
20.3
Matrikelkort fra før 1840 hvor Jordbjerg ses øverst tv. (se Jordbjergs beliggenhed på kortet side 20.1)
Øverst gård nr.1, tilhørte dengang gårdmand Peder Rasmussen og gården hed Bjernæsgård.
Den midterste gård (nr.2) hed Jordbjerggård og fik matrikel 2a. Den ejedes af ane 40 og 41 Ole Rasmussen
(Hvid) (se navnet ved hvid pil) og Birthe Marie Nielsdatter og var derfor ane 20 Niels Olsens barndomshjem.
Den nederste gård (nr.3) ejedes af Jens Pedersen (Rød) (se navnet ved rød pil) og Margrethe Knudsdatter, der
var plejeforældre til ane 21 Anne Marie Madsen, der blev gift med sønnen fra gård 2 (ane 20 Niels Olsen).
Se placeringen af landsbyen Jordbjerg
på kortet side 20.1
Jordbjerg ca, 2010, hvor vejen
(Kappelvej) er rettet ud, så gårdene er
flyttet til den modsatte side af vejen
20.4
Ane 21 Anne Marie Madsens aner
Familierelation til Gurli Navne født Kragh *1943
Tip oldemor
Tip2 oldeforældre
42. Mads Christensen
1792 - eft.1859
Kappel / 21. Anne M. Madsen
1835 - 1900
Kappel/Kappel
43. Karen Jørgensdt.
1804 - 1857
Sandby / Nakskov
Tip3 oldeforældre
Tip4 oldeforældre
84. Christen Hendriksen
1738 - 1796
? / Kappel
85. Karen Hansdatter
1767 / ?
?-?
86. Jørgen Marcussen
1752 / 1821
? - Sandby
87. Anne Sørensdatter1774/ ?
?-?
Ane 21 Anne Marie Madsens
forældre
sted i Vester Tirsted. Inden 1845 er
de flyttet til Bjernæs, hvor Mads benævnes som indsidder og slagter.
I 1850 bor de i et husmandssted i
Svingelen nordøst for Nakskov. Her
dør Karen 4. februar 1857.
Mads, der nu er 60 år, gifter sig igen
28. maj 1858 i Sct. Nicolaj Kirke i
Nakskov med den 18 år yngre Ane
Cathrine Ziersen, der var født 1.
april 1816 i Vindeby på Lolland. I
1860 bor de stadig i Svingelen, men i
1880 bor Mads, der nu er 78 år, alene
og Ane er logerende i Klosterstræde.
De noteres dog begge som gift. I
1890 nævnes Ane som enke, men
Mads er ikke fundet død i Nakskov
eller omliggende sogne.
Mads blev til dagligt kaldt Mads
Drage.
Ane 42 Mads Christensen blev født 1792 i
Knubbeløkke og døbt i Kappel Kirke. Hans
forældre var:
Ane 84 Christen Henriksen (1738-1796) og
ane 85 Karen Hansdatter født 1767. De var
gårdbestyrer i Knubbeløkke og havde tilnavnet
Drage. Christen havde først været gift fra
1767-1783 med Margrethe Michelsdatter og
dernæst med Anne Andersdatter fra 1783 til
1787. Christen dør i 1796, da Mads var 6 år,
og moderen (Karen Hansdatter) gifter sig derefter i 1796 med Knud Hansen.
Førstnævnte ane 42 Mads Christensen gifter
sig 3. gang 20. december 1828 i Kappel Kirke
med:
Ane 43 Karen Marie Jørgensdatter født 27.
december 1804 i Sandby. Hendes forældre
var:
EFTERSLÆGT
Ane 86 Jørgen Marcussen (1752-1821). Jørgen var gårdmand i Skovbølle. Han gifter sig
første gang med Marlene Jensdatter (17511797). Jørgen trolover sig 25. maj 1798 i Købelev Kirke med:
Ane 87 Anne Sørensdatter født omkring 1774,
og som ved vielsen var 24 år.
Mads og Karen fik i deres ægteskab
børnene:
Karen Marlene Madsdatter født 10.
september 1831 i Sjunkeby og døbt i
Kappel Kirke. Karen flytter med forældrene til henholdsvis Tirsted og
Bjernæs, men kort før hendes konfirmation i 1845 i Kappel, bliver hun
plejebarn hos gårdmand Jens Christensen i Kappel.
Mads Christensen og Karen Marie Jørgensdatter starter efter vielsen i 1828 som gårdmænd i
Sjunkeby.
Omkring 1837-1840 flytter de til et husmands20.5
Jørgen Madsen født 6. maj 1840
Tirsted, og døbt i Tirsted Kirke. Jørgen flytter med familien til Nakskov,
hvor han konfirmeres i 1854. Han bor
også hos dem som 20årig i 1870.
Bodil Christine Madsdatter født 12. marts
1834 i Sjunkeby og døbt Kappel Kirke. Som
hendes storesøster flytter hun med forældrene
til henholdsvis Tirsted og Bjernæs, men kort
før hendes konfirmation i 1848 i Kappel, kommer hun til gårdmand Mads Christensen i
Knubbeløkke som ung pige.
Jens Madsen født 14-10-1843 i Bjernæs og døbt i Olstrup Kirke. Han
flytter med familien til Nakskov, men
dør som 13årig 9. november 1856 og
begraves på Nakskov Kirkegård.
Anne Marie Madsen født 12. oktober 1835 i
Sjunkeby. Anne kommer kort efter fødslen til
gårdmand Jens Petersen Rød og Margrethe
Knudsdatter i Jordbjerg. Anne Marie er ane 21
(se side 20.2)
Christen Madsen født 18. maj 1837 i Sjunkeby og døbt i Kappel Kirke. Christen flytter
som sine to ældste søstre med forældrene til
henholdsvis Tirsted og Bjernæs, men mellem
1845 og 1850, bliver han plejebarn hos gårdmand Christen Henriksen og Mette Kirstine
Nielsdatter i Knubbeløkke. Herfra konfirmeres
han i 1851 i Kappel Kirke.
20.6
Barndomserindringer
Følgende er uddrag fra Dagmar Pranov notater nedskrevet i perioden 1964. Dagmar var født
Nielsen i 1891, og var storesøster til Pouline Nielsen (ane 5). Forældrene var Christian og
Boline Nielsen (ane 10 og 11).
Notaterne er renskrevet af Dagmars barnebarn Flemming Pranov, og hvor der er indsat xxx,
har det ikke været muligt at læse notaterne. Tekst i [ ], er tilføjelser/forslag til teksten.
de den gang.
Far [Chr. Martin Nielsen] kom som sagt fra
Lolland. Hans forældre [Niels Olsen Hvid
og Anne Marie Madsen (ane 20 og 21)]
havde et lille sted hans bedsteforældre
[Ole Rasmussen og Birthe Marie Rasmussen] havde haft. Min bedstefadder blev sat
i skrædderlære. Det var jo rart at have en i
huset, der kunne sy tøj. Og nu at tænke på
at han var en af de første der på egnen,
der fik en symaskine. En sensation som
folk kom langvejs fra for at skulle se. Hvem
kan næsten fatte dette i dag. Jeg kan så
dunkel huske hans bord foran vinduerne,
hvor han klippede xxx pressagne, kridtet,
bivokset når knapperne skulle syes. I skabet på væggen med snapsen, hvoraf der
blev budt en dram når mændene kom.
Bornholmeren tikkede så tiden stod helt
stille. Men hvor var der fred og ro i det lille
hus. Fordringen var ikke store. 1 par køer
gav mælken og smørret. Julegrisen var en
ordentlig basse, så der var sul til det meste
af året. Så var der også lidt ænder og nogle gæs. Kartofler, mange xxxx og kål i marken og kornet gav så til xxxx mennesker
det der skulde til. Jo man var selvforsynen-
Nå, der blev så xxxxx hos Niels Hvid, men
senere blev xxxxx at han Niels Hvid blev
hentet på gården, når der skulde syes xxxx,
så ved samme lejlighed var der altid noget,
der skulle repareres og så var det rart, at
der var skræddere i huset. Han arbejdede
så længe, til han var blevet op i årene og
synet svigtede. Og så var den tid også kommet hvor han begyndte at kunne gå hen i en
butik og købe sit tøj færdigt, så landsbyens
[skrædder] var ude. Niels Hvids kone var
imidlertid død, så han kom til København
hos en datter, men kunne ikke rigtig trives i
byen. Kom så til Lolland hos en anden datter og døde her som 86 årig. En lille tæt
mand, med ikke et gråt hår i den alder er det
vel enestående. Ud over dårligt syn fejlede
han ikke noget. At gå til læge brugtes ikke
så meget den gang, men at blive 86 år i
1916 var vist også meget og tyder på godt
helbred.
20.7
Afsnit 22
Morten Jensen og Anne Marie Larsdatter
Familierelation til Gurli Navne (f. Kragh) * 1943
Far
Farfar/Farmor
4. Einer
1891-1944
2. Einer
1915-1966
5. Pouline
1896-1975
Oldeforældre
Tipoldeforældre
8. Valdemar
1870 - 1954
16. Christian 1844 - 1924
9. Olympia
1868 - 19494
18. Heinrich 1823 - 1907
10. Christian
1860 - 1947
20. Niels 1829 - 1916
11. Boline
1864 - 1953
22. Morten 1822 - 1871
17. Hulda 1849 - 1916
19. Ellen 1832 - 1914
21. Anne 1836 - 1900
23. Anne 1829 - 1904
Data:
Ane 22 Morten Jensen født 4. december 1822 i Tengslemark og døbt 8. december 1822 i Højby
Kirke, Holbæk. Her blev han også konfirmeret 2. april 1837. Han dør i Overby 7. juni 1871 og
begraves i Odden Kirke 13. juni 1871. Morten var gårdmand og skomager.
Han gifter sig 23. juli 1851 i Odden Kirke med:
Ane 23 Anne Marie Larsdatter født 24. april 1829 i Overby og hjemmedøbt 25. april. Hun blev
konfirmeret 23. april 1843. Anne dør 28. december 1904 i Overby og begraves på Odden Kirkegård 3. januar 1905.
Ane 22 Morten Jensen blev født i Tengslemark som
næstyngst af 4 søskende (se hans forældre og søskende på side 22.3). Efter hans konfirmation var han tjenestedreng og –karl inden for landbrug. Som 18årig i
1840 var han hos en gårdmand i Yderby, og i 1850
tjente han på præstegården i Overby, begge steder på
Sjællands Odde. Her tjente også hans kommende kone, og de bliver gift i Odden Kirke 23. juli 1851.
Ane 23 Anne Marie Larsdatter blev født i Overby
Kort fra 2008 over Sjællands Odde med markering af Tengslemark og Overby med Odden Kirke.
22.1
som næstældste barn ud af 7 (se hendes forældre og søskende på side 22.4). Hun kom også
ud at tjene kort efter konfirmationen, og som
nævnt, var hun på præstegården i Overby før
hendes vielse som 22årig.
Morten og Anne bliver husmandsfolk, og foruden jorden arbejder Morten som skomager.
Morten dør som 48årig af brystbetændelse.
Anne forbliver enke til hendes død som 75årig
i 1904.
Læs mere om Morten og Anne Marie i barnebarnets beretning på side 22.6
EFTERSLÆGT
Fra Morten Jensen og Anne Marie Larsdatters ægteskab (1851-1871) er 8 børn
kendt, der alle er født i Overby og døbt i
Odden Kirke.
1. Inger Christine Mortensen født 19.
februar 1852.
2. Jens Peter Mortensen født 6. juni
1853.
3. Niels Mortensen født 5. oktober
1855.
4. Lars Mortensen født 23. juli 1857.
5. Ane Marie Mortensen født 24. april
1859.
6. Hans Mortensen født 28. juli 1861.
7. Boline Mortensen født 10. maj 1864.
Boline er ane 11 (se side 10.1).
8. Carl Mortensen født 9. december
1866.
Odden Kirke i landsbyen Overby på Sjællands Odde ca. 18 km vest for Nykøbing Sjælland.
Kirken er opført 1350-1400 med tårn, våbenhus og sakristi fra ca. 1550. Siden 1874 har kirken været kalket i en karakteristisk okseblodsfarve. I kirkens skib er der kalkmalerier fra 1576.
På kirkegården er der et monument for de faldne fra Slaget ved Sjællands Odde i 1808, hvor
det danske linjeskib Prins Christian Frederik led nederlag til den engelske flåde. De faldne,
heriblandt Peter Willemoes, blev begravet i en fællesgrav på Odden Kirkegård; året efter rejstes et monument bestående af en 4 m høj sandstensøjle, der er kronet af en søofficerhjelm i
marmor. På fodstykket står Grundtvigs hyldesdigt til Willemoes: De snekker mødtes i kvæld
på hav. Inde i kirken er der ophængt en model af linjeskibet som kirkeskib.
Foto: Egil Holm Nielsen, 2000
22.2
Ane 22 Morten Jensens aner
Familierelation til Gurli Navne (født Kragh) *1943
Tip oldefar
Tip2 oldeforældre
44. Jens Nielsen
ca. 1783 - 1853
Sonnerup / Højby
22. Morten Jensen
1822-1871
Hørby/Overby
45. Ane M Mortensdt
1787 - 1859
Højby / Højby
Tip3 oldeforældre
Tip4 oldeforældre
88. Niels Mogensen
1735 - 1792
Højby / Højby
89. Anne Olsdatter
1751 - 1829
Højby / Højby
90. Morten Sørensen
ca. 1741 - 1816
Nykøbing Sj./Højby
91. Inger Larsdatter
ca. 1750 - 1817
? / Højby
Inger Larsdatter (1750-1817) i Tengslemark.
Ane dør som 72årig 19. maj 1859 i Højby,
og begraves på Højby Kirkegård
Ane 22. Morten Jensens forældre
Ane 44 Jens Nielsen er født i Sonnerup omkring 1783, og konfirmeret i Højby Kirke
1799. Hans forældre var gårdmand Niels Mogensen (1735-1792) og Anne Olsdatter
(1751-1829) i Tengslemark. Deres aner kan
følges tilbage til før 1700 i henholdsvis Tengslemark og Sonnerup i Højby Kirkesogn.
Jens var gadehusmand og skrædder i Tengslemark ved Højby. Her døde han som 70årig den
14. juli 1853 og blev begravet på Højby Kirkegård.
Jens giftede sig i Højby Kirke 17. november
1817 med:
EFTERSÆLGT
Fra Jens og Anne Maries ægteskab er 4
børn kendt. Alle født i Tengslemark og
døbt i Højby Kirke, Holbæk Amt.
1. Anne Sofie Jensdatter født 15. juli
1818
2. Niels Jensen født 2. januar 1821.
3. Morten Jensen født 4. december 1822.
Morten er ane 22 (se side 22.1)
4. Lars Jensen født 20. august 1825.
Ane 45 Anne Marie Mortensdatter døbt i
Højby Kirke 11. marts 1787, hvor hun også
blev konfirmeret i 1801. Hendes forældre var
husmand Morten Sørensen (1741-1816) og
Matrikelkort for Tengslemark
1808 - 1860.
Nederst til venstre står Jens Nielsen på mark nr. 4.
Vor Jens Nielsen noteres som
gadehusmand, så det er måske
grunden til, at der ikke er markeret en gård nr.4.
Se kortene på side 22.1.
22.3
Anne Marie Mortensdatters aner
Familierelation til Gurli Navne født Kragh *1943
Tip oldemor
Tip2 oldeforældre
46. Lars Pedersen
1794 - 1858
N.Asmindrup / Overby
23. Anne M Larsdt.
1829 - 1904
Overby/Overby
47. Inger Ottesdatter
1805 - 1850
Overby/Overby
Tip3 oldeforældre
Tip4 oldeforældre
92. Peder Larsen
1757 - 1801
? / N. Asmindrup
93. Karen Andersdatter
1765 / ?
?-?
94. Otte Hansen
1767 / 1850
Overby/Overby
95. Bodel Sørensdatter
1773 / ?
Overby/?
Ane 23 Anne Marie Larsdatters forældre
Ane 46 Lars Pedersen døbt 17. april 1794 i Nørre Asmindrup Kirke og konfirmeret i Vig Kirke i
1808. Lars forældre var husmand i Skaverup, Asmindrup Peder Larsen (1757-1801) og Karen Andersdatter (1765- ).
Lars gifter sig 1. gang 15. februar 1822 i Odden Kirke med Karen Nielsdatter, der var født omkring
1794 og som døde 19. november 1826. Forinden havde hun født datteren Bodil Larsdatter (se EFTERSLÆGT).
2½ måned senere gifter han sig 2. gang 1. februar 1827 i Odden Kirke med:
Ane 47 Inger Ottesdatter døbt 16. juni 1805 i Odden Kirke. Hendes forældre var husmand og snedker Otte Hansen (1767-1850) og Bodel Sørensdattter (1773-1834) der boede på matrikel 35a i
Overby.
Inger dør 6. august 1850 i Overby og begraves på Odden Kirkegård.
Matrikelkort fra Overby på Sællands Odde 1860. Overby ses tv. og pilen th. viser Ingers barndomshjem.
Se oversigtskort på side 22.1
22.4
Lars dør hos datteren og svigersønnen (Anne
og Morten) 8. maj 1858 i Overby og begraves
på Odden Kirkegård.
4. Hans Larsen født 18. december
1834.
EFTERSLÆGT
5. Søren Larsen født 14. september
1838.
Lars og Inger fik i deres ægteskab 7 børn, alle
født i Overby og døbt i Odden Kirke.:
6. Sidse Kirstine Larsen født 19.
maj 1840.
1. Bodil Larsdatter født 11. september 1823.
Bodil er fra Lars 1. ægteskab.
7. Boline Larsen født 10. april 1846.
2. Anne Marie Larsdatter født 24. april
1829. Anne er ane 23 (se side 22.1)
3. Peder Larsen født 2. marts 1833.
Når Odden sogn har et af landet mest velbesøgte landsbykirker, skyldes det
Willomoesmonumentet, med Grundtvigs storladne digt :”De snekker, de
mødtes i kvæld på hav”. Dette digt står på mindestøtten over de faldne i
slaget ved Oddens kyst 22. marts 1808, da linjeskibet ”Prinds Christian
Frederik” blev erobret efter den tre timers blodig kamp mod englænderne.
Prinds Christian Frederik havde 68 kanoner og en besætning på 576 mand
på vej til Storebælt fra Norge. I Kattegat ud for Sjællands Odde mødte de
en engelsk flådeenhed bestående af to linjeskibe, en fregat og to mindre
skibe. Efter nogle timers kamp måtte de give op, da skibet gik på grund.
Om bord var der 132 sårede og 69 dræbte, og blandt de dræbte var den 24årige Peter Willemoes.
Maleri af ”Prinds Christian Frederik” under slaget ud
for Sjællands Odde i 1808 (dengang var Inger 3 år).
22.5
Barndomserindringer
Følgende er uddrag fra Dagmar Pranov notater nedskrevet i 1964. Dagmar var født Nielsen
i 1891, og var storesøster til Pouline Nielsen (ane 5). Forældrene var Christian og Boline
Nielsen (ane 10 og 11).
Notaterne er renskrevet af Dagmars barnebarn Flemming Pranov, og hvor der er indsat xxx,
har det ikke været muligt at læse notaterne. Tekst i [ ], er tilføjelser/forslag til teksten.
benhavn (Købmands og Øltapperi),
men familien gled fra hinanden.
Mor har fortalt, at de da hun var barn
fangede sæler (og dem var der mange
af dengang ved Sjællands Odde) og
nede ved stranden blev der så kogt
tran af dem, til belysning. Sådan var
det dengang.
Den første petroleum var jo som et
under, og den blev der sparet meget
på. Tranlampen og de hjemmestøbte
lys var en belysning, som man jo slet
ikke kan fatte.
Noget om min mormor [Anne Marie Larsdatter 1829-1904 (ane 23)]. Det er ikke meget jeg kan huske. Jeg har vist kun været
en halv [snes] år. Min bedstefar [Morten
Jensen 1822-1871 (ane 22)] har jeg aldrig
set. Han døde meget ung. De havde et lille
sted ude på Sjællands Odde. Vist en snes
tønder land. Jorden var ikke meget værd
derude. xxx atter Lyng så mere end et par
heste og nogle få køer kunne jorden ikke
give xxx til uden megen slid; og da så
[mormor] blev alene, var der vist 6 børn, 4
drenge xxx da bliver så store de kunne passe sig selv - kom ud til andre bønder. En
rejste til Amerika, en fik en forretning i Kø-
22.6
Afsnit 24
Anders Christoffersen og Ane Jensdatter
Familierelation til Gurli Navne (f. Kragh) * 1943
Mor
Morfar/mormor Oldeforældre
6. Aksel
1896-1936
3. Elsie
1922-2003
7. Karla
1901-1996
Tipoldeforældre
12. Jens
1847 - 1928
24. Anders 1820 - 1882
aner side 24.3
25. Ane 1817 - 1898
aner side 24.6
13. Birthe
1856 - 1941
26. Jens 1816 - 1871
14. Karl
1872 - 1950
28. Christian 1835 - 1883
15. Anna
1872 - 1936
30. Hans 1844 - 1906
27. Birthe 1825 - ?
29. Karen 1848 - ?
31. Marie 1848 - 1914
Data:
Ane 24 Anders Christoffersen født 28. marts 1820 i Vester Broby og døbt i Vester Broby Kirke,
hvor han også blev konfirmeret i 1834. Han benævnes som indsidder og daglejer. Anders døde
12. november 1882 og bliver begravet på Vester Broby Kirkegård.
Gift 29. september 1843 i Vester Broby Kirke med:
Ane 25 Ane Jensdatter født 30. oktober 1817 i Knudstrup ved Sorø og døbt i Alsted Kirke, hvor
hun også blev konfirmeret 1832. Død 5. september 1898 i Vester Broby og begravet på Vester
Broby Kirkegård.
Ane 24 Anders Christoffersen blev født som den yngste af 5 søskende (se forældre og søskende
side 24.3). Anders benævnes som indsidder og daglejer. Det vil sige han tjente hos en gårdmand
eller husmand og lejede et hus af ham. Efter 1880, da han var 60 år, købte han og konen et hus i
Vester Broby, og herefter benævnes han som husmand. Det vil sige de ejede huset og der kunne
så være lidt jord til. I 1843 gifter Anders sig i Vester Broby Kirke med:
Ane 25 Ane Jensdatter var født på Kirkebrogård i Knudstrup ved Sorø som nr. 6 ud af 9 søskende (se forældre og søskende side 24.6).
Ifølge vielsen var Ane tjenestepige i Vester
Broby og føder deres første barn 2½ måned
senere hos hendes forældrene i Knudstrup
(Alsted Sogn).
I folketællingerne i 1845 (2 år efter vielsen)
boede de i et hus på Strandvejen i Vester
Broby (se billede af maleri på næste side).
Ved det 4. barns fødsel (Christian Andersen) i 1854 er de flyttet ud på Lars Jørgensens græslod, evt. et nu nedlagt hus bag
Brobyvej 11. I 1871 købte de huset, matr.
45 (Strandvejen 39) i Vester Broby, og havde huset til deres død. Som enke fik Ane
tinglyst en skifteretsattest som adkomst til
stedet i 1885, formentlig i forbindelse med,
24.1
Maleri med Strandvejen ved Vester Broby, set mod NØ, hvor Næstvedvej i dag er bagerst på tværs af billedet.
Huset, der i dag er fjernet, lå på matrikel 10b, og det var sandsynligvis her hvor Ane og Anders Christoffersen
boede fra omkring 1843 og 10 år frem.
at hun overdrog huset til sin svigersøn, Carl
Sophus Madsen. Han benævnes derefter som
ejer af ejendommen, men fik dog først i 1903
tinglyst ejerskabet. Huset bestod af 2 matrikelnumre, 3b og 45, og hos Anders Christophersen boede i 1880 en indsidderfamilie, hvor
manden var landarbejder.
Den 2. maj 1873 fik Anders Christophersen
vurderet en nyopført smedje til brandforsikringen (se side 12.2). Huset blev opført som
smedje til sønnen ane 12 Jens Andersen.
Anders Christoffersen dør 1882 i føromtalte
hus.
Ane blev boende i huset sammen med sin datter (Karen) og svigersøn (Carl) til hun dør i
1898.
Christoffer Andersen født 1. maj 1850 i Vester Broby og døbt i Vester Broby Kirke hvor
han også blev konfirmeret i 1864, hvorefter
han flytter hjemmefra.
EFTERSLÆGT
Karen Marie Andersen født 13. maj 1861 i
Vester Broby og døbt i Vester Broby Kirke,
hvor hun også blev konfirmeret i 1875. Karen
gifter sig 9. august 1884 i Vester Broby Kirke
med Carl Sofus Madsen døbt i Sankt Jørgensbjerg Kirke 1858 og vokset op hos plejeforældrene Elisa Augusta og Hans Madsen i Suserup. Karen og Carl flytter ind i hendes forældres hus, hvor de også boede i 1898, da Karens mor døde.
Fra Anders Christoffersen og Ane Jensdatters
ægteskab (1843-1882) er 6 børn kendt.
Ane Andersdatter født 12. december 1843 i
Knudstrup og døbt i Alsted Kirke. Hun blev
konfirmeret i Vester Broby Kirke i 1858. Efter
konfirmationen flytter hun hjemmefra.
Jens Andersen født 1847 i Vester Broby. Se
ane 12 på side 12.1.
24.2
Christian Andersen født 6. januar 1854 i Vester Broby og døbt i Vester Broby Kirke, hvor
han også blev konfirmeret i 1868, hvorefter
han flytter hjemmefra.
Peter Ferdinand Andersen født 11. januar
1857 i Vester Broby og døbt i Vester Broby
Kirke, hvor han også blev konfirmeret i 1871.
Peter blev boende hos forældrene, hvor han
døde 19. februar 1881 (24 år) og blev begravet
på Vester Broby Kirkegård.
Ane 24 Anders Christoffersens aner
Familierelation til Gurli Navne (født Kragh) *1943
Tip oldefar
Tip2 oldeforældre
Tip3 oldeforældre
96.
48. Christoffer Ferdinand
1784 - 1848
97.
24. Anders Christoffersen
1820-1882
49. Maren Mogensdatter
1779 - 1855
98. Mogens Jensen
1706 - 1780
99. Karen Hansdatter
1738 - 1797
Ane 24 Anders Christoffersen se side 24.1
Ane 24. Anders Christoffersens
forældre
Ane 48 Christoffer Ferdinand er født 23. april
1784 på Fødselsstiftelsen i København (se rubrik på side 2.1). Han kom allerede 28. april "på
kassen", det vil sige, at han kun 5 dage gammel
kom i pleje på landet. Ifølge Fødselsstiftelsens
udsætterprotokol kom han i pleje hos husmand
Knud Henriksen og dennes kone Marie Magdalene Christiansdatter. Her boede han i 1787 i
Ørslev Vester By, Gyrstinge sogn, Sorø Amt
med bemærkning om, at han var plejebarn fra
opfostringsstiftelsen. I 1801 finder vi ham i Hylsted By, Alsted sogn, Sorø Amt hos gårdmand
Hans Nielsen og hans kone Anne Truelsdatter.
Før navneloven i 1828, blev børn kun døbt med
et fornavn. Efternavnet blev dannet af faderens
fornavn, efterfulgt af sen eller datter. Da Christoffer Ferdinands forældre ikke er kendt, fik
han aldrig et efternavn, og blev derfor altid benævnt som Christoffer Ferdinand.
Christoffer gifter sig 10. december 1809 i Vester
Broby Kirke med:
Ane 49 Maren Mogensdatter døbt 25. april
1779 i Vester Broby Kirke. Den 21. marts 1802
gifter hun sig som 23årig med den 60årige enkemand og indsidder Niels Hansen i Alsted Kirke,
Sorø Amt. Niels dør som 65årig 3. juli 1809 i
Vester Broby, hvor han også begraves.
Maren og Niels får 2 børn:
24.3
Anne Nielsdatter der blev døbt i Alsted Kirke 25. marts 1803. Hun døde inden hun blev
2 år og blev begravet 2. december 1804 på
Vester Broby Kirkegård.
Hans Nielsen blev døbt i Vester Broby Kirke 13. juli 1806, hvor han også blev konfirmeret i 1821. Hans bliver gift 2 gange og 25.
juli 1834 fæste han et jordløst hus nr. 6 i Vester Broby. I 1845 boede han i huset matr. 38
i Vester Broby. Hans dør her 23. maj 1879.
Maren gifter sig som nævnt igen med den 5 år
yngre (ane 48) Christoffer Ferdinand i 1809.
Han benævnes som indsidder, daglejer og hvedebrødssælger (se nedenfor).
Ifølge en mandtalsliste fra oktober 1822 boede
Christoffer Ferdinand og Maren Mogensdatter
som indsiddere hos Jens Larsen i et senere nedIndsidder og hvedebrødssælger
En indsidder var betegnelsen for en, som var i
tjeneste hos en gårdmand eller husmand og
lejede et - ikke selvstændigt - hus af ham. Eller var en af de syge eller gamle stakler på
landet.
Før fattigforordningen af 1708 var folk der
ikke kunne ernærer sig selv og familien, henvist til tiggeri. Det blev nu forbudt, og værdig
trængende kunne nu få forsørgelseshjælp.
Indtægterne skulle komme fra frivillige donatorer, kirkebøsse og andre indsamlinger. Nogle fattige fandt på at skaffe gammelt brød, som
de så gik rundt og solgte. Så var det ikke tiggeri.
brændt hus på matr nr. 12c, som var en parcel af
Stenrisgårds jord, nu Næstvedvej 72 med nyere
bygninger. Familien havde dengang 3 hjemmeboende børn, Johanne der var 8 år, Niels på 5 år
og Anders på 2 år. Et par ældre døtre var kommet hjemmefra. Karen på 11 år tjente i 1822 på
Tjørntoftegård. Det kunne se ud til, at familien
havde boet her siden deres vielse 10. december
1809, for da datteren Anne blev døbt i 1810 var
fadderne de nærmeste naboer. Der boede 3 familier i huset i 1822. I 1834 ser det ud til at familien bor på Græslodderne som indsidder sammen
med en ung husmandsenke med 3 småbørn. I
1845 er enken udskiftet med en væverfamilie.
Hos Ferdinand bor et barnebarn, Karen Sophies
Hansdatter, der var uægte datter af Ane Christophersdatter og møllersvend Hans Petersen Pfaff i
Alsted Mølle.
Christoffer Ferdinand har i hele sit voksenliv
været en fattig mand, hvilket kan følges gennem
Broby Fattigvæsen, hvorfra han altid har modtaget ydelser. F.eks. kan læses:
En stor post på 10 rigsdaler betaler sognefogeden for at hente lægen til Christoffer 15/9-1813.
I marts 1822 får familien ekstraordinært 1 skæppe gryn og 1 skæppe mel. 21/3-1822 udbetaler
fattigvæsnet til hans kone 1 rigsdaler, grundet
manden og deres 3 børns langvarige sygdom.
25/1-1830 får han 1 rigsdaler til at købe brænde
for. I forsørgelsesplanen for 1849 fortælles, at en
Husmand
Husmand var en beboer af hus på landet
med eller uden jordtilliggende.
I landsbyfællesskabets tid boede de fleste
husmænd i landsbyerne. De havde græsningsret på bymarken eller forten for nogle
får og en ko. Husmændene ernærede sig ved
arbejde på gårdene, i mindre grad på godserne og ved håndværk. Husmændene havde
ikke sæde blandt byens mænd, dvs. i landsbyens styre, men den sociale afstand mellem
gårdmænd og husmænd var mange steder
ikke stor. Ved udskiftningen [s.18.6] fra slutningen af 1700-tallet fik husmændene i et
vist omfang små jordlodder på to til fem tdr.
land, hvilket muliggjorde et beskedent kvæghold og selvforsyning med brødkorn.
I løbet af 1800-tallet befæstedes skellet mellem gårde og huse. Ved ejendomsstatistikkens indførelse sattes grænsen ved en td.
hartkorn. Den stadig stigende husmandsbefolkning fremstod mere og mere tydeligt som
landbosamfundets underklasse.
Jens Jacobsens enke i Broby fattighus er død og
i hendes sted indfører man Christoffers enke.
Hendes årlige ydelser fra fattigvæsenet anføres
at være 208 pund brød, 2 skæppe gryn, 3 skæppe mel, 3 ????, 16 pund flæsk og 8 pund smør.
Christoffer døde af brystkræft som 64årig den
16. juni 1848 i Vester Broby, hvor han bliver
begravet på kirkegården.
Maren Mogensdatter døde 21. marts 1855 som
almisselem i Vester Broby, 76 år.
EFTERSÆLGT
Fra Christoffer og Marens ægteskab er 5 børn
kendt:
1. Anne Christoffersdatter født 27. maj 1810 i
Vester Broby. Hun får, uden for ægteskab, en
datter, Karen Sophie Hansdatter døbt 15. juni
1834 i Vester Broby, med møllersvend Hans
Petersen Plaff fra Alsted Mølle (se side 24.5 om
uægte børn).
2. Karen Christoffersdatter døbt 15. december
1811 i Vester Broby Kirke, hvor hun også blev
konfirmeret i 1826. Karen tjente som 11årig på
Tjørnetoftegård.
Karen blev gift med Søren Petersen fra København, og de flyttede til Græslodden i Vester
Broby. Her fødte hun 11 børn, hvor sønnen,
Hans Peter Petersen, faldt i krigen 1864 og er
mindet på en tavle i Vester Broby Kirke. Karen
dør 17. februar 1874 og begraves på Vester Broby Kirkegård.
3. Johanne Christoffersdatter døbt 12. juni
1814 i Vester Broby Kirke, hvor hun også bliver
konfirmeret. Johanne rejste som 14årig (30.
april 1828) til København, hvor hun senere traf
en fynsk soldat. Hun gifter sig 7. oktober 1839 i
Garnisonskirken i København med ungkarl og
musketer ved det Kongelige Regiment Lars
Hansen, 27 år, fra Ørsted på Fyn, hvor de flytter til og Lars bliver fæstehusmand. Her føder
Johanne deres 4 børn.
Johanne dør 19. september 1871 som 57½årig
af brystbetændelse og begraves på Ørsted Kirkegård, Odense Amt.
Lars Hansen døde den 19. juli 1888, og begraves på Ørsted Kirkegård, Odense Amt.
4. Niels Christoffersen født 13. januar 1817 i
Vester Broby, og døbt i Vester Broby Kirke. I
kirkebogen ved konfirmationen i 1831 er indført
- Fik ved overfald en kugle skudt tværs igennem
sig d. 25. juli, men sad 25. december samme år
igen i kirken med menigheden.
24.4
5. Anders Christoffersen født 1820. Se side
24.1.
Ane 49. Maren Mogensdatters
forældre
Se aneskema side 24.3.
Ane 98 Mogens Jensen blev født omkring 1706
og gifter sig 24. november 1771 i Vester Broby
(se nederst på siden).
Ane 99 Karen Hansdatter blev født omkring
1738, og blev som nævnt ovenfor, gift som 33årig med Mogens Jensen. I Oeders efterretninger
1771, Sorø Amt, Alsted Herred, Broby sogn står:
Mogens Jensen 66 år gammel, gift 2. gang, konen 34 år gammel, gift 1. gang.
Mogens Jensen havde tidligt haft gård nr. 3 (den
senere Molsgård). Fra 1749-1780 havde han et
fæstehus i Vester Broby. Huset havde ingen
matr.nr., og var oprindelig et selvstændigt fæstehus, men var et af dem, der i 1793 blev enten
nedlagt eller lagt sammen med andre matrikler
Mogens Jensen dør 71 år gammel og begraves på
Vester Broby Kirkegård 24. september 1780.
Mogens Jensen og Karen Hansdatter får datteren
Maren Mogensdatter (ane 49). Se side 24.3.
Efter Mogens Jensens død gifter Karen Hansdatter sig 3. december 1780 i Vester Broby med
husmand og daglejer Christen Jensen, født omkring 1729. Efter 9 års ægteskab dør han i en
alder af 60 år og begraves på Vester Brobys Kirkegård 6. september 1789.
Karen Gifter sig 3. gang 25. april 1791 i Alsted
Kirke, Sorø Amt med enkemand Niels Nielsen
Uægte børn
I de danske landskabslove var uægte børn alle
børn, hvis forældre ikke var gift ved undfangelsen
eller blev det senere. Omkring år 1900 afløstes
betegnelsen af "børn uden for ægteskab".
Uægte børn regnedes for medlemmer af moderens
slægt og havde ikke ret til navn eller arv efter faderen. I 1500- og 1600-tallet var uægte børn udelukket fra præstevielse og fra gilder og lav.
Faderen til et uægte barn kunne fra 1763 pålægges
at betale et bidrag til barnets forsørgelse; han kunne dog indtil 1919 afsværge faderskabet.
I 1937 indførtes blodprøver til fastslåelse af faderskab til børn født uden for ægteskab. Lov af 7. maj
1937 ligestillede i højere grad børn i og uden for
ægteskab, mens Lov af 18. maj 1960 om børns
retsstilling helt ophævede sondringen. 1924-65 var
børn uden for ægteskab under syv år sat under
offentligt tilsyn.
I 1800-tallet. udgjorde de uægte børn 20 % af alle
børn i nogle egne af Danmark; kun et fåtal voksede
dog op som uægte. De fleste blev legitimeret i løbet
af det første leveår, ved at moderen indgik ægteskab.
Andre voksede op i den tro, at deres morforældre
var deres forældre. Tilbage blev dog en del børn,
der måtte leve med den nedsættende betegnelse
"uægte". Ofte blev disse børn sat i pleje allerede
som spæde, og spædbørnsdødeligheden blandt dem
var indtil 1960 omkring det dobbelte af ægtebørns.
Uddrag fra Gyldendals Leksikon.
der var født omkring 1726. Også han var nu i sit
3. ægteskab. Karen bliver begravet på Vester
Broby Kirkegård 13. juni 1797 i en alder af 59
år. I 1801 bor Niels alene som enkemand i Vester Broby og er 75 år gammel.
Fra Mogens og Karens vielse i Vester Brobys kirkebog 1771.
Dom.Palm., blev ved offentlig trolovelse bekjendtgjort det indbyrdes sluttede ægteskab imellem enkemanden
Mogens Jensen og pigen Karen Hansdatter. For hvilket ægteskab vi undertegnede coveres, at der ei er noget
som kan være til hindre enten i henseende til guds ære, kongens lov det vi hermed og egenhændig underskriver. Lars Hansen og Jens Jensen.
Copuleret d. 26. p. trin, den 24/11-1771.
24.5
Ane Jensdatters aner
Familierelation til Gurli Navne født Kragh *1943
Tip oldemor
Tip2 oldeforældre
Tip3 oldeforældre
Tip4 oldeforældre
3 generationer på Kirkebrogård
100. Claus Johansen
1741 - 1819
50. Jens Clausen
Ca. 1778 - 1832
101. Karen Jensdatter
1739 - 1778
25. Ane Jensdatter
1817-1898
51. Mette Jesperdt.
Ca. 1786 - 1866
202. Jens Christensen
1686 - 1767
203. Anne Larsdatter
1707 - 1773
102. Jesper Friderichsen
1754 - 1794
Rydsagergård
103. Kirsten Fridirichsdt.
1759 - 1842
Ane 25 Ane Jensdatter se side 24.1
søskende fra hans fars første ægteskab (se
forældre og søskende på side24.8).
Ane 25 Ane Jensdatters forældre
Jens gifter sig 22. oktober 1805 i Vester Bro3. generation på Kirkebrogård
by Kirke med:
Ane 50 Jens Clausen født i Knudstrup og døbt 21. Ane 51 Mette Jespersdatter døbt 20. februar
juni 1778 i Alsted Kirke, Sorø Amt. Her blev han 1786 i Vester Broby Kirke.
også konfirmeret i 1794. Jens var yngste barn af 5 (fortsætter næste side).
Ane 25 Ane Jensdatters mormor og morfar på Rydsagergård
Ane 102 Jesper Friderichsen (1754-1794) og ane 103 Kirsten Friderichsdatter (1759-1842) fæster gård 10 i Vester Broby, der senere fik
matr. 6 og blev kaldt Rydsagergård. Jesper
dør 1794, hvorefter Kirsten gifter sig i 1795
med Christian Clausen født 1768 På Kirkebrogård i Knudstrup, Alsted Sogn (se side
24.9 barn 1). Han overtager fæstet af gården
til han dør i 1831. I 1834 overtager sønnen
Jens Christiansen fæstet og moderen, Kirsten, bliver boende på gården til hun dør i
1842.
Matrikelkortet til venstre er fra Vester Broby,
Sorø Amt 1815 med rettelser til 1859.
Øverst til venstre vises matrikel 6a, hvor navnet
ved øverste blå pil er Christian Clausen, der var
gift med ane 103 Kirsten Friderichsdatter. Christian overtog fæstet i 1795 efter Kirstens første
mand, ane 102 Jesper Friderichsen. Efter Christians død overtog hans og Kirstens søn, Jens
Christiansen, fæstet i 1834.
Gårdens (nederste blå pil) hedder Rydsagergård
og har i 2012 adressen Strandvejen 20, Broby
Vester, 4180 Sorø.
24.6
Fæstebønder
Omkring 1750 boede langt de fleste mennesker i Danmark på landet. Landskabet var dengang præget af
store områder med uopdyrket jord – overdrev – og landsbyer, hvor gårde og huse lå tæt sammenbyggede.
Omkring landsbyen lå de opdyrkede jorder. En landsby kunne før landboreformerne rumme op til 15-20
gårde foruden husmandshuse og håndværkerhjem. Desuden var der i de større landsbyer også en kirke, skole, smedje og evt. et fattighus.
Godset og fæstesystemet
Landsbyens beboere ejede kun de færreste steder den jord, de dyrkede, eller de bygninger de boede i. De var
fæstebønder, dvs. gård- eller husfæstere under et gods, som var ejet af en adelig eller borgerlig godsejer,
kronen eller en institution, fx Sorø Akademi.
I det daglige så fæstebønderne på de store højadelige godser ikke meget til deres herskab. Herskabet havde
ofte flere godser at bebo på skift, og en del af året blev tilbragt i København. En godsforvalter og en godsinspektør stod for den daglige ledelse af godset. Godsets indtægter kom fra hovedgårdsjorden, dyrket af godset selv, dvs. fæstebønderne, og fra bøndergodset – dvs. fra fæstegårde og huse - i form af afgifter.
Fæstebønderne havde brugsretten over jord og bygninger mod at betale en række ydelser. Ved overtagelsen
af gården eller huset skulle der skrives fæstebrev og betales en indfæstningsafgift. I fæstebrevet stod, hvor
meget der skulle betales i årlig landgilde til godsejeren. Denne ydelse lå fast og kunne på en middelstor
sjællandsk gård udgøre: 2 tdr. rug, 5 tdr. byg, 2 tdr. havre, l lam, l gås, nogle høns og 20 æg. Landgildets
størrelse kunne variere meget fra gods til gods.
Fæsteren skulle endvidere yde hoveri – dvs. en arbejdsydelse - til godsejeren. Hvor meget arbejdskraft den
enkelte bonde skulle stille til rådighed afhang af, hvilket gods han hørte under.
hun bor hos en gårdmandsfamilie Peder Gebert Steen. I 1840 hos en gårdmandsfamilie i
Alsted, Niels Andersen og i 1850 hos datteren og svigersønnen, Ane og Anders Christoffersen i Vester Broby. I 1860 i Vester
Broby hos brodersønnen Jesper Christensen.
Mette døde 7. august 1866, 81 år gammel, i
Lynge, Sorø Amt og blev begravet på Lynge
Kirkegård, som enke efter Jens Clausen.
(Mette og Jens fortsat)
Mette og Jens Clausen fæster 10. april 1808 en
Kirkebrogård i Knudstrup efter hans far Claus
Johansen, der afstår fæstet på grund af alder
og svaghed. Gårdens størrelse i hartkorn var i
hartkorn 8 tønder 6 skæpper 2 fjerdingkar og
1/3 album (se side 24.11 om hartkorn).
Gården havde nr. 1 i Knudstrup - Alsted Sogn,
hvor den blev kaldt Kirkebrogård (se side
24.10).
I 1832 afstår Mette og Jens gården til ungkarl
Andreas Hansen. I aftægtskontrakten står der
følgende:
EFTERSLÆGT
Fra Jens og Mette ægteskab er 9 børn kendt:
1. Jesper Jensen født i Knudstrup og døbt
31. maj 1806 i Alsted Kirke. Jesper blev
mindre end ½ år og blev begravet på Alsted
Kirkegård.
Aftægtscintract mellem Jens Clausen, fæster af
gård 1 i Knudstrup, om afståelse af denne gård til
ungkarl Andreas Hansen mod ydelse af følgende
aftægt for livstid.
Fri bolig for Jens Clausen og hustru i gårdens indsidderstue.
Årlig: 1½ Td.rug, 3½ Td. Byg, 1 stk 5 ugers gris, 1
favn "kampebrænde”, 2 læs tørv, 1 ko og 2 får
græsset og fodret og 1 skb. hørsæd sået i gårdens
jord. Sorø 3-11-1831.
NB! Ved en af aftægtsfolkenes død bortfalder: 6
Skp. Byg, ½ favn brænde og 1 læs tørv
[Sorø Birk: Skøde og Pantebog 1829-34.401].
2. Jesper Jensen født i Knudstrup og døbt
sidst på året 1807 i Alsted Kirke.
3. Frederik Jensen født i Knudstrup og døbt
31. maj 1810 i Alsted Kirke, hvor han også
blev konfirmeret i 1824.
4. Karen Jensdatter født i Knudstrup og
døbt Alsted Kirke 22. november 1812.
Jens dør kort efter på gården den 23. marts
1832 som 54årig og begraves på Alsted Kirkegård.
Mette flytter kort efter fra gården og i 1834
5. Kirsten Jensdatter født i Knudstrup 11.
november 1814 og døbt Alsted Kirke, hvor
hun også blev konfirmeret i 1829.
24.7
Udskiftning 1793: Claus Johansen fik indlod I, Kirkeboelodden, der mod syd grænsede til Alsted Marker,
mod øst til Hylstrup og mod nord til huslodderne.
Indlod nr. 1, Kirkebo-lodden, 941/4 Td.land. Hartkorn 9-1-0-2 5/6.
Skovskyld bortfalder, da der til skov er indlagt 89 4/14 Td.land af byens jorder.
En huslod på 1½ Td.land (taxt 24) afsættes i nordøster hjørne ved byens jorder ved Knabstruphuset.
Dyrkninger heraf tilfalder gården intil godset bortfæster lodden.
Af hegn skal opsættes 784 favne á 10 sk. = 81 Rdl. 64sk, hvoraf godset yder 1/3
127Rd. 21 sk.
Grundforbedring: 1. Gravning af 879 favne vandgrøft á 3 sk.
42Rd. 0 sk.
2. 11 i Kirkebroskov
44Rd. 00sk.
3. 2 3/4 Td.land at rydde forskellige steder
11 Rd. 00 sk.
4. 2 stenkister
4 Rd. 00 sk.
For poster 1-3 betaler godset 2/3 = 65 Rd. 01 sk.
101 Rd. 50 sk.
Stenkisterne betaler godset
Claus Johansen får da som hjælp til hegnsopsætning og grundforbedring
Rd. 22 sk.
Hjælpen udbetales af forvalteren på Sdr. distrikt, efterhånden som arbejdet ifølg. landinspectørens attester "avanceres".
Indlod 1 afgiver til indlod 3 første år 20 læs og næste år 10 læs gødning, som fæsteren af indlod 3 selv
henter og udkører; til gengæld udkører denne 30 læs gødning for indlod 1.
Stengærder, der ikke inden 2 år er fjernet tilfalder fæsteren af den lod hvorpå de står.
Godset hegnes de afsatte skovgærsel, hvorefter fæsterne af de tilstødende lodder vedligeholder halvdelen
af hegnet.
Gården forbliver liggende i byen. Byens kirkesti skal gå uændret på Indlod 1 mellem Bret(?) agre og kirkeagre (12 al. bred).
Vejen fra Knudstrup bye til "Knudstruphusene" ligger på Indlod 1, mulig med omkørsel ved ?inghullet
ved skellet og videre over huslod 4 og 2 (12 al. bred).
Vejen fra Lynge - Knapstruphuse - Vejen til Hylstrup skal gå uændret over Indlodderne 2 og 1 (12 al.
bred).
[Sorø Acad. Gods Arkiv Nr. 5 (App. udskiftninger på Sdr. distr. 1791-99, Knudstrup)].
Kirkebrogårdens udskiftning i 1793. Se om Møntfod og Tønder land på side 24.11
9. Claus Jensen født i Knudstrup 14. maj
1825 og døbt i Alsted Kirke, hvor han også
blev konfirmeret i 1840. Claus blev tømrer
og møllebygger og giftede sig med Ane Marie Hansdatter født 12. november 1825 i
Lynge ved Sorø. I 1870 boede de i Topshøj,
Lynges vestlige forstad.
6. Ane Jensdatter født i Knudstrup 30. oktober 1817 og døbt i Alsted Kirke. Ane blev gift
med Anders Christoffersen, se side 24.1.
7. Jens Jensen født i Knudstrup 13. september
1820 og døbt i Alsted Kirke.
8. Maren Jensdatter født i Knudstrup 12.
marts 1823 og døbt Alsted Kirke, hvor hun
også blev konfirmeret i 1837.
Ane 25 Ane Jensdatters farfar og farmor
2. generation på Kirkebrogård
Ane 100 Claus Johansen født 1741 i Gyrstinge
Sogn, Sorø Amt.
Før Claus blev gift fæster han Kirkebrogård i
Knudstrup. I fæstet står:
Fæsteren betaler enkens restancer, der udgør 3 Td.
2 Fdl. og holder Contracter med hende om
"Ophold". [Fæstep. 1749-75.370]
(læs om Kirkebrogård på side 24.10)
Ved udskiftningen, blev gårdenes jorde samlet
og flere gårde blev flyttet væk fra landsbyerne.
Dette gjaldt dog ikke Claus gård, som det fremgår af udskiftningsprotokollen (se overfor).
Claus gifter sig første gang 28. januar 1758 i
Sorø med datteren fra den gård han lige havde
fæstet.
Ungkarl Claus Johansen, født i Gystinge, fik 23/91769 Fæste på gård i Knudstrup, som Jens Christensen var fradød og enken har afstået. (10-5-0-1)
Landgilde: Byg 9 td. 2skp. 1fdl.
Småredsel(?) med Skov- og Døster(?) bye: 3 Rd 8sk.
Hoveri Indfæstning: 12 Rdl.
24.8
Ane 101 Karen Jensdatter født på Kirkebrogård i Knudstrup og døbt i Alsted Kirke.
Karen Jensdatter døde 29. november 1778 på
gården i Knudstrup og blev begravet på Alsted
Kirkegård. I deres ægteskab er 5 børn fundet:
4. Ane Clausdatter født i Knudstrup og
døbt i Alsted Kirke 9. juli 1775. Ane blev
gift 1794 med Hans Lavesen Libst
(1740-1817). Hans var skoleholder i Alsted fra 1765-1812.
1. Christian Clausen født i Knudstrup og
døbt i Alsted Kirke 16. oktober 1768. I
fæsteportokollen fra 1801 står:
5. Jens Clausen født i Knudstrup og døbt
i Alsted Kirke 21. juni 1778 (se ane 50 på
side 24.6)
Ungkarl Christen Clausen af Knudstrup fik 204-1795 fæste på gård nr. 10 i Bråby efter afdøde Jesper Friderichsen. [fæstepro. 1801-25.
287].
Som skrevet døde Claus kone, Karen Jensdatter, 29. november 1778 på gården i
Knudstrup.
Claus gifter sig for 2. gang i 1784 med:
Sidsel Christensdatter født omkring 1739.
De får sammen sønnen:
Gården, der hed Rydsagergård, fik senere
matrikel 6 i Vester Broby. Christian gifter
sig 1795 i Vester Broby med enken på gården, Kirsten Frederichsdatter (se side
24.6). Christians bror Jens (ane 50) blev
senere gift med Kirstens datter, Mette
Jespersdatter (ane 51), fra hendes første
ægteskab (se side 24.6).
6. Christen Clausen der blev født 1786 i
Knudstrup, men dør inden 1 år og begraves på Alsted Kirkegård 1787.
Sidsel dør 1795 i Knudstrup og begraves 14.
juni 1795 på Alsted Kirkegård.
2. Johan Clausen født i Knudstrup og
døbt i Alsted Kirke 28. oktober 1770. Johan gifter sig med Lisbeth Pedersdatter.
Han var i 1806 husmand på Brunemark
[matr. nr. 15] i Knudstrup.
Claus gifter sig nu 3. gang omkring 1796 med
Ellen Jensdatter, der var født omkring 1737.
Der er ikke fundet børn fra dette ægteskab.
Claus dør 13. marts 1819 på gården i
Knudstrup og begraves 19. marts på Alsted
Kirkegård.
3. Maren Clausdatter født i Knudstrup
og døbt i Alsted Kirke 1. januar 1774. Maren nåede kun at blive nogle få måneder
og blev begravet på Alsted Kirkegård 6.
februar 1774.
Ane 101 Karen Jensdatters forældre
1. generation på Kirkebrogård
Jens Christensen (ane 202) døbt 12. december 1686 i Alsted Kirke. Han blev kaldt Jens Graver.
Jens var først gift med Mette Jacobsdatter (1683-1729) og så med (ane 203) Anne Larsdatter
(1707-1773).
Jens døde, efter at have ligget i sengen i 9 år, på Kirkebrogård i Knudstrup og han blev begravet
9. februar 1767 på Alsted Kirkegård.
24.9
Fæstegården Kirkebrogård (gård nr. 1) i Knudstrup By, Alsted Sogn, Sorø Amt, 1724-1832
Matrikelkortet th. er fra 1808 med rettelser frem til 1859. Den øverste blå pil viser navnet på gårdmanden
1808-1832 (ane 50 Jens Clausen) og den nederste viser gårdens placering.
Luftfotoet tv. fra ca. 2010 viser samme udsnit som kortet th. Gården blev flyttet ud på nuværende placering
(midt i billedet) omkring 1842, og har i dag opkøbt flere arealer. Adressen i 2012 er Hylstrupvej 4, 4173 Fjenneslev.
Kirkebrogård
Denne gård var fæstet under Sorø Akademi frem til 1839 og lå i Knudstrup
landsby i Alsted Sogn, som gård nr. 1 (senere matrikel 1a).
De første fæster som er fundet, er Morten Hansen, der i 1702 blev trolovet
med Mette Jacobsdatter (1683-1729). Ingen af dem var i familien og Morten
dør 1724.
Enken, Mette Jacobsdatter, gifter sig igen 12. oktober 1724 med ane 202, Jens
Christensen (1686-1767), som dermed fæster gården. Mette dør 1729 og Jens
gifter sig igen 1724 med ane 203, Anne Larsdatter (ca.1707-1773). Jens dør
1767 og enken, Anne, afstår fæstet i 1769 til svigersønnen og datteren:
Ane 100 Claus Johansen (1741-1819) og ane 101 Karen Jensdatter (17391778) overtager som nævnt fæstet i 1769. Karen dør 1778 og Claus gifter sig
yderlig 2 gange inden han dør 1819. Forinden havde han i 1808 afstået gården
til sønnen.
Sønnen, ane 50 Jens Clausen (1778-1832) og hans kone ane 51 Mette Jespersdatter (1786-1866), fæster hermed gården fra 1808 til han dør i 1832.
Hermed slutter familiens virke på Kirkebrogård.
I 1832 overtages fæstet af ungkarl Andreas Hansen. Han er ikke at finde i
Knudstrup i 1840.
I 1839 fik proprietær August Ditlev Friis v. Buchwald skøde på Kirkebrogård
samt Tveragergård, der ved matriklens indførelse fik matriklerne 1 og 4 af
Knudstrup. I 1842 blev der bygget en gård på matrikel 1 (se luftfoto øverst)
og gården fik navnet Knudstrupgård.
24.10
Fæste af
Kirkebrogård
? - 1724
1724 - 1769
1769 - 1808
1808 - 1832
1832 - 1839
Møntfod i 1800-tallet
Historie (kort resume)
Tilbage i tiden og helt frem til 1800-tallet var det kun et beskedent antal af landets befolkning,
der købte og solgte varer ved anvendelse af penge. Det var meget udbredt, at handler gennemførtes ved udveksling af varer mod andre varer (bytteøkonomi).
Penge blev først og fremmest anvendt ved handlen i byerne og i udenrigshandlen samt i forbindelse med statens indtægter og udgifter.
Danske betalinger kunne i starten af 1700-tallet gennemføres med tre forskellige typer sølvmønter – rigsdaler, kroner og kurant (en møntenhed, der var mindre end standardenheden) – hvilket
gav visse problemer for de handlende.
1813-1873-periodens penge
1 rigsbankdaler (Rbd,) = 6 rigsbankmark (Rbm) = 96 rigsbankskilling (Rbs.)
1 Sletdaler = 4 rigsbankmark (Rbm) = 64 rigsbankskilling (Rbs.)
Sletdaler er en beløbsstørrelse. Der har aldrig eksisteret nogen mønt, der hed en sletdaler.
Siden 1873 har Danmark haft møntfoden 1 krone = 100 øre. Ved møntreformen, der gennemførtes samtidig i de skandinaviske lande, blev 1 rigsbankdaler omvekslet til 2 kroner.
En 2 rigsdaler med Christian den Niende
(konge i Danmark 1863-1906)
Tønder land
En tønde land blev opdelt i 8 skæpper land (á 36 x 48 Alen) á 4 fjerding land á 3 album á 4
Penning, der er 6 x 6 Alen = 36 Alen².
Oplyses f.eks. 5-4-2-1 betyde det 5 tønder, 4 skæpper, 2 fjerding(kar) samt eet album.
En tønde land er således: 8 x (36 x 48 Alen) = 13.824 kvadratalen − men ses ofte afrundet til
14.000 kvadrat alen, i misforstået "nemhed".
Enheden blev officielt afskaffet i 1907.
Hartkorn-relationen
Ved ligning af jordskatter brugtes enheden tønde hartkorn. Denne enhed var en kombination af
arealet og jordens bonitet (produktivitet).
På en jord af gennemsnitlig bonitet skulle der tilsås ca. 4−5 tønder land for at man fik et udbytte stort nok til, at man skulle svare en tønde "hårdt korn" i afgift til jordens ejer (herremanden).
For hver tønde hartkorn i afgift skulle der svares 4 mark i skat til kongen.
Sådan en tønde korn rummede ca. 140 liter (139,121 liter) og vejede ca. 100 kg og har i dag
(år 2010) en værdi af 80−140 kr.
24.11
Afsnit 26
Jens Larsen og Birthe Christensdatter
Familierelation til Gurli Navne (f. Kragh) * 1943
Mor
Morfar/mormor Oldeforældre
6. Aksel
1896-1936
3. Elsie
1922-2003
7. Karla
1901-1996
Tipoldeforældre
12. Jens
1847 - 1928
24. Anders 1820 - 1882
13. Birthe
1856 - 1941
26. Jens 1816 - 1871
aner side 26.3
27. Birthe 1825 - ?
aner side 26.4
25. Ane 1817 - 1898
14. Karl
1872 - 1950
28. Christian 1835 - 1883
15. Anna
1872 - 1936
30. Hans 1844 - 1906
29. Karen 1848 - <1898
31. Marie 1848 - 1914
Data:
Ane 26 Jens Larsen født 4. maj 1816 i Høve, Sorø Amt, og døbt i Høve Kirke, Sorø. Jens dør 7.
november 1871 i Suserup, Lynge Sogn ved Sorø og begraves på Lynge Kirkegård. Han gifter sig
2. gang 2. juli 1855 i Krummerup Kirke, Sorø, med:
Ane 27 Birthe Christensdatter født 6. januar 1825 i Haldagermagle i Krummerup Sogn og døbt
15. februar 1825 i Krummerup Kirke ved Sorø, hvor hun også konfirmeres 1839. Birthe er ved
vielsen med Jens også i sit 2. ægteskab.
Se landkort på side 26.2 og 26.5
skab og senere fik de 5 børn sammen. De første
to børn blev født i Haldagermagle i Krummerup Sogn, hvor Birthe boede under det første
ægteskab. Da deres 3. barn fødes i 1862 er de
flyttet til Suserup i Lynge Sogn syd for Sorø.
Her bliver de boende til Jens dør i 1871. Han
benævnes som arbejdsmand, men ved hans død
som almisselem og indsidder.
I folketællingen 1880 nævnes Birthe som 55årig enke, husmoder og nyder fattigunderstøttelse. Hendes yngste søn bor stadig hos hende.
Herefter er det ikke lykkedes af spore Birthe,
som sikkert er flyttet til et af hendes børn.
Ane 26 Jens Larsen havde mindst 8 søskende.
Grundet ringe og ingen kirkebøger fra Høve
Sogn før 1800, har det være svært at få det fulde overblik af familien. Jens har sikkert været
tidligt ude og tjene, da han ikke er konfirmeret
i Høve, hvor forældrene blev boende. (se forældre og søskende på side 26.3). Det er kendt,
at han i 1850 var ugift og tjenestekarl på Basnæs Gods i Vedskølle, Tjæreby Sogn. I 1855
gifter han sig i Krummerup Kirke med:
Ane 27 Birthe Christensdatter var ældst af 6
søskende fra morens 1. ægteskab. Da Birthe
var 13 år giftede moren sig igen efter farens
død, og herefter kom yderlig 4 søskende (se
side 26.4 og 26.5). Birthe gifter sig 1. gang, da
hun var 20 år (se efterfølgende). Da hendes
første mand dør, gifter hun sig som nævnt med
ane 26 arbejdsmand Jens Larsen.
Ved vielsen står i kirkebogen, at Jens er enkemand. Det har på nuværende ikke været muligt
at finde hans første ægteskab, og han bringer
ingen børn med sig i ægteskabet med Birthe.
Birthe havde alle hendes 4 børn fra første ægte-
Ane 27 Birthe Christensdatters
første ægteskab
Birthe blev gift første gang som 20årig 6. februar 1846 i Fuglebjerg, Sorø, med gårdmand
Anders Christiansen, der var født omkring
1821.
Anders og Birthe bosatte sig i Haldagermagle i
Krummerup Sogn ved Sorø.
Anders og Birthe nåede at være gift i 9 år inden
Anders døde 5. februar 1855 og blev begavet
26.1
på Krummerup Kirkegård. Forinden havde de
fået 4 børn alle født i Haldagermagle, døbt i
Krummerup Kirke og konfirmeret i Lynge
Kirke, Sorø.
Grethe Andersen født 18. maj 1846. Konfirmeret 1860.
Christen Andersen født 11. marts 1848. Konfirmeret 1866.
Jens Peder Andersen født 2. februar 1851.
Konfirmeret 1866.
Niels Andersen født 28. januar 1854. Konfirmeret 1868.
død i 1871 havde de været gift i 16 år og fået 5
børn sammen.
Birthe Johanne Jensen født 5. august 1856 i
Haldagermagle og døbt i Krummerup Kirke.
Konfirmeret i Lynge Kirke i 1870. Birthe er
ane 13 - læs mere side 12.1.
Maren Kirstine Jensen født 17. december
1858 i Haldagermagle og døbt i Krummerup
Kirke. Konfirmeret i Lynge Kirke i 1872.
Anders Christian Jensen født 15. oktober
1861 i Suserup og døbt i Lynge Kirke, hvor
han også blev konfirmeret i 1875.
Lars Peter Jensen født 2. marts 1865 i Suserup og døbt i Lynge Kirke, hvor han også blev
konfirmeret i 1879.
Ane 26 Jens Larsen og
ane 27 Birthe Christensdatters
EFTERSLÆGT
Jørgen Jensen født 6. februar 1869 i Suserup
og døbt i Lynge Kirke, hvor han også blev
konfirmeret i 1883.
Jens og Birthe blev som nævnt i starten gift 2.
juli 1855 i Krummerup Kirke, Sorø. Ved Jens
26.2
Ane 26 Jens Larsens aner
Familierelation til Gurli Navne (født Kragh) *1943
Tip oldefar
Tip2 oldeforældre
Tip3 oldeforældre
104.
52. Lars Olsen
ca. 1769 - 1833
105.
26. Jens Larsen
1816-1871
106.
53. Bodil Hansdatter
ca. 1777 - 1820
107.
Ane 26 Jens Larsen se side 26.1
døbt i Tjæreby Kirke. De 4 sidste er født i Høve
By og døbt i Høve Kirke. Alle børn, der blev
omkring 14 år, blev konfirmeret i Høve Kirke,
der ligger ca. 5 kilometer nordøst for Tystofte.
Ane 26. Jens Larsens
forældre
Ane 52 Lars Olsen er, ifølge hans død i 1833,
født omkring 1769. Lars benævnes som gårdmand og husmand (se husmand side 24.4).
Hverken kirkebøger eller folketællinger viser
noget om hans fødsel eller vielsen omkring 1801
med:
Ane 53 Bodil Hansdatter. Hendes fødsel omkring 1777 er ud fra notaterne ved hendes død i
1820, hvor alderen er skrevet som 43 år.
Bodil og Lars bor først på en gård i Tystofte øst
for Skælskør. Her føder Bodil deres første fire
børn, inden de omkring 1807 til 1810 flytter 5
km mod nordøst til et husmandssted i Høve By.
Her føder Bodil endnu fire børn, hvor de to ikke
når at blive en måned gammel.
Efter Bodils død 16. juli 1820 med efterfølgende
begravelse på Høve Kirkegård, gifter Lars sig 3
måneder senere med Maren Christensdatter,
der er 21 år. På dette tidspunkt har Lars stadig 4
hjemmeboende børn. Lars og Maren får ingen
børn sammen før han dør i Høve 10. maj 1833.
Maren gifter sig ½ år efter Lars død med den 4
år yngre Frantz Pedersen.
EFTERSÆLGT
Fra Lars og Bodils ægteskab er 8 børn kendt: De
fire første født i Tystofte øst for Skælskør og
26.3
1. Dorthe Larsdatter født i Tystofte og døbt i
Tjæreby Kirke 19. juli 1801
2. Jørgen Larsen født 4. maj 1803 i Tystofte,
og konfirmeret i 1815 i Høve.
3. Ole Larsen er født 3. februar 1805 i Tystofte,
og konfirmeret 1823 i Høve.
4. Maren Larsdatter født 27. maj 1807 i Tystofte og konfirmeret 1822 i Høve.
5. Anne Larsdatter døbt 23. september 1810 i
Høve Kirke, hvor hun også blev konfirmeret i
1825.
6. Karen Larsdatter døbt 11. januar 1814 i
Høve Kirke. Karen blev kun 3 uger og blev begravet på Høve Kirkegård 30. januar 1814.
7. Jens Larsen døbt 3. april 1815 i Høve Kirke.
Jens dør 30. april 1815 og begraves på Høve
Kirkegård.
8. Jens Larsen født 4. maj 1816 i Høve, Jens er
ane 26 (se mere om ham på side 26.1).
Ane 27 Birthe Christensdatters aner
Familierelation til Gurli Navne (født Kragh) *1943
Tip oldemor
Tip2 oldeforældre
Tip3 oldeforældre
108. Peder Andersen
ca. 1759 - ?
54. Christen Pedersen
1792 - 1837
109. Bodil Christensdt.
ca. 1753 - ?
27. Birthe Christensdatter
1825-?
55. Mette Jensdatter
1804 - 1880
110. Jens Christensen
ca. 1771 - 1846
111. Margrethe Hansdt.
ca. 1773 - ?
Kirke. Det 6. barn blev kun 2½ måned gammel.
Ane 27 Birthe Christensdatter se side 26.1
1. Birthe Christensdatter Blev født 6. Januar
1825. Se ane 27 på side 26.1.
Ane 27. Birthe Christensdatters
forældre
Ane 54 Christen Pedersen blev født i Kikop og
døbt i Haldagerlille Kirke 26. februar 1792.
Hans far var skovfoged i Kikop Peder Andersen født omkring 1759 og moren var Bodil
Christensdatter født omkring 1753. Der er kun
fundet endnu et barn fra dette ægteskab, og det
er Karen Pedersdatter født omkring 1795.
Christen gifter sig 27. januar 1823 i Krummerup
Kirke med:
Ane 55 Mette Jensdatter der var født i Gunderslevholm og døbt i Gunderslev Kirke 4. november 1804. Hendes far var husmand (se husmand side 24.4)uden jord Jens Christensen
født omkring 1771 i Gunderslevholm og død 10.
maj 1847 i Haldagermagle i Krummerup Sogn.
Hendes mor hed Margrethe Hansdatter og var
født omkring 1773.
Mette blev konfirmeret i Krummerup Kirke i
1820.
EFTERSÆLGT
Christen, der var nævnt som bonde- og tømmermand, døde i Haldagermagle 6. maj 1837 og
blev begravet på Krummerup Kirkegård. Sammen med Mette havde de fået 6 børn, alle født i
Haldagermagle og døbt i Krummerup Kirke. De
5 første blev også konfirmeret i Krummerup
26.4
2. Karen Marie Christensdatter født 22. august 1826 og konfirmeret 1841.
3. Bodil Christensdatter født 31. maj 1828 og
konfirmeret 1843.
4. Peder Christensen født 10. februar 1830 og
konfirmeret 18445. Ane Elisabeth Christensen født 7. maj 1834
og konfirmeret 1848.
6. Jens Peder Christensen født 28. april 1836
og døde 15. juli 1836 kun 2½ måned gammel.
Efter Mettes første mand, Christen Pedersens
død, gifter hun sig igen 20. oktober 1837 i
Krummerup Kirke med husmand og boelsmand
Christen Andersen født 3. februar 1808 i Bedestrup og døbt i Fodby Kirke (ca. 3 km NV for
Næstved), hvor han også blev konfirmeret i
1822. Christens forældre var Anders Rasmussen født ca. 1764 og Maren Olsdatter født ca.
1777.
EFTERSÆLGT
Inden Christen Andersen dør 11. februar 1877
og begraves i Krumme Kirke, føder Mette endnu
4 børn der alle fødes i Haldagermagle og døbes i
Krummerup Kirke.
1. Ane Christensen født 15. marts 1838. Hun
bliver kun 8 år inden hun dør af tyfus 1. februar
1846 og begraves på Krummerup Kirkegård.
2. Margrethe Christensen født 15. april 1839
og konfirmeret 1853 i Krummerup.
3. Anders Christensen født 24. marts 1841 og
konfirmeret 1855 i Krummerup.
4. Niels Christensen født 18. juli 1843. Niels
bliver kun 13/4 år gammel og dør af hjernebetændelse 16. april 1845 og begraves på Krummerup
Kirkegård.
Efter Mettes 2. mands død i 1877 bliver hun boende som enke i Haldagermagle til hun dør 11.
april 1880 og begraves på Krummerup Kirkegård.
26.5
Fattiglem, almisselem
Et fattiglem eller almisselem var før 1891 personer, der modtog økonomisk støtte fra det offentlige.
Fattighjælp
Før fattigforordningen af 1708 var folk der ikke
kunne ernærer sig selv og familien, henvist til
tiggeri. Det blev nu forbudt, og værdig trængende kunne nu få forsørgelseshjælp. Det blev dog
ikke en statslig opgave, men op til sognerådet,
hvor indtægterne skulle komme fra frivillige donatorer (kirkebøsse og andre indsamlinger).
I 1803 kom nye regelmenter for fattige, hvor
pengene herefter kom fra amterne og fordelingen
blev nu styret fra en sognecommission, der bestod af politimesteren, præsten, en større lodsejer og 3-4 sognemænd.
I 1891 indføres retten til alderdomsunderstøttelse, såfremt man ikke kunne sørge for sig selv.
I 1922 blev alderdomsunderstøttelsen ændret til
aldersrente, hvor alle uformuende personer over
65 år, havde ret til denne.
I 1956 blev aldersrenten afløst af folkepension,
hvorefter alle ældre fik et grundbeløb med forskellige tillæg, alt efter ens indkomst og formue.
Afsnit 28
Christian Pedersen og Karen K. Larsen
Familierelation til Gurli Navne (f. Kragh) * 1943
Mor
Morfar/mormor Oldeforældre
6. Aksel
1896-1936
3. Elsie
1922-2003
7. Karla
1901-1996
Tipoldeforældre
12. Jens
1847 - 1928
24. Anders 1820 - 1882
13. Birthe
1856 - 1941
26. Jens 1816 - 1871
14. Karl
1872 - 1950
28. Christian 1835 - 1883
15. Anna
1872 - 1936
30. Hans 1844 - 1906
25. Ane 1817 - 1898
27. Birthe ca.1825 - ?
29. Karen 1838 - <1898
31. Marie 1848 - 1914
Data:
Ane 28 Christian Pedersen blev født 12. oktober 1835 ved Teglgård Teglværk syd for Helsingør
og døbt i Sankt Olai Kirke i Helsingør 8. maj 1936, hvor han også blev konfirmeret 30. september
1849. Han dør i Strandgade 7 i Helsingør, 23. november 1883 og begraves fra Sankt Olai Kirke i
Helsingør. Christian gifter sig første gang 19. oktober 1860 i Sankt Olai Kirke, Helsingør (se efterfølgende) og anden gang 8. november 1867 også i Sankt Olai Kirke med:
Ane 29 Karen Kristine Larsen født 25. oktober 1838 i Saunte, Tikøb Sogn og døbt 26. december
1838 i Tikøb Kirke, hvor hun også blev konfirmeret 3. april 1853. Karen dør før 1898.
Ane 28 Christian Pedersen blev født i et hus ved Teglgård Teglværk syd for Helsingør By. I slutningen af
1840’erne flyttede han med familien til en lejlighed i Helsingør By (se forældre og søskende side 28.3). Ifølge kirkebogen blev han døbt Christian Pedersen, men den nye
navnelov, hvor man nu skulle have et familienavn som
efternavn gjorde, at Christian efterfølgende nævnes som
Christian Hansen (se rubrik side 28.2).
Christian ernærede sig som fisker og blev boende hos forældrene til han som 26årig gifter sig første gang 19. oktober 1860 i Sankt Olai Kirke i Helsingør med Emilie Dorothea Hansen, der var født i København omkring 1836.
Dorothea døde efter mindre end 6 års ægteskab 28. august
1866. Der er ikke fundet børn fra dette ægteskab.
Christian gifter sig igen i 1867 med:
Ane 29 Karen Kristine Larsen blev født i Saunte på en
huslod med tilhørende jord, hvor hun var 3. yngste ud af 7 søskende (se forældre og søskende side
28.6). Karen kom tidligt ”ud og tjene”. Da hun var 29 år tjente hun i Helsingør, og blev her gift
med Christian.
28.1
Karen og Christian bosatte sig i Strandgade 7,
stuen i Helsingør. Ved Christians død i 1883
boede de i samme hus på 1. sal. Huset lå oprindeligt direkte ned mod den åbne strand,
hvor færgemændene, lodserne og fiskerne
havde hævdvunden ret til at have deres både
og redskaber liggende. Her kerede de sig om
deres både og her tørrede og bødede fiskerne
deres garn. Fra 1880 blev strandarealerne
opfyldt, for at give plads til jernbane, færgevej og parkeringspladser.
Christian blev kun 48 år inden han døde i
1883. I skiftet efter ham nævnes hans første
ægteskab, som var barnløst, samt hans 3 børn
med Karen. Johanne 13 år, Carl 11 år og Peter
9 år. Til værge for børnene udpeges deres farbroder tovværkshandler Jens Hansen i Hillerød.
Karens liv efter Christians død, hvor hun er 45
år, er ikke dokumenteret.
Helsingør eller Tikøb, hvor han son 15årig var
tjenestedreng på en gård. I 1919 flyttede han
til Adelgade 57, København K.
EFTERSLÆGT
Karen og Christian nåede at være gift i 17 år
og fik 3 børn sammen. Alle født i Strandgade
7 i Helsingør og døbt i Sankt Olai Kirke, hvor
de to ældste også er konfirmeret. Den yngste,
Peter, er ikke fundet konfirmeret i Hillerød
eller Tikøb, hvor han som 15årig var tjenestedreng på en gård.
1. Johanne Marie Hansen født 12. september
1870 og døbt i Sankt Olai Kirke i Helsingør,
hvor hun også blev konfirmeret 5. oktober
1884. I 1893 flytter hun til Nannasgade 453. i
København N. Året efter til Vendersgade 201,
Kbh. K. og i 1897 til Nørre Søgade 172, Kbh.
K. Johanne blev gift med gartner Peter Nielsen født 19. januar 1872 i Enderslev og de fik
børnene Svend Aage Nielsen født 30. april
1902 og Henning Villa Nielsen født 21. februar 1904. Familien flytter fra Køge til Ryesgade 1271, København Ø, i 1909, men bor kun
kort tid her inden de flytter fra Københavns
Amt igen. I 1913 flytter de til Sortedams Dosseringen 101, stuen og samme år til Aalborggade 214, hvor begge adresser er på Østerbro i
København.
2. Karl Julius Hansen født 3. december 1972.
Karl er ane 14 (se side 14.1).
3. Peter August Hansen født 18. juli 1874 på
Strandvej 7.1 i Helsingør og døbt i Sankt Olai
Kirke i Helsingør. Peter er ikke konfirmeret i
28.2
Strandgade 7 - 9, Helsingør, set mod nord i 1970.
Christian og Karen boede i nr.7 (huset tv.) først i
stuen og senere på 1. sal i tiden 1867 til efter
Christians død i 1883. Se matrikelkort på side
28.4, hvor huset har matrikel nr. 532.
Dengang var der ingen bebyggelse på vejens modsatte side (hvorfra billedet er taget), så de havde
udsigt til Øresund.
Hvad skal barnet hedde
I året 1828 kom en forordning, hvor det
påbydes, at et barn ved dåben skulle have
både et fornavn og et familienavn eller et
stamnavn. Tidligere var det kun påkrævet,
at børnene fik et fornavn, og så blev efternavnet sammensat af farens fornavn efterfulgt af -sen eller -datter.
Det tog mange år inden denne forordning
blev efterkommet. Hos Peder Hansens
børn (se side 28.3), var sønnen i dette afsnit
- Christian Pedersen - den sidste af sine 4
ældre søskende, der i kirkebogen i 1836
blev noteret med Pedersen som efternavn.
De efterfølgende 4 søskende fik noteret
Hansen som efternavn.
I folketællinger efter 1840 blev alle noteret
med Hansen som efternavn - også Christian.
Ane 28 Christian Pedersens aner
Tip oldefar
Tip2 oldeforældre
Tip3 oldeforældre
Tip4 oldeforældre
Familierelation til Gurli Navne (født Kragh) *1943
56. Peder Hansen
1800 - 1882
Humlebæk / Helsingør
28. Christian Pedersen
1835 -1883
Helsingør/Helsingør
112. Hans Pedersen
c. 1764 / ?
?/?
113. Lene Andersdatter
c. 1771 / ?
?/?
114.
57.Johanne Andersdt
c. 1797 - 1872
? / Helsingør
/
/
115.
/
/
Peder forbliver enkemand og i 1880 bor
han sammen med sønnen Ludvig og hans
nye familie i baghuset på 1. sal til Strandgade 1 (matrikel 335 og 336).
Peder dør som enkemand i en alder af 82
år den 17. februar 1882 og begraves fra
Sankt Olai Kirke i Helsingør.
Ane 28. Christian Pedersens
forældre
Ane 56 Peder Hansen er født 17. januar 1800
i Humlebæk og døbt i Asminderød Kirke af
forældrene fisker Hans Pedersen født ca.
1764 og Lene Andersdatter født ca. 1771.
Peder var fisker fra Humlebæk, da han som
24årig gifter sig 23. april 1825 i Tikøb Kirke
med:
EFTERSÆLGT
Johanne og Peder var gift i 52 år (18251872) og fra dette ægteskab er kendt 9
børn (se oplysningsrubrikken om børns
efternavne på side 28.2).
Ane 57 Johanne Andersdatter født omkring
1797. Oplysninger om Johannes fødested er
meget varierende, så derfor er den endnu ikke
fundet. Ved vielsen er hun 22 år, ugift og tjente hos gårdmand Jacob Nielsen i Espergærde.
1. Lene Pedersdatter født 30. juni 1825 i
Mørdrup Huse ved Espergærde og døbt i
Tikøb Kirke. Hun blev konfirmeret i Sankt
Olai Kirke i 1839. I en folketællinger nævnes hun som Helene Marie Hansen.
Efter vielsen bosætter Johanne og Peder sig i
Espergærde (Mørdrup Huse), hvor Johanne
føder deres 4 første børn. Omkring 1834 flytter de til et fiskerhus på Strandvejen ved Bergmansdal syd for Helsingør By (se næste side).
Her får de yderlig 5 børn inden de først i
1850’erne flytter til matrikel 554c i Helsingør
(se næste side). Før 1860 flytter de til stuen i
et sidehus til matrikel 542, der senere fik
adressen Svingelport 7, Helsingør. I 1860,
hvor Johanne og Peder er henholdsvis 59 og
61 år, bor 5 af deres børn stadig i samme lejlighed. Børnenes alder er da 12, 17, 19, 26 og
28 år. I 1870 er det kun den yngste, Ludvig på
22 år, der bor hos forældrene.
Johanne dør som 75årig 6. juni 1872 og begraves fra Sankt Olai Kirke i Helsingør.
2. Sidse Marie Pedersdatter født 29. januar 1827 i Mørdrup Huse ved Espergærde
og døbt i Tikøb Kirke. Hun blev konfirmeret i Sankt Olai Kirke i 1843.
3. Jens Pedersen født 8. januar 1829 i
Mørdrup Huse ved Espergærde og døbt i
Tikøb Kirke. Han blev konfirmeret i Sankt
Olai Kirke i 1844.
4. Anders Pedersen født 1. maj 1831 i
Mørdrup Huse ved Espergærde og døbt i
Tikøb Kirke. Han blev konfirmeret i Sankt
Olai Kirke i 1845.
28.3
Matrikelkort fra Helsingør i 1874. Der
hvor Hovedvejen (Strandvejen) og
Strandgade mødtes blev regnet som en
”Byport”, der dengang hed en Svingelport (evt. med svingbom). Først i 1924
blev dette vejstykke kaldt Svingelport.
I 1850’erne flyttede Peder og Johanne til
matrikel 554, og før 1860 til matrikel 542
(senere Svingelport 7). Efter Johannes
død flytter Peder sammen med sønnen
Ludvig og hans familie til en baggårdslejlighed mellem matrikel 335 og 336.
Her bor Peder som enkemand til hans
død i 1882. Adressen ifølge folketællingen 1880 er Strandgade 1, baghuset
1.sal.
Sønnen Christian Hansen (ane 28) bor
med hans familie fra 1867 til efter 1882 i
matrikel 532 (Strandgade 7).
Matrikelkort fra 1811 til 1859. Bergmansdal med teglværket ses nederst.
Øverst ved blå pil viser det fiskerhus,
hvor Peder og Johanne antagelig boede fra ca. 1834 til først i 1850’erne.
Kort for nordøst Sjælland fra 1938
Mørdrup Huse hvor Peder og Johanne boede fra 1825 til ca. 1834
28.4
8. Pouline Hansen født 2. december 1843 i
Bergmansdal ved Helsingør og døbt i Sankt
Olai Kirke, Helsingør, hvor hun også blev
konfirmeret i 1858.
5. Christian Pedersen født 12. oktober 1835 i
Bergmansdal ved Helsingør. Christian er ane
28 (se side 28.1).
9. Ludvig Hansen født 2. april 1848 i Bergmansdal ved Helsingør og døbt i Sankt Olai
Kirke, Helsingør, hvor han også blev konfirmeret i 1862. Ludvig gifter sig omkring 1878
med Alvine Ottoine Rasmine Burmeister og
11. marts 1879 får de datteren Antonette Marie Johanne Hansen. I 1880 bor familien
sammen med Ludvigs far i Strandgade 1, 1.
sal i baghuset.
6. Ane Kirstine Hansen født 17. oktober
1838 i Bergmansdal ved Helsingør og døbt i
Sankt Olai Kirke, Helsingør, hvor hun også
blev konfirmeret i 1852.
7. Hans Peter Hansen født 17. februar 1841 i
Bergmansdal ved Helsingør og døbt i Sankt
Olai Kirke, Helsingør, hvor han også blev
konfirmeret i 1855.
Helsingørs sydlige del ud mod Øresund har ændret sig totalt siden 1880’erne, da Kystbanen blev ført frem til
havnen. Denne idyl er i dag væk, opslugt af DSB’s rangerterræn og dækket af den store opfyldning foran
Strandgade og den gamle Strandvej. Huset er familien Unnas sommerbolig, der sammen med villa Augusta og
andre lyststeder lå ved Sdr. Strandvej lige udenfor Svingelport. Vejen ses til højre under træerne, og i forgrunden slutter haven med en stensætning mod havet. Oliemaleriet er udført af Simon Unnas datterdatter, frk. Wittrock.
28.5
Ane 29 Karen Kristine Larsens aner
Familierelation til Gurli Navne (født Kragh) *1943
Tip oldemor
Tip2 oldeforældre
58. Lars Jensen
1804 - 1882
Tikøb / Tikøb
29. Karen K. Larsen
1838-før 1898
Tikøb / ?
59. Giertrud Ingilsdt.
1801 - 1875
Tikøb / Tikøb
Tip3 oldeforældre
Tip4 oldeforældre
116. Jens Hansen
c.1765 / 1835
Tikøb / Tikøb
117. Karen Svendsdatter
1773 / 1844
Tikøb / Tikøb
118. Ingild Hansen
c.1772 / 1860
? / Tikøb
119. Sidse Nielsdatter
c.1775 / 1820
? / Tikøb
1. Niels Peter Larsen født 11. marts 1833.
Ane 29. Karen Kristine Larsens
forældre
2. Sidse Cathrine Larsdatter født 19. juni
1834.
Ane 58 Lars Jensen er født 22. juni 1804 i
Saunte og døbt i Tikøb Kirke, hvor han også
blev konfirmeret i 1819. Forældrene var husmand Jens Hansen (c. 1765-1835) og Karen
Svendsdatter (1773-1844) i Saunte, Tikøb
Sogn. Forældrene blev gift i Tikøb Kirke 24.
november 1797.
Lars Jensen gifter sig 28. december 1832 i
Tikøb Kirke med:
3. Inger Sophie Larsdatter født 25. november 1835.
4. Jens Larsen født 5. februar 1837.
5. Karen Kristine Larsdatter født 25.
oktober 1838. Karen er ane 29 (se side
28.1).
Ane 59 Giertrud Marie Ingildsdatter født 1.
oktober 1801 i Saunte og døbt i Tikøb Kirke
hvor hun også konfirmeres i 1816 (se hendes
forældre efter EFTERSLÆGT).
6. Juliane Larsdatter født 23. januar
1841.
Lars og Giertrud bosætter sig i Saunte i et parcelhus med jord.
Giertrud dør i en alder af 73 år den 10. maj
1875 og begraves på Tikøb Kirkegård.
Lars dør som enkemand i en alder af 78 år den
2. juli 1882 og begraves på Tikøb Kirkegård.
Ane 29. Karen Kristine Larsens
morfar og mormor
Ane 118 gårdmand på Saunte Overdrev
Ingild Hansen født ca. 1772, død 11. juli
1860 i Saunte og begravet i på Tikøb Kirkegård. Han blev gift 24. november 1797 i
Tikøb Kirke med:
EFTERSÆLGT
Fra Giertrud og Lars ægteskab, der varede i 52
år, er efterfølgende børn kendt. Grundet dårlige kirkebøger er listen sikkert ikke fyldestgørende. Alle børn er født i Saunte, døbt og konfirmeret i Tikøb Kirke.
Ane 119 Sidse Nielsdatter født ca. 1775
og død 5. november 1820 på gården i
Saunte Overdrev og begravet på Tikøb
Kirkegård.
(se kort over deres gård på side 28.8)
28.6
Ingild og Sidse var gårdfolk på gården Sandagergård, der lå på Saunte Overdrev nær ved
Kattegat og Hornbæk (se næste side). Efter
Sidses død i 1820 forblev Ingild enkemand på
gården og i slutningen af 1830’erne boede han
som aftægtsmand hos sønnen, Niels, som antagelig har overtaget Sandagergård. Inden Ingild
dør som 89årig i 1860, er han flyttet til hans
datter Petronille, der nu var gift med skomager
Rasmus Nielsen i Plejelt By i Havreholm.
EFTERSLÆGT
Ingild og Sidse nåede at være gift i næsten 23
år. De efterfølgende børn er alle født i Sandagergård på Saunte Overdrev, døbt og konfirmeret i Tikøb Kirke. Grundet dårlige kirkebøger er antallet af børn måske ikke fyldesgørende.
1. Hans Ingildsen født 30. september 1798 og
konfirmeret 1813.
2. Niels Ingildsen født 27. februar 1800 og
konfirmeret 1815.
3. Heinrich Ingildsen født 27. februar 1800,
som tvilling til Niels. Heinrich døde 16 uger
gammel 8. juni 1800, og blev begravet på Tikøb Kirkegård.
4. Giertrud Marie Ingildsdatter født 1. oktober 1801 og konfirmeret 1816. Giertrud er ane
59 (se side 28.6).
5. Jens Ingildsen født 7. november 1805 og
konfirmeret 1820.
6. Petroline Ingildsdatter født 20. december
1810.
Tikøb Kirke er sognekirke for et område der strækker sig fra Kvistgård By i
syd og til Horserød i nord samt fra Nygaard i øst til Plejelt i vest.
Tikøb kirkes ældste afsnit er skibet og koret, som er fra ca. 1175. Sagnet fortæller, at kirken blev bygget på 3 gamle offerhøje og fund af stolpehuller tyder
på, at den nuværende kirke kan have afløst en ældre træbygning.
28.7
Ingild og Sidses gård på Saunte Overdrev
Kort over Nordøstsjælland fra 1930.
Blå pil viser hvor Sandagergård lå.
Luftfoto ca. 2010 med byen
Saunte nederst og kysten til
Kattegat øverst. Til venstre den
østlige del af Hornbæk. Blå pil
viser hvor Sandagergård lå.
Matrikelkort fra perioden 1816-1860.
Øverst, ved blå pil, ses matrikel 10a
med ane 118 Ingild Hansens navn og
den firelængede Sandagergård.
Adressen i 2010 vil være Keplersvej 2
m.fl., men der er intet tilbage af gården.
28.8
Afsnit 30
Hans Peter Larsen og Marie Lisbeth Hansen
Familierelation til Gurli Navne (f. Kragh) * 1943
Mor
Morfar/mormor Oldeforældre
6. Aksel
1896-1936
3. Elsie
1922-2003
7. Karla
1901-1996
Tipoldeforældre
12. Jens
1847 - 1928
24. Anders 1820 - 1882
13. Birthe
1856 - 1941
26. Jens 1816 - 1871
14. Karl
1872 - 1950
28. Christian 1835 - 1883
15. Anna
1872 - 1936
30. Hans 1844 - 1906
25. Ane 1817 - 1898
27. Birthe ca.1825 - ?
29. Karen 1838 - <1898
31. Marie 1848 - 1914
Data:
Ane 30 Hans Peter Larsen født 21. juli 1844 på Sletten i Asminderød og døbt i Asminderød Kirke, hvor han også blev konfirmeret 3. oktober 1858. Hans dør i Ålborggade 16, København Ø,
den 25. maj 1906 og begraves fra Sions Kirke.
Hans Peter gifter sig 22. november 1867 i Asminderød Kirke med:
Ane 31 Marie Lisbeth Hansen født 12. oktober 1848 på Sletten og døbt 3. december i Asminderød Kirke. Marie dør i Ålborggade 16, København Ø, den 22. april 1914.
Ane 30 Hans Peter Larsen blev født ved fiskerlejet Sletten syd for
Humlebæk. Foruden 2 storesøstre og en storebror fik han senere 3 mindre brødre (se forældre og søskende side 30.3). Hans blev fisker og
benævnes også som sandgraver.
Ane 31 Marie Lisbeth Hansen blev født ved fiskerlejet Sletten syd for
Humlebæk, og havde ved fødslen en storesøster og senere kom 3 søskende, hvor den ene døde kort efter fødslen (se forældre og søskende
side 30.4.
Kort over Nordsjælland med Hans og Maries fødested, Sletten, og deres fælles
senere boligområde på Østerbro.
Nyere kort over
Østerbro (København
Ø) med tidl. Batterivej, Viborggade, Silkeborggade og Ålborggade, hvor Hans
og Marie bl.a. boede.
30.1
Hans Peter og Marie blev gift, mens de boede
på Sletten, men efter et år flyttede de i 1868 til
København Ø i en alder af henholdsvis 24 og
20 år. Deres første hjem blev Batterivej 25,
men kort efter flyttede de til Batterivej 9 i en
2-værelses lejlighed med en halvårlig husleje
på 81 kr. Om Hans Peters forældre var flyttet
til Batterivej 9 på dette tidspunkt er uvist, men
de to familier har boet sammen på denne
adresse til forældrene dør i henholdsvis 1877
og 1880. I 1887 har de skiftet adresse til Viborggade 49, som sikkert er den samme lejlighed, da vejnavnet Batterivej på dette tidspunkt
nedlægges og kobles sammen med Viborggade. Mindre end 10 år efter flytter de til Silkeborggade 8 1.sal, København Ø, hvor de bor
til Hans Peters død i 1906 på Baldersgade
Hospital.
Efter Hans Peters død forbliver Marie enke og
bosætter sig 9 forskellige steder, alle på Østerbro med undtagelse i 1909, hvor hun bor på
Fredensgade 14.st. på Nørrebro. Ved hendes
død i 1914 er hendes bopæl Ålborggade 16
kld.
Hans Peter var fisker, men i 1901, hvor han
blev 57 år, nævnes han i folketællingerne som
sømand ved Frederiksholm Teglværk. Ifølge
Maries barnebarn, ane 7 Karle Stammerjohan,
købte og solgte Marie fisk inde fra Gamle
Strand i København. Medens hun var enke,
skulle hun en dag ud med fisk til Levins Klædefabrik i Ryesgade, sammen med barnebarnet
Karla, men var så uheldig at falde og brække
benet. Efter en tur på Rigshospitalet, måtte
hun opgive at genoptage arbejdet. I nogle år
blev hun passet hos datteren Anne Sophie.
Johannes Kirke, København Ø. Larsine blev
gift med ane 8, Valdemar Peter Chr. Kragh. Se
mere om Larsine og Valdemar på side 8.1.
4. Hans Peter Larsen født 23. august 1881 på
Batterivej 9, København Ø og døbt i Sankt
Jacobs Kirke i København Ø.
5. Valdemar Sophus Larsen født 28. august
1884 på Batterivej 9, København Ø og døbt i
Sankt Johannes Kirke, København Ø.
6. Marthe Johanne Larsen født 11. juni 1887
i Viborggade 49, København Ø, og døbt i
EFTERSLÆGT
I Hans Peter Larsen og Marie Lisbeth Hansens
ægteskab (1867-1906) fik de 9 børn, hvor 3
døde tidligt.
1. Vilhelm Frederik Christian Larsen født
28. juni 1870 på Batterivej 23, København Ø
og døbt i Sankt Johannes Kirke, København
Ø.
2. Anna Sofie Larsen født 26. april 1872 på
Batterivej 23, København Ø og døbt i Sankt
Johannes Kirke, København Ø. Se mere om
Anne Sofie (ane 15) på side 14.1
3. Larsine Karoline Larsen født 9. juni 1877
på Batterivej 9, København Ø og døbt i Sankt
30.2
Sankt Johannes Kirke på Østerbro, hvor Hans og
Maries børn blev døbt.
I folkemunde er Sankt Johannes Kirke ofte blevet
kaldt for ’domkirken på Nørrebro’. Betegnelsen
dækker over den omstændighed, at det ikke blot
er bydelens største kirke, men også den første,
som blev opført uden for Københavns volde.
Kirken blev indviet i 1861 under overværelse af
kong Frederik VII. Det nye Sankt Johannes Sogn,
som blev skilt ud fra Trinitatis og Vor Frue Sogn,
var i arealmæssig henseende ganske betydeligt.
Det omfattede hele Nørrebro og Østerbro fra
Ladegårdsåen til Hellerup og ud til Brønshøj.
Ane 30 Hans Peter Larsens aner
Familierelation til Gurli Navne (født Kragh) *1943
Tip oldefar
Tip2 oldeforældre
60. Lars Jensen
1811 - 1877
Sletten / København Ø
30. Hans Peter Larsen
1844-1906
Sletten/København Ø
61. Kirsten Pedersen
1813 - 1880
Sletten / København Ø
Tip3 oldeforældre
Tip4 oldeforældre
120. Jens Larsen
1783 / 1861
Sletten / Sletten
121. Johanna K. Nielsdt.
1785 / 1851
Sletten / Sletten
121. Peter Andersen
1792 / 1864
Sletten / Sletten
123. Ane Jensdatter
1789 / 1865
Sletten / Sletten
dør 17. november 1880. Også hun begraves fra Sankt Johannes Kirke.
Ane 30. Hans Peter Larsens
forældre
Ane 60 Lars Jensen er født 21. november
1811 på Sletten og døbt i Asminderød Kirke af
forældrene fisker Jens Larsen (1783-1861) og
Johanne Kirstine Nielsdatter (1785-1851). I
5-6 generationer (fra omk. 1620) var næsten
alle anerne fra Sletten og beskæftiget ved fiskeriet. Lars blev også fisker og gift 12. februar 1836 i Asminderød med en fiskerdatter fra
Sletten:
EFTERSÆLGT
Fra Lars og Kirstens ægteskab er 7 børn
kendt, alle født på Sletten og døbt i Asminderød Kirke, hvor de også blev konfirmeret. Dog er den yngste, Vilhelm, ikke fundet konfirmeret eller død i Asminderød.
1. Caroline Larsen født 15. juli 1836 og
konfirmeret 1851.
Ane 61 Kirsten Pedersen født 3. maj 1813 på
Sletten og døbt i Asminderød Kirke, hvor hun
også blev konfirmeret i 1827. Kirstens forældre var fisker Peter Andersen (1792-1864)
fra Sletten og gift 23. oktober 1812 i Asminderød Kirke med Ane Jensdatter (1789-1865)
fra Sletten. Også Kirstens aner kan føres mange generationer tilbage som fiskere på Sletten.
2. Jens Peder Larsen født 18. februar
1939 og konfirmeret 1853
3. Sidse Marie Larsen født 29. december
1841 og konfirmeret 1856
4. Hans Peter Larsen født 21. juli 1841.
Hans Peter er ane 30, læs mere om ham og
hans familie på side 30.1.
Fra deres vielse i 1836 til omkring 1868 boede
Lars og Kirsten på Sletten i Asminderød, hvor
Lars var fisker. Herefter flyttede de til Batterivej 9 (senere omdøbt til Viborggade) på Østerbro, København Ø, hvor sønnen Hans Peter og
hans familie også boede (se foregående side).
Lars dør 21. november 1877 og begraves fra
Skt. Johannes Kirke.
Kirsten bliver boende på Batterivej 9 til hun
5. Christian Frederik Larsen født 13.
april 1847 og konfirmeret 1861.
6. Johanne Larsen født 9. april 1850 og
konfirmeret 1864.
7. Vilhelm Larsen født 5. august 1853.
30.3
Ane 31 Marie Lisbeth Hansens aner
Familierelation til Gurli Navne (født Kragh) *1943
Tip oldemor
Tip2 oldeforældre
62. Hans Pedersen
1818 - ?
Sletten / København Ø
31. Marie L. Hansen
1848-1914
Sletten/København Ø
63. Ane S. Pedersen
1823 - 1858
Sletten / Sletten
Tip3 oldeforældre
Tip4 oldeforældre
124. Peter Andersen
1792 / 1864
Sletten / Sletten
125. Ane Jensdatter
1789 / 1865
Sletten / Sletten
126. Peder Jørgensen
1796 / 1871
Sletten / Sletten
127. Ane M. Hansdatter
1798 / 1873
Sletten / Sletten
I folketællingen 1860 bor Hans stadig på
Sletten, er 42 år, enkemand og er sammen
med deres 5 børn, der nu er fra 5 til 14 år. I
huset bor også en aftægtskone på 69 år,
som nok har hjulpet med at passe børnene,
når Hans var på havet for at fiske. De 4
ældste bliver konfirmeret i Asminderød,
den sidste i 1866, men den yngste er ikke
fundet konfirmeret her omkring 1868.
Hans er ikke fundet død eller gift i Asminderød, så det må antages, at han er flyttet.
En senere forskning vil måske klarlægge
dette.
Ane 31. Marie Lisbeth Hansens
forældre
Ane 62 Hans Pedersen er født 10. oktober
1818 på Sletten og døbt i Asminderød Kirke,
hvor han også blev konfirmeret 1832. Forældrene var fisker Peter Andersen (1792-1864)
og Ane Jensdatter (1789-1856). De blev gift
23. oktober 1812 i Asminderød Kirke, og fik
sammen 6 børn.
Hans blev også fisker og gift 6. november
1846 i Asminderød med en fiskerdatter fra
Sletten.
EFTERSÆLGT
Ane 63 Ane Sophie Pedersdatter født 8. december 1823 på Sletten og døbt og konfirmeret i Asminderød Kirke. Forældrene var fisker
Peder Jørgensen (1796-1871) fra Sletten og
gift 8. februar 1822 i Asminderød Kirke med
Ane Margrethe Hansdatter (1798-1873) fra
Sletten. Også Anne Sophies aner kan føres
mange generationer tilbage som fiskere på
Sletten.
Fra Hans og Ane Sophies ægteskab er 5
børn kendt, alle født på Sletten og døbt i
Asminderød Kirke, hvor de også blev konfirmeret. Dog er den yngste, Kirsten, ikke
fundet konfirmeret i Asminderød.
1. Anne Kristine Hansen født 18. januar
1847 og konfirmeret 1861.
2. Marie Lisbeth Hansen født 12. oktober
1848 og konfirmeret 1862. Marie er ane 31
(se dette afsnit side 30.1).
Hans og Ane Sophie blev boende på fiskerlejet
Sletten ved Humlebæk i Asminderød Sogn, og
levede, som deres aner i flere generationer
tilbage, af fiskeriet. Anne Sophie når dog kun
at blive 34½ år inden hun dør af tyfus 31.
marts 1858 og begraves på Asminderød Kirkegård.
3. Hans Peder Hansen født 16. november
1850. Hans Peder blev hjemmedøbt, men
nåede ikke at blive døbt i kirken, da han
døde 21. november - kun 5 dage gammel.
30.4
sten dukker op i politiets register, som boende i J.A.Schwartz Gade 3,2. i 1896. Hun
bliver frameldt registret i 1909, hvilket kan
skyldes at hun fraflytter Københavns Amt
eller er død.
4. Hans Peder Hansen født 24. november
1851 og konfirmeret 1866.
5. Kirsten Pedersen født 30. september 1854.
Kirsten er ikke fundet konfirmeret i Asminderød, hvilket måske skyldes farens evt. fraflytning fra kommunen (se det foregående). Kir-
Fiskerlejet Sletten ved Humlebæk
450 år ved Sundet - En kort historisk oversigt
Daugløkke Slette nævnes for første gang i 1562. Kort tid efter fortæller en skatteliste, at der er 11
familier på lejet. De skulle hver især aflevere en tønde torsk i årligt landgilde.
Neden for strandbakken var der mellem to vandløb ryddet plads til huse med tilhørende kålhaver
og bygjord. Fiskeri blev drevet, når redskaber og både
kunne skaffes. Udover hvad fiskerne skulle yde til de kongelige fadebure på Hirschholm og Kronborg, skulle de
også være behjælpelige med at få ilandbragt byggematerialer, som blev beordret hertil for anvendelse ved opførelsen af de kongelige slotte. Ladepladsen ved Sletten blev
ofte benyttet i denne anledning.
Det har ikke været særlig tiltrækkende at friste skæbnen
som fisker og husmand på kysten her. Familiernes antal
var faldende de første hundrede år.
Op gennem 1700-årene udviklede Sletten sig til et lille
bysamfund. Fiskeriet blev begunstiget af bedre redskaber
og både. Pladsen mellem de gamle huse blev fyldt ud med
nye, efterhånden som familierne udviklede sig. Fra midten
af 1700-årene bredte byen sig sydpå og omsluttede efterhånden ladepladsen helt. Mod syd sluttede fiskerlejets bebyggelse ved Daugløkkegyden og det tredje vandløb.
Fra de ældste tider havde købstæderne hævd på al omsætning af varer, men fiskerkonerne fra Sletten spildte ikke
tiden med at rende til Helsingør. De travede ind i landet og
tuskhandlede sig til daglige fornødenheder. Til gengæld
kunne de levere friske fisk fra Sundet. Med årene udviklede Sletten sig til et samfund af prangere, hvor handlen med
fisk var mindst lige så betydningsfuldt som selve fiskeriet.
Der har været holdt kro på Sletten siden begyndelsen af
1700-tallet. Trafikken på ladepladsen gav god næring til
kroholdet, ligesom kroen også var vel besøgt af folk fra
oplandet. Ved 1700-tallets slutning var det gamle krohus
blevet for lille, og man flyttede over på den modsatte side
af vejen, hvor kroen ligger i dag. Det gamle krohus gav så
plads for missionsfolkene.
Før der blev bygget havn ved Sletten i 1879, måtte fiskerne hale bådene på land og sætte dem i søen fra åben
strand. Fiskeriets storhedstid på Sletten må siges at have
Matrikelkort af fiskerlejet Sletten ved
ligget fra midten af 1800-årene til midten af 1900-tallet.
Humlebæk 1866-1877.
30.5
Navneindeks
Andersdatter, Ane (1843-) ----------------------------- 24.2
Andersdatter, Anne (1759-1787)---------------------- 20.5
Andersdatter, Bodil (1770-1820) --------------------- 20.3
Andersdatter, Karen (1765-Efter1801) --------------- 22.4
Andersdatter, Lene (ca. 1771-) ------------------------ 28.3
Andersen, Aksel Valdemar (1896-1936)-------------- 6.1
Andersen, Allan (1963- )-------------------------------- 6.6
Andersen, Anita (1958- )-------------------------------- 6.6
Andersen, Christen (1808-1877) ---------------------- 26.4
Andersen, Christen (1848-) ---------------------------- 26.2
Andersen, Christian (1854-) --------------------------- 24.2
Andersen, Christoffer (1850-) ------------------------- 24.2
Andersen, Elsie Gudrun (1922-2003) ----------------- 2.3
Andersen, Grace Alma (1927-)------------------------- 6.5
Andersen, Grethe (1846-) ------------------------------ 26.2
Andersen, James Carl (1933-) -------------------------- 6.6
Andersen, Jens (1847-1928) --------------------------- 24.2
Andersen, Jens Peder (1851-) ------------------------- 26.2
Andersen, Jimmy Carl (1933-) ------------------------- 6.6
Andersen, Jørgen Bo (1964-) --------------------------- 2.5
Andersen, Karen Marie (1861-) ----------------------- 24.2
Andersen, Karla Elisabeth (1901-1996)--------------- 6.2
Andersen, Niels (1854-)-------------------------------- 26.2
Andersen, Peder (ca. 1759-) --------------------------- 26.4
Andersen, Peter (1792-1864) -------------------------- 30.3
Andersen, Peter Ferdinand (1857-1881) ------------- 24.2
Andersen, Pouline Christine (1896-1975) ------------ 4.2
Andersen, Søren Martin Peter (1885-1945) ---------- 4.2
Becker, Thyra Martha Ulrikke (1886-1955)--------- 16.3
Becker, Vilhelm Conrad Ulrik (1861- ) -------------- 16.3
Burmeister, Alvine Ottoine Rasmine (ca. 1862-) --- 28.5
Christensdatter, Birthe (1825-) ------------------------ 26.1
Christensdatter, Bodil (1828-)------------------------- 26.4
Christensdatter, Bodil (ca. 1753-)--------------------- 26.4
Christensdatter, Karen Marie (1826-) ---------------- 26.4
Christensdatter, Maren (ca. 1799-) ------------------- 26.3
Christensdatter, Sidtse (1694-) ------------------------ 24.9
Christensen, Alfred ------------------------------------- 14.3
Christensen, Anders (1841-)--------------------------- 26.5
Christensen, Ane (1838-1846) ------------------------ 26.5
Christensen, Ane Elisabeth (1834-)------------------- 26.4
Christensen, Edvard (1926- ) -------------------------- 14.3
Christensen, Jens (ca. 1771-1847) -------------------- 26.4
Christensen, Jens Peter (1836-1836) ----------------- 26.4
Christensen, Laura Petrine(1846-1879) -------------- 16.4
Christensen, Mads (1792-Efter1859)----------------- 20.5
Christensen, Margrethe (1839-) ----------------------- 26.5
Christensen, Niels (1843-1845) ----------------------- 26.5
Christensen, Peder (1830-)----------------------------- 26.4
Christiansen, Anders (ca. 1820-1855)---------------- 26.1
Christiansen, Christian Meldgaard (1880-1959) ----- 4.4
Christoffersdatter, Anne (1810-) ---------------------- 24.4
Christoffersdatter, Johanne (ca. 1814-1871)--------- 24.4
Christoffersdatter, Karen (ca. 1811-1874) ----------- 24.4
Christoffersen, Anders (1820-1882)------------------ 24.1
Christoffersen, Niels (1817-) -------------------------- 24.4
Clausdatter, Ane (1775-) ------------------------------- 24.9
Clausdatter, Maren (1773-1774) ---------------------- 24.9
Clausen, Christen (1786-Ca1787) -------------------- 24.9
Clausen, Christian (1768-)----------------------------- 24.9
Clausen, Jens (1778-1832) ---------------------------- 24.6
Clausen, Johan (1770-1806)--------------------------- 24.9
Dahlke, Emma (1915-)--------------------------------- 14.3
Drage, Mads (1792- ) ---------------------------------- 20.5
Ferdinand, Christoffer (1784-1848) ------------------ 24.3
Friderichen, Jesper (ca. 1753-1794)------------------ 24.6
Friderichsdatter, Kirsten (1759-1842) --------------- 24.6
Grenés, Cecilie Kragh, (2001- )------------------------- 2.6
Grenés, Christine Kragh (2009- )----------------------- 2.6
Grenés, Natalie Kragh (2004- ) ------------------------- 2.6
Grenés, Patricia (1974- )--------------------------------- 2.6
Gutchlager, Evelin Petræa (ca. 1844-1847) --------- 16.7
Guthschlager, Johanne Marie (ca. 1799- )----------- 16.7
Guthschlager, Johanne Marie (1821-1882)---------- 16.7
Hansdatter, Ane Margrethe (1798-1873) ------------ 30.4
Hansdatter, Ane Marie (1826-1900) ----------------- 24.8
Hansdatter, Bodil (ca. 1777-1820) ------------------- 26.3
Hansdatter, Karen (1767-) ----------------------------- 20.5
Hansdatter, Karen (ca. 1738-1797)------------------- 24.5
Hansdatter, Margrethe (ca. 1773-)-------------------- 26.4
Hansdatter, Trone (ca. 1796-) ------------------------- 16.7
Hansen, Alma Larsine (1909-1925) ------------------ 14.3
Hansen, Andreas (1781-1856) ------------------------ 18.3
Hansen, Ane Kirstine (1838-) ------------------------- 28.5
Hansen, Ane Sophie (1836-) -------------------------- 18.3
Hansen, Anne Kristine (1847-) ----------------------- 30.4
Hansen, Antonette Marie Johanne-------------------- 28.5
Hansen, Ellen Kristine (1832-1914)------------------ 18.1
Hansen, Emilie Dorothea (ca. 1836-1866) ---------- 28.1
Hansen, Gudrun Karen Hansine (1904-1989) ------ 14.3
Hansen, Hans Peder (1850-1850)--------------------- 30.4
Hansen, Hans Peder (1851-) -------------------------- 30.5
Hansen, Hans Peter (1841-) --------------------------- 28.5
Hansen, Hans Peter Carl (1906-1978) --------------- 14.3
Hansen, Ingild (ca. 1772-1860) ----------------------- 28.6
Hansen, Jens (ca. 1765-1835) ------------------------- 28.6
Hansen, Johanne Marie (1870-)----------------------- 28.2
Hansen, Karen Marie (1828-) ------------------------- 18.3
Hansen, Karl Julius (1872-1950) --------------------- 14.1
Hansen, Karla Elisabeth (1901-1996)------------------ 6.2
Hansen, Knud (1766-)---------------------------------- 20.5
Hansen, Lars (1812-1888) ----------------------------- 24.4
Hansen, Ludvig (1848-)-------------------------------- 28.5
Hansen, Marie Lisbeth (1848-1914) ----------------- 30.1
Hansen, Martha Maren Manna-------------------------- 2.4
Hansen, Mette Kirstine (1825-) ----------------------- 18.3
Hansen, Niels (ca. 1742-1809)------------------------ 24.3
Hansen, Niels Valdemar (1946- )----------------------- 6.5
Hansen, Nis Christian (1915-) -------------------------- 6.5
Hansen, Otte (1767-1850) ----------------------------- 22.4
Hansen, Peder (1800-1882) --------------------------- 28.3
Hansen, Peter August (1874-)------------------------- 28.2
Hansen, Pouline (1843-) ------------------------------- 28.5
Hansen, Valdemar Christian Julius (1898-Ca1975) 14.3
Helsted, Adolph Ludvig Nicalai (1836-1908) ------ 16.2
Helsted, Emmy Christiane Frederikke (1882-1957) 16.2
Hendriksen, Christen (1738-1796) ------------------- 20.5
Henriksdatter, Karen (ca. 1755-) --------------------- 20.3
Personindeks 1
Hjort, Grace Alma (1927- ) ----------------------------- 6.5
Hjort, Hanne Bisgaard (1953- ) ------------------------ 6.5
Hjort, Klaus Jensinius (1924-1988)-------------------- 6.5
Hjort, Niels Valdemar (1946- )------------------------- 6.5
Hvid Niels Olsen (1829-1916) ------------------------ 20.1
Hvid, Ole ------------------------------------------------- 20.3
Ingelsen, Henrich (1800-1800)------------------------ 28.7
Ingildsdatter, Giertrud Marie (1801-1875) ---------- 28.6
Ingildsdatter, Petroline (1810- ) ----------------------- 28.7
Ingildsen, Hans (1798-) -------------------------------- 28.7
Ingildsen, Jens (1805-) --------------------------------- 28.7
Ingildsen, Niels (1800-) -------------------------------- 28.7
Iversen, Hanne Bisgaard (1953- )---------------------- 6.5
Jacobsen, Christian Julius (1881 -) ------------------- 16.6
Jacobsen, Marie Vilhelmine (1876- )----------------- 16.6
Jacobsen Vilhelm Julius-------------------------------- 16.6
Jensdatter, Ane (1789-1865)--------------------------- 30.3
Jensdatter, Ane (1817-1898)--------------------------- 24.1
Jensdatter, Anne Sophie (1818-) ---------------------- 22.3
Jensdatter, Ellen (ca. 1737-) --------------------------- 24.9
Jensdatter, Karen (1739-1778) ------------------------ 24.9
Jensdatter, Karen (1812-) ------------------------------ 24.7
Jensdatter, Kirsten (1814-)----------------------------- 24.7
Jensdatter, Marlene (1751-1797)---------------------- 20.5
Jensdatter, Maren (1823-)------------------------------ 24.8
Jensdatter, Mette (ca. 1804-1880) -------------------- 26.4
Jensen, Anders Christian (1861-) --------------------- 26.2
Jensen, Anna Olivia Wilhelmine (1854-1939) ------ 16.2
Jensen, Christen (ca. 1729-1789) --------------------- 24.5
Jensen, Claus (1825-1885)----------------------------- 24.8
Jensen, Ester (1911- )------------------------------------ 6.6
Jensen, Frederik (ca. 1810-) --------------------------- 24.7
Jensen, Hanne Ljungberg (1949-)---------------------- 2.6
Jensen, Jens (1820-) ------------------------------------ 24.8
Jensen, Jesper (1806-1807) ---------------------------- 24.7
Jensen, Jørgen (1869-)---------------------------------- 26.2
Jensen, Kirsten (1933-)---------------------------------- 6.6
Jensen, Lars (1804-1882) ------------------------------ 28.6
Jensen, Lars (1811-1877) ------------------------------ 30.3
Jensen, Lars (1825-) ------------------------------------ 22.3
Jensen, Lars Peter (1865-) ----------------------------- 26.2
Jensen, Maren Kirstine (1858-) ----------------------- 26.2
Jensen, Mogens (ca. 1706-1780)---------------------- 24.5
Jensen, Morten (1822-1871)--------------------------- 22.1
Jensen, Niels (1779-1832) ----------------------------- 16.7
Jensen, Niels (1727-1811) ----------------------------- 20.3
Jensen, Niels (1821-) ----------------------------------- 22.3
Jensen, Rasmus (hvid)(ca. 1731-1806)--------------- 20.3
Jesperdatter, Mette (ca. 1786-1866) ------------------ 24.6
Johannesen, Gerda Mathilde Lovice------------------ 16.5
Johansen, Claus (1741-1819)-------------------------- 24.8
Jørgensdatter, Karen Marie (1804-1857) ------------ 20.5
Jørgensen, Birte Marie ---------------------------------- 6.4
Jørgensen, Edvard Oluf Kristian Emil (1884-)------ 16.3
Jørgensen, Grete Hulda Ellen-------------------------- 16.3
Jørgensen, Kjeld Orla (1911- ) ------------------------ 16.3
Jørgensen, Niels Peder --------------------------------- 16.3
Jørgensen, Peder (1796-1871)------------------------- 30.4
Kragh, Alfred Olaf (1877-1958) ---------------------- 16.1
Kragh, Asta Helsted ------------------------------------ 16.3
Kragh, Astrid Gertrud (1901- )------------------------- 8.3
Kragh, Carla Helsted (1904-1992) ------------------- 16.3
Kragh, Christian Frederik William (1844-1924) --- 16.1
Kragh, Christian Julius (1881- ) ---------------------- 16.6
Kragh, Christian Mathias (1817-1866) -------------- 16.5
Kragh, Christian Vilhelm (1846-1911) -------------- 16.5
Kragh, Einar Otto (1885-1890) ----------------------- 16.3
Kragh, Einer Valdemar (1891-1944)------------------- 4.1
Kragh, Einer Valdemar (1915-1966)------------------- 2.1
Kragh, Elna Margrethe Harpøth (1916-) --------------2-7
Kragh, Else Harriet (1917- )--------------------------- 16.3
Kragh, Emil Johannes (1881-1957) ------------------ 16.3
Kragh, Erik Alfred (1912- ) --------------------------- 16.3
Kragh, Gudrun Thyra Harriet (1910- )--------------- 16.4
Kragh, Gurli (1943-) ------------------------------------- 2.4
Kragh, Hanne Lungberg (1949- )----------------------- 2.6
Kragh, Harry Carl (1907- ) ---------------------------- 16.4
Kragh, Jacob Christian Frederik (1884- )------------ 16.5
Kragh, Kaja Kristine (1917- ) ------------------------- 16.3
Kragh, Larsine Karoline (1877-1960)------------------ 8.2
Kragh, Lilly Helsted (1916-2004) -------------------- 16.3
Kragh, Marie Sophie (1847-1926)-------------------- 16.6
Kragh, Mathilde Frederikke (1849-1909) ----------- 16.6
Kragh, Ole (1951-1988) --------------------------------- 2.6
Kragh, Olga Helsted (1906-1196) -------------------- 16.3
Kragh, Peter (1945-)-------------------------------------- 2.5
Kragh, Peter Vilhelm Johan (1871-1953) ----------- 16.4
Kragh, Pia (1975- ) --------------------------------------- 2.6
Kragh, Pouline Christine (1896-1975) ----------------- 4.2
Kragh, Rigmor Helsted (1916-1916)----------------- 16.3
Kragh, Robert Charlie Villiam Peter (1899-1956) --- 8.3
Kragh, Robert Ejnar (1920- )---------------------------- 8.3
Kragh, Rosa Harriet (1923- )---------------------------- 8.3
Kragh, Rosa Harriet (1883-1964)--------------------- 16.3
Kragh, Rudolph Villiam (1879-1959)---------------- 16.2
Kragh, Susanne (1971-1972)---------------------------- 2.6
Kragh, Thomas (1973- ) --------------------------------- 2.6
Kragh, Valdemar Peter Christian (1870-1954) ------- 8.1
Kragh, Vivi (1937-) -------------------------------------- 2.7
Kragh, William Rudolf Helsted (1913-2008) ------- 16.3
Kragh, Willy (eft.1924- ) -------------------------------- 8.3
Kragh, Willy Alfred (1900- )-------------------------- 16.4
Krogh, Ane Juliane ------------------------------------- 16.5
Larsdatter, Anne (1810-)------------------------------- 26.3
Larsdatter, Anne Marie (1829-1904)----------------- 22.2
Larsdatter, Bodil (1823-) ------------------------------ 22.5
Larsdatter, Dorthe (1801-)----------------------------- 26.3
Larsdatter, Inger (ca. 1750-1817)--------------------- 22.3
Larsdatter, Inger Sophie (1835-)---------------------- 28.6
Larsdatter, Juliane (1841-)----------------------------- 28.6
Larsdatter, Karen (1814-1814)------------------------ 26.3
Larsdatter, Karen Kirstine (1838-) ------------------- 28.1
Larsdatter, Maren (1807-) ----------------------------- 26.3
Larsdatter, Sidse Cathrine (1834-)-------------------- 28.6
Larsen, Anna Sophie (1872-1936)-------------------- 14.2
Larsen, Astrid Gertrud (1901-)-------------------------- 8.3
Larsen, Boline (1846-) --------------------------------- 22.5
Larsen, Caroline (1836-)------------------------------- 30.3
Larsen, Christian Frederik (1847-) ------------------- 30.3
Larsen, Hans (1834-) ----------------------------------- 22.5
Larsen, Hans Peter (1844-1906) ---------------------- 30.1
Larsen, Hans Peter (1881-) ---------------------------- 30.2
Personindeks 2
Larsen, Jens (1783-1861) ------------------------------ 30.3
Larsen, Jens (1815-1815) ------------------------------ 26.3
Larsen, Jens (1816-1871) ------------------------------ 26.1
Larsen, Jens (1837-) ------------------------------------ 28.6
Larsen, Jens Peder (1839-)----------------------------- 30.3
Larsen, Johanne (1850-)-------------------------------- 30.3
Larsen, Jørgen (1803-) --------------------------------- 26.3
Larsen, Karen Kristine (ca. 1838-Før1898) --------- 28.1
Larsen, Larsine Karoline (1877-1960) ---------------- 8.2
Larsen, Marthe Johanne (1887-) ---------------------- 30.2
Larsen, Niels Peder (1833-) --------------------------- 28.6
Larsen, Ole (1805-) ------------------------------------- 26.3
Larsen, Peder (1757-1801)----------------------------- 22.4
Larsen, Peder (1833-)----------------------------------- 22.5
Larsen, Peter (ca. 1799-1874) ------------------------- 20.3
Larsen, Sidse Kirstine (1840-)------------------------- 22.5
Larsen, Sidse Marie (1841-) --------------------------- 30.3
Larsen, Søren (1838-) ---------------------------------- 22.5
Larsen, Valdemar Sophus (1884-) -------------------- 30.2
Larsen, Vilhelm (1853-)-------------------------------- 30.3
Larsen, Vilhelm Frederik Christian (1870-) --------- 30.2
Madsdatter, Birthe (ca. 1731-1801) ------------------ 20.3
Madsdatter, Bodil Christina (1834-)------------------ 20.6
Madsdatter, Karen Magdalene (1831-)--------------- 20.5
Madsen, Anne Marie (1835-1900)-------------------- 20.2
Madsen, Christen (1837-) ------------------------------ 20.6
Madsen, Jens (1843-1856) ----------------------------- 20.6
Madsen, Jørgen (1840-) -------------------------------- 20.6
Marcussen, Jørgen (1752-1821)----------------------- 20.5
Metcalf, Cathrie (1970- )-------------------------------- 6.6
Metcalf, Earl (1912-1979) ------------------------------ 6.6
Metcalf, Grace Alma (1927- ) -------------------------- 6.6
Michelsdatter, Margrethe (1738-1783)--------------- 20.5
Mogensdatter, Maren (1779-1855) ------------------- 24.3
Mogensen, Niels (1751-1829)------------------------- 22.3
Mortensdatter, Ane Marie (1787-1859) -------------- 22.3
Mortensen, Ane Marie (1859-) ------------------------ 22.2
Mortensen, Boline (1864-1953)----------------------- 10.1
Mortensen, Carl (1865-)-------------------------------- 22.2
Mortensen, Hans (1861-)------------------------------- 22.2
Mortensen, Inger Christine (1852-)------------------- 22.2
Mortensen, Jens Peter (1853-)------------------------- 22.2
Mortensen, Lars (1857-) ------------------------------- 22.2
Mortensen, Niels (1855-) ------------------------------ 22.2
Navne, Anette Ellegård (1969- ) ----------------------- 2.5
Navne, Arne Bent (1943-) ------------------------------ 2.5
Navne, Eva (1965-) -------------------------------------- 2.5
Navne, Jan (1967-)--------------------------------------- 2.5
Navne, Jesper (1990- ) ---------------------------------- 2.5
Navne, Jonas (1993- ) ----------------------------------- 2.5
Navne, Mikkel Ellegård (2001- ) ---------------------- 2.5
Navne, Tobias Ellegård (2000- ) ----------------------- 2.5
Neumann, Johan Frederik (ca.1760-1812)----------- 16.5
Neumann, Wilhelmine Jacobine (1809-1883)------- 16.5
Nielsdatter, Anne (1803-1804) ------------------------ 24.3
Nielsdatter, Birthe Marie (1797-1861) --------------- 20.3
Nielsdatter, Johanne Kirstine (1785-1851) ---------- 30.3
Nielsdatter, Karen (ca. 1794-1826) ------------------- 22.4
Nielsdatter, Sidse (ca. 1775-Før1834)---------------- 28.6
Nielsen, Ane Margrethe (1853-) ---------------------- 20.2
Nielsen, Anna Martine (1874-)------------------------ 20.2
Nielsen, Bethine Marie (1863-) ----------------------- 20.2
Nielsen, Caroline (1855-1855)------------------------ 20.2
Nielsen, Charles Robert (1859-) ---------------------- 16.7
Nielsen, Christian Martin (1860-1947) -------------- 10.1
Nielsen, Dagmar Marie (1891-1973)----------------- 10.5
Nielsen, Hans (1806-1879) ---------------------------- 24.3
Nielsen, Hedvig Cathinca (1856-) -------------------- 16.7
Nielsen, Henning Villa (1904- ) ---------------------- 28.2
Nielsen, Hulda Lodovica (1849-1916)--------------- 16.1
Nielsen, Jens (ca. 1783-Efter1845)------------------- 22.3
Nielsen, Jens Peter (1824-1878) ---------------------- 16.7
Nielsen, Jensine (1866-1875) ------------------------- 20.2
Nielsen, Karen Stine (1858-) -------------------------- 20.2
Nielsen, Marry Kofmann -------------------------------- 6.4
Nielsen, Niels (ca. 1726-)------------------------------ 24.5
Nielsen, Ole Anton (1863-1874)---------------------- 20.2
Nielsen, Oline (1856-) --------------------------------- 20.2
Nielsen, Peter (1872- ) --------------------------------- 28.2
Nielsen, Poul Christian (1893-1894) ----------------- 10.5
Nielsen, Pouline Christine (1896-1975) --------------- 4.2
Nielsen, Rosa Camilla (1852-) ------------------------ 16.7
Nielsen, Svend Aage (1904- )------------------------- 28.2
Nielsen, Thora Henriette (1871-) --------------------- 20.2
Olsdatter, Anne (1751-1829)-------------------------- 22.3
Olsdatter, Birthe Katterine (1826-) ------------------- 20.3
Olsdatter, Bodil Marie (1821-)------------------------ 20.3
Olsdatter, Maren (ca.1777- ) -------------------------- 26.4
Olsen, Henrik (1834-) ---------------------------------- 20.3
Olsen, Inge----------------------------------------------- 16.3
Olsen, Jens (1833-) ------------------------------------- 20.3
Olsen, Lars (ca. 1769-1833)--------------------------- 26.3
Olsen, Mads (1799-)------------------------------------ 20.3
Olsen, Niels (1829-1916) ------------------------------ 20.1
Olsen, Rasmus (1823-)--------------------------------- 20.3
Ottesdatter, Inger (1805-1850)------------------------ 22.4
Pedersdatter, Ane Sophie (1823-1858) -------------- 30.4
Pedersdatter, Karen (ca. 1895-) ----------------------- 26.4
Pedersdatter, Lene (1825-) ---------------------------- 28.3
Pedersdatter, Lisbeth (-1836) ------------------------- 24.9
Pedersdatter, Sidse Marie (1827-) -------------------- 28.3
Pedersen, Anders (1831-)------------------------------ 28.3
Pedersen, Anne Catrine (1800-1885) ---------------- 18.3
Pedersen, Christen (ca. 1792-1837) ------------------ 26.4
Pedersen, Christian (1835-1883) --------------------- 28.1
Pedersen, Hans (1818-) -------------------------------- 30.4
Pedersen, Hans (ca. 1764-) ---------------------------- 28.3
Pedersen, Jens (1829-) --------------------------------- 28.3
Pedersen, Kirsten (1813-1880)------------------------ 30.3
Pedersen, Kirsten (1854-)------------------------------ 30.4
Pedersen, Lars (1794-1858) --------------------------- 22.4
Petersen, Juliane Frederikke (1847-) ----------------- 16.5
Petersen, Niels Frederik-------------------------------- 16.5
Poulsen, Herta Marie (1914-1965) --------------------- 2.4
Pranov, Edvard (1887-1946) -------------------------- 10.5
Pranov, Erik Christian (1919- ) ----------------------- 10.5
Pranov, Inger Trine (1925- ) -------------------------- 10.5
Pranov, Jørgen Bendix (1924- )----------------------- 10.5
Rasmussen, Anders (ca. 1764-) ----------------------- 26.4
Rasmussen, Clara Christine (1874-1945)------------ 16.4
Rasmussen, Ole (1770-1838) ------------------------- 20.3
Rasmussen, Oline Jensine (ca. 1878-) --------------- 20.2
Personindeks 3
Raahauge, Allan (1976- ) ------------------------------- 2.6
Raahauge, Melanie Kragh (2007- ) -------------------- 2.6
Raahauge, Zoe (2010- ) --------------------------------- 2.6
Schreiber, Anna Amalie Frederikke (1867- )-------- 16.3
Staffeldt, Vivi (1937- ) ---------------------------------- 2.7
Stammerjohan, Grethe (1932- ) ------------------------ 6.4
Stammerjohan, Hans------------------------------------- 6.4
Stammerjohan, Karla Elisabeth (1901-1996)--------- 6.4
Stammerjohan, Marry Kofmann ----------------------- 6.4
Stammerjohan, Peder ------------------------------------ 6.4
Stammerjohan, Robert (1903-1983) ------------------- 6.4
Svendsdatter, Karen (1773-1844)--------------------- 28.6
Sørensdatter, Bodel (1773-Efter1834) --------------- 22.4
Sørensen, Anette Ellegård (1969-)--------------------- 2.5
Sørensen, Hanne Lungberg (1949- )------------------- 2.6
Sørensen, Morten (ca. 1741-1816)-------------------- 22.3
Thorning, Elna Margrethe Harpøth (1916-) ---------- 2-7
Uhlir, Karl Rudolph (1917-1995) ---------------------- 2.4
Uhlir, Pauline Katerina(1894- ) ------------------------ 2.4
Ziersen, AneCathrine (1816-Efter1879) ------------- 20.5
Zingel, Alfred Charles Emil (1864-) ----------------- 18.2
Zingel, Anne Lovise Susette (1873-) ----------------- 18.2
Zingel, Heinrich Wilhelm (1823-1907) -------------- 18.1
Zingel, Maria Sophia Christina (1862-) -------------- 18.2
Zingel, Olympia Josephine Albertina (1868-1894)-- 8.1
Aarslev, Marie Charlotte Amalie --------------------- 16.5
Personindeks 4