1. No category

16. årgang • nr. 1 • marts • april • maj 2011
Aktuel information om
Helsingør Stift
Stiftsbladet
4 Jubilæumsfesten
8 Badesandaler
13 Konflikter
Nyansættelser
• Birgitte Ulla Poulsen
Hvidovre pastorat
• Laila Bomose
Ballerup pastorat
• Mette Møbjerg Madsen
Ramløse-Annisse pastorat
• Karen Marie Sø Leth-Nissen
Kongens Lyngby pastorat
Mission er mange ting. Der er Ydre Mission og Indre
Mission, og der er missionen blandt dem, der hverken er langt væk eller inde i varmen. De unge på gaden, der er ude af sig selv, og dem der oplever sig selv
som fremmede, langt væk hjemmefra. Læs om,
hvordan et par badesandaler kan redde en ung pige
fra at komme helt på afveje. Side 8.
Og læs også om, hvordan nogle mener, at de fremmede vedkommer os. Også selvom de ikke er kristne. Side 10.
Rebecca Rudd
• Asta Gyldenkærne
Gerlev-Draaby pastorat
UDENFOR
FESTEN
Stiftet har fejret 50 års jubilæum med pomp og
pragt. Der var over 600 deltagere til gudstjeneste og
kaffebord. Der kan være meget staffage over sådan
en fejring, der bliver nikket og hilst, kaffen rækkes
over bordet, og talerne står i kø, for at prise og for at
skose.
For skoset det blev der også. Her var muligheden for
at få sagt sin mening, og nogle greb den. Tommy
Carlsen fra Glostrup sogn fik gjort os alle opmærksom på, at uden vestegnen så gik det slet ikke. Læs
hans tale på side 4, og se billederne fra festen.
KONFLIKTER
Konflikter bryder ingen sig om, og der foretages
mange krumspring for at undgå, ikke så meget konflikten i sig selv, men selve konfrontationen, for den
er ofte ubehagelig. Kirken har desværre ry for at
være en arbejdsplads, hvor mange føler sig udenfor.
En konfliktmægler kan måske hjælpe? Læs den
kradse klumme side 13.
God fornøjelse med stiftets blad til alle jer, der gør en
indsats i dagligdagen.
Redaktøren
Folkekirken
i det offentlige rum
14.-18. NOVEMBER 2011
Kursus på TPC for præster samt kommunikations- og PR-medarbejdere
Fratrådte
• Flemming Kofod-Svendsen
Birkerød pastorat
Det diskuteres om Danmarks Radio skal formidle den kristne kulturarv som en del af deres public service aftale. Men hvordan med kirken? Gennem foredrag og folkeoplysning, underholdning
og opdragelse, sætter kirken sit fingeraftryk på
det lokale samfundsliv. Er det også public service? Eller hvordan skal kirken være tilstede i det
offentlige rum?
Som Forkyndende Kirke, som et public service
medie eller en kulturbærende og samfundsopbyggende institution?
Kurset vil lægge ud med en teoretisk vinkel på
kirken, medierne og det offentlige rum, og derefter forsyne os med redskaber til at skabe klarhed
og retning i kirkens kommunikation, lokalt og
landsdækkende. Vi finder svar på spørgsmålet:
Hvem er det der taler og hvad taler vi om?
Af programmet: Lektor Henrik Søndergaard, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling: Folkekirken som public service institution. Lektor,
ph.d. Povl Götke: Kommunikationsmedier og
kirkehistorie – et kritisk blik. Lektor, dr. theol.
Peter Lodberg: Teologi og massemedier. Kommunikationsrådgiver, cand. comm. Michael
Trinskjær: Strategisk kommunikation.
Journalist Pernille Stensgaard, Weekendavisen:
Folkekirken i medierne.
Kursusledere: cand. theol., mediekonsulent Rebecca Rudd og lektor Povl Götke.
Se mere: www.tpcloegumkloster.dk
Danskernes teologi
Af biskop Lise-Lotte Rebel
Med jævne mellemrum kan vi i aviserne læse
om danskernes tro. Ud fra spørgeskemaer besvarer den »almindelige« dansker spørgsmål om
hans/hendes forhold til kirke og kristendom.
Som regel er det ikke opløftende læsning. Overskrifter som: »Kun 32% af folkekirkens medlemmer tror, at Jesus er Guds søn« taler deres
tydelige sprog. Indrømmes må det, at danskernes viden om den kirke, de fleste tilhører, ikke
er imponerende stor.
TRO OG VIDEN
Nu er det således med den slags undersøgelser,
at de næsten altid uudtalt bygger på den præmis, at engang for længe siden var det hele meget bedre. Men var det nu også det?
Uden at det skal lyde som en falsk trøst, så kunne man måske forsigtigt henvise til, at kirkefolk
gennem alle tider har beklaget sig over folkets
manglende viden om kristendommen. Det gjorde allerede Peder Palladius. Hans visitatsbøger
fra de sjællandske kirker i femtenhundredtallet
taler deres tydelige sprog om, hvordan det stod
til dengang. Det var ikke opløftende! Også Martin Luther jamrer i fortalen til den Lille Katekismus over den store uvidenhed.
Dernæst kunne man rejse spørgsmålet, hvad
det i grunden er, der kommer til udtryk i besvarelsen af den slags undersøgelser, hvor man
krydser af på et spørgeskema.
Er tro ikke også noget andet og langt mere end
dette, at kunne svare på bestemte spørgsmål?
Har spørgsmålsbesvarelser ikke langt mere
med meninger end med tro at gøre? Tro er jo
andet og mere end lærdom og meninger, også
selv om der er en sammenhæng.
FORVENTNING
Som folkekirke må vi vel have lov til at regne
med, at også den tro, der viser sig i en forventning til kirken, til præsten, til dåben, konfirmationen og begravelsen – at dette også er udtryk
for en slags tro. Også den tro, der viser sig i, at
Tro er jo andet og
mere end lærdom og
meninger, også selv om
der er en sammenhæng
man beder sit Fadervor i lønkammeret, man
synger måske et salmevers med sine børn, uden
at man er i stand til at formulere ret meget sammenhængende om teoretiske spørgsmål – også
den tro må regnes for en kristen tro. Det er slet
ikke sikkert, at det fremgår af sådanne spørgeundersøgelser.
Det gør naturligvis ikke kristendomsundervisningen overflødig. Men jeg mener, det er vigtigt
at skelne her. Kristen tro må ikke forveksles
med bestemte meninger, men troen er med
Martin Luthers ord en hjertets tillid til Gud.
REN BESKED
Når det er sagt, så vil jeg dernæst gerne betone,
at der er rigelig plads til forbedring af det generelle vidensniveau i hele folkekirken. Et gammelt ord fra kirkefaderen Augustin siger, at
troen søger indsigt. Troen søger viden. Det hører til troens væsen, at den også vil vide besked
om, hvad det er, den tror på. Den vil have klarhed over, hvem Gud er, om døden, skylden og
kærligheden.
Derfor søger troen at skaffe sig indsigt i, hvad
der står i Bibelen og kirkens bekendelsesskrifter. Ikke fordi dette skulle være en facitliste,
men snarere fordi det er trosdokumenter, som
man kan samtale med om troens væsen og hemmeligheder. På den måde hænger tro og viden
sammen uden at være identiske. Her har kirken
en stor opgave for alle aldersgrupper.
Folkekirken må være parat både til at lytte og til
at vejlede i den spørgen, som i disse år melder
sig så stærkt. Frem for alt må de opvoksende generationer have al den hjælp, der kan ydes. Minikonfirmander, kirke-skolesamarbejde, kor
arbejde og hvad ellers nævnes kan, må støttes
og udbygges. Kirken må tage sit ansvar for undervisningen af dens døbte medlemmer alvorligt. Det er noget af det, vi bliver mindet om,
hver eneste gang vi ser en af de lidt nedslående
undersøgelser over danskernes tro.
3
50 ÅRS JUBILÆUM
»Kære gæster ved Helsingør Stifts
50 års jubilæum, kære kirkeminister, biskopper, stiftsadministration,
provster, præster samt menighedsrådsmedlemmer og alle andre.
Men først og fremmest, kære Lise
Lotte Rebel.
Jeg kommer fra den sydlige ende af Stiftet, fra
stiftets og landets største sogn, Glostrup, som er
en del af Københavns Vestegn. Et af de områder, der er vokset allermest under Helsingør
Stifts levetid.
Jeg har hørt, at det var en administrativ fejl, at
nogle af sognene omkring København ikke blev
fastholdt til Københavns Stift under arbejdet
med udskillelsen af det nye Helsingør Stift for
50 år siden.
GØGEREDEN
Tak for, at jeg, som en af de tilstedeværende menighedsrådsformænd, har fået lov til at bringe
en hilsen og sige et par ord i anledning af Helsingør Stifts 50 års jubilæum. Tak for at du er
vores biskop, landets første, men nu ikke eneste, kvindelige biskop.
Jeg har af og til tænkt på, at det måske var en
handel, der blev lavet af politikerne for at få
Vestegnen væk fra København, så Københavns
Stift kunne slippe for gøgereden med alle de nye
bebyggelser. Vores vestegn har hos mange altid
haft et lidt blakket ry, som området, hvor alle
Tale ved 50 års jubilæet holdt af
Tommy Carlsen, menighedsrådsformand, Glostrup sogn
forbrydelserne sker. Der er vel ikke noget at sige
til det, når man ofte hører og læser om alt det
skrækkelige, der sker på Københavns Vestegn, og
Glostrup Politi bliver nævnt hele tiden.
Men tænk på, at det skyldes nok mere, at det er et
af landets folkerigeste områder og en af landets
tættest befolkede politidistrikter. Det er også på
vestegnen, at der er bygget en del nye kirker. Der
er mange nye og spændende kirkelige aktiviteter,
og der er en god grobund for folkekirken. Det er
også her, vi lever side om side med mange af vore
nye danskere, der kommer fra hele verden med
deres spændende og anderledes levevis og traditioner og også mange med en anden tro end vores.
Det er – til trods
for indvandrere og
nydanskere – ikke her, vi mister
de mange folkekirkemedlemmer
Det er – til trods for indvandrere og nydanskere
– ikke her, vi mister de mange folkekirkemedlemmer.
Og det er samtidigt her, at vi via vores kirkeskat er
med til at finansiere en del andre sogne i de tyndt
beboede områder. Det er også os, der er med til at
betale præstelønninger og en del af de udgifter,
der dækkes via fællesfonden. Det skal og vil vi
ikke jamre over, for det er o.k. inden for en vis
grænse, men det er bare vigtigt, at det bliver sagt,
og at det er kendt. Det er vi faktisk stolte over at
kunne være med til, men vi ønsker bare, at der
også skønnes på det.
ÉN AF OS
Lise Lotte, du er en af os på vestegnen. Du kommer fra vestegnen, hvor du har været præst, og du
holder ved os. Du er altid flittig til at komme og
se, hvad der foregår hos os. Du er en meget vellidt
og nærværende biskop, som vi lytter til, og som vi
regner med. Det er altid en fornøjelse, når der
skal ansættes en ny præst, at blive vejledt af dig på
din meget grundige og særdeles charmerende
måde.
Derfor var det også meget klart for os, da der for
nogle år siden igen var forslag om at ændre på
Stifterne: Vi ønskede på Vestegnen ikke at kom-
5
me til København, hvor der allerede på det tidspunkt var lagt op til kirkelukninger og store
sammenlægninger af sogne m.v. Vi er nok også
selv lidt provinsagtige, selv om vi kun bor få km.
fra Københavns Rådhusplads. Vi føler os ikke
som Københavnere, men som det vi er: store
nybyggerområder, som efterhånden nærmer
sig guldbryllupsalderen, så vi passer måske der-for meget godt sammen med Helsingør Stift.
Vi ønskede heller ikke at komme til Roskilde.
e.
Ikke fordi Roskilde ikke er et godt stift, men
n
fordi vi i bund og grund syntes, at vi har et fan-tastisk Stift. Et Stift, vi er glade for, et Stift, vii
føler os hjemme i, og fordi vi har en biskop og en
n
stiftsadministration, som efter vores mening err
Danmarks bedste.
Vi er nok også selv
lidt provinsagtige,
selv om vi kun bor få km. fra
Københavns Rådhusplads
Vi står sammen i tykt og tyndt. Vi står sammen
n
i medgang og modgang, men bedst og mest aff
alt: vi kommer hinanden ved. Det til trods for att
der i Helsingør Stift er alt fra arbejderkvartererne og de nye generationer af akademikere på
vestegnen til de rige kvarterer langs strandvejen
og de skønne landområder og smukke gamle
byer, samt hav og sund i Nordsjælland, så har vi
meget at være fælles og sammen om. Det skal
ingen komme og lave om på. Skal der ændres på
det, skal det komme fra os selv. Der skal ikke
komme nogen udefra og slet ikke fra ministerielle udvalg eller på grund af ønsker fra andre
Stifter.
LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE
Nej, skal der ændres på Helsingør Stift, hvad jeg
ikke mener, der skal, men skal der, så skal det
være på grund af omstændigheder, – hvor vi
selv er med til at behandle og beslutte. Det er
det, der er med til at tegne vores folkekirke. Det
er det, der gør at samarbejdet om vores folkekirke er så dejligt at arbejde med. Et ligeværdigt
samarbejde mellem teologer og lægfolk, det er
Fotograf Rasmus Flindt Pedersen
alfa og omega for Folkekirkens fremtid
Helsingø
r Stift
J u b il æ u m
Jeg har et stort ønske for Helsingør Stift. Det er,
at vi må få ansat flere præster. At vi kan få ansat
præster i forhold til de medlemmer, der er af
folkekirken i vores stift, samt at det samarbejde,
der er i stiftet på tværs af sogneskel og provstier,
må bevares og forstærkes. Jeg har også et ønske
for os alle sammen i Folkekirken, at ministeriet,
folketinget og alle andre instanser nu giver os
lidt fred og ro til at arbejde med vores kirke, vores tro og alle de skibe, der allerede er sat til søs.
Det er vigtigt, at de kommer sikkert i havn og
ikke forliser undervejs.
2 01 1
EN GAVE
50
2.indd 1
ÅR
Fotograf
Poster Final
Jens Kink
el - Plakat
Bynke Maib
øll / KKAr
t
Jeg vil gerne slutte min hilsen og min lykønskning til vores dejlige Stift, med at overrække et
gavebrev på 10.000 kr. til dig, Lise Lotte, på stiftets vegne.
Gavebrevet er en tak for det store arbejde, du og
stiftsadministrationen udfører. Vi har i Glostrup Provsti og sognene i provstiet syntes, at I
skulle have en gave; men hvad giver man til en
halvtredsårig, der har så meget i forvejen? Vores ønske er, at I vil bruge pengene til en eller
anden kunstgenstand, som altid vil minde jer
om det store Glostrup provsti og sognene på
Vestegnen. Noget, der kan hænge eller stå på et
centralt sted og være til glæde for jer, der dagligt
arbejder i stiftsadministrationen.
Hjertelig tillykke og tak for, at jeg fik lov til at
bringe vores hilsen på denne dejlige dag.«
Tommy Carlsen, Glostrup Sogn
Til jubilæumsfejringen blev der uddelt en jubilæumsplakat med alle stiftets kirker
til deltagerne. Ønsker man at få tilsendt en plakat, kan den rekvireres fra stiftsadministrationen. Den koster 40 kr. i forsendelse. Send en mail med »plakat« i emnefelt og adressen hvortil den skal sendes til [email protected]
Plakatens billeder er af fotograf Jens Kinkel, med et layout udført af filminstruktør
og videokunstner Bynke Maibøll (www.bynke.dk).
Bynke Maibøll er også kunstneren bag den forrige og de kommende 2 forsider på
Stiftsbladet.
7
Street Pastors i England
- eller om hvordan et par badesandaler kan gøre en forskel
Af Thyge Enevoldsen
Sognepræst i Grønnevang Kirke
SSP-medarbejder i Hillerød kommune
DET VIRKER
»Der hvor kirkerne er med i det kriminalitetsforebyggende arbejde, der virker det! Og dét er
ikke et spørgsmål om tro. Dét kan dokumenteres.« Sådan belærte SSP Svenn mig for 3 år siden efter at have afsluttet sine studier i kriminologi. Svenn Petersen er leder af det forebyggende SSP-arbejde i Hillerød kommune. Og der
plejer at være noget om det, han siger. Så jeg
stolede på ham – også da han tilbød mig at blive
ansat 10 timer om ugen som en del af det forebyggende SSP-team i Hillerød Øst, hvor jeg samtidig på 20. år er præst ved Grønnevang kirke.
TONY WINTER
I september 2009 arrangerede Grundtvigs Højskole kursus for politi, SSP og pædagogiske hotspot-medarbejdere om forebyggelse af bandekriminalitet. En af underviserne var Tony Win-
ter – initiativtager og leder af »Street Pastors« i
Manchester, England. Jeg var med på en del af
kurset sammen med Svenn – og havde en eftermiddag og aften på tomandshånd med Tony.
Det var så inspirerende, at jeg umiddelbart derefter søgte om studieorlov – med kirken og det
forebyggende arbejde som tema – og med Street Pastors i England som et af fokusområderne.
Studieorlov blev bevilget. Og i september 2010
var jeg på en to ugers studietur i London og
Manchester.
STREET PASTORS – FOREBYGGELSE OG
DIAKONI PÅ GADEPLAN
Street Pastors startede i England i 2002 som del
af en fælles kirkelig respons på tiltagende vold
og voksende utryghed i engelske storbyer. Street Pastors er teams af kirke-frivillige på gadeplan i byernes og storbyernes natteliv – oftest
fredag og lørdag nat. I Danmark kender vi Natteravnene. I England har man nu i snart 10 år
kendt til Street Pastors. Mere end 4.000 frivillige kirkefolk fungerer som Street Pastors i engelske byer. Disse frivillige har først modtaget
40 timers undervisning i konflikthåndtering,
misbrugsproblemer m.m. Mindst én aften/nat
om måneden deltager man dernæst som frivillig
i et Street Pastor team (3-4 personer) og er til
stede i det lokale natteliv – med omsorg, lydhørhed og hjælp. Street Pastors er ikke en forkyndertjeneste, men en omsorgstjeneste! Street
Pastors er diakoni, relationer og forebyggelse på
gadeplan.
Det er muligheden for at møde mennesker respektfuldt, ikke fordømmende, med åbne ører
og hjerte, og at vise mennesker kærlighed gennem simpel praktisk omsorg og nærvær. Naturligvis opstår der samtaler – også om kirke og
om Gud, om liv og død. Og der kan være ønsker
om bøn og forbøn. Det må Street Pastors være
opmærksomme på og imødekomme efter behov. Men så sker det altså på folks eget initiativ.
GLIMT FRA EN TUR I BYEN MED STREET
PASTORS
Sidst på aftenen og omkring midnat går gruppen af Street Pastors rundt i bymidten – let gen-
kendelige i deres blå jakker. Der bliver hilst på
folk – og ind imellem snakket om alt mellem
himmel og jord. Gruppen smutter også ind forbi
på værtshusene for lige at sige hej – ligesom der
hilses på dørmændene ved diskotekerne. I forvejen har dørmændene nummeret på Street
Pastor-telefonen. Og ved 01-tiden ringer de efter hjælp. En meget beruset ung mand er tilsyneladende alene – og har brug for hjælp med at
blive vasket efter opkastning, inden han kan
komme i en taxi hjem. Imens han får hjælp, er
der tilløb til skænderi 30 meter nede ad gågaden.
To fra Street Pastor-gruppen nærmer sig høfligt
og byder de to stridende på en slikkepind. Det
viser sig at være en god, positiv distraktion. For
det er jo også lidt svært at skændes eller ligefrem slås med hver sin slikkepind i munden.
Det begynder at regne – og der deles et par engangs-regnslag ud. Nogle unge piger kan ikke
længere holde balancen på deres stiletter og går
derfor rundt på bare fødder… Street Pastors
gruppen tilbyder dem et par badesandaler hver,
som de tager imod med stor tak og smil. »Min
bedstemor kom også i kirke hver søndag«, siger
den ene af pigerne. »Du er også altid velkommen« svarer en af Street Pastors med et glimt i
øjet.
ET SAMARBEJDSPROJEKT
Street Pastors i England har lige fra starten været et fælles-kirkeligt projekt. Street Pastors er
brobygning – og handler mere om partnerskab
end om individualitet. Samarbejdet gælder på
flere niveauer. For at kunne etablere et Street
Pastors-team lokalt i England skal mindst fire
forskellige kirkesamfund være med i projektet!
Dispensation kan gives i lidt mindre lokalområder. Men det har vist sig, at samarbejdet imellem kirkerne og kirkesamfundene omkring
Street Pastors projekterne har fungeret overraskende positivt. Partnerskab i det forebyggende
Street Pastor-arbejde gælder også i forhold til
politiet, andre lokale myndigheder og lokalområdet/sognet i øvrigt.
I opstartsfasen var der fra myndighedernes side
en naturlig skepsis i forhold til samarbejde med
Street Pastors. Man var nervøs for, at forkyndelse og mission ville være den egentlige agenda
for Street Pastors. Men skepsis er blevet afløst af
tillid og gensidig respekt. Det lokale politi er
ofte involveret i træning og uddannelse af Street
Pastors. Og visse steder i engelske storbyer støtter politiet eller andre lokale myndigheder ligefrem Street Pastor projekterne økonomisk.
INSPIRATION?!
Det landsdækkende Street Pastor projekt i Eng-
land er efterhånden et velafprøvet eksempel på,
hvad det kan betyde, når kirker engagerer sig
vedholdende og langsigtet i lokalt kriminalitets
forebyggende arbejde.
Vi kan overveje, om der er inspiration at hente
for os i Danmark? Kan og skal vi i dansk kontekst overveje noget lignende? Og det er jo ikke
et spørgsmål om at overtage opgaven fra
hundredevis af frivillige Natteravne.
Som SSP-Svenn sagde til mig på et tidspunkt:
»Der kan være plads til og brug for både Natteravnene og et Street Pastors-lignende kirkeinitiativ i Danmark. Ikke enten-eller, men bådeog. Som supplement – og i samarbejde.« Street
Pastors i England er i hvert fald et meget positivt og stærkt eksempel på, hvordan lokale kirker kan deltage i fælles løft og indsats for at
højne tryghed, nærvær og omsorg i nattelivet.
Og det er et eksempel på, hvad praktisk samarbejde i øvrigt kan betyde – både for de frivillige,
som deltager, for kirkernes indbyrdes relationer, og for kirkernes relationer til myndighederne og til deres lokalområder!
Og mon ikke, det er en virkelighed, som vi både
kan og skal lade os inspirere af? Der er behov
for, og der er rigtig gode muligheder i sådan et
samarbejde.
Og det virker.
9
Kirken og de fremmede
Refleksioner over det teologiske mandat for
kirkeligt arbejde med migranter
Har kirken noget at sige om de fremmede – flygtninge, indvandrere og
asylansøgere? Hvis det kristne værdigrundlag skal have aktualitet i en
globaliseret verden, må svaret nødvendigvis være ja. Men at formulere,
hvad den så skal sige, er en opgave, som udover engagement og lidenskab
også kræver troens eftertanke og refleksion. Det er ikke tilstrækkeligt
med almene henvisninger til næstekærlighed eller enkeltpersoners livshistorier, når vi som kirke og kristne enkeltpersoner skal godtgøre vores
teologiske mandat til at handle.
på, hvad de kunne betyde i forhold til aktuel lovgivning vedrørende asyl,
indvandring og integration samt i forhold til kirkens ansvar og praksis. Vi
understreger, at vi taler på egne vegne og ud fra egne erfaringer – vel vidende, at ikke alle vil være enige med os. For det er ikke formålet at bidrage til den polariserede kirkelige debat på området. I stedet har vi ønsket at træde et skridt tilbage og spørge til den teologiske begrundelse for,
at kirken skal engagere sig, samt afsøge nogle af de dilemmaer, der uvægerligt følger med et sådant engagement.
INTERNATIONALE FORBILLEDER
DILEMMAER
Både i England og i vore nabolande Sverige og Norge har der gennem en
årrække været en løbende koordineret teologisk drøftelse af kirkens mandat til at engagere sig i mødet med flygtninge, indvandrere og asylansøgere. Det har resulteret i flere officielle kirkelige dokumenter og rådgivning til kirker og kirkelige organisationer, som har disse problematikker
inde på livet i deres daglige arbejde.
I et forsøg på at sætte en tilsvarende teologisk refleksionsproces i gang
herhjemme har ansatte og frivillige fra Tværkulturelt Center, Mødestedet
på Vesterbro og Apostelkirken udarbejdet et dokument med 10 principper om kirke og migration. Vi har selv gennem længere tid været engageret i mødet med asylansøgere, flygtninge og indvandrere i kirker og kirkelige organisationer, og i vores arbejde har vi savnet en bredere, teologisk
reflekteret drøftelse af de grundlæggende principper bag kirkens møde
med migranter.
De 10 principper perspektiveres kort teologisk og aktuelt med eksempler
Et eksempel: Kan der også i dag opstå situationer, hvor kirkens folk ikke
bare kan, men bør handle i civil ulydighed ved for eksempel at skjule
flygtninge? Jøderne i Gilleleje Kirke under Anden Verdenskrig er i dag et
ukontroversielt eksempel på dette. Tilstedeværelsen af den slags undtagelser må anerkendes, hvordan vi så end vurderer senere eksempler på
samme problemstilling. Ud fra hvilke kriterier kan det afgøres, om der
virkelig er tale om en undtagelsestilstand?
Et andet eksempel: En iransk asylansøger henvender sig til en præst med
et ønske om dåb. Der er ingen tvivl om, at det at blive døbt vil forøge risikoen for forfølgelse ved tilbagevenden til hjemlandet og dermed måske
også øge chancen for at opnå asyl i Danmark. Den svenske kirke har valgt
at opfordre præster til ikke at døbe asylansøgere. Herhjemme har Folkekirke og Religionsmøde udarbejdet en kort vejledning til præster, hvor
der blandt andet lægges vægt på, at asylansøgeren modtager længerevarende dåbsundervisning og viser vilje til aktivt kirkeligt engagement forud for eventuel dåb.
Dokumentet Kirke og migration – 10 principper giver ikke klare svar på
disse og mange andre dilemmaer. Hvordan kristne bør agere i en konkret
situation vil der sjældent være entydige svar på. Men den kristne tro pålægger kristne et særligt ansvar for solidaritet med sårbare og marginaliserede mennesker og for at handle sammen med dem og/eller på deres
vegne.
Af Indvandrerpræst Niels Nymann Eriksen, Apostelkirken,
Vesterbro
10 PRINCIPPER OM KIRKE
OG MIGRATION
Missionen blandt Hjemløse driver flere herberger
og væresteder. Her i den
kolde vinter har de oprettet nødherberg i København. Missionen blandt
hjemløse har ofte brug for
frivillig hjælp og økonomisk støtte.
www.hjemlos.dk
1. Migranter har ofte bidraget positivt til modtagerlandets kultur, historie, samfunds- og kirkeliv.
2. Gæstfrihed mod fremmede er en bibelsk værdi.
3. Migranter har ret til et liv i værdighed uanset opholdsstatus.
4. Menneskerettigheder gælder alle mennesker.
5. Rettigheder og privilegier, der er knyttet til nationalitet og statsborgerskab, har ikke absolut værdi,
men er goder betroet os af Gud.
6. Kirkens ansvar for at hjælpe trosfæller må ikke stå
i vejen for ansvaret for at hjælpe alle mennesker
med behov for hjælp.
7. Det er i samfundets interesse, at migranter kan
leve sammen med deres nærmeste familie, og at
splittede familier genforenes.
8. Alle børn har ret til en barndom i tryghed og værdighed uanset forældrenes opholdsstatus.
9. Ord kan skabe, hvad de nævner. Derfor skal vi
være bevidste om, hvordan vi omtaler migranter,
og undgå nedsættende, misvisende og generaliserende sprogbrug.
10. Et lands ansvar for egne statsborgere må ikke stå
i vejen for det globale medansvar for, at migranter
til enhver tid behandles værdigt og respektfuldt.
Hjemmesiden kirketrivsel.dk giver gode
råd om trivsel på arbejdspladsen. Her
kan findes love og
regler, rådgivning og
procedurer omkring
arbejdsmiljø.
www.kirketrivsel.dk
Folkekirkens mission har
en fælles hjemmeside
hvor missionsselskaberne
orienterer om deres projekter. Her kan man vælge at støtte tiltag i udviklingslandene og man kan
få undervisningsmateriale
tilsendt.
www.fkm.dk
Folderen, der beskriver de ti principper nærmere, kan hentes fra siden:
www.tvaerkulturelt-center.dk
11
Et alter af papir
Af sognepræst Christian Fink Tolstrup,
Ny Holte Sogn
Altertavlen i Holte kirke blev i december
måned erstattet af en midlertidig alterudsmykning.
Udsmykningen var resultatet af en Kirkehøjskole, hvor deltagerne i fællesskab,
børn og voksne, lavede den alterudsmykning, som i advents- og juletiden så
kunne ses i kirken.
Arbejdet blev til under vejledning af
kunstneren Peter Callesen, som er kendt
for sine smukke og overraskende udskæringer og folderier i papir.
Projektet med at skabe og bruge den
midlertidige altertavle var tænkt som en
mulighed for at reflektere over alterets
betydning og muligheder i en evangelisk-luthersk folkekirke. Hvilken rolle
spiller alteret for forkyndelsen, stemningen og andagten i kirkerummet?
Træet som motiv er et ofte anvendt symbol i det bibelske univers. Fra Edens
have kender vi Kundskabens og Livets
træ. Salme 1 taler om den, der hører
Guds ord, som et træ, der er plantet ved
bækken. Esajas profeterer om en kvist,
der skal skyde af roden. Jesus taler om
sig selv som et træ, hvor disciplene er
grenene. Endelig, er der en tradition i
kirkekunsten for at sammenstille korsets træ og Livets træ.
»Jeg ved, hvor håbet grønnes da,
når alting falmer her;
min frelsers træ på Golgata
en evig krone bær«.
Dybt hælder året i sin gang ,
Den danske Salmebog, nr. 732, vers 6
Kun i fængslerne er
der dårligere arbejdsmiljø
end i folkekirken
DEN KRADSE PEN
»Kun i fængslerne er der
dårligere arbejdsmiljø
end i folkekirken.« Sådan lød det for flere år
siden i en undersøgelse
af folkekirkens arbejdsmiljø. For den udenforstående skulle kirken vel
være et langt mere fredeligt sted at opholde sig,
end et fængsel. Men man skal ikke bevæge sig
mange meter ind i det kirkelige landskab, før
rædselshistorierne står i kø.
Uden tydelig ledelse får mobning nemmere ved
at opstå. Sladder, mistænkeliggørelse, gammelt
nag og manglende opbakning til nye ideer kan
effektivt dræne en kirke for liv.
KONFLIKTER
Der er hjerteblod på spil i kirken. Derfor bliver
praktiske ting hurtigt til et spørgsmål om personlighed. Eksempel: Præsten kommer forbi
kirketjeneren og kommenterer i forbifarten,
hvordan blomsterne lå ved den seneste bisættelse. Kirketjeneren får den opfattelse, at præsten er kritisk overfor hans arbejde. Præsten
aner ingenting, og kan ikke forstå, hvorfor kirketjeneren på næste personalemøde siger, at
præsten virker fortravlet og svær at komme i
kontakt med.
Uden ordentlig kommunikation og klare retningslinjer går det galt. Eksempel: Præsten bliver ansat i et to sogns pastorat. Ved kirkerne er
ansat en organist, der har været der i mange år.
Præsten synes, organisten er svær at samarbejde med. Præstens melodiønsker afvises, – organisten siger, de er for svære og for ukendte for
menigheden. Flere gange ignoreres ønskerne,
og organisten spiller noget andet end præsten
troede, de havde aftalt. Menighedsrådet lytter
til præsten, men bagatelliserer problemet, fordi
de har svært ved at sige til organisten, hvad de
ønsker. Hun har jo spillet i kirken i mange år og
er et kendt ansigt i sognet. Præsten oplever en
stigende frustration og begynder derfor at undgå organisten.
n opKirketjeneren får de
er krifattelse, at præsten
bejde
tisk overfor hans ar
PÅ FORSIDEN
Af Marianne Telling
Telling.
Sognepræst i Skovshoved kirke og
Master i Konfliktmægling
Når en kirke havner på forsiden af aviserne på
grund af konflikter, er det blot sidste station i et
langt forløb. Bagved ligger der langvarige og
uløste uoverensstemmelser, som alt for ofte ender med ulykkelige historier om fyringer, opsigelser og resignerede præster og menighedsråd.
Der er mange grunde til, at kirken kan være et
vanskeligt og minefyldt sted at opholde sig.
Manglende kommunikation og uklare forventninger til personale og præster er bare nogle af
dem. Og ikke mindst fordi de allerfleste mennesker omkring en kirke, brænder for det, de laver.
Og hvor folk brænder, opstår konflikter. I sig
selv er der ikke noget galt med at have konflikter,
i sig selv betyder det jo bare, at man vil noget
forskelligt. Men konflikter kan håndteres mere
eller mindre klogt. Når konflikter ikke bliver
håndteret klogt, opfører de sig ligesom ild ude
af kontrol. Konflikten hopper fra det ene område til det næste, og sluger al energi på sin vej.
SAMARBEJDE
Menighedsråd, præster og kirkens personale er
forpligtet på at samarbejde. Men de kommer fra
hver deres sted, med forskellige forudsætninger
og forskelligt syn på kirkens arbejde. Frivillige
Når konflikter ikke bliver
håndteret klogt, opfører de sig
ligesom ild ude af kontrol
møder fastansatte. Personale ansat af menighedsråd, og præster ansat af kirkeministeriet.
Kun når det går godt, går det godt. De alt for
mange steder, hvor samarbejdet halter, eller
konflikterne allerede har ødelagt arbejdsmiljøet, kan der være brug for hjælp. Menighedsrådet har stor betydning i forhold til, hvordan arbejdsmiljøet bliver i deres kirke. De kan iværksætte initiativer, der fremmer samarbejdet, og
de er med til at sætte en standard for, hvordan
deres medarbejdere skal arbejde sammen.
Hvor personalet i et fængsel har at gøre med
mennesker, der ikke ønsker at være, hvor de er,
så burde vi som ansatte i kirken med stolthed
kunne sige, at vi slet ikke vil være andre steder
end lige her – i kirken. Og dernæst burde vi
skabe en arbejdsplads med konstruktivt samarbejde på alle leder og kanter.
Marianne Telling holder gerne foredrag,
workshops og inspirationsmøder for
menighedsråd og kirkens ansatte.
Email: [email protected] tlf. 3022 7870.
13
Teologisk
ef terudd
annelse
ør stift
i Helsing
STIFT
SINGØR
RK I HEL
EN-NET VÆ
IK
D
Æ
PR
ER LUP
SEN UND
T
HØJMES
IDENTITE
STENS – G
N – EKSI
RELATIO LIG UDLÆGNIN
– I KRISTE
ESTER
UDSTJEN
ION AF G
SUPERVIS
DET HELLIGE RUM
HVAD SK AL VI DÉR?
STIFTSS
STIFT
SSTÆVNE
TÆVNE I ANLEDNING AF
HELSINGØR STIFTS 50 ÅR
PÅ GRUNDTVIGS HØJSKOLE
LØRDAG D. 26 MARTS KL. 9-16
Det årlige stiftsstævne for menighedsrådsmedlemmer,
ansatte, sognemedhjælpere og præster i stiftet fejrer
50-års jubilæet. Vi vil kigge tilbage, men dog mest
fremad, idet vi skal se på, hvad vi som religiøse
danskere vil i det hellige rum. En religion kan ikke
overleve uden at vide, hvor dens ’sted’ er. Derfor har
kristendommen dens hellige sted – kirken. Interessant
er det at kigge på kirkestederne i det nye stift, altså
siden 1960. Og mest udfordrende er det at se på, hvad
vi vil søge efter i kirken om ti eller tyve år.
PROGRAM
9.00-9.30:
9.30-10.45:
11.00-12.00:
12.00-13.00:
13.00-14.15:
Stiftsstævnet er arrangeret af stiftskonsulent
Jørgen Demant i samarbejde med repræsentanter
for Distriktsforeningerne, menighedsråd og
sognemedhjælpere i stiftet.
Tilmelding til Bende Kragh (Skovlunde) ved
indbetaling af kursusafgift på 375,- kr på bank:
reg.nr. 1551, konto 3129101938.
Bende Kraghs mailadr. [email protected].
Har man spørgsmål til stævnet er man velkommen til
at ringe til undertegnede på tlf. 4588 4075 eller skrive
[email protected]
14.15-15.00:
14.15-1
.
15.00-16
15.00
5.00-16.00:
00
Kaffe
Lektor Benny Schuster:
Helsingør stifts kirkebyggeri gennem 50 år
– en billedfortælling om moderne hellige
rum i stiftet
Generalsekretær i Bibelselskabet
Morten Thomsen Højsgaard:
Portræt af den religiøse dansker 2020
Frokost
5 bud
d på, hvordan
ordan ånd får krop i det
hellige
ge rum
rum.
11. Ki
Kirke
Kirk må have krop
k p
vv. sognepræst
æst La
Lail
Laila Bomose
2. Talen
len
n i rummet
umme
v. me
mediekonsulent
mediekonsul
diek sulent Rebecca Rudd
3 Et rum til samvær med Gud
3.
G
v. sognepræst Morten
M t Miland
Mil
4. Kirkemusikken
ken i nutid og fremtid
v. organist Mads
ds Høeck
5. Hellig empowerment
ment
v. Sognepræst Eskil
kil Dickmeiss
Dickme
k
Helsingør
ngør stifts id
idé
débank:
ébank:
ank Hvord
H rd
Hv
dan
an
formidle
midle
dle evangeliet
e i det hell
hellige rrum?
rum
Dit bud
ud på
p nye tiltag
ag i kirke
kirkens
ns fformidling
af evangeliet
ngeliet
et om 10 år.
r
Professor
fes Erik A. Nielsen:
Fortælling
rtæ
om den
en h
hellige sten.
DER SKAL PRÆDIKES PÅ SØNDAG
29. MARTS
Prædiken-netværk i Helsingør stift
Søndagsgudstjenesten lever ikke mindst i kraft
af en god prædiken. En prædiken, der er i stand
til at kaste et kristeligt lys ind over de livserfaringer, som mennesker gør sig, så at de går opbygget fra kirke.
Prædikenarbejdet er givende og hårdt, ikke
mindst når man altid sidder alene med det. Inspiration til prædikenarbejdet kan hentes hos
kolleger. Samtalen med andre om teksten til
søndagens prædiken kan være givende. Og tanken med denne studiedag er at være igangsættende for et kollegialt inspirationsarbejde omkring prædikenen. Dels at bruge hinanden til at
åbne prædikenteksten, pege på brændpunkter,
afsøge mulige perspektiver, systematisk, eksegetisk, hermeneutisk, retorisk, dels til at evaluere prædikenen: hvad blev hørt i prædikenen,
hvem blev der talt til, hvilken appel havde prædikenen?
Studiedagen skal lægge op til netværksarbejde
blandt præster i stiftet. Vi tænker os netværksgrupper etableret på en sådan måde, at vi på
E
F
T
E
R
U
D
D
A
studiedagen giver modeller og redskaber til at
komme i gang med netværksarbejdet. Etablering af grupperne sker på selve dagen eller efterfølgende via hjemmesiden. Når grupperne (på
6-8 præster) er etableret, vil vi være tilstede første og sidste gang i et forløb tænkt som 8 gange,
alt efter hvad den enkelte gruppes deltagere finder frugtbart.
PROGRAM FOR STUDIEDAG:
10.15: Velkomst. Teologisk konsulent Jørgen
Demant
10.30: Lektor Ulla Morre Bidstrup: Prædikenen som samtale. Men hvordan holde
samtalen i gang? Og hvad skal vi tale
om? Den induktive prædiken som arbejdsredskab.
11.30: Sognepræst Peter Nejsum: En skabelon
for et prædikenarbejde fra tekst til prædiken.
12.15: Frokost
13.00: Ph.d. cand.theol. Marianne Gaarden og
ph.d. Marlene Ringgaard Lorensen:
»At prædike for øret: feedback mhp. på
feedforward«
14.45: Kaffe
15.00: Etablering af netværksgrupper.
16.00: Afslutning
Sted: Værløse kirke, Højelofts Vænge 20,
3500 Værløse.
Tid: 29. marts.
Tilmelding: senest 20 marts til Jørgen Demant
([email protected])
Frokost koster 50,- kr.
Kurset er arrangeret af stiftskonsulent Jørgen
Demant og sognepræst Peter Nejsum.
Stiftsbladet for Helsingør Stift
Udgives af Helsingør Stift i samarbejde med Stiftets faste udvalg og Distriktsforeningerne af Menighedsråd. De i bladet
fremsatte synspunkter deles ikke nødvendigvis af redaktionen.
Redaktion
Ansvarshavende: sp. Rebecca Rudd, Tlf 2172 5082,
email: [email protected]
N
N
E
L
S
E
F
O
LITURGISK LABORATORIUM
TIRSDAG 20. SEPTEMBER
Højmessen under lup
Højmessen er omdrejningspunktet i kirkens
selvforståelse. Og i præstens. Derfra vores verden går til alt det andet arbejde i kirken. Imidlertid oplever vi i disse år, at højmessen som
prisme for vores arbejde ikke samler så meget
som den skulle. Det skyldes flere faktorer: at vi
som folk ikke længere spejler os i højmessens
liturgi som udtryk for genuin religiøsitet; at højmessen som centrum for kirkeligt arbejde udfordres af den kirkelige periferis andre gudstjenester (alternative gudstjenester); at man som
søgende menneske ikke finder svaret i højmessen dels pga. højmessens form dels pga. dens
eksklusivitet hvad angår delagtighed. Der kan
findes flere grunde til at højmessen flere steder
står svagt.
Det er bydende nødvendigt – både af hensyn til
vores kirke- og menighedsopbygning og til vores pastorale selvforståelse – at vi sætter højmessen under lup med henblik på at fastholde
eller generobre den som en vigtig ytring i kirkens liv.
Tanken med denne studiedag om gudstjenesten
er at være optakt til et ’laboratoriearbejde’ med
højmessen, hvor man regelmæssigt samles for
via konkret gudstjenestepraksis og i samtalens
refleksion over praksis at blive klogere på højmessens potentiale. Værkstedarbejdet har til
opgave at prøve højmesseliturgiens form af med
henblik på (ny-)bearbejdelse, dvs. at skabe en
tidssvarende højmesseliturgi. I denne kreative
proces er det nødvendigt, at man er villig til
både udviklingsarbejde og dialog om de mulig-
Redaktionsudvalg: Biskop Lise-Lotte Rebel (LR), sp. Jan Ulrik Dyrkjøb, sp. Henning Sundby Pedersen (Distriktsforeningen Frederiksborg), Mogens Taarup (Distriktsforeningen for
Sokkelund Herred), Carl-Erik Denning, (Helsingør Stifts Distriktsforening Syd), sp. Kirsten Diemer (Ydre Missions udvalget), Pernille Nærvig Petersen (Det religionpædagogiske
udvalg), pr. Ove Kollerup (Medieudvalget) samt sp. Rebecca
Rudd (ansv. redaktør).
R
P
R
Æ
S
T
E
R
heder, som erfaringsdelingen om højmessen
indebærer.
Som optakt til dette værkstedsarbejde er den
svenske pastoralteolog Fredrik Modeus inviteret til at sætte os i gang. Modeus er herhjemme
på vej med bogen Mod til at være kirke, i hvilken han i et kritisk analyserende og syntetiserende arbejde prøver at generobre højmessen
som centrum i det kirkelige arbejde.
Studiedagen finder sted den tirsdag d. 20
september. Mere detaljeret program udsendes senere.
Teologisk konsulent,
sognepræst
Jørgen Demant,
tlf.: 4588 4075,
email: [email protected]
Om Stiftsbladet
Stiftsbladet sendes til menighedsrådsmedlemmer, præster og
andre kirkelige medarbejdere, samt til andre interesserede.
Fra og med 2008 finansieres Stiftsbladet af det bindende
stiftsbidrag.
Ønsker man at få bladet tilsendt skal man indsende sin adresse til [email protected].
15
Afsender: Helsingør Stift, Hestemøllestræde 3A, 3000 Helsingør
ID 42786
K
A
L
E
N
D
E
R
E
N
·
2
0
1
1
MARTS
MAJ
MANDAG 7. MARTS KL. 19.30
DISTRIKTSFORENING SYD AFHOLDER GENERALFORSAMLING
Der serveres en let middag kl. 18.00
Sted: Fløng Sognehus, Fløng Bygade 16, Fløng, 2640 Hedehusene
Tilmelding til middagen: Bende Kragh, [email protected] /
4494 4783
MANDAG 23.-25. MAJ
STIFTSKONVENT FOR PRÆSTER I HELSINGØR STIFT
Tema: Teologisk autoritet
Af programmet: Niels Grønkjær, Henrik Jensen, Torben Bramming, Claudia Weltz og Per Bak Jensen.
TORSDAG 10. MARTS KL. 10.00-15.30
LÆRINGSSTILE – TPC’S STIFTSKURSUS
Sted: Værløse Kirkes sognegård, Højeloft Vænge, 3500 Værløse
Tilmelding: Pernille Nærvig Petersen, [email protected]
FREDAG 27. MAJ
INDDRAG DRENGENE I UNDERVISNINGEN
Suzette Munksgaard formidler erfaringer fra projekt om
konfirmandundervisning for drenge.
Sted: Midtsjællands efterskole, Tolstrupsvej 29a, 4330 Hvalsø.
Tilmelding: Pernille Nærvig Petersen, [email protected]
Se mere: www.kirkeogpædagogik.dk
TIRSDAG 15.MARTS KL.19.00
GENERALFORSAMLING FOR SOKKELUND DISTRIKTSFORENING AF MENIGHEDSRÅD
Domprovst Steffen Ravn Jørgensen er aftenens taler. Der
serveres en let anretning.
Sted: Præstebro kirke, Tornerosevej 15, 2730 Herlev
Tilmelding: Hanne Kjærulff, [email protected]
JUNI
LØRDAG 26. MARTS KL. 9.00-16.00
DET HELLIGE RUM – HVAD SKAL VI DÉR?
Stiftsstævne i anledning af Helsingør stifts 50 år
Sted: Grundtvigs højskole, Frederiksværksgade 147, 3400 Hillerød
Tilmelding: Bende Kragh, [email protected]
ANDRE DATOER
TIRSDAG 29. MARTS KL. 10.00-16.00
DER SKAL PRÆDIKES PÅ SØNDAG - PRÆDIKEN-NETVÆRK
Sted: Værløse kirke, Højeloft vænge 20
Tilmelding: Jørgen Demant, [email protected]
Se mere side 15
APRIL
FREDAG 29. APRIL 2011 KL. 9.30-15.00
DÅB OG PÆDAGOGISKE UDFORDRINGER
Sted: Frederikssund Kirkes sognegård, Kirkegade 7, 3600 Frederikssund
Tilmelding: Pernille Nærvig Petersen, [email protected]
MANDAG 20. JUNI
SALMEDANS FOR KONFIRMANDER
Anne-Mette Riis underviser.
Sted: Antvorskov kirke, Agersøvej 86, 4200 Slagelse.
Tilmelding: Pernille Nærvig Petersen, [email protected]
Se mere: www.kirkeogpædagogik.dk
SØNDAG 18. SEPT. KL.10.30
STIFTSSTÆVNE FOR YDRE MISSION
Prædikant: Lise Lotte Rebel
Missionær Elisabeth Holtegård fra Mission Afrika taler.
Elisabeth Holtegård har arbejdet i Nigeria i 40 år.
Sted: Dyssegård Kirke, Gentofte
TIRSDAG 20. SEPTEMBER
LITURGISK LABORATORIUM
Tilmelding: Jørgen Demant, [email protected]
Se mere side 15
LØRDAG 1. OKTOBER
LANDEMODE
LØRDAG D. 8. OKTOBER
KONFIRMANDEVENT
Frilandsmuseet, rollespillet »De der mødte Jesus«
Tilmelding kommer ud via km.dk
Meddelelse om flytning eller bestilling
af ekstra blade:
Kontakt venligst Helsingør Stift,
Hestemøllestræde 3A, 3000 Helsingør,
tlf. 4921 3500.
Email: [email protected]
Deadline
Næste nr. udsendes 1. juni 2011.
Indlæg m.m. skal være hos redaktør Rebecca
Rudd senest 1. maj 2011.
Layout og tryk:
Strandbygaard Grafisk, Skjern · 96 800 700