Rutineret veterinærsygeplejerske/blæksprutte søges til lille hyggelig dyreklinik i Svendborg – Sydfyns Dyreklinik. Da vores gode veterinærsygeplejerske skal på barsel før tid søges hurtigst muligt en ny VSP. Klinikken ligger i hjertet af Svendborg på det skønne sydfyn. Vi er en smådyrsklinik med én dyrlæge, en kontorassistent-elev (som også er veterinærsygehjælper), en deltidsansat veterinærsygeplejerske og dig! Vi får af og til hjælp af en hundemassør der kommer nogle timer ved behov. Vi har eget laboratorium, digitalt røntgen samt digitalt tandrøntgen og laser. Vi udfører de fleste former for behandling, operationer, samt diagnostik af kæledyr. Vi henviser dog også til andre dyrlæger ved særlige behov. Desuden har vi vanvittig god humor og vægter et rart arbejdsmiljø højt. Vi har godt humør – også når vi har travlt! Vi lægger vægt på at patienter samt dyreejere skal føle sig godt behandlede både fagligt og menneskeligt. Stillingen er på 32 timer (i øjeblikket fordelt på mandag til torsdag). Der er tale om et barselsvikariat men pga. travlhed kan der være en chance for varig beskæftigelse. Vi forventer at du både kan arbejde selvstændigt og sammen med os andre, at du har ordenssans og helst også kender VetNetManagement. Vi forventer at du er lige som os: serviceorienteret, pligtopfyldende, smilende, udadvendt, mødestabil, god til at samarbejde men også til at arbejde selvstændigt. Vi glæder os til at modtage din ansøgning snarest – gerne på mail: [email protected] Mange venlige hilsener dyrlæge Benedikte Pontoppidan Sydfyns Dyreklinik Møllergade 72, 5700 Svendborg Tlf. 62 229324, www.sydfynsdyreklinik.dk
© Copyright 2024