1. No category

Storstrøms Kammerensemble præsenterer
SOMMERMUSIK PÅ FUGLSANG
21. - 25. august 2013
VIVE
LA FRANCE!
Fem intensive dage med kammermusik, foredrag
og franske delikatesser
STORSTRØMS KAMMERENSEMBLE
Sokkelund Sangkor
Nis Bank-Mikkelsen
Signe Asmussen
Kurt Larsen
1
www.chamberplayers.dk
s o m m e r m u si k på fu g l sa n g 2 013
vive l a fr ance!
Velkommen til årets
Sommermusik på Fuglsang!
Storstrøms Kammerensemble Foto: Martin Bubandt
Storstrøms Kammerensemble er et af Danmarks
fem basisensembler.
stor kunstnerisk berøringsflade og nysgerrighed og
arbejder med et bredt kunstnerisk udtryk indenfor
bla. indenfor jazz, skuespil, dans og billedkunst.
Ensemblet er et regionalt klassisk kammerensemble, som har til opgave at fremme klassisk musik og
kulturlivet generelt i Kulturregion Storstrøm.
Kunstnerisk rådgiver for ensemblet er solofløjtenist Toke Lund Christiansen
Ensemblet består af otte fastansatte musikere, der
spiller koncerter i hele regionen, underviser, samarbejder med andre musikgenrer og kunstformer,
og meget mere.
I den kommende sæson ligger en række spændende opgaver for ensemblet: Nye koncerter for
børn og unge med Ulla Britt Simonsen og Master
Fatman. Et samarbejde med Sokkelund Sangkor.
Foråret vil byde på et kammermusikprogram med
tjekkisk musik og vi varmer op til næste års kammermusikfestival, hvor temaet er det kvindelige i
musikken.
Kammerensemblet har en række fine kunstneriske
samarbejder på CV’et. Ensemblet har gennem tiden
arbejdet med nogle af landets bedste solister, dirigenter og komponister. Kammerensemblet har en
MEDVIRKENDE
Musikere i Storstrøms Kammerensemble:
Svend Melbye, fløjte
Eva Åberg, klarinet
Gunnar Eckhoff, fagot
Mette Franck, harpe
Jakob Westh, klaver
Stéphane Tran Ngoc, violin
Piotr Zelazny, bratsch
Carl-Oscar Østerlind, cello
Leder af Storstrøms Kammerensemble:
Claus Due
Festivalteam:
Helle Vissing, Ann Marie Larsen, Allan Hansen,
Zofia Zelazny m.fl.
Programbogsredaktion:
Toke Lund Christiansen, Claus Due og Helle Vissing
Grafisk layout:
Mikael Forth
Derudover medvirker:
Joakim Dam Thomsen, obo
Martin Kejser, klarinet
Susanne Olschansky, fagot
Lasse Mauritzen, horn
Lisa Luckow Mauritzen, horn
NN, trompet
Per Salo, klaver
Emily Fowler, violin
Siri Abildgaard, violin
Joël González, kontrabas
Lars Skov, slagtøj
TAK TIL
Augustinus Fonden
Knud Højgaards Fond
Oticon Fonden
Guldborgsund Kommune
Af Claus Due
Ensemblechef for Storstrøms
Kammerensemble
Man kan ikke sige fransk kultur uden også at tænke
på billedkunst og fødevarekultur. Festivalen giver
sit bud på hvor den lokale kultur står på disse områder.
Fuglsang Kunstmuseum viser os, hvad der inspirerede danske kunstnere på samme tid, som festivalens franske musik blev skrevet og viser os nogle af
deres værker.
Det er en stor fornøjelse for 12. gang
at kunne præsentere:
Sommermusik på Fuglsang
Storstrøms Kammerensembles
kammermusikfestival i herregårdsomgivelser.
Harald Krabbe fra Frederiksdal fortæller om dansk
frugtvinproduktion og viser, at det ikke kun er franske vine der har stor variation og høj kvalitet.
Temaet i år er fransk musik og vi har derfor givet
festivalen overskriften ”Vive la France”
Igen i år har ensemblet inviteret gæstekunstnere.
Nis Bank-Mikkelsen læser op og giver dermed to af
koncerterne en litterær vinkel.
Toke Lund Christiansen, ensemblets kunstneriske
rådgiver, skriver i det følgende et par ord om de
forskellige koncerter, vi har på programmet. Et par
sider længere fremme kan man desuden læse om
de foredrag og ”mød kunstneren”-arrangementer,
festivalen også byder på: Toke Lund Christiansen
fortæller om sit liv med fransk musik som fløjtenist
både i orkestret og som kammermusiker. Professor
Niels Rosing-Schow fortæller om Olivier Messiaen,
og om hvordan fransk musik har inspireret ham
som komponist. Dirigent for vores gæsteensemble
”Sokkelund Sangkor” Morten Schuldt-Jensen fortæller om de særlige krav, fransk kormusik stiller
til sangteknik og interpretation.
Sopranen Signe Asmussen synger de smukke Sheherazade sange af Ravel og vil sammen med harmonikaspilleren Kurt Larsen være med til at give
lørdagens café koncert den helt rigtig franske atmosfære.
Sommermusik på Fuglsang åbnes
traditionen tro med Emil Hartmanns
Serenade, som spilles på herregårdens terrasse, akkompagneret af
fuglesang, frøernes kvækken og en
stille boblen i glassene...
Fuglsang har igennem sin historie altid været åben
for tidens musik. Man kan forestille sig, at mange
af Carl Nielsen og Edvard Griegs kammermusikværker og sange har fået deres førsteopførelser i
den store sal. Denne gang giver Storstrøms Kammerensemble Guillaume Connessons Jurassic Trip
sin danske førsteopførelse i salen, hvor Georg Metz
helt nye tekst oplæst af Nis-Bank Mikkelsen vil
binde værkets satser sammen.
Claus Due. Foto: Stavanger
Fuglsang, Nystedvej 73, 4891 Toreby L, tlf. 54 87 44 48
w w w.chamberplayers.dk – mail: [email protected]
2
3
s o m m e r m u si k på fu g l sa n g 2 013
vive l a fr ance!
VIVE LA FRANCE
- af Toke Lund Christiansen
Kunstnerisk rådgiver for Storstrøms Kammerensemble
Escoffie, Bocuse, Prunier. Fransk madkultur har
sat dagsordenen for denne verdens andre køkkener. Delacroix, Manet, Monet, Matisse. Den franske malerkunst, med de talrige ismer og stilretninger, er elsket og beundret. Moliere, Voltaire,
Hugo, Flaubert, Proust. Også fransk litteratur har
igennem århundreder dannet skoler for resten af
denne verden. Køkkenets mestre, de store billedkunstnere og forfatterne har alle bidraget til, at vi
opfatter Frankrig som et kulturens hovedland par
excellence.
rieur, der forhåbentlig vil
stemme sindet til oplevelse.
Storstrøms
Kammerensemble har allieret sig med
førende sangere og musikere som sopranen Signe
Asmussen, pianist Per
Salo, skuespilleren Nis
Bank-Mikkelsen og ikke
mindst Sokkelund Kammerkor, et
elitekor under ledelse af den internationale kordirigent, Morten Schulz. Der bliver også mulighed for
at vippe med foden til lettere musette-toner fra 18.
arrondissement eller opleve et Dyrenes Karneval
både som vi kender det fra Saint-Saëns’ hånd og i
en anden version ført tilbage til dinosaurus-tiden!
Josquin La Pres, Rameau, Couperin, Faure, SaintSaëns, Debussy, Ravel, Satie, Poulenc, Messiaen.
Også den franske musik danner en hjørnesten i den
europæiske kultur. Fra de første enstemmige klange fyldte Notre Dame katedralen i Paris og til Pierre
Boulez 500 år senere skabte sit Ircam i Pompidoucentret for ny musik har en uendelig og livgivende
strøm af toner skabt livsglæde, fordybelse og engagement hos musikere som hos publikum.
Vi byder Dem velkommen, bienvenue. Det bliver
femstjernede oplevelser i den skønneste ramme
Danmark kan byde på, Fuglsangs lyksaligheder
med koncertsalens velklingende akustik, herregårdsstemning, parkens plæner med de skyggefulde steder under høje træer og som baggrund for
hele sceneriet de blåhvide blink fra snekkerne på
Guldborgsund.
For Storstrøms Kammerensemble er det en særlig
glæde at blænde op for denne sommerfestival, hvor
fokus er rettet mod Frankrig og den franske musik.
Ensemblets struktur, bygget op omkring harpe og
klaver omgivet af strygere og træblæsere, har gennem mange år givet rig lejlighed til at dyrke netop
de franske toner. Nu samler vi de skønneste
af de franske værker og blander med nye
og nyere franske toner såvel som
med de gamle og sommetider
oversete, en Mosaique
Musicale
Supe-
”Nu taler han fransk…”
I Holbergs Jean de France skal der bare 15 uger til,
så kan Hans Frandsen ikke få danske ord over sine
læber, men klæber til det franske! Et sprog, som giver luft i næsen, men for mange nordboer også slår
knude på tungen. Han taler fransk, så er der ondt
i gære! Ordene lagde Wilhelm Andersen i munden
på Jeronimus i gendigtningen af Holbergs Maskerade, og så forstår vi, at omkring 1720 kunne det,
at tale fransk opfattes som noget nymodens og
snobbet.
I Danmark har vi, til næring for inspirationen, skiftevis rettet blikket
mod enten Tyskland, mod Italien eller altså mod Frankrig
4
og især Paris. Man rejste på dannelsesrejse, som
f.eks. grev Otto Raben af Ålholm gjorde det i de år,
hvor Holberg skrev sine komedier. Grev Otto blev
flere år i Paris og lærte foruden tværfløjtespil også
at danse og fægte. Ved hoffet i København gik moden
på skift mellem det franske og det italienske. I 16og 1700-tallet importerede man hele ensembler af
franske musikere og sangere til at underholde ved
skuespil, syngespil og maskerader. I begyndelsen
af 1800tallet var moden brat skiftet, og nu ”gik man
med bøjede knæ i benovelse over de italienske dårskaber” som komponisten C. E. F. Weyse kunne ud-
trykke det. Men på Det Kongelige Teater holdt man
fast ved den franske forbindelse. Balletmesteren
August Bournonville skabte teatrets store ballettradition, og de lokale komponister, som f.eks. Claus
Schall rejste til Paris for at søge musikalsk næring
og for at hjemtage tidens franske syngestykker.
Efter 1. Verdenskrig rettede man igen blikket mod
Paris, og de danske musikere og komponister, som
f.eks. Knud Åge Riisager, rejste ned til koryfæer som
Maurice Ravel og Albert Roussel. The French connection var hele tiden nærværende og er det i dag
mere end nogensinde.
I de senere år har Toke Lund Christiansen suppleret sin musikertilværelse med et forfatterskab. Det er indtil videre blevet til bl.a.
en bog om kunsten at lade sig dirigere; Udsigt til musik, en roman:
Sebastians Drøm, bøgerne: Fløjtespil i Danmark indtil år 1800,
Mozarts øre og andre fortællinger, og senest: Spredt Bifald - et år
med DR Symfoniorkester.
Toke Lund Christiansen var gennem mere end 40 år solofløjtenist
i DR-Symfoniorkester. Nu er han docent ved Musikkonservatoriet
i Købehavn og giver jævnligt Masterclass-undervisning rundt om i
verden. I 2010 var han præsident for den internationale Carl Nielsen-fløjtekonkurrence i Odense.
Som solist og kammermusiker har Toke Lund Christiansen indspillet en lang række cd’er, heriblandt fløjtekoncerter af Du
Puy, Carl Nielsen og Niels Viggo Bentzon. Hans indspilninger af
Kuhlaus samtlige værker med fløjte fylder i alt 14 cd’er!
5
O n sdag d e n 21. au g u s t 2 013
kl. 20:00: koncert på Fuglsangs terrasse
og i koncertsalen
Åbningskoncert
På Terrassen
Emil Hartmann (1836-1898):
Serenade op. 43(1891)
For 9 instrumenter
(fløjte, obo, 2 klarinetter, 2 horn, 2 fagotter, kontrabas)
1. Andante – Allegro, ma non tanto pastorale
2. Scherzo
3. Intermezzo
4. Finale
Åbningstale v/ Anne Schmidt
I koncertsalen
Maurice Ravel (1875 – 1937):
Introduktion & Allegro (1907)
(harpe, fløjte, klarinet, 2 violiner, bratsch, cello)
Sheherazade sange (1903)
(arr. af niels rosing-schow)
vokalsolist: signe asmussen
(fløjte, klarinet, fagot, harpe, klaver, violin, bratsch, cello)
-Tzigane (1924)
(arr. af Erik Højsgaard)
(fløjte, klarinet, fagot, harpe, klaver, violin, bratsch, cello)
Violin solo: Stéphane Tran Ngoc
Svend Melbye, fløjte
Eva Åberg, klarinet
Gunnar Eckhoff, fagot
Mette Franck, harpe
Jakob Westh, klaver
Stéphane Tran Ngoc, violin
Piotr Zelazny, bratsch
Carl-Oscar Østerlind, cello
Joakim Dam Thomsen, obo
Martin Kejser, klarinet
Susanne Olschansky, fagot
Lasse Mauritzen, horn
Lisa Luckow Mauritzen, horn
Siri Abildgaard, violin
Joël González, kontrabas
6
vive l a fr ance!
Det er en tilbagevendende tradition, at Fuglsangs
Sommerfestival indledes med Emil Hartmanns Serenade for blæsere og kontrabas. Når vejret tillader
det, sidder musikerne ude på terrassen og vi, gæsterne, nyder musikken med et glas i hånden, Hartmanns smægtende toner, den lune aftenbrise og en
stemning af forventning. Emil Hartmann, søn af J. P.
E. Hartmann, dansk musiks store skikkelse i Guldalderen, kæmpede i sit relativt korte liv en nærmest
forgæves kamp for anerkendelse. Han var familiært
tilknyttet Fuglsang, og i vor tid vinder hans musik
stadig mere udbredelse. Serenaden, opus 43, er
skrevet til det franske blæser-societet, og de fire
veloplagte satser fik, med
legendariske Paul Taffanel
ved fløjten, i 1891 sin uropførelse i Paris.
musikværk bestilt af harpefirmaet Érard som promotion for deres nye pedalharpemodel. Ravel arbejdede på højtryk en uge igennem og måtte inddrage
tre nætter i processen. Han valgte den musikalske
form: en langsom intro på bare 26 takter, fulgt op af
en fuldt udviklet allegro-sats i sonateform. Harpen
er hele tiden i centrum omgivet af fløjte, klarinet og
strygekvartet. Stykket er skrevet i Ges-Dur, den toneart, med de seks faste fortegn, der klinger bedst
på den harpe alle anvender i dag. Man mærker ikke
de for Ravel så stressende omstændigheder omkring kompositionsprocessen, men kan blot nyde
Introduction et Allegro, et sandt mesterværk.
Hvis man ene og alene opfatter Maurice Ravel som
impressionist, kan man
lytte til hans højekspressive
Tzigane (1924) for en halsbrækkende soloviolin med
akkompagnement. Tzigane
er et andet ord for sigøjner,
men Ravels Tzigane knytter sig mindre til det etniske element og mere til en
stilart, som tidens violinvirtuoser, som f.eks. Pablo
Sarasate, udfoldede sig i.
Oprindelig skrev Ravel det
vilde og forrevne musikstykke til en ungarsk virtuos, Jelly d’Arány og med
et akkompagnement, der
var indrettet til et særligt
udstyret tasteinstrument, et
såkaldt lutheal, der kunne
skifte klangfarver og bl.a.
rådede over, hvad der klang
som det ungarske cimbalom.
Ravel skrev snart efter akkompagnementet om
for almindeligt klaver og orkestrerede i efteråret
1924 Tzigane for stort orkester. Stykket er rapsodisk og i en
sats. Vi skal opleve Tzigane med
Stéphane
Tran
Ngoc som solist
og i en ny og spændende
iklædning,
idet Erik Højsgaard
har orkestreret akkompagnementet for
Storstrøms Kammerensemble.
Signe Asmussen
(se faktaboks side 18)
Resten af indledningskoncerten tilhører Maurice
Ravel og hans forføriske
musik. De tre Sheherazade
sange (1903) er inspireret af
de arabiske fortællinger Tusind og én nats eventyr, men
også af Rimskij-Korsakovs
orkesterfantasi Sheherazade, prinsessen der gennem
1000 nætter måtte fortælle
eventyr for at bevare livet.
Digteren til Ravel-sangene,
Tristan Klingsor havde taget
sit kunstnernavn efter det
Wagnerske univers, men
var ellers fremtrædende i
den parisiske avantgarde.
Sammen med Maurice Ravel tilhørte de kunstnergruppen Apacherne. Klingsor
og Ravel skal sammen have bivånet alle 14 opførelser af Debussys opera Pelléas et Mélisande, og digteren og komponisten fandt hinanden i en længsel
efter det tabte, sådan som det også udtrykker sig i
de tre Sheherazade-sange, Asie, La Flute enchantée
og L’indifférent. Der er fløjl, silke, roser og rødt blod,
skygger og afsked.
I forsommeren 1905 havde Ravel endnu engang
måttet sluge den bitre pille, ikke at være indstillet
til den eftertragtede Prix de Rome. Men komponisten fik pludselig travlt! Hans ven, redaktøren på le
Matin, Alfred Edwards havde inviteret ham på en syv
uger lang rekreations- og kanaltur i Nederlandene,
men Ravel havde bundet sig til at skrive et kammer-
Anne Schmidt, fransk diplomat, har været udstationeret i Lima, Dublin, Riga, London, født i Danmark og
opvokset i Frankrig, kulturråd ved den Franske ambassade i Danmark og direktør for Institut français du
Danemark, som har til opgave at fremme udveksling
mellem fransk og dansk kultur og sprog.
Erik Højsgaard studerede komposition hos Per
Nørgård 1973-78. Hans produktion omfatter bl.a.
2 symfonier, en cellokoncert og en klaverkoncert
samt operaen Don Juan vender hjem fra krigen.
Storstrøms Kammerensemble har uropført flere
af hans værker og bearbejdelser. Siden 1982 har
han undervist i hørelære på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, fra 2002 som professor.
7
T o r sdag d e n 2 2 . au g u s t 2 013
KL. 11.00: Festlige feriedage
Film: Jacques Tati
på Fuglsang Kunstmuseum
KL. 14.00: om Messiaen
Af og med Niels Rosing-Schow
I herregårdens bibliotek
KL. 16.00: Koncert i koncertsalen
Til Tidens Ende
Olivier Messiaen (1908-1992):
Kvartet til Tidens Ende (1941)
vive l a fr ance!
Festlige feriedage
Uden den langlemmede Monsieur Hulot, havde
John Cleese og Lasse Åberg taget sig ganske anderledes ud.
bliver vittigt og kærligt taget under behandling i en
filmisk fortællestil, som vækker mindelser om det
bedste fra Buster Keatons mange stumfilm.
På det stilfærdige feriehotel på atlanterhavskysten
møder vi ikke bare den misforståede belevne og
åndsfraværende Hulot, men også en perlerække af
karakterer, vi alle kan nikke genkendende til. Alle
Fra Jacques Tatis hånd blev det kun til fem film. I
sine seneste film tager han sig kærligt af det moderne livs lyksaligheder. Hvad ville han ikke have
fået ud af en smart-phone?
Niels Rosing-Schow (f. 1954) er uddannet i teori og musikhistorie samt komposition fra Det Kongelige Danske
Musikkonservatorium (1987). Herefter fulgte et kortere
ophold i Paris, som fik afgørende betydning for komponistens fremtidige musikalske orientering. Han fik et tæt
forhold til den græsk/franske komponist Iannis Xenakis’
musik og blev desuden introduceret til den tidlige franske spektralmusik gennem nogle forelæsninger af den
franske komponist Tristan Murail.
Spektralmusikkens principper har i høj grad præget
Rosing-Schows musik, som kendetegnes ved en sammensmeltning af parametrene klangfarve og harmonik samt af en overvejende procesbaseret formtænkning. Komponisten har forfinet sin teknik igennem
de sidste tyve år, således at raffineringen af klangbehandlingen
instrumentalt og kompositorisk er blevet til et dybt personligt
udtryk, der gennemsyrer al hans musik. Musikken insisterer på
en bagvedliggende refleksion og har ambitionen om at udtrykke
noget alment menneskeligt.
Niels Rosing-Schow har en omfattende produktion bag sig inden
for de fleste værkkategorier, og hans musik bliver ofte opført
i Danmark og i Europa. Blandt de senere års større værker kan
nævnes cellokoncerten Chimere (2008) uropført i 2010 af cellisten
Andreas Brantelid og DR SymfoniOrkestret samt Les pas d’Eurydice (2011) for cello solo og strygeorkester, uropført af Andreas
Brantelid og Kremerata Baltica. Rosing-Schow har igennem en
årrække haft et tæt samarbejde med det franske ensemble TM+.
(violin, klarinet, cello, klaver)
oplæsning: Nis Bank-Mikkelsen
I Liturgie de cristal
II Vocalise, pour l’Ange qui annonce la fin du Temps
III Abime des oiseaux
IV Intermède
V Louange à l’Éternité de Jésus
VI Danse de la fureur, pour les sept trompettes
VII Fouillis d’arcs-en-ciel, pour l’Ange qui annonce la fin du Temps
VIII Louange á l’Immortalité de Jésus
Eva Åberg, klarinet
Jakob Westh, klaver
Stéphane Tran Ngoc, violin
Carl-Oscar Østerlind, cello
til tidens ende:
Olivier Messiaen besøgte i 1970erne musikkonservatoriet i København i forbindelse med en Sonning-pris
overrækkelse i København. Oppe i det daværende C2
lokale sad den lille elegante mand i skræddersyet,
gråt jakkesæt og spillede for en udvalgt og lidt benovet skare af lærere og elever. Messiaens koraler
er mangestemmige og folder sig ud med heftige,
nærmest parfumerede harmonier. For komponisten
var det imidlertid ikke kun dufte og klange. Messiaen
forklarede undervejs, til alles forbløffelse og mens
han spillede, hvorledes han nu modulerede fra purpur over i cinnoberrødt og lidt senere bevægede vi os
åbenbart gennem den blå farveskala. Messiaen oplevede sin musik i farver, det man i det kliniske kalder
synæstesi.
”Lejren var begravet i sne. Vi var
i alt 30.000 fanger, mest franskmænd, men også polakker og
belgiere… Etienne Pasquiers
cello havde kun tre strenge,
tangenterne på mit opretstående klaver faldt ned af sig
selv og ville nødigt komme op
igen. Vores påklædning var
grotesk. Man havde udmajet
mig i en laset, grøn jakke, og jeg
bar træsko. Publikum var sammensat af alle samfundsklasser: præster, læger, småborgere, professionelle soldater, arbejdere, bønder.”
Vi hører om Fuglenes afgrund, om Raseriets dans for
de syv trompeter, om Et virvar af regnbuer og tager
del i en Lovprisning af Jesu evighed. Musikken bærer
lysende titler, der rummer essensen af hele Messiaens drømmende, katolske, naturelskende univers,
hvor fuglenes stemmer spiller en afgørende rolle.
Kvartetten indledes da også med en enlig solsorts
sang. Det er et værk, der lovpriser troens sejr over
døden, og kredser om mennesket og kunstens sejr
over tyranniet.
Kvartetten Til tidernes ende er skabt i det mindst farverige miljø, man kan forestille sig: en koncentrationslejr under 2. Verdenskrig. Messiaen havde meldt
sig til krigstjeneste. Først fik han med sit stærke
nærsyn tjeneste som sygehjælper, men blev senere
overført til aktiv krigstjeneste. Han blev tilfangetaget
ved Verdun af tyskerne og ført til fangelejren Stalag
VIII-A, øst for Görlitz. Her komponerede han kvartetten for klarinet, violin, cello og klaver, en besætning
der var bestemt af, hvem der kunne spille blandt fangerne. Kvartetten blev på en iskold januardag opført
i fangelejren overfor et publikum af 400 medfanger
og deres fangevogtere. Messiaen skrev selv om opførelsen:
8
Messiaen tilføjer: ”Min kvartet består af otte satser.
Hvorfor? Syv er det fuldkomne tal; de seks skabelsesdage helliggjort af den guddommelige Sabbat.
Den syvende hviledag forlænges ud i evigheden og
bliver det uudslukkelige lys, den uforanderlige freds
ottende dag.”
9
T o r sdag d e n 2 2 . au g u s t 2 013
vive l a fr ance!
KL. 20.00: Koncert i koncertsalen:
det følsomme
Og
det virtuose
Claude Debussy (1862-1918):
(Forspil til) En Fauns Eftermiddag (1894)
(arr: Jakob Westh)
(fløjte, klarinet, fagot, harpe, klaver, violin, bratsch, cello)
Henri Dutilleux (1916–2013):
Sarabande et Cortége for fagot og klaver (1942)
André Jolivet (1905-1974):
Chant de Linos (1944)
(fløjte, harpe, violin, bratsch, cello)
Pause
Albert Roussel (1869-1937):
Trio for fløjte, bratsch og cello, opus 40
I. Allegro grazioso
II. Andante
III. Allegro non troppo
Gabriel Fauré (1845-1924):
Klaverkvartet i c-mol, opus 15
(klaver, violin, bratsch, cello)
I. Allegro molto moderato
II. Scherzo, allegro vivo
III. Adagio
IV. Allegro molto
Svend Melbye, fløjte
Eva Åberg, klarinet
Gunnar Eckhoff, fagot
Mette Franck, harpe
Jakob Westh, klaver
Stéphane Tran Ngoc, violin
Piotr Zelazny, bratsch
Carl-Oscar Østerlind, cello
10
Ved Pariser-salon udstillingen i 1874 vakte Claude
Monets solopgang L’impression furore, og maleriet
kom til at sætte navn til en isme i kunsthistorien.
På tilsvarende vis, blev orkesterstykket Claude Debussys En Fauns Eftermiddag fra 1894 indbegrebet
af impressionismen i musikken. Det er spændende
at studere Debussys håndskrevne partitur. Blyant
og blæk kæmper med pladsen på nodepapiret med
tuschrettelser i grønt og rødt. Værket ændrede sig, og
Debussys arbejde med musikken kan afdækkes, som
når konservatoren studerer et billedes tilblivelse med
farvelag på farvelag. I sin første udgave var Forspil
til en fauns Eftermiddag tænkt som et solostykke for
fløjte med orkesterledsagelse, og i den endelige udgave var det solofløjten, der bevarede den melodiske
linje værket igennem. Vi skal opleve Debussys sensuelle ”eftermiddag” i en kammermusikalsk udgave
instrumenteret af ensemblets pianist Jakob Westh.
”Der klang en fløjte, der sprang en bæk. Og en solsort sang i en dryppende hæk. Og dømt til at møde sin
hvide brud en blå anemone sprang ud, sprang ud…”
(Hans Hartvig Seedorf Pedersen).
nyere formsprog hentet idéer hos bl.a. Debussy, Ravel og Stravinskij. Roussels fire symfonier, såvel som
hans orkesterfantasi Edderkoppens Festmåltid, har
fundet plads i det internationale, symfoniske repertoire.
Iblandt Roussels kammermusikværker indtager Trio
for fløjte, bratsch og cello, opus 40 en særstilling.
Stykkets tre satser er dybt originale, tonen er let og
diverterende med en undertone af vemod, som, uagtet
virtuoserier, holder sig stykket igennem. Ikke mindst
bratschen har instrumentale udfordringer i alle tre
satser. Det var den franske mesterfløjtenist, Georges
Barrère der, med støtte fra the Coolidge-Foundation,
i 1929 bestilte værket hos ungdomsvennen Albert
Roussel, og den 22. september 1929 lå det, efter 14
koncentrerede komponistdage, færdigt. Trioen blev
uropført i Prag, men blev også præsenteret ved en festival for ny musik i Paris i slutningen af oktober hvor
det, imellem værker af Honegger, Martinu og Milhaud,
vakte særlig og berettiget begejstring. Det var Elisabeth Sprague Coolidge der sponsorerede festivallen,
og det var i sidste øjeblik, for få dage senere, den 24.
oktober, kom det store børskrak, sorte torsdag!
Den nyligt afdøde Henri Dutilleux (1916-2013) regnedes som en af Frankrigs betydeligste komponister, og
hans musik spilles over hele verden. Hans værkrække er ikke lange, men komponeret eksklusivt, raffineret og med stor udtrykskraft. Sarabande et Cortège for fagot og klaver (1942) tilhører komponistens
ungdomsværker, højt elskede blandt musikere,
men for komponisten ungdomssynder, han helst
vendte ryggen. Duoen er skabt i et tonesprog,
der kan lede tanken hen på Ibert og især Ravel
(Pavane). Stemningsfuldt og billedskabende.
Gabriel Fauré (1845-1924) er mest kendt for sit sødmefyldte og gribende Requiem, men i måske lige så
høj grad for sin evne til at udtrykke sig uforglemmeligt i kortere kompositioner, såvel sange som med instrumentale perler. Han skrev imidlertid også større
kammermusikværker og heriblandt ikke mindst to
klaverkvartetter.
Fauré påbegyndte arbejdet med sin første klaverkvartet i c-mol, opus 15 i 1876, men først i 1879 kunne han
sætte den sidste dobbeltstreg. I 1883 reviderede han
imidlertid den oprindelige version og skrev hertil en
helt ny og formodentlig mere optimistisk finalesats.
Perioden 1876-79 var en følelsesladet tid for Fauré.
Han var efter flere års ihærdigt frieri blevet forlovet
med Marieanne Viardot, datter af en kendt operasangerinde i Paris, men Marieanne brød til Faurés store
fortvivlelse forbindelsen efter bare fem måneder.
André Jolivet (1905-1974) er utvivlsomt en af
Frankrigs betydeligste komponister efter 1.
Verdenskrig. Jolivet er hverken ironisk-sarkastisk
(Poulenc) fejende virtuos (Francais) eller kølig, aristokratisk (Dutilleux), men derimod tiltrukket af farverigdom (Messiaen) uden dog at blive spor parfumeret. Musikken er atonal, men Jolivet anvender, i lighed
med Messiaen, særligt konstruerede skalaer, der bibeholder vores opfattelse af musikken som værende
i en slags velkendt tonalitet. I hans Chant de Linos,
bygger han musikken på en myte fra det antikke Grækenland om den unge Linus, der døde ung. Sorg og
vrede leves ud i recitativer og vild dans. Jolivet skrev
stykket i krigens skygge (1944) som et værk til den årlige eksamen for fløjtenister på konservatoriet i Paris,
men instrumenterede så det ekspressive værk året
efter for fløjte, harpe og strygetrio.
Klaverkvartetten er klassisk i sin opbygning med fire
satser, hvoraf midtersatserne udgøres af henholdsvis
en kort og virtuos Scherzo og dertil en melankolsk
langsom Adagio-sats. Den gribende førstesats er
bredt anlagt. Inspirationen synes at komme mest fra
Brahms’ klaverkvartetter, men det musikalske indhold leder mere tanken hen på sødmen i de franske
landskaber, sådan som periodens malere har vist os,
at de kan opleves. Den oprindelige finalesats har Fauré formodentlig selv destrueret, men i tonematerialet
til den gældende sats lader Fauré det ene af de to hovedtemaer være som et ekko fra førstesatsen. Fauré
fejer dog al bedrøvelse af banen og ender kvartetten i
lys C-Dur. Marcel Proust skrev i et brev til Fauré, hvad
vi er mange der gerne skriver under på: ”Ikke alene
beundrer og værksætter jeg Deres musik, jeg har altid været og er til stadighed forelsket i den.”
Albert Roussel (1869-1937) uddannede sig som matematiker, men gjorde herefter syv års tjeneste som
søofficer i den franske flåde. Rejserne førte ham til
bl.a. Kina og Indien, og Roussel hentede inspiration i
Orienten, til gavn for sit senere liv som fuldtidskomponist. Efter 1. Verdenskrig, hvor han havde gjort
tjeneste ved vestfronten som ambulancefører, købte
Roussel en landejendom i Normandiet, hvor han
skrev de fleste af sine kompositioner. Roussel er i sin
stil under indflydelse af såvel de romantiske, franske
komponister som Fauré og Franck, men har også i et
11
Fr e dag d e n 2 3 . au g u s t 2 013
vive l a fr ance!
KL. 11: vin på danske flasker
Ved Harald Krabbe
I biblioteket på herregården
KL. 14: La flute parisienne
Foredrag ved Toke Lund Christiansen
I biblioteket på herregården
KL. 16.00: Koncert i koncertsalen
Debussys sidste værker
Claude Debussy(1862-1918):
tre sonater:
Sonate for cello og klaver
I. Prologue: Lent, sostenuto e molto risoluto
II. Sérénade: Modérément animé
III. Finale: Animé, léger et nerveux
Sonate for fløjte, bratsch og harpe
I. Pastorale. Lento, dolce rubato
II: Interlude: Tempo di Minuetto
III. Finale. Allegro moderato ma risoluto
Sonate for violin og klaver
I. Allegro vivo
II. Intermède: Fantasque et léger
III. Finale: Très animé
Svend Melbye, fløjte
Mette Franck, harpe
Jakob Westh, klaver
Stéphane Tran Ngoc, violin
Piotr Zelazny, bratsch
Carl-Oscar Østerlind , cello
Harald Krabbe
2010
2006
2000
1998
1995
1990
Der er 45 ha med surkirsebær som i dag forædles til en nyfortolkning af kirsebærvin, i et partnerskab med to kompagnoner. Jan Friis Mikkelsen – restauratør på restaurant
Tinggården , Helsinge og journalist, forfatter og foredragsholder Morten Brink Iwersen.
Siden stiftelsen af Frederiksdal Kirsebærvin i 2006 har ide
én til at udvikle en gæret kirsebærvin vokset og der arbejdes på at gøre produktet til en kommerciel succes.
Se evt. www.frederiksdal.com
Årets erhvervsfrugtavler – frugt og grønt
Stiftelse af Frederiksdal Kirsebærvin
Frederiksdal Gods overtages
Mellemfolkeligt Samvirke Uganda Farm project
Agrarøkonom Næsgård Agerbrugsskole
Student Sorø Akademi
12
Claude Debussy var i perioden op mod 1. Verdens- fraværende, her, som i den trykte samtidsudgave.
krig meget optaget af det nationale. Den optagethed
delte han med mange andre kunstnere og heriblandt Det er forunderligt at tænke på, at den kræftramte
også Maurice Ravel og Albert Roussel, der begge Debussy der også led under krigens rædsler, som
tog konsekvensen og meldte sig til aktiv krigstjene- han afskyede, kunne skrive et stykke så lysende og
ste, da det blev aktuelt. For Debussy stillede tingene livskraftigt som Sonaten for fløjte, bratsch og harpe.
sig helt anderledes. Han var overbevist pacifist, men Det er, som Debussy indfanger alt, hvad vi i dag forfik den tanke, at han ville skabe seks sammenhæn- binder med impressionismen, og det på trods af, at
gende instrumentalværker, seks sonater, i lighed komponisten selv tog afstand fra begrebet og foremed hvad de store franske komponister, Couperin, trak ordet symbolisme. Harpetrioen blev skrevet i
Leclair og Rameau havde gjort det i 1700-tallet, som 1915 og blev hørt første gang under private former i
en hyldest til de store forgængere, til det franske forlæggeren Jaques Durands hjem den 10. decemog til sin hustru, Emma. Selv betegnede han sig i al ber 1916 og formodentlig med Marcel Moyse ved
fløjten. Trioen er opbygget med tre
ydmyghed som en fransk musiker,
frit formede satser, en Pastorale, et
un musician francais. En samtidig
Interludium i form af en menuet og
kilde, forlæggeren Jaques Durand,
til sidst en medrivende Finale. Alle
beretter imidlertid, at Debussy,
tre instrumenter udfolder sig i deder ikke havde skrevet noget kamres mest forførende registre, men
mermusikværk siden sin (eneste)
ikke mindst harpestemmen indfanstrygekvartet var gået til en Conger instrumentets inderste hemcert Durand for at genhøre Saintmeligheder med skiftevis æoliske,
Saëns’ septet for trompet, klaver
svævende klange og så de mere
og strygere. Der fik han lysten og
guitaragtige rytmiske og swingeninspirationen til at skrive sine Six
de afsnit.
sonates pour divers instruments.
Men Debussy var ikke rask. Han
Violinsonaten er komponistens
måtte kæmpe for at overkomme
sidste værk, og det var en dødsden opgave, han havde stillet sig, og
syg mand Milhaud mødte. Stilen
kun tre af de oprindeligt planlagte
er inspireret af en sigøjnermusiker
seks sonater blev realiseret. HarDebussy havde oplevet i Budapest
petrioen var oprindelig tænkt med
Claude Debussy
i 1910, og sonaten indeholder desobo og ikke med viola, men Debussy
ændrede planer og foretrak den mere transparente uden, som mange andre værker af ham, spanske
bratsch-klang. Den tredje i rækken, (violinsonaten) elementer. Først var sonaten planlagt for violin, enskulle have været med engelskhorn, den fjerde med gelskhorn og klaver, men, til violinisternes fryd, blev
bl.a. obo og alt dette kan obofolket af i dag, blot be- det en ”rigtig” violinsonate. I maj 1917 blev sonaten
uropført med violinisten Gaston Poulet, og Debussy
græde.
optrådte her en sidste gang for sit publikum.
Sonaten for cello og klaver er fra 1915. Krigen rase- Sonaten har tre satser, en Allegro efterfulgt af et inde og Debussy gemte sig væk i sin drøm om det glor- terludium ”let og fantastisk” og med den klassiske
værdige Frankrig, Francois Couperins fornemme og finale med undertitlen ”meget livlig”. Ingen af inæstetiske tid. Han anvendte impressionismens hel- strumenterne akkompagnerer hinanden i traditionel
tone- og femtonige skalaer, men strukturerede so- forstand, men blander stemmer på en måde, så der
naten i klassisk form med en langsom prolog fulgt af opstår en mere intim samspilsform. Violinstemmen
en moderat hurtig Serenade for så at fuldende for- er krævende, og omfanget rækker fra den løse, dybe
men med en livlig Finale. Men underbevidstheden g-streng op til det ekstremt høje register.
ville det anderledes. Allerede finalens undertitel:
”let og nervøst” antyder, at sonaten kunne rumme et Bomberne faldt over Paris, men Debussy var for
sekundært følelsesindhold. Måske den ligefrem var svag til at kunne komme på benene og gå ned i den
program-tematisk? Debussy havde først tænkt sig beskyttende kælder. Hans forlægger Francois Duen undertitel: Pierrot er rasende på Månen”, en pro- rand besøgte ham og Debussy fortalte, at Emma,
gramerklæring hvor, som i den italienske commedia hans kone og datteren, Chouchou ikke ville forlade
dell’arte Pierrot kan både le, græde, trygle, rase el- ham, men blev ved hans sygeseng. Durand ønskede,
ler tilbede sin elskede, uden at vi helt bør eller tør at han snart ville komme sig, men Debussy forsikstole på hans følelser. Kilden til denne opfattelse af rede ham, at det var slut. Mere et spørgsmål om tisonaten skyldes primært cellisten Louis Roosor der, mer end om dage. Til sidst bad han om en cigaret.
ved en privat opførelse hos Debussy-vennen André Debussy kom ikke til at opleve krigens afslutning.
Caplet spillede sonaten første gang og med Debussy Han døde mandag den 25. marts med en fjern klang
ved klaveret. Cellisten udtrykte sig kritisk om vær- fra de faldende bomber i ørerne. Han blev begravet
ket, og det gik Debussy meget på. Et par måneder på Pére Lachaise i Paris, men siden, sådan som han
senere var det og formodentlig derfor en anden cel- havde ønsket det, overført til kirkegården i Passy.
list, Joseph Salmon, der sad på podiet i Salle Gaveau
til den officielle uropførelse i marts 1917. Debussy
spillede igen klaverstemmen, men undertitlen var
Koncerterne torsdag optages af DR.
13
Fr e dag d e n 2 3 . au g u s t 2 013
Kl. 20.00 Koncert i koncertsalen
Pianister og andre
mærkelige dyr
Claude Debussy (1862-1918):
Danse sacrée et profane (1904)
(harpe, 2 violiner, bratsch, cello, kontrabas)
I Danse sacrée
II Danse profane
Guillaume Connesson (F. 1970):
Jurassic Trip (1998)
(fløjte, klarinet, 2 klaverer, 2 violiner, bratsch, cello, kontrabas, slagtøj)
Fortæller: Nis Bank-Mikkelsen
Dirigent: Casper Schreiber
Tekst: Georg Metz
Pause
camille Saint-Saëns (1835-1921):
Dyrenes karneval (1886)
(fløjte, klarinet, 2 klaverer, 2 violiner, bratsch, cello, kontrabas, slagtøj)
Fortæller: Nis Bank-Mikkelsen
Tekst: Georg Metz
Svend Melbye, fløjte
Eva Åberg, klarinet
Mette Franck, harpe
Jakob Westh, klaver
Per Salo, klaver
Stéphane Tran Ngoc, violin
Emily Fowler, violin
Piotr Zelazny, bratsch
Carl-Oscar Østerlind, cello
Joël González, kontrabas
Lars Skov, Slagtøj
14
vive l a fr ance!
Saint-Saëns’ kendte Dyrenes Karneval har som tiden går fået en ekstra dimension: kan vi overhoved
regne med, at dyreparken, sådan som komponisten
satte den i scene også vil eksistere som virkelige dyr
i virkelighedens verden? Løver, tigre, elefanter, svaner, skildpadder? Skal vore oldebørn se billeder og
film for at vide, hvad musikken handler om? I Connessons karnevals-verden er alle dyrene blevet til
forsteninger, men der er også gået 400.000 år, siden
de fik jorden til at ryste under sig.
Fredag aftens koncert er i enhver forstand spektakulær. Vi har kørt to flygler frem, og der er gjort
klart til et Dyrenes Karneval, både i den form Camille Saint-Saëns udtrykte det i 1905 og desuden
som en førstegangs forestilling i Danmark, sådan
som Guillaume Connesson har skabt det.
Men inden da skal vi lytte til et værk der er så florlet og svævende som nyfalden sne: Debussys Danse Profane et Sacrée (1904). Det drejer sig om en
lille harpekoncert, skrevet på opfordring af Pleyelfabrikken, der ville introducere deres kromatiske
harpe. Debussy skrev imidlertid en meget enkel
harpestemme, hvor forbilledet i Danse sacrée var
den antikke harpe, og helt naturligt bevæger han
sig derfor i aeoliske klange og i en femtonig skala.
I den mere rytmisk prægede og valseagtige anden
del, danse profane er det harpens mere guitaragtige
gestalt, han drager frem, og Debussy var
en sand mester i at skrive i spansk stil.
De to værker er skrevet for den samme instrumentale besætning, og det hele bliver fulgt af en poetisk
tekst, sådan som Saint-Saëns og Connesson har
anvist det. Dyrene er for begge komponister dobbeltportrætter, afbildninger af dyr, men også skjulte
portrætter af deres venner.
jurassic trip
Allerførste gang i Danmark! Connesson har ladet
sig inspirere af den bølge af interesse for dinosaurer, som blev skabt med Steven Spielbergs Jurassic Park, men også stimuleret af dokumentarserien
Walking with Dinosaurs. Komponisten forklarer:
”Den monstrøse Tyranusaurus Rex fasciner børn af
i dag, ganske som børn i sin tid var optaget af elefanter og løver. Det eksotiske i det geografiske er blevet
afløst af eksotisme i tid.”
1) Vi er tilbage i kridttidens fremmedartede landskab af sump og jungle. En regnfuld drivhusverden.
Fortsættes på næste side
Lyden af Nis Bank-Mikkelsens stemme
er kendt af de fleste danskere. Han er en
af landets mest karakteristiske og alsidige fortællere, hvad enten det gælder
den højeste scenekunst eller en tvspot. Desuden har han som skuespiller i høj grad dyrket sangen, og som fortolker
af Bellmans viser er han i absolut topklasse. Karrieren begyndte i 1970’ere, hvor han spillede på Aarhus Teater – bl.a. rollen
som Peer Gynt! Samtidig blev landskendt som den unge Aladdin
i DRs tv-filmatisering af Oehlenschlägers drama (der i dag kan
nydes på DRs hjemme- side Bonanza).
I 1980’erne var han ansat ved Det Kgl. Teater, men har de seneste
årtier arbejdet freelance. Han har spillet utallige roller i tv, lagt
stemme til både tegnefilm og troldmanden Dumbledore i Harry
Potter, og han har ikke mindst været en af de mest benyttede oplæsere i DRs radioudsendelser.
Casper Schreiber (f. 1973) debuterede som dirigent i 2006 med
Sjællands Symfoniorkester, og var den første danske orkesterdirigent i 12 år med en official debutkoncert fra Det kgl. Danske
Musikkonservatoriums solistklasse.
Indenfor samtidsmusikken har Casper Schreiber lavet nogle af
sine mest succesfulde produktioner.
Han har dirigeret flere førsteopførelser af førende skandinaviske
komponister som ex. Pelle Gudmundsen-Holmgren, Hans Abrahamsen, Steingrimur Rohloff og Peter Bruun.
Han kan lave og overskue meget komplekse partiturer i en smidig
proces, der tilgodeser musikerne, og han har en god kommunikation med flere af vor tids komponister.
Han har optrådt med flere af Skandinaviens førende
ensembler indenfor samtidsmusikken som eksempelvis Seattle Chamber Players, Athelas Sinfonietta
Copenhagen, Oslo Sinfonietta, Esbjerg Ensemblet,
Storstrøms Kammerensemble og Figura Ensemble.
Casper Schreiber har for DaCapo Records indspillet flere CD-er med musik af Per Nørgaard, hvor
“Seadrift” var nomineret til P2-prisen i 2009, og
“Sange fra Aftenland” med mezzosopran Helene Gjerris modtog adskillige flotte anmeldelser
i foråret 2013.
Georg Metz (1945) er en kendt skikkelse i den
offentlige debat. Han er journalist, var i en
periode chefredaktør på dagbladet Information og er i dag columnist på samme avis.
Georg Metz har en udstrakt foredragsvirksomhed, men primært er han forfatter af
romaner, historiske fortællinger og debatbøger. Teksterne til Dyrenes Karneval
15
blev i sin tid skrevet til Ghita Nørby og foredraget i forbindelse
med RadioUnderholdningsorkestrets fremførelser og indspilning af Saint-Saëns populære værk. Teksterne til Connessons
Jurassic Trip er skrevet specifikt til Storstrøms Kammerensemble og til Nis Bank-Mikkelsen. Det bliver således en førsteopførelse, vi skal opleve den 23. august 2013.
fr e dag d e n 2 3 . au g u s t 2 013
l ø r d a gv idveenl 2a4 f. raau n
gc
u es!t 2 0 1 3
Kl. 11: Dansk kormusik med fransk accent
Lag af bevægelige akkorder og farverige vækster
fra klaver og klokkespil tager os dybt ind i fugtige
områder, hvor enorme bregner, nåletræer og sammenflettede lianer danner en tæt jungle. En flagren
af usynlige vinger minder os om, at vi er ikke alene.
2) Plesiosauros, en svaneøgle jager på havet. Et hoppende, bevægeligt strygertema, ledsaget af skumsprøjt, afslører denne undersøiske gigant. Et ti meter langt monster på jagt efter fødevarer.
3) En raptor angriber! Dette rovdyr er det klogeste,
hurtigste, snedigste og farligste i fossilernes verden.
Raptoren kaster sig ud i en vild jagt. Midt i stykket afbryder en rap-agtig klaverrytme angrebet, men det
er kun få sekunders tøven før det endelige angreb.
4) Portræt af et lille rovdyr. Denne parodi på nutidig musik – både 12-toneteknik og minimalistisk,
med fløjte, basklarinet og violin forestiller en lille,
men skarptandet fyr, der fortærer sit bytte uden et
øjebliks tøven. Nogle ser også et kærligt portræt af
fransk musiks nestor, Pierre Boulez, i denne glubske miniature.
5) Inden fuglene kom til var sværme af Pterodactyl
konger af luftrummet. Disse otte meter lange, aerodynamiske væsener fløj over havet i lav højde før de
styrtdykkede i oceanet for at dræbe og fortære deres offer. Deres skingre råb og pludselige optræden
fra luftrummet er beskrevet i dette stykke, der er
både virtuost og aggressivt.
7) Tyrannosaurus i kamp. Dette 12 meter lange, kødædende rovdyr er en yderst voldelig kriger. Monstret
vælter frem gennem junglen og fejer alt til side. En
rytme hamres ud på klaveret, og følges op af voldsomme xylofonakkorder suppleret med lyden af et
knasende kæbeben. Den mareridtsagtige atmosfære afsluttes med et pinefuldt rædselsskrig fra det
besejrede offer.
tigt i Saint-Saëns’ blækhus! Andre,
som i storfilmen Godfather II har på
mere ærlig vis bare anvendt den oprindelige musik af Saint-Saëns. Høns
og haner tager udgangspunkt i Rameaus 1700tals musik, la Poule, men SaintSaëns hønsegård er mindre elegant og fyldt med
skrål. Måske han har tænkt på et højrøstet selskab i
de parisiske saloner? En anden af satserne, Personer
med lange ører er formodentlig en parodi på tidens
musikanmeldere, og de to violiner bræger som æsler.
Det er den korteste af satserne, mere krudt skulle
man åbenbart ikke spilde på det folkefærd! Elefanterne er kontrabassens store solo. Det melodiske stof er
taget fra Scherzoen i Mendelssohns Skærsommernatsdrøm og Sylfidernes dans fra Berlioz’ Faust Fordømmelse. De helt særlige dyr, vi kalder Pianister,
bliver karakteriseret med alle klaverelevers mareridt: skalaøvelser. Fingrene løber ikke helt synkront,
og Sains-Saëns har ”indbygget” små fejl i skalaerne.
Det har nok moret Frantz Liszt, der engang spillede
Beethoven C-mol koncert med en brækket tredjefinger - og perfekt naturligvis. Finalen er i forrygende stil, som vi kender det fra komponistens andre værker. Dyrene står,
som i et Grimm-eventyr, på ryggen
af hverandre for at komme til: løver,
høns, kænguruer og til sidst seks
gentagne skrig fra æslerne, inden
vi slutter i C-Dur. Jo, anmelderne
får altid det sidste ord!
Førsteopførelsen i Paris, den 2. april, 1886, var i
Pauline Viardots salon. Saint-Saëns var til stede,
og blandt gæsterne så man bl.a. Franz Liszt. Klaverløven var ovenud begejstret. Måske han ligefrem
så sig selv portrætteret i Introduktionen: Løvernes
kongelige march!?
Dyrenes Karneval består af 14 satser
fyldt med henholdsvis fugle, fisk,
padder, fossiler, pianister(!) og
elefanter. Her er skønhed som i
Svanen og i Akvarium, og sidstnævnte sats, med de svævende
kølige klange, har været model for utallige efterligninger
i filmindustrien. Ikke mindst
John Williams har dyppet flit-
16
I biblioteket på herregården
KL. 14: Rundt om Sakskøbing
Byvandring med Leif Plith Lauritsen
6) En Brontosauros nyder sit måltid. Denne blide
kæmpe på 20 meters højde er en planteæder. Kæmpen vejer over 20 tons og fortærer sit stilfærdige
måltid under en mild aftensol. En cello og kontrabas
spiller en langstrakt og rolig melodi i unison enighed, mens flimrende klaverharmonier gradvist river
sig løs, for så at falde i dyb søvn.
Saint-Saëns: Dyrenes karneval
Mon ikke Dyrenes Karneval er komponistens mest spillede værk? Børn
som voksne har frydet sig over al
den humor og kærlighed, som træder
frem i de karakteristiske miniaturer.
Og så indeholder Dyrenes Karneval tilmed et highlight: Svanen, alle celloers sangbare hit! Men Saint-Saëns var selv af en anden mening: ”Må ikke opføres i offentlighed”, sådan skrev
han henover partituret, og sådan blev det i resten
af komponistens levetid. Men af hans testamente
fremgik det, at Dyrenes Karneval nu kunne gå i trykken. Året var 1921, og forlægger Durand var ikke sen
på aftrækkeren. Siden har værket gået sin sejrsgang
jorden rundt til glæde for børn som barnlige sjæle.
Ved Morten Schuldt- Jensen
Torvet, Sakskøbing
Kl. 16.00: Koncert i sakskøbing kirke
Sokkelund Sangkor i Sakskøbing Kirke
C.E.F. Weyse (1774-1842)
Der står et slot i Vesterled (B.S. Ingemann) (arr. Morten Schuldt-Jensen)
Carl Nielsen (1865-1931)
Solnedgang af: op. 4 (1891) (J.P. Jacobsen)
Skal blomsterne da visne af: op. 21 (1902) (Helge Rode) (Arr.: John Høybye)
Thomas Laub (1852- 1927)
Knud Jeppesen (1892- 1974)
Bjørn Hjelmborg (1911- 1994)
Leif Kayser (1919- 2001)
Aldrig, Herre , du forglemme (1921) (Grundtvig) (arr. Morten Schuldt-Jensen)
Bygen flygter (Ludvig Holstein)
Hvor elskelige er dine boliger 1959 (Ps. 84) - Af: 3 motetter 1959
Kyrie af: Messa III (1960)
Gloria af: Messa III (1960)
Maurice Ravel (1875- 1937)
Soupir (1913) (arr. Clytus Gottwald)
Francis Poulenc (1899- 1963) La blanche neige (Guillaume Apollinaire) Sept chansons nr. 1 (1936)
Olivier Messiaen (1908- 1992) O sacrum convivium (1937)
Jørgen Jersild (1913- 2004)
Natteregn (1969) (Nis Petersen)
Min yndlingsdal (1957) (St. Steensen Blicher) af: 3 romantiske korsange
Svend S. Schultz (1913- 1998) Ingen er helt alene (1989)
Yndigt dufter Danmark (1970) (Ulf Hoffmann)
4 korsange i dansk-lyrisk stil (1974) (Johs. V. Jensen)
- Gensyn med Danmark
- De vilde blomster
- Nattergalen
- Sidste sang
Fritz Andersen (1829-1910)
I skovens dybe, stille ro (1864) (arr. Morten Schuldt-Jensen)
Sokkelund Sangkor under Morten Schuldt-Jensens ledelse har i
de forløbne 25 år formået at placere sig i det danske korlivs top.
Sokkelund Sangkor har siden starten i 1984 givet omkring 500 koncerter med et meget bredt repertoire, der omfatter både klassisk
og såkaldt rytmisk musik, og koret er
meget efterspurgt som koncertgiver
ved kirker og festival landet over.
Morten Schuldt-Jensen, stifter og leder af Sokkelund Sangkor, er
i det daglige professor i kor- og orkesterdirektion ved musikkonservatoriet i Freiburg – et europæisk kraftcentrum for kormusik.
Morten Schuldt-Jensen er uddannet på Københavns Universitet
og på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Han har studeret
hos bl.a.
Sergiú Celibidache og Eric Ericson.
Fra 1999-2006 var Morten Schuldt-Jensen korchef ved Gewandhaus i Leipzig. Samt fra 2000
dirigent og kunstnerisk leder for Leipziger Kammerorchester. Adskillige internationalt roste
cd-indspilninger fra de senere år dokumenterer
dette succesfulde samarbejde.
Morten Schuldt-Jensen har dirigeret en lang række danske og
udenlandske orkestre, heriblandt
Gewandhausorchester (Leipzig), Akademie für Alte Musik (Berlin), DR RadioUnderholdningsOrkestret og de danske landsdelsorkestre.
Morten Schuldt-Jensen har arbejdet sammen med dirigenter som
Sir Simon Rattle, Sir John Elliot Gardiner, Sir Colin Davis, Herbert
Blomstedt, Riccardo Chailly, Vladimir Ashkenazy, og mange andre i produktioner for bl.a. Berliner Philharmonikerne, Gewandhausorchester og DR Radiosymfoniorkestret
17
L ø r dag d e n 2 4 . au g u s t 2 013
vive l a fr ance!
Kl. 20.00 Koncert i koncertsalen
Franske Delikatesser
Programmet vil blive sammensat af et væld af franske delikatesser,
som vil være en fryd for øret.
konferencier: Toke Lund Christiansen
vokalsolist: Signe Asmussen
Harmonika-musette: Kurt Larsen
Svend Melbye, fløjte
Gunnar Eckhoff, fagot
Eva Åberg, klarinet
Mette Franck, harpe
Jakob Westh, klaver
Stéphane Tran Ngoc, violin
Piotr Zelazny, bratsch
Carl-Oscar Østerlind, cello
Fransk kultur uden harmonikaen er utænkelig. Kurt Larsen er
om nogen repræsentant for harmonikaens mange stilistiske
muligheder. Der er ikke det repertoire Kurt igennem sit lange
musikerliv ikke har spillet. I lørdag aftens program nyder vi godt
af Kurts store kærlighed til fransk musik, som det kunne høres i
forestillingen Piaf. Havde festivalen haft et andet musikalsk tema,
ville Kurt Larsen såmænd også have været naturlig at invitere.
Signe Asmussen er musikalsk nysgerrig og søger hele tiden nye
udfordringer, hvilket kammerensemblet ofte har nydt godt af.
Også under festivalen viser Signe flere sider af sit omfattende talent, torsdag i Ravels raffinerede sange og lørdag aften hvor hun
slår sig løs med franske overraskelser. Signe er en efterspurgt
lied-fortolker og hendes skuespiltalent har i et rigt varieret repertoire kunnet opleves på mange operascener.
Foto: Urko Dorronsoro Sagasti
Vi ved alle sammen hvordan en rigtig Pariser atmosfære skal være og hvad den skal indeholde. Den
er en mangfoldig størrelse, men lukker man sine
øjne, drømmer sig væk og tænker: musetteharmonika, chanson, cabaret, café au lait, crossant og alle
de andre franske specialiteter, så kan man høre og
smage hele Paris på en gang.
Den ægte franske garçon, fræk og rapkæftet fuld
af vid som hen er, må vi desværre undvære i aften,
men mon ikke noget af hans lune og elegante humor, som vi kender så godt fra de parisiske caféer,
alligevel vil være tilstede, når Toke Lund Christiansen sammen med vores gæster Sopranen Signe Asmussen, accordeonisten Kurt Larsen leder os igennem noget af det bedste man kan opleve i byernes
by, Paris.
Her er kun nævnt et lille udsnit af det, som gør Paris
til så unik en by for den besøgende, men har man
været i Paris bare én gang, vil man altid kunne genkalde sig byens dufte, lyde og farver.
Toke Lund Christiansen
Se Toke Lund Christiansens præsentation på side 4 og 5.)
18
19
S ø n dag d e n 2 5 . au g u s t 2 013
vive l a fr ance!
KL. 11:30: Det franske på museet
Fuglsang Kunstmuseum
v/Lotte Winther
Kl. 15.00: Koncert i koncertsalen
Franske fristelser
”Det franske” i Fuglsang Kunstmuseums samling
I mit foredrag sætter jeg fokus på franske strømninger, der har påvirket dansk maleri, skulptur og grafik fra
ca. 1905 - 1950. Paris var centrum for kunstavantgardens eksperimenter, siden den første impressionisme- udstilling i 1874 og
indtil 2. Verdens krigs afslutning. Herefter blev byen New York førende som kunstcentrum. Avantgardebevægelserne i Paris undersøgte
konstant kunstens form, indhold og forbindelse til virkeligheden. Samtidig blev den borgerlige smag udfordret og sat på prøve. Danske
kunstnere valfartede til den franske hovedstad eller blev via netværk herhjemme orienteret om nybrud og udvikling. Fuglsang Kunstmuseums samling rummer unikke hovedværker fra denne mangfoldige og dagsordenssættende tidsperiode.
Kunstnere som Anna – og Michael Ancher, Jais Nielsen, Olaf Rude, Vilhelm Lundstrøm, Vilhelm Bjerke-Petersen
og Asger Jorn m.fl. udviklede deres billedkunst og kunstsyn enten med inspiration i eller som reaktion på fransk
realisme, impressionisme, kubisme og surrealisme. De franske strømninger der prægede disse kunstneres
værker havde rod i billedkunsten med malere som Monet, Cezanne, Picasso, Kandinsky, Léger og Max Ernst.
Først senere blev flere af - ismerne også karakteristiske stilbetegnelser inden for musikken bl.a. i kompositioner af Saint- Saëns eller Debussy.
Lotte Nishanthi Winther er kunst- og udviklingsmedarbejder, mag.art., på Fuglsang Kunstmuseum
Guy Ropartz (1864-1955):
Prelude, marine et chanson (1928)
(fløjte, harpe, violin, bratsch, cello)
Claude Debussy (1862-1918):
6 Præludier (1910-1913)
(arr: Niels Rosing-Schow)
(fløjte, klarinet, fagot, trompet, harpe, violin, bratsch, cello)
I. La fille aux cheveux de lin
II. ”General Lavine” –excentric
III. Des pas sur la neige
IV. La danse de Puck
V. Voiles
VI. Minstrels
Pause
Jaques Ibert (1890-1962):
Trio for violin, cello og harpe (1944)
I. Allegro tranquillo
II. Andante sostenuto
III. Scherzando con moto
Arthur Honegger (1892-1955):
Pacific 2.3.1. (1923)
(arr.: Svend Aaquist)
(fløjte, klarinet og basklarinet, fagot og kontrabasklarinet, trompet, harpe, klaver, violin, bratsch, cello)
Svend Melbye, fløjte
Eva Åberg, klarinet og basklarinet
Gunnar Eckhoff, fagot og kontrabasklarinet
NN, trompet
Mette Franck, harpe
20
Jakob Westh, klaver
Stéphane Tran Ngoc, violin
Piotr Zelazny, bratsch
Carl-Oscar Østerlind, cello
Claude Monet, Impression, soleil levant (1872)
Guy Ropartz (1864-1955) skrev sin Prèlude, marine
et chanson i 1928. Det charmerende, Debussy-inspirerede stykke er skrevet for fløjte, harpe og strygetrio. Ropartz beskrev sig selv meget beskedent
som en ”keltisk bretoner, der var inspireret af de
folkelige danse.” Han var uddannet hos blandt andre
César Franck i Paris og kom i sit lange liv til at lede
konservatorier i bl.a. Nancy og Strasbourg. Ropartz
Afslutningskoncerten søndag eftermiddag byder
på franske fristelser i et medrivende og afvekslende program! Storstrøms kammerensemble har
igennem mange år forfinet deres stilfornemmelser
for de franske toner, og Debussy, Ibert, Jolivet og
Honegger tilhører kernerepertoiret i deres virksomhed.
(fortsættes)
21
S ø n dag d e n 2 5 . au g u s t 2 013
Jaques Iberts Trio for violin, cello og harpe (1944)
er i tre satser. Kompositionen er lys og optimistisk,
tilsyneladende ikke under indflydelse af krigen, en
tid som Ibert tilbragte i eksil i Schweiz. Trioen åbner med en Allegro tranquillo, en tæt sats, hvor en
harpesolo snart sætter en
impressionistisk stemning
(Ravel). Andante sostenuto
åbner med en forførende,
melodisk cellosolo, der
overtages af violinen akkompagneret af harpens
gentagne, tredelte rytme.
Sidste sats, Allegro scherzando, er en pendant til
Albert Roussels finale i
Trioen for fløjte, bratsch
og cello. Også hos Ibert er
der hektisk fremdrift i afveksling med Debussy-agtige lyriske afsnit, og hele
satsen fremviser instrumenterne i stor virtuositet.
skrev blandt meget andet fem stort anlagte symfonier (tre med kor!) og er ganske ufortjent næsten
glemt i dag.
Claude Debussy var langt
fremme i sin musikalske
udvikling og havde bevæget
sig væk fra det impressionistiske, da han i 1910 skrev
sine første Tolv præludier
for klaver. Det var imidlertid som om den korte form
gav ham inspiration til at
genoptage
tonesproget
fra omkring 1892 og ikke
mindst det banebrydende
orkesterværk Forspil til en
Fauns Eftermiddag. Komponisten Niels RosingSchow har for Storstrøms
Kammerensemble instrumenteret otte af præludierne fra Debussys første
samling af i alt 12, og her
ved afslutningskoncerten
skal vi høre de fem måske
mest karakteristiske samt
et enkelt fra anden samling
(1910--13). Rosing-Schow
har, som man vil høre, studeret Debussys instrumentation meget nøje. Stykker
som Voiles og Des Pas sur
la neige er udpræget impressionistiske, mens et stykke som La Fille aux
cheveux de lin har rødder helt tilbage til dengang,
den unge Debussy var under indflydelse af romantikere som Massenet og Chabrier. Andre stemninger får vi i L a Danse de Puck en flyvende Scherzo
og i Minstrels, der let karikerende kan minde om
Golliwog’s Cake-walk og løssluppen som i General
Lavine-eccentric (fra Debussys anden samling af
præludier).
vive l a fr ance!
Sommermusik på Fuglsang 2014
det kvindelige i musikken
onsdag den 20 - søndag den 24 august
farvel og tak for i år
på gensyn til næste år
I årene op til 1. verdenskrig
opstod der en ny kunstretning, futurismen. Det var
især italienske kunstnere,
der tilsluttede sig idéen
om umiddelbar bevægelse
i kunsten som et aftryk fra
det virkelige liv. Fascinationen af teknik som f.eks.
lyden af en brølende bil! Futurismen blev senere associeret med Mussolini og fascismen og derfor også
lagt for had og siden overset. I Frankrig satte futurismens filosofi imidlertid et uforglemmeligt spor.
Arthur Honegger indfangede hele dampmaskinens
fascination i sit beskrivende orkesterværk Pacific
2.3.1. (1923). Ved koncerten på Fuglsang bliver den
vældige jernmaskine reduceret om ikke til en modeljernbane så tilpasset rummet og ensemblet.
22
23
Bemærkninger
aftenkoncert
eftermiddagskoncert
dagsaktivitet
onsdag 21/8
torsdag 22/8
fredag 23/8
lørdag 24/8
søndag 25/8
11.00
Film: Jacquse Tati:
Festlige Feriedage
11.00
Vin på danske flasker:
v/Harald Krabbe
14.00
Niels Rosing Schow
fortæller om Messian
14.00
La flute parisienne
v/ Toke Lund
Christiansen
11.00
Dansk kormusik med
fransk accent
v/Morten SchuldtJensen
11.30
Foredrag på Fuglsang
Kunstmuseum om ”Det
franske på museet”
16.00
Til tidens ende
Messian
Kvartet til tidens ende
16.00
Debussys sidste
værker
Cellosonate
Sonate for fløjte,
bratsch og harpe
Violinsonate
16.00
Sokkelund Sangkor i
Sakskøbing Kirke
Med et udvalg af sange
20:00
Det følsomme og det
virtuose
Debussy:
Fauns Eftermiddag
Dutilleux:
Sarabande et Cortège
Jolivet:
Chant de Linos
Roussel:
Trio
Fauré:
Klaverkvartet
20.00
Pianistre og andre
mærkelige dyr
Debussy:
Danse
Connesson:
Jurassic Trip
Saint-Saëns:
Dyrenes karneval
20.00
Franske Delikatesser
Café aften i musiksalen
med et vælg af fransk
musik
Dagskort inkluderer
middag på Fuglsang v/
Restaurant Babette kl.
18.00
Dagskort inkluderer
middag på Fuglsang v/
Peder kok kl. 18.00
Gæst:
Nis Bank-Mikkelsen
20.00
Åbningskoncert
Hartmann:
Serenade
Ravel:
Introduktion & Allegro
Sheherazade
Tzigane
Gæst:
Signe Asmussen
14.00
Rundt om Sakskøbing
Byvanding med Leif
Plith Lauritsen
Gæster:
Signe Asmussen
Kurt Larsen
Gæst:
Nis Bank-Mikkelsen
Dagskort inkluderer
middag på Hotel
Saxkjøbing kl. 17.30
Åbningskoncert: 90 kr. Enkeltkoncerter i øvrigt: 80 kr. Dagskort: 425 kr.
Dagskort inkluderer middag (eksklusiv drikkevarer), men ikke frokost.
Ved køb af dagskort kan der bestilles smørrebrød til servering på herregården.
Dagskort reserveres senest 3 dage inden koncertdagen.
Foredrag søndag på Fuglsang Kunstmuseum er gratis.
Adgang til udstillingen på museet koster almindelig entré.
Billetbestilling og information:
www.chamberplayers.dk
[email protected]
tlf. (+45) 54 87 44 48
Fuglsang Herregård
Nystedvej 73
4891 Toreby L
24
15.00
Afslutningskoncert:
Franske fristelser
Ropartz:
Prélude
Debussy:
6 Præludier
Ibert:
Trio
Honegger:
Pacific