10. klasse i Egedal Ølstykke 10. klasse Center og Balsmoseskolen Fotocollager: Ølstykke 10. klasse Center 2014/2015 10. klasse - starten på din ungdomsuddannelse Efter 9. klasse står du over for et valg: Skal du i gymnasiet, på handelsskole, efterskole eller noget helt andet? Dette valg er selvfølgelig svært, og en del unge er usikre på, hvad de skal vælge. En mulighed kan også være at vælge 10. klasse, som vil give dig et år, hvor du: • er i et miljø, der er indrettet specielt til 10. klasse. • kan sammensætte dit skema ud fra dine interesser. • kan blive fagligt dygtigere. • bliver undervist af lærere, der er vant til at undervise i 10. klasse. • bliver mere sikker på dit kommende uddannelsesvalg. • møder nye kammerater fra hele Egedal. I Egedal er der to 10. klasse tilbud Ølstykke 10. klasse Center, som er placeret i Jørlunde ved Hovedvej 6 Balsmoseskolen i Smørum Det er to meget forskellige tilbud, selvom begge steder følger den samme lovgivning. Hvad der er fælles, og hvordan de adskiller sig fra hinanden kan ses på de kommende sider. Egon Agerlin Skolechef Fag og timer En uge i 10. klasse skal bestå af minimum 28 timer. Obligatoriske fag: Dansk, matematik og engelsk. Dansk, engelsk og matematik er obligatoriske fag i 10. klasse. Undervisningen i disse fag vil være en fortsættelse af undervisningen fra 9. klasse. Du kan ved skoleårets afslutning vælge at gå til enten folkeskolens afgangsprøve eller 10. klasseprøven, som er på et højere niveau end folkeskolens afgangsprøve. Tilbudsfag: Tysk, fransk og fysik/kemi. Har du haft tysk og/eller fransk i 7.-9. klasse, kan du supplere dit obligatoriske skema med disse fag. Kan afsluttes med 10. klasseprøven. Du kan også vælge fysik/kemi, der kan afsluttes med folkeskolens afgangsprøve eller 10. klasseprøven. Desuden tilbydes der ekstra dansk, ekstra matematik og ekstra engelsk. Endvidere vil elever med læsevanskeligheder blive tilbudt ekstra timer. Valgfag: Skolerne skal tilbyde en række valgfag, som sammen med tilbudsfagene mindst skal svare til 12 lektioner om ugen, dog således at alle elever mindst skal have 28 lektioner om ugen. Valgfagene er forskellige og bliver arrangeret forskelligt på de to skoler. Eksamen og prøver: De sidste 4 uger af skoleåret vil være afsat til de mundtlige prøver. De skriftlige foregår en uge i maj, og der bliver afsat en uge i løbet af vinteren til terminsprøver. Der vil være mulighed for at tage prøverne efter et halvt år, hvis man har været igennem det krævede pensum. Årets gang I løbet af skoleåret vil også indgå: Brobygning/praktik: Brobygning er en obligatorisk del af et år i 10. klasse. Brobygning er en introduktion til ungdomsuddannelserne med henblik på afklaring af dit kommende uddannelsesvalg. Forløbet skal give indsigt i uddannelsesindhold, metoder og krav og kombineres med personlig vejledning. Brobygningen skal mindst indeholde en uge på en teknisk skole eller en handelsskole. Men der tilbydes også brobygning til de gymnasiale uddannelser. Ud over dette vil du have mulighed for - ved selv at skaffe dig en praktikplads - at afprøve dette i kortere eller længere perioder. Obligatorisk selvvalgt opgave: I 10. klasse laver alle elever en obligatorisk selvvalgt opgave. Denne skal have sammenhæng med elevens uddannelsesplan og evt. brobygningsforløb. Til dette afsættes en uge i forbindelse med brobygningsforløbet. Opgaven bedømmes på samme måde som projektopgaven i 9. klasse. Standpunktskarakterer: I løbet af 10. klasse får du karakterer 3 gange. Første gang i efteråret, anden gang i februar og i slutningen af skoleåret gives årskarakterer. Uddannelsesplaner: Elever i 10. klasse arbejder løbende med en uddannelsesplan, der skal indeholde det fremtidige uddannelsesmål og samtidig vise vejen frem til målet trin for trin. Vejlederen og din kontaktlærer er samarbejdspartnere i forhold til din uddannelsesplan. Ture: I starten af skoleåret skal du påregne, at du kommer på en introtur, hvor vi kan lære hinanden at kende. Derudover kan der være andre ture med overnatning såsom skolerejser, udvekslingsrejser m.v. Det må påregnes, at disse er afhængige af en forældreindbetaling. (dog max 3000 kr) Ølstykke 10. klasse Center Ølstykke 10. klasse Center blev indrettet i 2001 i den gamle Jørlunde Sogneskole. Her har der siden været en skole udelukkende for elever på 10. årgang. Den ligger ved hovedvejen mellem Ølstykke og Slangerup, og buslinje 600S stopper lige ved hoveddøren. Se mere på: Www.oelstykketiende.dk Informationsaftener: Onsdag d. 8. januar Torsdag d. 9. januar Begge aftener kl. 19.30 2014/2015 Ølstykke 10. klasse Center - et ungdomsmiljø udelukkende for 10. klasse Ølstykke 10. klasse Center adskiller sig fra de andre 10. klassetilbud ved at være en skole udelukkende for 10. årgang. Derfor har vi gjort meget ud af at opbygge et ungdomsmiljø for hele gruppen. Alle kommer til at være på forskellige hold sammen, vi er fælles om at få lavet mad i caféen, vi er sammen om den ugentlige fællestime. Fordi skolen udelukkende har elever fra 10. klasse kan vi indrette os og omgås hinanden, så det svarer til det, man finder på ungdomsuddannelserne og på efterskolerne. Derfor afholder vi også vores årlige gallafest. Fordi vi er så mange 10. klasseelever samlet på et sted kan vi tilrettelægge vores undervisning, så man i de boglige fag kommer på forskellige hold alt efter det faglige niveau og ambitioner. På Ølstykke 10. klasse Center lægger vi vægt på, at eleverne selv har valgt det ekstra skoleår. Til gengæld tilbyder vi et miljø, hvor vi tager elevernes ønsker alvorligt, og søger at dække de faglige og uddannelsesmæssige behov de møder med. Vi glæder os til at modtage en ny årgang, som kan være med til at videreudvikle vores skole. Med venlig hilsen Anders Clausager, Afdelingsleder Kontakt: Ølstykke 10. klasse Center Roskildevej 22B, 3650 Ølstykke Tlf: 72 59 89 50 Hjemmeside: www.oelstykketiende.dk Afdelingsleder:Anders Clausager e-mail: [email protected] Ølstykke 10. klasse Center er en afdeling under Maglehøjskolen, Adr.: Skelbækvej 8, 3650 Ølstykke, Tlf.: 47160777 Linjer På Ølstykke 10. klasse Center bliver valgfagene tilbudt som linjer. Linjefaget vælges for hele skoleåret. I linjetimerne beskæftiger du dig udelukkende med emner indenfor den linje, du har valgt. Alle linjer indeholder også samfundsfag, hvor der især lægges vægt på samfundsrelaterede emner indenfor linjen. Linjeholdene vil blive den gruppe, du vil blive tættest knyttet til. I skoleåret 2014/2015 tilbyder vi fire linjer: Samfunds– og medielinjen, Idrætslinjen, Science– og innovationslinjen samt den kreative linje. De enkelte linjer er nærmere beskrevet på de næste sider. Du skal vælge én af disse. Hvis antallet af tilmeldinger giver problemer med at oprette fornuftige holdstørrelser, vil du blive kontaktet. De øvrige valgfag bliver udbudt når vi kender elevtallet for det kommende år. I vil blive indbudt til et møde inden sommerferien, hvor vi præsenterer de endelige valgfagstilbud. Linjerne på Ølstykke 10. klasse Center: Kreativ linje Design Er du til….. Animation Film Musik Teater Kunst Fotografi ...så er dette linjen for dig! Gennem projekter, undervisningsforløb og ture ud af huset arbejder vi med de forskellige udtryksformer i løbet af året. Vi forventer, at du kommer med gode idéer og lyst til at lave en række sjove og udfordrende projekter både i grupper og alene. Til gengæld har vi computere, foto– og videokameraer, green-screen til film, teatersal, værksted til design og billedfag, samt musiklokale med mulighed for indspilning. Undervejs fremviser vi projekterne for de øvrige elever & familie, venner og kærester. På den kreative linje udvikler du derfor mod og erfaring i at stille dig og dit talent frem i rampelyset. Studietur? Ja selvfølgelig, hvis du altså har lyst. På den kreative linje går turen hvert år til en storby i Europa. Samfunds– og medielinjen En linje hvor vi: undersøger, hvad verden har af ressourcer, hvordan blev den til, hvad verden kan tilbyde dig, og hvad du kan tilbyde verden. arbejder med elektroniske medier - bruge video, powerpoint, photo story, plakatkunst vi undersøger og præsenterer for hinanden. besøger nye steder i samfundet - en økologisk gård, en muslimsk kirke, Christiania, Christiansborg, Sperrestrup skov, en ungdomsklub, en Røde Kors lejr - steder du måske ikke har været før, men har tænkt på. udvider vores samfundsfaglige- og personlige horisont - tænker nye tanker, deltager i spændende diskussioner, kommer med personlige input og ideér, skaber kontakter til fremtidens muligheder og personer - kort sagt: Ser verden og dig selv fra nye vinkler! Sammen skal vi arbejde på at blive bedre til at præsentere os selv, skabe fremtidsmuligheder for uddannelse og viden, tro mere på os selv- det kan vi også gøre i fællesskab på vores studietur, som er både personligt udfordrende, men også kulturel og nytænkende. Idrætslinjen ”Uden bevægelse og sport, blir´ livet for kort!” Er du glad for at bevæge dig? Alene og sammen med andre? Er du til et år med fysiske/ psykiske udfordringer, og har du lyst til at få flyttet dine egne grænser, så er dette linjen for dig! Du vil komme til at deltage i de traditionelle sportsgrene både som træning og konkurrence samt opleve anderledes, udfordrende og mindre kendte idrætsaktiviteter! Vi deltager blandt andet i flere turneringer for 10. Klasseskoler. Dette kan være i ultimate, volley, håndbold og basket! Her dystes om pokaler, som vi selvfølgelig gerne vil vinde! I løbet af året vil du også komme til at planlægge og gennemføre idrætsundervisning for klassekammerater og evt. andre i en sportsgren, som du alene eller i en gruppe vælger! Mange specielle sportsgrene vil blive berørt i linjetimerne: Zumba, forskellige kampsport, amerikansk og australsk fodbold, golf, gymnastik, udendørs aktiviteter og mange flere. Du vil derfor igennem året opleve at blive undervist af diverse gæstelærere. Vi har på linjen også fokus på idrætsteori. Du vil lære om kroppen, træning, idrætsskader, sundhed og ernæring! Du vil helt sikkert lære noget nyt, som du kan bruge udenfor skolen! En studietur vil være en vigtig del af året. Alpint skiløb er hovedindholdet, og uanset om du er øvet eller nybegynder, vil du opleve at blive en bedre skiløber! En super tur i bjergene, som du godt kan se frem til! Science– og innovationslinjen Er du nysgerrig? Vil du gerne vide, hvordan ting fungerer? Interesserer du dig for din egen fremtid? Så skal du vælge Science– og innovationslinjen. Igennem skoleåret vil vi arbejde med: Teknik og mekanik Forskning og opfindelser Innovation og iværksætteri Økonomi og penge Investering It-teknologi og programmering Virksomhedsbesøg Forskningskonkurrencer Få en spændende og varieret skoledag med store muligheder for selv at præge indholdet. Fag og timer på Ølstykke 10. klasse Center En uge i 10. klasse skal bestå af minimum 28 timer. Heraf er de 14 timer obligatoriske med dansk (6 timer), matematik (4 timer) og engelsk (4 timer). Derudover skal du have 9 linjetimer som bestemmes af dit valg af 10. klasselinje: Idrætslinjen, Samfunds– og medielinjen, Science– og innovationslinjen eller Kreativ Linje. For at komme op på 28 timer skal du mindst vælge 5 timer og højst 10 timer blandt nedenstående: Tilbudsfag: Tysk (4 timer), Fransk (4 timer), Fysik ( 2 timer), samt ekstra dansk, ekstra matematik og ekstra engelsk. Endvidere vil elever med læsevanskeligheder bliver tilbudt ekstra timer. Valgfag á to timer: Her tilbyder vi en række praktisk/musiske fag: De endelige fag udbydes i løbet af foråret. I indeværende år har vi følgende hold: spansk, løb og motion, madlavning, musik og guitar, speak up (eksamens og præsentationstræning), gymnasiematematik og konversationsengelsk, penge og privatøkonomi, ITopgradering og Verden omkring os (samtidsorientering). Et ugeskema kan således sammensættes af: Obligatoriske fag: Dansk, engelsk, matematik……………14 timer Linjefag:...……………………………………………………………………. 9 timer I alt………..23 timer Plus mindst 5 timer af nedenstående tilbudfag: Tysk………………………………………………….………………4 timer Fransk………………………………………………….…………..4 timer Fysik/kemi………………………………………………….…….2 timer Samt ekstra dansk, ekstra matematik, ekstra engelsk og valgfag På tværs af linjerne I løbet af året vil der være en række arrangementer på tværs af linjerne. Nogle af disse er faste, som går igen år efter år, da vi lægger vægt på at hele skolen bliver et samlet ungdomsmiljø. F.eks: Dagligt er vi sammen om at få caféen til at fungere. Hver uge er der fællestime for hele skolen. Året indledes med tre dages introtur, hvor vi skal lære hinanden at kende både socialt og fagligt. Året afsluttes med vores store gallafest, hvor vi skal lære at begå os i det finere selskabsliv og komme igennem den svære lanciers. 4 gange i løbet af året er der fællesarrangementer for hele skolen med varierende indhold. BALSMOSESKOLEN 10.KLASSE 14/15 Åbent hus: onsdag d. 22. januar kl. 19:00 Du tilbydes mulighed for et anderledes afsluttende skoleår i folkeskolen, hvor du kan møde nye kammerater og lærere, vælge en temalinje og få afklaret dit valg af uddannelse. Over året arbejder hele holdet med følgende fælles projekter: Mediekursus Restaurant projekt Kanotur Skitur Samfundsfagligt forløb BALSMOSESKOLEN 10.KLASSE 14/15 Det sociale liv: Vi starter skoledagen med at mødes i sofaen. På kanoturen i august lærer vi hinanden at kende På vinterens skitur har vi base på Stavsnäs Vi har et arbejdsklima, hvor det er legalt at være god til noget I forbindelser med projektuger, afsluttes med fælles arrangementer ud af huset f.eks bowling, teatertur osv Personlig udvikling: Med afsæt i uddannelsesplanen ”afklares” den fremtidige uddannelsessituation: Personlig ansvarlighed omkring afleveringer. Mulighed for afprøvning af individuelt tilrettelagte praktikker Aftaler om andre skoletilbud OSO-opgaven (obligatorisk selvvalgt opgave) Under filmproduktionen opdager I, at I kan meget mere end I troede BALSMOSESKOLEN 10.KLASSE 14/15 Medielinjen: Film TV Radio Tekst Redigering Faste billeder/ foto Samfundsfaglige forhold/ mediepåvirkning Levende billeder/video M L I F S L A B Hygge er; når vi hver fredag spiser kage som vi selv har bagt... Idrætslinjen: Vi skal spille bold, svede, lege og hygge Tempoet er højt (og ind imellem voldsomt) Vi styrer skolens trimdag, idrætsdag og bolddag BALSMOSESKOLEN 10.KLASSE 14/15 Balsmoseskolen ligger i et roligt villakvarter, tæt på S-tog og bus. Skolen er to-sporet, med ca. 500 elever fordelt på klassetrinene bh.kl til 10. kl. 10. kl er en naturlig del af skolen, og deltager i skolens liv . Vi har tradition for et meget tæt samarbejde med ungdomsvejlederen . Balsmoseskolen Æblevangen 126 2765 Smørum Telefon: 44 65 66 55 Hjemmeside: www.balsmoseskolen.dk Viceinspektør: Peter Jensen E-mail: [email protected] Kontakt: 10. klasse i Egedal 2014/2015 Hvad skal du gøre? Vi forventer af dig: At du vælger 10. klasse, fordi du har brug for et år til at blive dygtigere og mere parat til næste uddannelsesår At du er motiveret og møder forberedt til timerne At du er åben og interesseret At du yder en indsats og tager ansvar At du tager de prøver, du har forudsætning for Så får du: Et rigtig spændende skoleår Da 10. skoleår er frivilligt, forventer vi, at du melder dig af lyst til at deltage i arbejdet, og vil være en aktiv medspiller, som vil gøre alt, hvad du kan, for at 10. skoleår bliver både sjovt og indholdsrigt for dig og dine kammerater. Ansøgning om 10. klasse i Egedal: Uddannelsesplanen samt den elektroniske tilmelding udarbejdes i samarbejde med din nuværende skole i løbet af januar og februar måned. Dette skal være afsluttet fredag d. 28. februar 2014. Hvis du går på en skole, hvor dette ikke sker, må du henvende dig på den ønskede skole for at få at vide, hvordan du skal forholde dig.
© Copyright 2024