Kristeligt Dagblad Torsdag 27. juni 2013 4 | Kirke&Tro Denne side er redigeret af Thomas Andreasen Protestanter er mindre religiøse end katolikker Kort nyt Undersøgelse viser, at interessen for religion er næsten lige så lav i Skandinavien som Østtyskland Præst giver råd til ordentlig skilsmisse Bibeltræningscenter fylder 40 år KØBENHAVN Den 2. juli kan Københavns Bibeltræningscenter fejre 40 år. Det ligger nu i Albertslund. Centrets aktiviteter tæller undervisning i mission, bibelskole samt en række konferencer. På dagen er der reception, skriver Udfordringen. KØBENHAVN Det er nødvendigt at sætte et ordentligt punktum, når man skilles fra sin partner. Det mener psykoterapeut og tidligere sognepræst Ilse Sand, som nu lægger et skilsmisseritual ud på sin hjemmeside til fri afbenyttelse. Ritualet udviklede hun for fem år siden med det formål, at par, der går fra hinanden, kan gøre det på en måde, så de fortsat kan kommunikere efterfølgende. ”Nogle gange kræver det at blive i det samme forhold livet igennem så store ofre, at det er bedre for begge parter at blive skilt. Og vælger man skilsmisse, er det vigtigt at drage omsorg for, at begge parter kommer igennem en så gennemgribende forandring på bedst mulige vis,” siger Ilse Sand. Heidi Dachs skriver fra Tyskland [email protected] Færre end 25 procent af østtyskerne er nu næsten 25 år efter den tyske genforening medlemmer af en kirke. I løbet af de seneste år har en række religionseksperter forsøgt at give kommunismen i den tidligere DDR-stat skylden for østtyskernes ringe interesse for religion, men ifølge en ny undersøgelse lavet af den tyske BertelsmannStiftelse er årsagerne til østtyskernes ”gudløshed” langt mere komplekse. Undersøgelsen viser nemlig, at der er lav interesse for religion ikke alene i det tidligere DDR, men også i andre områder i Europa, hvor protestantismen har bidt sig fast efter Reformationen. For eksempel er mennesker i Skandinavien langt mindre religiøse end folk i de lande, der fortsat er præget af katolicismen. Bertelsmann-Stiftelsen har i samarbejde med en række forskere, blandt andre teologer, sociologer, psykologer og politologer, udspurgt flere end 14.000 mennesker i 13 forskellige lande om deres forhold til religion. WW Lande med protestantisk kulturhistorie, især Skandinavien og det østlige Tyskland, er godt på vej til at blive sekulariseret. konkusion i undersøgelse fra den tyske BertelsmannStiftelse Forskerne har brugt Sverige som repræsentant for Skandinavien, og i undersøgelsen drages der sammenligninger mellem svenskerne og østtyskerne. Sverige er ligesom de østlige delstater i Tyskland blevet præget af Luthers reformation, men i modsætning til østtyskerne har svenskerne ikke været udsat for et kommunistisk diktaturs antireligiøse propaganda i 40 år. Netop derfor er det ifølge undersøgelsen bemærkelsesværdigt, at forskellen mellem den svenske og østtyske befolkning ikke er særlig stor. 45 procent af svenskerne betegnes som religiøs, mens det samme er tilfældet for 35 procent af den østtyske befolkning. Forholdene både i Skandinavien og det østlige Tyskland står i stærk modsætning til tallene fra det vestlige Tyskland, hvor 80 procent af befolkningen stadig betegnes som religiøs. Her er religiøsiteten stærkest i de områder, hvor befolkningen er overvejende katolsk. Forskernes konklusion på undersøgelsen lyder: Lande med protestantisk kulturhistorie, især Skandinavien og det østlige Tyskland, er godt på vej til at blive sekulariseret. Tendensen til, at protestanter er mindre religiøse, slår også igennem, hvis man sammenligner verdensreligionerne på tværs af alle landegrænser. Ifølge undersøgelsen er næsten 100 procent af verdens muslimer religiøse, Det samme gør sig gældende for 85 procent af katolikkerne, men kun for 70 procent af verdens protestanter. Alterbillede til USA 0 Det var et kontroversielt emne, der blev taget op, da Imam Ali Islamisk Center tirsdag aften holdt seminar om kvinders rettigheder i islam. Fra venstre mod højre ses medarrangør Entesar Hafath, vært Line Mansour, cand.mag. Katja Madsen, samfundsdebattør Asmaa Abdol-Hamid, professor Jørgen Bæk Simonsen og imam Ahmad Reza Aghadadi. – Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen. Muslimer forsvarer islams kvinderettigheder Et panel af talere tog kvinders rettigheder inden for islam i forsvar og forklarede kvindeundertrykkelse med patriarkalske traditioner, da Imam Ali Islamisk Center tirsdag aften inviterede til seminar Af Lea Holtze [email protected] Kvinder med tørklæder i alle regnbuens farver sidder klar i Vanløse Kulturinstitution foran det lange panel af talere. Panelet skal denne tirsdag aften lære dem, at kvinden har lutter rettigheder i islam. Og med afsæt i koranvers og erfaringer lyder budskabet: Kvinden er betydningsfuld og skal keres om. Imam og formand for Imam Ali Islamisk Center Sayed M. Mahdi Khademi indleder med at understrege, at undertrykkelsen af kvinder i den muslimske verden sker på grund af gammel tradition og overtro. ”Det stammer ikke fra det islamiske syn på kvindens rettigheder. Islam har givet kvinden hendes fulde rettig- heder og respekt,” siger han. Og imam Ahmad Reza Aghadadi følger trop ved at forklare, at kvinden og manden ifølge Koranen er skabt af ét. Dog tilskrives de forskelligt ansvar, hvilket giver dem forskellige rettigheder. ”Efter islamisk lov har både mænd og kvinder arveret, men manden skal sørge for familien. Derfor arver han mere. I en del tilfælde kan en kvinde heller ikke være vidne. Der skal være to kvinder. Årsagen er muligheden for, at en kvinde bruger sine følelser i stedet for fornuften og ikke fortæller hele sandheden,” siger han og bliver fortsat mødt af stiltiende accept fra salen. Kønsdiskussioner skal vi dog prise os lykkelige for, lyder det fra professor Jørgen Bæk WW Som muslimsk kvinde er man nogle gange en lus mellem to negle. Fra den ene side er der en forventning om, at jeg ikke deltager i debatter, er i tv eller har bestyrelsesposter. Og fra den anden side er der en forventning om, at jeg skal smide mit tørklæde for at blive fri. asmaa abdol-hamid, samfundsdebattør Simonsen, der glæder sig over, at flere og flere muslimske kvinder deltager i dem. Men tolkningen af Koranen må vi lade den enkelte om, mener han. Også når det for eksempel kommer til at give hånd til kvinder – et emne, der for nylig fik sindene i kog, da en censor ikke ville give hånd til kvindelige danske studerende. ”Censorens begrundelse var netop respekt for kvin- den. Og jeg mener ikke, vi skal tvinge hinanden til at gøre noget, vi ikke vil,” siger Jørgen Bæk Simonsen. Først da samfundsdebattør Asmaa Abdol-Hamid tager ordet, kommer der respons fra salen. ”Som muslimsk kvinde er man nogle gange en lus mellem to negle. Fra den ene side er der en forventning om, at jeg ikke deltager i debatter, er i tv eller har bestyrelsesposter. Og fra den anden side er der en forventning om, at jeg skal smide mit tørklæde for at blive fri. Vi muslimske kvinder er nødt til at tage vores egen plads. Der er ingen, der giver os den,” siger hun og bliver mødt af spontane klapsalver fra salen, og en af de få fremmødte mænd tager ordet. ”Jeg synes, der er blevet tegnet et lyserødt billede i aften. De rettigheder, der står skrevet i Koranen, er skrevet til et stammesamfund. Hvordan kan det passe ind i vores moderne samfund? Og så ærgrer det mig, at I altid omtaler jer selv som mødre, søstre og hustruer og ikke som selvstændige individer,” siger Bashy Quraishy, pakistansk-dansk debattør og forfatter. Så da aftenen nærmer sig sin afslutning, er temaet alligevel ikke længere så entydigt. ”Jeg er enig i, at der er mange fine ord. Noget andet er praksis. Jeg har prøvet at få at vide, at jeg som kvinde skulle lukke munden – argumenteret ud fra Koranen. Men vi har pligt til at udvikle os selv og vores samfund,” svarer Asmaa Abdol Hamid. Kirkeeksperter: Man kan ikke tidsbegrænse paven, Dalai Lama eller en biskop Kirkeministeren går galt i byen med sit nye lovforslag om at tidsbegrænse biskoppers ansættelse til 10 år, lyder det fra to professorer i teologi Af Nikolaj Krak og Kim Schou [email protected], [email protected] I bedste fald er det overflødigt. I værste fald er det skadeligt for folkekirkens åndelige ledelse. Sådan lyder kommentaren fra to eksperter i folkekirken til et nyt lovforslag fra kirkeminister Manu Sareen (R), hvor han ønsker at tidsbegrænse bispestillinger til maksimalt at vare i 10 år. Det kan få store konsekvenser for en helt fundamental institution i folkekirken. Hvis man tidsbegrænser bispeembedet, vil man ændre selve billedet af, hvad en biskop er, mener Niels Henrik Gregersen, professor i teologi ved Københavns Universitet. ”Biskoppen skifter karakter fra at være en gejstlig leder til at være en administrator i stiftet. Biskoppen har den åndelige ledelse af sit stift, og den rolle kan man vanskeligt begrænse til 10 år. Forestil dig at tidsbegrænse Dalai Lama eller en pave. Sådan fungerer det ikke. Biskoppen er en hel person og ikke bare en funktion,” siger han. Niels Henrik Gregersen mener, at forslaget om at tidsbegrænse biskopper er en funktionsgørelse af bispeembedet. ”Det, synes jeg, er ærgerligt, når folkekirken har brug for små fyrtårne. Derimod er det fint, hvis en biskop selv vælger at gå før tid.” WW Det er et overflødigt forslag, der ikke løser nogen problemer. Det vil være langt mere oplagt at se på, hvordan man vælger biskopper. svend andersen, professor og dr.theol. ved aarhus universitet Ifølge Kristeligt Dagblads beregninger har biskopper de seneste 100 år i gennemsnit haft embedet i 13,5 år. Svend Andersen, professor og dr.theol. ved Aarhus Universitet, kalder forslaget om, at biskopper kun må sidde i 10 år, for fjollet. ”10 år er ikke lang tid, når det drejer sig om et virkelig tungt embede. Der skal man have tid til at samle erfaringer og oparbejde rutine. Folkekirken er en mærkelig størrelse, og bispestillingen er ikke et almindeligt lederjob. Her spiller erfaringen en meget stor rolle,” siger han. Svend Andersen undrer sig over, at lovforslaget kommer netop nu. ”Det virker som en hovsaløsning, der ikke tager fat i det egentlige problem,” siger han. I folkekirken bliver der i øjeblikket arbejdet med en ny struktur for, hvordan kirken skal styres. Svend Andersen forklarer, at der i den forbindelse er forslag fremme om at tillægge biskopperne en endnu større rolle. ”I så fald kan man ikke sige, at de kun skal sidde 10 år. Det er et overflødigt forslag, der ikke løser nogen problemer. Det vil være langt mere oplagt at se på, hvordan man vælger biskopper. Skal de fortsat være demokratisk valgte, eller bør det være stillinger, man søger, og hvor man bliver bedømt på sine kvalifikationer. At begrænse biskoppers alder virker meget løsrevet fra, hvad der el- lers foregår i kirken,” siger Svend Andersen. Socialdemokraternes kirkeordfører, Karen Klint (S), er glad for forslaget om, at biskopperne får en valgperiode: ”Biskopper vælges demokratisk, derfor er det lidt underligt, at de er ansat for livstid. I alle andre erhverv vælges man for en periode. Det er fint, at biskopperne kommer med i den demokratiseringsproces. Og det er rigtig sundt at få den rotation ind i kirkelivet,” siger hun. Læs mere om lovforslaget om åremålsansættelse på k.dk KØBENHAVN Sankt Jakobs Kirke fejrer 135-års fødselsdag ved at afsløre et nyt alterbillede af kunstmaleren Erik A. Frandsen. For det nuværende, malet af Carl Bloch, udlånes frem til 2014 til en Carl Bloch-udstilling i delstaten Utah i USA, hvor også Carl Blochs malerier, der hænger i Frederiksborg Slotskirke skal med. Danskeren Carl Bloch (1834-1890) er uden sammenligning den mest elskede kunstner i Utah, skriver Kirken i København. I Utah finder man plakater af Blochs malerier i snart sagt alle offentlige bygninger. Amerikanerne har altid elsket den figurative og dramatiske gengivelse af Jesu liv, men nu åbner et af deres store museer for religiøs kunst, Museum of Art i den republikanske universitetsby Provo, den hidtil mest ambitiøse udstilling af nordeuropæisk religiøst maleri fra 1800-tallet. Nationalmuseet håndterer alt omkring udlånet, også en nødvendig restaurering til cirka 300.000 kroner, da maleriet tidligere er skændet og skåret op. Museum of Art i Provo betaler for alle udgifter. F OTO : VO R F R U E K I R K E Turistgudstjenester er en succes AARHUS Vor Frue Kirke i Aarhus er en af landets ældste kirker. Den er også målet for en stor del af Aarhus’ turister, og derfor tog man i 2011 konsekvensen og lavede deciderede turistgudstjenester. ”For gæster i byen såvel for vores egne beboere, der ikke kender historien, så er det en mulighed for at komme og være med her. Vi gør det lidt festligt, vi drikker først lidt kaffe og har derefter en kort gudstjeneste, og derefter går vi rundt i hold. Der er et hold på engelsk for udenlandske turister, og resten af holdene er på dansk,” fortæller Stig Mathiassen, der er kirkeværge i Vor Frue Kirke. For udenlandske turister er der både mulighed for at opleve en dansk gudstjeneste, at få et måltid sammen og sammen med danske turister og derefter en guided tur rundt i den gamle kirke af kirkens egne folk, der er godt inde i kirkens historie. Tilbuddet er gratis, og der er mellem 100 og 200 deltagere hver gang, skriver folkekirkeinfo.