Velkommen til kursus – et lidt anderledes af slagsen. Et kursus hvor du og din hund er i centrum, skal være aktive sammen, og hvor du samtidig skal forkæle dig selv, med fokus på krop og sjæl. Udover glæden ved at være meget sammen med din hund – skal du være i selskab med mange forskellige dygtige og spændende menneske, der alle har ”det de brænder for” som deres levebrød. Du og din hund får: masser af værktøjer, du kan bruge sammen med din hund i dagligdagen. ”smagsprøver” på hvordan du kan gøre noget godt for dig selv, med nogle få øvelser. spændende foredrag med meget kompetente mennesker dejlige naturoplevelser smagsoplevelser du sikkert vil huske længe forhåbentlig nogle søde og gode venskaber, der kan bygges videre på. Som du kan se på vedhæfte ”ugeprogram” er det meget alsidigt, både i forhold til dig - og din hund. Alle formiddage er dedikeret aktiviteter for hunden, hvor den skal bevæge sig, tænke og lære. Efter frokost er det en kombination af leg og afslapning for hunden, og en masse god viden til dig. Aftnerne har hunden fri og er for dig på forskellig vis - med velvære, smagsoplevelser og hygge. I skal bo midt i naturen, der hvor Gudenåen har sit udspring, og med Hærvejen som nabo. Hærvejens Lejrskole er et dejligt sted, hvor alle de faciliteter vi skal bruge er til stede. Her er der højt til loftet og rigeligt plads til os alle – og især til alle de dejlige hunde. I kommer til at bo 4 sammen på store værelser, med god plads til hundene. Her en ganske kort præsentation af instruktører og undervisere. Rasmus Braun driver Ribe Naturskole, hvor jagtkurser, natur og hundetræning fylder alt. I Lof har vi med stor succes, brugt Rasmus til hundetræning i flere sæsoner. Det er Rasmus der siger ”goddag og farvel” til Jer og han vil være der alle dage hele tiden, og har det overordnede hundeoverblik Dyrlæge Bille driver til daglig en dyreklinik i Kruså. Han er en yndet foredragsholder, hvor han bl.a. fortæller om sit ophold på Grønland, og arbejdet med hundene i Sirius Patruljen. Rikke Bruun Pedersen er uddannet Hundemassør og Certificeret fysioterapeut til hunde, og har arbejde som veterinærassistent på et Dyrehospital. Rikke er meget passioneret omkring sit arbejde. Tove Nielsen fra Naturgaarden i Nordjylland, er kendt blandt mange heste og hundefolk. Tove rejser over hele Danmark, og arbejder for livskvalitet for dyr og mennesker, hvor hun tilbyder kinesiologi, kranio-sakral terapi, naturmedicin og meget andet. Agility er sjovt, og en rigtig dygtig instruktør er ved at være på plads. Men du må vente med navnet til vi er helt sikre. Hold øje med www siden – her offentliggør vi det så snart det er på plads. Naturvejleder lader også vente lidt på sig, men det bliver en lokal der kender det skønne område om Rørbæk Sø, og samtidig kan fortælle os om de muligheder der byder sig af spiselige ting undervejs. Liane Posborg er til daglig massør, og har undervist i Chai Chi og Qi Gong i mange år. Hun har været i Indien og haft fingrene helt ”nede i” der hvor det hele stammer fra. Lisa Knoblauch er fast Hatha Yoga instruktør ved Lof. Hun har derudover en Pilates uddannelse, og underviser på Højskoler i sin kunnen. Chokoladeaften – her skal der smages. I skal høre et foredrag om den fantastiske chokolade, få en masse gode tricks (der er jo ikke så længe til jul) og selvfølgelig er der smagsprøver Maria Bastholm er Jeres daglige ”madmor”. Maria driver en forretning hvor hun kalder sig selv en moderne kogekone, med stort tryk på økologi og bæredygtighed. Hele ugen vil I få supersunde måltider, og samtidig vil der være så mange gode ideer og fif, fra Marias hånd og mund. Maria er et unikum i et køkken Festmiddagen skal Claus Udengaard tilberede – sammen med Jer. Claus har trådt sine skridsikre såler, i nogle af de køkkener man taler om, bl.a. Svineriet i Århus, Fakkegrav ved Stouby og Endelave Kro & Gæstgiveri. Claus er også tilknyttet ”Velfærdsdelikatesser” som er en afdeling under Dyrenes Beskyttelse. Kødet I skal tilberede, er netop fra Velfærdsdyr og I skal glæde Jer til at høre historien og ikke mindst smage herlighederne. Rødvin til aftensmaden, må gerne medbringes. Hvis du har en eller anden form for fødevareallergi der skal tages hensyn til, så sig gerne til i god tid - inden kurset. Alle hunde er velkomne på kurset. Aldersmæssigt vil vi gerne have, at hunden som minimum er mellem 10 og 12 mdr. – så hvalpekursus er det ikke, og hundene skal være færdigvaccineret. Der er kalkuleret med 1. hund pr. hundefører, og dette kursus er forbeholdt voksne kursister. Ved en senere lejlighed vil vi udbyde et tilsvarende kursus, hvor der også er fokus på barnets omgang med hunden, og en del af undervisningen vil være rettet direkte mod børnene. Hvis du har en tæve, så prøv om du kan ”regne ud” hvornår hun kommer i løbetid næste gang – det kan være vældig besværligt - og ikke mindst frustrerende, for både mennesker og dyr, hvis der er en lille dame der kræver den slags opmærksomhed Pakkeliste til dig: Dyne/hovedpude/sengelinned Toiletgrej / Håndklæde Fornuftigt tøj/fodtøj, vi skal gerne være så meget ude som muligt. ”Hjemmesko” (bløde sko) til at gå inde med Passende tøj til Yoga / Chai Chi Yogamåtte / tæppe til at ligge på Papir/blyant til notater Til alle måltider serveres postevand – øl/sodavand kan købes ved Maria Pakkeliste til din hund: Hundekurv/tæppe Ekstra tæppe Gerne Transportbur hvis du har det Klud til våde/beskidte hundepoter Mad/vandskåle Mad til alle dage Halsbånd Lang line Høm Høm poser Godbidder God ide med navn på diverse ting. Vi er klar til at give dig og din hund, 4 dejlige dage i efterårsferien, og du er meget velkommen til at ringe med spørgsmål på tlf. 75 73 45 09 eller 30 71 37 01 eller skrive på mail [email protected]. Sidste tilmelding til kurset er d. 23. september enten ved at ringe eller via sædvanlig tilmelding på vores www side. Ret til ændringer i programmet forbeholdes
© Copyright 2025