1. No category

Gi´ Pote Nr. 2 Sommer 2012
Gi´ Pote
Udgives af Danmarks Civile Hundeførerforening, Helsingør afdeling, som medlemsblad
og udkommer i hvert kvartal.
Medlemstal:
161
Formand:
tlf.:
e-mail:
Lars Poffler
2088 7368
[email protected]
Kasserer:
tlf.:
e-mail:
Susan Hansen
2514 5439
[email protected]
bank:
Danske Bank: 3183 241-043-7840
Web-master:
Tlf:
e-mail:
Lise Klysner
4922 4491 / 2297 5827
[email protected]
hjemmeside:
www.dch-helsingor.dk
Redaktør:
tlf.:
e-mail:
Dorte Vebel
4848 1330 / 2330 5330
[email protected]
Layout & journalistik:
Tlf.:
e-mail:
Jeanette Vejlemand
4466 3080 / 2144 7656
[email protected]
Annoncer:
tlf.:
e-mail:
Carsten Mørch
4466 3080 / 2622 2540
[email protected]
trykning
DHI
Oplag:
230 eksemplarer
Redaktionen forbeholder sig ret til at udelade artikler eller læserbreve, som vi finder i strid
med klubbens interesse samt at forkorte indsendte indlæg. De artikler vi ikke får med i
dette nummer kommer med i det næste.
Deadline for stof til næste nummer: 15. august 2012
Forsidebillede: Elvis, 7 år gammel Irsk Ulvehund. Det er et imponerende syn at se ham med
sin ”mor” Lisa Schønnemann og hans ”søster” Dolly, som er af samme race.
Foto Jeanette Vejlemand
2
Indhold:
Bestyrelsens side
Redaktionens side
Bladudvalget
Side 9-hunden
Brum-Brum
Med friske øjne...
Nordisk weekend
Foredrag med Kurt Verup Runefelt den 23. maj 2012
Dyrlægesiden
Veterantræf i Græsted i Pinsen
Sponsorsiden
Rallykonkurrence i klubben
OK støtter lokalsporten – og os.
Aktivitetskalender
Løse hunde – dyre bødetakster
Bødetakster for overtrædelse af hundeloven
Hjemmesiden.
Klubbens actionman...
Navne i klubben
side
side
side
side
side
side
side
side
side
side
side
side
side
side
side
side
side
side
side
4
6
7
9
11
11
14
17
20
20
22
23
25
26
26
27
28
29
30
Humlebæk Dyrehandel
WWW.humlebaekdyrehandel.dk
Oscar Brunsvej 9
3050 Humlebæk
Tlf. 49 19 13 53
Man – Tor:
Fredag:
Lørdag:
3
1000 - 1730
1000 - 1800
900 - 140
Bestyrelsens side
kene bag dette arrangement havde gjort
et kæmpe stykke arbejde, og konkurrencen blev en stor succes.
Sidste nyt fra bestyrelsen
Klubbens økonomi ser lidt lysere ud. Vi
fik startet 3 nye kursus-/hvalpehold samt
1 c-hold op i april måned, og der er netop
startet endnu et kursushold op.
Vi har også været værter for en landsdækkende C-E-konkurrence samt afholdt
en lokalkonkurrence, hvor der var flere
helt nye hundeførere med, og der var
flotte resultater.
Trænerudvalget har gjort en stor indsats
for at få skaffet trænere til at tage disse
hold. Et stort tak skal lyde til trænerudvalget og de trænere, der er trådt ind og
har taget en ekstra tørn.
Ny træner
Vi har fået en ny træner, idet Maria Dale
Malm har afsluttet sin træneruddannelse.
Hun er allerede aktiv som træner for et
nystartet c-hold. Vi ønsker Maria tillykke
med uddannelsen.
Nyt klubhus
Vi er i gang med at undersøge mulighederne for anskaffelse af pavilloner som
alternativ til nyt klubhus. Hvis det bliver
aktuelt, vil det blive en lettere og mere
realistisk mulighed for at få et nyt og
større klubhus indenfor en overskuelig
fremtid. Der arbejdes videre på projektet.
Sponsoraftale
Ernst har forhandlet en sponsoraftale
med OK Benzin på plads. Nærmere info
følger andet steds i bladet.
Konkurrencer
Klubben har været stærkt repræsenteret
til forårets konkurrencer i såvel lydighed
som i Rally, og det har kastet flere både
hele og halve oprykninger af sig og flotte
topplaceringer i alle klasser. Især i Bklassen ligger flere af hundeførerne til en
DM-udtagelse til september. Vi vil derfor
sende et stort skulderklap til vores dygtige hundeførere.
Opslag
Bestyrelsen giver grønt lys for, at medlemmerne kan benytte klubbens opslagstavler til opslag om hunde-/klubrelaterede emner medlem til medlem, såfremt
opslaget ikke er af kommerciel betydning. Bestyrelsen påtager sig retten til at
fjerne opslag, der ikke er i klubbens eller
medlemmernes interesse. Opslagene skal
mærkes med dato for ophæng. Opslag
med kommercielt indhold skal godkendes
af bestyrelsen før ophæng.
Den 14. april var klubben for første gang
arrangør af en Rallykonkurrence. Fol-
UniQ Food for UniQ Dogs
Peter Knudsen, Hvilevej 12 3070 Snekkersten
Mob: 60 19 22 83
Mail: [email protected]
UniQ-Starter
kr. 349,-
UniQ-Basic
kr. 289,-
27 protein /17 fedt
Bruttoenergi 1680 kilo joule pr. 100g.
21protein / 14.5 fedt
Bruttoenergi 1630 kilo joule pr. 100g.
UniQ-Power
UniQ-Light
kr. 339,-
25 protein/ 27 fedt
Bruttoenergi 1860 kilo joule pr. 100 g.
kr. 299,-
17protein / 9 fedt
Bruttoenergi 1380 kilo joule pr. 100 g.
4
Link til Maxi Zoo
5
Redaktionens side
kurrence, som i øvrigt var den første i
klubbens historie men ikke den sidste.
Så nærmer sommerferien sig snart, og
vi kan se tilbage på en forårssæson
med mange aktiviteter.
På kredsplan har der været afholdt en
træningsweekend i det nordiske program.
På klubplan har vi haft en rengøringsdag
i klubhuset. Der var dog ikke den store
tilslutning, men den lille håndfuld frivillige, der stillede op, gjorde en stor indsats
for at gøre vores klubhus pænt.
I pinsen var en flok hundeførere fra Rallyholdet af sted til opvisning til Veterantræffet i Græsted.
På Gi’ Pote-fronten kan vi se, at det stort
set er gået godt med at få delt bladene ud
på holdene. Der ligger stadig en sjat tilbage fra sidste gang, men overvejende
ser det ud til, at de fleste trænere og hundeførere har forstået proceduren.
Vores nye Brum Brum har indtaget klubbens arealer, og vi har igen en flot, velplejet træningsplads.
En stor del af klubbens faste hundeførere
har været af sted til konkurrence søndag
efter søndag, og det har kastet mange
flotte resultater og ikke mindst oprykninger af sig.
Dette blad er ”krydret” med lidt af hvert.
Der burde være lidt for enhver smag.
Vi vil slutte af med at ønske jer alle en
rigtig god sommer. Håber den bliver
værd at skrive om – og håber, at I har
masser at fortælle om til næste blad.
Klubben har været arrangør af 3 konkurrencer, en kredskonkurrence for C-Eklassen, en lokalkonkurrence for C-B-A
og sidst men ikke mindst en Rallykon-
Hundemassage til gavn og glæde for
din hund – uanset race.
Espergærde Hundemassage
v/Jane Dahl Mihura
Dyrlægeeksaminieret
Hundemassør
Klinik: Bloustrødvej 24, 2970 Hørsholm
Behandling kun efter aftale.
Yderligere information samt tidsbestilling alle hverdage
mellem 8.00-17.00 på tlf.: 21 42 57 12
6
Bladudvalget
følge, og vi er nu nået til expertklassen,
som er den næstbedste klasse indenfor
Rally.
Præsentation af folkene bag bladet.
Redaktionen bag Gi Pote består af Dorte
Vebel, som er redaktør, Jeanette Vejlemand, som står for layoutet og journalistikken, og Carsten Mørch, som er ansvarlig for kontakten til nye såvel som
gamle annoncører.
Jeg meldte mig til bladudvalget som redaktør i 2009, da bladet ellers så ud til at
lukke ned. Jeg er den, der overordnet
trækker i trådene, mens Jeanette får ideerne og skriver indlæg.
Men hvem er vi ellers, og hvad går vi og
laver, når vi ikke laver blad?
I mit daglige liv bruger jeg nogen tid på
hundene. Sif skal holdes i gang pga. hendes alder, og Ronja, der fylder 8 til august, skal vi nu også tænke på med konditionen, da hun er elitehund. Begge hunde træner jeg også lidt lydighed med på
vores gåture, der ofte er 2 -4 kilometer.
Dorte:
Jeg startede i klubben i 1999 på et hvalpehold med Sif, som er en gul labrador,
der ”bare” skulle være en hund, der
skulle kunne almindelig lydighed og
komme, når vi kaldte på hende. Dette tog
om sig, og efter et par år blev der sat krav
til os. Os, det er Sif, Per og mig. Per gik
til træning med hende, når jeg var på arbejde. Jeg arbejder som social- og sundhedsassistent på operationsafdelingen på
Hillerød Sygehus, og har som følge deraf
også lidt skæve arbejdstider.
Jeanette:
Jeg blev medlem af klubben i 1993, hvor
jeg startede på et kursushold med min
første hund Bertram, som var en blanding
af schæfer og labrador og lidt af en udfordring. Jeg blev mere og mere bidt at
træningen, og siden har jeg holdt ved. Nu
træner jeg med Zorba, som er en golden
retriever på 8 år. Han er elitehund, men
lige i øjeblikket træner jeg med ham på
rallyholdet, og det synes vi begge om.
I mellemtiden har Sif nået nogle konkurrencer i sin lange karriere. I 2003 blev
både Per og jeg udtaget til DM i C-Klassen, men da det er min hund, var det mig,
der skulle af sted. I B-klassen trænede vi
også begge to med Sif, men i sommeren
2004 fik Sif hvalpe. Vi beholdt den ene,
og Per fik dermed sin egen hund, Ronja.
Jeg har været med i redaktionen på Gi
Pote siden 2006. Tidligere var jeg redaktør, men det har jeg nu overladt til
Dorte og koncentrerer mig udelukkende
om at skrive og finde stof samt sætte bladet op og få det trykt.
Pga. hvalpene blev det ikke til meget
konkurrence i 2004, men i 2005 kom vi i
gang igen og fik oprykning til A-klassen.
Der gik vi i nogle år, og blev i 2009 udtaget til DM.
Det er ikke altid lige nemt at få sat et
blad sammen, for det vælter ikke ligefrem ind med indlæg fra medlemmerne.
Så jeg bruger meget tid på at skrive selv
eller søge på nettet efter brugbart materiale. Men jeg kan godt lide det, ligesom
jeg holder meget af at tage billeder og
ikke mindst finde lige netop DET billede,
jeg synes passer til forsiden.
Som 10-årig blev Sif elitehund. Vi måtte
dog erkende, at programmet i e-klassen
var for krævende for hende, så i efteråret
2010 startede Sif og jeg til rally, som er
rigtigt sjovt både for hund og fører. Der
er Sif blomstret op og har fået sin anden
ungdom med nogle flotte resultater til
7
Udover bladudvalget er jeg også med i
bestyrelsen og konkurrenceudvalget.
insisterede hun på, at jeg meldte mig ind
i klubben. Og ja, så kunne jeg jo ligeså
godt gøre mig lidt nyttig og melde mig til
bladudvalget, så jeg kunne holde lidt styr
på vores annoncører.
Jeg er næsten nygift med Carsten, som
jeg bor sammen med i et hus i Helsingør.
Jeg er hjemmegående førtidspensionist
som følge af en hypofysesygdom. Tidligere arbejde jeg på kontor.
Jeg holder meget af at komme i klubben
og føler mig rigtig godt modtaget. Min
kone derimod synes, at jeg er blevet fræk
som en slagterhund, efter at jeg er begyndt at komme herude.
Carsten:
Nyt medlem af klubben. Jeg går ikke selv
med hund, men jeg deler adresse og køleskab med Jeanette og Zorba.
Privat arbejder jeg på skiftehold som industrioperatør hos Haldor Topsøe i Frederikssund.
Indtil jeg mødte Jeanette, havde jeg ingen
videre erfaring med hunde fra tidligere,
så der åbnede sig en helt ny verden for
mig, da Zorba kom ind i mit liv. Jeg har
ofte været med til hundetræning og har
fået et lille indblik i, hvad det går ud på.
Jeg synes, det er sjovt og spændende at
se hundene arbejde på træningspladsen.
Derudover har jeg to delebørn, Rasmus
på 12 år og Louise på 8 år. De elsker
hunde og hygger sig meget sammen med
Zorba.
Rasmus har fået samme interesse som
Jeanette for fotografering og har flere
gange haft gang i kameraet i forbindelse
med hundekonkurrencer.
Da Jeanette i spøg mente, at jeg var en
doven hund og trængte til lidt opdragelse,
Bladudvalget: Carsten Mørch, Jeanette Vejlemand og Dorte Vebel
Foto Lise Klysner
8
Side9-hunden
Af Freja-Frønisse godt hjulpet af sin ”mor” Maria Dale, som også har taget billederne
Hun var kun 4 uger ældre end mig, og
hun var altid frisk på en brydeleg. Jeg
undrede mig tit over, hvorfor hun var så
adræt og måtte være i møblerne, når jeg
ikke måtte. Men min mor sagde, det var
fordi, hun var en kat, hvad det end så
betød. Når vi havde leget rigtig længe,
gik vi omkuld sammen og sov trygt i hinandens arme.
Frække Freja-Frønisse fortæller her
sin historie.
Jeg har fået at vide et utal af gange, at jeg
er den frækkeste hund i byen. Min mor
kalder mig Frejsen, frøen, nissen, lillenæbet, lang-næbet, kommoden og frække
Freja, men mit rigtige fulde navn er
Freja-Frønisse. Jeg er en labrading (labrador/springer spaniel) af fineste avl, og
kommer fra en gård i det mørke Jylland. I
dag er jeg 2 år og 7 måneder. Jeg startede
med at have 11 søskende, og jeg har fået
at vide, at jeg var den største, men vejede
alligevel kun 2,7 kg., da jeg som 9 uger
blevet hentet af min nye mor.
Da jeg ankom til mit nye hjem, fik jeg en
ny meget stor storebror og en meget
mærkelig søster. Min storebror hed
Bosco og var en boxerblanding, og han
passede altid på mig, da jeg var lille. Jeg
tror, han syntes, jeg var meget irriterende
til tider, men han havde sådan nogle dejlige lange kinder, som var rigtig sjove at
bide sig fast i. Bosco var altid god at
have med på tur. Ham kunne man nemlig
gemme sig bag, når der kom fremmede
hen til mig.
Arm i arm med min søster Ronja
Da jeg blev cirka 1 år, flyttede min mor,
Bosco og jeg ud på landet. Her fik jeg en
ny storesøster. Hun hed Lucca, og var en
brun labrador. Hun var vildt skæg at
stikke af sammen med i skoven. Efter lidt
tid fik jeg så min lillebror. Han hedder
Cody og er en lynhurtig border collie.
Jeg elskede ham lige fra starten, især når
han ikke gad at spise sin mad, da han var
lille. Jeg er nemlig altid klar på en portion mere, så det var bare at tage for sig
af godterne. Min mor og far sagde, at jeg
blev tykkere og tykkere, og Cody blev
ved med at være en tynd smølf, derfor fik
vi navnene kommoden og stumtjeneren.
Bosco og Lucca flyttede i efteråret op til
noget, der hedder hundehimlen, så nu er
det bare min lillebror og jeg, som min far
og mor skal prøve at styre. Nå ja for
Mig og min storebror Bosco
Min søster hed Ronja, og var den sjoveste legekammerat man kunne ønske sig.
9
gange, når jeg ikke gider de andre lege,
hun spørger mig om, når først jeg har
fundet ud af, at der er gemt ting i skoven.
De skal jo findes, og tænk hvis der kom
nogle andre og fandt dem. Så må jeg hellere selv lige gøre det.
Bosco, Lucca, Cody og så mig yderst til højre...
resten så vi også en af de dersens mærkelige katte-søstre. Hun hedder Nala, og
har tre farver i sin pels. Hun bestemmer
over os alle sammen. Jeg kan godt lide,
når hun leger med mig. Hun gemmer sig
nogle gange under sofaen eller sofabordet, og så lige pludselig siger hun BØH,
så jeg bliver forskrækket.
Cody og jeg går i legestue med vores forældre ude i noget der hedder DcH. Her
får vi lov at lege en masse sjove lege.
Cody leger med min far, og jeg leger
med min mor. Nogle gange skal jeg
springe over et spring og hente en sjov
træklods, og så bliver min mor så glad,
når jeg kommer tilbage og afleverer den
til hende. Jeg skal også nogle gange snuse ned i græsset efter én, der har gået en
tur og tabt mad undervej. Det tror jeg
min mor elsker. Hun siger i hvert fald, at
hun nyder roen, når jeg falder i søvn bagefter.
Mig og min lillebror Cody
En gang i mellem tager vi ud på fremmede legepladser og skal vise de andre
hunde, hvor gode vi er til vores leg. Det
synes jeg er mægtig skægt. Og selvom vi
leger hele dagen, så er det nok med en
lille lur på vej hjem i bilen, og så er jeg
frisk på at lege videre, når jeg kommer
hjem. Det synes min mor ikke altid er
lige sjovt, for hun bliver lidt træt efter
sådan en hel dag med leg. Men det er jeg
ligeglad med, for jeg har bare min lillebror, og han er altid ligeså frisk på sjov
og ballade som mig.
Ude i legestuen er der også en rigtig sjov
mand, der hedder Jan. Han gemmer sig
tit i et rør, og det er bare det sjoveste at
løbe ud og gø af ham, for så bliver han så
forskrækket, at han kaster en bidepølse til
mig. Min ynglingsleg er, når nogle mennesker gemmer sjove ting i skovbunden,
og jeg så får lov at finde dem. Det elsker
jeg bare så meget. Min mor siger, at jeg
godt kan være lidt irriterende nogle
Stafetten går til...
Jeg sender stafetten videre til min gode
veninde Iffi, og hendes far Jesper Aaboe.
10
Brum Brum
om den. Der er sat nyt sæde i, 4 nye
skærme er der kommet på. Der er sat nye
bolte i og den har fået olie og er blevet
pudset og poleret og tørret efter.
Der er blevet talt og skrevet meget om
den, så det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at klubben har anskaffet en erstatning for vores gamle
traktor, Brum Brum, der blev stjålet i
efteråret.
Men her er den så, klubbens nyanskaffelse – Det røde lyn!!!
Som det fremgår af billederne, er det en
fin lille maskine, så selvom det var en
dyr omkostning for klubben i anskaffelse,
har vi fået noget for pengene.
Og sådan ser den ud bagfra
Foto Jeanette Vejlemand
For at sikre imod endnu et tyveri har vi
fået lov til at ”opstalde” den lille røde hos
bonden længere nede af vejen. Her har
den fået tøj på i form af et cover – et specialsyet regnslag eller overalls om man
vil – så fuglene ikke klatter på den, når
den er kørt i ”pit”.
Flot er den, Den lille Røde...
Foto Jeanette Vejlemand
Vi er glade for, at Jan fortsat gider bruge
tid på at passe vores træningsplads og
sørge for, at græsset bliver holdt nede.
Og vi håber, at han vil få mange gode timer sammen med Brum Brum, når de i
fællesskab kaster sig ud i græsslåningens
kunst.
Nu er Jan glad igen, Han har fået et nyt
stykke legetøj, som han kan fordrive tiden med, når han ikke træner hunde eller
passer børnebørn. Brum Brum er kommet
i gode hænder. Der bliver rigtig nusset
Med friske øjne...
Af Jeanette Vejlemand
tro, at det da gik meget godt – selvom
konkurrencerne af og til viste noget andet
– har jeg nu fået øjnene op for, at det måske ikke gik helt så godt alligevel. Måske
var der nogle ting i mit samarbejde med
min hund, som kunne have været gjort
anderledes – og med større succes – hvis
jeg og mine omgivelser ikke havde fået
filter for øjnene, fordi vi kendte hinanden
for godt og havde set på hinanden for
længe.
Nogle gange kan det være en fordel at
stoppe op og kigge på, hvad der går
godt og ikke mindst skidt i træningen
og finde ud af, hvorfor tingene går
galt. En løsning på mange problemer
kan være at få friske øjne til at kigge
på, hvad man går og laver med sin
hund.
Jeg har fået mig lidt af en øjenåbner. Fra
i flere år at have gået til træning med den
11
Inden jeg fortsætter, vil jeg understrege,
at jeg ikke skriver denne artikel for at
træde på nogen eller på nogen måde
støde eller provokere nogen. Det er et
udtryk for mit personlige tankespind,
som er sat i gang efter oplevelser med
egen hund.
beslutningen om at stoppe med at konkurrere, var jeg fotograf ved vores rallykonkurrence, og jeg blev meget grebet af
stemningen og ikke mindst hundenes
glæde for at arbejde sammen med deres
førere. Efterfølgende begyndte jeg at
overveje, om det måske kunne være noget for Zorba og jeg. Så efter min sidste
konkurrence, som i øvrigt gik forrygende
godt, besluttede jeg mig for at prøve.
Indtil for ganske nylig befandt jeg mig
trygt og godt på et hold, jeg har trænet på
de sidste godt 5 år, hvoraf de 4 har været
med den samme træner. Jeg har troligt
passet min træning og har nydt mange
dejlige stunder med min hund, mine
holdkammerater og min fantastiske træner. Har knoklet i timevis tirsdag efter
tirsdag, lørdag efter lørdag gennem årene
med et program, som jeg synes rigtig
godt om. Et program som giver masser af
udfordringer og som får de grå hjerneceller på overarbejde, når hundene på
holdet ikke gør som tiltænkt.
E-programmet er derfor lagt på hylden.
Jeg er gået fra de trygge rammer og har
kastet mig ud i noget nyt og helt ukendt
og har samtidig fået nogle nye trænere,
som ikke kender mig som hundefører og
derfor ser på mig med helt friske øjne.
Og de ser rigtig mange ting – og giver
mig meget kritik... Og vupti forvandlede
jeg mig til den slags hundeførere, som
jeg selv har bandet over mange gange i
min tid som træner: En hundefører fuld
af dårlige undskyldninger og masser af
bortforklaringer på de fejl og mangler, de
nye trænere påtaler...
Nogle dage gik det godt med træningen,
og jeg vendte glad hjem. Andre dage gik
det knapt så godt, og humøret var ikke
nær så højt bagefter.
Men når jeg har slugt kritikken og får afprøvet de fif, jeg får – og det så lykkes –
ja så går jeg derfra med en stor lykkefølelse indeni.
Det sidste års tid har træningen været en
lidt større udfordring for mig end tidligere, og det har været meget op af bakke.
Mit og Zorbas liv tog en brat drejning
sidste år, hvor jeg pludselig fik familie og
ikke fik trænet så meget med Zorba som
før. Det smittede naturligvis af på præstationerne både træningsmæssigt og
konkurrencemæssigt.
Hvor vil jeg så hen med alt det her?
Jeg betragter mig selv som en rimelig
fornuftig hundefører, der som regel ved,
hvad jeg laver. Min E-træner, som kender
mig, ved også, hvad jeg laver... Og det
samme gælder mine holdkammerater.
Men når man går op og ned af hinanden
uge efter uge, måned efter måned, år efter år, begynder falkeblikket at aftage, og
man stirrer sig blind på tingene, fordi det
jo bare er, som det plejer. Derfor er det
kun sundt at blive set på med friske øjne.
Efter flere meget store nederlag til konkurrencerne på den konto besluttede jeg i
april måned, at nu skulle det være slut
med at gå til konkurrence. Jeg gad bare
ikke mere byde mig selv den skuffelse,
der var ved at vide, at hunden godt
kunne, men at det bare heller ikke lykkedes i dag., og jeg var ved at løbe godt og
grundigt sur i det.
Med dette mener jeg ikke, at man som
hundefører skal have mulighed for at
flytte hold efter behov og temperament,
I næste sammen moment, som jeg traf
12
men man bør nu nok stoppe op en gang
imellem og se på sine præstationer med
kritiske øjne. Er det de samme ting, man
bliver ved med at bakse med, er man måske groet fast og kunne have gavn af lidt
mere nyt input fra anden side.
gå hos den samme træner og på det
samme hold med de samme holdkammerater i årevis, hvis man gerne vil videre,
men ikke lige kan finde ”de vise sten”.
Det sidste afsnit er skrevet vel vidende, at
situationen på nogle af klubbens hold
ikke nødvendigvis giver mulighed for
holdskift, men jeg synes, det er vigtigt at
have det i tankerne både som træner og
hundefører.
Som træner har man også lidt ansvar
overfor sine hundeførere. Har man gået
længe med en hundefører, som trods megen træning og stort engagement ikke
kommer videre, er det måske på tide at
kaste håndklædet i ringen og forsøge at
sende bolden videre til en anden træner.
Jeg ved ikke, om jeg er blevet omvendt
fra lydighedsmenneske til rallyfreak, men
jeg er stadig meget åben for muligheden.
Jeg savner det trygge og velkendte e-program og min træners altid veloplagte og
engagerede måde at være på. Men jeg
nyder samtidig i fulde drag den feedback
jeg får nu, hvor jeg bliver betragtet med
friske, men kritiske øjne, som endnu ikke
er blevet lullet ind i de gamle rutiner.
En anden mulighed kunne også være, at
holdene indbyrdes bytter træner en gang
imellem, så der kommer nye øjne på.
Måske er det kun småting, der skal til for
at gøre udslaget.
Vi har alle sammen vores svage og stærke sider. Man kan ikke være lige gode til
alt. Derfor er det bare om at udnytte hinandens forcer og trække på de erfaringer,
der måtte komme frem.
Når jeg ser min hunds glæde, når vi drøner rundt på rallybanen, og jeg roser ham
og følger mine nye træneres råd omkring
kropsholdning, gangmønster, skridtlængde mv. og ser, hvor meget det gør i forhold til vores samarbejde, ja så bliver jeg
næsten helt rørt. Jeg føler, at jeg har fået
en gave, og jeg har endda kun været til
træningen få gange.
Derfor skal man som træner lade være
med at tage det ilde op, hvis en hundefører søger hjælp andre steder. Det er ikke
nødvendigvis, fordi man bliver betragtet
som værende en dårlig træner, men fordi
hundeføreren måske har brug for en anden indgangsvinkel til tingene, end den
pågældende træner kan give. Det kunne
jo være, at man som træner kan lære lidt
af hundeføreren, hvis denne finder en
løsning på problemet.
Gode spørgsmål!
 Hvad får man, hvis man krydser en
hund med en edderkop?
- En hund, der løber på væggene!
Man skal passe på som træner, at man
ikke kommer til at ”holde” på sine hundeførere, hvis man i bund og grund godt
kan se, at man ikke har mere at byde på,
hvad enten det er for at løse et problem
eller i den generelle træning.
 Hvad får man, hvis man krydser en
hund med en bussemand?
- En snothvalp...
 Vi har vænnet vores hund af med at
tigge ved bordet.
- Hvordan det?
- Vi lod den smage maden
Omvendt skal man prøve som hundefører
at lade være med at klamre sig til det
kendte og trygge, der er forbundet med at
13
Nordisk weekend
Af Jeanette Vejlemand
og man overlades derefter til sig selv.
Undervejs skal hunden finde nogle udlagte genstande, som er afskårne grene,
og disse skal afleveres til sporlæggeren,
når man kommer til vejs ende. I LNK er
der 4 små genstande og 1 stor, og i NK
er der 7 små og 1 stor. Man kan kun bestå, hvis den sidste – den store – er fundet. Man har hhv. 30. min. og 60 min. til
at gennemføre sporet.
Sidste weekend i april afholdt kredsen
en træningsweekend i det nordiske
program.
Mit kendskab til det nordiske program
var stærkt begrænset. Faktisk vidste jeg
kun, at man kan melde sig til enten spor
eller rundering, når man melder sig til
konkurrencer i den nordiske disciplin.
Men programmet indeholder skam meget mere end det.
Rundering
Den nordiske Rundering og DcH’s eftersøgningsøvelser minder meget om hinanden, men der er alligevel nogle væsentlige nuancer. F.eks. må man i nordisk stoppe sin hund efter hvert udslag
og sende hunden fra pladsposition. Man
må også gerne stoppe op undervejs og
give hunden vand. Endelig må man
sende hunden tilbage i området.
Når man taler om det nordiske program,
skelner man mellem to klasser, nemlig
Lille Nordisk klasse (LNK) og Nordisk
klasse (NK).
Hvad kræver det?
Der er ingen adgangskrav for at deltage i
LNK, men det anbefales, at man har en
god sporhund, eller en runderingshund i
A-klassen for at stille op.
Arealet, der benyttes til rundering i det
nordiske program, er blandet skov og
terræn. Der er 3 figuranter gemt. I LNK
er den ene helt gemt, hvorimod der er to
helt gemte figuranter i NK. For at bestå
disciplinen kræves det, at man som minimum finder 2 figuranter.
For at stille op i NK, kræver det, at man
har bestået LNK med minimum 5 i hovedmomentet spor eller rundering, min.
5 i feltsøg og min. 5 i gennemsnit i lydighedsøvelserne.
Hvad indeholder programmet?
Når man stiller op i de nordiske programmer, vælger man ud fra et hovedmoment, som er hhv. spor og rundering.
Derudover skal begge grupper også
igennem både frit søg og lydighed.
Runderingsbanen er på hhv. 80 x 300
meter og 100 x 400 meter, og max. tiden
i LNK er 20 minutter, hvorimod NK har
5 minutter mere.
Feltsøg
Feltsøget i Nordisk ligner meget DcH’s
frie søg. Der er 4 bløde genstande, som
skal findes og apporteres indenfor 5 minutter.
Spor
Sporene i de to nordiske klasser er hhv.
1000 m. og 2000 m. lange og hhv. ca. 60
min. og 120 min. gamle. Øvelsen foregår meget ofte i skovområder. Sporet
starter i et startfelt på hhv. 15 x 25 meter
og 30 x 50 meter, hvor hunden indenfor
4 minutter skal optage sporet og følge
det ud af ”kassen” og videre ud i arealet.
Dommeren er kun med ved startfeltet,
Felternes størrelse er hhv.40 x 40 meter
for LNK og 50 x 50 meter for NK.
Genstandene bliver placeret nøjagtigt
samme sted hver gang. Hunden skal aflevere siddende foran føreren eller på
14
plads. Ellers koster det, ligesom der også trækkes for den mindste tyg i genstandene.
Så der er rift om pladserne, og det kan
være meget svært at komme med.
Der er også stor mangel på konkurrencer
i hele landet, men især i kreds 6 er det
helt håbløst. Så det vil man gerne have
lavet om på, hvilket bl.a. var en af bagtankerne med arrangementet.
Lydighed
Lydighedsøvelserne bedømmes skarpere
end i DcH, og det kan være meget svært
at opnå højeste karakter 10. Det laveste,
man kan få før et 0, er 5.
Det er et ret krævende program, så både
hund og hundefører bør også have lidt
erfaring, før de kaster sig ud i det.
Øvelserne i lydighedsprogrammet er:
 Gruppeafdækning (3 min.) – kun NK
 Indkald fra dæk – kun NK
 Fri ved fod efter en nordisk skitse,
hvor man bliver dirigeret rundt
 Stå og dæk under gang
 Apport af 2 kg. træapport.
Da Knud var færdig med at fortælle, og
vi havde indtaget frokosten, som bestod
af dejligt smørrebrød, var det tid til at
køre ud i skoven og lave lidt praktisk
hundearbejde.
Der er meget mere information at læse
om programmet på landsforeningens
hjemmeside www.dch-danmark.dk.
Sporholdet kørte til én skov, og alle på
runderingsholdet kørte til en anden, hvor
vi skulle prøve, hvad de kaldte en nem
runderingsbane. Fra klubben deltog Jeanette Bhønix i sporgruppen, og jeg og
Kim og Lise Klysner var med i runderingsgruppen
Weekendens oplevelser
Jeg meldt mig til dette arrangement af
nysgerrighed og valgte at melde mig til
runderingsdelen, da eftersøgning er både
min og min hunds yndlingsøvelser.
Jeg synes ellers, jeg har prøvet mange
forskellige sværhedsgrader, når jeg har
lavet eftersøgning med Zorba, men jeg
blev noget overrasket, da jeg så den
bane, vi skulle arbejde på. Den var godt
nok svær - og lang... Vi var allerede
godt trætte og svedte, da vi var færdige
med at lægge fært ud.
Lørdag formiddag startede et informationsmøde om programmet, og Knud
Lykke Rasmussen, som er formand for
det Nordiske udvalg i lands-udvalget og
også selv er aktiv hundefører indenfor
programmet, var kommet til ”Djævleøen” for at tegne og fortælle. Han kom
også ind på, hvad det kræver at afholde
en konkurrence i de nordiske discipliner.
Selve den praktiske del blev lidt af en
blandet fornøjelse. Der var mange hunde
på mange forskellige niveauer. Der var
garvede elitehunde – inkl. min egen,
som dog ikke ligefrem brillerede på banen – og der var helt unge hunde, som
aldrig havde prøvet en rundering før.
Det var meget spændende at høre om,
men det stod hurtigt klart, at det kræver
meget at gennemføre sådan en konkurrence.
Som arrangør kræver det, at man har
mulighed for at skaffe så store arealer, at
der er plads til alle sporene.
Alle fik afprøvet lidt på hvert deres niveau og fik lidt godt tips.
Der er deltagerbegrænsning på til de
nordiske konkurrencer. Der er derfor
kun 12 hundeførere med i hver disciplin.
Bl.a. blev der arbejdet med de unge
hunde på en helt ny måde i forhold til,
hvad jeg tidligere har prøvet. Her var det
15
et spørgsmål om at placere figuranten
korrekt i forhold til hundefører og hund,
således at hunden straks fik færten i næsen uden at have set figuranten gå ud og
gemme sig. Den skulle så opsøge figuranten ud fra færten, og når den kom ud,
blev den belønnet med det samme.
var sporet. Så var det over væltede
træer, sump, små vandhuller, og hvad
man ellers støder på i en skov… Jeg
kunne næsten ikke få armene ned efter
sådan en oplevelse.
Herefter byttede vi, så vi skulle i felt:
40x40 meter med 4 genstande. Ja det var
bare en stor oplevelse at se sin hund arbejde fuldstændig på egen hånd og søge
hele feltet igennem og komme med alle
4 genstande.
Jeg blev lidt klogere i løbet af weekenden, for da jeg ankom lørdag, havde jeg
en forestilling om, at det nordiske program var noget, man kunne vælge, når
ens hund var ved at være for gammel til
DcH’s klasser, men sådan forholder det
sig langt fra. Tværtimod er det er meget
krævende program, som i den grad kræver sin mand/hund. Det er ikke for
svæklinge, og bl.a. af den grund har jeg
erkendt, at det ikke er et program for
mig, for min hund er ved at være for
gammel og sær. Men det var sjovt og
lærerigt at høre om det, og det skader jo
aldrig at få udvidet sin horisont lidt en
gang imellem.
2 dag.
Her gik vi et spor på 1000 skridt som lå
ca. 1½ time, og som vi selv havde lagt.
På et spor som dette lægger man 7 pinde
(5 cm) samt en der er dobbelt så stor til
sidst.
Det svære ved at lægge spor i en skov er
at få tegnet på træerne og hængt snitslinger op i træerne (et bånd på en klemme), så man kan finde det igen, når man
går med hunden. Man ved ikke rigtigt,
hvad man støder på, når man begynder
at gå, så der kommer mange knæk og
retningsændringer.
Jeannette Bhønix har skrevet lidt om
sine oplevelser i sporgruppen:
Jeg har deltaget på spordelen med min
hund Lykke på 1 år.
På mit spor kom der en mountainbikebane på tværs, så det var bare at krydse
den lige over.. En lille sø kom der også.
Så nu ville det vise sig, om Lykke kunne
gå spor. Det kunne hun. Bedst som vi
gik det, kom der cykler lige forbi. Hun
rejste hovedet og så lige efter dem, men
forsatte derefter af sig selv… JUBIIII.
1.dag.
Vores 2 instruktører delte os op i 2 hold.
Det ene hold gik til felt, det andet gik til
spor. Vi, som gik til spor, startede med
at lægge et spor på ca. 50 skridt, hvor
der blev lagt 3 genstande (Disse genstande er naturpinde, som er skåret
skævt i den ene ende, så man kan se, om
det er den rigtig genstand, hunden finder). Herefter blev der lagt et spor til os
på ca. 500 skridt, som lå en time, inden
vi satte hundene på sporet. På nordisk
spor skal hunden selv opsøge sporet.
Jeg må sige at jeg fik rigtig meget ud af
at være på den træningsweekend. Ikke
mindst fik jeg en meget træt hund med
hjem…
Jeg har fået et lidt andet syn på spor,
f.eks. at man ikke skal være bange for,
at nogen eller noget har været på ens
spor. Det abstraherer hunden fra, når
den går spor, for den følger den fært,
den er sat på – forhåbentligt.
Det var vildt imponerende, at hunden
selv kunne finde sporet ved, at man
sendte den fremad ca. 20 meter, hvor
sporet så lige kom på tværs, og vupti der
16
Foredrag med Kurt Verup Runefelt den 23. maj 2012
Af Annette Svendsen, Manager ”team Barsa”
nal” åben ca 1 % for læring, og ja for den
hurtigt opfattende læser, så er dette forsvindende lidt. Det sætter lidt i perspektiv om, hvorfor vores hunde nogle gange
er lidt langsomt opfattende!!!!
Vi var til et yderst spændende, lærerigt og seriøst foredrag med Kurt Verup Runefelt på en hed sommeraften
på Helsingør Gymnasium. Fra start til
slut blev der strøet omkring med meget veldokumenteret og opsigtsvækkende udtalelser som f.eks.: ”Hvor
mange her er liderlige?” og ”Langsom
udløsning giver de kønneste børn, så
synd for dig Kim (Klysner) din far var
en travl mand” eller hvad med denne
her ”Jeg tager dig lige på brysterne,
jeg ved godt det er forkert, men jeg
gør det alligevel” og så selvfølgelig en
lille quiz ”Hvorfor vender mænd kvinder om, når de elsker med dem? Det er
fordi mænd ikke gider se de dæmpende signaler”.
Heldigvis er der råd for dette!!! Det gælder om at åbne og/eller udvide Hippocampus, og det skulle ikke være sværere
end, at man gør træningen af sin hund
SINDSYGT spændende. Og dette vel at
mærke lige fra start. Så en hund der sidder bag en bil og er vældig begejstret for
at komme ud og træne, skal man bare
ikke smække bagklappen lige i hovedet
på, for det er den sikre vej til at lukke af
for Hippocampus. En hund skal selvfølgelig kunne komme ud af en bil på en
pæn og rolig måde, men måske man så
skulle tage lige netop den træning på et
andet tidspunkt. En gang imellem må
man vælge sine kampe med omhu!!!
Ja man kan blive lettere forvirret, men foredraget var faktisk et foredrag om
hunde, stress og det limbiske system!!!
Vi lagde ud med en gennemgang af, hvad
det er for mekanismer, der styrer vores
hunde, også populært kaldet DIMMKSS:
•
•
•
•
•
•
•
Pludselige oplevelser skulle også bane
vejen for en glad og åben Hippocampus.
Dvs. at vi må overraske vores hunde med
én på opleveren, når den mindst venter
det.
Drifter (stimuli)
Instinkter (f.eks. flokinstinktet)
Miljø (steder, erfaring)
Mimik
Kropssprog
Stress
Sygdom
Hippocampus skal holdes i form og bliver træg, hvis den ikke bruges, for hvis
først der er lukket af, kan det være yderst
svært, omend ikke umuligt, at vække den
til live igen. Så sørg for at holde ”Hippo”
godt åben!!!!
Det er yderst vigtigt, at hund og fører
imellem udvikler det, Kurt omtaler som
tryghedsnarkomani, sådan at tryghed og
nærhed er det bærende element.
Uønsket adfærd og +5
Vi snakkede også lidt om uønsket adfærd, altså en adfærd vi ikke ønsker vores
hund udviser. Det er adfærd, vi ønsker
fjernet fra hunden, men det kan være
vældig svært!!! Med mindre selvfølgelig,
man spørger Kurt, for så er det såre simpelt!!! (Her menes i indlæringsprocessen). Det er jo ganske enkelt, fordi vi
glemmer +5!!!
Hippocampus
I hovedet på hunden sidder Hippocampus. Dette er en mekanik til læring og
erindring for hunden. Dvs. et lille filter
hvor al læring går igennem.
På en helt almindelig dag er denne ”ka-
17
Nårh ja selvfølgelig, tænker man så, det
er jo det!!! Men hvad er egentlig +5?
Enhver hund indeholder to slags containere, hvori den opbevarer gode og mindre gode oplevelser:
Jeg skal prøve at forklare det her:
Den ”sorte container/box”, Thalamus,
hvori alle de negative oplevelser og erfaringer bliver puttet i, (desværre står vi
som hundefører for en stor del af disse
oplevelser),
Når man står i en situation, hvor hunden
laver en handling, man ønsker stoppet
(for good) f.eks. at hunden trækker i linen under gåtur, ja så tænker man ved sig
selv ”Det her vil jeg ikke have min hund
gør, derfor FREEZER jeg !!! Og der menes fuldstændig freeze!!! Ikke en bevægelse er tilladt, ikke engang en tanke må
snige sig ind. Man står bare BOMstille.
Dette får hunden til at stoppe sin handling, og her starter så +5, dvs. der skal gå
MINIMUN 5 sekunder, fra hunden er
faldet til ro, før man så meget som overvejer at bevæge det mindste på sig. Det
tager angiveligt mindst 5 sekunder, før
noget fiser ind på harddisken hos en
hund, og disse 5, 8 eller måske 12 sek.
skulle få hunden til at nå at tænke på,
hvad det egentlig lige var der skete der,
men mere vigtigt hvorfor det skete - og
så rent faktisk opnå en læring herved.
Dette betegnes med et rigtigt dejligt ord,
OPERANT indlæring!!! Freeze-metoden
skulle være anvendelig i alle situationer,
hvor hunden udviser uønsket adfærd.
og
Hypothalamus, den dejlige ”hvide” container, hvori alle de dejlige og positive
oplevelser bliver puttet i. Heldigvis står
vi også for en stor del af at fylde denne
container op!!!!!
Hver gang hunden erhverver sig en erfaring/oplevelse, bliver denne enten puttet i
den hvide eller den sorte container, alt
efter hvilken slags oplevelse der er. Disse
erfaringer kan aldrig hentes op af containeren igen. De vil for altid være indprentet i hundens hukommelse. Dette er
jo rigtig dejligt, når vi snakker positive
oplevelser, men ikke så rart at tænke på
når det kommer til skyggesiden, de negative oplevelser.
Hvis på et tidspunkt Thalamus bliver så
overfyldt, at den overskygger Hypothalamus, kan det i yderste konsekvens udmønte sig i, at vi helt ”slukker” for hunden. Det vil vise sig ved enten, at hunden
bliver aggressiv eller passiv. Denne tilstand vil for altid forblive i hunden og er
ganske uoprettelig!!
Vi afprøvede det allerede på vores aftentur samme aften. Vores hund har en
ting med katte. De skal bare jagtes og
skældes ud, og lykken stod os bi, vi
mødte en kat. Der var øjeblikkelig dømt
freeze... med det resultat, at jeg stod og
blev mere og mere bange for, om katten
nu kunne finde på at hoppe på hunden i
stedet for (der er før rapporteret som
”kampkatte”), så ”freezen” var med en
del skæven til siden!! Jeg tror nu nok der
skal mere end en enkelt gang ti,l før vores hund opnår nogen som helst læring
herved.
Stress
Vi snakkede også lidt om de to former
for stress, den akutte og den kroniske.
I den akutte stress situation, skal man
være yderst opmærksom hvis man vil
udnytte denne fordel, som denne tilstand
faktisk giver. I tidsrummet 0 til 2 minutter inde i denne tilstand bliver der frigivet
adrenalin i hunden, som øger indlæringsmulighederne betragteligt. Ulempen
Den sorte container
Det limbiske system betyder grænse eller
kant, og styrer bl.a. hukommelsen.
18
er selvfølgelig, at det er umuligt at vide
præcist, hvornår man rammer lige præcist
dette tidsinterval, og faren for, at man
overskrider/ikke lige rammer det rigtige
tidsrum, gør, at det er en vældig farlig
ting at eksperimentere med. For hvis man
overskrider denne grænse på 2 min. risikerer man at komme over i den kroniske
tilstand, og det er en farlig boldgade at
bevæge sig ud i. En kronisk stresstilstand
over længere tid kan give uoprettelige
hjerneskader, samt at al erindring og læring forsvinder som dug for solen.
vitet, alle ting går meget langsomt. Problemet er selve stressudløseren (det
kunne f.eks. være en dårlig oplevelse i en
given situation), og løsningen ligger i at
arbejde med selve stressudløseren.
Positiv stress: Viser sig ved overaktivitet, problemet er rangordenen. Fører har
ikke fået lederskabet af hunden og er
ikke anerkendt som leder. Løsningen er
at arbejde netop med lederskab/rangorden.
Dæmpende signaler
Det sidste emne på aftenens program,
handlede om dæmpende signaler. Dæmpende signaler betyder, at hunden prøver
at berolige sine omgivelser og/eller viser
venlighed,
Symptomer på kronisk stress kan give sig
udslag i :
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Hovedpine (det blev ikke uddybet
hvordan man ved om en hund har hovedpine :-)
Hot spot (små ”bumser” i huden, altså
på hunden)
Hudirritation (kløe, ups og her går vi
og tror at vores hund er allergisk!!???)
Hårde muskler
Træthed
Åndenød (giver bl.a. svag halsgivning)
Tab af tillid til fører
Kræsen (øv, når man i forvejen har en
kræsen hund)
Irritabilitet, utålmodighed
Drikker meget vand (vi giver det
varme vejr skylden)
Nedsat appetit
Tomhed, depression
Det er vigtigt, at vi i træningen af hundene holder øje med, om hunden udviser
dæmpende signaler som tegn til os om, at
nu er den ”fyldt op” og trænger til en
pause. Efter en kort pause kan man sagtens træne videre.
Der er rigtig mange dæmpende signaler,
og man kan ikke holde styr på dem alle,
men giver din hund et signal under træningen, den ikke har vist før, kan det være tegn til dig om, at du skal til at få afsluttet øvelsen og tage et lille hvil. Vi må
også huske at gøre hinanden opmærksom
på det, hvis vi ser en anden hund udvise
dæmpende signaler, og hundeføreren
ikke selv er opmærksom på det.
Glemmer eller overser vi de dæmpende
signaler, vores hunde sender til os, er risikoen for udvikling af stress stor!!!!!!!!
Selv stressen starter ca. 3 min. efter, at
hunden begynder at udvise dæmpende
signaler, så vær opmærksom på dette og
pres ikke hunden ud over dens grænser.
Stressformer:
Præstations stress: Viser sig ved kæbeaktivitet, dvs. at f.eks. apportbukken bliver tygget godt og grundigt igennem.
Problemet ligger i flokinstinktet, dvs. vi
har ikke hundens fulde tillid. Løsningen
skulle være noget så dejligt som KÆRLIGHED!!!
Det var en fantastisk lærerig og underholdende aften, helt på højde med de russiske melodi grand prix deltagere, og jeg
Negativ stress: Viser sig ved underakti
19
tror, vi er mange, der håber på et snarligt
gensyn med Kurt!!!
Sandheden kom frem
Der kom mange ”sandheder” på bordet,
og man kunne godt sidde tilbage med en
følelse af, at være verdens dårligste hundeejer. Pludselig synes man, at man gør
alt det forkerte, man tænker på alt det,
man har ”ødelagt” og er især bange for,
om man har givet sin hund varige men`.
Især som førstegangshundeejer kunne
man godt sidde med en dårlig smag i
munden og bare glæde sig til at komme
hjem og give sin hund det allerstørste
kram. Men når man fik snakket lidt med
alle de andre trænere, som både har haft
hund nr. 3 og 4, bliver man beroliget
med, at selv de laver fejl, selv de kan
overse hundens signaler og selv de bliver
kørt om hjørnerne af deres hund.
Vi kan kun prøve at gøre det endnu bedre
fra nu af og så håbe på, at vores hund ejer
en MONSTER STOR Thalamus!!!!!!!!!!
Med forbehold
Denne gengivelse af foredraget er jo
selvfølgelig helt og holdent min opfattelse af det, der blev sagt. Der er sikkert
noget, jeg har misforstået eller tolket anderledes end andre deltagere, og der er
HELT sikkert noget, jeg slet ikke nåede
at få fat i (det gik meget hurtigt), så der
er sikkert andre deltagere, der har fået en
anden oplevelse den aften, men nu kender I i hvert fald min version,
Så næste gang du er på træningsbanen og
ser en hundefører stå HELT stille ved siden af sin hund, ja så har du to muligheder. Du kan enten bare gå videre, trække
på skulderen og prise dig lykkelig for at
din egen hund ikke er så uopdragen, eller
du kan prøve at smide en femmer på jorden foran personen og se hvor meget bevægelse du får for den!!!!!!!!!!!!!!!!!!! :-)
Rigtig god sommer og på gensyn til en
ny sæson!!!!!
Link til 3T – TEXTIL TRYK
20
Dyrlægesiden.
Helsingør Dyreklinik
Nordkystens Dyrehospital
v/ Lennart Svane
Kongevejen 33
3000 Helsingør
v/ Mogens Hansen
Fabriksvej 10
3000 Helsingør
49 21 15 75
49 20 30 16
http://www.svanevet.dk/
www.nordkystensdyrehospital.dk
Havreholm Dyreklinik
Humlebæk Dyreklinik
v/ Steen Thorup
Hellebjergvej 43
3100 Hornbæk
v/ John Leonard Knudsen
Torbenvej 17
3050Humlebæk
49 70 25 40
49 19 05 09
Niverød Dyreklinik
Dyrlægehuset Arken
Gitte Nicolet
Niverød Kongevej 5 B
2990 Nivå
V/ Else Langkilde
Kongevejen 137
3000 Helsingør
49 14 27 74
48 47 65 01
www.niveroeddyreklinik.dk
www.dindyredoktor.dk
Espergærde Dyreklinik
Fredensborg Dyreklinik
v/ Niels Jacob Jensen
Fredensvej 14
3060 Espergærde
v/Katrine Langvad
Helsingørsvej 1
3480 Fredensborg
49 13 22 76
48 48 50 40
www.espergaerde-dyreklinik.dk
www.dyrlaegen-fredensborg.dk
Veterantræf i Græsted i Pinsen
Af Uffe Petersen med Luna, fotos af Laura Jensen.
Hvorfor står der noget om biler og,
skulle det vise sig, heste i Gi’ Pote?
Så alene det at finde ind til den rigtige
indgang, er en oplevelse for sig selv.
Jo det gør der, fordi vores super initiativrige Rally-trænere havde talt med arrangørerne af Veterantræffet i Græsted, sådan at vi kunne vise lidt hundetræning på
pladsen.
På Børnedyrskuet var der bl.a. en ring
med Westernridning, hvor man viste lidt
om, hvad det går ud på. Bagefter kunne
børn og unge komme ind og blive undervist lidt i ridning på deres egne heste.
Veterantræffet er en årlig begivenhed
som sætter Græsted på den anden ende.
Der kommer rigtig mange mennesker for
at se på gamle biler, traktorer og mejetærskere. Der er desuden også et tivoli og
børnedyrskue. Der står nogle miltærpoliti-lignende personer og dirigerer trafikken i Græsted. Det er jo klenodier, der
bliver vist frem, og der har været nogle
problemer med tyverier, så de styrer trafikken med hård hånd.
Søndag og mandag kom vi nogle stykker
fra DcH Helsingørs Rallyhold for at vise,
hvad vi kunne, og hvad Rally er for noget.
Der var vel 6-8 hunde med deres førere
på forskelligt niveau, som kom, og vi
havde vores telte slået op, så folk kunne
se vi var der.
Vejret var fint, så der var mange, som
kiggede på, da vi viste, hvordan vores
21
træning foregår, og en del var inde og
prøve med deres egen hund bagefter.
gede på. Det er jo noget andet, end når
man kun går og træner i klubben. Og når
vi er mange på banen samtidig og med
publikum på, sker der altså nogle ting.
Da det samtidig var et par ret varme dage
(Pinsen var jo pragtfuld), havde vi også
alle sammen nogle ret trætte hunde.
Jeannette Bhønix viser nogle træningstips på Lykke
Lærerigt for nogle, da de fandt ud af, at
man skal have gode godbidder, og en
hund der er sulten, for at kunne få den til
noget. En af publikums hunde sad bare
og kiggede på heste og andet, uanset
hvilken godbid eller legetøj vi holdt hen
foran næsen på den.
Der var god interesse for DcH-folkenes stand
Vi (min kone Lone og jeg) deltog med
vores 2 hunde, som begge 2 lå og snorkede hele aftenen med benene i vejret.
Det gjorde vi i øvrigt også mere eller
mindre selv efter at have været ude i
støv, blæst og diesellugt hele dagen.
Andre fandt ud af hvor nemt, det var at få
hunden til at gøre ting, de ikke troede
muligt.
Så vi var vist mange, som fik en oplevelse ud af det, og mon ikke vi deltager igen
næste år i en nyere forbedret udgave?
Os hundeførere fik vist også øvet os lidt i
at udføre træning, mens fremmede kig-
Sponsorsiden
Tak til vores sponsorer, som har bi-
Royal Canin
draget med præmier mv. til vores konkurrencer i foråret.
Foderpræmier til Rallykonkurrence 14/4
Mega Bonnie Dyrecenter
Maxi Zoo
Foderpræmier til lokalkonkurrencen 13/5
Foderpræmier til rallykonkurrence 14/4
samt kredskonkurrence 15/4
Claus Rigger
Chokoladeværkstedet Jota
Ny tunnel til Rally ifb. med konkurrencen
14/4
Chokolade til hjælperne til rallykonkurrencen 14/4
22
Rallykonkurrence i klubben
Tekst og fotos af Jeanette Vejlemand
skrevet en artikel om det for nogle år siden, og så har jeg selvfølgelig lagt mærke
til ”skilteskoven” på træningspladsen om
tirsdagen, når jeg har trænet på holdet
ved siden af.
Den 14. april 2012 skrev klubben historie, idet vi for første gang var værter for en rallykonkurrence.
Tovtrækkerne bag arrangementet, Jeannette Bhønix, Marianne Lind og Kirsten
Simonsen havde gjort et kæmpe forarbejde. Der var lavet en flot indbydelse,
og selve programmet til deltagerne var
mindst lige så flot lavet.
Helsingør Dagblad havde været forbi dagen før og taget billeder af Jeannette og
Kirsten med hunde, og i lørdagens avis
var der en flot omtale af arrangementet.
Under konkurrencen dukkede endnu en
journalist og en fotograf fra avisen op.
Laura med Zenta blev kendt i hele Helsingør og omegn for de fine billeder og
flot omtale i mandagens avis.
Tidtagerne kom på hårdt arbejde
Men nu fik jeg det oplevet på nært hold
og kan kun sige, at jeg blev meget positivt overrasket over at se rally udført i
praksis under konkurrenceforhold.
Først og fremmest var der en rigtig god
stemning blandt deltagerne. Det var tydeligt, at de fleste kendte hinanden og
fulgte med i hinandens præstationer. Der
var klapsalver til hver ekvipage efter endt
gennemløb.
Selve hundearbejdet var også en ren fornøjelse at overvære. Selvfølgelig var
nogle hunde bedre end andre, og ikke alle
var lige heldige på dagen. Men fælles for
de fleste var den glæde, hundene udstrålede under udførelse af programmet. Der
var en helt anden gnist end, hvad jeg ofte
har set i forbindelse med lydighedskonkurrencer. Og samarbejdet mellem hundene og deres førere var en rigtig god
oplevelse.
Laura og Zenta på banen i begynderklassen
Der var hyret hjælpere til stort set alt:
Madlavning, beregning, tidtagning, baneopsætning mv.. Selv blev jeg sat til at
tage billeder – noget som jeg jo meget
gerne gør. Det blev også til over tusind
billeder til trods for, at jeg måtte holde en
længere pause pga. en stor haglbyge.
Men ud over denne ene haglbyge var vejret med os det meste af dagen.
Det ”fede” ved rally er, at ALLE kan
være med. Store som små, tykke som
tynde, unge som gamle.
Mit kendskab til en rallykonkurrence var
– og er - meget begrænset. Jeg har da
læst lidt om programmet og har også
Klubbens egne hundeførere blev repræ-
23
senteret af Connie med Eliza, Uffe med
Luna, Jesper med Iffi, Laura med Zenta
(alle i begynderklassen) samt Miki med
Nova i Ekspertklassen. Og de leverede
nogle flotte præstationer alle sammen.
Bedst gik det for Connie, der blev en flot
– og vist for hende selv overraskende –
nummer to med 97 points ud af 100.
Jesper og Iffi fik en flot debut – og en ”pind”
nummer 3 med 90 points. Expertklassen
skal bestås 3 gange med mindst 95 point
eller 1 gang med 100 point for oprykning
til championklassen.
Connie og Eliza blev nummer 2 i begynderklassen
Uffe opnåede 91 points og kvalificerede
sig dermed til øvet klasse, da det var
tredje gang, han bestod klassen.
Til de uindviede kan jeg fortælle, at begynderklassen skal bestås 3 gange med
mindst 70 point eller 1 gang med 100
point for oprykning til øvede.
Miki og Nova leverede en flot præstation
I åben klasse kan alle stille op uanset
hvilken klasse man ellers hører hjemme i.
Man dyster på lige fod og med de samme
øvelser. Denne gang var det en begynderhund, der vandt klassen med 99 points. Miki klarede sig bedst af de lokale
og blev nummer 4 med 96 points.
Til historien hører også, at Jeannette
Bhønix havde sin debut som rallydommer, og det klarede hun til topkarakter.
Uffe og Luna fik den sidste ”pind”
Kirsten var konkurrenceleder på dagen
og styrede slagets gang, mens Marianne
var ringsekretær og sørgede for, at dommersedlerne var i orden, inden de røg videre til beregnerne.
Jesper havde sin debut på rallybanen, og
det gjorde han godt med 86 points, og
dermed var den første ”pind” hjemme.
Laura overså et skilt, men hendes præstation var så god, at det blev til 85 points, og den anden ”pind” var i hus.
Der var indkøbt ”rigtige” medaljer til
vinderne, og der var skaffet sponsorgaver
i form af foder og foderprøver til vin
Miki stillede op i expertklassen og blev
24
er rykket videre til øvet klasse. Derudover var Dorte Vebel på banen i Frederikssund, hvor hun og 13-årige Sif satte
alle til vægs med maks. points i øvetklasse og vinder af åbenklasse. Dermed
har hun kvalificeret sig til expertklassen.
Samme dag vandt Jesper begynderklassen med Iffi.
Jeannette Bhønix debuterede som dommer
derne og deltagerne samt lækkert hjemmelavet chokolade til hjælperne.
Vi takker vores sponsorer et andet sted i
bladet under Tak til vores sponsorer.
Til ”pigerne” bag arrangementet vil jeg
slutte af med at sige: Godt gået! Tak for
en god oplevelse og en dejlig dag.
Laika synes det er hårdt at være tilskuer
Som slutbemærkning skal lige med, at de
lokale hundeførere efterfølgende har været af sted til endnu en rallykonkurrence
med stor succes. Alle begynderhundene
Så man kan da uden at overdrive sige, at
vores rallyhunde styrer for vildt... Sådan
skal det bare gøres. Stort tillykke til jer
alle.
OK støtter lokalsporten – og os.
Bestyrelsen har indgået en sponsoraftale med OK. Det betyder, at vores klub får 6
øre pr. liter benzin eller diesel, der købes på de kort der er tilknyttet aftalen.
Derudover får vi en ekstra bonus, når der tankes over 500 l på kortet.
Nu lyder 6 øre jo ikke af meget, men vi hundefolk kører jo land og rige rundt med
vores hunde, og hvis vi er mange, der har OK kort, kan det forhåbentligt blive til et
pænt beløb i vores klubkasse.
Der er 2 måder at få knyttet støtten til vores klub på:
1. Hvis du ikke har et OK benzinkort, kan du få et ansøgningsskema i klubben,
hvor vores sponsoraftale nr. står i. Så går det helt automatisk. Kortet koster ikke
nogen.
2. Hvis du allerede har et OK benzinkort, bedes du aflevere kort nummer og navn
til Ernst, så sørger vi for at det bliver tilknyttet aftalen.
Vi håber at rigtig mange vil få et kort eller tilknytte deres kort til vores aftale – det
kan også være familie, venner og bekendte – man behøver ikke være medlem af
klubben.
25
Aktivitetskalender
05-08-2012
06-08-2012
12-08-2012
19-08-2012
19-08-2012
26-08-2012
26-08-2012
01-09-2012
02-09-2012
16-09-2012
Rally Lands
Bestyrelsesmøde
Kredskonkurrence C-B
Kredskonkurrence C
Kredskonkurrence B
Kredskonkurrence C-E
Kredskonkurrence B-E Lands
Rally Lands
Kredskonkurrence C-A
Rally kreds
Helsingør
Ernst Johansen
Vordingborg
Skovbo
Stevns
Frederikssund
Helsingør
Jyderup
Stevns
Frederikssund
Løse hunde – dyre bødetakster
Af Jeanette Vejlemand
skovens dyr, der bliver stresset af hundene, der drøner rundt i skovbunden eller
endnu værre jagter de stakkels dyr.
Mange hundeejere deler nok den samme lidenskab som jeg mht. at lufte
hund i skoven. Er der noget så skønt
som at gå en tur i den dejlige natur
med sin hund og nyde stilheden og atmosfæren? Endnu bedre er det, når
hunden kan få lov til at løbe løs, så den
rigtigt kan få brugt sin næse og brænde en masse krudt af.
Nogle steder er forbuddet af hensyn til
beplantningen. F.eks. må man ikke længere færdes på lyngområderne i Melby.
Det er et stort problem med de hensynsløse hundeluftere, der er totalt ligeglade
og bare slipper deres hunde løse.
Vi er så heldige at have adgang til flere
skove i området, hvor hundene må være
løse, men der er rigtig mange andre steder, hvor de skal føres i snor.
Af den grund har Skov- og Naturstyrelsen strammet meget op, og bødetaksterne
er blevet hævet voldsomt. Hvor man før
slap med en advarsel, første gang man
blev ”knaldet”, falder hammeren nu første gang. Og det er dyrt.
Jeg ved ikke, om hundeejerne bliver en
tand dummere, når de går i skoven, for
det lader til, at mange pludselig ikke kan
læse skiltene. I hvert fald møder jeg næsten dagligt hundeluftere med løse hunde
i skove, hvor det ikke er tilladt at have
hunden løs, og meget ofte kan de ikke
kalde hunden til sig.
Så derfor kære hundeejer: Hvis du fortsat
ynder at lufte din hund uden snor i skove,
hvor det ikke er tilladt, gør du klogt i at
starte en opsparing, så du har råd til at
betale bøderne.
Nogle gange ignorerer jeg det, men andre
gange påtaler jeg det. Som svar får jeg
for det meste et ”Nå”... Eller ”jeg skal
nok tage hunden i snor længere fremme”.
Men det er altså ikke uden grund, at der
er forbud mod at have hunden løs. Det er
både af hensyn til andre, der færdes i
skoven, men i høj grad også af hensyn til
Samme regler gælder i øvrigt ved stranden, hvor der mange steder er forbud om
at have løse hunde det meste af badesæsonen.
Er man i tvivl om, hvor man kan have
hunden løs i skoven, kan man kigge på
www.udinaturen.dk.
26
Bødetakster for overtrædelse af hundeloven
Manglende chipmærkning, tatovering
og registrering i Dansk Hunderegister
efter 8. uge:
2000 kroner
Manglende mundkurv efter påbud fra
politiet:
3000 kroner
NB! Ved gentagelse bliver der lagt 50
procent oveni bøden for alle førnævnte
overtrædelser.
Manglende hundetegn fra hunden er 4
måneder gammel:
1000 kroner
NB! Der skal stå besidders navn og
adresse, telefonnummer er ikke tilstrækkeligt men en fordel.
Optagning af en herreløs hund:
Skal en hund hentes og køres til et internat, koster det:
Manglende ansvarsforsikring:
3000 kroner
På hverdage: 400 kroner i opstart og
4,50 kroner per kilometer.
Strejfende hunde:
Herreløse hunde, der bider
4000 kroner minimum
Aften og weekend: 600 kroner i opstart
og 4,50 kroner per kilometer.
Løse hunde, hvor det ikke tilladt:
2000 kr.
Ophold på pensionen: 95 kroner i døgnet.
Hjemmesiden.
lige, Da Lise jo har fået sig en lille ny
hund, som kræver meget af hendes tid,
og hun i øvrigt har problemer med sin
ryg, sidder hun derfor ikke klistret til
skærmen og venter på resultaterne. Så
der kan godt gå lidt tid, før de bliver lagt
ud. Det er ikke muligt at sortere, og hvis
Lise ikke lige er opmærksom på, at vi har
haft hundeførere af sted, kan det godt
smutte med at få alle oprykningsresultaterne med på hjemmesiden.
Som flere har bemærket, bliver klubbens hjemmeside ikke opdateret så ofte mht. oprykninger mv. som tidligere.
Det er ikke af uvilje, men skyldes, at det
er blevet lidt mere omstændigt, end det
var i ”gamle dage”.
Før onlinesystemet blev indført, blev resultaterne sendt direkte til Lise - oftest
samme aften, som konkurrencerne blev
afholdt – så hun hurtigt kunne lægge dem
ind i systemet og få opdateret DM-stillingen. Hun sad nærmest parat, når mailen med resultaterne kom og kunne uden
problemer lægge dem ind i en database,
hvor det var muligt at sortere, så hun
nemt kunne finde vore egne hundeføreres
resultater.
Vi arbejder på en løsning, så Lise kan få
et bedre overblik over vores hundeføreres
færden if. med konkurrencer, så hun ikke
skal sidde og nærlæse samtlige landsdækkende resultatlister for at få alle topresultater og oprykninger med.
I dag, hvor det hele kører online, skal hun
selv holde øje med resultaterne på landsforeningens hjemmeside, og der kan gå
flere dage, før resultaterne er tilgænge-
I hundeførere er også meget velkomne til
at prikke til Lise, når I – eller jeres klubkammerater - har lavet nogle gode resultater.
27
Link til FoderXPressen
28
Klubbens actionman...
Tekst og foto Jeanette Vejlemand
Det vågne øje har måske bemærket, at
klubben har fået en ”actionman”, eller
en aktionsmand, som er den egentlige
titel, bestyrelsen har givet ham.
Aktionsmandens opgave er at træde til,
hvis der f.eks. har været indbrud, bliver
smadret et vindue, øvet hærværk, er
vandskade el.lign.
Klubbens acttionman, Jimmy Pedersen
Pålidelige kilder har fortalt, at det ikke er
gået helt stille af sig, da det slap ud, og
der skal have fundet en del mobberier
sted i klubhuset med hentydninger om
kryptonit og supermandskostume mv.
mindst brokkehoveder, og han har ofte
meget stejle og markante meninger, som
han ikke er bange for at stå ved. Han er
af den gamle skole og er ikke bleg for at
sige sin mening om de nymodens træningsmetoder.
Men hvem er han så, vores nye ”actionman”? Ja helt ny er han altså ikke, for
han har været medlem af klubben i
mange år og har i det skjulte lavet mange
praktiske ting for klubben.
Men derudover er det meget kendetegnende for Jimmy, at han er en meget
hjælpsom og ikke mindst følsom mand
som på nogle punkter er meget sart og
kan ikke klare lugten af lort. Latteren
ville ingen ende tage, en dag han skulle
samle en klat op efter Ejco til træning...
Vi lader billedet stå et øjeblik...
Jimmy Pedersen, som han hedder, blev
medlem af klubben i 1974, hvor han startede sin karriere som hundefører med en
schæferhund ved navn Devil. Senere
fulgte flere hunde – alle schæfere – som
alle blev trænet i klubben. Quanto,
Cuma, Ramboe, Ejco 1 og nuværende
Ejco, som fylder 9 år til august, og som
blev elitehund, inden Jimmy stoppede
med at træne. I en årrække talte husstanden også lille Bølle – en sheltie, som
Jimmy var meget glad for.
Privat arbejder Jimmy som varmemester
hos Boligselskabet Nordkysten i Espergærde men når han har fri holder han
meget af at tage billeder med sit kamera,
og han er god til at fange det rette motiv.
Og så er han også blevet morfar et par
gange.
Jimmy er ikke længere aktiv som hundefører men ses ofte i klubben.
Det forlyder også, at Jimmy holder meget
af at lave mad, men det foregår – efter
hvad pålidelige kilder har oplyst – i en
meget let påklædning i form af underbukser og forklæde... Er det bare mig,
eller får ordene ”grillpølse” og ”ristede
løg” pludselig en lidt anden betydning???
Men ikke desto mindre havde han lavet
nogle rigtig dejlige frikadeller til vores
konkurrencer i april – lavet med kærlighed, som han selv udtrykte det.
Kært barn har som bekendt mange navne,
og Jimmy har i hvert fald 2: Mumietrolden og Pedersen er de mest brugte navne.
Man er aldrig i tvivl om det, hvis Jimmy
er til stede, for udover at han ikke sådan
er til at overse, er han heller ikke et af de
mest stille mennesker på denne jord. Han
er med i gruppen af råbehoveder og ikke
29
Navne i klubben
DCH Helsingørs Bestyrelse:
Formand
Lars Poffler
Næstformand
Ernst Johansen
Kasserer
Susan Hansen
Best.medlem
Laura Jensen
Best.medlem
Jeanette Vejlemand
Suppleant
John Riise
Suppleant
Jan Werner
2088 7368
2666 2072
2514 5439
2897 2329
2144 7656
5161 9688
4054 0353
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Trænerudvalg
Henrik Kreipke
Anette Knudsen
Anne-Marie Schmidt
Elisabeth Engel
2235 1803
6014 3058
2192 0393
5357 3060
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Tilmelding til kursus/hvalpe/c-introhold
Anne-Marie Schmidt
6031 2627
Tirsdag og torsdag 19-20
[email protected]
(AL henvendelse ang. kursus-hvalpehold bedes rettet til ovenstående nummer)
Henvendelse om øvrige hold
Anette Knudsen
6014 3058
[email protected]
Trænere
Anette Knudsen
Anne-Marie Schmidt
Elisabeth Engel
Ernst Munk Johansen
Henrik Kreipke
Heidi Geipel
Ib Pedersen
Imre Mihura
Jan Poulsen
Jeannette Bhønix
Kim Klysner
Kirsten Simonsen
Lisbeth Tidemand
Maria Dale Malm
Marianne Lind
Michael Malm
Per Vebel
Peter Knudsen
Rikke Poffler
6014 3058
2192 0393
5357 3060
2666 2072
2235 1803
6018 4948
2160 6585
2142 5712
2042 6121
4020 2629
4195 0003
2325 3517
2224 3579
2945 4565
4975 1730
2858 0564
4051 8084
6019 2283
2712 3403
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
30
Steen Laugesen Hansen
Konkurrenceudvalg:
Peter Knudsen Formand
Jeanette Vejlemand
Rikke Poffler
2972 7068
[email protected]
6019 2283
2144 7656
2712 3403
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Dommere:
Anette Knudsen
Kate Sørensen
Kim Klysner
Kim Sørensen
Michael Malm
Peter Knudsen
6014 3058
2032 8828
4195 0003
2155 8428
2858 0564
6019 2283
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Ungdomskonsulent:
Peter Knudsen
6019 2283
[email protected]
Konsulent
Anette Knudsen
6014 3058
[email protected]
Øl/vandforsyning:
Christian Bøttcher
4970 9845
[email protected]
Oldfrue:
Jeannette Bhønix
4020 2629
[email protected]
Salg af træningsartikler:
Jeannette Bhønix
Laura Jensen
John Riise
Ernst Johansen (kun indkøb)
4020 2629
2897 2329
5161 9688
2666 2072
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Gasmand
Jan Werner
4054 0353
[email protected]
Aktionsmand ( i tilfælde af indbrud, hærværk, el.lign.)
Jimmy Pedersen
2048 0209
[email protected]
31
Retur adresse:
Midgårdsvej 29, 3000 Helsingør
Nordsjællands største dyrehandel med fisk, krybdyr, dyr, fugle.
Foder til alle dyrearter samt hunde- og katteartikler.
Vi fører alle mærker hundefoder og barf
Vi gør det bedste for dig og dine dyr
Bedst og billigst
Kongevejen 8 • Mads Holmsvej 2
Helsingør • Tlf: 49 21 07 76
Åbningstider: Man. – fred.: 10-18, Lørdag: 10-15
Første og sidste
Søndag: 10-15
32