1. No category

Det Sydfynske
Øhav
Find og oplev
Øhavets natur- og kulturperler
Indledning
Oplag: 5.000
Tekster:
Øhavsmuseet,
Naturturisme I/S.
Konsulent:
Jens Muff Hansen, Naturplan
Kortbearbejdning:
Stig Bachmann Nielsen,
Naturplan
Forsidefoto:
Lindsbjerg Bakke, Ærø
Edderfugle på træk
Broholm
Lilla Dan
Bagsidefoto:
Lindelse Nor
Fotografer:
Øhavsmuseet, Mogens Lind
Jørgensen, Kim Bang Jensen,
Cees van Roeden, Trente Mølle,
Naturstyrelsen Fyn, Marstal
Søfartsmuseum, Erik Møller
Nielsen, Knud Mortensen,
Nanna Maria Rask, Kim Ahm,
Terkel Broe Christensen, Hans
Erik Hjort Hansen
Layout:
Tegnestuen1.dk, Svendborg
Tryk:
Svendborg Tryk
Det Sydfynske Øhav er noget særligt. Her findes både en natur
og kulturhistorie af national og international værdi.
Vi har et spektakulært kulturlandskab med købstæder, herregårde, små hyggelige kystbyer. Sammen med skipperbyerne
vidner det om, at vi er i Danmarks blå hjerte, hvor søfart
fortsat er en vigtig del af områdets nerve.
I kontrast til det kultiverede landskab har vi noget af Danmarks
mest uberørte og foranderlige natur, nemlig de mange kyster,
laguner og små holme. Her findes særlige planter og dyr, tilpasset livet langs disse kyster, som formes af vind og vejr.
Det bakkede landskab omkring Øhavet rummer store naturværdier fra specielle små søer og moser til skove og åbne
naturområder.
Naturen og kulturarven hænger uløseligt sammen i og omkring Øhavet.
Denne folder samler de væsentligste historier omkring
naturen og kulturarven. Vi håber, at den giver lokale beboere
og gæster ny viden om området, og ikke mindst inspirerer til
at gå på opdagelse i naturen og kulturhistorien, herunder på
områdets mange museer.
En tak til museumsdirektør Peter Thor Andersen for stor hjælp
med de kulturhistoriske tekster.
Vi ønsker alle rigtig god læselyst!
Jørgen Otto Jørgensen,
formand for Naturturisme I/S.
Indholdsfortegnelse
Den sydfynske natur
s.
4 –7
Bakkerne
s.
8–9
Landet bag kysterne
s. 10 – 11
Langs Øhavets kyster
s. 12 – 13
På bunden af Øhavet
s. 14 – 15
Sporene fra Oldtidens kyst
s. 16 – 17
Sporene fra Middelalderens kyst
s. 18 – 19
Sporene fra sejlskibstidens kyst
s. 20 – 21
Sporene fra Herregårdene og Øhavet
s. 22 – 23
Sporene fra Den moderne historie
langs Øhavets kyst
s. 24 – 25
Oplev lokaliteterne
Kontaktinformation
Udgivet 2011 af Naturturisme I/S, Abildvej 5B, 5700 Svendborg.
Naturturisme I/S er et tværkommunalt interessentskab der
ejes af Faaborg-Midtfyn Kommune, Langeland Kommune,
Svendborg Kommune og Ærø Kommune. Interessentskabets
formål er at udvikle nye natur og kulturhistoriske oplevelser i
de 4 kommuner og dermed skabe grundlaget for en erhvervsudvikling ved at øge områdets attraktivitet for turister og
tilflyttere. En udvikling med afsæt i områdets naturlige styrker.
s.
26
s.
27
Den sydfynske natur
Det sydfynske landskab er skabt under den sidste istid,
der sluttede for omkring 11.500 år siden.
1
2
Lokalitetsoversigt
6
4
5
8
7
1. Svanninge Bakker
2. Svanninge Bjerge
3. Nordenbro hatbakker
4. Syltemade Ådal
5. Hvidkilde søerne
6. Egebjerg Bakker
7. Lindelse Nor
8. Monnet
9. Tryggelev Nor
9
3
Ingen bakker uden gletsjere
Mægtige isbræer har i flere omgange bevæget
sig hen over Sydfyn. Bræerne har skubbet jord
op til de bakker vi i dag kan se, og bræerne har
skabt de lavninger, hvor der i dag er søer, dale
og fjorde. Siden har vind og vejr slidt landskabet
rundere, men det er stadig dramatisk.
Svanninge Bakker, Svanninge Bjerge og Egebjerg
Bakker har partier, der ligger mere end 100 meter
over havoverfladen. Så efter dansk målestok,
og med et glimt i øjet, er de berettiget til navne
som ”Det Sydfynske Højland” eller ”De Fynske
Alper”.
Bakkerne består mest af sand og grus – enkelte
steder med partier af ler. Det er ikke en jordbund,
4
der er egnet til landbrugsdrift. Det kan ses i
bosætningen – her er ikke mange landsbyer bakkerne er nogle af de mest øde egne på Fyn.
Isbræernes bevægelser og isolerede klumper
af smeltende is, efterlader en mængde små
og store lavninger i landskabet, hvor der i dag
er søer og moser. Lavningerne med Sørup Sø,
Nielstrup Sø, Ollerup Sø og Hvidkilde Sø ligger på
rad og række og er formentlig dannet under isen
i en tunneldal.
Efter istiden bliver klimaet langsomt mildere. I
århundreder består plantedækket af arter, som i
dag vokser i Nordens fjelde. Siden breder skovene
sig over landet. Omkring 3.900 år før Kristi fødsel går de første bønder i Danmark i gang med
husdyr og planteavl og langsomt bliver skovene
De sydfynske bakker er de store gletsjeres værk. Sand og
grus skubbet op af isen i slutningen af den sidste istid
dannede de mægtige højdedrag, som i dag rummer
nogle af Sydfyns mest varierede landskaer og største
naturværdier.
fældet. Midt i 1700-tallet er kun 2 % af landets
areal skovklædt. Træ bliver en mangelvare. De
fynske bakker blev mest brugt til græsning.
Omkring 1800 begynder en målrettet skovplantning i Danmark, men helt frem til omkring
1900 ligger meget af det fynske bakker hen som
overdrev og hede med græssende husdyr.
Skovene i bakkerne er de fleste steder plantet
omkring 1910-20 i forbindelse med store beplantningsprojekter. De fleste steder er der tale om
produktionsskov, hvor træerne står i rækker og
ensartede bevoksninger. Kun i utilgængelige
moser eller i stejle slugter, kan du finde mere
naturpræget skov uden intensiv drift. Nogle af
de mest spændende skove er de våde sumpskove med ellesump, askesump eller piletræer,
som minder om urskov med fletværk af døde og
Lerbjerg i Svanninge Bjerge er
med sine 126 meter
et af de højeste
punkter i De Fynske
Alper. Fra toppen
er der vidt udsyn
over Svanninge
Bakker og Øhavet.
Området er
udpeget som nationalt geologisk
interesseområde
på grund af de
tydelige spor efter
istidsgletsjernes
bevægelser.
væltede træer og et rigt liv af blomster, insekter,
fugle og svampe.
For foden af bakkerne og ude på øerne ligger
det dyrkede land. Her er naturperlerne gemt i
småskove og ådale. De mange vandhuller, moser
og levende hegn mellem markerne er med til at
skabe dybde i landskabet, og vigtige levesteder
for vilde planter og dyr.
5
Hatbakker er sjældne, men på Langeland
kan man se mange hundrede af dem, når
man kører rundt på vejene. Hatbakkerne er
nogle af de mest specielle landskabsfænomener i det sydfynske område. Man mener,
de er dannet af sand og grus, som skyllede
sammen i lavninger oven på gletsjerne. Da
isen smeltede, lagde materialet sig som
hattelignende bakker på den flade jord.
Øhavet er aftryk fra isen
Det Sydfynske Øhav er et oversvømmet istidslandskab - det største af sin slags i verden.
Forestil dig, at Øhavet i slutningen af istiden er
et tørt og kuperet landområde med åbne birke
og fyrreskove. Området bliver oversvømmet i
perioden 7.000 – 6.000 før Kristi fødsel, da isbræerne smeltede nordpå i Norge og Sverige. De
lave områder syd for Fyn bliver til et lavvandet
havområde, hvor man i dag kun ser de højeste
bakker stikke op af havet som øer. Enkelte steder
er der rester af de gamle stenalderskove – væltede stammer og stubbe på havbunden.
Det Sydfynske Øhav er et landskab i stadig forandring. Overalt kan du se bølgerne nedbryde
de stejle klinter. Vind og strøm aflejrer siden
6
materialerne som sandbanker, krumodder og
strandvolde. Siden dækker planter det nye land.
Landskabet ændres konstant.
De mange kystlaguner, strandsøer og strandenge,
der ligger tæt langs kysterne, har stor naturmæssig interesse – både nationalt og internationalt.
Disse tre naturtyper udgør en vigtig del af grundlaget for Øhavets internationale ry som et af Danmarks vigtigste fugleområder. På strandengene
og ved strandsøerne myldrer det med fugle året
rundt – især med vadefugle i yngletiden og andefugle og svaner i fældnings- og træktiden.
Det milde klima i Det Sydfynske Øhav, gør at
planter som tangurt og soløje alant, og dyr som
strandtudse og grønbroget tudse kan trives her.
I 2009 indviede Øhavsmuseet en 500 m dykkersti i Lindelse
Nor på Langeland. Her kan man med snorkel eller flaske
på ryggen opleve væltede træstammer og stubbe fra de
druknede stenalderskove. Er man heldig, kan man finde
flinteredskaber, som blev forarbejdet af stenalderens mennesker for 6000 år siden.
Den øvre del af Syltemade Ådal er dannet af smeltevand, som blev presset under de store gletsjere. Med
lidt fantasi kan man nemt forestille sig den voldsomme
smeltevandsflod og de enorme ismasser, som førhen lå
som et tykt låg hen over ådalen.
Hvis du vil opleve nogle af områdets biologisk
set mest værdifulde lokaliteter, kan nævnes
strandengsområdet Monnet på Tåsinge eller
Tryggelev Nor på Langeland. Tryggelev Nor er
et internationalt berømt fuglereservat med
hyppig forekomst af klyder, stor præstekrave,
vibe, strandskade, rødben og adskillige arter af
andefugle…
Selve havbunden
På havbunden findes nogle af Sydfyns største
naturværdier. Grønne enge af ålegræs breder
sig hen over sandbunden, og på stenrevene kan
man som dykker opleve nogle af de flotteste
undervandscenerier i Danmark, med tangskove
af brun- og rødalger ud mod de store dybder. I
de undersøiske skove vrimler det med smådyr
og fisk, og mange fugle lever højt på Øhavets
spisekammer.
Øhavet er lavvandet. Mange steder er der mindre
end to meters dybde. Isbræerne har dog også efterladt store, dybe bassiner. Et ekkolod kan afsløre
områder med 40 meter til bunden og dybe render, der stadig ligger som undersøiske spor efter
de gamle smeltevandsdale. Som for eksempler
kan nævnes Svendborg Sund og Thurø Sund.
7
Bakkerne
Det Sydfynske Øhav er omgivet af bakker: Jordløse Bakker,
Svanninge Bakker og Bjerge og Egebjerg Bakker, Bregninge Bakke
på Tåsinge, Langelands hatbakker og Ærøs bakkedrag.
1
4
7
6
Lokalitetsoversigt
8
3
5
2
9
Fra bakkerne er der udsigt over det kuperede
landskab med vidtstrakte skove og store søer.
Bestig Trebjerg ved Håstrup eller Lerbjerg i Svanninge Bjerge, og få overblik. Der er også gode kig
fra Egebjerg Bakker mellem Ollerup og Stenstrup.
Skovene er en udflugt værd
De store skove opleves bedst til fods eller på
cykel. Flere steder er der mærkede vandreruter.
Området er rigt på småveje, der kalder på cyklisten. Stier og veje bugter sig over bakker og dale,
så du oplever med hele kroppen.
Den højstammede bøgeskov med anemoner
er et yndet besøgsmål om foråret. I ydmyge
hjørner findes partier med krogede ege. Tætte
nåleskove med duft af harpiks og bevoksninger
med klippede graner, veksler med sumpskove af
pil og rød el. Enkelte steder – især på Langeland
8
1. Jordløse Bakker
2. Bregninge Bakke
3. Lerbjerg
4. Trebjerg
5. Egebjerg Bakker
6. Nørresø
7. Arreskov Sø
8. Brømdegaard Sø
9. Voderup Klint
– er der rester af stævningsskove. Det er skove,
hvor man udnytter for eksempel ask, hassel og
navrs evne til at skyde fra roden, når de bliver
fældet. I stævningsskovene kan du se grupper af
flerstammede buske og træer, som er skudt op
fra stubbene af deres forgængere.
Skovene har leveret træ til menneskenes aktiviteter i årtusinder. I stenalderen for 6 – 7.000 år siden
gav stævningsskovene materialer til fiskegærder
og redskaber. Den højstammede bøgeskov og det
ordnede skovbrug har blot et par hundrede år på
bagen. De klippede graner, der leverer pyntegrønt,
er endnu yngre. Af og til er der et kig ud mellem
træerne i bakkerne, hen over landbrugslandets dyrkede felter, og ud over havet, hvor øerne ligger som
grønne perler i det blå. Vær stille, hvis du vil opleve
dyrelivet. I rolige dele af skovene yngler rovfugle
som hvepsevåge, duehøg og musvåge, og i foråret
I Svanninge Bakker er der vide udsigter
og gode levesteder for de mange planter
og dyr, som er tilpasset de solvarme
skråninger.
De vidtstrakte skove på Sydfyn
venter med skønne gåture og store
naturoplevelser.
Skoven gør sig endnu bedre, når
den spejler sig i søens vand. Her er
det tidlig efterårsstemning fra stien
ved Arreskov sø.
høres trommen fra flagspætte. Nær Brændegård
Sø yngler havørnen. Er du heldig, kan du støde på
en huldue, der yngler i hule træer, eller måske ser
du skovsneppen. Den sjældne hasselmus findes
her og enkelte steder på Sjælland og i Østjylland.
Sommerrederne af blade og kviste kan med noget
held ses i buske og træer om efteråret. De er på
størrelse med en håndbold og kan sidde i flere
meters højde.
Søerne myldrer af liv
De store søer er også et særkende for Sydfyn. Søerne ligger tæt, men er meget forskellige. Nørresø
ligger omkranset af skov. Fra stien rundt om søen,
er der udsyn til den bugtede søbred. Arreskov Sø
og Brændegård Sø ligger mere frit, omkranset af
marker og bræmmer af træer og buske. Søerne har
et rigt liv af vandplanter, fisk og fugle. Ved Brænde-
Hasselmusen er et af de mest sjældne pattedyr i Danmark. Den findes
flere steder i Sydfyns skovområder
gård Sø ligger en af Nordeuropas største skarvkolonier, og der er chance for at se havørn.
Rester af gamle overdrev
I Svanninge Bakker findes naturtypen overdrev:
Arealer domineret af urter og græsser. Overdrevene har aldrig været dyrket, gødet eller sprøjtet.
Her har kreaturerne græsset og holdt træerne
nede. Overdrevenes korte vegetation rummer
mange forskellige plantearter, som igen er føde
eller levested for mange forskellige dyr. Her
findes flere truede sommerfugle og Danmarks 5
arter af krybdyr.
Voderup Klint på Ærø ligger som 3 store trappetrin
mellem kyst og landbrugsland. Overdrevet her er
levested for blandt andet bakketidsel og vild hør.
Her findes også markfirben, snog og stålorm.
9
Landet bag kysterne
Landsbyerne ligger tæt i det frugtbare land mellem højlandet og
kysterne. Det er godt landbrugsland, og småskove, levende hegn,
vandhuller og andre små naturområder, giver variation i landskabet.
Lokalitetsoversigt
9
8
7
3
10
6
1
4
5
1. Rifbjerg Stub stævningsskov
2. Gulstav stævningsskove
3. Præsteskoven
4. Longelse Bondegårdsskov
5. Eskebjerg Have
6. Stengade Skov
7. Syltemade Ådal
8. Vejstrup Ådal
9. Horne Mølleå
10. Avernakø
2
Naturperler i småskovene
Stævningsskovene er helt specielle for det sydfynske område. Her findes knap 100 stævningsskove, hvoraf de fleste ligger på Langeland. Ingen
andre steder i Danmark er der så mange spor af
denne driftsform, der er kendt helt tilbage fra
stenalderen.
En stævningsskov er typisk inddelt i 15 – 20
mindre parceller. Hvert eller hvert andet år fælder
(stævner) man træerne på en parcel og i løbet af
15 – 40 år er man nået gennem skoven. Træerne
er løvtræarter, der kan skyde fra roden, når de
bliver fældet. En stævningsskov kan kendes på
de flerstammede træer – måske med spredte
overstandere af store træer – og en artsrig
bundvegetation. På Sydlangeland har man fundet
10
over 40 forskellige arter træer og buske i stævningsskovene. I stævningsskovene findes særligt
mange arter urter og græsser, fordi der med få års
mellemrum kommer lys til skovbunden. Her skal
blot nævnes nogle af orkideerne: Ægbladet fliglæbe, tyndakset gøgeurt og skovgøgelilje. Stævningsskovene Rifbjerg Stub nord for Rudkøbing,
samt Gulstav Skovene, Eget og Næs Præsteskov
på Sydlangeland og Præsteskoven syd for Vester
Skerninge er et besøg værd - gerne i april - maj.
Andre småskove har ligget urørt hen i lang tid,
eller kun været brugt til plukhugst, hvor man tager enkelte træer i skoven. Her finder man også
et væld af fugle, insekter, blomster og svampe.
Longelse Bondegårdsskov - 5 kilometer øst for
Rudkøbing – får lov at ligge hen med store udgåede og væltede træer.
Der er plejet og nyanlagt mange
vandhuller på øerne for at redde
klokkefrøen. Der er især gode muligheder for at høre klokkefrøernes
for-underlige ”bimlen” ved besøg
på Avernakø. Tag kaffekanden med
en stille varm dag i maj eller juni,
og bliv på øen til ud på eftermiddagen, så er chancen for at høre
frøerne størst.
Siger man Sydfyn siger man også bølgende
landskaber med smukke mønstre af levende
hegn. Hegnene fortæller om opdelingen af
marker og ejendomme gennem tiden og
de er vigtige levesteder og spredningsveje
for planter og dyr mellem markerne.
Langs stierne i Syltemade Ådal
kommer man gennem ellesumpe
og forbi enge og overdrev med et
væld af blomster og insekter.
Stævningsskov på Langeland med
tyndakset gøgeurt i skovbunden.
Oprindeligt har Øhavets kyster været skovklædte
ned til vandet. Det kan du stadig se flere steder,
for eksempel ved Lundeborg og på Langeland. I
Karskov og Eskebjerg Have på Langeland står bøgeskoven næsten med rødderne i vand helt ude i
strandkanten. Stengade Skov på Østlangeland
er nok den mest berømte, for det siges at Adam
Oehlenschläger her blev inspireret til at skrive
”Der er et yndigt land”!
Levende hegn
i kulturlandskabet
På Sydfyn og øerne er der mange levende hegn.
Syrenhegnene blomstrer midt i maj – men fra april
til juli blomstrer på skift mirabel, kræge, vild æble,
hassel, tjørn og hyld. Hegnene giver perspektiv i
landskabet og de har stor betydning for naturen.
Dyr og planter spreder sig langs hegnene, og fugle
og andre dyr lever af de insekter, frugter og bær,
som de kan finde i de levende hegn.
Vandløb
I ådalene findes nogle af de bedst bevarede
enge og overdrev. Prøv for eksempel en tur langs
stierne i den dybe Syltemade Ådal, som er spulet
ud af smeltevandet fra isen i tunneldalen ved
Hvidkilde. Eller besøg Vejstrup Ådal, som over
lange strækninger slynger sig vildt gennem
skoven. Både vandløb og vandhuller er med til at
sikre vigtige levesteder for planter og dyr mellem markerne, og de er afgørende for at mange
dyr og planter kan sprede sig i det opdyrkede
landskab.
11
Langs Øhavets kyster
Når du besøger Øhavet, får du et godt indtryk af de naturkræfter der
gennem tusindvis af år har formet det danske landskab.
Lokalitetsoversigt
5
7
6
8
1
2
4
1. Monnet strandeng
2. Voderup Klint
3. Tryggeliev Nor
4. Ristinge Klint
5. Det Ny Land, Lyø
6. Drejet, Avernakø
7. Bremerhage
8. Mejlhoved Odde, Drejø
3
Havet giver og tager
Den største oplevelse af havets nedbrydende
kræfter, får du en stormfuld dag på klinterne,
hvor bølgerne med voldsom kraft æder sig ind
på skrænterne og skyller sand og ler væk. Nede
på stranden ligger de store sten tilbage, og bag
dem står de stejle vægge, som planterne har
svært ved at indtage, før næste skred sætter ind.
Havet bygger nyt land op, med noget af det
materiale, der bliver skyllet ned fra klinterne som
fx på Det Ny Land på Lyø. Mellem naboøer dannes drag, så du kan gå tørskoet fra den ene til
den anden – et typisk eksempel er Drejet der nu
forbinder Avernakø og Korshavn. Og havet danner odder og strandvolde som afsnører bugter
og vige, så de bliver til laguner og strandsøer.
12
Andre steder aflejres fint materiale som koloniseres af salttålende planter. På den måde
dannes strandenge. Strandengens planter, som
for eksempel kveller, hindeknæ og tangurt , er
tilpasset det barske liv mellem himmel og hav –
de kan tåle at blive overskyllet af saltvand fra tid
til anden.
Unikke naturområder
Ingen andre steder i Danmark – eller Europa –
kan du opleve en så stor tæthed af laguner og
strandsøer som i Øhavet, og kun få steder uden
for vadehavsområdet findes så store områder
med strandenge.
Monnet på sydsiden af Tåsinge er Øhavets største og bedst bevarede strandeng. Her kan du se
vibe, rødben, strandskade og klyde. Du kan også
se havterne, der tilbringer sommeren hos os,
men som flyver til Antarktis i vores vinter! Med
lidt held kan du se sjældne arter som engryle,
stor kobbersneppe, brushøne og mosehornugle.
Aldrig er der ro, når fuglene i yngletiden skal lokke
mager til og holde vagt om deres reder. Uden for
yngletiden kommer store flokke af ænder, gæs
og svaner på besøg nordfra – i tusindvis ligger
både sangsvaner og knopsvaner og raster på
det lave vand. Øhavet er et af Nordeuropas helt
store spisekamre for vandfugle. Strandengene er
altid et besøg værd i træktiden – især på steder,
hvor man har et godt udsyn over landskabet.
Husk kikkerten.
Nogle af Øhavets sjældne dyr og planter.
Herunder tangurt, og til højre stor
guldløber.
Ved besøg på Ristinge Klint på
vestsiden af Langeland, kan man
opleve et af de mest storslåede
skuepladser for mødet mellem land
og vand i Øhavet.
Hen på sommeren er der mange planter, der
blomstrer på strandengen. Her går du mellem
strandasters og hindebæger, og strandmalurtens
karakteristiske farve og duft sætter sit præg på
landskabet.
Måske finder du den sjældne tangurt – en lille
spiralsnoet og kødet plante. En femtedel af de
europæiske bestande af tangurt vokser på strandengene i Øhavet.
I maj – juni kan du være heldig at høre kor af de
sjældne strandtudser og grønbrogede tudser,
hvis du tager ud på de bedste af strandengene
om aftenen eller natten.
Det Sydfynske Øhav rummer tre gange så
mange strandenge som i Danmark som helhed –
denne naturtype er et særkende for Øhavet. Ud
over Monnet er der veludviklede strandenge på
Thurø Rev, ved Bremerhage og på stort set alle
de lavtliggende dele af småøerne.
Voderup Klint på Ærø er unik. Her har klinten i
tusinder af år sat sig i trappeformede afsnit ned
mod havet. Oppe på trappetrinene græsser kreaturer og holder vegetationen kort, så klintens
storhed kan opleves. Her er gravet vandhuller til
den sjældne klokkefrø, som med sin klokkelignende stemme ringer yngletiden ind i maj-juni
måned. Voderup Klint er Ærøs flotteste overdrev
og her findes mange arter planter og dyr. Du
kan være heldig at se en stor guldløber på stien.
Det er en flot, solelskende bille, som ikke findes
andre steder i Danmark.
13
På bunden af Øhavet
På bunden af Øhavet findes nogle af områdets største naturværdier.
Med snorkel og maske kan du komme langt, og som dykker kan du
komme helt ned i den storslåede verden af undersøiske skove,
stenrev og muslingebanker.
Det er altid spændende at gå på opdagelse
mellem alger, som er skyllet op på kysten.
Mange alger ender i havstokken, fordi de
sætter sig fast på sten, der er for små til at
holde løvet fast på bunden, når de vokser op.
Enge af ålegræs
I Øhavet findes vidtstrakte enge af ålegræs.
Den slags findes kun få steder i Danmark.
Ålegræsset vokser på den sandede bund ned
til 6 meters dybde. Bliver vandet dybere, bliver
der for mørkt til, at ålegræsset kan trives. Nogle
steder i vigene blander havgræs, vandkrans og
vandaks sig med ålegræsset, og på de reneste
lokaliteter, kan dykkere nyde synet af de spinkle
kransnålalger.
Et liv som fasthæftet
Stenrevene er noget særligt, fordi de udgør
den mest mangfoldige naturtype i de danske
– og nordiske - farvande. Stenene er fragtet til
Danmark af istidens bræer, og havstrømmene
14
har i tidens løb vasket dem rene for sand og
ler. Revenes sten er bevoksede med store alger
(tang), som fæstner sig til stenene med hæfteskiver. Nærmest land, kan du se brunalger som
blæretang og savtang, og længere ude vokser
rødalger som horntang, gaffeltang og klotang.
Omkring Helnæs og i Svendborg Sund kan du
svømme langs hele vægge med store alger, som
duver i strøm og bølgeslag.
Øhavets stenrev har et helt specielt dyre- og
planteliv. Det skyldes at Øhavet påvirkes af både
salt vand fra Kattegat og mere ferskt vand fra
Østersøen. Stenrevene i Øhavet er en særlig
”Bælthavstype” som har en sammensætning af
planter og dyr, der er meget forskellig fra stenrev i andre danske farvande. Erfarne dykkere,
som har været på besøg nede på revene, beret-
Man kan komme tæt på Øhavets dyreliv
på mange måder, for eksempel fiske
krabber. Men pas på – de kan godt nappe
i fingrene.
På bunden af LIndelse Nor finder
dykkere tætte bevoksninger af
ålegræs som er vigtige opvækstområder for smådyr og småfisk og
dermed også vigtige som spisekammer for fuglelivet.
ter om ”en helt anden verden” sammenlignet
med andre områder, selv tæt på Øhavet.
Rigt dyreliv
Øhavet er rigt på fisk og smådyr. På sandbunden lever et væld af muslinger, søstjerner og
fjordrejer. Der er også banker af blåmuslinger.
Øhavets blåmuslinger bliver ikke så store som
for eksempel i Limfjorden. Det skyldes vandets
lavere saltholdighed.
Stenrev med flot algebevoksning i
Helnæs Bugt.
Stenrev er et sandt paradis for
havets dyre- og planteliv, men
mange stenrev er i tidens løb fisket
op. Flere steder i Danmark genetablerer man nu revene for at foredre
havmiljøet og for at skabe bedre
betingelser for fiskeriet.
Selvom det er smukt under Øhavets overflade,
er der desværre ofte iltsvind i de dybere områder,
uklart vand og små alger, der overvokser tang og
ålegræs. Årsagen er udledning af næringsstoffer
fra menneskenes aktiviteter på land.
Mange stenrev er i tidens løb fisket op og brugt
til havnemoler og andre bygværker – men i
de senere år er ”strømmen vendt”, og man er
begyndt at genskabe stenrev.
Øhavets planter og dyr er vigtig føde for ænder,
gæs og svaner. Den lille hval marsvinet ses
hyppigt, og af og til kan du være heldig at få et
glimt af en spættet sæl. Både marsvin og sæl
nyder godt af fiskene i øhavets spisekammer.
15
Sporene fra oldtidens kyst
På sejltur i Øhavet bevæger man sig henover et 8.000 år gammelt
oversvømmet landskab fra den yngre jægerstenalder – den tid, der
kaldes Ertebøllekulturen.
3
4
Lokalitetsoversigt
2
5
6
1
Bopladser oversvømmet
sammen med landskabet
Temperaturen steg i den periode, og det førte
sammen med voldsomme geologiske processer
til dannelsen af Øhavet. På bare 100 år måtte
steg vandet to meter.
Resultatet var dramatisk. Bopladser blev oversvømmet sammen med de kendte jagtmarker
og forfædrenes grave. Over 50 bopladser fra
stenalderen er fundet under vandet, blandt andet Møllegabet, som ligger på 4,5 meters dybde
ud for Ærøskøbing. Her har marinarkæologer
fundet en hytte med barkdækket gulv og rester
af en ung mand på omkring 25 år, begravet i en
stammebåd.
16
1. Møllegabet
2. Pipstorn Skov
3. Sarup anlægget
4. Gudmekongernes Hal
5. Nakkebølle Fjord
6. Søby Volde
Sporene fra oldtiden under vandet er nærmest
forseglede af aflejringer på havbunden. Træ,
tekstilrester, ja selv de gamle beboeres affald,
kan stadig være godt bevaret i modsætning til
på land, hvor de spor er væk. Det gør fundene
ude i Øhavet meget værdifulde.
Agerbrug i det nye landskab
Agerbruget holdt efterhånden sit indtog i det
nye landskab, som opstod efter vandstigningerne. Enkeltgrave, som på bopladsen ved Møllegabet, blev afløst af dysser og jættestuer, der
stadig er delvis bevaret flere steder.
De bedst bevarede grave finder man i Pipstorn
i De fynske Alper. I stenalderen var de mange
fortidsminder i den nuværende skov synlige helt
Tæt på Ærøs nordkyst , ligger et gammelt
forsvarsanlæg fra 1100-tallet, Søby Volde.
Det er resterne af en borg, bygget til at
forsvare den ladeplads der lå neden for
borgen ud mod Vitsø Nor. Omkring 1250
blev pladsen opgivet og flyttet til det der
senere blev Ærøskøbing.
Pipstorn Skov øst for Fåborg er et
enestående skatkammer med levn
fra oldtiden. Mellem træerne kan
man finde spor efter gamle agre
og gravhøje og andre typer gamle
gravpladser.
ude fra vandet. Længst mod vest havde man
udsigt til en stor religiøs samlingsplads, som i
dag ikke kan ses mere i landskabet. Anlægget
kaldes ”Sarupanlægget” efter landsbyen Sarup
tæt ved Helnæs, hvor denne type kultpladser
blev fundet første gang.
Haller fra jernalderen
Gudmefyrsternes imponerende haller ved Gudme oppe mod nordøst ved Lundeborg kan heller
ikke ses mere. Derimod kan man se andre spor
fra de ret krigeriske vikinger. I Nakkebølle Fjord
og i Helnæsbugten er der fundet rester af solide
pælespærringer. De skulle holde fjendtlige skibe
ude af fjordene, hvor lokale flåder måske har
ligget i sikker havn.
Mange steder i Øhavet kan man
svømme hen over træstammer
og stubbe fra de druknede stenalderskove. Er man heldig, finder
man flinteredskaber forarbejdet af
stenalderens mennesker for 6000
år siden.
Skrift fra vikingetiden
Fra den tidlige vikingetid er der bevaret 3
runesten i det sydfynske område. Det er ganske
imponerende, for der kendes ikke mange øvrige
runesten fra denne periode. Stenene vidner om,
at Øhavet var et vigtigt område, som lå strategisk tæt ved handelsbyen Hedeby i Slesvig.
To sydfynske runesten,
fundet på Helnæs, omtaler
en Roulv. Han var ”gode”,
en slags præstekonge for
Helnæsboerne. En tredje runesten, fundet ved Faaborg,
nævner en Aslak. Fantasien
må afgøre, om han også
var ”gode”, og om han og
Roulv kendte hinanden. De
er i hvert fald omtrent fra
samme tid.
17
Sporene fra
middelalderens kyst
Ved det nuværende Svendborg lå i
1100-tallet en borg og et lille fiskerleje. Da Svendborg blev til en by, blev
den oprindeligt kaldt ”Swineburg” –
måske med henvisning til, at der var
mange svin inden for murene, eller
til den lille hval, marsvinet. Allerede i
middelalderen var Svendborg en vigtig handels- og håndværksby bygget
op omkring søfart.
I maj 1223 deltog kong Valdemar II Sejr i et
jagtselskab på Lyø. På den tid var øen formentlig
ikke beboet på helårsbasis, men var først og
fremmest i brug ved jagter.
Jagten blev fatal for den ellers så sejrrige konge.
Midt i det hele blev han taget som gidsel af den
tyske grev Henrik af Schwerin sammen med sin
søn, der kaldes den unge Valdemar eller Valdemar den Tredje, selvom han aldrig blev konge.
De to royale gidsler endte, efter flere fængselsophold undervejs, på borgen Schwerin i Mecklenburg, hvor de var fanger i flere år.
Joh - på Lyø fornemmes et dramatisk sus fra
historiens vingeslag –
18
Byer som kulturspor
Netop den unge Valdemar er tæt knyttet til to
af Øhavets købstæder: Svendborg og Faaborg.
De to byer – eller borge – omtales begge første
gang på skrift i et brev fra 1229. Her overdrager
Valdemar Sejr byerne som morgengave til svigerdatteren, en portugisisk prinsesse.
Købstæderne er nogle af middelalderens mest
markante bevarede kulturspor ved kysten. Ud
over de to borgbyer kan nævnes de to købinger,
Rudkøbing og Ærøskøbing, fra samme tid. Rudkøbing er dog måske en yngre by, som har afløst en
ældre by eller handelsplads.
Horne Kirke ses viden om, både fra land og fra vandet.
Den store kirke er Fyns eneste rundkirke og den største
rundkirke i Danmark. Den blev opført af kampesten i
1100-tallet, og var et synligt tegn på den nye kongemagt i Middelalderen.
Navnet Faaborg er en sammensætning af det olddanske
ord ”fo”, der betyder ræv, og borg. Faaborg kunne fejre sit
775 års jubilæum i 2004. Selve borgen og befæstningen
er i dag forsvundet, kun Vesterport er stadig bevaret
Kirker og borge
Tegn på kongemagt
Danmark var et samlet kongerige i middelalderen i modsætning til vikingetidens mindre
kongedømmer som ”Gudmekongerne” eller
godernes – præstekongernes - riger ved Helnæs.
Det samlede rige satte sig også spor i kystens
landskab gennem bygning af kirker og borge.
Kirkerne ligger som regel lidt fra kysten, men
nogle ses tydeligt ude fra vandet. Det gælder for
eksempel Horne Kirke, der oprindelig var en stor
rundkirke i to stokværk – eller etager – inspireret
af Frankerkongernes kirke i Aachen i det nuværende Frankrig.
Når man drager rundt langs Øhavet bemærker
man, at Horne Rundkirke kan ses både fra
Helnæs, De Fynske Alper og fra småøerne. Det
er næppe tilfældigt, for den nye kongemagt ville
gerne vise sin tilstedeværelse gennem den slags
pragtbyggeri – og ved at anlægge og befæste
handelsbyer ved kysten.
19
Sporene fra sejlskibstidens kyst
Det er ikke kun i dag, der er tæt trafik af skibe på Øhavets vande.
Når en moderne skipper står ved roret, glider tankerne nemt tilbage
til fortidens søfarere.
7
Lokalitetsoversigt
6
8
1
2
9
4
12
10
5
3
11
Sejlskibstiden var storhedstid
Sejlskibstiden, der startede i 1700-tallet, gjorde
for alvor Øhavet bemærket i den danske søfart
og i den europæiske handelsfart. Æraen slutter
omkring år 1900, hvor industrialisering og
dampskibe endegyldigt sætter en stopper for de
gamle sejlskibe.
I starten var det særligt Svendborg og Faaborg,
der sendte skibe i langfart. Begge byer havde
skibe i Vestindien i slutningen af 1700-tallet, og
Faaborgs skippere løste i midten af 1700-tallet
algierske søpas, så man kunne gå ind i Middelhavet. Siden hen blev det Svendborg og Marstal,
der tegnede sig for den største aktivitet.
De eksotiske sejladser kalder på fantasien. Alligevel var det ikke de store skibe til langture, der
20
1. Faaborg
2. Svendborg
3. Marstal
4. Troense
5. Ommel
6. Faldsled
7. Brunshuse
8. Bøjden
9. Dyreborg
10. Søby
11. Bagenkop
12. Rudkøbing
dominerede billedet i Øhavets havne. Det gjorde
et hav af mindre skibe, som i imponerende omfang satte sig på sejladsen i Danmark.
Helt op mod en tredjedel af den danske søfart
havde hjemme i Øhavet. Skipperfamilierne ejede
selv meget af tonnagen, og der var udviklet et
finmasket net af lokalt ejede og drevne værfter,
hvor man byggede skibe – først på klamp, dvs.
uden tegninger, og siden efter tegninger.
På opdagelse
i de gamle miljøer
På Ærø kan man endnu fornemme sporene
fra sejlskibenes storhedstid. Marstal har et ret
velbevaret værftsmiljø, og i Ærøskøbing kan man
Troense er en af de bedst bevarede skipperbyer fra sejlskibstiden. Bebyggelsen
er ældst i Strandgade, Badstuen og
Grønnegade. Mange steder passerer man
længehuse, der ligger skulder ved skulder
med facaden og en smal forhave ud mod
gaden.
Marstal Værft var en travl arbejdsplads i sejlskibenes storhedstid.
Her er det arbejderne på H. C.
Christensens skibsværft i 1926. Byen
er stadig en vigtig handels- og
søfartsby med mange forretninger
og Danmarks største coasterflåde.
Navigationsskolen har i mere end
hundrede år uddannet navigatører
til den danske handelsflåde.
gå tur på den gamle brogade op til byens torv.
Selv kogehuset, opført for at undgå åben ild på
skibene, findes endnu.
Troense er med over 30 fredede huse et smukt
eksempel på de skipperbyer, der udviklede sig
omkring søfart og senere fiskeri. På Ærø kom der
en skipperby i Ommel og på Sydfyn ved Falsled.
Alle blomstrede især i første del af 1800-tallet,
og man kan også i dag fornemme, at det er skipperbyer, når man nærmer sig dem ad søvejen.
Ærøboerne, der som de eneste i
Øhavet boede i hertugdømmerne,
blev ikke altid hilst velkommen på
den fynske side. Det vrimler med
klager. Særligt marstallere snuppede fragter og konkurrerede med
konge-rigets søfart. Nogle slog sig
også på smugleri.
Der blev også fisket fra flere af købstæderne. I
Rudkøbing Havn er der endnu bevaret centrale
dele af byens fiskerihavn.
I de gamle fiskerlejer kan man stadig se garn hænge
til tørre. Fiskeriet i Øhavet blev et selvstændigt og
meget vigtigt erhverv sidst i 1800-tallet.
Fiskeriet blev et selvstændigt erhverv i slutningen
af 1800-tallet. Brunshuse i Helnæsbugten,
Bøjden og Dyreborg på Horneland, Søby på Ærø
og Bagenkop, Ristinge og Lohals på Langeland
var vigtige fiskerlejer. Nogle steder kan man
stadig se ovne til at opvarme tjæren til garn og
stejlepladser til at tørre garn.
21
Sporene fra herregårdene
og Øhavet
Når man kører rundt på Sydfyn og øerne, passerer man grænserne mellem
det ene grevskab og baroni efter det andet, der indtil for 100 år siden
var nærmest små kongeriger.
Lokalitetsoversigt
5
6
7
10
11
4
9
8
3
2
1
12
1. Tranekær
2. Valdemars Slot
3. Hvidkilde
4. Holstenshuus
5. Arreskov (efter aftale)
6. Brahetrolleborg
(Kun adgang fra vejen: Spanget)
7. Stensgaard
8. Rødkilde
9. Fjellebroen
10. Broholm
11. Lundeborg
12. Søbygaard
Kun adgang til parken
Uddelegeret fra kronen
Samspil med havet
Indtil lensafløsningen i 1919 havde Danmark 35
lensgrever og lensbaroner, der havde en del af
Danmark i forlening med dertil hørende pligter
og privilegier. Op mod hver fjerde af disse grever
og baroner, som tilhørte Danmarks elite, var
bosat i Det sydfynske Øhav.
Få steder kan man som på Tåsinge se samspillet
mellem en hovedgård og Øhavet. Valdemars
Slot, der ligger smukt ved kysten og nu også
spejler sig i en ny sø, er et barokanlæg med bygninger tilbage fra 1600-tallet. Slottet har gennem generationer imponeret gæster og faste
beboere med sin symmetri og det fine lysthus.
Anlægget og placeringen i landskabet udtrykker
samspillet mellem herregården og øen Tåsinge,
der var Juelslægtens baroni. Også i dag er det en
stor oplevelse at besøge Valdemar Slot, hvor der
er restaurant, museer og mulighed for gåture i
parken.
Tranekær på Langeland, Valdemars Slot på Tåsinge,
Hvidkilde, Holstenshuus, Arreskov, Brahetrolleborg
og Steensgaard på Fyn var alle selvstændige grevskaber og baronier. Grevskaberne var de største –
og både de og baronierne var som små kongeriger.
Forleningen gav ret til at antage præster til
godsets kirker, kaldet patronatsretten, og godserne
var selvstændige retskredse, birker, som selv kunne
indsætte dommere og bygge fængsler.
22
Ikke offentlig adgang
Valdemars Slot blev bygget af Christian
4. fra 1639 til 1644 til sønnen Valdemar
Christian. Slottet rummer et væld af
opleveleser med hele 4 museer, og der er
fine muligheder for at gå en tur i Nørreskoven eller langs skovkanten ud mod
Lunkebugten hvor man kan nyde synet
ind mod slottet.
Tranekær Gods, som ligger højt
placeret på en stejl bakke midt
på Langeland langt fra Øhavet,
gav navn til et helt amt under
enevældens kongemagt.
Fjellebroen, som ligger smukt ud til
Nakkebølle Fjord mellem Svendborg
og Faaborg, var ladeplads for
Rødkilde Gods.
Tilknytning til søfart
Herregårde kendetegner hele Fyn. Men som en
ekstra detalje udmærker Øhavets herregårde sig
ved i særlig grad at illustrere samspillet mellem
drift af godser og søfart. Herregårdene havde
selv deres søfartsprivilegier, og godsejerne investerede ofte i søfarten, blandt andet gennem
parter i skibene. Godserne anlagde også selv
ladepladser på kysten.
Fjellebroen var ladeplads til Rødkilde, og
Lundeborg, som blev verdenskendt i Danmark
i 1970’erne takket være Ove Bagers ”Lundeborghymne”, blev anlagt af Sehested på Broholm
som led i et ambitiøst byplansprojekt fra
1800-tallet, der kun delvis blev indfriet.
Det nuværende Søbygaard der ligger klods op ad
voldstedet fra 1100-tallet er oprettet af Hertug
Hans, kong Frederik II’s bror, omkring 1580.
23
Sporene fra den moderne
historie langs Øhavets kyst
Industrialiseringen satte fra 1870’erne og 1880’erne sit store præg på
Danmark, og Sydfyn og Øhavet var ingen undtagelse.
5
1
6
4
2
Lokalitetsoversigt
1. Helnæs Fyr
2. Skjoldnæs Fyr
3. Keldsnor Fyr
4. Tranekær Fyr
5. Hov Fyr
6. Nakkebølle Sanatorium
7. Langelandsfortet
Ikke offentlig adgang
7
3
Jernbaner
Langelandsfortet nær Bagenkop ligger som en
dyster, men dragende kontrast til den maritime idyl
inde i Øhavet. Fortet blev bygget i 1950’erne som
værn mod Warszawa-pagtens flåde. Det er i dag et
velbesøgt museum, hvor man kan komme tæt på
nogle gruopvækkende installationer fra Den kolde
Krig. Her får man et godt billede af, hvordan historien havde udviklet sig, hvis krigen var blevet varm.
24
Inde på Sydfyn dannede man Danmarks største
net af private jernbaner under selskabet Sydfyenske Jernbaner. Nogle løb tæt på Øhavet, som
banen mellem Svendborg og Faaborg. Den var
virksom fra 1916 til 1954, og kan endnu nydes på
det første stykke fra Faaborg som veteranjernbane. Langeland fik også jernbane, dog ikke mod
nord, da Tranekær ikke ønskede jernbane. På Ærø
kom der kun en beskeden stump bane på Ærøskøbing Havn, så jernbanevogne med fragt kunne
komme til og fra færgen til Svendborg.
Havne og fyrtårne
Industritiden prægede i høj grad søfarten og
havnene. Svendborg Havn er blevet fremhævet
Helnæs fyr ved Lindehoved har siden 1901
stået som en 28 meter høj, solid støtte
ud mod det vindomsuste Lillebælt. Man
kan blive helt svimmel ved tanken om de
spinkle svalereder placeret oppe under
tårnets høje kuppel.
Veteranjernbanen mellem Faaborg
og Korinth giver mindelser om
industrialiseringens ungdom. En
tur med banen, der kører mellem
Faaborg og Korinth, er en stor oplevelser for børn i alle aldre.
som et af de allerbedste bud på en typisk provinshavn fra en lidt større købstad. Her bevæger
man sig rundt mellem det hele – havne til fragt,
til færgerne, til værfterne og til den industri, som
voksede op omkring de stadig større havnebassiner.
På spidserne af øerne og andre hensigtsmæssige steder blev der opført fyrtårne. Helnæs,
Skjoldnæs på Ærø, Keldsnor, Tranekær og Hov
på Langeland er alle imponerende fyrtårne fra
en tid, hvor der blev bygget solidt og markant –
også når det gjaldt praktiske anlæg.
Sundhedsvirksomheder
Allerede tidligt under industrialiseringen blev
man opmærksom på, at kysten og landskabet
Nakkebølle Sanatorium blev bygget
i 1908 i en tid, hvor sundhedsindustrien for alvor tog sin begyndelse.
kunne have en lægende betydning for den
moderne borger. Sanatorier kom til på naturskønne steder. Lige over for Fjellebroen ligger
Nakkebølle Sanatorium, som oprindeligt havde
plads til 120 tuberkulosepatienter. Sanatoriet er
i dag søfartsskole og socialpædagogisk opholdssted. Man kan opleve de smukke bygninger fra
parkeringspladsen, og stadig gå en afslappet tur
langs stranden.
Kyster i ufredstid
Kysten var ikke kun fred og ro. I 1950’erne byggede man Langelandsfortet nær Bagenkop, for
at beskytte Langelandsbæltet mod Warszawapagtens flåde.
25
Oplev lokaliteterne
Du kan selvfølgelig ved selvsyn opleve alle lokaliteterne i de forrige afsnit. Men adgangsforholdene og mulighederne er meget forskellige.
De større offentlige eller fondsejede arealer ved
eksempelvis Jordløse Bakker, Svanninge Bakker,
Svanninge Bjerge, stævningsskovene ved Gulstav
samt Voderup Klint er naturområder med et
veludbygget stisystem og rekreative faciliteter,
som du kan bruge mange timer på at opleve.
Mens andre mindre naturområder og lokaliteter
byder på kortere ture og/eller flotte udsigter,
som eksempelvis ved Nørresø, Trebjerg, Vejstrup
Ådal og Sct. Alberts Kirke.
Det er ikke alle herregårde eller fyrtårne, som
har offentlig adgang, men dette er oplyst i forbindelse med omtalen af disse.
Endelig skal du være opmærksom på, at nogle af
de nævnte lokaliteter er vigtige yngleområder
for fugle, som eksempelvis Det ny Land på Lyø og
Monnet på Tåsinge. Fuglene er i denne periode
meget følsomme overfor forstyrrelser, hvorfor
adgangen til særlige ynglefugleområder er
begrænset fra normalt 1. marts til 1. juli.
Få mere information om
mulighederne
Nedenfor har vi nævnt nogle muligheder, hvor
du kan få mere information om de enkelte lokaliteter og deres adgangsforhold:
www.udinaturen.dk
På Naturstyrelsens hjemmeside kan du hente
foldere, kortmateriale og beskrivelser på mange
af lokaliteterne.
www.historiskatlas.dk/fyn
Historisk Atlas Fyn giver mulighed for at du kan
lave dit eget historiske kort. Du kan kombinere
forskellige informationer og temaer.
26
De lokale turistbureauer
På turistbureauerne i Faaborg, Svendborg,
Rudkøbing og Ærøskøbing fås information om
de lokale lokaliteter. Her er det også muligt at
købe guide- og fagbøger, der beskriver de naturog kulturhistoriske værdier Det Sydfynske Øhav.
Se kontaktinformation til turistbureauerne på
næste side.
Museerne
På de lokale museer kan du komme dybere ned
i historien. På museerne er det ligeledes muligt
at købe forskellig faglitteratur, som beskriver
Det Sydfynske Øhav. Se kontaktinformation til
museerne på næste side
Når du færdes i naturen
Der er visse regler omkring offentlighedens
adgang til naturen.
Som udgangspunkt må du i private skove færdes
på veje og stier fra kl. 6 til solnedgang. I det åbne
land må du færdes døgnet rundt på veje og stier.
På offentligt ejede arealer er der som udgangspunkt fri adgang. Her må du færdes over
alt – døgnet rundt. Er området indhegnet kan
adgangen være begrænset.
På Naturstyrelsens hjemmeside
www.naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/adgang
kan du læse mere om adgangsreglerne, herunder
adgangen for cyklende.
Vær opmærksom på den lokale skiltning og vis
hensyn, så alle får en god oplevelse.
Rigtig god tur.
Kontaktinformation
Turistbureauer
Museer
Faaborg-Midtfyn Turistbureau
Banegårdspladsen 2A
5600 Faaborg
Tel. 6261 0707
www.visitfaaborgmidtfyn.dk
Øhavsmuseet – Faaborg
Holkegade 1-3
5600 Faaborg
Tel. 6361 2000
www.oehavsmuseet.dk
Marstal Søfartsmuseum
Prinsensgade 1
5960 Marstal
Tel. 6253 2331
www.marmus.dk
Langeland Turistbureau
Torvet 5
5900 Rudkøbing
Tel. 6251 3505
www.langeland.dk
Øhavsmuseet – Langeland
Jens Winthersvej 12
5900 Rudkøbing
Tel. 6351 6300
www.oehavsmuseet.dk
Naturama
Dronningemaen 30
5700 Svendborg
Tel. 6221 0650
www.naturama.dk
Sydfyns Turistbureau
Centrumpladsen 4
5700 Svendborg
Tel. 6223 5700
www.visitsydfyn.dk
Svendborg
& Omegns Museum
Grubbemøllevej 13
5700 Svendborg
Tel. 6221 0261
www.svendborgmuseum.dk
Faaborg Museum
for Fynsk Malerkunst
Grønnegade 75
5600 Faaborg
Tel. 6261 0645
www.faaborgmuseum.dk
Ærø Turistbureau
Ærøskøbing Havn 4
5970 Ærøskøbing
Tel. 6252 1300
www.visitaeroe.dk
t
skor
Øhav elser
ev
Øhav
ftsopl
Frilu dfynske
Sy
i Det
– dage
i blåt
nt
og grø
Ærø Museum
Brogade 3-5
5970 Ærøskøbing
Tel. 6252 2950
www.arremus.dk
er
tbureau s
is
r
u
t
kale
grati
På de lo
eret et
v
le
d
u
få
ser om
kan du
er oply
d
,
er
t
r
o
k
ulighed
m
Øhavs
s
t
f
u
ge fril
hav.
de man
nske Ø
y
f
d
y
S
i Det
Du kan ligeledes købe guidebog over Øhavsstien, som indeholder en detaljeret beskrivelse af de mange natur og kulturhistoriske lokaliteter, som man kan opleve langs Øhavsstien.
27
Denne folder er udgivet, som led i undersøgelsen af, hvorvidt Nationalpark
Det Sydfynske Øhav skal etableres. Denne undersøgelse er støttet af:
ÆRØ KOMMUNE
Støttet med tilskud fra Tipsog Lottomidler til Friluftsliv