VALGPROGRAM Region Nordjylland 2013 Din sundhed….. ...også Venstres ansvar Din sundhed …… også Venstres ansvar. Region Nordjylland Valget er dit …… Tirsdag den 19. november 2013 kan du være med til at bestemme, hvem der fra årsskiftet skal sidde i formandsstolen for Regionsrådet i Nordjylland. Et valg, hvor du har muligheden for at gøre op med den socialdemokratiske systemtankegang og erstatte denne med en mere målrettet udvikling af såvel den Nordjyske Sundhedssektor som Regionen. For Venstre vil dette valg dreje sig om, at det Nordjyske Sundhedssektor altid sætter patienten i centrum. Det er den enkelte patients behov, der skal være centrum for, at vi får udnyttet de givne muligheder og ressourcer til at få den bedst mulige behandling ved sygdom. For at opnå dette er det vigtigt at der arbejdes målrettet med Nordjyllands udvikling, så regionen bliver et godt sted at bo, arbejde, leve og opleve. Her har Region Nordjylland en vigtig opgave i at medvirke til, at udvikle mulighederne for uddannelse og beskæftigelse til gavn for både den enkelte borger som erhvervslivet. Med udgangspunkt heri har vi lavet et valgprogram baseret på 6 sigtelinjer. Alle er på områder hvor vi kan og skal gøre det bedre. Udvidet frit valg for behandling inden for 30 dage. Bedre samarbejde mellem region, kommune og praktiserende læge. En styrket Psykiatri. Det præhospitale skal opgraderes. Udbygning af samarbejdet mellem universitetshospital, uddannelse og erhverv. Styrket regional udvikling. Jeg og alle Venstre kandidater er klar til at løfte opgaven, men du afgør om vi skal have muligheden. Læs Venstres valgprogram og følg os på www.venstrenord.dk , samt på facebook www.jessvlaursen.dk Vi ser frem til din støtte i en spændende valgkamp. Jess V Laursen Spidskandidat til regionsrådet. Valgprogram RV2013 Side 2 af 11. Din sundhed …… også Venstres ansvar. Region Nordjylland Indhold Udvidet frit valg for behandling inden for 30 dage ……………………………………...….. side 4 Bedre samarbejde mellem region, kommune og praktiserende læge.……….… side 5 En styrket Psykiatri………………………..……… side 7 Det præhospitale skal opgraderes……….… side 8 Udbygning af samarbejdet mellem universitetshospital, uddannelse og erhverv…...side 9 Styrket regional udvikling……..…….………. side 10 Valgprogram RV2013 Side 3 af 11. Din sundhed …… også Venstres ansvar. Region Nordjylland Udvidet frit valg for behandling inden for 30 dage. Region Nordjylland er i øjeblikket på en klar sidsteplads, når man sammenligner effektiviteten i sundhedssektoren med de øvrige regioner. Samtidig har den nuværende regering forringet mulighederne ved behandling ved at fordoble den maksimale tilladte ventetid fra 30 dage til 60 dage. Venstre har det klare mål, at Sundhedssektoren i Region Nordjylland skal være lige så effektivt som gennemsnittet af de øvrige regioner. Og at den maksimale tilladte ventetid skal være 30 dage. Den Nordjyske Sundhedssektor er til for patienten, og skal altid have denne i centrum. Udgangspunktet for sundhedssektorens virke skal være, at når en borger pådrager sig en sygdom og bliver patient, vil en hurtig og effektiv indsats altid være til størst gavn for en helbredelse. Når man pådrager sig en sygdom eller kommer til skade er det vigtigt, at der straks bliver foretaget en udredning, og at behandlingen derefter påbegyndes. Såvel udredning som behandlingen bør af hensyn til patienten ske hurtigst muligt, og i et for patienten sammenhængende forløb. For at patienten hurtigt får stillet den rigtige diagnose og efterfølgende bedst mulige behandling, er det vigtigt, at alle ressourcer og teknologier udnyttes optimalt. Venstre vil : At der ved livstruende og akutte sygdomme påbegyndes udredning inden 48 timer efter henvisning fra egen læge. At der ved livstruende og akutte sygdomme påbegyndes behandling senest 48 timer efter en diagnose er stillet. At der fra konsultation hos egen læge eller speciallæge hurtigst muligt påbegyndes en udredning. Udredningen skal være påbegyndt senest 30 dage efter henvisning fra egen læge. At behandlingen uanset sygdommens art skal være påbegyndt senest 30 dage efter diagnose. Et udvidet frit sygehusvalg, der også omfatter privathospitaler, privatklinikker og sygehuse i såvel indland som udland, såfremt regionen har indgået aftale med pågældende. At borgeren ved sin første kontakt til sundhedssektoren, hvilket typisk er konsultation hos egen læge, sikres såvel mundtlig som skriftlig information om sine rettigheder i forbindelse med udredning og efterfølgende behandling. At borgeren ved enhver indgåelse af aftale om tid for undersøgelse, får oplyst mulighed for tilmelding til SMS-tjeneste for bedre at huske sin aftale. Valgprogram RV2013 Side 4 af 11. Din sundhed …… også Venstres ansvar. Region Nordjylland Bedre samarbejdet mellem region, kommune og praktiserende læge Alt for mange får i dag en dårlig oplevelse i forbindelse med henvendelse til og behandling i den Nordjyske Sundhedssektor. Dette uanset om det drejer sig om egen læge, lægevagten eller skadestuen. Sundhedssektoren er sikkerhedsnettet i vores hverdag, og det er vigtigt, at patienten altid er i centrum. Sundhedssektoren er til for patienten og ikke omvendt. Når man som borger i Region Nordjylland har behov for hjælp i forbindelse med sygdom eller ulykke er det vigtigt, uanset sygdommens eller ulykkens art, at man kan henvende sig et sted for at få hjælp. Det er samtidigt vigtigt, at patienten oplever en sammenhæng i forløbene for henvendelse, udredning og behandling, og at alle betragter dette som en naturlig del af behandlingen. Den enkeltes ressourcer og behov er væsentlige forhold, når man som patient skal sikres, at ens sygdomme og handicaps får gode relevante tilbud om behandlingsmuligheder. I den sammenhæng skal patienten altid opleve kvalitet, tryghed og værdighed. Derfor vil Venstre også anvende de af regeringen bevilgede nye penge (30 mio.) til en forbedring af samarbejdet mellem kommunerne og regionen til fordel for, at patienten får et sammenhængende forløb ved henvendelse, udredning og behandling. Venstre vil : At ansvarsfordelingen er entydig i den Nordjyske Sundhedssektor, med den praktiserende læge som borgerens centrale indgangspunkt. At sundhedsaftalen mellem kommunerne, regionen og de praktiserende læger skal være udformet således, at den kan anvendes i praksis ved at sætte patienten i centrum. At der løbende følges op på, at sundhedsaftalen overholdelses. At patienten ved udskrivning fra et sygehus får en kendt og kontrolleret overgang fra sygehus til eget hjem eller kommunalt tilbud. Der skal sikres tryghed ved, at patient og pårørende ved, hvem der skal tage over ved hjemkomst, og hvordan det videre forløb er. At der ved udskrivning straks gives besked til egen læge herom. At det fælles medicinkort topprioriteres, og hurtigst muligt tages i brug af alle. At den elektroniske patientjournal (EPJ) bringes til at fungere, så registrerede oplysninger bevares og kan bruges af alle. At ny teknologi og forskning sikrer at patienten får den bedste behandling. Valgprogram RV2013 Side 5 af 11. Din sundhed …… også Venstres ansvar. Region Nordjylland Fremme udbygningen af telemedicinsk behandling, så behandling kan foretages af specialisten i patientens eget hjem. Et udgangspunkt herfor kunne være at TeleCare Nord projektet, der hidtil har haft fokus KOL-patienter udvides til at omfatte alle med en kronisk sygdom. At der kommer større fokus på ledelsen og samarbejdet i den Nordjyske sundhedssektor. Det er vigtigt, at alle regionens medarbejdere kan se sammenhængene i forbindelse med deres funktion, og deltager aktivt i udviklingen af den Nordjyske sundhedssektor. Valgprogram RV2013 Side 6 af 11. Din sundhed …… også Venstres ansvar. Region Nordjylland En styrket psykiatri Hvis man i dag som Nordjyde pådrager sig en psykisk sygdom, er der i mange tilfælde en urimelig lang ventetid før man kan komme til sin første undersøgelse. For nogle psykiatriske lidelser er der for børn en ventetid på 52 uger. Dette er klart uacceptabelt, og det må være sådan, at uanset om man pådrager sig en psykisk sygdom eller en sygdom af fysiks karakter, skal der være de samme muligheder og rettigheder for udredning og behandling. Det er vigtigt, at en psykisk sygdom betragtes og behandles på lige fod med andre sygdomme. Det er også vigtigt, at de tilgængelige ressourcer, samt nye teknologier prioriteres optimalt, for at opnå det mest effektive behandlingsforløb. Det er ligeledes vigtigt, at der gøres en målrettet indsats for at patientens pårørende og omgangskreds bliver inddraget og indgår i et netværk, så patienten bedre kan takle sin situation. Venstre vil : At såvel børn som voksne med psykiske sygdomme skal sikres at udredning påbegyndes hurtigst muligt, dvs. at behandling påbegyndes straks efter diagnosen er stillet og inden for max 30 dage. Der skal være fokus på at dette overholdes i et sammenhængende forløb. At pårørende og omgangskreds, med patientens samtykke, inddrages som netværk for at kunne hjælpe patienten. At tabuer om psykisk sygdom skal nedbrydes og ingen skal mod sin vilje stå alene med sin sygdom. At handlingsplaner forventningsafstemmes med patienten. At der oprettes en 24/7 hotline for psykiske patienter. At der etableres selvindlæggelsesstuer for patienter der er i behandling. At nyeste teknologi inden for telepsykiatri udbredes til patienter alle med behov for at hurtigt at kunne få en visuel kontakt med specialister og behandlere. At de opsøgende psykiatriske akuttilbud styrkes, hvilket er vigtigt for patientens udvikling og mål om at leve med sig sygdom. Valgprogram RV2013 Side 7 af 11. Din sundhed …… også Venstres ansvar. Region Nordjylland Det præhospitale skal opgraderes Det er i dag for store forskelle på, hvor længe man i gennemsnit skal vente på en ambulance, når der i forbindelse med sygdom eller ulykke er behov for hjælp. Når man rammes af ulykke eller akut livstruende sygdom, er det vigtig at livgivende hjælp er nær. Patienten skal i denne situation sikres både kvalitet og tryghed. Det vigtigste i en sådan situation er, hvor hurtigt den første person der kan hjælpe den syge, kan være til stede. Al erfaring viser, at en hurtig førstehjælpsindsats på stedet er langt vigtigere for helbredelse, end at blive transporteret hurtigt til sygehuset. Venstre vil : At alle, uanset sted i regionen, skal kende den gennemsnitlige forventede responstid ved opkald til 112. At den tid der gennemsnitlig må forventes før ambulance, akutbil, helikopter, eller person som kan yde livgivende førstehjælp er til stede, kan være forskellig for forskellige områder (by/land), men altid skal være så kort som overhovedet mulig. At det rullende beredskab optimeres, så der i hele regionen altid sikres optimale responstider. At alle ambulancer er med det nyeste udstyr og relevant specialuddannet personel. At det i samarbejde med kommunerne sikres, at alle kommunale køretøjer i hjemmeplejen udstyres med en hjertestarter og andet relevant førstehjælpsudstyr, samt at personalet i hjemmeplejen er uddannet i anvendelse heraf. At alle frivillige organisationer opfordres til at uddanne sine ledere i førstehjælp og brug af hjertestarter. Frivillige beredskab, sportsklubber, foreninger m.m. Valgprogram RV2013 Side 8 af 11. Din sundhed …… også Venstres ansvar. Region Nordjylland Udbygning af samarbejdet mellem universitetshospital, uddannelse og erhverv. I dag er den Nordjyske Sundhedssektor under stor forandring for hele tiden at tilpasse sig borgernes behov. Og det må her konstateres, at Danmarks øvrige fire regioner indtil nu har været bedre til omstille sig og udnytte sine ressourcer. Forudsætningen for en mere velfungerende Nordjysk Sundhedssektor er, at den løbende udvikles i et konstruktivt samspil med hele regionen, hvor alle der har noget at byde ind med bidrager. Det er især vigtigt, at dette samspil har som mål, at højne kvaliteten af de ydelser sundhedssektoren tilbyder borgerne. For Venstre er det vigtigt, at udviklingen af den Nordjyske Sundhedssektor også sker gennem et velfungerende samarbejde mellem Universitetshospitalet, de Nordjyske uddannelsesinstitutionerne og det Nordjyske erhvervsliv. Venstre vil : Med Vækstforum som omdrejningspunkt styrke samarbejdet mellem universitetshospital, uddannelse og erhverv. At Ideklinikkerne på de nordjyske sygehuse udvider deres arbejdsområde til at omfatte virkeliggørelse af ideer inden for hele den Nordjyske Sundhedssektoren. Dette gælder for såvel den kommunale som den regionale del af sundhedssektoren. Styrke samarbejdet mellem Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet og den Nordjyske sundhedssektor. At den Nordjyske Sundhedssektor skal køre længere på literen. Dette kan ske via øget samarbejde mellem det private erhvervsliv og det offentlige. Gennem politisk fokus motivere til at nyudviklet teknologi og løsninger, hurtigt bliver omsat til hverdagspraksis. Valgprogram RV2013 Side 9 af 11. Din sundhed …… også Venstres ansvar. Region Nordjylland Styrket regional udvikling En Nordjysk region i fremdrift er af afgørende betydning for en velfungerende Nordjysk Sundhedssektor. Nordjylland er under løbende udvikling men det er vigtigt, at regionen gennem Vækstforum også fremover udvikler og øger sit engagement for at udvikle strategier, skabe samarbejder og tage initiativer, der gør gode intentioner og ideer til virkelighed. For Venstre er en hjørnesten her, at sikre en relevant uddannelse til alle i alle aldre, samt at skabe en velfungerende infrastruktur, der tilsammen kan skabe de bedste udviklingsmuligheder for de Nordjyske virksomheder og iværksættere. Venstre vil : At der hurtigst muligt etableres en tredje Limfjordsforbindelse med en vestlig linjeføring. At togtrafikken i Nordjylland gøres bedre. De hastigheder som togene kører med skal optimeres til nutidig standard. At Nordjyllands Trafikselskab (NT) sikrer en sammenhængende offentlig transportmulighed, når man skal fra A til B. Dette gælder især for transport til og fra uddannelsesinstitutionerne. At de Nordjyske Havne styrkes og brandes som ”Porten til Norden” og at havnene samarbejder om at løfte opgaven med at tiltrække opgaver til de Nordjyske virksomheder. At det ved etablering af det nye Universitetshospital i Aalborg Øst sikres, at også Nordjyske virksomheder får mulighed for at byde på de udbudte entrepriser på i alt 4,1 mia. kroner. At Vækstforum skal have en enklere procedure for virksomhedernes ansøgning om vækstfremmestøtte, samt en mere enkel og hurtig sagsbehandling. At de eksisterende testsides for nye energiformer udbygges, samt at der etableres nye. At de Nordjyske kompetencer inden for fødevareerhverv og fødevareteknologi videreudvikles. At turisterhvervene og kulturlivet sikres en løbende udvikling. Målet er at udvide antallet af arbejdspladser og tiltrække såvel turister som publikum til Nordjyske events og oplevelser. At der kommer fokus på håndværks- og produktionsuddannelserne, og at der gøres en ekstraordinær indsats for at fastholde lærlinge og elever på disse uddannelser. Valgprogram RV2013 Side 10 af 11. Din sundhed …… også Venstres ansvar. Region Nordjylland At alle under uddannelse skal have mulighed for at få en relevant praktikplads. Dette betyder en øget fokus på at det nordjyske erhvervsliv aktivt påtager sig sit ansvar herfor, samt at alle muligheder, såvel i Danmark som udlandet (Norge), undersøges og udnyttes. At Aalborg Universitet styrker sine uddannelser i hele regionen, og brandes for de gode resultater opnået ved den Nordjyske model. Valgprogram RV2013 Side 11 af 11.
© Copyright 2024